Indsigt & Udsyn - December 2011 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Psykiatrien 

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN” 

nr. 4 December 2011 5. årgang 

rengøringsafDelingen er nu en Del af Psykiatrien På aPs 

- ikke ”bare” et 

rengøringsjob… 

tværfagligt sMerteCenter 

en varmepude på nakken 

virker meget bedre end piller 

Psykiatrien DeCeMber 2011

opus-behandling i nordjylland 

Fra begyndelsen af det nye år kan unge, 

der er nydiagnosticerede, modtage opusbehandling. 

Rammerne er helt eminent 

gode - så det har været værd at vente på 

6-7 

”elitesoldater” med på holdet 

Siden maj har rengøringspersonalet 

på APS været en del af Psykiatrien. 

Og med en arbejdsbelastning som en 

elitesoldat er det en stærk spiller, vi har 

fået med på holdet 

8-9 

en hjælpende hånd 

Kan du bruge en hjælpende hånd 

i en travl tid - så er du heldig. Fra den 

5. december sælger kantinen småkagedej. 

Hvordan dine kager skal se ud er op 

til dig - men et godt forarbejde er i hus 

med denne løsning 

10-11 

i bedste Harry Potter stil 

Oxford dannede ramme om den 

internationale sygeplejekongres. 

En problematik, der blev flittig diskuteret, 

var, at sygeplejeforskere verden over har 

svært ved at få lov til at inddrage patienter 

pga. plejepersonalet 

21 

samarbejde kan løse ”mysterier” 

Samarbejde på tværs af specialer kan løse 

nogle af psykiatriens ”mysterier”. Hanna 

Järnum fra Radiologisk afdeling på 

Aalborg Sygehus giver indblik i, hvordan 

depressioner kan ses og spores i hjernen 

24-25 

Psykiatrien DeCeMber 2011 

inDsigt & uDsyn 

DeCeMber 2011 

Leder: Værdifuldt løft til Psykiatrien 3 

Den mentale udfordring 4-5 


Ny skizofrenibehandling med computere og løbetøj 6-7 

rengøringen på aPs - en del af Psykiatrien 

Arbejdsbelastning som en elitesoldat 8-9 

Opslagstavlen 10-11 

selvmordsforebyggelse 

Styrket indsats for unge 12-13 

landskampagnen en af os 

Hjernespind for alle pengene 14-15 

lederseminar i rebild bakker 

- Vi har en vigtig opgave i vente 16-17 

top-moderne! 

optimale rammer for de ældste psykiatriske patienter 18-19 

Målet er at reducere ventelisten 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Friklinik 

– nu også i Nordjylland 20 

sygeplejekongres i oxford 

Sygeplejekongres i bedste Harry Potter stil 21 

læring 

Læringskulturen – Et fælles ansvar 22 

Kan vi styrke indholdet i den kliniske vejledning? 23 

Psykiatri og somatik 

Hvordan ser en depression egentlig ud? 24-25 

Rundt i regionen: 

En varmepude på nakken virker meget bedre end piller 26-27 

Sundhedsbrugerråd: Ingen diagnose uden et menneske 28-29 

Nyt for de fleste 30-31 

Brik for brik 1.0 32

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

I begyndelsen af det nye år skal regionsrådet udarbejde en ny Sundhedsplan. 

Og det indebærer, at den nuværende Psykiatriplan skal opdateres 

– hvilket der er et rigtigt godt afsæt for, da vi allerede er nået 

meget langt med at indfri de mål, som den nuværende plan indeholder. 

seks fælles værdier for sundhedsvæsnet 

Som noget nyt kommer Sundhedsplanen - og dermed også den nye Psykiatriplan 

- til at bygge på seks bærende værdier, som skal være gældende 

for hele det offentlige danske sundhedsvæsen. Det er Danske 

Regioner, der har udformet værdierne: 

Lighed • rettidighed • patientsikkerhed • patientfokus • effekt • omkostningseffektivitet. 

Hermed er der etableret et fælles grundlag for udviklingen i somatik og 

psykiatri, hvilket ikke mindst patienter med psykiske lidelser får stor 

gavn af på sigt. 

En hjørnesten i det nye grundlag er, at der skal være lighed i pleje og behandling, 

både i forhold til somatiske og psykiatriske patienter - og det 

er et kæmpe fremskridt. Det budskab begynder at stå eksplicit i diverse 

strategier, handleplaner m.v. - lokalt såvel som nationalt. 

Det bliver en kæmpe udfordring også for os i psykiatrien at leve op til 

rettidighed, da det forudsætter, at behandlingen kan foregå, når der er 

behov for det. Ventelister og ventetider skal undgås – og af regeringsgrundlaget 

fremgår det, at der ønskes indført en egentlig udrednings- 

og behandlingsgaranti. 

Patientsikkerhed indebærer bl.a., at vi skal yde den bedst mulige behandling 

såvel under indlæggelse som ambulant. Et kedeligt faktum er dog, 

at svært syge patienter med skizofreni har en levetid, der er 15 år kortere 

end resten af befolkningen. Vi skal altså have sammensat en behandling 

til alle patienter med psykiske lidelser, der giver liv til årene og år 

til livet. 

inDsigt & uDsyn – Magasin for Psykiatrien 

Ansvarshavende redaktør: 

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen 

Redaktion og tekst: 

Kommunikationsmedarbejder 

Rikke Siemssen Vilsgaard 

Kommunikationsmedarbejder 

Lene Horsholt 

leDer 

værDifulDt løft 

til Psykiatrien 

Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland, 

(hvor andet ikke er anført) 

Forsidebillede: Line Bloch Klostergaard 

Layout: Prinfo Aalborg 

Tryk: Vesterkopi 

Oplag: 1.600 

Patientfokus er vi allerede meget optaget af i Psykiatrien. Vi forsøger at 

inddrage patienterne bedst muligt og mest muligt, bl.a. via psykoedukation. 

Men vi skal også finde nye veje til stærkere patientinddragelse 

– og til samarbejde med pårørende. 

Værdien effekt indebærer, at vi skal tilbyde den behandling, vi ved virker 

bedst. Det kræver øget faglighed og stærkere kompetencer - og ikke 

mindst kræver det mere forskning. Det vil vi som psykiatriledelse vægte 

højt – også som en nødvendighed i forhold til det kommende samarbejde 

i Aalborg Universitetshospital. 

Markant tilførsel af ressourcer 

Intet kan lade sig gøre uden penge, og derfor er jeg glad for, at regionsrådet 

for 2012 har afsat et stort beløb til netop det psykiatriske område. Det vil 

medføre et mærkbart løft, og derudover er der også i den nye finanslov udsigt 

til en markant styrkelse af psykiatrien - forventeligt i en størrelsesorden 

på mere end 800 mio. kr. over de næste fire år - heraf langt størstedelen 

i form af varige midler. Som tommelfinger-regel kan vi i Nordjylland se 

frem til at få ca. 10% af de midler, der afsættes på landsplan. 

Alt i alt er der altså mange penge på vej. Ikke nok til helt at udligne det 

efterslæb, psykiatrien i de seneste 10-12 år har haft i forhold til somatikken, 

men det er et stort skridt i den rigtige retning. 

et lovende nytår 

Økonomiske ressourcer gør det ikke alene, og for at sikre fortsat udvikling 

må vi fortsat fokusere på at fastholde og rekruttere kompetente 

medarbejdere inden for alle faggrupper – og heldigvis er vilkårene og 

mulighederne også på dette punkt blevet bedre. 

Så nok står vi over for store udfordringer, men vi står også med et godt 

udgangspunkt for at yde vores bidrag til en forsat styrkelse af det nordjyske 

sygehusvæsen. 

Med det in mente vil jeg slutte af med at ønske jer alle glædelig jul og godt nytår! 

Læs mere om Psykiatrien i Region 

Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk 

Kontakt redaktionen på 

tlf. 96 31 16 94/25 57 90 86 

eller mail: risiv@rn.dk 

Deadline for næste nr.: 10. februar 2012 

541 687 

Svanemærket tryksag 


4 

indsigt & Udsyn 

Mentalisering 

Finn Skåderud og Bente Sommerfeldt talte engageret om, hvordan mentalisering kan anvendes både i den individuelle behandling og i forskellige former 

for gruppe-terapi 

Den Mentale uDforDring 

kursen er klar på brønderslev Psykiatriske sygehus: Mentalisering skal være den fælles 

grundholdning i al behandling. Derfor var mere end 100 medarbejdere fra flere faggrupper 

i november samlet til to spændende temadage, hvor professor finn skårderud og psykolog 

bente sommerfeldt gav en meget engageret indføring i emnet. 

Stærke følelser, dårlige erfaringer og 

destruktive strategier fylder ofte op i 

den personlige bagage, patienterne har 

med, når vi møder dem i psykiatrien. 

Det naturlige udgangspunkt er at møde 

dem, hvor de er. 

Af kommunikationsmedarbejder 

Lene Horsholt 

”Mon de kan reparere dig?”, synger Lars 

H.U.G. i en velkendt sang – måske med 

tanke på os i Psykiatrien, for hos de patienter, 

vi møder, er noget nemlig ”gået i 

stykker”. Ofte allerede i de første leveår, 

hvor de basale tilknytningsmønstre bliver 

grundlagt og får afgørende betydning for, 

om verden siden opleves som et trygt og 

rart sted at være, eller om det omvendt er 


utryghed, ængstelse og mistillid, der kommer 

til at præge et menneskes personlighed 

og samspil med andre. 

De tidlige erfaringer og relationer sætter 

sig neuro- og udviklingsbiologiske spor og 

får bl.a betydning for et menneskes evne 

til selvindsigt og empati og til at forstå og 

tolke andres hensigter og motiver. Afbalanceret 

og rationalt. 

Også evnen til at forstå og håndtere sine 

følelser afhænger af de første erfaringer, 

og mange psykiatriske patienter, har netop 

svært ved at regulere de ”store følelser”, 

de ofte er opfyldt af. For at få en form for 

kontrol eller afløb for følelserne har de tilegnet 

sig forskellige strategier, der desværre 

ofte er destruktive, fx når de gør skade 

på selv eller dulmer sig selv med alkohol 

eller stoffer. De prøver at handle sig ud af 

følelserne, som de ofte ikke kan udtrykke 

med ord. De overreagerer - eller trækker sig 

ind i sig selv. For at føle mindre. 

den subjektive virkelighed 

Det er ofte udgangspunkt for det reparationsarbejde, 

der skal i gang, når patienterne 

kommer i behandling - og udfordringen er 

større end som så, for mange patienter er 

naturligt nok skeptiske eller på vagt overfor 

den nye relation, de nu er på vej ind i. 

Derfor er det vigtigt, at behandleren fra 

start har fokus på at vinde patientens tillid 

og skabe en ramme, hvor patienten føler 

sig mødt og respekteret. Det gøres bl.a. 

ved at vise oprigtig interesse for det liv, patienten 

”har med sig”. Det er også vigtigt 

at anerkende de synspunkter og den livs-

Fuldt hus i festsalen i Brønderslev 

opfattelse, som patienten giver udtryk for 

– og bruge det som indgang til at forstå, 

hvordan den oplevede virkelighed er for 

netop dette menneske. 

Patientens vurdering af sig selv og sin omverden 

vil ofte være ”forvrænget” og meget 

kategorisk. Enten er noget meget godt eller 

meget skidt – og patienten behøver 

støtte til at bevæge sig ind i den zone, der 

ligger midt i mellem. 

Det terapeutiske arbejde må netop tage sit 

afsæt i patientens nuværende evne til at 

rumme sine følelser og mentalt bearbejde 

og forstå sig selv og sin virkelighed. I takt 

med, at patienten finder sig til rette i en relation 

præget af accept og lydhørhed, vil det 

åbne op for en proces, hvor patienten kan 

udvikle en bedre selvindsigt og selvregulering 

– og mere fornuftsbaserede strategier. 

HvaD er 

Mentalisering? 

”Mentalisering er evnen til implicit 

og eksplicit at tolke sine egne og 

andres handlinger som meningsfulde 

ud fra intentionelle mentale 

tilstande såsom relationelle behov, 

følelser, motiver og personlige ønsker. 

Mentalisering er nært forbundet 

med affekt-regulring.” 

Citat: Fonagy 


Mentalisering 

Mentalisering – oM at forstå 

og foranDre genneM unDersøgenDe Dialog 

i arbejdet med at styrke patientens evne til at mentalisere - herunder at tænke, 

tolke og handle mindre følelsesladet og mere velovervejet – er det vigtigt, at behandleren 

selv praktiserer et godt eksempel og engagerer patienten i en dialog, 

hvor forskellige perspektiver kan udforskes og mødes. 

God mentalisering forudsætter en human grundholdning og tilgang, hvor ikke 

mindst etikken er i fokus. I form af respekten for det andet menneske - og en vilje 

til at lade det objektive berige af det subjektive. 

Mentaliseringsfremmende holdninger og teknikker: 

Vær åben og interesseret: Hvad har netop dette menneske at fortælle? Hvilken 

livserfaring bærer patienten med sig, og hvilken opfattelse har patienten af sig selv 

og sin omverden? 

Vær tålmodig og vedholdende: Giv dig tid til at lære patienten at kende, før du 

tænker i diagnose og problemløsning. Lyt og spørg ind, så du får indblik i, hvordan 

patienten tænker, føler og reagerer. 

Vær ikke skråsikker og bedrevidende: Brug ikke din faglighed til at markere, hvem 

der ved bedst. Patienten har ikke brug for en ekspert, der har færdige svar på alt, 

men skal støttes i en udviklingsproces, hvor svarene netop ikke er givet på forhånd. 

Brug dig selv – uden at udlevere dig selv: Involver dig i samtalen og indbyd til 

refleksion om det, patienten selv giver udtryk for. Hold igen med at inddrage egne 

erfaringer; patienten har ikke brug for din private historie, men for at kunne spejle 

sig i dig og de reaktioner, som fremkaldes under jeres samtale. 

