Indsigt & Udsyn - December 2011 - Psykiatrien - Region Nordjylland

psykiatri.rn.dk

Indsigt & Udsyn - December 2011 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Psykiatrien

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

nr. 4 December 2011 5. årgang

rengøringsafDelingen er nu en Del af Psykiatrien På aPs

- ikke ”bare” et

rengøringsjob…

tværfagligt sMerteCenter

en varmepude på nakken

virker meget bedre end piller

Psykiatrien DeCeMber 2011


opus-behandling i nordjylland

Fra begyndelsen af det nye år kan unge,

der er nydiagnosticerede, modtage opusbehandling.

Rammerne er helt eminent

gode - så det har været værd at vente på

6-7

”elitesoldater” med på holdet

Siden maj har rengøringspersonalet

på APS været en del af Psykiatrien.

Og med en arbejdsbelastning som en

elitesoldat er det en stærk spiller, vi har

fået med på holdet

8-9

en hjælpende hånd

Kan du bruge en hjælpende hånd

i en travl tid - så er du heldig. Fra den

5. december sælger kantinen småkagedej.

Hvordan dine kager skal se ud er op

til dig - men et godt forarbejde er i hus

med denne løsning

10-11

i bedste Harry Potter stil

Oxford dannede ramme om den

internationale sygeplejekongres.

En problematik, der blev flittig diskuteret,

var, at sygeplejeforskere verden over har

svært ved at få lov til at inddrage patienter

pga. plejepersonalet

21

samarbejde kan løse ”mysterier”

Samarbejde på tværs af specialer kan løse

nogle af psykiatriens ”mysterier”. Hanna

Järnum fra Radiologisk afdeling på

Aalborg Sygehus giver indblik i, hvordan

depressioner kan ses og spores i hjernen

24-25

Psykiatrien DeCeMber 2011

inDsigt & uDsyn

DeCeMber 2011

Leder: Værdifuldt løft til Psykiatrien 3

Den mentale udfordring 4-5

opus-behandling i nordjylland

Ny skizofrenibehandling med computere og løbetøj 6-7

rengøringen på aPs - en del af Psykiatrien

Arbejdsbelastning som en elitesoldat 8-9

Opslagstavlen 10-11

selvmordsforebyggelse

Styrket indsats for unge 12-13

landskampagnen en af os

Hjernespind for alle pengene 14-15

lederseminar i rebild bakker

- Vi har en vigtig opgave i vente 16-17

top-moderne!

optimale rammer for de ældste psykiatriske patienter 18-19

Målet er at reducere ventelisten

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Friklinik

– nu også i Nordjylland 20

sygeplejekongres i oxford

Sygeplejekongres i bedste Harry Potter stil 21

læring

Læringskulturen – Et fælles ansvar 22

Kan vi styrke indholdet i den kliniske vejledning? 23

Psykiatri og somatik

Hvordan ser en depression egentlig ud? 24-25

Rundt i regionen:

En varmepude på nakken virker meget bedre end piller 26-27

Sundhedsbrugerråd: Ingen diagnose uden et menneske 28-29

Nyt for de fleste 30-31

Brik for brik 1.0 32


Psykiatridirektør Per Lund Sørensen

I begyndelsen af det nye år skal regionsrådet udarbejde en ny Sundhedsplan.

Og det indebærer, at den nuværende Psykiatriplan skal opdateres

– hvilket der er et rigtigt godt afsæt for, da vi allerede er nået

meget langt med at indfri de mål, som den nuværende plan indeholder.

seks fælles værdier for sundhedsvæsnet

Som noget nyt kommer Sundhedsplanen - og dermed også den nye Psykiatriplan

- til at bygge på seks bærende værdier, som skal være gældende

for hele det offentlige danske sundhedsvæsen. Det er Danske

Regioner, der har udformet værdierne:

Lighed • rettidighed • patientsikkerhed • patientfokus • effekt • omkostningseffektivitet.

Hermed er der etableret et fælles grundlag for udviklingen i somatik og

psykiatri, hvilket ikke mindst patienter med psykiske lidelser får stor

gavn af på sigt.

En hjørnesten i det nye grundlag er, at der skal være lighed i pleje og behandling,

både i forhold til somatiske og psykiatriske patienter - og det

er et kæmpe fremskridt. Det budskab begynder at stå eksplicit i diverse

strategier, handleplaner m.v. - lokalt såvel som nationalt.

Det bliver en kæmpe udfordring også for os i psykiatrien at leve op til

rettidighed, da det forudsætter, at behandlingen kan foregå, når der er

behov for det. Ventelister og ventetider skal undgås – og af regeringsgrundlaget

fremgår det, at der ønskes indført en egentlig udrednings-

og behandlingsgaranti.

Patientsikkerhed indebærer bl.a., at vi skal yde den bedst mulige behandling

såvel under indlæggelse som ambulant. Et kedeligt faktum er dog,

at svært syge patienter med skizofreni har en levetid, der er 15 år kortere

end resten af befolkningen. Vi skal altså have sammensat en behandling

til alle patienter med psykiske lidelser, der giver liv til årene og år

til livet.

inDsigt & uDsyn – Magasin for Psykiatrien

Ansvarshavende redaktør:

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen

Redaktion og tekst:

Kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

Kommunikationsmedarbejder

Lene Horsholt

leDer

værDifulDt løft

til Psykiatrien

Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland,

(hvor andet ikke er anført)

Forsidebillede: Line Bloch Klostergaard

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vesterkopi

Oplag: 1.600

Patientfokus er vi allerede meget optaget af i Psykiatrien. Vi forsøger at

inddrage patienterne bedst muligt og mest muligt, bl.a. via psykoedukation.

