SporvejsNyt November 2005 - Brothers Keeper

More documents

Recommendations

Info

8 Nr. 8 November 2005 [ ] [ ] Lad mig starte med at slå fast, at enhver chikane eller voldssituation som en chauffør bliver udsat for i forbindelse med at passe sit arbejde, er én situation for meget. Der er gennem mange år arbejdet ihærdigt på, at bringe antallet af episoder ned, og dette arbejde er rigtig godt forankret i Voldsudvalget. Heldigvis kan man se, at de mange tiltag der er gjort ved Århus Sporveje og i Århus by, har nedbragt antallet af episoder. I 2004 var der registreret 105 episoder, hvor buschauffører havde været indblandet mens tallet i år ser ud til at lande på under 80. Jeg er godt klar over, at ikke alt bliver registreret, men er af den opfattelse, at chaufførerne ikke er blevet hverken bedre eller dårligere til at få episoder anmeldt i 2005. Dette blev også drøftet på sidste Voldsudvalgsmøde. Det må derfor formodes, at nogle af de tiltag der gøres har en effekt, hvad enten det så er uddannelse, vi- Kommentar fra Århus Sporveje 6 Nr. 8 November 2005 På skadestuen 1½ time efter Carsten fortæller: – Jeg fi k fat i ham og trykkede ham ned i lågen til chaufførpladsen, så han ikke havde så stor bevægelsesfrihed. Heldigvis var en af mine kollegaer med bussen, og han tog ved voldsmanden og trak ham ud af døren. Jeg turde ikke give slip – og fulgte med. Med det resultat at vi faldt omkuld på fortovet. Jeg faldt uheldigt og slog mig overalt på højre side fra skulder og nedad. Et par passagerer kom til hjælp, og kollegaen gik ind i bussen for at slå alarm. Men en passager havde allerede ringet 112, og efter 3-4 minutter var vi omringet af politi. Politiet tog sig af voldsmanden, hvorefter vi ventede på, at en PL’er skulle komme til stedet. Men vedkommende opholdt sig på hjemmeadressen, og skulle først køre ind til Århus. Derfor gik der 40-45 minutter, inden han dukkede op. Jeg var temmelig rystet over episoden, og kollegaen sagde, at jeg skulle blive holdende til PL’eren kom. Da PL’eren ankom fi k vi en snak, og derefter skulle vi vente på, at bussen blev hentet, inden vi kunne komme af sted til skadestuen. Jeg fi k at vide, bussen ville blive hentet af en person fra Station Nord, men efter en længere ventetid, stod der pludselig en person fra Station Syd. Ikke just nogen hurtig reaktion fra Århus Sporvejes side. Først godt halvanden time efter overfaldet ankom vi til skadestuen. Rykkede for at få mig på arbejde hun hjem igen. Efter endnu ca. en time, blev jeg tilset af en læge, som efter en kort undersøgelse kun fandt overfl adiske læsioner, der kun- Brancheafdelingen hindrede, at jeg blev »kørt over«! Tekst og foto: Bureau 9 Antallet af sager om chikanering, trusler og vold mod offentligt ansatte er steget kraftigt gennem de senere år – og er næsten tredoblet siden 1990. Regeringen har hævet strafferammen for at gøre noget ved problemet. Men eksperter og de udsatte grupper som lærere, pædagoger, buschauffører, parkeringsvagter, socialrådgivere, tekniske serviceassistenter, politi og SSP-konsulenter ønsker i højere grad, at sætte mere fokus på uddannelse i at håndtere konfl ikter, at udarbejde voldspolitikker og styrke det psykiske arbejdsmiljø. Og disse voldspolitikker skal helst virke. I konfl ikter er sagens forskellige aspekter ofte fi ltrede ind i og hen over hinanden. Og hvis forvirring og uklarhed hersker, er det vigtigt for den voldsramte, at tingene bliver tydeliggjort, så de er let overskuelige Mange konfl ikter fastlåses, fordi man overser – eller ikke anerkender – den Nr. 8 November 2005 Der er hårdt brug for en opstramning i sagsbehandlingen efter vold, siger buschauffør Carsten Hansen Jelle på baggrund af egne erfaringer værdimæssige og den personlige dimension. »Det, der gør det så uhyggeligt, er, at det ofte er helt almindelige danskere - og især unge – der mister besindelsen. Folk har ikke længere en naturlig respekt for autoriteter og uniformer,« har Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, udtalt. »Folk svarer blandt andet igen, nægter at følge påbud og modsætter sig anholdelser. Og fordi det er helt almindelige mennesker, har vi svært ved at forudse, hvem der er voldelige. Så kan en situation nemt eskalere,« forklarer Peter Ibsen. De fleste buschauffører er nok enige i Peter Ibsens beskrivelse af forholdene