INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

nr. 1 april 2009 3. årgang 

Professor steinhausen tuner ind På aalborg: 

Vild med børn 

- og Viden om dem 

ny sPecialePlanlægning: 

Vi kæmper for at beholde det 

højtspecialiserede i regionen 

MAGASIN FOR pSykIAtRIeN 

INDSIGT & UDSYN

40 år i faget 

professor Steinhausen er fagspecialist af 

den fornemste klasse. Han er vild med 

børn – og vild med at udfylde de hvide 

pletter på videnskabens landskort! 

8-9 

tema: socialrådgivere i Psykiatrien 

- Jeg ser lyst på fremtiden, men kan være 

bekymret for, hvordan det påvirker arbejdsglæden 

hos de meget engagerede og fagligt 

dygtige medarbejdere, at der 

vedvarende er delte meninger om deres 

funktion, siger Lene eli Larsen, ny ledende 

socialrådgiver i Afdeling Syd. 

11-15 

av mit knæ! 

et skadet knæ betød farvel til jobbet for 

SOSU-assistent Marian Stidsborg. Nu er hun 

tilbage i en ny funktion, hvor hun underviser 

patienter og pårørende. 

18-19 

fra nulpunkt til vendepunkt 

I mere end 25 år var det angsten, der 

styrede Signes liv – i dag er det 

Signe selv, der bestemmer. 

22-23 

indsigt & udsyn 

aPril 2009 

Leder 3 

Nyt om navne 4 

Hvem bestemmer, hvad der skal med i personalebladet? 5 

Videokonference – Så er der premiere! 6 

en afskedshilsen 7 

Portræt af professor hans-christoph steinhausen: 

- Jeg kan ikke holde op 8-9 

Mere forskning i klinikken 10 

tema: socialrådgivere i grænseland? 

teMA: Dokumentar – en socialrådgiver fortæller 11 

teMA: Vi skaber sammenhæng 12 

teMA: Værdsatte - og vigtige 13 

teMA: på lige fod - og på vagt 14 

teMA: kommunerne har et ansvar 15 

personalepolitikker med god brugsværdi 16-17 

fleksjob: 

Job med indhold trods skavanker 18-19 

temadag i gerontopsykiatrisk afdeling: 

Lean er let og ligetil 20-21 

landsindsatsen mod angst: 

- Nu glæder jeg mig til hver ny dag 22-23 

Opslagstavlen 24-25 

Rundt i regionen: 

Specialer: Vi kæmper for det højtspecialiserede 26-27 

Specialer: Han arbejder blandt fortidens synder 28-29 

Forskning: kompetencer ligger ikke i mursten 30-31 

tre svar fra ministeren 32

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen, chefsygeplejerske Helle Jørgensen og 

cheflæge Jørgen Achton Nielsen 

Forårssolens stråler gør de fleste glade, og humøret stiger yderligere 

et par grader ved den første gennemlæsning af resultaterne 

fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen (MTU). De viser nemlig, 

at et stort flertal af Psykiatriens medarbejdere oplever stort engagement 

på arbejdspladsen og føler sig motiveret til det daglige 

arbejde. De oplever også, at de kan bruge deres faglighed, og at 

deres leder har tillid til, at de kan løse opgaverne. 

Rigtig godt er det også at se, at langt de fleste af jer svarer bekræftende 

på, at I kan have det sjovt sammen. Det er ikke mindst vigtigt 

på en arbejdsplads som vores, hvor der er så meget alvor i det, 

vi arbejder med. 

Stor tilfredshed – og plads til forbedring 

Vi er meget glade for, at 73 % af jer svarer, at I samlet set er meget 

tilfredse eller tilfredse med at være ansat i Psykiatrien. Undersøgelsen 

peger dog også på, at der er områder med mindre tilfredshed. 

Fx er det ikke alle, der synes, at de arbejdsgange, de oplever, er velfungerende, 

og der er også ønske om mere erfaringsudveksling og 

mere indflydelse på, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres. 

Mange af jer giver også udtryk for, at I ikke ser MUS-samtalen 

som særlig værdifuld. Allerede her i foråret tages der initiativer, 

som gerne skal rette op på det, for i psykiatriledelsen tillægger vi 

netop MUS-samtalerne stor betydning, idet det ikke mindst er her 

de gensidige forventninger mellem arbejdspladsen og den enkelte 

medarbejder skal afstemmes og justeres. 

indsigt & udsyn – magasin for Psykiatrien 

Ansvarshavende redaktør: 

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

Redaktion og tekst: 

Informationsmedarbejder 

Lene Horsholt 

Forside: Anne Mette Welling 

Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland, 

(hvor andet ikke er anført) 

Grafisk Design: SHRPA 

Layout: Prinfo Aalborg 

Tryk: Vesterkopi 

Oplag: 1.800 

leder 

lad os 

snaKKe om det! 

så kom resultaterne af medarbejder - 

til fredshedsundersøgelsen – et godt afsæt til 

yderligere at styrke Psykiatrien som en 

attraktiv og spændende arbejdsplads. 

Et andet bemærkelsesværdigt resultat er, at en stor del af jer ikke 

synes psykiatriledelsen er synlig. Det gør stort indtryk – og er helt 

sikkert noget, vi vil forholde os undersøgende og aktivt til. 

Brug resultaterne – og løft i flok 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen var bestilt af Psykiatriens 

MED-udvalg – med det klare formål at øge fokus på medarbejdertrivsel 

– og på at styrke Psykiatrien som en attraktiv arbejdsplads 

for både nuværende og kommende medarbejdere. 

Både Sektor MED og også de lokale samarbejdsudvalg får en vigtig 

rolle, når vi fremadrettet skal følge op på resultaterne – i en åben 

dialog mellem medarbejder- og lederrepræsentanter. Vi opfordrer 

også til, at I lokalt i de enkelte afsnit og enheder forholder jer til 

de temaer, som nu er bragt i spil. At I sammen glæder jer over de 

gode resultater - og også konstruktivt tager fat på de mere kritiske 

områder, som undersøgelsen har peget på. 

Alt i alt giver resultaterne os en bedre forståelse for, hvor og hvordan 

vi kan gøre det bedre – og dermed et værdifuldt bidrag til at 

forbedre vores arbejdsplads og samarbejde. Lad os tale åbent om 

resultaterne i hele organisationen – og sammen løfte vores fælles 

potentiale til at blive en endnu bedre arbejdsplads, hvor faglighed, 

læring, anerkendelse, glæde og trivsel er i højsædet! 

Med venlig hilsen 

Psykiatriledelsen 

Læs mere om Psykiatrien i Region 

Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk 

Kontakt redaktionen på tlf. 96 31 13 28 

eller mail: lene.horsholt@rn.dk 

Deadline for næste nr: 5. maj 2009 

541 687 

Svanemærket tryksag

4 

INDSIGT & UDSYN 

nyt om navne 

goddag og farVel til leKtorer 

overlæge ib scheel thomsen har fra årsskiftet valgt at lade sig pensionere fra sin tjans som lektor 

ved århus universitetshospital, aalborg Psykiatriske sygehus. han afløses af overlægerne 

Jens ivar larsen og Jens K. djernes. 

Af AC-fuldmægtig Mette Munk Heilesen, 

Forskningsenheden 

Ved en reception i Forskningsenheden den 4. februar 2009 blev der 

derfor sagt både farvel og goddag. På Universitetshospitalets vegne 

takkede Povl Munk-Jørgensen Ib Scheel Thomsen for det store arbejde, 

han har udført. Som den første lektor på Aalborg Psykiatriske 

Sygehus har han haft ansvar for at tilrettelægge og organisere 

undervisningen for de medicinstuderende. 

Ib Scheel Thomsen fortsætter nu med at arbejde i klinikken og vil 

fortsat også være involveret i flere forskningsprojekter. 

Nu også studerende på 11. semester 

Ved receptionen blev der også sagt goddag til de to nyudnævnte 

lektorer: Overlæge Jens K. Djernes (lektor) og Jens Ivar Larsen (ekstern 

lektor). Sammen med overlæge Hanne Prietzel fra Børne- og 

Ungdomspsykiatrien er det fremover dem, der skal stå for undervisningen. 

Siden slutningen af 1990’erne har der været medicinstuderende i 

Psykiatrien. Dengang stod somatikken for undervisningen på 8. 

og 9. semester - og Psykiatrien for 10. semester. 

ny afdelingsledelse i afdeling nord 

Thorkil Nielsen og Helle K. Jakobsen ved deres velkomstreception 

den 25. februar 

Fra efteråret 2008 har Aalborg Psykiatriske Sygehus også undervist 

studerende fra 11. semester, hvoraf det første hold for nylig har været 

til mundtlig eksamen, der endte med rigtig flotte karakterer. 

Ny ekstern lektor Jens Ivar Larsen, lektor Jens K. Djernes og afgående lektor Ib 

Scheel Thomsen. Hanne Prietzel kunne desværre ikke være til stede. 

Afdeling Nord på Brønderslev Psykiatriske Sygehus har fået ny 

afdelingsledelse: Helle K. Jakobsen og Thorkild Nielsen har fra 

nytår afløst Jytte Bergen og Svend Seitzberg. 

Den ny ledende oversygeplejerske i Afdeling Nord er kendt af 

mange, da Helle K. Jakobsen gennem flere år været afdelingssygeplejerske 

på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Hun har engageret 

sig meget i arbejdet med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed og 

har i januar 2009 afsluttet en Master-uddannelse i ledelse (MPA) 

fra Aalborg Universitet. 

Ny ledende overlæge er Thorkil Nielsen, der kommer fra et lignende 

job ved Lokalpsykiatrisk Center i Kjellerup i Region Midtjylland.

hVem bestemmer, hVad der 

sKal med i Personalebladet? 


opfordring 

svaret er enkelt: det gør du! ring eller skriv til redaktøren med dine ideer og forslag. 

Fire gange om året modtager du dit helt 

eget eksemplar af INDSIGT & UDSYN – 

og hvad kan du så bruge det til?! Forhåbentlig 

giver bladet dig indblik i noget af 

alt det, der sker rundt om i organisationen, 

og er herved med til at knytte de ca. 

900 ansatte i Psykiatrien i Region Nordjylland 

lidt tættere sammen. 

Men der står jo aldrig 

noget om min afdeling! 

Og har du tænkt på hvorfor …? Sikkert 

fordi redaktøren aldrig har hørt fra jer! Så 

læg hovederne i blød; der foregår helt sikkert 

også noget spændende, sjovt, anderledes 

eller på anden måde opsigtsvækkende 

hos jer, og hvorfor ikke dele det med andre 

i Psykiatrien? 

Jeg har da ikke tid til 

at sidde og skrive artikler! 

Sikkert ikke – og det behøver du heller 

ikke. Jeg hjælper gerne med at skrive din 

historie! Mange af artiklerne i INDSIGT 

& UDSYN laves på baggrund af interview, 

hvor jeg tager ud og besøger medarbejdere 

på deres arbejdsplads. Jeg kommer også 

gerne på besøg hos jer! 

Hvis jeg skriver en artikel, 

bliver den så censureret? 

Nej - tværtimod. Jeg kan hjælpe med at 

skære din tekst til, så budskaberne kommer 

klarere frem. Som redaktør er det mit 

ansvar, at stoffet i bladet er læservenligt og 

let at gå til, og derfor er det ofte mig, der laver 

overskrift og indledning til artiklerne. 

Skal det hele være så rosenrødt?! 

Hvorfor står der ikke noget om det, 

der er svært - eller bare for dårligt?! 

Der findes ikke en regel om, at alle historier 

i bladet skal være super positive. Holdninger 

og synspunkter er meget velkomne 

i bladets spalter, så bare fyr løs! Husk det 

er jer, der færdes ude i det travle liv i afsnit 

og teams, der for alvor ved, hvor skoen 

trykker – og hvad det gør ved jer. 

Hvem sidder egentlig 

med i redaktionen? 

Bladet har ikke en redaktionsgruppe, 

men kun en redaktør. Det betyder ikke, at 

medarbejderne er sat uden for indflydelse 

– nærmest tværtimod: Alle er nemlig i 

princippet med i redaktionen. Så ring eller 

skriv til mig, om de emner, du/I gerne vil 

have fokus på – så finder vi ud af det. 

Er det psykiatriledelsen, 

der bestemmer? 

Nej, psykiatriledelsen afgør ikke, hvad der 

kommer med i bladet, men har ofte forslag 

til emner og er i nogle tilfælde med til at 

prioritere, hvilke historier, der skal bringes 

hvornår. 

Jeg vurderer løbende de forslag, jeg modtager, 

og de allerfleste kommer med i bladet 

i en eller anden form. 

det mener læserne 

Tak til jer, der deltog i januars on-line undersøgelse af Indsigt & Udsyn. 

Den gav pæne karakterer til personalebladet. 

Der var tale om en stikprøve-undersøgelse, der stoppede, da 75 tilfældigt udvalgte 

medarbejdere havde afgivet deres svar. Alligevel giver undersøgelsen nyttig 

viden om læsernes forventninger. 

Læsernes svar på spørgsmålet: 

Hvad synes du bør være formålet med personalebladet? 

At jeg får konkret viden om, hvad der sker på mit arbejde 89 % 

At jeg får sat ansigt på kolleger og hører om deres arbejde 68 % 

At jeg får information fra ledelsen 61 % 

At jeg får faglig viden, der er relevant for mit arbejde 47 % 

At finde de skæve vinkler og historier fra arbejdet 40 % 

At tilbyde et frikvarter i form af quizzer, konkurrencer m.v. 11 % 

Andet 4 % 

5 

Hvad er en egentlig en god historie …? 

Den gode historie skildrer den virkelighed, 

du oplever i Psykiatrien. Succesoplevelser 

og fine resultater er oplagt stof, men husk 

også det sociale liv og alt det, I er fælles 

om i hverdagen – også det sjove! Et godt 

foto kan også fortælle en historie – så send 

gerne mange flere billeder til mig! 

Nyd nu foråret – og god påske! 

Med venlig hilsen 

Redaktøren 

kontakt redaktøren Lene Horsholt 

på telefon 96 31 13 28 eller e-mail: 

lene.horsholt@rn.dk

6 


ny teknologi 

VideoKonference 

– så er der Premiere! 

Så er der premiere! – Den 11. februar deltog lægerne fra Thy/Mors i deres første videokonference. 

Via skærmen fulgte de undervisningen, der fandt sted på Aalborg Psykiatriske Sygehus 

Kan man sidde i et mødelokale i Thisted 

og deltage i et kursus, der forgår i Aalborg? 

Ja, det kan man – og med godt 

udbytte. Det bekræfter lægerne fra distriktspsykiatrisk 

team Thy/Mors, der er 

meget tilfredse med, at der nu kan holdes 

videokonferencer i Psykiatrien. Det vil 

spare os for mange tidskrævende kilomter 

på landevejen, siger de. 

