INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

18 INDSIGT & UDSYN fleksjob Job med indhold trods sKaVanKer Det gør ondt i dobbelt forstand, når fysiske smerter bider sig så fast, at det får varige konsekvenser for arbejdslivet. Det ved Lise Gross Pedersen og Marian Stidsborg alt om. Efter en hård tid er de nu begge ansat i fleksjob – og i fuld gang med at nytænke Afdeling Nords patient- og pårørendeundervisning. Af informationsmedarbejder Lene Horsholt - Pludselig står man i en situation, hvor man må affinde sig med, at det er andre, der bestemmer, hvad der skal ske med en. Det gør noget ved ens selvværd, siger Lise Gross Pedersen om det forløb, hun skulle igennem, før kommunen godkendte hende til det fleksjob, hun ønskede sig, da hun på grund af en arbejdsskadet ryg ikke kunne fortsætte i sit fuldtidsjob som sygeplejerske på Afsnit N26 i Frederikshavn. For Marian Stidsborg har et dårligt knæ sat en varig stopper for et arbejdsliv på fuld tid. I juli sidste år måttet hun på grund af sygefravær vinke farvel til et job som SOSU-assistent på N26. Herefter fulgte et par rædselsfulde måneder, hvor hun ikke vidste, om hun var købt eller solgt: Var det helt slut med at arbejde, eller ville hun blive godkendt til et fleksjob – og i givet fald hvilket? 50-årige Marian ville gerne fortsætte med at arbejde med psykiatri, som hun har gjort siden 1986, men afgørelsen lå nu i andres hænder. Tabte muligheder Både hun og Lise kan se tilbage på en tid med stor psykisk belastning oveni de fysiske smerter, og de har begge været igennem det store følelsesregister med frustrationer, stress, sorg og vrede. Troen på egne evner er blevet voldsomt udfordret undervejs. - Pludselig oplever man selv det, som patienterne ofte giver udtryk for: At de bliver mødt med mistro, og at deres ønsker ikke tages alvorligt, fortæller Lise Gross og Marian Stidsborg - Man er sårbar, og det går gradvis op for en, at en masse muligheder er tabt for altid. Også i det private liv rammes man af begrænsninger, fortæller Lise, der tidligere har dyrket hundetræning på eliteplan, men det kuperede terræn, som træningen ofte foregår i, medfører belastninger, som hendes ryg ikke mere vil være med til. Marian og hendes mand har tidligere været aktive motionscyklister og har tilbagelagt hundredevis af kilometer, bl.a. på ferieture i Italien, men nu må Marian nøjes med 10- 20 kilometer, så vil knæet ikke mere. Indhold i jobbet For at blive godkendt til et fleksjob, skal man i arbejdsprøvning, der skal afklare, hvor mange timer, man kan arbejde - og med hvad. Både Marian og Lise er meget glade for, at deres arbejdsprøvning kom til at foregå på deres gamle arbejdsplads - i trygge og velkendte rammer og med fuld opbakning fra både ledelse og kolleger.
Lise, der er 52 år, fik sit første fleksjob i 2002 – kort tid efter, at hun var færdig med sin specialuddannelse. Hun fik nu en ny funktion som udviklingssygeplejerske, hvor hun kunne gøre brug af den nye viden, hun havde tilegnet sig. Hun var i høj grad selv med til at forme indholdet i jobbet, og det har netop stor betydning, at man får lov til at bruge det, man kan og brænder for, understreger hun – og bakkes op af Marian, der véd, at det langt fra er en selvfølge: - Jeg fik den besked, at hvis jeg kunne arbejde 37 timer ved at sidde ved kassen i Aldi, var det det, jeg skulle. Hendes knæ er dog så dårligt, at fuld tid ikke kommer på tale. Hun arbejder nu 20 timer om ugen – og det samme gør Lise, der ikke i længden kunne holde til de 28 timer, hun først var sat til. Året rundt – og rundt omkring Siden oktober sidste år har Lise og Marian udelukkende været beskæftiget med at undervise Afdeling Nords patienter og deres pårørende – et job de begge er meget glade for. - Før var der undervisning forår og efterår, men der opstod let ventetid og timingen blev dårlig; patienterne og de pårørende fik ikke tilbuddet, mens de havde mest brug for det. Det kan vi gøre langt mere fleksibelt nu, hvor tilbuddet er der hele året, og hvor vi også underviser flere steder. Fx har vi været i Frederikshavn, hvor vi bl.a. fik hjælp af en socialrådgiver med godt kendskab til de lokale forhold og muligheder i netop den kommune. Desuden lægger vi undervisningen på tidspunkter, hvor de pårørende har reel mulighed for at deltage, siger Lise Gross. Udækkede behov Det fornemste mål med undervisningen er at give patienterne nogle redskaber, der