Hjælp ordene på vej: Støt patienten i at sætte ord på sit indre liv. Patientens kaotiske 

følelser kan blokere for nyorientering, og derfor er det vigtigt at de bearbejdes. 

Brug evt. musik, kunst eller fotos som indgang til at tale om følelserne. 

Lyt mere end du taler: Behandlingen skal vise en vej ud af de problemer, patienten 

har, men det er patienten selv, der skal gå vejen med de skridt og i det tempo, som 

han eller hun formår. Patienten skal ikke overtage dit perspektiv, men gennem dialog 

og refleksion øve sig i at nuancere sit eget – med støtte og opbakning fra dig. 

Hold fokus på her og nu: Brug selve samtalen som redskab. Tal med patienten om, 

hvordan relationen fungerer, og hvordan den ændrer sig undervejs. Har I en fælles 

oplevelse, eller står I langt fra hinanden? Og hvorfor? Vær opmærksom på samtalens 

”atmosfære”: Er den varm, kold eller lunken …? Reguler på ”temperaturen” ved 

at være åben om, hvordan du oplever samtalen og de skift, der sker i den. 

Vær tydelig: Målet er ikke, at du skal forstå patientens verden helt og fuldt eller 

være enig i alt det, patienten siger og gør. Marker, at du lytter og på en afbalanceret 

måde forholder dig til det, patienten siger. Reager når noget er utydeligt eller svært 

at forstå - ikke ved at afvise, men ved at bede patienten om at uddybe og forklare. 

tilbyd andre tolkningsmuligheder: Reager, hvis patienten udtrykker en meget 

subjektiv og unuanceret opfattelse af sig selv eller af andres hensigter og motiver 

(”Sådan er hun bare”, ”Sådan går det altid for mig” m.v.). Inviter til refleksion: Kan 

der være andre tolkningsmuligheder? Har patienten svært ved selv at finde frem 

til alternativer, så byd ind med mulige forklaringer – Kan det også være sådan, det 

forholder sig? 

Hjælp patienten med at udvikle nye strategier: Forhold jer til, hvad patienten plejer 

at gøre for at håndtere vanskelige følelser og situationer. Giv inspiration til, hvad 

patienten kan gøre i stedet for. Vær meget konkret og realistisk. Spørg patienten: Vil 

det kunne fungere for dig? Afstem mulighederne med patientens nuværende evne til 

at mentalisere. 


5

6 



ny skizofrenibeHanDling 

MeD CoMPutere og løbetøj 

Psykiatrien i region nordjylland søsætter først i det nye år et 

tilbud om opus-behandling til unge, som lige har fået stillet en 

skizofrenidiagnose. opus er ikke et nyt behandlingstilbud i 

Danmark, men har unikke rammer her i nordjylland – så det 

har været ventetiden værd! 



- Rammerne for et Opus er eminent gode 

her på Brandevej, så det har været værd 

at vente på. Alting er placeret på samme 

matrikel – fra den indledende Opus-udredning 

til en eventuel indlæggelse på afdeling 

S2 og den opfølgende behandling 

ved det erfarne psykoseteam. På den måde 


kan vi bl.a. undgå at lave behandlingsafslutning 

med dårlige overgange, hvor patienterne 

skal gå fra instans til instans, 

oplysninger går tabt, og patientens tilstand 

forværres, fortæller den nyansatte 

teamleder for Opus, Torben Østergaard 

Christensen. 

Torben blev uddannet psykolog i 1992 ved 

Århus Universitet, og geografisk har Århus-området 

været hans base i flere år. Her 

har han arbejdet på universitetet, i retspsykiatrien 

og lavet klinisk- og forskningsarbejde 

ved Opus i Risskov. Hans Ph.d. fra 

2007 var bl.a. baseret på en undersøgelse 

af Opus-patienter. Så Torben har en masse 

gode erfaringer med i rygsækken. 

Vi er forpligtet 

- Det, som jeg synes bliver rigtig spændende 

ved dette arbejdssted, er, at vi har så 

gode ramme for at give patienterne et godt 

tilbud. Det er simpelthen en fornøjelse, lyder 

det fra Torben. 

- Vi skal have et højt fagligt niveau, og noget 

af det, vi skal arbejde med, er integration 

af medicin, samtale, computere og løbetøj, 

siger Torben smilende, og forklarer: 

Det skal forstås på den måde, at medicinen 

stabiliserer patientens tilstand, hvilket er

Definition af oPus 

Opus stammer fra latin og betyder 

værk eller arbejde. Udtrykket anvendes 

inden for musikkens verden 

som en betegnelse for de musikstykker, 

der indgår i en komponists 

samlede værker. 

Navnet Opus er valgt for at afspejle 

et ønske om samspil mellem de forskellige 

parter, der er involveret i 

behandlingen af og støtten til unge 

med skizofreni. Mere konkret refererer 

Opus til en tidlig opsporing 

og behandling af unge voksne med 

skizofreni. Derfor er det fulde navn 

for tilbuddet også Opus – team for 

unge med skizofreni. 

en vigtig forudsætning for al den øvrige 

behandling, fx samtalebehandlingen der i 

Opus vil fokusere på sygdomshåndtering 

og problemløsning. 

- Da en kombination af medicinbivirkninger 

og dårlig livsstil for mange patienter 

resulterer i både ringe livskvalitet, fysiske 

sygdomme og alt for tidlig død, er vi også 

nødt til at forholde os til det. Jeg vil sige, at 

vi er forpligtede - ikke mindst fordi vi møder 

patienten tidligt i sygdomsforløbet og 

derfor kan være med til, at han/hun ikke 

udvikler unødvendige fysiske og psykiske 

lidelser. Derfor er det også vigtigt, at vi har 

en fysisk handlingsdel knyttet til behandlingen, 

samtale gør det ikke alene. 

Handlingsdelen skal eksempelvis bestå i, 

at patienter og personale i fællesskab laver 

mad og dyrker motion - fx en løbegruppe 

eller en gruppe, der tager i motionscenter. 

Torben forklarer, at det i begyndelsen er 

vigtigt med en ydre motivation, der kan 

medvirke til, at man kommer i gang og får 

noget erfaring, men med tiden skulle det 

så gerne munde ud i, at patienten gør det 

af sig selv, simpelthen fordi han/hun synes 

det er sjovt og meningsfyldt. 

OPUs i kOrte Vendinger 

Patientprofil: 

Patienterne skal opfylde følgende tre 

kriterier, for at kunne indgå i en Opusbehandling: 

1. ICD-10 (diagnosesystemets 

kriterier for skizofreni) 

2. Alder 18-35 år 

3. Må ikke have modtaget antipsyko- 

tisk behandling, i skizofreni rele 

vant-doser i mere end tre måneder. 

Formål: 

Formålet med Opus-behandlingen er 

at hjælpe patienten til bedst muligt, 

at kunne håndtere sin ny tilstødte 

sygdom, herunder ikke mindst at reducere 

risikoen for, at sygdommen får 

kronisk forløb. 

Computer læringsværksted 

Forskning har vist, at en af de mest afgørende 

faktorer for, at personer med skizofreni 

kan have svært ved at komme sig, 

ikke får uddannelse eller kommer i gang 

med arbejde er, at de har problemer med 

deres kognitive funktioner. Problemer der 

konkret viser sig som koncentrationsvanskeligheder 

og besvær med at huske, lære 

og planlægge. 

- Det er dog muligt at træne og forbedre de 

kognitive funktioner, viser ny forskning. 

Så det er noget, vi gør til en del af vores 

tilbud. Vi opretter et læringsværksted – et 

rum fyldt med computere, hvor patienterne 

via specielle programmer og i trygge 

og pædagogisk tilrettelagte rammer kan 

træne bl.a. koncentrationen og hukommelsen, 

fortæller Torben. 

Casemanageren 

Alle Opus-patienter får tilknyttet en såkaldt 

casemanager, som i samarbejde med 

patienten skal følge og dække behandlingsbehovet 

samt koordinere forskellige 

behandlingstilbud i og uden for Opus. 

Desuden skal casemanageren, med patientens 

samtykke, have kontakt med pa- 



Optageområde: 

Tilbuddet retter sig til Aalborg, Rebild, 

Vesthimmerland og Mariagerfjord 

Kommune – altså Afdelings Syds 

optageområde. 

Behandlingskapacitet: 

Der skal løbende være 50 patientforløb 

i gang. 

Opus-forløb: 

En Opus-behandling består af følgende 

4 faser 

1. fase – Forsamtale 

2. fase – Intensiv fase 

3. fase – Stabil fase 

4. fase – Afslutningsfase 

som behandlingen tilrettelægges efter. 

tientens pårørende og rådgive disse med, 

hvorledes de bedst muligt støtter deres 

syge familiemedlem. Casemanageren skal 

også oplyse patienter og pårørende om 

Opus’ tilbud om psykoedukation - det vil 

sige undervisning i, hvad skizofreni er, og 

hvordan det bedst behandles/håndteres, 

til begge parter. 

Mærkbar forskel 

Der er lavet dansk forskning i Opus- 

behandling kontra standard psykiatrisk 

behandling, og tegnene er tydelige. Patienter, 

der modtager Opus-behandling, er 

mærkbart bedre på næsten alle parametre, 

man kan måle på. Men efter endt behandling 

kommer de to gruppe til at ligne hinanden 

mere og mere. 

- Jeg tror, at de gode rammer, vi har her i 

Nordjylland, samt integrationen af de forskellige 

behandlingsformer, kan være med 

til at rette op på den kedelige tendens. Vi 

skal tilbyde Danmarks bedste Opus-behandling, 

slutter Torben optimistisk. 


7

8 




arbejDsbelastning 

soM en elitesolDat 

Det er den hverdag, der tit og ofte møder 

en rengøringsassistent. udover rengøringen 

skal man være omstillingsparat, robust og 

hurtig til at reagere. Det er altså ikke ”bare” 

et rengøringsjob. i maj blev denne modstandsdygtige 

gruppe medarbejdere en del af 

Psykiatrien på aPs. 



Rengøringen på APS overgik den 1. maj 

2011 fra det private selskab ISS til Psykiatrien. 

Vi har således fået en ny faggruppe 

på APS og flere nye kolleger. Indsigt og 

Udsyn har talt med to medarbejdere og 

rengøringsledelsen om, hvordan skiftet 

har været, samt hvordan Psykiatrien er 

som arbejdsplads set med deres øjne. 

to tilfredse medarbejdere 

Helle blev ansat den 01-05-2011 og har 

således ikke prøvet at arbejde under ISS, 

men hun har dog 21 års erfaring i rengøringsfaget. 

Inge har været ansat hos ISS 

siden 2002 og overgik til Psykiatrien i maj 

2011. Inge startede som afløser, men har 

arbejdet her lige siden. 

Hvordan er psykiatrien som arbejdsplads? 

Helle: - Jeg kan godt lide at være her i Psykiatrien. 

Mit arbejdsområde er på patientafsnittet 

E1 (Retspsykiatrien). Jeg er tryg 

ved at arbejde der og har en god relation 

til det øvrige personale, samt patienterne. 

Men selvfølgelig skal man udvise agtpågivenhed. 

Inge: - Jeg er også rigtig glad for at være 

her, og jeg synes, der er sket rigtig mange 

positive ting, siden Psykiatrien har overtaget 

rengøringen på APS. Vores arbejdsområder 

er blevet mere sammenhængende, 

hvilket letter arbejdspresset, så vi nu har 

større overskud til at hjælpe hinanden og 

sætte patienterne i centrum. 

Hvordan adskiller arbejdet i 

Psykiatrien sig fra andre steder? 

Helle: - Jeg har tidligere arbejdet på et gymnasium, 

og der har jeg flere gange oplevet 

et frygteligt svineri. Det har jeg ikke været 

udsat for her. Noget andet, der adskiller 

denne arbejdsplads fra mine tidligere, er, 

at vi er gode til at hjælpe hinanden, og hvis 

der er noget, så bliver der altid taget hånd 

om det. Jeg har også et rigtig godt samarbejde 

med afdelingspersonalet. 

Inge: - Nu har jeg som sagt kun arbejdet i 

her i Psykiatrien i rengøringsregi. Men det, 

jeg synes, er kendetegnende for arbejdet, er, 

at vi altid bliver taget godt imod på de forskellige 

afdelinger, og vi har et godt samarbejde 

med det øvrige personale. Inden 

overgangen, var jeg naturligvis spændt på, 

hvilke forandringer det ville indebære - Jeg 

er ikke blevet skuffet! 

kan du se dig selv være 

ansat i Psykiatrien om 5 år? 

- Vi har ikke i sinde at stoppe, lyder det i 

kor fra Inge og Helle. 

Inge: - Jeg har det godt her. Det giver tryghed, 

at vi har et fast arbejdsområde og en 

fast base. Tidligere havde vi store områder, 

færre hænder til at udføre arbejdet og hele 

tiden udskiftning blandt kolleger. Og derudover 

havde vi altid en fyring hængende



Helle og Inge - to medarbejdere der er glade for at arbejde i Psykiatrien. Bodil og Rikke vil arbejde med psykiatriens værdier. 

over hovedet. Så det var ikke ligefrem noget, 

der skabte en masse arbejdsglæde. I dag 

er døren ind til Bodil og Rikke altid åben. 

Helle: - Jeg har det sådan, at efter jeg har 

fået dette job, så er jeg mere glad for at stå 

op om morgenen. 

Ledelse med uddannelse for øje 

Rengøringsledelsen består af rengøringschef 

Bodil Damsgård Jørgensen, som har 

været ansat i Psykiatrien siden 01-04-2010, 

hvor hun begyndte som rengøringschef 

i Brønderslev. Hun suppleres af souschef 

Rikke Brøndlund Christensen, der har været 

ansat siden 01-07-2011. 