Af fuldmægtig 

Lis Hvass Markusen 

- Det er fantastisk så meget større koncentrationsevnen 

og udbyttet er, når vi 

sidder her i vante omgivelser og er mere 

friske. Samtidig slipper vi for 2 x 1½ times 

transport plus ½ time ekstra til at finde en 

parkeringsplads og komme ind i lokalet. 

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra 

Britt Nymann-Mortensen ovenpå en succesfuld 

”premiere”, hvor hun og tre kolleger 

for første gang havde deltaget i et kursus 

ved hjælp af Psykiatriens nyindkøbte 

udstyr til afholdelse af videokonference. 

Ønske godt modtaget 

Britt er 1. reservelæge i distriktspsykiatrisk 

team i Thy/Mors, og da hun og lægekollegerne 

fra teamet stod foran at skulle 

deltage i et obligatorisk 3-dages kursus 

i psykofarmakologi, der skulle foregå på 

Aalborg Psykiatriske Sygehus, var de klar 

over, at det ville koste dem mange lægetimer 

på landevejen. 

Det fik dem til at tænke i andre baner, for var 

der ikke her en fin anledning til at afprøve 

det nye udstyr i praksis? De lod forslaget gå 

videre til Uddannelsesafdelingen i Aalborg, 

og her var der god opbakning til det. 

Så den 11. februar gik det løs med premieren! 

Ved kursusstart sad de fire deltagere 

fra Thisted klar med det kursusmateriale, 

de forinden havde modtaget pr. mail, og 

det gik rigtig fint med at følge præsentationerne 

på skærmen. 

- Det tekniske udstyr i festsalen i Aalborg 

var en til lejligheden midlertidig etableret 

løsning til ”eksperimentet”. Forhåbent- 

lig bliver den nu gjort permanent, for det 

fungerede fint for os, siger Britt på egne og 

kollegernes vegne. *) 

Møder mellem Thisted og Brønderslev 

- Er vi to kolleger, der skal til møde/kursus 

i Aalborg, bruger vi tilsammen en hel lægearbejdsdag 

– uden patientkontakt og dermed 

også ydelser. Hvis vi i stedet kan blive 

her i Thisted, kan vi klare de mest presserende 

patient-opgaver i pauserne, så andet 

arbejde i huset ikke forsinkes, tilføjer Britt 

Nymann-Mortensen. 

Afdelingen i Thy/Mors har længe haft ønske 

om videokonferencer, og de har høje 

forventninger til fremtidig brug af den ny 

teknologi. Der er også installeret udstyr på 

Brønderslev Psykiatriske Sygehus, og det 

vil bl.a. blive anvendt ved konferencer om 

patienter fra Thy/Mors, der er indlagt på 

lukket afdeling i Brønderslev. 

- Vi er dog klar over, at ikke alle møder kan 

erstattes af videokonferencer. Nogle gange 

vil det fortsat være mest hensigtsmæssigt 

at mødes på traditionel vis, lyder det fra 

lægerne længst mod Vest. 

*) For øjeblikket arbejdes der på at afklare, 

hvad det vil koste at gøre ordningen permanent 

– og om der er penge til det, (red.). 

faKta 

planlægger du et møde, der med 

fordel kan afholdes som videokonference? 

Så kan du booke en tid ét 

af følgende steder: 

Aalborg psykiatriske Sygehus 

- Møde lokale A og Ledelsessekretariatet 

Brønderslev psykiatriske Sygehus 

- Lægegangen 

Distriktsteamet i thisted

Januar 2009 

Den nu forhenværende afdelingsledelse 

i Afdeling Nord, Svend Seitzberg 

og Jytte Bergen – Svend fortsætter 

som overlæge i Psykiatrien, mens 

Jytte har valgt at gå på efterløn 

Torsdag den 8. januar fejrede Psykiatriledelsen, at jeg afsluttede som ledende overlæge 

i Brønderslev – eller forhåbentligt mere korrekt: De fejrede mig i forbindelse med, at jeg 

afsluttede. 

Det var en dejlig eftermiddag med en god stemning. Jeg fik ikke talt med – men hilst på 

stort set alle de fremmødte, og følte en hjertelighed, som gjorde godt. 

Det var/er meget sværere at afslutte, end jeg havde troet. Man kan ikke rigtigt gøre ”det 

færdigt” men må - som jeg sagde ved festen - springe af i farten. Det hele fortsætter jo 

derud af, og farten er ikke blevet mindre de seneste år. Der er også blevet flere og flere til 

at stå for styret. 

Når man sådan skal slutte, må man også rydde kontoret – nogle har vist en fornemmelse 

af, hvad det har kostet af energi – og der fandt jeg en telefonliste fra sidst i 90’erne. Så 

kan man jo fundere over, hvor meget mere personale, der er nu. Den største stigning er 

administrativt. For mig at se, skyldes det i meget stor udstrækning, at alt nu skal kontrolleres 

og vurderes, så det er nødvendigt med det mere personale. 

Selvfølgelig har vi også fået flere penge, og vores sygehus her i Brønderslev er ved at være 

færdigrenoveret. 

Der er bare en ting, man ikke må glemme – for vores ”kunder”, patienterne, er det utroligt 

vigtigt, at der er stabilitet og forudsigelighed i vores funktion – så selv om det hele 

kører hurtigere, er det vigtigt, at der er ”stillekupeer”. 

Nå, men tilbage til festen. Jeg var glad for, at der kom så mange, og for Else-Marie, der 

foreslog, at vi skulle have fisk – og det fik vi. Frisk fisk, også det var jeg glad for! 

Det var virkelig et flot arrangement. Jo, jeg er meget glad for det og vil sige mange tak til 

Psykiatriledelsen for festen. Også tak til Else-Marie og hendes stab og til alle, der kom og 

ikke kom for de mange flotte og fine gaver. 

Mange, mange tak til alle. 

Svend K. Seitzberg 

Forhenværende ledende overlæge - og 

kommende leder af opsøgende psykoseteam 


afskedshilsen loren ipsum 7

8 


Portræt 

- Jeg Kan iKKe holde oP 

Hans-Christoph Steinhausen tilhører en 

lille eksklusiv skare, idet han er den ene af 

blot tre professorer i den danske børne- 

og ungdomspsykiatri. Odense og Århus 

har hver sin – og nu altså også Aalborg, 

idet Steinhausen er ansat i et nyoprettet 

professorat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

afdeling. Her er hans primære opgave 

at inspirere afdelingens medarbejdere 

til aktiv forskning på højt niveau. 

Af informationsmedarbejder 

Lene Horsholt 

Han udstråler den ro og autoritet, som 

en lang og succesrig karriere kan give. 

Fagspecialist af den fornemste klasse - på 

en afslappet, venlig og yderst omgængelig 

facon. Casual, men også kontant. Han ved, 

hvad han vil – og kan. 

Farverne på tøjet er denne formiddag dag 

afdæmpet pastel, helt anderledes end de 

stærke farver, som yndlingskunstneren, 

Marc Rothko, gør brug af i sine abstrakte 

billeder. For den travle professor Steinhausen 

er kunsten en god adspredelse, 

og ind imellem maler han også lidt selv. 

Trangen melder sig især, når han står ansigt 

til ansigt med en bar, hvid væg. Så 

kribler det i fingrene hos den kreative 

sjæl for at fylde pladsen ud med farver og 

former. 

Professor hans-christoph steinhausen er det nye, internationale 

trumfkort i børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. 

trods snart 40 aktive år med sit fag, brænder han 

stadig så meget for det, at fritidsinteresserne kun kortvarigt 

får lov til at aflede hans opmærksomhed. 

så er han tilbage på sporet – i forskerens evige 

jagt efter svar og sammenhænge. 

nu vil han inspirere andre til at følge ham. 

De hvide pletter skal fyldes ud 

På samme måde er det med de hvide pletter 

på videnskabens landkort. De distraherer 

og motiverer ham på én og samme gang. 

Hans mission er at kortlægge og udfylde 

dem - og dermed finde svar på de mange 

ubesvarede spørgsmål, der stadig knytter 

sig til børne- og ungdomspsykiatrien: 

Hvordan opstår sygdommene? Hvordan 

udvikler de sig? Og hvad er det for en sårbarhed, 

der gør, at nogle mennesker bliver 

syge, mens andre går fri? 

Tvunget sporskifte 

Som den kløgtigste sporhund er han stadig 

så nysgerrig og målrettet i sin stræben efter 

svarene, at han hårdnakket trodser de kolde 

facts på sin fødselsattest. I 2008 måtte han 

dog acceptere, at han faldt for en aldersgrænse, 

da han fyldte 65 år. Han kunne 

derfor ikke fortsætte i jobbet som administrende 

overlæge og professor ved afdelingen 

for Børne- og Ungdomspsykiatri ved Universitetet 

i Zürich – og hvad gør man så? 

Steinhausen valgte at lægge karrieren om 

i stedet for at indstille den! Derfor står 

der nu især undervisning og vejledning 

på programmet sideløbende med, at han 

naturligvis fortsætter med selv at forske 

og være en aktiv del af det internationale 

netværk af eksperter indenfor børne- og 

ungdomspsykiatri, som han selv har været 

med til at opbygge gennem årene. 

Om han nogen sinde helt indstiller karrieren 

er tvivlsomt: 

- Jeg kan ikke stoppe, siger han. 

Musikken følger med 

Steinhausen er tysker – og barn af storbyen. 

Født i Berlin under 2. verdenskrig 

og opvokset i Hannover, hvor faderen var 

direktør for et pladeselskab, og for Steinhausen 

blev musikken derfor en naturlig 

livsledsager. I dag er det mest moderne 

jazz, han lytter til – håndplukker fra en 

anseelig samling af både lp’er og cd’er, og 

naturligvis flyttede i hvert fald noget af 

samlingen med, da han rykkede ind i den 

nye lejlighed i Aalborgs midtby. 

Han elsker at færdes i den gamle bydel og er 

spændt på at se, hvad havneområdet vil udvikle 

sig til. Men Salling?! Det er en ommer, 

synes han om det grå kolods i gågaden. 

Harmoni og færre ambitioner 

Han maler heller ikke kun med den blide 

pensel i sin karakteristik af det danske 

samfund: 

At så mange danskere vælger tidligt at forlade 

arbejdsmarkedet for at gå på efterløn, har 

han svært ved at forstå. Faktisk vedgår han 

en smule undren over, at tingene kan fungerer 

så harmonisk og godt herhjemme, når 

danskerne ikke arbejder mere, end de gør.

Med sin ansættelse i Aalborg bliver Hans-Christoph Steinhausen Danmarks blot tredje professor i børne- og ungdomspsykiatri 

- Der er en tydelig forskel i kulturen. Der er 

mindre konkurrence her, også i det akademiske 

miljø. Samtidig er der heller ikke så 

meget prestige at opnå. Danskerne stræber 

ikke efter at blive de bedste, men er mere 

optaget af det sociale aspekt, at folk er 

sammen om noget, og at alle er med, lyder 

vurderingen fra Steinhausen. 

Han konverserer fint på dansk, men foretrækker 

indtil videre engelsk, når han nærmere 

skal forklare sig. Godt nok har han 

været gift med en kvinde fra Sønderjylland 

i snart rigtig mange år, men hun forlod 

Danmark som 22-årig, og dansk blev aldrig 

deres fælles sprog. 

Gennem årene har de jævnligt besøgt hustruens 

hjemland, og Steinhausen har bidt 

mærke i, at der på det seneste har indsneget 

sig en fjendtlighed overfor fremmede, 

som han ikke registrerede for år tilbage. 

En ærgerlig udvikling, synes han. 

Gode relationer 

Ægteparrets relationer til Danmark har 

naturligvis spillet ind, da Steinhausen 

besluttede sig for at vende blikket mod 

nord. At det netop blev Aalborg, der nu 

nyder godt af hans ekspertise, skyldes ikke 

mindst et godt venskab med Povl Munk- 

Jørgensen, leder af Psykiatriens Forskningsenhed. 

Det var i sin tid ham, der 

formidlede kontakten til Børne- og Ung- 

domspsykiatrisk afdeling, hvor Steinhausen 

siden har deltaget i flere seminarer - til 

alles store tilfredshed. 

- Både ledelse og personale er meget opsat 

på at komme i gang, og de har været meget 

åbne overfor de ideer, jeg er kommet med, 

siger Steinhausen. Han ser det nu som en 

spændende udfordring at få forskningen 

til at blomstre og udforlde sig – og at styrke 

det potentiale, der findes i afdelingen. 

Registre lokkede 

Endelig har også en sidste ting spillet ind 

hos forskeren, der bare ikke kan holde op: 

- Danmark har nogle helt vidunderlige registre 

med data indsamlet over tre generationer. 

Kun få andre lande råder over et tilsvarende 

fint data-materiale, konstaterer 

Steinhausen og kan dårligt vente med at 

gå ombord i det. 

Registrene har tidligere været anvendt til 

at undersøge hyppigheden af psykiske lidelser, 

men Steinhausen håber nu at kunne 

nå ét eller flere skridt videre. Ikke mindst 

er han optaget af at undersøge, hvorfor der 

er øget forekomst af psykisk sygdom i nogle 

familier – herunder hvordan de psykiske 

sygdomme opstår, og hvordan de forløber. 

Han har flere ideer til yderligere undersøgelser 

og dataindsamling, som i den 


Portræt 

9 

kommende tid vil tage yderligere form i et 

samarbejde med eksperter fra flere videnskabelige 

fagområder. 

Børnene blev hans skæbne 

Også fremover kommer fritidsinteresserne 

altså i anden række – både kunsten, musikken 

og også litteraturens store klassikere, 

fx Marcel Prousts fler-binds værk ”På 

sporet af den tabte tid”. Da Steinhausen 

læste det for mange år siden, forestillede 

han sig, at han senere hen ville fordybe sig 

i det, men det blev altså et helt andet spor, 

han kom til at følge. 

Men hvorfor blev det så netop børn og 

unge, han kom til at arbejde så helhjertet 

med gennem alle disse år? 

Han lyser op i et smil: 

- Fordi jeg er vild med børn – og altid har 

været det. Tilføjelsen, der følger, rummer 

både alvor og varme, for der ligger også en 

personlig skæbne bag: Da han og hustruen 

fik et barn født med et handicap, tændtes 

den glødende interesse for at trænge helt 

til bunds i de hemmeligheder, som vores 

hjener og gener genmmer på - og gløden er 

der stadig. 

(fortsættes på næste side) 

Foto: Anne Mette Welling

10 


udvikling og forskning 

Prodekan Else Tønnesen lykønsker professor 

Steinhausen ved hans tiltrædelsesforelæsning 

på Aalborg Psykiatriske Sygehus 

cV i hoVedPuKter 

Læge (MD) og psykolog (ph.d.) – 

yderligere suppleret med en videnskabelig 

afhandling (svarende til 

Dr.med.) i psykosomatisk pædiatri, 

(Universitetet i Hamburg, 1976). 