Men vi skal også finde nye veje til stærkere patientinddragelse

– og til samarbejde med pårørende.

Værdien effekt indebærer, at vi skal tilbyde den behandling, vi ved virker

bedst. Det kræver øget faglighed og stærkere kompetencer - og ikke

mindst kræver det mere forskning. Det vil vi som psykiatriledelse vægte

højt – også som en nødvendighed i forhold til det kommende samarbejde

i Aalborg Universitetshospital.

Markant tilførsel af ressourcer

Intet kan lade sig gøre uden penge, og derfor er jeg glad for, at regionsrådet

for 2012 har afsat et stort beløb til netop det psykiatriske område. Det vil

medføre et mærkbart løft, og derudover er der også i den nye finanslov udsigt

til en markant styrkelse af psykiatrien - forventeligt i en størrelsesorden

på mere end 800 mio. kr. over de næste fire år - heraf langt størstedelen

i form af varige midler. Som tommelfinger-regel kan vi i Nordjylland se

frem til at få ca. 10% af de midler, der afsættes på landsplan.

Alt i alt er der altså mange penge på vej. Ikke nok til helt at udligne det

efterslæb, psykiatrien i de seneste 10-12 år har haft i forhold til somatikken,

men det er et stort skridt i den rigtige retning.

et lovende nytår

Økonomiske ressourcer gør det ikke alene, og for at sikre fortsat udvikling

må vi fortsat fokusere på at fastholde og rekruttere kompetente

medarbejdere inden for alle faggrupper – og heldigvis er vilkårene og

mulighederne også på dette punkt blevet bedre.

Så nok står vi over for store udfordringer, men vi står også med et godt

udgangspunkt for at yde vores bidrag til en forsat styrkelse af det nordjyske

sygehusvæsen.

Med det in mente vil jeg slutte af med at ønske jer alle glædelig jul og godt nytår!

Læs mere om Psykiatrien i Region

Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk

Kontakt redaktionen på

tlf. 96 31 16 94/25 57 90 86

eller mail: risiv@rn.dk

Deadline for næste nr.: 10. februar 2012

541 687

Svanemærket tryksag

Psykiatrien DeCeMber 2011


4

indsigt & Udsyn

Mentalisering

Finn Skåderud og Bente Sommerfeldt talte engageret om, hvordan mentalisering kan anvendes både i den individuelle behandling og i forskellige former

for gruppe-terapi

Den Mentale uDforDring

kursen er klar på brønderslev Psykiatriske sygehus: Mentalisering skal være den fælles

grundholdning i al behandling. Derfor var mere end 100 medarbejdere fra flere faggrupper

i november samlet til to spændende temadage, hvor professor finn skårderud og psykolog

bente sommerfeldt gav en meget engageret indføring i emnet.

Stærke følelser, dårlige erfaringer og

destruktive strategier fylder ofte op i

den personlige bagage, patienterne har

med, når vi møder dem i psykiatrien.

Det naturlige udgangspunkt er at møde

dem, hvor de er.

Af kommunikationsmedarbejder

Lene Horsholt

”Mon de kan reparere dig?”, synger Lars

H.U.G. i en velkendt sang – måske med

tanke på os i Psykiatrien, for hos de patienter,

vi møder, er noget nemlig ”gået i

stykker”. Ofte allerede i de første leveår,

hvor de basale tilknytningsmønstre bliver

grundlagt og får afgørende betydning for,

om verden siden opleves som et trygt og

rart sted at være, eller om det omvendt er

Psykiatrien DeCeMber 2011

utryghed, ængstelse og mistillid, der kommer

til at præge et menneskes personlighed

og samspil med andre.

De tidlige erfaringer og relationer sætter

sig neuro- og udviklingsbiologiske spor og

får bl.a betydning for et menneskes evne

til selvindsigt og empati og til at forstå og

tolke andres hensigter og motiver. Afbalanceret

og rationalt.

Også evnen til at forstå og håndtere sine

følelser afhænger af de første erfaringer,

og mange psykiatriske patienter, har netop

svært ved at regulere de ”store følelser”,

de ofte er opfyldt af. For at få en form for

kontrol eller afløb for følelserne har de tilegnet

sig forskellige strategier, der desværre

ofte er destruktive, fx når de gør skade

på selv eller dulmer sig selv med alkohol

eller stoffer. De prøver at handle sig ud af

følelserne, som de ofte ikke kan udtrykke

med ord. De overreagerer - eller trækker sig

ind i sig selv. For at føle mindre.

den subjektive virkelighed

Det er ofte udgangspunkt for det reparationsarbejde,

der skal i gang, når patienterne

kommer i behandling - og udfordringen er

større end som så, for mange patienter er

naturligt nok skeptiske eller på vagt overfor

den nye relation, de nu er på vej ind i.

Derfor er det vigtigt, at behandleren fra

start har fokus på at vinde patientens tillid

og skabe en ramme, hvor patienten føler

sig mødt og respekteret. Det gøres bl.a.

ved at vise oprigtig interesse for det liv, patienten

”har med sig”. Det er også vigtigt

at anerkende de synspunkter og den livs-


Fuldt hus i festsalen i Brønderslev

opfattelse, som patienten giver udtryk for

– og bruge det som indgang til at forstå,

hvordan den oplevede virkelighed er for

netop dette menneske.

Patientens vurdering af sig selv og sin omverden

vil ofte være ”forvrænget” og meget

kategorisk. Enten er noget meget godt eller

meget skidt – og patienten behøver

støtte til at bevæge sig ind i den zone, der

ligger midt i mellem.

