Perspektiv - Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

Recommendations

Info

60 <strong>Perspektiv</strong> 6 | Juni 2008 I takt med efterspørgslen om fleksibel, nem og mobil infor mationsadgang har anvendelsen af trådløse net vundet stor udbredelse blandt virksomheder og privatpersoner. – Men teknologierne har en række sikkerhedsmæssige udfordrin ger, som man som bruger bør forholde sig til.
Af Parthena Caracassis Tema: It sikkerhed Sikkerhed i trådløse netværk Trådløse net bruger radiobølger til overførsel af information. En fordel er, at datanetværk kan åbnes i områder, hvor det ellers ikke ville være muligt at trække kabler. Derudover kan information tilgås, mens man frit bevæger sig rundt, og man har mulighed for at udveksle data mellem forskellige typer enheder uden kabler, eksempelvis mellem headset og mobiltelefon. Teknologierne WLAN og Bluetooth WLAN og Bluetooth er to trådløse stan darder, som har vundet stor udbredelse blandt virksomheder og privatpersoner. I et WLAN er rækkevidden som regel 100 meter og bruges ofte i kontormiljøer enten som selvstændigt net eller udvidelse af et kablet net. Bluetoothrækkevidden er typisk på mellem 10-30 meter og bruges oftest til at erstatte kabler på små batteridrevne håndholdte enheder og åbner mulighed for, at forskellige typer enheder kan kommunikere sammen. Industrien har hurtigt taget de trådløse teknologier til sig for at lette arbejdspro cesser, og de finder i dag mange forskellige anvendelser. Det kan være fra de helt simple kontornetværk til de mere avancerede løsninger som mærkning af varer og auto matiske målinger af patienters blodtryk fra hjemmet via et elektronisk plaster, hvor blodtryksværdien sendes fra patienten til eksempelvis patientens mobiltelefon via Bluetooth og derefter videre til hospitalet via mobilnettet. Sikkerhedsmæssige udfordringer i trådløse net Trådløse net er åbne net. Det betyder, at signalet fra det trådløse net kan opfanges af alle, som står indenfor radiobølgernes rækkevidde. Ved kommunikation kan data enten passivt aflyttes for at få adgang til, hvad der bliver kommunikeret (brud mod fortrolighed), aktivt ændres til noget andet og gensende beskeden så modtageren får forkert information (brud mod inte gritet), aktivt afbryde kommunikationen ved eksem pelvis at overdøve signalet (jamming) (brud mod tilgængelighed) eller få direkte adgang til enheden ved eksempelvis at stjæle en identitet og tilhørende autentifikationsakkreditiver (autentifikationsbrud). <strong>Perspektiv</strong> 6 | Juni 2008 Beskyttelse mod aflytning, ændringer og afbrydelser af signalet For at beskytte kommunikationen mod aflytning og ændringer anvendes kryptografiske teknikker, der gør data ulæselige for uvedkommende og sikrer, at ændringer foretaget af uvedkommende vil blive op daget og afvist af modtageren. Afbrydelser på grund af andre radiosignaler i et givent område kan til dels kontrolleres ved forskellige transmissionsmetoder, der spreder signalet over større eller overlappende områder, eller som opdeler frekvensbåndet i kanaler og sender signalet i stumper fordelt over frekvensbåndet. Eksempelvis vil kommunikationen mellem to Bluetoothenheder skifte frekvens op til 1600 gange i sekundet fordelt over 79 kanaler (Freguency Hopping). Frekvenshoppet vil beskytte kommunikationen mod afbrydelser fra andre radiosignaler og giver til en vis grad beskyttelse mod aflytning af signalet, men dog ikke tilstrækkelig sikkerhed, da man teoretisk kan aflytte hele frekvensbåndet og opsamle data. Sikkerhed på WLAN WLAN blev i første omgang lanceret sammen med krypteringsprotokollen WEP (Wired Equivalent Privacy), som skulle beskytte kommunikationen mod aflytning og ændringer, men denne viste sig at have adskillige alvorlige sikkerhedshuller. WEP-protokollen anvender RC4 algoritmen til kryptering med nøgler fra 40 bit (eller 64 bit kryptering) op til 104 bit (eller 128 bit kryptering). Styrken i krypte ringen afhænger af hemmeligholdelse af krypterings - nøglen samt krypteringsnøglens længde. 61
Page 1 and 2:
Nummer 6 Juni 2008 Perspektiv Ernst
Page 3 and 4:
Indhold Leder 4 Politik og teknik i
Page 5 and 6:
Politik og teknik i Finanslovsproce
Page 7 and 8:
”Der er således forskel på som
Page 9 and 10: Budgetanalyser som udgiftspolitisk
Page 11 and 12: getspil. Samtidig blev budgetanalys
Page 13 and 14: For ikke-kerneområderne, skelner E
Page 15 and 16: 7 fokuspunkter i implementeringen a
Page 17 and 18: Implementering af nyt, tværministe
Page 19 and 20: ”Styringsopgaven er stadig lokal,
Page 21 and 22: heraf ca. 35 medarbejdere fra Kort-
Page 23 and 24: ”Jeg tror faktisk, det afgørende
Page 25 and 26: • Det ene servicecenter skal sort
Page 27 and 28: Der var dermed tale om en lempelses
Page 29 and 30: Godtgørelse af energiafgifter Når
Page 31 and 32: Forud for Kulturministeriets Admini
Page 33 and 34: Taskforce skal sikre overgang For K
Page 35 and 36: Ifølge Connie Hedegaard skal klima
Page 37 and 38: International retning på offentlig
Page 39 and 40: Kvalitetsreformens ni principper fo
Page 41 and 42: Men man kan tale om, at patienten s
Page 43 and 44: Mette Videbech er oversygeplejerske
Page 45 and 46: tiltrængte opmærksomhed og støtt
Page 47 and 48: Konsulent Joan Nielsson Mathiasen,
Page 49 and 50: Sammenhæng og balance Kommunerne h
Page 51 and 52: “Vores erfaring i Public Services
Page 53 and 54: med at skaffe arbejdskraft til omr
Page 55 and 56: Chefkonsulent Mai Hein, Ernst & You
Page 57 and 58: ”I lyset af det stigende antal sy
Page 59: ”Vi tilpasser i høj grad vores y
Page 63 and 64: Ved anvendelse af trådløse netvæ
Page 65 and 66: Jobcenterchef Bjarne Thorsen, Frede
Page 67 and 68: Eksempelvis, nævner Bjarne Thorsen
show all

Perspektiv - Freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?