1979: professor i børne- og ungdomspsykiatri 

ved Universitetet I 

Berlin. 

1987-2008: Leder af Afdelingen for 

Børne- og Ungdomspsykiatri ved 

Universitetet i Zürich. 

2008: Ansat som professor ved 

Aalborg psykiatriske Sygehus – Århus 

Universitetshospital (deltidsansættelse). 

Desuden æresprofessor ved Børne- 

og ungeafdelingen for klinisk psykologi 

ved Universitetet i Basel og 

professor emeritus ved Afdelingen 

for Børne- og Ungdomspsykiatri 

ved Universitet i Zürich. 

Forfatter, medforfatter og redaktør 

af mere end 50 bøger om forskellige 

emner indenfor børne- og ungdomspsykiatri. 

Har bidraget til mere end 650 

videnskabelige artikler i en lang 

række internationale tidsskrifter, 

håndbøger og monografier. 

Medredaktør af det internationalt 

anerkendte fagtidsskrift Acta 

psychiatrica Scandinavica og med i 

redaktionen for flere andre internationale 

tidsskrifter. 

Hans nuværende forskning omhandler 

psykopatologi med fokus 

på udviklingsforhold og forekomst, 

klinisk neuropsykiatrisk/-psykologisk 

og klinisk genetisk forskning 

samt forskning vedr. diagnostiske 

instrumenter til vurdering af psykisk 

sygdom hos børn og unge. 

mere forsKning 

i KliniKKen 

Før hørte hun om ham på store konferencer 

- nu bliver han en af hendes nærmeste 

kolleger. Psykolog Gry Kjærsdam Telléus 

skal være klinisk assistent for professor 

Steinhausen. 


Lene Horsholt 

- Der er helt bestemt interesse for at forske 

i afdelingen, men det er lidt af en balancegang 

at få tid til det hele, når vi også lever 

med en virkelighed, hvor der er konstant fokus 

på produktion og ydelser, siger psykolog 

Gry Kjærsdam Telléus, der på fjerde år 

er ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien. 

Hun er dog overbevist om, at det vil give et 

kæmpe boost til forskningsarbejdet, at afdelingen 

nu har allieret sig med professor 

Steinhausen. 

- Han har nogle meget konkrete visioner 

for afdelingen, og jeg oplever også, at han 

har god forståelse for, at vi er i en udviklingsfase, 

hvor flere gerne skal klædes på 

til at integrere forskning i det kliniske arbejde, 

siger Gry. 

Data med brugsværdi 

I juli sidste år blev hun indskrevet som 

ph.d.-studerende ved Århus Universitet 

med et projekt om kognitive deficits hos 

patienter med anorexi, og i samarbejde 

med Forskningsenheden har hun etableret 

en database, hvor forskellige oplysninger 

om disse patienter systematisk registreres. 

Sideløbende med forskningsaktiviteterne 

værdsætter Gry i høj grad den daglige kontakt 

med patienterne, og selv om hun i den 

kommende tid får en del nye opgaver, holder 

hun fast ved sin vante plads i Afsnittet 

for spiseforstyrrelser – og det gode samarbejde 

med kollegerne. 

Som klinisk assistent skal Gry Kjærsdam 

Telléus være med til at udvikle forskningen i 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling 

- Som klinisk assistent skal jeg bl.a. bistå 

kollegerne med råd og vejledning og understøtte 

og opfange de ideer, de kommer 

med. Det, at vi nu er godt i gang med at 

indsamle og systematisere data, vil helt 

sikkert kaste flere undersøgelser af sig hen 

ad vejen, siger Gry Kjærsdam Telléus. 

Dobbelt faglighed 

Personligt ser hun det som en spændende 

udfordring, at forskningsaktiviteterne nu 

opprioriteres yderligere. Alligevel måtte 

hun tænke sig grundigt om, før hun sagde 

ja til den ny funktion, for det vil uvægerligt 

medføre, at hun må drosle ned på især sit 

terapeutiske arbejde, og det er hun knap så 

begejstret for. 

Til gengæld har hun store forventninger 

til samarbejdet med Steinhausen og ser 

det som en stor fordel, at han både er læge 

og psykolog; det mærkes tydeligt i hans tilgang 

til arbejdet. Hans mange gode forbindelser 

verden over er et andet kæmpe plus, 

og via en af disse har hun bl.a. fået kontakt 

til en neuropsykolog i Zürich, der arbejder 

med udvikling af neuropsykiatriske tests. 

De to har nu indledt et samarbejde.

tema: socialrådgiVere i grænseland? 

Psykiatriens socialsocialrådgivere blev ramt af besparelser på 1,5 mio. kroner, da politikerne vedtog Region Nordjyllands budget for 

2009. Nedskæringen blev begrundet med, at en del af socialrådgivernes opgaver er overgået til kommunerne. Men holder det? Eller er 

socialrådgiverne ufrivilligt havnet i et mudret grænseland, hvor det er uklart, hvem der skal gøre hvad? INDSIGT & UDSYN undersøger 

på de kommende sider, hvordan Psykiatriens socialrådgivere oplever samarbejdet med kommunerne, og hvad de aktuelt arbejder med. 

efter rigtig mange år på samme arbejdsplads er flere medarbejdere i døgnhuset i thisted på 

vej til at forlade arbejdsmarkedet. 

DOKUMENTAR: EN SOCIALRÅDGIVER FORTÆLLER 

Socialrådgiver Carsten Sørensen valgte at tage sagen i egen hånd, da en patient 

var godt på vej til at blive udskrevet til ingenting. Her følger Carstens autentiske 

beretning fra virkelighedens grænseland: 

”I sommeren 2008 blev en yngre mand midt i trediverne indlagt på Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus. Han var ramt af depression og psykose, som senere overgik til 

en angstproblematik. Patienten havde ingen misbrugsproblemer. 

Patienten, der hele sit liv havde boet hjemme hos forældrene, havde mange vanskeligheder 

ved at håndtere almindelig daglig livsførelse og havde ikke lært/oparbejdet 

de fornødne kompetencer. I september 2008 hjalp vi ham derfor med at ansøge om 

socialpsykiatrisk boform og var i den forbindelse i dialog med kommunen, der gav 

os det indtryk, at de ville indstille patienten til et sådant tilbud. 

Udskrives – og hvad så? 

I januar 2009 kan patienten afsluttes i behandling. Det er afklaret, at han ikke 

mere kan bo hos forældrene, men desværre giver kommunen så afslag på det botilbud, 

der er ansøgt om. De vil i stedet bevillige socialpsykiatrisk bo-støtte – 

desværre med ikke-oplyst ventetid. En ikke ukendt problematik. 

Patienten står altså nu til udskrivelse uden socialpsykiatrisk støtte og er reelt 

boligløs. Jeg har i frisk erindring, at der fra politisk side er meldt ud, at socialrådgivere 

i Psykiatrien ikke skal lave ”almindelige socialrådgiveropgaver som 

økonomi og finde bolig”, så jeg vælger derfor at henvende mig til kommunen. 

Her får jeg oplyst, at de ikke har pligt til at finde en bolig og ikke praktisk 

kan yde hjælp i den konkrete sag; idet de kun har en ”rådgivnings- og vejledningsfunktion”. 

De oplyser dog, at patienten kan henvende sig til Svenstrupgård 

eller Blå Kors’ akutboliger, (begge primært tilbud for mennesker med misbrugsproblemer, 

hvilket denne patient som nævnt ikke har), og kommunens SKP-ordning kan 

assistere, hvis han ikke selv kan tage kontakt. En støtte-kontaktperson vil også 

kunne hjælpe/besøge patienten, mens han venter på socialpsykiatrisk bostøtte. 

I øvrigt er meldingen, at hvis der ikke er plads de nævnte steder, må patienten 

udskrives til gaden. 

Nok er nok 

Jeg tager herefter kontakt til SKP-ordningen, hvor jeg får oplyst, at de ikke kan 

hjælpe, at der ikke er plads på Blå Kors, og at Svenstrupgård plejer at afvise 

personer med psykisk sygdom/uden misbrugsproblemer. 

De oplyser også, at det ikke er meningen, at Psykiatriens socialrådgivere skal 

henvise til den uvisiterede SKP-ordning, der ikke er en buffer for ventetid på 

socialpsykiatrisk bostøtte. 

Så tager jeg en beslutning: Jeg kontakter et boligselskab og hjælper herefter 

patienten med at ansøge om kommunegaranteret indskudslån og kontanthjælp. Herefter 

kan patienten udskrives hjem til sine forældre – nu med vished om, at han kan 

overtage en bolig inden for to uger. 

Jeg er helt klar over, at jeg herved trodsede den politiske beslutning om, at 

socialrådgivere i Psykiatrien ikke skal beskæftige sig med den slags problemstillinger. 

Men jeg er glad for, jeg gjorde det.” 

Eksemplet er fremsendt på vegne af socialrådgiverne i Afdeling Nord.

12 



Vi sKaber sammenhæng 

Glem det stereotype billede af, at en socialrådgiver 

kun er en, der har styr på regler 

og paragraffer, lyder opfordringen fra 

socialrådgiverne i Thy/Mors. De vægter 

”det hele menneske” og guider patienter, 

der let farer vild i det kommunale system. 


Lene Horsholt 

- Vi blev frustrerede, når de unge fyre gentagne 

gange droppede ud af de tilbud, de 

fik – tilsyneladende fordi de ikke gad. Vi 

fik simpelthen ikke øje på de psykiske 

symptomer, de havde, husker Inge Fabricius 

fra de år, hvor hun var kommunalt 

ansat – i flere forskellige kommuner. 

Kathrine Thorninger genkender billedet. 

Mens hun arbejdede i kommunen, voksede 

hendes motivation for at komme til at 

forstå klienterne bedre, og det fik hende til 

at søge job i Psykiatrien. 

Vejviser i den kommunale labyrint 

Gruppen af socialrådgivere/socialformidlere 

i Afdeling Thy/Mors er ikke tvivl: De 

gør en forskel for patienterne. Især hjælper 

de dem med at finde rundt i det kommunale 

system, der i dag er så opsplittet, at 

patienterne sjældent kan nøjes med kun én 

kontaktperson: 

- Derfor har de svært ved at holde styr på, 

hvem de skal kontakte om hvad. Desværre 

oplever vi også, at afdelingerne ikke arbejder 

sammen og holder sig ajour med 

hinandens tilbud. Det hele er meget fragmenteret, 

og i værste fald er der relevante 

tilbud, patienterne aldrig får kendskab til 

– endsige glæde af, siger Claus Jørgensen. 

- Vi skal jo ikke udføre kommunens arbejde, 

men vi kan først og fremmest medvirke 

til at skabe helhed og sammenhæng i det, 

der foregår i patientens liv. Koodintation 

er derfor en meget væsentlig del af vores 

arbejde, og får vi ikke tingene til at hænge 

sammen, får det let store menneskelige 

konsekvenser, supplerer Susanne Rude. 

Susanne Rude, Kathrine Thorninger, Inge Fabricius og Claus Jørgensen - Tilsammen har de adskillige 

års erfaring med psykiatriske patienter 

- Mange kommunale sagsbehandlere mangler 

slet og ret viden om psykisk sygdom, og 

de fleste tager derfor godt imod den guidning, 

vi kan give dem, så de får en større forståelse 

for patienternes samlede situation, 

tilføjer Inge Fabricius. 

Socialrådgiver i felten 

- Mange tror, at socialrådgivere kun sidder og 

administrer regler og paragraffer, men den 

del fylder kun ganske lidt i min dagligdag. 

Det mester af tiden er jeg ude hos patienterne, 

fortæller Claus, der udgør den ene halvdel 

af Mobilteamet i Afdeling Thy/Mors. 

Han og kollegerne opfordrer til at droppe 

de stereotype forestillinger om, hvad forskellige 

faggrupper laver. Det vigtigste er, at 

alle bidrager til det tværfaglige samarbejde 

med det, de hver især er gode til, synes de. 

De fremhæver, at socialrådgiveruddannelsen 

er meget bred og helhedsorienteret. 

Den handler bl.a. meget om interaktion 

mellem mennesker. 

- Den del var jeg mest interesseret i – og 

valgte efterfølgende job ud fra det. Siden 

har jeg løbende suppleret med relevant 

efteruddannelse, fx i kognitiv terapi. Jeg 

ser mig selv som behandler, men en anden 

slags end fx min kollega i Mobilteamet, 

som er sygeplejerske. Sammen skaber vi en 

værdifuld helhed, siger Claus Jørgensen – 

en opfattelse, som deles af kollegerne. 

Sundhedsstyrelsen ude af trit 

Derfor finder de det også ude af trit med 

virkeligheden, når Sundhedsstyrelsen ikke 

godkender socialrådgivere som sundhedsfagligt 

personale: 

- De har det med at ramme ved siden af. 

Mens alle andre taler om opgaveglidning 

og effektivisering, går de den stik modsatte 

vej, når de fx melder ud, at sygeplejersker 

nu skal spørge lægerne, før de må udføre 

basale opgaver, de er fuldt kvalificerede til, 

konstaterer Inge Fabricius. 

Hun og kollegerne er enige om, at psykiatri 

aldrig kun må handle om piller og medicin. 

Heling af de sociale relationer har tilsvarende 

stor betydning for, at patienterne 

kan få et godt liv. Derfor er det en vigtig 

farve på paletten, der forsvinder, hvis socialrådgiverne 

dømmes ude, mener de.

Værdsatte - og Vigtige 

- Jeg ser ingen tegn på, at socialrådgiverne 

er på vej ud. Vi møder stor opbakning og er 

stort set med i alle patientforløb. Ofte er vores 

indsats med til at forhindre, at en indlæggelse 

må forlænges unødigt, fordi de sociale 

forhold ikke er afklaret, siger Lene Eli Larsen, 

ny ledende socialrådgiver i Afdeling Syd. 


Lene Horsholt 

Hvordan er det at tiltræde som leder for 

en faggruppe, der oveni en travl hverdag 

netop er blevet ramt af besparelser og gennem 

længere tid har været et emne til diskussion 

blandt poltikere og andre, der har 

mange meninger om, hvad socialrådgivere 

skal/ikke skal beskæftige sig med? 