Forskellige udgangspunkter 

Bodil: - Det er ikke helt nyt, at Psykiatrien 

selv står for rengøringen. På BPS har rengøring 

altid været i Psykiatriens regi. Men 

det er dog heller ikke hele regionen, vi servicere. 

I Frederikshavn, Hjørring og Thy- 

Mors køber vi ydelsen udefra. 

- Overordnet set er det altså to afdelinger 

BPS og APS med hver deres kulturer. På 

BPS er rengøringspersonalet en naturlig 

del af hele personalet på tværs af faggrupper. 

De er godt integreret og ved, hvad der 

foregår, da de sidder med til første del af 

morgenmøderne og deltager i konflikthåndteringskurser 

på lige fod med det 

øvrige personale. Der er stort set ingen 

udskiftning, så der er tale om et erfarent 

og veluuddannet personale. Vi har nemlig 

brugt en del tid og energi på at uddanne 

personalet, samt holde interne kurser i 

blandt andet ’kommunikation og samarbejde’. 

APS derimod er en ung organisation 

med mange nye medarbejdere. Her er 

vi i gang med at opbygge en ny kultur. Vi er 

i færd med at uddanne fire virksomhedsserviceassistenter 

og en rengøringstekniker. 

Rikke: - Som rengøringspersonale har vi 

ikke automatisk en faglig baggrund inden 

for psykiatri. Vi har derfor selv taget initiativ 

til, med hjælp fra E1, at afholde internt 

oplæg i sygdomsforståelse. Derudover begynder 

vi ligeledes kurser i det nye år i ’kommunikation 

og samarbejde’ for at klæde vores 

personale bedre på til opgaveløsningen. 

Rengøringspersonalet trækker sig altid i en 

konfliktrelateret situation - men det at have 

forståelse for, hvorfor patienterne eksempelvis 

reagere, som de gør, giver rengøringspersonalet 

en bedre robusthed. 

- Rengøringspersonalet lægger mærke til 

mange ting, så derfor kunne det være givende 

for patienterne, at vi får skabt et 

godt samarbejde med det øvrige personale 

på APS. Vi kan eksempelvis være med til at 

afværge hændelser, når vi fx finder gemte 

tabletter og glasskår. Ligeledes kan vi, via 

kommunikation med det øvrige personale, 

mindske smittefaren ved fx virus. 

Psykiatrien som arbejdsplads 

Rikke: - Det at blive en del af regionen betyder, 

at vi har andre muligheder. Vi kan 

tilbyde mere stabilitet, skabe ejerskab og 

faglighed for vores medarbejdere – hvilket 

betyder meget i rengøringsafdelingen. Jeg 

synes Psykiatrien har nogle gode værdier, 

og dem vil Bodil og jeg gøre vores bedste 

for, at efterleve. 

Bodil fortsætter: - Noget af det, jeg vægter 

højt, er som før nævnt faglighed ikke 

kun for at gøre rent på en professionelle 

måde, men også for at give medarbejderne 

de rigtige værktøjer og teknikker til at udføre 

arbejdet mest ergonomisk korrekt. 

Rikke og jeg vil skabe respekt og stolthed 

i rengøringsafdelingen og tror på, at vi 

der igennem kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, 

hvilket giver arbejdsglæde og 

overskud i dagligdagen. 

Rikke: - Vi arbejder med synlig rengøring. 

Det vil sige, vi er på arbejde på samme tid 

som alle andre. Med ordsproget der er ingen 

fælles forståelse, kun grader af misforståelser 

er vi med til at mindske disse misforståelser 

ved synlighed, åbenhed og dialog. 

Har du ris eller ros til rengøringsafdelingen 

kan du sende dem en mail 

på ren-psyk@rn.dk 

Her kan du også bestille rengøring, 

der ligger ud over den daglige rengøring 

- hvis der fx har været håndværkere. 

Af hensyn til planlægningen 

vil de gerne have besked senest 

tre hverdage forinden. 


9

oPslagstavlen 

Rikke Ravn, Hanne Andersen, 

Janni Carlsen, Pernille Jensen 

og Frank Flindt Hansen. 

En hjælpende hånd 

Har du svært med at få enderne til at nå 

sammen i den travle tid, eller har du bare 

smag for gode sager, så tilbyder kantinen 

på APS og BPS, at du kan købe småkagedej 

til brunkager og specier med mandler. 

1 rulle med 500 g. dej koster 25 kr. 

Salget starter den 5. december og så 

længe kager haves. Bon appetit! 

Fem Friske 

Forbilleder 

børne- og Ungdomspsykiatrien 

stillede op med fem 

deltager i dette års Fjordmaraton 

i Aalborg den 4. 

september 2011. ikke nok 

med at de havde en god 

dag i det gode vejr – de 

fik også vist Psykiatriens 

flag. de fem medarbejdere 

havde nemlig fået 

sponseret en løbetrøje 

fra deres ledelse. 

måske dette kan være et 

initiativ, der kan inspirerer 

andre i Psykiatrien 6 

Dadelkage 

10 personer 

ingredienser 

150 gr. dadler u/sten 

2 ½ dl. kogende vand 

150 gr. margarine 

200 gr. lys farin (kan erstattes med halv 

melis og halv brun farin) 

1 æg 

250 gr. mel 

½ tsk. salt 

1 tsk. vaniljesukker 

1 tsk. natron 

1 tsk. bagepulver 

100 gr. valnødder 

Fremgangsmåde 

1. Overhæld dadlerne med vand og lad 

dem stå til de er bløde 

2. Hak dadlerne med en kniv (gem vandet) 

3. Hak valnødderne groft med en kniv 

4. Margarine og farin røres godt sammen, 

men skal ikke piskes luftigt!! 

5. Æg tilsættes og røres godt. 

6. Mel, salt, vanilje, natron, bagepulver og 

valnødder blandes og røres skiftevis i 

kagen sammen med dadler og vandet 

7. Dejen hældes i en smurt springform 

8. Bages ved 180 ºC i 1¼ - 1½ time. Pas 

på at den ikke bliver for mørk 

9. Test om kagen er færdigbagt ved at prikke 

i midten med en strikkepind/knivspids. 

Hvis ikke der hænger dej ved er den færdig 

10. Serveres med flødeskum til. 

nu skulle Det være ganske vist 

Efter at have ligget stille i en længere periode er planlægningsarbejdet 

vedr. etablering af et fælles køkken mellem Region Nordjylland 

og Brønderslev Kommune genoptaget. Den endelige organisering 

og struktur er endnu ikke helt på plads, men det ligger fast, at 

samarbejdet skal indgås i form af et interessentskab. Hele psykiatriens 

køkkenorganisation, dvs. begge køkkener i Aalborg og køkkenet i 

Brønderslev skal indgå i det nye fælles køkken, som skal levere mad til 

hele psykiatrien og til plejecentrene i Brønderslev Kommune. Der skal 

fortsat produceres mad i både Aalborg og Brønderslev. 

Der er nedsat en styregruppe og fire arbejdsgrupper med repræsentanter 

fra både Psykiatrien og Brønderslev Kommune. Byggesagkyndige, jurister, 

revisorer m.fl. hjælper arbejdsgrupperne med planlægningsarbejdet, der 

skal godkendes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse inden etablering 

af det nye fælles køkken påbegyndes. Om alt går vel forventes det, at 

det nye køkken er klar omkring sommerferien 2012 - der skal dog allerede 

leveres mad til nogle af kommunens plejecentre fra den 1. april 2012.

HVOr staMMer den danske JUL Fra? 

Det er nu tid til hygge og julebag. Hjemmet skal pyntes op 

med juletræ og kravlenisser. Men hvor stammer julen fra? 

Julen var oprindelig en midvinterfest, som den kristne kirke 

overtog og ændrede til en fest for Jesu fødsel. Den oldnordiske 

jul blev fejret i januar og den sydlandske fest for sol 

invictus - den uovervundne sol (gud) - den 25. december, 

hvorfor den kristne jul blev lagt samtidig. 

Efter tysk og nordisk skik begyndte festen aftenen før, vi i 

dag fejrer jul i Danmark. I virkeligheden var der tale om en 

vågenat (vigilie) fra katolicismens dage, hvor man sammen 

ventede på, at det skulle blive midnat, hvorefter man havde 

messe på tidspunktet for Jesu fødsel. 

Det ældste kendte vidnesbyrd om julefester i Norden er fra 

cirka år 900. Her nævnes den norske konge Harald Hårfager 

og sønnen Hakon den Gode (Norges første kristne konge) 

i forbindelse med julen. Hakon den Gode er i denne sammenhæng 

kendt som kongen, der påbød nordmændene, at 

de skulle ”holde jul på samme tid som kristne mænd” (den 

førkristne nordiske jul lå tidligere på et andet tidspunkt). 

Den oldnordiske julefests karakter fremgår af udtrykket 

”at drikke jul”. 

Gennem århundreder har 

den kirkelige ”juleopfattelse” 

kæmpet mod den 

verdslige eller folkelige opfattelse. 

Moderne tanker 

har præget julens udvikling 

gennem tiden, således at 

mange skikke løbende er blevet 

en del af julen. 

Redaktionen 

ønsker alle en 

glædelig jul 

samt et godt og 

lykkebringende 

nytår! 

Traditionen stammer fra den keltiske 

folketro, hvor misteltenen beskyttede 

mod onde ånder. I det 18. århundrede 

i England opstod juleskikken at tillade 

en mand at kysse en kvinde, der befandt 

sig under en ophængt mistelten. 

Denne tradition kom til Danmark 

i slutningen af det 19. århundrede. 

HVID JUL I DANMARK 

Ved en landsdækkende hvid jul 

forstås normalt at mere end 90% 

af Danmark er dækket af sne den 

24. december om eftermiddagen. 

Men ikke kun med et drys af sne 

eller blot med rim på jorden. Snedybden 

skal være mere end en ½ 

cm. Julesneen eller noget af julesneen 

kan godt være faldet op til 

mange dage i forvejen. 

Med denne definition af hvid jul 

har der kun været 7 tilfælde siden 

1900 i Danmark. Statistisk set går 

der således i gennemsnit 14 år imellem 

de hvide jule. Den sidste var i 

1995, så ifølge statistikkerne må vi 

vente nogle år endnu...

12 



styrket inDsats 

for unge 

selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvskadende adfærd 

er altiD tegn på, at noget er galt! Center for selvmordsforebyggelse 

har fået midler til at styrke indsatsen 

for børn og unge under 20 år med selvmordsadfærd. 

Psykolog Louise Gryde Rasmussen - Forhåbentlig kan øget fokus 

være med til at aflive nogle af alle de myter der er på området, og 

som ofte er en barriere for hjælp. 




Selvmordskurven er heldigvis nedadgående 

i Danmark. I 2008 blev der registreret 

626 selvmord, hvilket stadig svarer til 

næsten to selvmord om dagen - langt flere 

end der dør eksempelvis i trafikken. Billedet 

vender dog, hvis vi ser nærmere på de 

unge. I de seneste år er der registreret en 

stigning i antallet af unge, der vælger selvmord 

som løsning på deres problemer. 

Men ét er det fuldbyrdede selvmord, som 

er en definitiv afslutning på livet. Lige så 

tankevækkende er det, at man regner med, 

at der er omkring 10.000 selvmordsforsøg 

i Danmark hvert år. 

Det er ikke mindst en frygtelig oplevelse 

for den, der forsøger at tage livet af sig, men 

også for de mange pårørende. De unge under 

20 år er markant repræsenteret i statistikken 

for selvmordsforsøg, og det lader 

til at tendensen er stigende. Mange unge 

med selvmordtanker føler ikke, at de kan 

overskue hverdagen. De er kede af det – de 

oplever, at de står alene med deres problemer, 

og de mangler håb og tro på, at tingene 

kan ændre sig. 

Forebyggelse er livsvigtig 

Center for Selvmordsforebyggelse har via 

satspuljemidlerne fået midler til at styrke 

den selvmordsforbyggende indsats for 

børn og unge under 20 år, der har forsøg 

selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. 

Projektet begyndte i 2009 og løber 

i første omgang til 2013. Der er dog efterfølgende 

mulighed for, at det kan blive et 

permanent tilbud. Projektet er organisatorisk 

forankret i Center for Selvmordsforebyggelse, 

men foregår i samarbejde 

med Børne- og Ungdomspsykiatrien samt 

kommunerne i Region Nordjylland. 

Ud over den styrkede indsats giver midlerne 

mulighed for at tilbyde undervisning 

til nøglepersoner i regionens kommuner. 

Altså personer som i dagligdagen kommer 

i kontakt med selvmordstruede unge. Det 

er vigtigt at sikre optimal og hurtig hjælp 

i sådanne situationer, samt at alle kender 

deres funktion og ansvar.

Satsmidler giver således mulighed for at 

forbedre tilbuddene til unge, samtidig 

med at der bliver etableret et organiseret 

og effektivt samarbejde omkring indsatsen. 

Fjern belastningen 

- Mange unge, der forsøger selvmord, har 

psykosociale vanskeligheder. De befinder 

sig i en krise, hvor de aktuelle belastninger 

overskrider deres personlige og ikke 

mindst omgivelsernes ressourcer. Når man 

arbejder med selvmordstruede unge, er det 

afgørende hurtigst muligt at identificere, 

om der er tale om svækkede ressourcer hos 

den unge fx bagvedliggende psykopatologi 

og ikke mindst, i hvilken grad der er tale 

om belastning eller manglefuld støtte på 

den sociale akse. Kimen i den selvmordsforebyggende 

indsats bliver i samarbejde 

med den unge og netværket at få fjernet 

akut belastning og tilført ressourcer. Psykologisk 

behandling kan aldrig stå alene, 

når det handler om selvmordstruede børn 

og unge. Netop derfor er samarbejde på 

tvært at sektorgrænserne essentielt, forklarer 

psykolog Louise Gryde Rasmussen, 

der sidder med Ungeindsatsen i Region 

Nordjylland. 