Det terapeutiske arbejde må netop tage sit

afsæt i patientens nuværende evne til at

rumme sine følelser og mentalt bearbejde

og forstå sig selv og sin virkelighed. I takt

med, at patienten finder sig til rette i en relation

præget af accept og lydhørhed, vil det

åbne op for en proces, hvor patienten kan

udvikle en bedre selvindsigt og selvregulering

– og mere fornuftsbaserede strategier.

HvaD er

Mentalisering?

”Mentalisering er evnen til implicit

og eksplicit at tolke sine egne og

andres handlinger som meningsfulde

ud fra intentionelle mentale

tilstande såsom relationelle behov,

følelser, motiver og personlige ønsker.

Mentalisering er nært forbundet

med affekt-regulring.”

Citat: Fonagy

indsigt & Udsyn

Mentalisering

Mentalisering – oM at forstå

og foranDre genneM unDersøgenDe Dialog

i arbejdet med at styrke patientens evne til at mentalisere - herunder at tænke,

tolke og handle mindre følelsesladet og mere velovervejet – er det vigtigt, at behandleren

selv praktiserer et godt eksempel og engagerer patienten i en dialog,

hvor forskellige perspektiver kan udforskes og mødes.

God mentalisering forudsætter en human grundholdning og tilgang, hvor ikke

mindst etikken er i fokus. I form af respekten for det andet menneske - og en vilje

til at lade det objektive berige af det subjektive.

Mentaliseringsfremmende holdninger og teknikker:

Vær åben og interesseret: Hvad har netop dette menneske at fortælle? Hvilken

livserfaring bærer patienten med sig, og hvilken opfattelse har patienten af sig selv

og sin omverden?

Vær tålmodig og vedholdende: Giv dig tid til at lære patienten at kende, før du

tænker i diagnose og problemløsning. Lyt og spørg ind, så du får indblik i, hvordan

patienten tænker, føler og reagerer.

Vær ikke skråsikker og bedrevidende: Brug ikke din faglighed til at markere, hvem

der ved bedst. Patienten har ikke brug for en ekspert, der har færdige svar på alt,

men skal støttes i en udviklingsproces, hvor svarene netop ikke er givet på forhånd.

Brug dig selv – uden at udlevere dig selv: Involver dig i samtalen og indbyd til

refleksion om det, patienten selv giver udtryk for. Hold igen med at inddrage egne

erfaringer; patienten har ikke brug for din private historie, men for at kunne spejle

sig i dig og de reaktioner, som fremkaldes under jeres samtale.

Hjælp ordene på vej: Støt patienten i at sætte ord på sit indre liv. Patientens kaotiske

følelser kan blokere for nyorientering, og derfor er det vigtigt at de bearbejdes.

Brug evt. musik, kunst eller fotos som indgang til at tale om følelserne.

Lyt mere end du taler: Behandlingen skal vise en vej ud af de problemer, patienten

har, men det er patienten selv, der skal gå vejen med de skridt og i det tempo, som

han eller hun formår. Patienten skal ikke overtage dit perspektiv, men gennem dialog

og refleksion øve sig i at nuancere sit eget – med støtte og opbakning fra dig.

Hold fokus på her og nu: Brug selve samtalen som redskab. Tal med patienten om,

hvordan relationen fungerer, og hvordan den ændrer sig undervejs. Har I en fælles

oplevelse, eller står I langt fra hinanden? Og hvorfor? Vær opmærksom på samtalens

”atmosfære”: Er den varm, kold eller lunken …? Reguler på ”temperaturen” ved

at være åben om, hvordan du oplever samtalen og de skift, der sker i den.

Vær tydelig: Målet er ikke, at du skal forstå patientens verden helt og fuldt eller

være enig i alt det, patienten siger og gør. Marker, at du lytter og på en afbalanceret

måde forholder dig til det, patienten siger. Reager når noget er utydeligt eller svært

at forstå - ikke ved at afvise, men ved at bede patienten om at uddybe og forklare.

tilbyd andre tolkningsmuligheder: Reager, hvis patienten udtrykker en meget

subjektiv og unuanceret opfattelse af sig selv eller af andres hensigter og motiver

(”Sådan er hun bare”, ”Sådan går det altid for mig” m.v.). Inviter til refleksion: Kan

der være andre tolkningsmuligheder? Har patienten svært ved selv at finde frem

til alternativer, så byd ind med mulige forklaringer – Kan det også være sådan, det

forholder sig?

Hjælp patienten med at udvikle nye strategier: Forhold jer til, hvad patienten plejer

at gøre for at håndtere vanskelige følelser og situationer. Giv inspiration til, hvad

patienten kan gøre i stedet for. Vær meget konkret og realistisk. Spørg patienten: Vil

det kunne fungere for dig? Afstem mulighederne med patientens nuværende evne til

at mentalisere.

Psykiatrien DeCeMber 2011

5


6

indsigt & Udsyn

opus-behandling i nordjylland

ny skizofrenibeHanDling

MeD CoMPutere og løbetøj

Psykiatrien i region nordjylland søsætter først i det nye år et

tilbud om opus-behandling til unge, som lige har fået stillet en

skizofrenidiagnose. opus er ikke et nyt behandlingstilbud i

Danmark, men har unikke rammer her i nordjylland – så det

har været ventetiden værd!

Af kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

- Rammerne for et Opus er eminent gode

her på Brandevej, så det har været værd

at vente på. Alting er placeret på samme

matrikel – fra den indledende Opus-udredning

til en eventuel indlæggelse på afdeling

S2 og den opfølgende behandling

ved det erfarne psykoseteam. På den måde

Psykiatrien DeCeMber 2011

kan vi bl.a. undgå at lave behandlingsafslutning

med dårlige overgange, hvor patienterne

skal gå fra instans til instans,

oplysninger går tabt, og patientens tilstand

forværres, fortæller den nyansatte

teamleder for Opus, Torben Østergaard

Christensen.