Lene Eli Larsen har prøvet det. Den 15. januar 

begyndte hun i jobbet som ledende 

socialrådgiver i Psykiatriens største afdeling, 

Afdeling Syd: 

- Socialrådgiverne var meget berørte af situationen 

og havde en hektisk og travl arbejdsdag 

som følge af reduktion af ressourcerne, 

men først og fremmest mødte jeg en 

gruppe, der var meget engagerede, fagligt 

stærke - og glade for deres arbejde. Som ny 

i jobbet fulgte jeg på skift dagligdagen for 

den enkelte socialrådgiver, og uanset om 

jeg var med på sengeafsnittene, i skadestuen 

eller i distriktspsykiatrien, faldt der fra 

alle sider mange anerkendende ord om det 

arbejde, socialrådgiverne udfører. 

Tyngende sociale problemer 

Socialrådgiverne i Syd havde i nogle stressende 

måneder været uden faglig leder, 

men blev i den fase godt bakket op afdelingsledelsen, 

der bl.a. deltog i faggruppemøderne. 

Også fra min første kontakt med 

afdelingsledelsen har det været tydeligt, at 

den faglighed socialrådgiverne bidrager 

med er værdsat, siger Lene Eli Larsen. 

Ikke uden grund, for ofte kan socialrådgiverne 

være med til at forhindre, at en indlæggelse 

bliver unødig lang: 

- Jo mere vi får afklaret, mens patienten 

er indlagt hos os, jo stærkere står patienten 

den dag, han eller hun skal udskrives. 

Omvendt er uløste sociale problemstillinger, 

fx vedr. bolig eller økonomi, en stor 

belastning, der kan forsinke patientens 

heling og mindske motivationen for at blive 

udskrevet. Vi kan netop være med til at 

fremme en positiv udvikling, der kan bære 

også efter udskrivning, understreger Lene 

Eli Larsen. 

Afsæt i Sundhedsaftalerne 

- Vi ser patienterne, når de er i den sværeste 

fase af deres sygdom. Her har de tydeligt brug 

for at blive guidet rundt i det opdelte kommunale 

system, hvor de ofte skal forholde sig 

til flere rådgivere, siger Lene Eli Larsen. 

Hun ser intet formål med at ”dyrke” en 

skyttegravskrig mellem region og kommuner, 

men tror langt mere på øget kommunikation 

mellem de to instanser: 

- Vi skal fortsætte den gode dialog om, 

hvordan vi i praksis udmønter de ret klare 

bestemmelser, som Sundhedsaftalerne indeholder 

vedrørende socialrådgiver-funktionen, 

siger hun. 

Arbejdsmiljøet påvirkes 

Og er tiden så ikke inde til at lukke diskussionen 

om, hvorvidt der fremover vil være 

socialrådgivere i Psykiatrien, for det vil der 

ganske givet, mener Lene Eli Larsen: 

- Jeg ser lyst på fremtiden, men kan være 

bekymret for, hvordan det vil påvirke arbejdsglæden 

hos medarbejdere, hvis diskussionerne 

om, hvad de skal og ikke skal, 

trækkes yderligere i langdrag. 

I faggruppen har der været stor åbenhed 

om både ansvarsområder og besparelser, 

og vi har været gode til at tale om tingene, 

men lad os nu slippe af med frygtscenarierne; 

alle kan jo se, der er brug for os, konstaterer 

Lene Eli Larsen. 


tema: socialrådgivere i grænseland? 13 

- Som sygehusansatte repræsenterer 

vi en specialiseret del af socialrådgiverfaget. 

Vi deltager i det 

tværfaglige arbejde og hjælper med 

at ”oversætte” både indadtil og udadtil 

i systemerne. Desuden er vi 

lige ved hånden og med i stort set 

alle patientforløb. I Afdeling Syd 

er der nu truffet beslutning om, 

at der skal foretages social anamnese 

inden for de fem første døgn 

af en indlæggelse. Og hvis ikke vi 

skal gøre det, hvem skal så?, lyder 

det optimistisk fra Lene eli Larsen, 

nyansat ledende socialrådgiver i Afdeling 

Syd. 

Hun deltager selv deltids i det kliniske 

arbejde – og er meget glad for 

det.

14 



På lige fod – og På Vagt 

- med vores specialviden, supplerer vi det, kommunerne kan. Vores opgave er ganske 

enkelt en anden, siger socialrådgiverne i børne- og ungdomspsykiatrien, der nu også trækker 

en stor del af læsset med at vagtdække Psykiatrisk skadestue. 


Lene Horsholt 

På bordet ligger den tændte mobiltelefon, 

der på et øjeblik kan ændre Marian Johansens 

arbejdsdag. Hun og de øvrige socialrådgivere 

i Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

afdeling ser gerne, at politikere og andre 

får et mere nuancerer syn på, hvad deres 

faggruppe beskæftiger sig med: 

- Der er meget stor forskel på, om man er 

socialrådgiver i kommunen eller på et psykiatrisk 

sygehus, og fordi vi her i afdelingen 

har strammet meget op på vores patientforløb, 

er forskellen blevet endnu mere markant. 

Der er ingen af mine nuværende opgaver, 

som en socialrådgiver i kommunen 

også har, konstaterer Marian Johansen. 

Kvalitet og tværfaglighed 

- I alle forløb har vi fokus på både de biologiske, 

psykologiske og sociale forhold, og 

vi arbejder tværfagligt ved, at alle faggrupper 

bidrager med deres specifikke kompetence. 

Det giver helt sikkert mere kvalitet i 

arbejdet, supplerer Dorte Raabjerg. 

- Som socialrådgivere er vi bl.a. meget med 

i udredningen, og efterfølgende rådgiver vi 

kommunerne om de støttende tiltag, de kan 

iværksætte. Vores mål er at give dem en større 

forståelse for de behov, som de psykiatriske 

patienter og deres familier har, tilføjer hun. 

Klaus Eberhardt kom fra et job i en kommune, 

da han blev ansat for to år siden. 

Det var et stort spring – og ret forvirrende 

i starten. Der var mange ”kokke” med 

omkring den enkelte patient, men de problemstillinger, 

patienterne kommer med, 

er jo netop også så komplekse, at de kun 

kan løses tværfagligt, siger han. 

Afdelingens seks socialrådgivere – heraf to 

vikarer – har nok at se til. Hilda Jakobsen 

oplister nogle af opgaverne: 

- Vi laver oplæg til konferencer, udarbejder 

underretninger, udtalelser og epikriser. 

Vi afholder familiesamtaler og varetager 

diverse opfølgning og koordination i forhold 

til både interne og eksterne samarbejdspartnere. 

Hertil kommer de indirekte 

ydelser, fx er vi med i afdelingens Åbent 

Hus-arrangementer, hvor vi rådgiver kommunerne 

og PPR – et tilbud, der er meget 

efterspurgt. 

Skadestuen oveni 

Tilbage til mobiltelefonen på bordet, der stadig 

er tavs. Ringer den pludselig, er det fordi 

personale fra psykiatrisk skadestue har brug 

for assistance fra en medarbejder med børne- 

og ungdomspsykiatrisk kompetence. 

Hilda Jakobsen og Dorte Raabjerg Marian Johansen og Klaus Eberhardt 

- På alle hverdage har én af os socialrådgivere 

tilkaldevagt. Er der børn eller unge, der har 

overnattet i skadestuen, deltager vagten i et 

morgenmøde kl. 9, og kommer der nye patienter 

i løbet af dagen, er vagten sammen 

med lægen med til at vurdere de akutte behov. 

På den måde agerer vi buffer for lægerne 

her i Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, 

fortæller Marian. 

- Skadestuen har førsteprioritet den dag, 

man har vagt, og det giver visse begrænsninger, 

fx kan man ikke booke familiesamtaler 

til den dag, supplerer Klaus, der erkender, at 

det kan være svært at få tiden til at slå til. 

- Den ekstra opgave med skadestuen har 

ikke medført, at der er tilført ekstra timer, 

og det kan naturligvis mærkes, understreger 

Marian. 

De fire kolleger er dog enige om, at samarbejdet 

med skadestuen fungerer fint, og internt 

i afdelingen oplever de, at både kolleger og 

afdelingsledelse anerkender deres arbejde. 

- De ser os som en ligeværdig part af behandlerteamet 

– i modsætning til Sundhedsstyrelsen, 

der fortsat afviser at ligestille 

os med andre faggrupper. Det er 

stærkt utilfredsstillende, slutter Marian 

Johansen.

Kommunerne har et ansVar 

Vi skal begrænse arbejdet på de områder, 

hvor det efter loven er kommunernes ansvar 

at løse opgaverne, men der vil også 

fremover være brug for socialrådgivere i 

Psykiatrien. 

Af psykiatridirektør 

Per Lund Sørensen 

Socialrådgivere har bestemt en fremtid i 

Psykiatrien i Region Nordjylland, og det 

kan ikke udelukkes, at der på sigt bliver 

flere af dem. 

Der, hvor der i vores regi skal udføres mindre 

socialrådgiverarbejde, er på det, man 

socialrådgiVerne tæller iKKe med 

kan kalde de traditionelle socialrådgiveropgaver 

(Servicelov m.v.) og altså konkret 

de opgaver, som efter loven skal udføres af 

kommunerne. Der er vi nødt til at begrænse 

vores indsats. Jeg er helt på det rene med, 

at virkeligheden mange steder i vores organisation 

opleves således, at kommunerne 

ikke har de nødvendige kompetencer til 

arbejdet med psykisk syge borgeres sociale 

sager, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt, 

at ”vi selv løser opgaven”. Det kan 

vi bare ikke blive ved med, når der ikke er 

penge til alt. Så den type opgaver skal der 

blive færre af i de kommende år. 

Andre opgaver 

Når jeg så samtidig siger, at socialrådgiverne 

har en fremtid i Psykiatrien, skal det 

ses i lyset af, at de til andre typer af opgaver 

kan være særdeles værdifulde medarbejdere. 

Her tænker jeg fx på typer af opsøgende 

arbejde i ambulante enheder, indsamling 

af information ved anamnese samt visse 

koordinerende opgaver i forhold til enkelte 

patienter eller grupper af patienter 

- og der kan sikkert findes flere og andre 

eksempler. 

For mig – og for psykiatriledelsen – er 

budskabet blot, at vi skal begrænse ar- 

Når en psykiatrisk patient mødes med fx en læge eller en sygeplejerske tæller 

det som et ambulant besøg, der udløser penge fra staten, men er det en 

socialrådgiver, patienten mødes med, kommer der ingen penge. 

Det skyldes, at man i Sundhedsstyrelsen ikke definerer socialrådgiverne som 

sundhedsfagligt personale, og derfor kan deres besøg ikke indberettes til 

det såkaldte Landspatientregister (LpR) – og honoreres efter en given takst, 

sådan som det sker, når fx lægens og sygeplejerskens afholdte besøg bliver 

registreret. 

Giver denne skarpe skelnen fortsat mening, når personalemangel indenfor andre faggrupper 

gør, at socialrådgiverne i tiltagende grad deltager i udredning og behandling? 


tema: socialrådgivere i grænseland? 15 

bejdet på de områder, hvor det efter loven er 

kommunernes ansvar at løse opgaverne. 

Alle ydelser har værdi 

Vi står så med en særlig problemstilling, 

idet bl.a. socialrådgiveres aktiviteter og 

ydelser i forhold til den enkelte patient 

ikke ”tæller med” i de aktivitetsopgørelse, 

der laves i diverse statistikker m.v. Sådan 

er det - men det er ikke i orden, og i psykiatriledelsen 

ser vi meget gerne, at reglerne 

bliver lavet om. Vi påpeger problemet ved 

enhver given lejlighed og argumenterer i 

forhold til både Danske Regioner (og tidligere 

Amtsrådsforeningen), Sundhedsstyrelsen 

og Sundhedsministeriet. 

Senest har vi i et høringssvar til Danske 

Regioner og Sundhedsministeriet vedr. 

den nye lov om udvidet behandlingsret 

for voksne psykisk syge klart anført, at de 

gældende regler bør ændres, så det bliver 

muligt at tælle alle ydelser med - uanset 

hvilken faggruppe, der har udført aktiviteterne. 

For alles ydelser er værdifulde. 

- Dialogen med kommunerne i forbindelse 

med fx udskrivning er i hvert fald ikke 

blevet lettere efter kommunalreformen. 

Selv for os professionelle er det vanskeligt 

at navigere i det kommunale system med 

den høje grad af specialisering. Vi skal 

ofte udfinde i hvert fald to aktører i det 

kommunale system, når vi skal udskrive. 

Vi har også besvær med at ”afsætte” de 

udskrivningsklare patienter, fordi tilbud i 

det offentlige til netop vores målgruppe 

ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Det 

medfører let en tilbøjelighed til at ”sande 

til” i afdelingerne, hvor der samtidig er et 

modsatrettet krav om hurtigere flow. 

Tommy Kjær Rask Jensen, 

ledende socialrådgiver, Retspsykiatrisk afdeling

16 


Personalepolitik 

trivsel har fået sin helt egen politik i region nordjylland, 

og også en ny livsfasepolitik har set dagens lys. i alt har 

region nordjylland barslet med 11 nye personalepolitikker, 

- en ordentlig mundfuld, vil nogle sikkert mene, men 

Psykiatriens sektor med-udvalg tager netop nu en tørn 

med af gøre politikkerne vedkommende og brugbare for dig. 

PersonalePolitiKKer 

med god brugsVærdi 

I en travl hverdag med mange gøremål er 

det sikkert ikke personalepolitikker, der 

optager dig mest. Men de er der - og kan 

pludselig blive meget nyttige. 


Lene Horsholt 

Bliver du fx alvorligt syg, er det Region 

Nordjyllands Fraværspolitik, der kommer 

i spil. Den indeholder bl.a. klare retningslinjer 

om, at arbejdspladsen skal være i løbende 

dialog med en medarbejder, der er 

syg, for så vidt muligt at sikre, at vedkommende 

kan blive i jobbet – og politikken 

har fokus på både rettigheder og pligter. 

Supplerende værktøjer 

- Der er jo altid en risiko for, at personalepolitikker 

ender som en masse fine 

ord, som kun et fåtal af de ansatte får 

kendskab, men jeg synes Region Nordjylland 

denne gang har lagt sig i selen for at 

gøre politikkerne nærværende og brugbare. 

Bl.a. er flere af politikkerne suppleret 

med en redskabshåndbog, som punkt 

for punkt vejleder ledere og medarbejdere. 

Det er Fraværspolitikken et fint eksempel 

på, siger Carin Juul, der er næstformand 

for Psykiatriens Sektor MED-Udvalg. 

En nærmere gennemlæsning af Region 

Nordjyllands Fraværspolitik vil i øvrigt 

afsløre, at der i store træk er tale om en 

tro kopi af Psykiatriens nu forhenværende 

Sygdomspolitik, der viste sig at have et så 

hensigtsmæssigt indhold, at det nu udbredes 

til hele regionen. 