Formålet med indsatsen er at styrke behandlingstilbuddet 

over for unge, der 

har forsøgt selvmord eller har vedvarende 

selvmordstanker. Center for selvmordsforebyggelse 

har internt etableret et målrettet 

tilbud bestående af gruppeforløb til 

både de unge patienter og deres pårørende. 

Unge gruppen, hvori der bl.a. gives psykoedukation 

og arbejdes med færdighedstræning, 

fungerer som et supplerende tilbud 

til den individuelle behandling og har hidtil 

kørt med stor succes. Centeret afholder 

sideløbende hermed nøglepersonsundervisning 

samt temadage for kommunale 

medarbejdere, der i det daglige møder selvmordstruede 

børn og unge. 

- Kommunerne har ind til videre vist 

stor interesse for tilbuddet og flere har 

antydet, at de har manglet det. Det vil i 

fremtiden være en force for både centeret, 

kommunerne og ikke mindst de unge, at 

der bliver skabt en grundlæggende kompetence 

inden for området samt mere effektive 

arbejdsgange. Mit håbet er, at et 

tæt samarbejde med fx etablering af kommunale 

kontaktpersonordninger i fremtiden 

vil gøre det muligt at der kan arbejdes 

mere parallelt i de enkelte sager og at kommunerne 

med øget egen kompetence vil 

kunne sætte ind med støtte og aflastning, 

siger Louise. 

Fordele kontra udfordringer 

Louise oplever, at en af de største fordele 

ved Ungeindsatsen er, at der bliver skabt 

øget fokus på problematikken om unge og 

selvmord. 

- Øget viden aftabuiserer og modvirker den 

berøringsangst, der ofte giver anledning til 

for hurtig viderevisitering og hermed forsinkelse 

af hjælpen. Forhåbentlig kan det 

øgede fokus og kendskab være med til at 

aflive nogle af alle de myter, der er på området 

og som ofte bliver barriere for hjælpen. 

- Når man forsøger at begå selvmord, 

er der vitterligt noget galt. Det er ikke bare 

et forsøg på at skabe opmærksomhed, og 

ja de der forsøger det, taler også om det. 1 

ud af 10, der forsøger selvmord, ender på 

et eller andet tidspunkt med at lykkes med 

Center for Selvmordsforebyggelse 

er et specialambulatorium på afdeling 

SYD, som behandler mennesker, 

der har forsøgt selvmord eller 

har vedvarende selvmordstanker. 

De tager sig af de sager, hvor selvmordsproblematikken 

er fremtrædende 

og kompleks, og hvor foranstaltninger 

i primærsektor ikke 

er tilstrækkelige. Centret yder også 

hjælp og støtte til pårørende og efterladte 

- samt tilbyder rådgivning, 

undervisning og supervision til 

sundhedspersonale mm. 



13 

det, fortæller Louise. 

Hun fortsætter: 

- En af de største udfordringer, jeg pt. sidder 

med, er, at idealet ikke helt står mål 

med ressourcerne. Ungeindsatsen er en 

udløber af en lignende indsats i Odense, 

men her har man arbejdet med opgaverne i 

en årrække og er nået rigtig langt med det 

kommunale samarbejde og ikke mindst 

det interne behandlingstilbud. Vi kan blot 

lade os inspirere og bestræbe os på at lære 

mest muligt at deres erfaringer. 

- Jeg håber virkeligt, at Ungeindsatsen bliver 

gjort permanent. Det er en indsats, der 

griber ind på flere områder og niveauer. 

Og alt i alt er med til at skabe et styrket 

tilbud til unge med selvmordsadfærd og 

pårørende. Det er en vigtig indsats, og vi 

har allerede nu fornemmelse af, at den har 

en effekt. 

statistik 

Køns/aldersfordelingen på henviste 

– 2010 

I 2009 blev der henvist 207 patienter 

I 2010 blev der henvist 235 patienter 

Aldersgr. Kvinder Mænd I alt 

0-19 år 16% 5% 21% 

20-39 år 28% 22% 50% 

40-59 år 14% 10% 24% 

60-64 år 2% 1% 3% 

+65 år 1% 1% 2% 

I alt 61% 39% 100% 

Forholdet mellem selvmordsforsøg 

og selvmord 

Unge: ca. 200-300 selvmordsforsøg 

pr. fuldførte selvmord 

Befolkningen generelt: 9-15 selvmordsforsøg 

pr fuldførte selvmord 

Ældre (

14 




HjernesPinD 

for alle Pengene 

»Der er større variation i en chimpanseflok, end der er på alle 

os mennesker«, dette var blot en af de spektakulære oplysninger, 

som HjeneMadsen kunne fortælle til nordjyllands startskud 

til kampagnen en af os. ud over HjerneMadsen, havde 

vi også besøg af prominente personligheder som napoleon, 

Cleopatra og ikke mindst jesus… i teaterstykket s(P)inD. 



Den 3. november skød Nordjylland for 

alvor landskampagnen EN AF OS i gang 

på Vendebohus i Hjørring. Det var en storslået 

aften med en masse glade og entusiastiske 

fremmødte. Og ikke færre end 460 

havde valgt at rive en aften ud af kalenderen 

og tilbringe den sammen med EN AF 

OS, SkyggeScenen og HjerneMadsen. 

500.00 danskere er ramt af psykisk 

sygdom 

Regionsrådsformand Ulla Astman åbnede 

arrangementet og talte om, hvor store 

konsekvenser det har at leve med en psykisk 

sygdom, bl.a. på grund af omgivelsernes 

uvidenhed som ofte resultere i udelukkelse 

eller en kold skulder. Og netop dette 

er dét, som landskampagnen EN AF OS 

har til formål at ændre på.

- I Region Nordjylland skal vi, gennem 

kampagnen, være med til at sætte punktum 

for diskrimination og udelukkelse af 

mennesker, der har eller har haft en psykisk 

sygdom. Vi skal gøre det nemmere for 

den enkelte, med psykisk sygdom, at leve 

et fuldt og godt liv som en ligeværdig del 

af samfundet. Vi skal arbejde for, at alle i 

Region Nordjylland er og skal føle sig som 

EN AF OS, fortæller Ulla. 

- 500.000 danskere er i dag ramt af en psykisk 

sygdom. Frygt og fordomme kan få 

den ramte til selv at benægte og skjule sine 

symptomer og problemer, til skade for tidlig 

diagnostik og effektiv behandling. En 

undersøgelse viser, at 85% af befolkningen 

mener, at fysisk sygdom er mere acceptabelt 

end psykisk sygdom. Det vidner om, 

hvorfor sådan en kampagne er så utrolig 

vigtig, men også hvilke udfordringer vi 

står over for, og ikke mindst hvad mange 

af de ramte er oppe imod. 

S(P)IND 

En bombe var blevet anbragt i teatret – en 

ordbombe, som skulle bryde tavsheden. 

Og det var netop, hvad teaterstykket S(P)- 

IND gjorde. 

Stykket er blevet til på baggrund af interviews 

med en patient, en pårørende, en 

overlæge, en praktiserende læge, en politibetjent, 

en psykiatridirektør og en po- 

litiker. Altså de personer der er med til at 

udgøre ”psykiatriens net”. 

På utrolig spændende vis anskueliggør 

S(P)IND, hvordan de med forskellige øjne 

ser det at være spundet ind i den virkelighed, 

de sammen er en del af. Alle vil de 

patientens bedste, men de har hver deres 

udfordringer at kæmpe med for at få det 

hele til at gå op. 

Stykket blev spillet af både professionelle 

og amatørskuespillere, og tidligere patienter. 

De indgik i et eminent samspil, som 

på fornemste vis fik sat en masse tanker 

i gang. 

Medvirkende er Ebbe Trenskow, Lise Lotte 

Hermann, Marie Vibe, Per Iversen, Stefan 

Jacobsen og en lyserød elefant. S(P)IND er 

skrevet og instrueret af Marie Vibe. 

Hjernespind 

Læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen 

samlede op på trådende fra S(P)IND og 

spandt sit eget foredrag ud fra overskriften 

’Menneskehjernen og virkeligheden’. 

- Jeg har sjældent set det så klart fortalt. 

Det var imponerende og spændende, sagde 

han anerkendende om formidlingsteatret. 

På humoristisk vis og på et niveau, som 

alle kunne være med, fortale Peter om 

hjernens udvikling. Fra fladormen, som 

åbenbart er det mindst intelligente dyr, 

til det øverste af ranglisten – mennesket. 



15 

Han forklaret det ud fra en bilvask metafor, 

hvor der gradvis kommer flere og flere 

elementer ovenpå. 

- Hjernen arbejder med, hvad der svarer til 

15 watt. Men det er kun en lille del af, hvad 

der sker i hjernen, vi ved noget om. Hjernen 

skaber en virkelighed på baggrund af 

sanseindtryk. Det vil altså sige, at hjernen 

digter en historie ud fra sanseindtrykkene, 

og det er det, vi oplever som vores virkelighed. 

– Personer med en psykose har en 

usikker virkelighedsopfattelse. 

- Vi bliver bombarderet med sanseindtryk 

hele tiden, men kun få af dem når ind i 

vores bevidsthed. Faktisk kan vi have tre 

fulde tankespor kørende på en gang. Hvad 

det er for nogle sanseindtryk, der når frem 

til vores bevidsthed, har indflydelse på, 

hvem vi er. 

- Hele menneskeheden stammer fra 

samme afrikanske stamfader, så vi ligner 

hinanden. Faktisk er der større variation 

i en chimpanseflok, end der er på alle os 

mennesker. Vi er én familien, og familien 

er ved at finde sammen igen. Det er 

de samme ting, vi interesserer os for, de 

samme kendte personer, vi følger, og den 

samme it-teknologi, vi anvender. Derfor er 

alle EN AF OS, slutter Peter. 


16 




- vi Har en vigtig 

oPgave i vente 

sådan lyder ordene fra kontorchef susanne jensen, som 

var en af oplægsholderne til dette års lederseminar i 

rebild. omdrejningspunktet var Psykiatriplanen, 

som blev diskuteret på kryds og på tværs.



En flot og solbeskinnet tirsdag sidst i oktober 

mødtes alle ledere i Psykiatrien til et lederseminar 

i Rebild Bakker. De var samlet 

for at diskutere et tillæg til Psykiatriplanen 

for Region Nordjylland i forbindelse med 

den nye sundhedsplan. Og ikke færre end 

84 var mødt op for at deltage i drøftelserne. 

Dagen bød både på såvel oplæg som gruppearbejde. 

det generelle billede af sundhedsområdet 

Sundhedsdirektør i Region Nordjylland 

Jens Winther Jensen var indbudt til at tale 

i generelle vendinger om de største udfordringer 

på sundhedsområdet. 

- Værdierne for sundhedsvæsnet er under et 

enormt pres på grund af blandt andet økonomien. 

Og netop økonomien spiller en 

central rolle, da den danner grundlag for 

stort set alt andet. I fremtiden vil vi opleve 

et kæmpe pres på de offentlige finanser, 

men noget tyder på, at sundhed er et af de 

områder, der bliver forfordelt. 

- Demografien har også en del af ansvaret. 

Flere skal have behandling for de samme 

ressourcer, og samtidig er der en øget forventning 

om at få den bedste og nyeste behandling. 

Dette er en kæmpe udfordring. 

Når folk selv kan betale, vælger de privathospitaler, 

hvor de kan få netop den behandling. 

Og så kan det ende med, at vi får 

et B-sundhedsvæset. 

- Et andet område, vi er pressede på, er kvaliteten. 

Overordnet set har vi en god kvalitet, 

men der er en del variation i den kliniske 

behandling, som vi ikke har styr på. 

Det er vigtigt, at vi får diskuteret og gjort 

opmærksom på, når der er noget, vi ikke er 

helt sikker på virker – både med hinanden, 

men også med patienterne. Kvaliteten i den 

behandling, man modtager, kan også variere, 

og det er heller ikke hensigtsmæssigt. 

Patienter med medbestemmelser 

- Jeg ser det som en af fremtidens opgaver 

at oplyse patienterne om deres muligheder, 

så de på et oplyst grundlag selv kan træffe 

deres valg. Læger, sygeplejerske mm. skal 

således oplyse om, hvilke muligheder der er 

- og så er det op til patienten selv at vælge. 

Det skal også være muligt at takke nej, forklarer 

Jens. 

Udfordringer i Psykiatrien 

Der blev også diskuteret emner, der var 

mere konkrete i forhold til Psykiatrien på 

lederseminaret. Kontorchef Susanne Jensen 

holdte oplæg om processen for at udarbejde 

et tillæg til psykiatriplanen. Hun 

kom blandt andet ind på de ti anbefalinger, 

der er i den nuværende Psykiatriplan, 

og hvilke udfordringer vi står over for. 

- Fremtiden kræver, at vi yder mere behandling 

for pengene, at vi tilbyder bedre 

behandling for de samme ressourcer, og 

at behandlingen pr. forløb bliver billigere, 

redegjorde Susanne. Og kravene er de sammen. 

Så vi har en vigtig opgave i vente. 

Psykiatriens udfordringer kan samles i syv 

overskrifter: 

1. Flere borgere i behandling 

2. Specialeplanlægning 



3. Faglig udvikling 

4. Opfylde patientrettigheder 

5. Styrke forskning 

6. Politiske udfordringer 

7. Ressourcer og faglighed 

input til Psykiatriplan 

Efter de spændende oplæg blev vi inddelt 

i fem grupper med hvert vores fokusområder 

i forhold til de seks værdier for 

sundhedsvæsnet, som danner grundlag 

for strategi for sundhedsområdet 2014 i 

Region Nordjylland. Vi havde til opgave 

at udpege målsætninger og indsatser 

til Psykiatriplanen. Vi startede med at 

brainstorme og bevægede os i retningen 

af at blive mere og mere konkrete. 