Torben blev uddannet psykolog i 1992 ved

Århus Universitet, og geografisk har Århus-området

været hans base i flere år. Her

har han arbejdet på universitetet, i retspsykiatrien

og lavet klinisk- og forskningsarbejde

ved Opus i Risskov. Hans Ph.d. fra

2007 var bl.a. baseret på en undersøgelse

af Opus-patienter. Så Torben har en masse

gode erfaringer med i rygsækken.

Vi er forpligtet

- Det, som jeg synes bliver rigtig spændende

ved dette arbejdssted, er, at vi har så

gode ramme for at give patienterne et godt

tilbud. Det er simpelthen en fornøjelse, lyder

det fra Torben.

- Vi skal have et højt fagligt niveau, og noget

af det, vi skal arbejde med, er integration

af medicin, samtale, computere og løbetøj,

siger Torben smilende, og forklarer:

Det skal forstås på den måde, at medicinen

stabiliserer patientens tilstand, hvilket er


Definition af oPus

Opus stammer fra latin og betyder

værk eller arbejde. Udtrykket anvendes

inden for musikkens verden

som en betegnelse for de musikstykker,

der indgår i en komponists

samlede værker.

Navnet Opus er valgt for at afspejle

et ønske om samspil mellem de forskellige

parter, der er involveret i

behandlingen af og støtten til unge

med skizofreni. Mere konkret refererer

Opus til en tidlig opsporing

og behandling af unge voksne med

skizofreni. Derfor er det fulde navn

for tilbuddet også Opus – team for

unge med skizofreni.

en vigtig forudsætning for al den øvrige

behandling, fx samtalebehandlingen der i

Opus vil fokusere på sygdomshåndtering

og problemløsning.

- Da en kombination af medicinbivirkninger

og dårlig livsstil for mange patienter

resulterer i både ringe livskvalitet, fysiske

sygdomme og alt for tidlig død, er vi også

nødt til at forholde os til det. Jeg vil sige, at

vi er forpligtede - ikke mindst fordi vi møder

patienten tidligt i sygdomsforløbet og

derfor kan være med til, at han/hun ikke

udvikler unødvendige fysiske og psykiske

lidelser. Derfor er det også vigtigt, at vi har

en fysisk handlingsdel knyttet til behandlingen,

samtale gør det ikke alene.

Handlingsdelen skal eksempelvis bestå i,

at patienter og personale i fællesskab laver

mad og dyrker motion - fx en løbegruppe

eller en gruppe, der tager i motionscenter.

Torben forklarer, at det i begyndelsen er

vigtigt med en ydre motivation, der kan

medvirke til, at man kommer i gang og får

noget erfaring, men med tiden skulle det

så gerne munde ud i, at patienten gør det

af sig selv, simpelthen fordi han/hun synes

det er sjovt og meningsfyldt.

OPUs i kOrte Vendinger

Patientprofil:

Patienterne skal opfylde følgende tre

kriterier, for at kunne indgå i en Opusbehandling:

1. ICD-10 (diagnosesystemets

kriterier for skizofreni)

2. Alder 18-35 år

3. Må ikke have modtaget antipsyko-

tisk behandling, i skizofreni rele

vant-doser i mere end tre måneder.

Formål:

Formålet med Opus-behandlingen er

at hjælpe patienten til bedst muligt,

at kunne håndtere sin ny tilstødte

sygdom, herunder ikke mindst at reducere

risikoen for, at sygdommen får

kronisk forløb.

Computer læringsværksted

Forskning har vist, at en af de mest afgørende

faktorer for, at personer med skizofreni

kan have svært ved at komme sig,

ikke får uddannelse eller kommer i gang

med arbejde er, at de har problemer med

deres kognitive funktioner. Problemer der

konkret viser sig som koncentrationsvanskeligheder

og besvær med at huske, lære

og planlægge.

- Det er dog muligt at træne og forbedre de

kognitive funktioner, viser ny forskning.

Så det er noget, vi gør til en del af vores

tilbud. Vi opretter et læringsværksted – et

rum fyldt med computere, hvor patienterne

via specielle programmer og i trygge

og pædagogisk tilrettelagte rammer kan

træne bl.a. koncentrationen og hukommelsen,

fortæller Torben.

Casemanageren

Alle Opus-patienter får tilknyttet en såkaldt

casemanager, som i samarbejde med

patienten skal følge og dække behandlingsbehovet

samt koordinere forskellige

behandlingstilbud i og uden for Opus.

Desuden skal casemanageren, med patientens

samtykke, have kontakt med pa-

indsigt & Udsyn

opus-behandling i nordjylland

Optageområde:

Tilbuddet retter sig til Aalborg, Rebild,

Vesthimmerland og Mariagerfjord

Kommune – altså Afdelings Syds

optageområde.

Behandlingskapacitet:

Der skal løbende være 50 patientforløb

i gang.

Opus-forløb:

En Opus-behandling består af følgende

4 faser

1. fase – Forsamtale

2. fase – Intensiv fase

3. fase – Stabil fase

4. fase – Afslutningsfase

som behandlingen tilrettelægges efter.

tientens pårørende og rådgive disse med,

hvorledes de bedst muligt støtter deres

syge familiemedlem. Casemanageren skal

også oplyse patienter og pårørende om

Opus’ tilbud om psykoedukation - det vil

sige undervisning i, hvad skizofreni er, og

hvordan det bedst behandles/håndteres,

til begge parter.

Mærkbar forskel

Der er lavet dansk forskning i Opus-

behandling kontra standard psykiatrisk

behandling, og tegnene er tydelige. Patienter,

der modtager Opus-behandling, er

mærkbart bedre på næsten alle parametre,

man kan måle på. Men efter endt behandling

kommer de to gruppe til at ligne hinanden

mere og mere.