Lokalt tilsnit 

Carin Juul og de øvrige medlemmer af Sektor 

MED gør i disse uger et stort forarbejde 

med at gøre de nye personalepolitikker ”spiselige” 

for Psykiatriens ca. 900 ansatte: 

- Vi gennemgår politikkerne en for en og 

diskuterer, hvad de helt konkret betyder 

for os i Psykiatrien. Vi skal naturligvis 

respektere de overordnede rammer, der 

udstikkes på regionalt niveau, men det er 

også vigtigt, at vi får suppleret med lokale 

tilføjelser og præcisering, når der er behov 

for det. Det har vi fx gjort med den nye 

Røgpolitik og med Rusmiddelpolitikken, 

siger Carin Juul. 

Trivsel frem i forreste række 

Sikkerhedsleder Preben Vesti understreger, 

at personalepolitikkerne i høj grad 

handler om arbejdsmiljø, og han fremhæver 

den helt nye Trivselspolitik som et godt 

eksempel. Den forpligter både ledere og 

medarbejdere til at tage fælles ansvar for 

et godt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer 

sundhed og arbejdsglæde. Et vigtigt formål 

med politikken er også at forebygge 

arbejdsbetinget stress. 

Også Trivselspolitikken suppleres af et 

hjælpeværktøj – i form af en omfattende 

Trivselshåndbog, som indeholder en række 

- Det er vigtigt med fælles spilleregler for alt det, 

der går på tværs af faggrænser, og som skaber 

den fælles kultur, vi har på arbejdspladsen, siger 

Carin Juul, næstformand i Sektor-MED 

- Den ny Trivselspolitik suppleres af en Trivselshåndbog, 

der giver gode råd om hvordan man 

konkret kan fremme et godt psykisk arbejdsmiljø, 

siger sikkerhedsleder Preben Vesti

anvisninger på, hvordan man konkret kan 

fremme et godt psykisk arbejdsmiljø. Den 

indeholder også gode råd om, hvordan 

man fx hjælper en kollega, der er ramt af 

stress, eller retter op på mistrivsel i en afdeling. 

Håndbogen indeholder også links 

til en række undersøgelser, artikler m.v. 

Alt i alt er håndbogen spækket med nyttig 

viden og vejledninger, og for at udbrede 

kendskabet til den, vil bl.a. Psykiatriens 

arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter 

få tilbudt undervisning i at 

anvende den. 

- I Psykiatrien har vi allerede gode erfaringer 

med at arbejde systematisk med både 

det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø 

ved hjælp af dynamisk APV (Arbejdspladsvurdering), 

og i Sektor MED har vi derfor 

besluttet også at gøre trivsel til et tema i 

den sammenhæng, fortæller Preben Vesti. 

I tråd med tiden 

Region Nordjyllands nye politikker afspejler 

fint tidens tendenser, fx er der formuleret 

en politik for mangfoldighed, som 

bl.a. har til formål at fremme integration 

og ligestilling. 

Desuden har Regionen barslet med en 

Livsfasepolitik, der anerkender, at vores 

ønsker til jobbet ændrer sig undervejs i 

region nordJyllands 

11 Personale- 

PolitiKKer 

Arbejdsmiljøpolitik 

Fraværspolitik 

Livsfasepolitik 

Lønpolitik 

politik for mangfoldighed 

politik for ansættelser og 

afskedigelser 

politik for kompetenceudvikling 

politik for omstillingssituationer 

Rusmiddelpolitik 

Røgpolitik 

trivselspolitik 

livsforløbet, og at fx ældre medarbejdere 

kan have ønske om mere fleksible arbejdsforhold 

og nedsat tid. 

Også Livsfasepolitikken vil blive indarbejdet 

i APV, og sammen med Trivselspolitikken 

og Politik for kompetenceudvikling 

finder den også vej til et nyt koncept for 

MUS-Samtaler som for øjeblikket er under 

udarbejdelse. 

Ud til folket 

- Politikkernes mange fine ord får først 

værdi, når vi tager dem til os og begynder 

at arbejde aktivt med dem. Derfor har vi i 

Sektor MED meget fokus på at få politikkerne 

godt implementeret bredt i organisationen. 

Her i foråret 2009 vil vi introducere 

dem for de lokale samarbejdsudvalg 

(LMU’er), og der bliver også et par temadage, 

hvor alle medarbejdere inviteres til 

at deltage, fortæller Carin Juul, der i øvrigt 

opfordrer alle til at bruge lidt tid på at studere 

politikkerne. 

Personale PolitiKKer 

med i mus-samtalen 


Personalepolitik 

Vi kender alle MUS-samtalen – og har forskellige tanker om den. Nogle synes, 

den er en god anledning til at få talt om arbejdsopgaver, uddannelsesmuligheder 

og arbejdsvilkår. Andre er knap så begejstrede for samtalens form og indhold – 

og dét, der kommer ud af den. 

MUS-samtalen bør være et vigtigt dialogredskab for medarbejdere og ledere, og 

for at styrke dens værdi gennemfører psykiatrien nu følgende tre indsatser: 

personalepolitikkerne om trivsel, kompetenceudvikling og livsfaseforhold skal 

indgå i MUS-samtalen. 

Lederen skal skærpe opmærksomheden på, hvordan medarbejderens behov 

for og/eller ønsker om kompetenceudvikling matcher afdelingens krav til nutidige 

og fremtidige kompetencer. 

to nye skemaer – ét til MUS for medarbejdere og ét til MUS for ledere – skal 

hjælpe den gode og konstruktive dialog på vej, og understøtte MUS-samtalens 

formål. 

kontakt psykiatriens HR-enhed på tlf. 96 3113 48, hvis du vil vide mere om MUS. 

Se også psykiatriens hjemmeside, www.psykiatri.rn.dk, under For personale - 

personaleforhold - MUS. 

17 

- I dagligdagen er vi jo meget optaget af 

det faglige, men det er vigtigt, at vi også 

har nogle spilleregler for alt det, der går 

på tværs af faggrænser, og som skaber den 

fælles kultur, vi har på arbejdspladsen. Det 

hjælper de nye personalepolitikker med til 

at give os, slutter Carin Juul.

18 


fleksjob 

Job med indhold 

trods sKaVanKer 

Det gør ondt i dobbelt forstand, når fysiske 

smerter bider sig så fast, at det får 

varige konsekvenser for arbejdslivet. Det 

ved Lise Gross Pedersen og Marian Stidsborg 

alt om. Efter en hård tid er de nu 

begge ansat i fleksjob – og i fuld gang 

med at nytænke Afdeling Nords patient- 

og pårørendeundervisning. 


Lene Horsholt 

- Pludselig står man i en situation, hvor 

man må affinde sig med, at det er andre, 

der bestemmer, hvad der skal ske med en. 

Det gør noget ved ens selvværd, siger Lise 

Gross Pedersen om det forløb, hun skulle 

igennem, før kommunen godkendte hende 

til det fleksjob, hun ønskede sig, da hun på 

grund af en arbejdsskadet ryg ikke kunne 

fortsætte i sit fuldtidsjob som sygeplejerske 

på Afsnit N26 i Frederikshavn. 

For Marian Stidsborg har et dårligt knæ 

sat en varig stopper for et arbejdsliv på fuld 

tid. I juli sidste år måttet hun på grund 

af sygefravær vinke farvel til et job som 

SOSU-assistent på N26. Herefter fulgte et 

par rædselsfulde måneder, hvor hun ikke 

vidste, om hun var købt eller solgt: Var 

det helt slut med at arbejde, eller ville hun 

blive godkendt til et fleksjob – og i givet 

fald hvilket? 

50-årige Marian ville gerne fortsætte med 

at arbejde med psykiatri, som hun har 

gjort siden 1986, men afgørelsen lå nu i 

andres hænder. 

Tabte muligheder 

Både hun og Lise kan se tilbage på en tid 

med stor psykisk belastning oveni de fysiske 

smerter, og de har begge været igennem 

det store følelsesregister med frustrationer, 

stress, sorg og vrede. Troen på egne evner 

er blevet voldsomt udfordret undervejs. 

- Pludselig oplever man selv det, som patienterne ofte giver udtryk for: At de bliver mødt med mistro, 

og at deres ønsker ikke tages alvorligt, fortæller Lise Gross og Marian Stidsborg 

- Man er sårbar, og det går gradvis op for 

en, at en masse muligheder er tabt for altid. 

Også i det private liv rammes man af 

begrænsninger, fortæller Lise, der tidligere 

har dyrket hundetræning på eliteplan, 

men det kuperede terræn, som træningen 

ofte foregår i, medfører belastninger, som 

hendes ryg ikke mere vil være med til. 

Marian og hendes mand har tidligere været 

aktive motionscyklister og har tilbagelagt 

hundredevis af kilometer, bl.a. på ferieture 

i Italien, men nu må Marian nøjes med 10- 

20 kilometer, så vil knæet ikke mere. 

Indhold i jobbet 

For at blive godkendt til et fleksjob, skal 

man i arbejdsprøvning, der skal afklare, 

hvor mange timer, man kan arbejde - og 

med hvad. Både Marian og Lise er meget 

glade for, at deres arbejdsprøvning kom til 

at foregå på deres gamle arbejdsplads - i 

trygge og velkendte rammer og med fuld 

opbakning fra både ledelse og kolleger.

Lise, der er 52 år, fik sit første fleksjob i 

2002 – kort tid efter, at hun var færdig 

med sin specialuddannelse. Hun fik nu en 

ny funktion som udviklingssygeplejerske, 

hvor hun kunne gøre brug af den nye viden, 

hun havde tilegnet sig. 

Hun var i høj grad selv med til at forme 

indholdet i jobbet, og det har netop stor 

betydning, at man får lov til at bruge det, 

man kan og brænder for, understreger hun 

– og bakkes op af Marian, der véd, at det 

langt fra er en selvfølge: 

- Jeg fik den besked, at hvis jeg kunne arbejde 

37 timer ved at sidde ved kassen i 

Aldi, var det det, jeg skulle. 

Hendes knæ er dog så dårligt, at fuld tid 

ikke kommer på tale. Hun arbejder nu 20 

timer om ugen – og det samme gør Lise, 

der ikke i længden kunne holde til de 28 

timer, hun først var sat til. 

Året rundt – og rundt omkring 

Siden oktober sidste år har Lise og Marian 

udelukkende været beskæftiget med at undervise 

Afdeling Nords patienter og deres pårørende 

– et job de begge er meget glade for. 

- Før var der undervisning forår og efterår, 

men der opstod let ventetid og timingen 

blev dårlig; patienterne og de pårørende 

fik ikke tilbuddet, mens de havde mest 

brug for det. Det kan vi gøre langt mere 

fleksibelt nu, hvor tilbuddet er der hele 

året, og hvor vi også underviser flere steder. 

Fx har vi været i Frederikshavn, hvor 

vi bl.a. fik hjælp af en socialrådgiver med 

godt kendskab til de lokale forhold og muligheder 

i netop den kommune. 

Desuden lægger vi undervisningen på tidspunkter, 

hvor de pårørende har reel mulighed 

for at deltage, siger Lise Gross. 

Udækkede behov 

Det fornemste mål med undervisningen 

er at give patienterne nogle redskaber, der 

kan hjælpe dem til at styrke deres livskvalitet, 

og forebygge genindlæggelser. 

- Vi oplever desværre, at mange stadig har 

det meget dårligt efter udskrivelse. Patienter 

med skizofreni bliver tilbudt videre behandling 

i distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien, 

men patienter med depression 

udskrives ofte udelukkende med kontakt 

til egen læge. De magter ikke alene at bruge 

af de redskaber, de er blevet præsenteret 

for, og har i det hele taget brug for mere 

støtte. I nogle tilfælde kan vi tilbyde dem 

mere undervisning, men det er tydeligt, at 

de mangler mere intensiv opfølgning. 

- I Aalborg findes et tilbud om længerevarende 

kognitiv behandling, hvor patienterne 

gradvis kan få genskabt deres selvværd 

og tro på, at tingene kan lykkes. Vi ville 

ønske, der fandtes et lignende tilbud i Afdeling 

Nord, lyder det fra Lise og Marian. 

Også mange pårørende er i stor fare for selv 

at gå ned, hvis de ikke får hjælp. Derfor gør 

Marian og Lise bl.a. meget for at udbrede 

kendskabet til de tilbud, som de frivillige 

foreninger har for denne målgruppe. 

- For en del af patienterne kan det være 

svært at komme af sted til undervisningen 

- på grund af sygdommen. Hvis de udebliver, 

følger vi op ved at tage kontakt, nogle 

gange med sms, tilføjer Marian. 

Stå fast på det du kan 

I deres nye funktion gør de i høj grad brug af 

deres mange års erfaring indenfor psykiatrien 

– og på sin vis også de personlige erfaringer, 

de har fået med sygdom og sagsforløb. 

Allerhelst vil de motivere den enkelte patient 

til at tage teten i sit eget liv, men samtidig erkender 

de, at det var mere end svært at bevare 

initiativet, da de selv var længst nede: 

- Pludselig oplever man selv det, som patienterne 

ofte giver udtryk for: At de bliver 

mødt med mistro, og at deres ønsker ikke 

tages alvorligt. At man ikke fokuserer på 

de ressourcer, de har, men mere på paragraffer 

og økonomi, siger Lise. 

Alligevel er deres råd til andre, der havner 

i en lignende situation: Vær aktiv gennem 

hele forløbet. Gør op med dig selv, hvad du 

kan og gerne vil, og fremlæg meget konkrete 

forslag til, hvad jobindholdet kan være. 

Særligt for Marian var sagsbehandlingen 

både langsommelig og mangelfuld. På et 

tidspunkt bad hun derfor om, at der blev 

lavet et referat efter hvert møde med sagsbehandleren. 

Det gjorde det nemmere at 

holde fast i de aftaler, der blevet indgået. 


fleksjob 

hVad er et fleKsJob? 

Fleksjob er et tilbud om beskæftigelse 

til mennesker, der på 

grund af varigt nedsat arbejdsevne, 

ikke kan få eller fastholde 

et job på almindelige vilkår. 

Det er kommunen, der visiterer 

til fleksjob, og indholdet i jobbet 

aftales individuelt. 

kommunen kan være behjælpelig 

med at finde et fleksjob, men 

man kan også selv finde det og 

efterfølgende få det godkendt af 

kommunen. 

Der udbetales fuld overenskomstmæssige 

løn. Hvis en 

medarbejder i fleksjob ikke kan 

arbejde på fuld tid, modtager 

arbejdsgiveren et kompenserende 

tilskud. 

Reglerne om fleksjob findes i 

Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). 

socialt ansVar 

”… ud fra et ønske om at udvise 

socialt ansvar er det Region Nordjyllands 

mål i videst muligt omfang 

at fastholde og rekruttere medarbejdere 

med nedsat arbejdsevne. ” 

Uddrag fra Region Nordjyllands Politik 

for mangfoldighed 

19 

Trods et arbejdsliv på lavere blus sætter 

de begge stor pris på deres nye job, hvor 

de har meget frie hænder til selv at planlægge, 

hvordan de vil gribe tingene an. De 

er også meget glade for den opbakning, de 

har fået af både ledere og kolleger: 

- De har hele tiden holdt fast i, at der er brug 

for os. Det er guld værd, siger Lise Gross.