Alle konklusionerne fra dagen blev 

samlet, og efterfølgende vil der foregå 

en administrativ proces, der følger og 

omdanner disse forslag til et tillæg til 

Psykiatriplanen. Deltagere fra lederseminaret 

vil blive indkaldt ad hoc som 

forstrækning. 

sunDHeDsPlan 

En Sundhedsplan er en samling af en regions planlægningsarbejde på 

sundhedsområdet. 

I hver valgperiode udarbejder RegionNordjylland en Sundhedsplan. 

Sundhedsplanen består af en række delplaner – heriblandt psykiatriplanen. 

PsykiatriPlan 

Psykiatriplanen er vedtaget for en længere planperiode – fra 2008-2015. 

Der skal blot laves et tillæg til Psykiatriplanen, således at nye værdier, mål og 

indsatsområder i Sundhedsplanen indarbejdes. 

Det overordnede formål med psykiatriplanen er at opstille rammerne for 

Psykiatriens udvikling frem mod 2015. 

Danske Regioners seks værdier for sundhedsvæsnet danner grundlag for de 

enkelte delplaner, som tilsammen udgør Sundhedsplanen. 

1. Patientsikkerhed – Behandlingen skal være sikker for patienten 

2. Effekt – Patienten skal havde den behandling, der virker bedst 

3. Patientfokus – Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages 

4. Rettidighed – Behandlingen skal foregå til rette tid 

5. Omkostningseffektivitet – Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene 

6. Lighed – Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere 

Ud over de seks værdier peger psykiatriledelsen på yderligere to fokusområder 

7. Klinisk forskning og Universitetshospital 

8. Ambulant behandling 

17 

Psykiatrien DeCeMber 2010

18 


top-moderne! 

oPtiMale raMMer for De 

ælDste Psykiatriske Patienter 

Gerontopsykiatrisk afdeling er flyttet ind i nye, flotte og større 

omgivelser på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Antallet 

af sengepladser er næsten fordoblet, fra nytår udvides målgruppen 

– og medarbejderstaben udvides. 


Lene Horsholt 

Foto: Lene Pedersen 

- Vores mål har ganske enkelt været at indrette en afdeling, der på 

bedst mulig måde tilgodeser de særlige behov, vores patientgruppe 

har, fortæller specialeansvarlig overlæge Bodil Gramkow fra Region 

Nordjyllands specialafdeling for ældrepsykiatri. 

I planlægningsfasen er der derfor lagt stor vægt på at forene æstetik 

og funktionalitet samt skabe en tryg og overskuelig ramme for 

patienterne, hvoraf de fleste lider af svær demens i kombination 

med psykotiske tilstande. 

1 2 3 

4 5 


Fra nytår åbnes sidste del af afdelingen, hvor målgruppen er ældre 

mennesker med svær depression og andre psykiske lidelser. 

Også personalet nyder godt af at være flyttet til de nye omgivelser 

– med mere plads og bedre arbejdsbetingelser. 

Landets mest moderne 

Ved den officielle indvielse i oktober omtalte regionsrådsformand 

Ulla Astman afdelingen som landets mest moderne af sin slags. Det 

gode resultat er ikke mindst opnået gennem et ret enestående samarbejde 

mellem vidt forskellige faggrupper. Håndværkere, ingeniører, 

arkitekter, konsulenter m.fl. har været på banen for at vejlede 

om alt fra valg af gulvbelægning til stoffer på møblerne, og afdelingens 

eget personale har i høj grad også været taget med på råd. 

I afdelingens særlige skærmningsenhed har konsulent Kirsten 

Gotfredsen stået i spidsen for et udviklingsprojekt med titlen ”At 

begrænse angst og uro med design”.

6 

7 8 9 

1. - Velkommen indenfor. SOSU-assistent Thomas Svenningsen 

er dagens guide, og første stop er ved det praktiske siddebadekar 

i det store lyse baderum. Badekarret har sidedør, så man let 

kan stige ud og ind. 

2. Fra personalekontoret er der godt udsyn til gangarealet og opholdsstuen, 

hvor en varm korngul farve lyser op og skaber en 

rar atmosfære. 

3. Smukke og enkle fotos med motiver fra den nordjyske natur er 

anvendt som udsmykning – her er det fyret ved Rubjerg Knude; 

andre motiver er en fiskekutter i Hirtshals og en velvoksen 

traktor på markarbejde. Motiverne skal vække genkendelighed 

– og kan måske åbne op for en samtale om den fortid, som ellers 

er ved at smuldre for patienterne. 

4. Møbleringen er let, enkel og praktisk; en varm sandfarve går 

igen på stole og sofaer, og i det hele taget er det farver, der findes 

i naturen, som er anvendt. 

5. I skærmningsafsnittet er der installeret lys, der styrkemæssigt 

svarer til og varierer med dagslyset udenfor – fra køligt lys om 

morgenen til mere varmt og rødligt lys om eftermiddagen. Den 


top-moderne! 

19 

særlige belysning skal gøre det lettere for patienterne at orientere 

sig. Bemærk gyngestolen; den kan hverken vippe ret langt 

frem eller ret langt tilbage, så her kan patienterne trygt gynge 

sig til lidt ro – uden fare for, at stolen pludselig tipper for dem. 

6. Patienterne har adgang til en flot, lukket gårdhave, hvor de kan 

færdes frit – inden for en overskuelig og afgrænset ramme. Der 

planlægges forskellige udendørs aktiviteter, bl.a. skal der anlægges 

højbede, som patienterne vil få mulighed for at arbejde med. 

7. I den lukkede gårdhave findes også afdelingens private busstoppested, 

hvor bussen ganske vist aldrig kommer, men hvor 

patienterne har et mål for deres ofte rastløse vandren og søgen. 

8. - Hvor langt er vi? Thomas gør status med kollegerne, som efter 

en travl indflytningsperiode tager en pause i spisestuen, der er 

fælles for patienter og personale. Her findes også et stort køkken, 

hvor der både kan tilberedes og anrettes mad. 

9. Alt er på sin rette plads i det overskuelige medicinrum, konstaterer 

Thomas, der i flere år har arbejdet med gerontopsykiatriske 

patienter – og er glad for det. 


20 


Målet er at reducere ventelisten 

børne- og ungDoMsPsykiatrisk 

friklinik – nu også i norDjyllanD 

Region Nordjylland åbnede i efteråret 

en Friklinik inden for børne- og ungdromspsykiatri. 

I og med at Friklinikken 

100 procent skal koncentrere sig 

om at udrede og behandle patienter, 

kan den være med til at holde ventelisterne 

nede. 



Forventningen til Friklinikken er, at den 

kan udnytte sine ressourcer effektivt samtidig 

med, at kvaliteten i såvel udredning, 

behandling, samarbejde med primærsektor 

samt forældrearbejde er i top. I Friklinikken 

er der pt. ansat 1 psykiater, 2 psykologer, 

1 sygeplejerske og 1 sekretær. 

tingene begynder at finde sin form 

- Vi har skullet starte helt fra 0 på flere 

områder, både lokalemæssigt, med systemer 

og rent administrativt. Det har været 

spændende, men også krævende - vi er dog 

så småt ved at være på vej, og tingene begynder 

at finde sin form, efter vi har været 

i gang i en halvanden måneds tid. Der- 


udover er vi jo også fem forskellige mennesker, 

der skal lære hinanden at kende, 

arbejde sammen og bruge vores kompetencer 

i de sammenhænge, vi indgår i, fortæller 

Gitte, der er sygeplejerske i Friklinikken. 

Hun fortsætter. 

- På den anden side får vi også mulighed 

for at skabe vores egen kultur og vores egne 

arbejdsgange, da der netop ikke er nogen 

indarbejdede rutiner, som vi skal tage hensyn 

til. Vi kan således tage hensyn til vores 

forskellighed og gøre plads til hinanden. 

Og det skaber en vis fleksibilitet i arbejdet. 

Hvad indebærer en Friklinik? 

Friklinikken er fritaget for en række opgaver, 

så medarbejderne i stedet kan koncentrere 

sig om at stille diagnoser og give 

behandling. Eksempelvis har klinikken 

ingen forpligtelser inden for forskning og 

uddannelse. 

Formålet med Friklinikken er at bidrage 

til at gøre de lange ventelister i børnepsykiatrien 

kortere. Det er således kun patienter 

fra denne venteliste, der kan visiteres. 

Henvisningen sker således gennem Børne- 

og Ungdomspsykiatrien - der kan altså 

ikke henvises direkte, og der modtages 

ikke akutte patienter i Friklinikken. 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Friklinik 

– i daglig tale Friklinikken - refererer organisatorisk 

direkte til psykiatriledelsen, 

men har i øvrigt et tæt samarbejde med 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling. 

Patientprofil 

- Patienterne er fortrinsvis i alderen 3-15 

år og kommer hyppigst med mistanke om 

ADHD eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, 

redegør Gitte. 

Højt specialiserede funktioner som udredning 

og behandling af svær autisme 

eller psykotiske patienter foregår forsat på 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling. 

Gitte fortæller, at Friklinikken, frem til 

udgangen af 2011, vil have ca. 40 patienter 

gennem et udredningsforløb. 

- Børn og forældre møder typisk ind til et 

dagsforløb, hvor der foretages somatisk 

undersøgelse, anamnesen bliver uddybet, 

og nogle af børnene kommer igennem et 

psykologisk testforløb. Er der tale om et 

forløb, hvor der på forhånd er lavet gode 

beskrivelser fra PPR, vil vi ofte kunne stille 

en diagnose allerede ved første besøg. Skal 

vi indhente flere oplysninger, eller skal 

barnet gennem flere psykologiske tests, vil 

der kunne blive tale om et eller flere besøg. 

- Har barnet allerede et kvalificeret tilbud 

i kommunen, afslutter vi oftest med en tilbagemelding 

til forældrene, og når der er 

behov for det et netværksmøde med relevante 

parter, uddyber Gitte. 

- Alt i alt synes vi, at vi har fået skabt nogle 

gode og hyggelige rammer, hvor der er 

plads til familierne og børnene – og det er 

det vigtigste. Det er et rigtigt spændende 

projekt, vi har gang i, slutter Gitte.


sygeplejekongres i oxford 

sygePlejekongres 

i beDste Harry Potter stil 

Den 27. september var vi en delegation på 6 sygeplejersker (4 fra jylland, 1 fra fyn og 1 fra 

sjælland), der drog til nPnr (network for Psychiatric nursing research) konference i oxford, 

england sammen med vores to værter anne Marie thorsen og erik kobberå fra Pfizer. ’Creating 

change in the real world’ var temaet for konferencen – og af flere oplæg og diskussioner 

fremgik det, at vi som sygeplejersker måske ikke er så forandringsparate endda. 

Af sygeplejerske 

Heidi Dalgaard Borup 

Arrangementet fandt sted på Keble College, 

midt i Oxfords pulserende universitets 

miljø – Byen glødede af en atmosfære 

af forventningsfulde unge studerende fra 

hele verden samt traditionen for viden og 

udvikling. Byen var indrammet i begyndende 

efterårsfarver, til trods for der var 

25-30 grader varmt, og der hvilede en gæstfri 

og afslappende atmosfære over byen. 

rammer med associationer til 

Harry Potter filmene 

De smukke rammer for konferencen på 

Keble College, hvor samtlige 185 deltagere 

også var indlogeret, skabte associationer 

til Harry Potter filmene med de store 

smukke sale, parker med et væld af blomster 

og tårne på mange af bygningerne. 

Keble College ligger kun ca. 500 meter fra 

Christ Church College, som dannede rammerne 

om filmene, og hvor der også var 

mulighed for rundvisning 

at skabe forandring i den virkelige verden 

Det var den 17. internationale NPNR kongres 

og temaet var i år ’Creating change in 

the real world; the future for mental health 

nursing research, policy and practice’. 

Kongressen blev åbnet af professor Hugh 

Mckenna, fra Universitet of Ulster, der indledet 

med at give sit kvalificerede bud på, 

hvad sygeplejersker kan gøre for at få bedre 

fodfæste i forskerverden – og forblive der. 

Der var forskere med oplæg fra en stor del 

af verdenen, eksempelvis kan nævnes del- 

Keble College dannede ramme om sygeplejekongressen - og ligger kun et stenkast fra Christ Church 

College, hvor Harry Potter filmene blev optaget. 

tagere fra Japan, Australien, Kenya, Finland, 

Holland samt en enkelt fra Danmark, 

nærmere bestemt forskningssygeplejerske 

Rikke Jørgensen fra Aalborg. Hun præsenterede 

sit ph.d. projekt ’Guidet Egen-Beslutning 

til patienter med skizofreni’. Rikke var 

formidabel, og vi sad ranke på rækken og 

var stolte over vores lands eneste, men absolut 

værdige oplægsholder. 

adgang til patienterne 

Emnerne på kongressen var alsidige og bestemt 

kliniskrelevante. Specielt Finland 

med projekter om e-learnings programmer 

til psykoedukation havde min interesse. 

Fælles for mange af sessionerne var et gentagende 

og ikke nyt problem for forskerne 

21 

– at få adgang til patienterne. Flere af forskerne 

drøftede problematikken med hinanden, 

og konklusionen var, at problemet 

ikke var henført til en bestemt psykiatrisk 

diagnose eller behandling og ikke var af 

national, men af international karakter. 

Verden over har sygeplejeforskerne problemer 

med at udføre kliniskrelevante projekter 

af den simple årsag, at vi som kliniske 

sygeplejersker har svært ved at lukke 

forskerne ind. – Er vi bange for, at de vil 

bebyrde vores patienter, der i forvejen har 

det svært, eller er sygeplejeforskning forsat 

et så nyt tiltag i sygeplejen, at vi bare ikke 

endnu er klar til at tage forskning ind i 

vores hverdag som en naturlig del af vores 

arbejde i plejen? 