- Jeg tror, at de gode rammer, vi har her i

Nordjylland, samt integrationen af de forskellige

behandlingsformer, kan være med

til at rette op på den kedelige tendens. Vi

skal tilbyde Danmarks bedste Opus-behandling,

slutter Torben optimistisk.

Psykiatrien DeCeMber 2011

7


8

indsigt & Udsyn

rengøringen på aPs - en del af Psykiatrien

Psykiatrien DeCeMber 2011

arbejDsbelastning

soM en elitesolDat

Det er den hverdag, der tit og ofte møder

en rengøringsassistent. udover rengøringen

skal man være omstillingsparat, robust og

hurtig til at reagere. Det er altså ikke ”bare”

et rengøringsjob. i maj blev denne modstandsdygtige

gruppe medarbejdere en del af

Psykiatrien på aPs.

Af kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

Rengøringen på APS overgik den 1. maj

2011 fra det private selskab ISS til Psykiatrien.

Vi har således fået en ny faggruppe

på APS og flere nye kolleger. Indsigt og

Udsyn har talt med to medarbejdere og

rengøringsledelsen om, hvordan skiftet

har været, samt hvordan Psykiatrien er

som arbejdsplads set med deres øjne.

to tilfredse medarbejdere

Helle blev ansat den 01-05-2011 og har

således ikke prøvet at arbejde under ISS,

men hun har dog 21 års erfaring i rengøringsfaget.

Inge har været ansat hos ISS

siden 2002 og overgik til Psykiatrien i maj

2011. Inge startede som afløser, men har

arbejdet her lige siden.

Hvordan er psykiatrien som arbejdsplads?

Helle: - Jeg kan godt lide at være her i Psykiatrien.

Mit arbejdsområde er på patientafsnittet

E1 (Retspsykiatrien). Jeg er tryg

ved at arbejde der og har en god relation

til det øvrige personale, samt patienterne.

Men selvfølgelig skal man udvise agtpågivenhed.

Inge: - Jeg er også rigtig glad for at være

her, og jeg synes, der er sket rigtig mange

positive ting, siden Psykiatrien har overtaget

rengøringen på APS. Vores arbejdsområder

er blevet mere sammenhængende,

hvilket letter arbejdspresset, så vi nu har

større overskud til at hjælpe hinanden og

sætte patienterne i centrum.

Hvordan adskiller arbejdet i

Psykiatrien sig fra andre steder?

Helle: - Jeg har tidligere arbejdet på et gymnasium,

og der har jeg flere gange oplevet

et frygteligt svineri. Det har jeg ikke været

udsat for her. Noget andet, der adskiller

denne arbejdsplads fra mine tidligere, er,

at vi er gode til at hjælpe hinanden, og hvis

der er noget, så bliver der altid taget hånd

om det. Jeg har også et rigtig godt samarbejde

med afdelingspersonalet.

Inge: - Nu har jeg som sagt kun arbejdet i

her i Psykiatrien i rengøringsregi. Men det,

jeg synes, er kendetegnende for arbejdet, er,

at vi altid bliver taget godt imod på de forskellige

afdelinger, og vi har et godt samarbejde

med det øvrige personale. Inden

overgangen, var jeg naturligvis spændt på,

hvilke forandringer det ville indebære - Jeg

er ikke blevet skuffet!

kan du se dig selv være

ansat i Psykiatrien om 5 år?

- Vi har ikke i sinde at stoppe, lyder det i

kor fra Inge og Helle.

Inge: - Jeg har det godt her. Det giver tryghed,

at vi har et fast arbejdsområde og en

fast base. Tidligere havde vi store områder,

færre hænder til at udføre arbejdet og hele

tiden udskiftning blandt kolleger. Og derudover

havde vi altid en fyring hængende


indsigt & Udsyn

rengøringen på aPs - en del af Psykiatrien

Helle og Inge - to medarbejdere der er glade for at arbejde i Psykiatrien. Bodil og Rikke vil arbejde med psykiatriens værdier.

over hovedet. Så det var ikke ligefrem noget,

der skabte en masse arbejdsglæde. I dag

er døren ind til Bodil og Rikke altid åben.

Helle: - Jeg har det sådan, at efter jeg har

fået dette job, så er jeg mere glad for at stå

op om morgenen.

Ledelse med uddannelse for øje

Rengøringsledelsen består af rengøringschef

Bodil Damsgård Jørgensen, som har

været ansat i Psykiatrien siden 01-04-2010,

hvor hun begyndte som rengøringschef

i Brønderslev. Hun suppleres af souschef

Rikke Brøndlund Christensen, der har været

ansat siden 01-07-2011.

Forskellige udgangspunkter

Bodil: - Det er ikke helt nyt, at Psykiatrien

selv står for rengøringen. På BPS har rengøring

altid været i Psykiatriens regi. Men

det er dog heller ikke hele regionen, vi servicere.

I Frederikshavn, Hjørring og Thy-

Mors køber vi ydelsen udefra.

- Overordnet set er det altså to afdelinger

BPS og APS med hver deres kulturer. På

BPS er rengøringspersonalet en naturlig

del af hele personalet på tværs af faggrupper.

De er godt integreret og ved, hvad der

foregår, da de sidder med til første del af

morgenmøderne og deltager i konflikthåndteringskurser

på lige fod med det

øvrige personale. Der er stort set ingen

udskiftning, så der er tale om et erfarent

og veluuddannet personale. Vi har nemlig

brugt en del tid og energi på at uddanne

personalet, samt holde interne kurser i

blandt andet ’kommunikation og samarbejde’.