20 


lean 

- lean er let og ligetil 

Kan lean bruges til at skabe en lettere hverdag for patienter og personale? 

det blev undersøgt, da personalet på gerontopsykiatrisk afdeling i brønderslev mødtes 

til temadag, hvor de med godt resultat prøvede kræfter med tre udvalgte lean-værktøjer. 

der blev arbejdet igennem med masser af dialog og stort engagement, og afsluttende 

var der enighed om, at der er gode muligheder med lean. 

Af ledere og medarbejdere i 

Afdeling G 

Hvad er det patienterne værdsætter, og 

som positivt gør en forskel for dem? Det er 

de aktiviteter, Lean skal hjælpe os til at fokusere 

på. Den tid, vi bruger på direkte at 

skabe værdi for patienterne, kaldes i Leanterminologien 

for grøn tid, og den skal der 

være mest muligt af. 

Men hvad er så grøn tid i netop vores afdeling? 

Det havde vi gode drøftelser af 

på temadagen. Noget er afgjort grønt tid, 

fx patientsamtaler, behandling og pleje, 

mens andet kan diskuteres. Vores Leankonsulent 

Ole Wenderby var god til at udfordre 

os på vores forståelse og vaner – og 

hjælpe os med at fastholde patienternes 

perspektiv. 

Undervejs fik vi også øje på ”rød tid”, som 

bruges på aktiviteter, der ikke skaber værdi 

for patienterne. Det vil vi nu arbejde på at 

fjerne, og vi vil også gerne minimere den 

gule tid, så vi får frigjort flere timer til det, 

patienterne værdsætter. 

- Lean er ikke farligt. Tværtom er 

det en god øjenåbner til at tale 

om, hvad vi faktisk gør, og til 

at give personalegruppen nogle 

fælles mål og en fælles forståelse 

på tværs af faggrupper. 

pIA DyNNeS, SOCIALRÅDGIVeR 

På jagt efter stopklodser, 

tidsrøvere og fejlkilder 

På temadagen gik vi først i gang med at 

udarbejde værdistrømsanalyser – en slags 

forløbsbeskrivelser, hvor vi bl.a. beskrev 

processen ”Fra henvisning fra egen læge til 

slut” og vores nuværende udskrivelsesforløb. 

Også forløbet ”Journalens vej gennem 

systemet” tog vi fat på. 

En af analyserne viste, at depotbestilling 

kan være en rigtig tidsrøver. Kører alt, som 

det skal, tager opgaven 2 timer, men hvis 

vi løber tør for varer eller får de forkerte 

varer leveret, tager det i stedet 10 ½ time, 

set over en 14 dages periode. Blot ét eksempel 

på, hvor vigtigt det er at få fjernet 

de tidskrævende stopklodser og fejlkilder, 

der tilmed skaber både dårlig pleje og stor 

frustration! 

- Det er vigtigt at få undersøgt 

de daglige rutiner og få 

ændret de uhensigtsmæssige, 

der måtte være. 

Det kan Lean hjælpe os med. 

HANNe ANDeRSeN, 

AFDeLINGSSyGepLeJeRSke 

Vi vil nu arbejde videre med at analysere og 

forbedre vores arbejdsgange. Der er sikkert 

mere at komme efter. 

Tavlemødet – ret anderledes, men godt! 

I Lean er møder pr. definition gul tid – 

og dermed er der allerede en lille advarselslampe 

tændt: Bruger vi for meget tid på 

møderne, og kan vi gøre det mere effektivt? 

På temadagen forsøgte vi os med ”tavlemødet”, 

som pr. definition er kort og konkret: 

På max 15 minutter skal mødedeltagerne 

stående drøfte en bestemt problemstilling. 

Først ville vi helst blive siddende, men den 

gik ikke! Vi måtte op at stå ved tavlen, og 

lynhurtig fik vi en meget konstruktiv snak 

om et af de problemer, vi havde identificeret 

tidligere på dagen. 

Dynamikken blomstrede, vi brainstormede, 

fandt løsninger, besluttede deadline, 

og aftalte, hvem der er ansvarlig for det 

videre arbejde. 

Tavlemødet matcher for øvrigt fint tænkningen 

i kvalitetscirklen med de fire trin 

”Plan”, ”Do”, ”Study” og ”Act”. 

- Dejligt, at dagen vekslede 

mellem teori og praksis, 

så vi også øvede os i at bruge 

værktøjerne på det, 

vi kender fra hverdagen. 

HANNe ANDReASeN, LÆGeSekRetÆR

Vi fortsætter Lean-arbejdet 

Hvilken farve tid havde vores temadag? I 

hvert fald var tiden givet godt ud! Vi var 

alle parate til at høre om Lean og til at blive 

udfordret på vores rutiner. Vi fik afdramatiseret 

Lean og lærte at bruge tre konkrete 

værktøjer, der viste sig at være nyttige og 

lette at gå til. Sammen fik vi identificeret 

nogle problemstillinger og fundet gode 

løsninger, der kan lette hverdagen på Afdeling 

G - til fordel for både patienter og 

personale. 

- Vores brug af tavlemødet 

viste, at forandringsledelse 

og implementering ikke 

behøver at være et kæmpe 

projekt med lang 

sagsbehandling. 

BODIL pORSGAARD 

DIStRIktSSyGepLeJeRSke 


lean 

- Tavlemødet var dejligt 

målrettet, 

kort og konkret 

21 

Jette HARBOe, SyGepLeJeRSke 

- Meget teori om forandringsledelse 

formidles ofte tungt 

og svært. Sådan bør Lean 

ikke formidles. Vi har set, 

at det kan gøres simpelt og let 

kan bringes i anvendelse. 

Temadagen var startskuddet. 

Nu er vi i gang, og det giver 

bestemt mening at fortsætte. 

BODIL GRAMkOW ANDeRSeN, 

OVeRLÆGe

22 


landsindsatsen mod angst 

”Jeg bliver til ingenting, hvis jeg glemmer de positive ting” hedder Poul Pavas billede i baggrunden . Sådan er det også for Signe Sejersen, der med et aktivt 

liv holder sin sygdom i baggrunden 

- nu glæder Jeg mig til hVer ny dag 

Før var angsten i forgrunden og forhindrede 

Signe i at få det liv, hun havde tænkt 

sig. I dag er det anderledes – nu er det 

Signe selv, der bestemmer. Vendepunktet 

kom, da hun byttede en ensom og isoleret 

tilværelse ud med et mere aktivt liv med 

indhold og netværk. Hun har nu så meget 

overskud, at hun hjælper andre i Psykiatriens 

Bruger-til-Bruger Team. 


Lene Horsholt 

- Jeg var bange for alting og det hele på én 

gang. Angstanfaldene ramte som lyn fra en 

klar himmel, typisk to gange om ugen. De 

fyldte mig med en følelse af uvirkelighed; jeg 

vidste godt, hvem jeg selv var, men alt andet 

var kaos. Jeg kunne ikke orientere mig og 

ikke finde hoved og hale i tingene. Alt blev 

til rod omkring mig, og sanserne kørte på 

højtryk. Hjertet hamrede, jeg svendte, og 

mine øjne flimrede og var vidt åbne. 

Sådan fortæller 62-årige Signe Sejersen 

om de angstanfald, der har været en del at 

hendes liv i mere end 25 år. I dag er hun 

kommet ud på den anden side, men er stadig 

afhængig af medicin og belastet af de 

bivirkninger, det medfører. 

- Det er mere end to år siden, jeg sidst har 

haft et angstanfald, men jeg lever med 

angsten på den måde, at jeg er bange for 

den vender tilbage, så jeg slipper nok aldrig 

helt af med den, siger hun. 

Verden har åbnet sig 

I dag har Signe en aktiv tilværelse, hvor 

hun ikke mindst prioriterer at være noget 

for andre: 

- Når hver dag slutter, føles det godt at 

vide, at jeg har gjort noget for en anden, 

siger hun. 

Hun får nok aldrig svar på, hvorfor hun 

blev syg, og dvæler ikke mere så meget ved 

det spørgsmål. Hun fokuserer på nuet og 

er glad for livet. 

Hun oplever at verden har åbent sig mere 

og mere for hende, og bl.a. er det blevet 

til flere rejser, hvoraf en gik helt til Kina. 

Især det seneste år har været godt for 

hende. Hun har uddannet sig til brugerlærer, 

har styrket venskaber og netværk 

- og er vokset med de nye udfordringer, 

hun har givet sig selv. Bl.a. holder hun nu 

også foredrag om sin sygdom. 

- Nu glæder mig til hver ny dag, siger hun. 

Livet gik i stå 

Det lå ikke i kortene, at psykisk sygdom 

skulle komme til at spænde ben for Signes 

livsdrømme og -planer. Hun voksede op på 

landet, havde en tryg barndom og var glad 

for at gå i skole. En UG-pige med tjek på 

tingene. Som den eneste fra sin klasse fortsatte 

hun i gymnasiet og blev matematisk 

student med et flot gennemsnit.

Første egentlig nederlag kom, da hun siden 

måtte opgive det medicin-studium, hun 

var gået i gang med, men Signe kom stærkt 

igen: Hun uddannede sig til folkeskolelærer, 

fik job og blev også gift og fik barn. 

Da Signes søn i 1981 var tre år gammel, 

blev hun syg for første gang. Hun fik en 

depression og kom i behandling, men fik 

det ikke godt nok til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 

I 1983 fik hun så sit første 

angstanfald. 

- Det var meget voldsomt og skræmmende, 

for jeg vidste jo ikke, hvad det var. Det første 

anfald kom, mens jeg sad i min bil, og det 

næste kom under en stor familiefest. Siden 

fulgte mange flere - og tiden mellem anfaldene 

var præget af angsten for, hvornår 

det ville ske igen. Jeg sørgede altid for, at jeg 

havde penge til en taxa, når jeg tog nogen 

steder hen; jeg ville være sikker på, at jeg 

kunne komme hjem i en fart, siger Signe. 

Hun kom i medcinsk behandling hos sin 

egen læge, og det hjalp noget, men gjorde 

hende ikke rask, og de kommende år blev ret 

triste og ensomme for hende. Hun boede i 

en lille by på Djurland, hvor der ingen tilbud 

var til mennesker med psykisk sygdom, så 

hun levede meget isoleret – og set i bakspejlet 

– uden tilstrækkeligt indhold i tilværelsen. 

- Mit liv stod faktisk stille i de år, siger hun. 

Aalborg på godt og ondt 

På et tidspunkt traf hun en beslutning, der 

skulle vise sig at få stor betydning: Hun 

flyttede til Aalborg, og her fandt hun de 

tilbud, hun før havde savnet. Hun kom på 

SIND-Daghøjskole, hvor hun mødte ligesindede, 

som hun fik et godt forhold til, 

og hvor hun kunne fordybe sig i forskellige 

emner, som betød noget for hende, bl.a. litteratur 

og filosofi. 

I Aalborg fandtes også psykiatrisk sygehus, 

hvor Signe valgte at lade sig indlægge 

i 1999 – i håb om, at hun her ville få tilbudt 

kognitiv behandling, som hun havde læst 

og hørt meget om. Det håb blev dog gjort 

til skamme. I det hele taget blev indlæggelsen 

lidt af en nedtur for hende. Hun fik 

frataget sin medicin, angtanfaldene blev 

igen hyppige, og hun dulmede dem med 

alkohol, når hun var hjemme i weekenden. 

Da hun skulle udskrives, mente hendes 

behandler, at hun skulle på et psykiatrisk 

plejehjem, og på det tidspunkt havde hun 

det så dårligt, at hun affandt sig med, at 

det var det, der skulle ske. 

Heldigvis var kommunen af en anden opfattelse, 

og Signe fik i stedet kontakt til 

Støttecenter Tinghusgade i Nørresundby – 

og fra da af gik det stille og roligt fremad. 

Her fik hun den støtte, hun havde brug for, 

og hun fandt nye venner, som hun kunne 

dele sine interesser med. 

Selvhjælpsbøger og samtaler 

Med til historien hører, at Signe i samarbejde 

med sin egen læge hen ad vejen har 

fundet frem til den medicin, der hjælper 

hende bedst. Senest er ét præparat blevet 

udskiftet med et andet, og det har medført, 

at hun har tabt sig hele 14 kilo, og det 

i sig selv har givet nyt mod på tilværelsen. 

Gennem årene har hun tygget sig gennem 

stakkevis af bøger – heraf mange selvhjælpsbøger, 

som har givet hende nyttige 

redskaber til selv at tage ansvar for sit liv, 

og også bøger om Recovery og Empowerment 

har givet hende ny viden og inspiration. 

Bøgerne er også i centrum, når hun hver 

uge som ansat i Psykiatriens Bruger-til- 

Bruger Team er på arbejde på Brandevej. 

Her kører hun rundt til sengeafsnittene 

med sin bogvogn og er parat til en snak 

med de patienter, der har lyst til det. 

- Jeg henvender mig til dem, spørger hvordan 

de har det, og så er samtalen allerede 

godt i gang. Min fornemste opgave er at 

lytte og forstå, og mange giver udtryk for, 

at det er rart at tale med en, der selv kender 

angsten – og som nu har fået det så meget 

bedre. 

Hun lægger ikke skjul på, at hun selv savnede 

samtaler, da hun var indlagt, og derfor 

er hun glad for nu at kunne give dette 

tilbud til patienterne. 

Som del af Bruger-til-Bruger Teamet kommer 

Signe ofte i Psyk-Info på Mølleparkvej, 

hvor hun har fået en god og varm modtagelse. 

- Det er blevet lidt af et tilholdssted for mig 

– og har klart medvirket til, at jeg nu fået 

et helt andet syn på Pykiatrien, siger hun. 


landsindsatsen mod angst 

23 

For nylig er Signe også begyndt at arbejde 

som frivillig i Angstforeningens telefonrådgivning, 

og for at styrke sine kompetencer 

skal hun senere på året deltage i et 

kursus om evidensbaseret coaching. 

Lettet og glad 

Alt i alt er meget begyndt at lykkes for Signe, 

og angsten slipper mere og mere sit tag. 

Hun oplever, at hun ikke mere er bange for 

at tage ansvar og involvere sig – og glæden 

har fundet vej til hendes dagligdag. 

Der er dog én ting, hun ikke kan ændre: 

Hun ville gerne have haft flere børn, men 

turde ikke, da sygdommen holdt sit indtog. 