22 


læring 

Det tre-årige aktionsforskningsprojekt ’læring i psykiatrien’ 

er nu afsluttet, men det efterlader nyttige anbefalinger med 

relevans for både de kliniske vejledere, deres ledere – og 

for deres kolleger i Psykiatrien: 

læringskulturen 

– et fælles ansvar 

Hvorfor gør de ikke det, jeg tænker…? er 

det sådan du har det, når du møder nye 

sygeplejestuderende, så er tiden inde til 

at overveje, hvordan du kan bidrage til en 

god læringskultur på din arbejdsplads. 


Lene Horsholt 

Vi ved det godt: Når nye sygeplejestuderende 

kommer i praktik i Psykiatrien, sker det 

for nogles vedkommende med en vis skepsis 

og bekymring. Mange har også svært 

ved helt at forstå, hvad deres opgave går 

ud på - for umiddelbart virker den psykiatriske 

sygepleje meget anderledes og langt 

mere diffus end det, de kender fra andre 

afdelinger. 

Derfor står ikke kun de kliniske vejledere, 

men også det øvrige kliniske personale 


over for en vigtig udfordring: Det skal gøres 

tydeligt for de studerende, hvad den 

psykiatriske sygepleje går ud på. 

Forklar – og følg op 

Projekt ’Læring i psykiatrien’ peger på, at 

de sygeplejestuderende har brug for forklaringer 

og introduktioner – i et omfang, 

som nok ikke helt finder sted i dag. For 

forstår de ikke formålet med de opgaver, 

de får stillet, sker der ikke tilstrækkelig 

læring – og de vil derfor opretholde en noget 

diffus opfattelse af, hvordan man som 

sygeplejerske kan være med til at gøre en 

forskel for patienterne. 

En vigtig konklusion i projektet er, at der 

er et stort læringspotentiale i Psykiatrien, 

som kan udnyttes bedre ved netop at styrke 

dialogen med de studerende. De skal 

ikke bare vide, hvad de skal gøre – men 

også hvorfor. Hvad er formålet med de forskellige 

handlinger og gøremål - og hvor- 

TAG FÆLLES ANSVAR FOR DE STUDERENDE: 

Tag godt imod dem. 

Vis interesse for, om de trives og er trygge ved de opgaver, de får. 

Giv dem passende udfordringer – de er her for at lære. 

Sæt ord på den psykiatriske sygepleje – forklar, vis og følg op. 

Vær også bevidste om, hvordan det er at være ny hos jer - og hvordan man 

bliver indlemmet i jeres fællesskab. 

dan hænger de sammen med patienternes 

behandlings- og plejeplan? 

Yderligere er det vigtigt, at der også bliver 

fulgt op og spurgt ind til, hvordan den 

studerende har haft det med at udføre 

opgaven. Om det har været svært, om der 

opstod problemer, og hvordan den studerende 

valgte at løse dem. Alt sammen for 

at styrke opmærksomhed og refleksion 

- og dermed også den læring, der løbende 

skal finde sted. 

giv videre af det, i kan 

Projektet fastslår, at der netop er meget at 

lære i det små og hverdagslige – og hermed 

også sagt, at læring ikke bare er et anliggende 

mellem klinisk vejleder og den studerende. 

Alle kolleger bør bidrage til en 

god læringskultur – ved at vejlede, informere, 

lytte, inddrage, besvare spørgsmål 

og give konstruktiv feedback. 

At kunne lære fra sig og selv gå forrest med 

et godt eksempel forudsætter naturligvis, 

at den enkelte medarbejder er fagligt velfunderet 

og har en stærk sygeplejefaglig 

identitet. Tydelighed følger af afklarethed 

og professionalisme: Når man selv har 

godt styr på sit arbejdsfelt, har man mere 

overskud til at lære fra sig og inspirere andre 

– så de får lyst til at arbejde med psykiatrisk 

sygepleje. Det er god stil – læringsstil .

kan vi styrke inDHolDet 

i Den kliniske vejleDning? 

kliniske vejledere er engagerede og brænder 

for den psykiatriske sygepleje. Meget 

ofte er det bare ikke den, der er i fokus 

i de vejledningssamtaler, de har med de 

studerende. desuden oplever mange vejledere, 

at de står ret alene med ansvaret 

for, at de studerende får lært det, de skal. 

Det har været nyttigt at reflektere over 

egen praksis. Sådan lyder tilbagemeldingen 

fra mange af de kliniske vejledere, der 

gennem de seneste 3 år har været med i udviklingsprojektet 

’Læring i psykiatrien’. I 

forløbet har de skrevet logbogs-notater om 

egen vejledning, deltaget i fokusgruppeinterviews 

og gensidige observationer – og 

ikke mindst har de opnået et større fællesskab 

med andre vejledere og en faglig stolthed 

over at være med til at løfte en meget 

vigtig opgave. 

tiden kan anvendes bedre 

Undervejs er der bl.a. indsamlet information 

om, hvad tiden faktisk bliver brugt til, 

når vejlederne mødes med de studerende – 

og resultatet er ret opsigtsvækkende: 

Kun ca. en femtedelen af tiden handler 

specifikt om den psykiatriske sygepleje, 

mens op mod en tredjedel af tiden går med 

at besvare studierelaterede spørgsmål, fx 

om de krav, der er til de skriftlige opgaver, 

de studerende skal udarbejde. Vejlederne 

bruger også meget tid på at indføre de stu- 


læring 

Kliniske vejledere fra hele landet var aktivt på banen, da projektet ’Læring i psykiatrien’ i september blev afsluttet med konferencen ’Store læringsmuligheder i det små’ 


Lene Horsholt 

derende i de normer og praktiske forhold, 

der gælder på arbejdspladsen. Men er det 

hensigtsmæssigt, når målet selvsagt er, at 

de studerende gerne skal lære mest muligt 

om psykiatri, mens de er her? 

Måske kan der frigives tid til de psykiatrifaglige 

emner, hvis de studerende samles 

til en fælles snak om studieforhold og 

opgaver? Og måske kan kollegerne tage 

mere del i at give de studerende en god introduktion 

til det, som foregår på arbejdspladsen? 

Så det ikke i så høj grad er overladt 

til de kliniske vejledere. 

Mere refleksion og før-vejledning 

Deltagerne i projektet giver udtryk for, at 

det både er spændende og givende at være 

klinisk vejleder, men det kan også være ensomt 

og frustrerede, og vejlederne ønsker 

sig generelt mere opbakning – både fra ledelse 

og kolleger. De ønsker sig også mere 

tid, for i en travl dagligdag kan det være 

kort oM Projekt ’læring i Psykiatrien’ 

Ca. 100 kliniske vejledere fra hele landet deltaget i det 3-årige aktionsforskningsprojekt 

’Læring i psykiatrien’. Også vejledere fra Psykiatrien i 

Region Nordjylland har været med. 

Projektet har haft til formål at afdække og beskrive uudnyttede læringsmuligheder 

på de psykiatriske sygehuse og afdelinger – med henblik på 

yderligere udvikling af læringsmiljøet. 

Det er Nationalt Center for Kompetenceudvikling v/ Aarhus Universitet, 

der står bag projektet. 

23 

svært at få plads til en uforstyrret snak 

med de studerende. 

I de planlagte vejledningssamtaler er det 

især vejleder selv, der fører ordet, men der 

kan opnås mere læring, hvis den studerende 

får en mere aktiv rolle, fx ved at vejleder 

i højere grad inviterer til refleksion. Hvis 

den studerende forbereder sig til samtalen, 

kan vejledningen i højere grad fokusere 

på de individuelle behov og ønsker. 

Endelig er der et potentiale i at anvende 

mere tid på før-vejledning, hvor den studerende 

”klædes på” til de kommende 

opgaver. Det vil medføre bedre refleksion 

og øget forståelse, når der senere evalueres 

på, hvordan det så gik med at udføre 

opgaverne. Kronen på værket vil være at 

gennemføre vejledningsforløbet ud fra en 

skriftlig plan, der kommer rundt om alle 

de emner, der skal til for, at de studerende 

opnår det forventede læringsudbytte. 


24 



HvorDan ser 

en DePression 

egentlig uD…? 

Ved hjælp af MRI-scanning af hjernens 

anatomi og fysiologi kan der påvises 

ligheder – og forskelle blandt patienter 

med depression. Hanna Järnum fra Radiologisk 

afdeling på Aalborg Sygehus 

står bag en undersøgelse, der giver nyt 

indblik i, hvordan depressioner kan ses 

og spores i hjernen. 


Lene Horsholt 

Foto: Helene Bagger 

Depression er blevet en folkesygdom, og 

prognoserne tyder på, at endnu flere vil 

blive ramt af sygdommen i de kommende 

år. Derfor er det bekymrende, at den i dag 

mest anvendte behandling har vist sig at 

være utilstrækkelig for mange patienter. 

Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles 

med de såkaldte SSRI-præparater, opnår 

tilstrækkelig gavnlig effekt, og halvdelen 

af dem, der behandles, bliver syge igen senere 

i livet. 

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, 

skyldes det formentlig, at depressionssygdomme 

er mere forskellige end 

tidligere antaget – og at de derfor også må 

behandles forskelligt. 


nye muligheder med Mri 

Men hvad er det egentligt, der sker, når 

mennesker får en depression? Hvad skyldes 

det? Og hvordan kan symptomerne 

forklares? I disse år er der en stigende interesse 

for at finde bio-kemiske svar på disse 

spørgsmål, og forbedrede billeddannende 

teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi 

og fysiologi kan undersøges med en 

præcision og grundighed, der ikke tidligere 

har været mulig. 

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk 

afdeling på Aalborg Sygehus, hvor 

MRI-scanninger helt bogstaveligt har synliggjort 

forskelle hos patienter, der henholdsvis 

kommer sig og ikke kommer sig 

med traditionel medicinsk behandling for 

depression. 

Fokus på kortisol og immunforsvar 

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der 

står bag undersøgelsen i Aalborg. Hun er 

bl.a. inspireret af nyere forskning, som 

har dokumenteret, at depressionslignende 

symptomer kan være et udslag af 

en biologisk eller kemisk ubalance eller 

abnormitet hos patienten. Afvigelser i 

langtids-stresshormonet kortisol og/eller 

et svækket immunforsvar kan muligvis 

være det, der udløser symptomerne og fx 

påvirker patientens humør og stemningsleje. 

Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives 

i en langt højere opløsning end ved CTskanning, 

og det har Hanna Järnum gjort 

brug af. Hun har undersøgt patienter med 

unipolar depression – samt en rask kontrolgruppe. 

Patienterne var rekrutteret fra 

Affektiv Klinik og Enheden for psykiatrisk 

forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus. 

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge 

hjernebarkstykkelsen og gennemstrømningen 

af blod i bestemte dele af 

hjernen. Også koncentrationen af forskellige 

stoffer er blevet undersøgt – alt sammen 

med henblik på at afprøve antagelsen 

om, at mennesker med depression har et 

svækket immunforsvar og et øget kortisolindhold 

i blodet. 

Hvorfor bliver patienterne ikke raske? 

Deltagerne i undersøgelsen blev scannet 2 

gange, ved baseline og igen efter 6 måneder. 

Her blev patienterne opdelt i 2 grupper; 

dem, der nåede at blive raske inden for 

6 måneder, og dem, der fortsat var syge. 

Det viste sig, at de patienter, der stadig var 

syge efter 6 måneder, havde tyndere hjernebark 

i et område med central betydning

for bl.a. de kognitive funktioner. Et andet 

fund i denne gruppe var, at de havde en 

lavere gennemstrømning af blod i frontallappen 

og temporallappen, der begge har 

essentiel betydning for bl.a. hukommelse 

og personlighed. Hos de deprimerede blev 

der også påvist lavere niveauer af stoffer, 

der er vigtige for immunforsvaret. 

Kombinationen af et svækket immunforsvar 

og et højt niveau af kortisol kan måske 

føre til en ”kædereaktion”, der gør, at 

patienterne ikke kommer sig: Formentlig 

er det aktivering af specifikke pro-inflammatoriske 

cytokiner, der fører til en øget 

produktion af kortisol. Det kan så igen 

medføre tab af hjerneceller - og dermed 

tyndere hjernebark. 

Overproduktion af kortisol mindsker 

desuden antallet af serotonin-receptorer 

i hjernen, og netop serotonin menes at 

kunne påvirke blodgennemstrømningen. 

Inflammatoriske processer vil også kunne 

føre til tab af støtteceller i hjernen og dermed 

lavere niveauer af de stoffer, som disse 

celler ellers producerer. 

Det kræver dog mere forskning, før man 

kan fastslå, at inflammatoriske processer 

i kombination med abnorme niveauer 

af kortisol kan bidrage til depression hos 

prædisponerede individer. 

Mindre stigma og mystik 

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, 

at patienter med depression ikke kan kategoriseres 

og behandles som én homogen 

gruppe. Samtidig bidrager den med 

konkret information om, at patienternes 

sygdom faktisk kan spores, følges og ses 

i hjernen. På en måde, der er anderledes 

præcis og håndgribelig, i forhold til hvad 

der hidtil har været muligt. 

En voksende erkendelse af, at biologiske 

og kemiske forhold spiller en stor og måske 

afgørende rolle ved psykisk sygdom, 

har først og fremmest betydning for patienternes 

diagnose og behandling. Samtidig 

kan det medvirke til at nedbryde nogle 

af de fordomme, der stadig knytter sig til 

de psykiske lidelser – for bliver det mere 

konkret, hvad patienterne fejler, bliver det 

også mere ”legalt” og lettere at tale om. 