APS derimod er en ung organisation

med mange nye medarbejdere. Her er

vi i gang med at opbygge en ny kultur. Vi er

i færd med at uddanne fire virksomhedsserviceassistenter

og en rengøringstekniker.

Rikke: - Som rengøringspersonale har vi

ikke automatisk en faglig baggrund inden

for psykiatri. Vi har derfor selv taget initiativ

til, med hjælp fra E1, at afholde internt

oplæg i sygdomsforståelse. Derudover begynder

vi ligeledes kurser i det nye år i ’kommunikation

og samarbejde’ for at klæde vores

personale bedre på til opgaveløsningen.

Rengøringspersonalet trækker sig altid i en

konfliktrelateret situation - men det at have

forståelse for, hvorfor patienterne eksempelvis

reagere, som de gør, giver rengøringspersonalet

en bedre robusthed.

- Rengøringspersonalet lægger mærke til

mange ting, så derfor kunne det være givende

for patienterne, at vi får skabt et

godt samarbejde med det øvrige personale

på APS. Vi kan eksempelvis være med til at

afværge hændelser, når vi fx finder gemte

tabletter og glasskår. Ligeledes kan vi, via

kommunikation med det øvrige personale,

mindske smittefaren ved fx virus.

Psykiatrien som arbejdsplads

Rikke: - Det at blive en del af regionen betyder,

at vi har andre muligheder. Vi kan

tilbyde mere stabilitet, skabe ejerskab og

faglighed for vores medarbejdere – hvilket

betyder meget i rengøringsafdelingen. Jeg

synes Psykiatrien har nogle gode værdier,

og dem vil Bodil og jeg gøre vores bedste

for, at efterleve.

Bodil fortsætter: - Noget af det, jeg vægter

højt, er som før nævnt faglighed ikke

kun for at gøre rent på en professionelle

måde, men også for at give medarbejderne

de rigtige værktøjer og teknikker til at udføre

arbejdet mest ergonomisk korrekt.

Rikke og jeg vil skabe respekt og stolthed

i rengøringsafdelingen og tror på, at vi

der igennem kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø,

hvilket giver arbejdsglæde og

overskud i dagligdagen.

Rikke: - Vi arbejder med synlig rengøring.

Det vil sige, vi er på arbejde på samme tid

som alle andre. Med ordsproget der er ingen

fælles forståelse, kun grader af misforståelser

er vi med til at mindske disse misforståelser

ved synlighed, åbenhed og dialog.

Har du ris eller ros til rengøringsafdelingen

kan du sende dem en mail

på ren-psyk@rn.dk

Her kan du også bestille rengøring,

der ligger ud over den daglige rengøring

- hvis der fx har været håndværkere.

Af hensyn til planlægningen

vil de gerne have besked senest

tre hverdage forinden.

Psykiatrien DeCeMber 2011

9


oPslagstavlen

Rikke Ravn, Hanne Andersen,

Janni Carlsen, Pernille Jensen

og Frank Flindt Hansen.

En hjælpende hånd

Har du svært med at få enderne til at nå

sammen i den travle tid, eller har du bare

smag for gode sager, så tilbyder kantinen

på APS og BPS, at du kan købe småkagedej

til brunkager og specier med mandler.

1 rulle med 500 g. dej koster 25 kr.

Salget starter den 5. december og så

længe kager haves. Bon appetit!

Fem Friske

Forbilleder

børne- og Ungdomspsykiatrien

stillede op med fem

deltager i dette års Fjordmaraton

i Aalborg den 4.

september 2011. ikke nok

med at de havde en god

dag i det gode vejr – de

fik også vist Psykiatriens

flag. de fem medarbejdere

havde nemlig fået

sponseret en løbetrøje

fra deres ledelse.

måske dette kan være et

initiativ, der kan inspirerer

andre i Psykiatrien 6

Dadelkage

10 personer

ingredienser

150 gr. dadler u/sten

2 ½ dl. kogende vand

150 gr. margarine

200 gr. lys farin (kan erstattes med halv

melis og halv brun farin)

1 æg

250 gr. mel

½ tsk. salt

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. natron

1 tsk. bagepulver

100 gr. valnødder

Fremgangsmåde

1. Overhæld dadlerne med vand og lad

dem stå til de er bløde

2. Hak dadlerne med en kniv (gem vandet)

3. Hak valnødderne groft med en kniv

4. Margarine og farin røres godt sammen,

men skal ikke piskes luftigt!!

5. Æg tilsættes og røres godt.

6. Mel, salt, vanilje, natron, bagepulver og

valnødder blandes og røres skiftevis i

kagen sammen med dadler og vandet

7. Dejen hældes i en smurt springform

8. Bages ved 180 ºC i 1¼ - 1½ time. Pas

på at den ikke bliver for mørk

9. Test om kagen er færdigbagt ved at prikke

i midten med en strikkepind/knivspids.

Hvis ikke der hænger dej ved er den færdig

10. Serveres med flødeskum til.

nu skulle Det være ganske vist

Efter at have ligget stille i en længere periode er planlægningsarbejdet

vedr. etablering af et fælles køkken mellem Region Nordjylland

og Brønderslev Kommune genoptaget. Den endelige organisering

og struktur er endnu ikke helt på plads, men det ligger fast, at

samarbejdet skal indgås i form af et interessentskab. Hele psykiatriens

køkkenorganisation, dvs. begge køkkener i Aalborg og køkkenet i

Brønderslev skal indgå i det nye fælles køkken, som skal levere mad til

hele psykiatrien og til plejecentrene i Brønderslev Kommune. Der skal

fortsat produceres mad i både Aalborg og Brønderslev.