Hun er meget taknemmelig for, at 

hendes sygdom ikke gjorde, at hendes søn 

i sin tid blev fjernet fra hjemmet, og i dag 

mærker hun en stor lettelse over at se, at 

hun tilsyneladende ikke har givet angsten 

videre til ham. Han er i dag 29 år og uddannet 

civilingeniør. 

- Og han har altid været der for mig og 

bakket mig op, slutter Signe. 

psykiatriFondens kampagne ”Landsindsatsen 

mod Angst” er nu nået til 

Nordjylland, og derfor sætter også 

Indsigt & Udsyn her i 2009 fokus 

på denne meget udbredte psykiske 

sygdom: Omkring 350.000 danskere 

har angst her og nu, og ca. dobbelt 

så mange vil få angst på et eller 

andet tispunkt i livet. 

Læs mere om kampagnen på www. 

landsindsatsenmodangst.dk. 

Læs mere om de nordjyske aktiviteter 

på www.psyk-info.rn.dk. 

kontakt psykiatriens Informationscenter 

(psyk-Info), hvis du vil vide 

mere om psykiatriens Bruger-til- 

Bruger team. telefon 96 31 12 18.

oPslagstaVlen 

nordisK musiKteraPi - 

Konference i aalborg 

- med deltagelse af bl.a. Daniel Stern 

30. april til 3. maj mødes over 200 musikterapeuter fra 

mange lande – dog især de nordiske – i Aalborg til den 6. 

nordiske musikterapikonference. 

konferencen finder sted på Aalborg Universitet, og 

selvom den favner musikterapiens kliniske områder 

bredt, står musikterapi i psykiatrien markant på 

konferenceprogrammet. 

Highlights fra programmet: 

Fredag den 1. maj: 

Dr. Daniel Stern holder keynote om ”Dynamiske vitalitetsformer” 

tre timers seminar om musikterapi i psykiatrien – med 

professor Inge Nygaard pedersen fra Musikterapiklinikken 

som indleder og ordstyrer og med psykiatriens 

musikterapeuter som oplægsholdere. 

Lørdag den 2. maj: 

Dr. Christian Gold fra Bergens Universitet holder keynote 

om musikterapi som en evidensbaseret psykoterapiform 

– bl.a. i psykiatrien. 

Dr. Daniel Stern leder en tre timer lang video-workshop, 

hvor han ud fra sine klinisk baserede teorier kommenterer 

videoeksempler fra musikterapeutisk praksis. 

Læs om program og tilmelding på www.6mt9.aau.dk. 

- eller kontakt lektor Lars Ole Bonde, Musikterapiklinikken, 

for yderligere oplysninger. 

telefon 96 31 13 45, e-mail: laob@rn.dk. 

OBS! 

Der er for første gang gennemført 

landsdækkende 

tilfredshedsundersøgelse i 

børne- og ungdomspsykiatrien. 

Læs om de fine nordjyske 

resultater på 

www.psykiatri.rn.dk. 

BRØD-HJUL TIL 

PÅSKEFROKOSTEN 

Du skal bruge: 

½ pakke gær, 3½ dl. lunken vand, 1dl. ymer, 

100g. havregryn, 100g. emmentaler eller mild 

ost, 6 soltørrede tomater, 3 spsk. hakkede 

pinjekerner, 1½ tsk. salt, 420g. mel 

Pynt: revet ost eller sesamfrø 

Sådan gør du: 

Udrør gæren i lunken vand og tilsæt de 

øvrige ingredienser og ælt dejen smidig. 

Hæver et lunt sted i en 1 time. 

Dejen deles i 20 stykker, der samles i en 

ring og efterhæver i 20 min. 

Drysses med revet ost og bages i 20 min 

ved 200 c i miden at ovnen. 

ældre-ProJeKtet fortsætter 

Også i 2009 har Center for Selvmordsforebyggelse fokus på mistrivsel 

blandt ældre – med opbakning fra Velfærdsministeriet, der har 

valgt at forlænge projektperioden for det såkaldte Ældre-projekt med 

yderligere et år. 

Projektleder Elene Fleischer og kollegerne i Centret arbejder derfor videre 

med at uddanne nøglepersoner på regionens sygehuse samt etablere 

kurser og netværk for personale i den kommunale ældresektor. 

Flere oplysninger om kommende aktiviteter på 

www.selvmordsforebyggelse.rn.dk.

årsmøde i dansK selsKab 

for sPiseforstyrrelser 

Aalborg Psykiatriske Sygehus, 20. og 21. april 2009 

Dagene byder på flere spændende oplæg: 

John Morgan (UK) 

Males and eating disorders 

Runi Børresen (NO) 

køn, sexualitet og spiseforstyrrelser 

Hans-Christoph Steinhausen (CH) 

Outcome of eating disorders 

Ulf Wallin (SE) 

Rädd för att äta - skillnader och likheter för pojkar och flickor 

Gry Kjærsdam Telléus (DK) 

Spiseforstyrrelser og kognitiv funktioner samt database 

Pris: kr. 1000 (+ middag til favorabel pris). Deltagelse kræver medlemskab 

af DSS. 

Flere oplysninger på www.danskselskabforspiseforstyrrelser.dk 

Flere oplysninger om tilmelding m.v. ved henvendelse til: 

Distriktssygeplejerske Inger Becker, Børne- og 

Ungdomspsykiatrisk Afdeling 

96 31 15 96 / 26 33 60 95, inger.becker@rn.dk 

international 

Konference om 

ældre og selVmord 

4-6. november 2009 på Hotel 

Hvide Hus, Aalborg 

Oplæg ved eksperter på området 

fra både ind- og udland. 

Mød bl.a. Diego de Leo (AUS), 

professor, MD – yeates Conwell 

(USA), professor, MD – Magda 

Waern (SV), MD – Hirofumo 

Oyama (Japan), phD – Jan Beskow 

(SV), professor, phD Annette 

erlangsen (USA), phD og Lars 

Larsen (Dk), ass. professor, phD. 

Flere oplysninger på www.selvmordsforebyggelse.rn.dk 

motionsrum på bPs 

indviet med manér! 

Stemningen var høj da et superflot motionsrum 

blev indviet på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 

den 3. marts. 

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

klipper snoren … 

Rengøringschef Wenche Olaussen sammen med Lone Henriksen, 

der er klar til dagens første cykeltur 

hVorfor gå, når man Kan cyKle …? 

Kald det Lean eller kald det bare sund fornuft: Rengøringsafdelingen, 

der servicerer hele Brønderslev Psykiatriske Sygehus, 

har anskaffet sig en cykel, der dagligt sparer medarbejderne for 

rigtig mange skridt rundt på sygehusets vidtstrakte område. 

- Vi sparer tid, kan have mere med os og får god motion, lyder 

det fra de friske folk i Rengøringen. 

Ledende overlæge Thorkil Nielsen 

siger de bevingede ord … 

Og så er det tid til sunde snacks …

26 


rundt i regionen 

ny sPecialePlanlægning: 

Vi KæmPer for det høJtsPecialiserede 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye anbefalinger 

og – som noget helt nyt – eksplicitte 

krav til de højtspecialiserede behandlinger 

inden for hvert lægeligt speciale. Det kan 

betyde, at enkelte behandlinger fremover 

ikke kan varetages her i regionen. Kampen 

for at bevare Aalborg Sygehus som et 

højtspecialiseret sygehus er gået i gang. 

Af Ulf Joel Jensen 

Tegning: Bruno Jacobsen 

- Det er meget vigtigt for Aalborg Sygehus 

og hele Region Nordjylland, at det går os 

godt i specialeplanlægningen. Det handler 

først og fremmest om, at sikre de nordjyske 

borgere de rigtige behandlingstilbud. Men 

det handler også om, at de højtspecialiserede 

funktioner er vigtige for, at vi kan opretholde 

status som universitetshospital – og i 

sidste ende handler det om fastholdelse og 

rekruttering af personale, indleder cheflæge 

Tove Nilsson fra Aalborg Sygehus. 

Hun er det ene medlem af to i den regionale 

baggrundsgruppe, der indsamler og 

videreformidler hospitalernes input til 

specialeplanlægningen. Den anden er kontorchef 

Mikkel Grimmeshave fra Planlægning, 

Kvalitet og Analyse i Regionshuset. 

Og han er helt på linje med Tove Nilsson: 

- Hvis vi mister den højt specialiserede 

funktion i et speciale, så kan man godt 

frygte for rekrutteringen til specialets hovedfunktion 

i hele regionen. Men selvom 

Region Nordjylland volumenmæssigt er 

sårbar, så er vi forhåbningsfulde – vi har 

vores argumenter i orden, understreger 

Mikkel Grimmeshave. 

Universitetssamarbejdet er nøglen 

Sårbarheden går på, at Sundhedsstyrelsen 

på forhånd har meldt ud, at de højtspecialiserede 

behandlinger som udgangspunkt 

hører hjemme på mellem et og tre sygehuse 

på landsplan. Og eftersom patientgrundlaget 

spiller en vigtig rolle for tildelingen 

af behandlingerne, så er landets befolkningsmæssigt 

mindste region naturligt 

nok i farezonen. 

Når både Grimmeshave og Nilsson så alligevel 

er forhåbningsfulde på regionens vegne 

i ”specialekampen”, hænger det sammen 

med, at Aalborg Sygehus er en velfungerende 

del af Århus Universitetshospital med en 

høj forskningsandel og et stort og velfungerende 

sygehus. Tove Nilsson forklarer: 

- Vi er i en gunstig situation, fordi vi længe 

før specialeplanlægningen overhovedet gik 

i gang har været i dialog med Århus Universitetshospital 

og bl.a. har lavet specialegennemgange 

med dem. Hver for sig er vi 

ikke så store, men f.eks. på hjerteområdet 

bliver vi tilsammen så store, at vi skaber en 

balance mellem Øst- og Vestdanmark. 

Tæt samarbejde med Århus 

- To regioner kan sammen ansøge Sundhedsstyrelsen 

om at varetage en højtspecialiseret 

behandling gennem en såkaldt 

formaliseret samarbejdsaftale. Det kræver, 

at regionernes sygehuse har fælles retningslinjer, 

fordeler patienterne imellem 

sig osv., forklarer Mikkel Grimmeshave. 

- Og det er vi naturligvis helt igennem indstillet 

på, supplerer Tove Nilsson: - Vi vil 

både lave fælles audits og journalgennemgange, 

og hvad der ellers er nødvendigt 

for at sikre et ensartet tilbud på tværs af 

sygehusene. Det vigtige er, at vi fastholder 

de nødvendige højtspecialiserede behandlinger 

her i regionen. 

For selvom Tove Nilsson godt kan se meningen 

i at samle nogle områder på færre 

steder i Danmark, og Mikkel Grimmeshave 

på forhånd anser det for sandsynligt, at 

der er behandlinger, regionen slet ikke vil 

søge om at få, så er der også områder, hvor 

det er tvingende nødvendigt at fastholde 

funktionen i regionen. 

Det superakutte skal bevares 

- Det kan f.eks. være højtspecialiserede 

kirurgiske behandlinger, der opstår som 

superakutte komplikationer under en almindelig 

operation. Der vil det i mange 

tilfælde ikke være muligt at overflytte patienten 

til Århus midt under operationen 

– og derfor er det nødvendigt, at vi i regionen 

har de fornødne ekspertiser til det 

højtspecialiserede, forklarer Tove Nilsson. 

- På samme måde mener vi også, at hjertecenter 

og den højtspecialiserede kræftbehandling 

skal forblive i regionen. Fordi 

vi leverer høj kvalitet i behandlingen forholdsvis 

tæt på borgerne. Desuden er der 

brug for vores kapacitet i en tid med stor 

fokus på at minimere ventetiderne, kræft- 

og hjertepakker osv., siger Mikkel Grimmeshave 

og fortsætter: 

- Det er ikke usandsynligt, at nogle behandlinger 

vil forsvinde fra Region Nordjylland. 

Det må vi se i øjnene. Men det vil være de 

områder, hvor vi har færrest patienter. Sådan 

er logikken i systemet. Og derfor tror 

jeg, at vi skal se på patienterne og på antallet 

af behandlinger – i stedet for at fokusere 

på antallet af funktioner. 

- På nuværende tidspunkt er det umuligt 

at sige, hvor mange behandlinger vi kommer 

til at afstå, og hvor mange vi beholder. 

Men eftersom vi kan lave samarbejder 

inden for universitetshospitalet, så har vi 

også muligheden for at beholde en række 

behandlinger – og det er vigtigt. Det er vigtigt 

for os i Region Nordjylland, men det 

er også vigtigt for Region Midtjylland. For 

det er kun med vores patienter, at de bliver 

større end Syddanmark, så vi er med til at 

sikre dem funktioner akkurat som omvendt. 

Det er også væsentligt at have med, 

slutter Tove Nilsson.

De fem regioner er netop nu i gang med at 

dokumentere over for Sundhedsstyrelsen, 

hvilke specialer de hver især kan 

varetage på højeste niveau. 

sPecialer Kan Vare tages På tre niVeauer: 

Hovedfunktionsniveau er de almindelige 

sygehusfunktioner, tidligere kaldet 

basisfunktioner. Sundhedsstyrelsen 

stiller ingen krav, men kommer med 

anbefalinger. 

Regionsfunktionsniveau er et nyt 

begreb for mere specialiserede sygehusfunktioner. 

placeres typisk ét sted 

i en region. 

Højt specialiseret niveau er de mest 

specialiserede funktioner og det 

højeste niveau i Danmark. kan typisk 

placeres 1-3 steder i landet. 

De specialiserede funktioner skal godkendes 

af Sundhedsstyrelsen. Derfor 

skal vi leve op til kravene i specialevejledningerne, 

hvis regionen skal varetage 

en specialiseret funktion – kravene 

varierer fra speciale til speciale. 

Aalborg Sygehus er det sygehus, der 

har flest specialiserede funktioner, men 

også psykiatrien, Anæstesien, Ortopædkirurgien 

og Sygehus Vendsyssel 

kan forvente at få tildelt specialiserede 

funktioner i varieret omfang. 

Tidshorisont: 

Sygehuse og sektorer har i marts indsendt 

deres indmeldinger til regionens 

administration, som laver den samlede 

specialeansøgning. Derefter bliver de 

behandlet politisk i forretningsudvalget 

og regionsrådet i maj måned, 

inden de 1. juni 2009 bliver sendt til 

Sundhedsstyrelsen. 

Sundhedsstyrelsen forventer at melde 

ud om placering af specialiserede 

funktioner i efteråret 2009.

28 



han arbeJder blandt 

fortidens synder 

Jens Peter Johansen nærmest personificerer arbejdsmedicin i 

nordjylland. han var med til at tegne fagets retningslinjer, da 

specialet blev etableret, ligesom han var med til at opbygge 

den arbejdsmedicinske klinik på aalborg sygehus. 