anno 2005. Fra glad medarbejder til voldsramt Efter at have prøvet lidt forskelligt, blev 2984 Carsten Hansen Jelle for 5 år siden ansat som buschauffør ved Århus Sporve- je. Et arbejde han altid har været glad for. Som han selv udtrykker det: - Jeg har aldrig været ked af at skulle på arbejde. Jeg synes, det er en dejlig arbejdsplads, hvor man, selvfølgelig under ansvar, er herre over egen arbejdsindsats. Carsten var også glad, da han fredag d. 29. april 2005 skulle på aftenvagt på linie 9. Han vidste ikke, at volden den dag ville ændre hans fremtid. Da Carsten omkring kl. 23 skulle passere Kloster Torv, spærrede en andengenerations-indvandrer vejen for ham. Han standsede bussen, men da den unge mand stadig ikke ville fl ytte sig, lod Carsten bussen køre et lille stykke frem, for at få ham til at reagere. Det gjorde han også, men nok ikke lige på den måde, Carsten havde tænkt sig. Den unge andengenerations-indvandrer fór hen til midterdøren på ledbussen og tiltvang sig vej til chaufførpladsen , hvorefter han tildelte Carsten 3 slag i ansigtet. [ ] deoovervågning, Respekt-kampagne eller nogle af de sociale foranstaltninger kommunen sætter i gang. Konkret har Carsten været udsat for en af de mere alvorlige episoder – en episode der er helt uacceptabel, og hvor man kan se af beskrivelsen, at det har en alvorlig konsekvens. Jeg har drøftet sagen med de implicerede, og det må desværre konstateres, at der har været fejl i behandlingen af denne sag. Konkret blev forløbet evalueret allerede kort tid efter at Carsten var blevet overfaldet. Der var fejl i forhold til håndteringen hos Brand, og dette har medført en revision af de forholdsordrer som var aftalt. Derfor vil der i kommende tilsvarende situationer rykker en indsatsleder fra Brand ud. Den vagthavende PL vil straks blive orienteret og komme til stede hurtigst muligt. 5 I forhold til PL’ernes håndtering har der også været fejl, og forløbet er derfor blevet evalueret og brugt i bestræbelserne på at få den nye PL struktur til at fungere optimalt. Et af de punkter der har været set på, er dialogen mellem chauffør og PL i forbindelse med episoder af denne art. Denne dialog er et gensidigt ansvar. Dette betyder, at PL’en skal følge op og sikre en løbende dialog, og medarbejderen skal orientere og tage kontakt med PL’en med jævne mellemrum, og når der er konkrete forhold der bør drøftes. Personalechef Bjarne Larsen
Rygning – igen, igen… Svar til 2995 Kjeld Nielsen Tja, efter at have læst dit svar på mit foregående indlæg, må jeg trække på skulderen og konstatere at du ikke har læst det, så du forstod meningen… Jeg protesterer ikke over rygepolitikken som sådan. Det er selektivt det »rygelokale« – benævnt »Svinestien« ude på Garage Syd og dets placering. Havde man lavet et som oppe på Nord, som jeg hører har fået tilnavnet »Helgenæs« – dels fordi man skal gå langt for at komme over til det og dels for at »hædre« Helge B. Smidt. Det havde været O.K. – og havde kun afstedkommet et skuldertræk fra min side. Selvom min mening er, at tobak i form af cigaretter, cerutter, sorte brasilianske cigarer og andre »kanonslag« samt kaffe burde ligge højt i madpyramiden. Tja, så er jeg ikke blind for eller så afbrændt i min egen smag – og lugtesans, at jeg ikke kunne undgå at få hosten og svien i øjnene, når man én eller anden morgen kom ind i kantinerne og man måtte skære sig igennem røgen. For så vidt i orden man skærer igennem og siger at »Så er det slut med rygning«. Jeg tager det med et skuldertræk og kan egentlig – når man tænker på de røgtåger, næsten hilse det velkomment. Bryder mig personligt ikke om at blande røg og mad. Men opstillingshallen? Nej, nej og atter nej… Tænker på engang, jeg tog min datter med på arbejde og gik op gennem opstillingshallen og hun med en grimasse sagde til mig: »HER STINKER !