Der er nedsat en styregruppe og fire arbejdsgrupper med repræsentanter

fra både Psykiatrien og Brønderslev Kommune. Byggesagkyndige, jurister,

revisorer m.fl. hjælper arbejdsgrupperne med planlægningsarbejdet, der

skal godkendes af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse inden etablering

af det nye fælles køkken påbegyndes. Om alt går vel forventes det, at

det nye køkken er klar omkring sommerferien 2012 - der skal dog allerede

leveres mad til nogle af kommunens plejecentre fra den 1. april 2012.


HVOr staMMer den danske JUL Fra?

Det er nu tid til hygge og julebag. Hjemmet skal pyntes op

med juletræ og kravlenisser. Men hvor stammer julen fra?

Julen var oprindelig en midvinterfest, som den kristne kirke

overtog og ændrede til en fest for Jesu fødsel. Den oldnordiske

jul blev fejret i januar og den sydlandske fest for sol

invictus - den uovervundne sol (gud) - den 25. december,

hvorfor den kristne jul blev lagt samtidig.

Efter tysk og nordisk skik begyndte festen aftenen før, vi i

dag fejrer jul i Danmark. I virkeligheden var der tale om en

vågenat (vigilie) fra katolicismens dage, hvor man sammen

ventede på, at det skulle blive midnat, hvorefter man havde

messe på tidspunktet for Jesu fødsel.

Det ældste kendte vidnesbyrd om julefester i Norden er fra

cirka år 900. Her nævnes den norske konge Harald Hårfager

og sønnen Hakon den Gode (Norges første kristne konge)

i forbindelse med julen. Hakon den Gode er i denne sammenhæng

kendt som kongen, der påbød nordmændene, at

de skulle ”holde jul på samme tid som kristne mænd” (den

førkristne nordiske jul lå tidligere på et andet tidspunkt).

Den oldnordiske julefests karakter fremgår af udtrykket

”at drikke jul”.

Gennem århundreder har

den kirkelige ”juleopfattelse”

kæmpet mod den

verdslige eller folkelige opfattelse.

Moderne tanker

har præget julens udvikling

gennem tiden, således at

mange skikke løbende er blevet

en del af julen.

Redaktionen

ønsker alle en

glædelig jul

samt et godt og

lykkebringende

nytår!

Traditionen stammer fra den keltiske

folketro, hvor misteltenen beskyttede

mod onde ånder. I det 18. århundrede

i England opstod juleskikken at tillade

en mand at kysse en kvinde, der befandt

sig under en ophængt mistelten.

Denne tradition kom til Danmark

i slutningen af det 19. århundrede.

HVID JUL I DANMARK

Ved en landsdækkende hvid jul

forstås normalt at mere end 90%

af Danmark er dækket af sne den

24. december om eftermiddagen.

Men ikke kun med et drys af sne

eller blot med rim på jorden. Snedybden

skal være mere end en ½

cm. Julesneen eller noget af julesneen

kan godt være faldet op til

mange dage i forvejen.

Med denne definition af hvid jul

har der kun været 7 tilfælde siden

1900 i Danmark. Statistisk set går

der således i gennemsnit 14 år imellem

de hvide jule. Den sidste var i

1995, så ifølge statistikkerne må vi

vente nogle år endnu...


12

indsigt & Udsyn

selvmordsforebyggelse

styrket inDsats

for unge

selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvskadende adfærd

er altiD tegn på, at noget er galt! Center for selvmordsforebyggelse

har fået midler til at styrke indsatsen

for børn og unge under 20 år med selvmordsadfærd.

Psykolog Louise Gryde Rasmussen - Forhåbentlig kan øget fokus

være med til at aflive nogle af alle de myter der er på området, og

som ofte er en barriere for hjælp.

Psykiatrien DeCeMber 2011

Af kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

Selvmordskurven er heldigvis nedadgående

i Danmark. I 2008 blev der registreret

626 selvmord, hvilket stadig svarer til

næsten to selvmord om dagen - langt flere

end der dør eksempelvis i trafikken. Billedet

vender dog, hvis vi ser nærmere på de

unge. I de seneste år er der registreret en

stigning i antallet af unge, der vælger selvmord

som løsning på deres problemer.

Men ét er det fuldbyrdede selvmord, som

er en definitiv afslutning på livet. Lige så

tankevækkende er det, at man regner med,

at der er omkring 10.000 selvmordsforsøg

i Danmark hvert år.

Det er ikke mindst en frygtelig oplevelse

for den, der forsøger at tage livet af sig, men

også for de mange pårørende. De unge under

20 år er markant repræsenteret i statistikken

for selvmordsforsøg, og det lader

til at tendensen er stigende. Mange unge

med selvmordtanker føler ikke, at de kan

overskue hverdagen. De er kede af det – de

oplever, at de står alene med deres problemer,

og de mangler håb og tro på, at tingene

kan ændre sig.

Forebyggelse er livsvigtig

Center for Selvmordsforebyggelse har via

satspuljemidlerne fået midler til at styrke

den selvmordsforbyggende indsats for

børn og unge under 20 år, der har forsøg

selvmord eller har vedvarende selvmordstanker.

Projektet begyndte i 2009 og løber

i første omgang til 2013. Der er dog efterfølgende

mulighed for, at det kan blive et

permanent tilbud. Projektet er organisatorisk

forankret i Center for Selvmordsforebyggelse,

men foregår i samarbejde

med Børne- og Ungdomspsykiatrien samt

kommunerne i Region Nordjylland.

Ud over den styrkede indsats giver midlerne

mulighed for at tilbyde undervisning

til nøglepersoner i regionens kommuner.