Foto: Poul Rasmussen 

Historien om det lægelige speciale arbejdsmedicin 

er på mange måder også historien 

om det moderne Danmarks udvikling. 

Fra industrisamfundets bagkant til informationssamfundets 

højtid. Fra en tid 

med klare skel mellem faggrupper og store 

modsætninger mellem arbejdsgiver og 

-tager til nutidens konsensussøgende 

stemning på arbejdsmarkedet. 

Selvom man har beskæftiget sig med feltet 

arbejdsmedicin i meget længere tid, så 

blev specialet først grundlagt herhjemme 

i 1980. Og ledende overlæge Jens Peter Johansen 

fra Aalborg Sygehus’ Arbejdsmedicinsk 

Klinik var i sin tid med til at skrive 

specialets retningslinjer. Dengang var 

problemstillingerne nogle helt andre end i 

dag, fortæller han: 

- Tidligere var det helt klart hjerneskader 

efter opløsningsmidler, der optog det meste 

af vores tid. De udgjorde måske halvdelen 

af vores patienter, og min første publikation 

handlede om trykkeriarbejdernes 

arbejdsmiljø. I dag er vi et helt andet sted. 

Det er i sig selv en succeshistorie, at vi fuldkommen 

har fået bekæmpet opløsningsmiddelskaderne 

– dem ser man slet ikke 

mere. I stedet for arbejder vi i langt højere 

grad med de psykologiske belastninger på 

arbejdsmarkedet, med stress osv. 

Fra skepsis til respekt 

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg blev 

grundlagt med ansættelsen af Jens Peter 

Johansen i 1981. Og selvom der i alle årene 

har været stor politisk opbakning til klinikken 

og stor offentlig bevågenhed omkring 

deres arbejde, så blev de i de første år 

mødt med stor skepsis og modstand, når 

de tog på besøg på virksomhederne: 

- Vi påpegede jo nogle forhold, som ikke 

var i orden. Nogle arbejdsgange, som gjorde 

arbejderne syge. Vi havde et tæt samarbejde 

med Arbejdstilsynet og – hvad enten 

vi brød os om det eller ej – en stor opbakning 

fra fagbevægelsen. Så på den måde 

var vi i opposition til virksomhedslederne. 

Det er klart: De brød sig ikke om, at vi kom 

rendende på deres virksomheder, fortæller 

Jens Peter Johansen. 

Men også det har ændret sig. I dag er klinikken 

og deres arbejde højt respekteret i 

industrien og blandt virksomhederne – og 

i dag er et af hovedområderne for Jens Peter 

Johansen og hans kolleger også arbejdsfastholdelse: 

Altså at rådgive virksomhederne 

om, hvordan de kan indrette arbejdspladser, 

så de kan fastholde medarbejdere, der 

ellers af forskellige helbredsmæssige årsager 

er på vej helt ud af arbejdsmarkedet. 

Ensidigt gentaget arbejde – en evergreen 

- Men selvom mange ting har ændret sig radikalt 

over 25-30 år, så er der desværre også 

problemstillinger, som er lige så væsentlige 

i dag som i 80’erne. Det gælder f.eks. slid i 

bevægeapparatet efter ensidigt gentaget 

arbejde. Det fyldte meget dengang, og det 

gør det også i dag, selvom der kommet nye 

variationer til, f.eks. museskader, siger Jens 

Peter Johansen. 

Hans egen indgang til specialet og drivkraften 

til et helt arbejdsliv i arbejdsmedicinens 

tegn udspringer af et socialt engagement, 

en lyst til at rette op på fortidens 

synder – og en glæde ved at bygge først et 

speciale siden en stor selvstændig afdeling 

op fra grunden. 

- Det har været nogle spændende år i ekspansionens 

tegn. Jeg var første og eneste 

overlæge i 1981. I dag er vi fem. Plus en 

række uddannelsesstillinger. Plus et stort 

sekretariat. Plus tre psykologer. Det er i 

sig selv historien om et speciale, der vinder 

fodfæste og finder sin plads blandt de øvrige 

lægelige specialer. 

Historien om en succes 

Man kunne også sige, at det var historien 

om en succes. Men spørger man Jens Peter 

Johansen selv om de støre succeser gennem 

årene, er hans fokus lidt anderledes – nemlig 

det kliniske og patientorienterede: 

- Først og fremmest må jeg vel igen nævne, 

at vi er lykkedes med at udrydde malersyndromet. 

Det er sket i samarbejde med 

fagbevægelse og virksomheder – og er en 

meget væsentlig bedrift. Dernæst har vi 

også haft et rigtigt godt samarbejde med 

kræftafdelingerne for at opspore de arbejdsbetingede 

kræftformer – f.eks. lungehindekræft 

som følge af asbest. 

Den ledende overlæge fortsætter i samme 

spor og nævner bl.a. også et forskningssamarbejde 

med Århus Universitet om

astma i landbruget, før han runder selve 

klinikkens udvikling: 

- Det er da også en succes, at vi gennem alle 

årene har været en eftertragtet uddannelsesafdeling, 

som har formået at rekruttere 

og uddanne en række fremragende folk, 

som jeg i dag kan se placeret rundt om i 

landet i gode, centrale stillinger. 

Rekrutteringsudfordringen 

Allerede få år efter oprettelsen af klinikken 

kunne Jens Peter Johansen konstatere, 

at omkring en tredjedel af alle klinikkens 

patienter havde behov for en eller anden 

form for social opfølgning. Desuden var 

det også klart, at de erfaringer, personalet 

på Arbejdsmedicinsk Klinik fik med 

patienterne, var væsentlige for netop den 

sociale opfølgning, for vurdering af revaliderings- 

og pensionssager mv. 

Det førte til, at Socialmedicinsk Enhed i 

1997 blev oprettet som en selvstændig enhed 

under Arbejdsmedicinsk Klinik. I dag 

er der tilknyttet ni læger og fire psykologer 

til enheden. 

- Men det er også klart, at der har været 

sten på vejen. Lige nu står vi i en situation, 

hvor det er svært at rekruttere til specialet. 

Det er en stor udfordring for os. Vi har patienter, 

der må vente i op til fire måneder. 

Og vi har svært ved at opretholde vores 

forskningsarbejde, når der mangler hænder, 

forklarer Jens Peter Johansen. 

- I den ideelle verden bruger en arbejdsmediciner 

en tredjedel af sin tid på klinisk patientarbejde, 

en tredjedel på undervisning 

og formidling – f.eks. rettet mod virksomheder. 

Den sidste tredjedel skal være helliget 

forskningen. For hvor vores kliniske 

arbejde består i at rette op på fortidens synder, 

så er det gennem forskningsindsatsen, 

at vi fremover bliver i stand til at forebygge 

skaderne. Derfor er det så vigtigt, at vi har 

tiden til at forske. Og derfor er det meget 

vigtigt, at vi også fremover kan rekruttere 

til vores fag, slutter han. 

Ledende overlæge Jens Peter Johansen 

var med til at støbe det første fundament 

for arbejdsmedicinen i 1980 og har 

siden bygget sten på sten oven på specialet.

30 



KomPetencer ligger iKKe i mursten 

forskning hører også til på 

de små, regionale sygehuse. 

det er sygehus Vendsyssel 

et godt eksempel på. gode 

forskningsvilkår handler 

mere om mennesker, end det 

handler om geografi, lyder 

det fra sygehusets 

professor i klinisk patologi. 


Foto: Poul Rasmussen 

Snart får han selskab af både sekretær, 

laborant og et par ph.d.-studerende, men 

i dag udgør den nyudnævnte professor 

Ulrik Baandrup en lille enmandshær som 

Sygehus Vendsyssels kliniske forskningscenter. 

Og, lyder det fra den anden ende 

af sygehusets geografi, som sådan er han 

mere end velkommen. 

I Brønderslev sidder nemlig udviklingsterapeut 

Helle Rovsing Jørgensen. Hun er en 

efterhånden temmelig erfaren ud i kombinationen 

af fysioterapi og forskningsprojekter 

– og på nogle områder også erfaringsramt: 

- Der er ingen tvivl om, at forskningen er i 

fremdrift her på sygehuset. Og der er heller 

ingen tvivl om, at det kliniske forskningscenter 

er meget velkomment. Jeg har 

mødt stor opbakning til vores projekter 

fra ledelsen – men jeg har i flere tilfælde 

savnet en mere organisatorisk støtte, fortæller 

hun. 

Forskningens ildsjæle 

Ulrik Baandrup opstiller tre grundvilkår 

for forskningen i et hvilket som helst miljø: 

- Det er rigtigt, når Helle Rovsing Jørgensen 

siger, at rammerne skal være i orden. 

Der skal være opbakning i administrationen, 

og der skal være mulighed for at facilitere 

forskningen – hjælp til at søge økonomisk 

støtte, juridisk opbakning osv. 

- Dernæst må forskningen gerne give resultater. 

Hvis vi kan påvise, at vores projekter 

lykkes, så stiger opbakningen, og flere får 

mod på at kaste sig over det. Det bider sig 

ligesom i halen. 

- Men allervigtigst er det faktisk, at der er 

nogen, der har lyst til at forske. Forskning 

skal være sjovt. Ellers bliver det ikke til 

noget. Forskning er for ildsjæle, forklarer 

Ulrik Baandrup. 

Tænk hvis vi lykkes… 

Og en ildsjæl, det er præcis, hvad Helle Rovsing 

Jørgensen er. Hun blander sig. Hun vil 

påvirke, hun vil flytte, hun vil udvikle og 

ændre på patienternes virkelighed. For det

er patienterne, det drejer sig om – også når 

hun forsker. 

- Forskningen skal være tæt på dagligdagen. 

Den skal forholde sig til rigtige kliniske 

problemstillinger, som vi møder til 

hverdag i terapien. Det er derfor, vi gør det: 

For at sikre, at patienterne i sidste ende får 

ydelser af høj, faglig kvalitet. Tænk, hvis vi 

lykkes… 

Selvom forskningen fordrer ildsjæle, er der 

stadig al mulig grund til at arbejde med 

rammerne, understreger Ulrik Baandrup: 

- Når man f.eks. tager initiativ til et klinisk 

forskningscenter her på Sygehus Vendsyssel, 

så er det med håbet om, at vi får skabt et miljø, 

der kan være med til at sparke nye forskningsprojekter 

i gang. Og ikke bare blandt 

læger, men også blandt det øvrige kliniske 

personale. Det kan også få en gunstig betydning 

for rekrutteringen, hvis vi kan skabe 

nogle nye muligheder for de unge. 

Udviklingsterapeut Helle Rovsing Jørgensen og ledende overlæge Ulrik Baandrup er glade for den plads, 

de får til at forske på Sygehus Vendsyssel – for opbakning fra ledelsen er vigtigt, hvis ildsjælene skal fordybe sig. 

- Det handler blandt andet om opbakning 

fra ledelsen. Som professor har jeg delvist 

lagt mit kliniske virke bag mig, og derfor 

har ledelsen valgt at ansætte en anden i 

min kliniske stilling. Forskningen bliver 

altså prioriteret. 

- Dernæst handler det om, at man ved at 

trække på mine erfaringer, mit netværk 

og mine mange år som forsker, kan hjælpe 

yngre og mindre erfarne forskerkolleger på 

vej. Det er ikke sikkert, at jeg ved noget om 

deres projekter, men jeg kan i hvert fald give 

dem opbakning og klap på skulderen, og 

jeg kan sikkert også hjælpe dem videre til 

økonomisk, juridisk eller teknologisk bistand 

i systemet, forklarer Ulrik Baandrup. 

Eksport til resten af EU 

Helle Rovsing Jørgensens forskningserfaring 

er for en stor dels vedkommende bundet 

op på to store kliniske projekter. Først 

et samarbejde med Center for Sansemotorisk 

Interaktion på Aalborg Universitet 

om elektrisk terapi til apopleksipatienter. 

Og siden et forsøg med hjemmetræning i 

samarbejde med Hammel Neurocenter og 

Sygehus Fyn. 

Hvor det første projekt kan være med til at 

sætte en helt ny standard for el-træning i 

Danmark, er projektet med hjemmetræning 

nu blevet en del af et større EU-projekt 

og skal blandt andet eksporteres til 

Portugal. 

- Det er vi da stolte af. Vi får mulighed for 

at sætte vores fingeraftryk på de europæiske 

retningslinjer for hjemmetræning heroppe 

fra Vendsyssel, smiler hun. Og Ulrik 

Baandrup bakker op: 

- Det er jo et rigtigt godt eksempel på, at 

god og vigtig forskning ikke kun er noget, 

læger udfører – og på at mange forskningsprojekter 

sagtens kan foregå på de små sygehuse. 

Kompetencer sidder altså i mennesker 

– ikke i murstenene omkring dem!

tre sVar fra ministeren 

den 1. december 2008 var minister for sundhed og forebyggelse, Jacob axel nielsen, 

gæst på aalborg Psykiatriske sygehus – et besøg han selv havde taget initiativ til ud fra et 

ønske om at få mere indsigt i den nordjyske indsats på psykiatri-området. 


Lene Horsholt 

Det blev en god dag, hvor ministeren bl.a. hørte oplæg om retspsykiatri, 

børne- og ungdomspsykiatri og Team børn af psykisk 

syge. Desuden var der rundvisninger på både Mølleparkvej 

og Brandevej. 

Men hvad fik ministeren så ud af sit besøg? Det har INDSIGT 

& UDSYN spurgt ham om: 

Hvilket indtryk fik du generelt 

af Psykiatrien i Region Nordjylland? 

- Jeg havde et rigtig godt besøg i psykiatrien oppe i Region 

Nordjylland. Det var virkelig spændende med egne øjne at se en 

lukket afdeling og på klods hold opleve hverdagen for psykisk 

syge patienter. Jeg var imponeret over det flotte stykke arbejde, 

som personalet udfører hver dag. Jeg oplevede en meget positiv 

stemning selv på de afdelinger, der hver dag arbejder med svære 

menneskelige problemstillinger. 

Var der ting, der overraskede dig, i det du så og hørte? 

- Jeg var imponeret over det flotte nybyggede psykiatriske hospital 

på Brandevej. Det er den slags moderne faciliteter, vi skal 

have i hele landet. Det er målet med de massive sygehusinvesteringer, 

vi har på tegnebrættet lige nu. 

Hvad ser du som den største 

udfordring for den nordjyske psykiatri? 

- Vi ser jo desværre et stigende behov for psykiatrisk behandling 

i vores samfund især blandt børn og unge. Det kræver, at 

vi øger behandlingsudbuddet og tænker i nye baner. Her spiller 

den nye behandlingsret for børn og unge en vigtig rolle. Vores 

velfærdssamfund kendes på, hvilken behandling vi giver de allersvageste. 

Derfor må vi inddrage al ledig kapacitet til at behandle 

dem, der har behov. 

Foto: SUM

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?