kan hjælpe dem til at styrke deres livskvalitet, og forebygge genindlæggelser. - Vi oplever desværre, at mange stadig har det meget dårligt efter udskrivelse. Patienter med skizofreni bliver tilbudt videre behandling i distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien, men patienter med depression udskrives ofte udelukkende med kontakt til egen læge. De magter ikke alene at bruge af de redskaber, de er blevet præsenteret for, og har i det hele taget brug for mere støtte. I nogle tilfælde kan vi tilbyde dem mere undervisning, men det er tydeligt, at de mangler mere intensiv opfølgning. - I Aalborg findes et tilbud om længerevarende kognitiv behandling, hvor patienterne gradvis kan få genskabt deres selvværd og tro på, at tingene kan lykkes. Vi ville ønske, der fandtes et lignende tilbud i Afdeling Nord, lyder det fra Lise og Marian. Også mange pårørende er i stor fare for selv at gå ned, hvis de ikke får hjælp. Derfor gør Marian og Lise bl.a. meget for at udbrede kendskabet til de tilbud, som de frivillige foreninger har for denne målgruppe. - For en del af patienterne kan det være svært at komme af sted til undervisningen - på grund af sygdommen. Hvis de udebliver, følger vi op ved at tage kontakt, nogle gange med sms, tilføjer Marian. Stå fast på det du kan I deres nye funktion gør de i høj grad brug af deres mange års erfaring indenfor psykiatrien – og på sin vis også de personlige erfaringer, de har fået med sygdom og sagsforløb. Allerhelst vil de motivere den enkelte patient til at tage teten i sit eget liv, men samtidig erkender de, at det var mere end svært at bevare initiativet, da de selv var længst nede: - Pludselig oplever man selv det, som patienterne ofte giver udtryk for: At de bliver mødt med mistro, og at deres ønsker ikke tages alvorligt. At man ikke fokuserer på de ressourcer, de har, men mere på paragraffer og økonomi, siger Lise. Alligevel er deres råd til andre, der havner i en lignende situation: Vær aktiv gennem hele forløbet. Gør op med dig selv, hvad du kan og gerne vil, og fremlæg meget konkrete forslag til, hvad jobindholdet kan være. Særligt for Marian var sagsbehandlingen både langsommelig og mangelfuld. På et tidspunkt bad hun derfor om, at der blev lavet et referat efter hvert møde med sagsbehandleren. Det gjorde det nemmere at holde fast i de aftaler, der blevet indgået. INDSIGT & UDSYN fleksjob hVad er et fleKsJob? Fleksjob er et tilbud om beskæftigelse til mennesker, der på grund af varigt nedsat arbejdsevne, ikke kan få eller fastholde et job på almindelige vilkår. Det er kommunen, der visiterer til fleksjob, og indholdet i jobbet aftales individuelt. kommunen kan være behjælpelig med at finde et fleksjob, men man kan også selv finde det og efterfølgende få det godkendt af kommunen. Der udbetales fuld overenskomstmæssige løn. Hvis en medarbejder i fleksjob ikke kan arbejde på fuld tid, modtager arbejdsgiveren et kompenserende tilskud. Reglerne om fleksjob findes i Lov om Aktiv Socialpolitik (Aktivloven). socialt ansVar ”… ud fra et ønske om at udvise socialt ansvar er det Region Nordjyllands mål i videst muligt omfang at fastholde og rekruttere medarbejdere med nedsat arbejdsevne. ” Uddrag fra Region Nordjyllands Politik for mangfoldighed 19 Trods et arbejdsliv på lavere blus sætter de begge stor pris på deres nye job, hvor de har meget frie hænder til selv at planlægge, hvordan de vil gribe tingene an. De er også meget glade for den opbakning, de har fået af både ledere og kolleger: - De har hele tiden holdt fast i, at der er brug for os. Det er guld værd, siger Lise Gross.
Page 1 and 2: nr. 1 april 2009 3. årgang Profess
Page 3 and 4: Psykiatridirektør Per Lund Sørens
Page 5 and 6: hVem bestemmer, hVad der sKal med i
Page 7 and 8: Januar 2009 Den nu forhenværende a
Page 9 and 10: Med sin ansættelse i Aalborg blive
Page 11 and 12: tema: socialrådgiVere i grænselan
Page 13 and 14: Værdsatte - og Vigtige - Jeg ser i
Page 15 and 16: Kommunerne har et ansVar Vi skal be
Page 17: anvisninger på, hvordan man konkre
Page 21 and 22: Vi fortsætter Lean-arbejdet Hvilke
Page 23 and 24: Første egentlig nederlag kom, da h
Page 25 and 26: årsmøde i dansK selsKab for sPise
Page 27 and 28: De fem regioner er netop nu i gang
Page 29 and 30: astma i landbruget, før han runder
Page 31 and 32: er patienterne, det drejer sig om -

INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?