Også derfor er der stort potentiale i, at 

forskere på tværs af specialer mødes for 

at løse flere at de ”mysterier”, som psykiatrien 

fortsat rummer (for) mange af. 

Artiklen er udarbejdet til AUH Magasinet Udforsk. 



DEPRESSION ELLER 

DEPRESSIONSLIGENDE 

SYMPTOMER? 

Når patienter udredes for depression 

sker det ofte ved hjælp af rating 

scales (Hamilton m.fl.), hvor der 

spørges ind til en lang række af de 

typiske symptomer på depression. 

Patienterne svarer så på, hvor lidt 

eller meget de er belastet af de faktorer, 

der bliver nævnt. 

Men hvor sikker er egentlig en diagnose, 

der i så høj grad bygger på det 

generelle og på det, patienterne selv 

fortæller? Og hvor sikkert er det, at 

det reelt er symptomer på depression, 

patienterne beskriver? Måske 

er det snarere depressions-lignende 

symptomer? 

Hvis patienten fx føler sig træt, trist 

og har problemer med koncentration 

og hukommelse, så kan det være 

tegn på depression, men det kan 

også være anden form for sygdom, 

der er på spil. Diabetes måske? Eller 

hjerteproblemer? 

Et sammenfald i symptomer betyder 

ikke automatisk, at patienterne 

fejler det samme. Depressive symptomer 

kan være tegn på somatisk 

sygdom – og omvendt. Derfor er det 

vigtigt, at der også sker en grundig 

somatisk udredning – med afsæt i de 

specifikke symptomer den enkelte 

patient kommer med. 

25 


26 


rundt i regionen 

I snart 14 år har Tværfagligt Smertecenter hjulpet patienter til at leve med smerter efter piskesmæld, ryglidelser og komplicerede sygdomsforløb. Men det er deres evne til 

indbragt dem Patienternes Pris. 

En varmEdunk på nakkEn 

virkEr mEgEt bEdrE End pillEr 

Tværfagligt Smertecenter på Aalborg 

Sygehus møder folk med fjordudsigt, levende 

lys og allround omsorg. Afdelingen 

hjælper patienterne til at leve livet trods 

kroniske smerter og har netop modtaget 

Patienternes Pris for sin særlige indsats. 

Af Hanne Mølby Henriksen 

Foto: Nicky Bonne 

”Tag nu bare et par panodiler og kom videre”. 

Folk med kroniske smerter bliver 

ofte mødt med mistro. De hårdest ramte 

kan have mistet deres job, ligge søvnløse 

om natten, synke ned i en depression, 


slippe grebet om vennerne, familien og sig 

selv og alligevel blive bedt om at tage sig 

sammen. Det fortæller Anders Schou Olesen, 

der arbejder som ledende overlæge på 

Tværfagligt Smertecenter i Aalborg. 

Afdelingen er netop blevet udråbt som 

vinder af Patienternes Pris foran 85 andre 

nordjyske sygehusafdelinger. Bag udvælgelsen 

står regionens Sundhedsbrugerråd, der 

i årets løb har opfordret patienter og pårørende 

til at indstille afdelinger, som har fået 

dem til at føle sig i særligt gode hænder: 

”Det er første gang, jeg i min 22-årige karriere 

som patient er blevet mødt, set og re- 

For at hjælpe mennesker, er man nødt til at 

møde dem, hvor de er. Det er filosofien for 

ledende overlæge Anders Schou Olesen og resten 

af Tværfagligt Smertecenter.

at se det hele menneske og ikke kun patienten, der nu har 

spekteret som et helt menneske”, skriver en 

af patienterne om Tværfagligt Smertecenter 

i sin indstilling. Og det er netop tanken bag 

afdelingen; at møde og tage hånd om hele 

mennesket i stedet for kun at se på det sted, 

der gør ondt, fortæller Anders Schou Olesen. 

Urtete og eget tøj 

- Vi har en ret holistisk tilgang til tingene, 

siger overlægen og forklarer, at man for 

at hjælpe mennesker er nødt til at møde 

dem, hvor de er, ikke hvor man selv er. Det 

er i hvert fald filosofien bag det nordjyske 

smertecenter. 

Afdelingen har fået sin egen adresse på 

kanten af Limfjorden med udsigt til både 

himmel og vand. De 16 ansatte er henholdsvis 

læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, 

sekretærer og sygeplejersker 

med en efteruddannelse inden for psykoterapi. 

Hvide kitler er her sjældent nogen af. 

De ansatte går klædt i eget tøj, de tænder 

levende lys, serverer urtete, dæmper lyset 

og hænger patienternes kunst på væggene. 

- Vi forsøger at af-institutionalisere os lidt 

og gøre afdelingen lidt hjemlig, fortæller 

Anders Schou Olesen. 

- I hvert fald så meget, som det nu er muligt, 

når man stadig har linoleum på gulvene. 

Medicin er ikke sagen 

I snart 14 år har Tværfagligt Smertecenter 

taget imod patienter med kroniske smerter 

som for eksempel piskesmæld, ryglidelser 

og efterveer fra komplicerede sygdomsforløb. 

Hver femte voksne dansker siger, at de 

har kronisk ondt et eller andet sted, men 

personalet her ser kun de sværest ramte. 

Dem, der har så stærke og uhelbredelige 

smerter, at selve tilværelsen begynder at 

gøre ondt. 

Selvom afdelingen udspringer af Anæstesien, 

handler det ikke om at bedøve patienterne 

ud af pinen. Tværtimod. 

- Når man skal leve et langt liv med smerter, 

så er det ikke sagen at fylde sig med medicin. 

Det er fint ved akutte smerter, men 

morfin virker sjældent på det sted i nervesystemet, 

hvor de kroniske smerter sidder. 

Det gør bare patienterne sløve og kan 

endda være med til at fremkalde smerter, 

siger Anders Schou Olesen og fortæller, at 

personalet derfor bruger meget tid på at ju- 

patiEntErnEs pris 

– fordi tilfrEdshEdEn skal frEm 

stere patienternes pilleforbrug. Som regel 

ved at trappe dem kraftigt ned. 

- Vi oplever, at patienterne får det bedre, når 

de slipper medicinen. En varmepude på nakken 

virker meget bedre end piller, siger han. 

Patienternes Pris betyder alt 

Tværfagligt Smertecenter behandler cirka 

400 patienter hvert år. Ud over at få justeret 

deres medicin bliver patienterne undervist 

i smertens fysiologi og sat til at arbejde 

med mindfulness, afspændingsteknikker 

og åndedrætsøvelser for at få kroppen til 

at slappe af og hele. Deres forløb på smertecentret 

varer i gennemsnit ni måneder 

– et tidsrum, der kan spænde over alt fra 

to-tre måneder til flere år. 

Undervejs kan socialrådgiveren hjælpe med 

patienternes kontakt til det sociale system. 

Fysioterapeuten kan løsne op for spændinger 

og blokeringer, mens psykologen og de 

specialuddannede sygeplejersker tilbyder 

terapi, hvor patienterne kan få bearbejdet 

den sorg, det er at miste sit gamle selv. 

- Kroniske smerter er svære at have med at 

gøre. Vi kan ikke fjerne dem, men vi kan 

lære vores patienter at acceptere dem og 

leve med dem, siger Anders Schou Olesen. 

- Derfor betyder det også alt for os at modtage 

denne her pris. Vi betragter det som et 

ridderslag fra vores patienter. 

Den nordjyske Patienternes Pris er netop blevet uddelt til Tværfagligt Smertecenter 

på Aalborg Sygehus. 

Bag prisen står Sundhedsbrugerrådet – de nordjyske patienters talerør i forhold 

til sundhedspersonale og politikere. Tanken er at belønne en af regionens sygehusafdelinger, 

der får patienterne til at føle sig i særligt gode hænder. 

Pårørende og patienter har i årets løb sendt 204 indstillinger ind fordelt på 86 

afdelinger. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor prisen blev 

uddelt for første gang til Skagen Gigt- og Rygcenter. 

Patienterne har kunnet indstille både pr. brev, postkort, e-mail og via Facebook. 

På www.rn.dk/sundhedogsygehuse under ’råd og udvalg’ kan du klikke på ’Sundhedsbrugerrådet’ 

og finde et link videre til Patienternes Pris og samtlige indstillinger 

og rosende ord fra patienterne. 


28 



ingEn diagnosE 

udEn Et mEnnEskE 

for patienterne er det vigtigt ikke kun at blive mødt 

som en blindtarmsbetændelse eller et hofteskred, men 

som et helt menneske. det fortæller deres talsmand 

henning olsen, der netop har været med til at 

uddele patienternes pris. 

Af Hanne Mølby Henriksen 

Foto: Nicky Bonne 

Henning Olsen er diabetiker. En erfaren 

patient blandt mange i det nordjyske 

sundhedsvæsen. Han er også pensioneret 

kommunaldirektør, bedstefar, fritidsvandrer 

og gift med Fru Olsen. Og sådan vil 

han gerne mødes – altså som et helt menneske 

og ikke bare en diagnose. 

Som formand for Regionens Sundhedsbrugerråd 

tør Henning Olsen godt påstå, 

at han ikke er den eneste med det ønske. 

Sundhedsbrugerrådet består af repræsentanter 

fra en stribe patientforeninger og 

fungerer som talerør over for politikere og 

sundhedspersonale. En af de ting, rådet 

gerne vil gøre opmærksom på, er, at patienter 

har brug for at blive mødt i øjenhøjde. 

Kæft, trit og stuegang 

- Det er vigtigt, at man som patient føler 

sig tryg. At personalet har tid til at lytte og 

engagere sig, siger Henning Olsen og forklarer, 

at det kan være svært at blive pakket 

ind i en hvid hospitalsskjorte og lagt 

under en stivet dyne. Især hvis ingen rigtig 

har tid til én. Er man ikke tryg, har man 

det heller ikke godt, påpeger han og låner 

en historie fra Fru Olsens fortid som ung 

sygeplejeelev på Aarhus Kommunehospital 

midt i 60’erne, hvor det for alvor var 

småt med ligeværdig dialog: 

- På afdelingen havde de en professor, der 

ringede med en klokke, når han ankom. 


Det fik hele personalet til at komme ilende 

og gøre klar til stuegang ved at stille op på 

række. I rangorden. Og patienterne lå jo i 

strakt stilling og holdt kæft under hele seancen, 

fortæller Henning Olsen. 

Det er heldigvis en halv menneskealder 

siden. I dag er langt de fleste læger åbne 

for dialog og klar over, at patienterne er 

vigtige medspillere i helbredelsen, oplever 

Henning Olsen. Faktisk mener han og resten 

af Sundhedsbrugerrådet, at det danske 

sundhedsvæsen er så fortrinligt, at vi 

gerne må prale lidt af det i stedet for kun at 

fortælle, når noget er gået galt. Derfor har 

de opfundet Patienternes Pris, der netop er 

blevet uddelt for anden gang. 

Masser at glæde sig over 

Rådet har modtaget 204 indstillinger fra 

tilfredse patienter fordelt på flere end firs 

forskellige afdelinger i det nordjyske sundhedssystem. 

Det i sig selv er værd at glædes 

over, mener Henning Olsen. 

Sammen med resten af udvælgelseskomiteen 

kom han på en værdig opgave med at 

finde årets vinder. De har ingen faste kriterier 

at vælge ud fra, men var alligevel enige 

om at give Patienternes Pris til Tværfagligt 

Smertecenter, der af patienterne bliver rost 

for at tage hånd om andet og mere end deres 

respektive skavanker. 

- Og det er altså fantastisk vigtigt, konluderer 

Henning Olsen. 

Henning Olsen er som erfaren patient og 

formand i Sundhedsbrugerrådet glad for, at patienterne 

mere og mere bliver opfattet som hele 

mennesker og ikke bare deres sygdom – faktisk 

har vi et sundhedsvæsen, vi gerne må prale af, 

mener han. 

sundhEdsbrugErrådEt 

– patiEntErnEs 

talErØr 

Sundhedsbrugerrådet består af 11 

nordjyske repræsentanter fra fire 

forskellige patientforeninger. Det 

kan blive hørt i forbindelse med 

politiske beslutninger, det kan 

udtale sig på eget initiativ og indgå 

i arbejdsgrupper både politisk og 

administrativt. 

Læs mere på www.rn.dk/sundhedogsygehuse 

under ’Råd og udvalg’.

»hvis JEg havdE råd, villE JEg sEndE 

En hEl lastbil fYldt mEd rosEr….« 

sådan skriver én af de mange patienter og pårørende, der har indstillet en sygehus- 

afdeling til patienternes pris. her kan du se, hvad hvad nogle af de andre har skrevet… 

om om mEdiCinsk 

mEdiCinsk 

afsnit afsnit afsnit afsnit m1, m1, m1, m1, sYgEhus sYgEhus sYgEhus sYgEhus 

thY-mors, thY-mors, thistEd: thistEd: 

”Personalet har trods travlhed altid tid til 

den lige så vigtige omsorg, et knus eller en 

lille snak. Friske sygeplejersker og sosu-elever. 

De arbejder professionelt og behandler 

hver enkelt patient efter patientens 

behov. Man føler sig godt tilpas og som et 

specielt menneske og ikke bare en patient 

eller et nummer.” 

- Birgith Birgith Hansen, Hansen, Aalborg Aalborg 

om om kirurgisk kirurgisk 

afdEling afdEling afdEling afdEling 109a, 109a, 109a, 109a, 

sYgEhus sYgEhus vEndsYssEl, 

vEndsYssEl, 

hJØrring: 

”Alt ”Alt har har fungeret fungeret effektivt effektivt og og oftest oftest med med stor stor 

indføling. Jeg vil fremhæve den måde, lægen 

fortalte mig de barske realiteter. Det var et 

skoleeksempel på god kommunikation med 

et meget sødt og professionelt menneske. 