« Opstillingshallerne er efter min mening de mest svinske og beskidte steder ved Århus Sporveje. Den opfattelse er jeg ikke alene om – være sig ryger eller ikke-ryger. Af samme årsag ville jeg og mange andre ikke til jubilæumsfesten sidste år – og forstår ikke – for at gøre den færdig, at Århus Sporveje ville nedlade sig til holde fest der… Nok om det. Havde »Svinestien« været lukket af for dieselrøgen + der havde været varme og en anelse hyggeligt – ikke et ondt fra mig. Men det handler stadig om respekt – og havde vi rygere »regeret« – og ikke-rygerne blevet henvist til at sted som »Svinestien«, ville jeg have faret på mit tastatur på samme måde og sagt det samme. Eller hvis de, der er fede, lugter af hvidløg – lige meget hvad. Det er stedet og dieselstanken, der gør mig gal… Ikke rygepolitikken som sådan. Tryk og modtryk Der er »brodne kar« i begge lejre. Og det er er trist, at »HENRY«, som jeg stadig regner mig for én af, ikke lod sig praktisere. For ligesom du – forståeligt nok, kan være sur på de hensynsløse rygere – har jeg så modsat oplevet, at næsten uanset hvor meget jeg »hængte« ud af et åbent vindue, lod døren stå åben + ventilatoren kørte – var det bare ikke nok. Oplevede det engang, hvor jeg kørte på L. 14 i min tid på Nord at en meget rabiat ikke – ryger (der i øvrigt påstår at svejserøg er sundere end tobaksrøg) – kom farende ind, åbnede alle vinduer og døren, tændte ventilatoren etc. Nr. 8 November 2005 Rygning? Af Keld Nielsen 2995 Efter at have læst Frank Tokedahl’s indlæg om rygepolitikken der er indført, må jeg virkelig tage mig til hovedet og sige ‘hvor ynkelig og klynkende har man lov til at være’. En gang klynk og useriøs vrøvl bliver bragt på bane. Det er lige fra udtalelser der skal få tankerne hen i retning af racisme, til hvor synd det er for rygerne, og at det må være meningen at de skal afl ives. Det sidste er vel ikke nødvendigt, det klarer de så udmærket selv. Du tror vel ikke at en tyk stank af røg virker fremmende på åndedrættet og appetitten hos bl.a. en ikke ryger. Du kan øjensynlig ikke forstå, hvor træls det er at sidde i et tåget lokale med en tør riven i halsen, som når man kører den næste omgang næsten når at forsvinde. Når man så kommer tilbage til f.eks. opholds- [ ] huset igen, kan man konstatere, at nu starter det hele forfra, alt i mens man prøver at smage forskel på de forskellige ting i madkassen. Som bekendt prøvede man først at introducere begrebet ‘H E N R Y’, det var vist noget med hensynsfulde rygere. Der må være langt imellem dem, altså H E N R Y’erne, for jeg husker ikke lige sidste gang jeg mødte en. Men jeg har på fornemmelsen, at det vist nok mest er rygere der møder dem, en ikke-rygere møder dem desværre ikke så tit. Jeg vil dog give Frank ret i, at det der er indført som rygepolitik er noget slattent. Det ser ud som om fi losofi en har været ‘hvor beslutningstagerne og kunderne kommer vil vi have ren luft , men der hvor chaufførerne opholder sig i deres pauser lader vi fem og syv være lige’. Nr. 7 Oktober 2005 [ ] Du kan jo i stedet glæde dig over, at der ikke er nogen forskel i opholdshusene, der er der som tidligere rent anarki, hvor vel de fl este ikke-rygere ikke gider at være et ‘dumt svin’ for at blive fri for røgen, men nøjes med at åbne et vindue eller en dør. Efter min mening må den sætning F.T. slutter med, kunne belønnes med et eller andet stort. Tænk sig, han vil efter i årevis at have fyldt sagesløse menneskers lunger med røg, selv behandles med et minimum af respekt, det er så her jeg sætter mine 3 smily’s :-( :-( :-( Til sidst satte jeg mig udenfor. Det hjalp ikke – han for stadig ind og lavede sine ritualer – selvom jeg »kun« havde været i opholdshuset for »andre ærinder« – hvoraf nogen heller ikke lugter godt… Så ved jeg ærligt talt ikke hvad der kan og skal gøres? Jeg vil til enhver tid overholde regler og bestemmelser – men modsat vil jeg ikke føle, undskylde og have min rygning opfattet som et synligt handicap… Så til slut: Jeg har nu ikke tænkt at belønne dig med et x – antal sure smileys. Blot forklare synspunktet mht. til »Svinestien« og opstillingshallen. Og det herved være gjort… 9 MVH 1915 Frank/ RED 7
Page 1 and 2: Brancheafdelingens fagblad nr. 8 No
Page 3 and 4: Det er en kold tid, som vi lever i
Page 5 and 6: Brancheafdelingen hindrede, at jeg
Page 7: skulle skåne højre arm. Vi talte
Page 11 and 12: Tema: Vold Nr. 8 November 2005 [ ]
Page 13 and 14: Et stoppested i Århus midtby Tekst
Page 15 and 16: Nr. 8 November 2005 [ ] Hvordan var
Page 17 and 18: Max arbejdstid 8 timer og 50 minutt
Page 19 and 20: X i kalenderen Vores Idrætsforenin
Page 21 and 22: Nr. 8 November 2005 [ ] 21
Page 23 and 24: Vore Foreninger Idrætsforeningen:

SporvejsNyt November 2005 - Brothers Keeper

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?