Samtidig følte jeg mig hørt og taget imod 

med al min angst og usikkerhed. Plejepersonalet 

gav mig omsorg og havde tænkt på alt, 

hvad der kunne hjælpe og opmuntre mig. 

Også muligheden for at kontakte afdelingen 

med opståede problemer efter udskrivelsen 

var guld værd i en svær tid. Tak.” 

- Anna Sick, Hirtshals 

om mammakirurgisk 

kirurgisk afdEling, 

aalborg sYgEhus 

”Fra alle – lige fra jeg trådte ind og meldte 

min ankomst ankomst til sekretæren – blev jeg mødt mødt 

med et smil og og en venlighed, der fi k pulsen 

til at falde falde lidt til ro. ro. Alle havde havde kun smil og og 

venlighed til mig. Professionelle til fi nger- 

spidserne og en medmenneskelighed, der 

fi k mig til at føle mig i virkelig gode hænder. 

Når sygdommen nu ramte mig, kunne jeg 

ikke komme et bedre sted end her – 13 

efter den gamle skala, 12 efter den nye. ” 

- Inger Margrethe Margrethe Larsen, Aars 

om om om om ØJEnafdElingEn, 

ØJEnafdElingEn, 



sYgEhus sYgEhus thY-mors, 

thY-mors, 

thistEd: 

”På øjenklinikken har jeg fået en så fi n behandling, 

som jeg aldrig nogensinde kunne 

drømme om, man kunne få på et sygehus. 

Og det var hele vejen igennem. Alle lige fra 

kantinedamen til receptionisten til sygeplejersken 

og lægen, som uden undtagelse 

behandlede mig på en venlig, respektfuld, 

og yderst hjælpsom måde – og med en del 

humor. Det skal jeg aldrig glemme.” 

- Maj-Britt Lindgren, Bramming 

om om skadEstuEn 

skadEstuEn 

og og o4, o4, sYgEhus sYgEhus 

himmErland, himmErland, farsØ: farsØ: 

”Skadestuen var meget effektiv og fantastisk 

opmærksom, da jeg havde store 

smerter, og der blev hurtig fundet en god 

løsning. Sengeafdelingen fungerer rigtig 

godt, personalet er hele vejen igennem 

topprofessionelle, og man mærker, at de 

er til for patienterne. Det har været en 

rigtig god oplevelse hele vejen igennem.” 

- - - - Anni Anni Anni Anni Imer Imer Imer Imer Frandsen, Frandsen, Frandsen, Frandsen, Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev 

om om om om hJErtE-lungEhJErtE-lungE- 

hJErtE-lungE- 

hJErtE-lungEkirurgiskkirurgisk 

afdEling, afdEling, 

aalborg sYgEhus: 

”Afdelingen virker perfekt på grund af et 

yderst professionelt personale. Man bliver 

behandlet af forstående, yderst tålmodige 

og kærlige plejere, som gør deres bedste 

for at holde humøret højt på os patienter. 

Man bliver altid grundigt underrettet om, 

hvad og hvorfor plejeren gør det ene eller 

det andet, og man føler sig altid tryg i deres 

hænder, ja man savner faktisk afdelingen 

lidt, når man bliver udskrevet og skal 

hjem og klare sig selv.” 

- Kim Rybøl, Frøstrup 


30 



nY t for dE flEstE dEn hvidE vErdEn 2012 

En dag i frEmtidEn mEd 

dEt dEt dEt nYE nYE nYE Esdh-sYstEm, Esdh-sYstEm, Esdh-sYstEm, EdoC EdoC EdoC 

Snart Snart Snart vinker vinker vinker vi vi vi farvel farvel farvel til til til de de de to to to systemer, systemer, systemer, FICS FICS FICS og og og INFO INFO INFO Organizer. Organizer. Organizer. 

Den Den 2. januar januar 2012 2012 begynder begynder de første første brugere brugere at arbejde arbejde i et nyt nyt 

elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem: eDoc. Det vil i 

første omgang gøre vidensdeling og journalisering nemmere. 

Men hvordan? Her er et eksempel: Når du åbner Outlook, viser der 

sig en oversigt over de sager, du arbejder med til venstre på skærmbilledet. 

Du danner dig hurtigt et overblik over dine sager. Der er kommet 

et par mails, som skal journaliseres ved en sag, og du trækker 

dem, uden de store omveje, over i sagen. I næste øjeblik skal du ind i 

en sag, som organisatorisk set er placeret et helt andet sted end dig. 

Men før du får set dig om, har du allerede søgt sagen frem. 

Sådan kunne en dag i fremtiden se ud, når eDoc først er integreret i 

vores hverdag – brugervenligheden er i top. På sigt vil det også blive 

lettere at samarbejde om dokumenter og sager via eDoc. Læs mere 

om eDoc på PersonaleNet under fanebladet ”Samarbejde”. 

det ”spillede” for 

lederne lederne lederne den den den 11.11.11… 11.11.11… 11.11.11… 

…hvor alle regionens ledere for første gang var indbudt til fælles 

ledertræf med både violin og basketball. Der var mulighed for at 

stille spørgsmål til Direktionen, og det gav masser af pingpong og 

over 100 gode spørgsmål til debat. Hovedtemaet for dagen var 

relationel koordinering, der handler om at få faggrupperne 

til at arbejde endnu bedre sammen om at løse 

opgaverne opgaverne – – både både for for at at fremme fremme effektivite- effektiviteten 

og et godt arbejdsmiljø. 

dEn hvidE vErdEn 2012 

Den Den 8. 8. februar februar 2012 2012 kl. kl. 15-17.30 15-17.30 afholder afholder Aalborg Aalborg Sygehus Sygehus 

og Region Nordjylland uddannelsesmessen ”Den Hvide Verden” 

for femte gang. Medicinerhuset slår dørene op for unge 

uddannelsessøgende, så de kan se, mærke og prøve, hvad 

det vil sige at arbejde på et sygehus. Så kender du nogen, der 

overvejer en fremtid i hvidt, så fortæl dem endelig om ”Den 

Hvide Verden”. Se mere på www.denhvideverden.dk. 

mød søs Egelind til 

foråret – det er 

nEmt 

I Region Nordjylland skal 

kommunikation være 

NEMT. Alle afdelinger 

i regionen modtager 

derfor en en NEMT-kasse, 

som rummer en masse 

værktøjer til god kommunikation. 

NEMT dækker over, over, at at vi 

skal kommunikere Nærværende, 

Enkelt, Målrettet 

og Troværdigt. Helt konkret skal vi øve os 

i at sætte fi ngeren på det, vi gør godt – og det, vi 

kan forbedre. Og hvem er bedre til at hjælpe med 

det end Søs Egelind? I løbet af 2012 vil hun med 

sin humoristiske facon og skæve påfund sætte 

fokus på, hvordan man ikke skal kommunikere. 

Værktøjskassen indeholder en dvd med fi re korte 

Søs Egelind-fi lm, oplæg til debat om fi lmene 

samt forskellige pjecer, der skal hjælpe jer til 

at gøre det NEMT. Det er blandt andet vores 

håndbog til pjeceproduktion, vores sprogguide 

og vores presseretningslinje. 

Få fl ere tips til, hvordan du kan gøre det NEMT 

med din kommunikation på www.nemt.rn.dk.

DU FÅR NYT TELEFONNUMMER 

I løbet af de kommende to år vil alle regionens medarbejdere blive samlet i en centralt 

placeret teleplatform. Det betyder farvel til de gamle omstillingsanlæg på alle sygehuse 

og institutioner. 

For dig betyder det, at du skal have nyt telefonnummer på din fastnettelefon – der ændres 

ikke på mobilnumre. Den moderne teleplatform vil give mere fleksibilitet og en række 

nye muligheder – blandt andet bliver det muligt at ringe lokalt til alle regionens medarbejdere 

ved brug af 5-cifrede lokalnumre. 

Nummerudskiftningen betyder naturligvis også, at I skal være opmærksomme på at ændre 

brevskabeloner, foldere, stempler, hjemmesider, visitkort osv. Der vil blive orienteret 

yderligere om dette, når nummerudskiftningen nærmer sig din arbejdsplads. Nummerudskiftningen 

starter på Brønderslev Sygehus den 6. januar 2012. Se hele tidsplanen og 

yderligere information på PersonaleNet under fanebladet ”samarbejde”. 

ARBEJDSMILJØ I 2012: FREMME NÆRVÆR, FOREBYGGE FRAVÆR 

Arbejdsmiljøarbejdet har næste år et overordnet mål om at fremme nærvær og forebygge 

fravær på vores arbejdspladser. Derfor er der allerede i år sat en række konkrete indsatser 

i gang, og de vil blive videreført og suppleret i 2012. 

Hovedoverskrifterne er: 

Aktivt arbejde med social kapital – styrke følelsen af tillid og retfærdighed lokalt, 

eksempelvis ved fokus på mobning, stress og opfølgning på Tilfredshed 2010/11. 

Mere systematik – et nyt elektronisk system til APV vil give arbejdsmiljøgrupperne 

bedre overblik over de eksisterende arbejdsmiljøproblemer på vores arbejdspladser. 

Fokus på forebyggelse – der vil blive iværksat samarbejde mellem kvalitetsorganisationen 

og arbejdsmiljø mht. at koordinere forebyggelse af utilsigtede hændelser og 

arbejdsskader (herunder vold). 

Bedre implementering – beslutninger skal ud til alle ansatte på regionens arbejdspladser 

via MED-organisationen. 

Sammen kan vi opnå succes ved at dele viden og være opsøgende og nysgerrige på, hvad 

der foregår. Hvis du har lyst til at vide mere, kan du finde hele arbejdsmiljøplanen på 

PersonaleNet under ”politikker” og ”arbejdsmiljøpolitik”. 

Læs mere på www.personalenet.rn.dk under ”Kurser og kompetenceudvikling”. 

SUNDHEDSKOMMUNOM, KOMMUNIKATIONSKURSER, 

DIPLOMMODULER, FORSKNINGSKONFERENCER… 

Arbejdsmiljøchef 

Laila Baadsgaard Jørgensen, 

Foto: Foto/AV 

Cirka 4000 medarbejdere har benyttet sig af muligheden for kompetenceudvikling via trepartsmidlerne og fået del i de knap 12 mio. 

kroner, der var til rådighed. 

De faglige organisationer har været med til at sikre, at pengene er blevet brugt på aktiviteter, der er relevante for de enkelte faggrupper. 

Fordelingen af midlerne er nu afsluttet, og alt tyder på, at de ekstraordinære midler har været med til at give Region Nordjylland et ekstra 

kompetenceløft i en tid, hvor der ellers er fokus på besparelser og knappe ressourcer. Det bliver spændende at følge, om de kommende 

trepartsforhandlinger igen bringer ekstra kompetencemidler til Region Nordjylland. 


ik for brik 1.0 

Med omlægningen til Pas og Clinical suite er de første to brikker nu godt placeret i det 

større puslespil, vi fremover skal anvende – og det baner vej for nye tiltag i løbet 2012. 

Af IT projektleder 

Anne Bøttcher 

Selve omlægningen til PAS og Clinical Suite gik planmæssigt i 

løbet af weekenden den 8.-9. oktober. Opstarten med at anvende 

PAS har forståeligt været svær og krævet en ekstra indsats fra alle 

sekretærer og Informationen. Også nøglepersonerne har ydet en 

god indsats med at videregive viden om systemet og de nye arbejdsgange. 

Resultatet af anstrengelserne er, at de fleste afsnit 

nu er kommet rigtigt godt i gang med at anvende Clinical Suite 

både til læsning af journaler og registrering af vitale værdier. 

Clinical Suite bliver fremover omdrejningspunktet for den kliniske 

dokumentation - derfor er det afgørende, at alle bliver 

fortrolige med systemet. I første version kan vi kun dokumentere 

meget lidt direkte i systemet, men i næste version af Clinical 

Suite, der allerede er ved at blive planlagt, kan der dokumenteres 

mere. 

sFi – sundhedsFagligt indhold 

En arbejdsgruppe er i fuld gang med at planlægge, hvordan vi 

kan foretage meget af vores dokumentation i Clinical Suite. 

Det drejer sig blandt andet om ratingscales, sygelejedokumentation, 

vitale værdier, KRAM og ernæring. 

Resultatet af gruppens arbejde skal testes på et pilotafsnit i 

første kvartal 2012. Herefter skal det vurderes, om alle afsnit 

med fordel skal anvende det fra andet kvartal. Det betyder, at 

vi allerede i andet kvartal 2012 kan få anden version af Clinical 

Suite og derved reducerer indholdet af vores bilagsmappe og 

papir-sygeplejedokumentationen. 

Hvad sker der i 2012? 

Pilotprojekt med SFI i første kvartal 

Clinical Suite version 2 – Mulighed for yderligere direkte 

dokumentation 

Kommune Dialog – Fra første kvartal skal vi kunne kommunikere 

elektronisk med kommunernes omsorgssystemer. 

Hertil får vi et nyt system. 

Elektronisk booking – Afdeling A forventer at indføre systemet 

i februar – herefter udbredelse til øvrige afdelinger 

Fælles Medicinkort – kortet bliver en integreret del af Theriak 

På PersonaleNet under Klinisk IT-arbejdsplads kan du også 

finde uddybende information, lister over diverse it-grupper, 

opdaterede planer for implementering af og undervisning i de 

kliniske it-systemer samt hjælp til diverse kliniske it-systemer. 

Du er også altid velkommen til at kontakte mig på 

anne.boettcher@rn.dk. 

Husk! 

Du nu kan nu få tolkebistand via 

videotolkning. Det giver bedre vilkår 

for at få fat i en tolk med kort 

varsel, som fx ved akutte tilfælde 

og ved tolkning for patienter, der 

taler et minoritetssprog.

Indsigt & Udsyn - December 2011 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?