Altså personer som i dagligdagen kommer

i kontakt med selvmordstruede unge. Det

er vigtigt at sikre optimal og hurtig hjælp

i sådanne situationer, samt at alle kender

deres funktion og ansvar.


Satsmidler giver således mulighed for at

forbedre tilbuddene til unge, samtidig

med at der bliver etableret et organiseret

og effektivt samarbejde omkring indsatsen.

Fjern belastningen

- Mange unge, der forsøger selvmord, har

psykosociale vanskeligheder. De befinder

sig i en krise, hvor de aktuelle belastninger

overskrider deres personlige og ikke

mindst omgivelsernes ressourcer. Når man

arbejder med selvmordstruede unge, er det

afgørende hurtigst muligt at identificere,

om der er tale om svækkede ressourcer hos

den unge fx bagvedliggende psykopatologi

og ikke mindst, i hvilken grad der er tale

om belastning eller manglefuld støtte på

den sociale akse. Kimen i den selvmordsforebyggende

indsats bliver i samarbejde

med den unge og netværket at få fjernet

akut belastning og tilført ressourcer. Psykologisk

behandling kan aldrig stå alene,

når det handler om selvmordstruede børn

og unge. Netop derfor er samarbejde på

tvært at sektorgrænserne essentielt, forklarer

psykolog Louise Gryde Rasmussen,

der sidder med Ungeindsatsen i Region

Nordjylland.

Formålet med indsatsen er at styrke behandlingstilbuddet

over for unge, der

har forsøgt selvmord eller har vedvarende

selvmordstanker. Center for selvmordsforebyggelse

har internt etableret et målrettet

tilbud bestående af gruppeforløb til

både de unge patienter og deres pårørende.

Unge gruppen, hvori der bl.a. gives psykoedukation

og arbejdes med færdighedstræning,

fungerer som et supplerende tilbud

til den individuelle behandling og har hidtil

kørt med stor succes. Centeret afholder

sideløbende hermed nøglepersonsundervisning

samt temadage for kommunale

medarbejdere, der i det daglige møder selvmordstruede

børn og unge.

- Kommunerne har ind til videre vist

stor interesse for tilbuddet og flere har

antydet, at de har manglet det. Det vil i

fremtiden være en force for både centeret,

kommunerne og ikke mindst de unge, at

der bliver skabt en grundlæggende kompetence

inden for området samt mere effektive

arbejdsgange. Mit håbet er, at et

tæt samarbejde med fx etablering af kommunale

kontaktpersonordninger i fremtiden

vil gøre det muligt at der kan arbejdes

mere parallelt i de enkelte sager og at kommunerne

med øget egen kompetence vil

kunne sætte ind med støtte og aflastning,

siger Louise.

Fordele kontra udfordringer

Louise oplever, at en af de største fordele

ved Ungeindsatsen er, at der bliver skabt

øget fokus på problematikken om unge og

selvmord.

- Øget viden aftabuiserer og modvirker den

berøringsangst, der ofte giver anledning til

for hurtig viderevisitering og hermed forsinkelse

af hjælpen. Forhåbentlig kan det

øgede fokus og kendskab være med til at

aflive nogle af alle de myter, der er på området

og som ofte bliver barriere for hjælpen.

- Når man forsøger at begå selvmord,

er der vitterligt noget galt. Det er ikke bare

et forsøg på at skabe opmærksomhed, og

ja de der forsøger det, taler også om det. 1

ud af 10, der forsøger selvmord, ender på

et eller andet tidspunkt med at lykkes med

Center for Selvmordsforebyggelse

er et specialambulatorium på afdeling

SYD, som behandler mennesker,

der har forsøgt selvmord eller

har vedvarende selvmordstanker.

De tager sig af de sager, hvor selvmordsproblematikken

er fremtrædende

og kompleks, og hvor foranstaltninger

i primærsektor ikke

er tilstrækkelige. Centret yder også

hjælp og støtte til pårørende og efterladte

- samt tilbyder rådgivning,

undervisning og supervision til

sundhedspersonale mm.

indsigt & Udsyn

selvmordsforebyggelse

13

det, fortæller Louise.

Hun fortsætter:

- En af de største udfordringer, jeg pt. sidder

med, er, at idealet ikke helt står mål

med ressourcerne. Ungeindsatsen er en

udløber af en lignende indsats i Odense,

men her har man arbejdet med opgaverne i

en årrække og er nået rigtig langt med det

kommunale samarbejde og ikke mindst

det interne behandlingstilbud. Vi kan blot

lade os inspirere og bestræbe os på at lære

mest muligt at deres erfaringer.

- Jeg håber virkeligt, at Ungeindsatsen bliver

gjort permanent. Det er en indsats, der

griber ind på flere områder og niveauer.

Og alt i alt er med til at skabe et styrket

tilbud til unge med selvmordsadfærd og

pårørende. Det er en vigtig indsats, og vi

har allerede nu fornemmelse af, at den har

en effekt.

statistik

Køns/aldersfordelingen på henviste

– 2010

I 2009 blev der henvist 207 patienter

I 2010 blev der henvist 235 patienter

Aldersgr. Kvinder Mænd I alt

0-19 år 16% 5% 21%

20-39 år 28% 22% 50%

40-59 år 14% 10% 24%

60-64 år 2% 1% 3%

+65 år 1% 1% 2%

I alt 61% 39% 100%

Forholdet mellem selvmordsforsøg

og selvmord

Unge: ca. 200-300 selvmordsforsøg

pr. fuldførte selvmord

Befolkningen generelt: 9-15 selvmordsforsøg

pr fuldførte selvmord

Ældre (


14

indsigt & Udsyn

landskampagnen en af os

Psykiatrien DeCeMber 2011

HjernesPinD

for alle Pengene

»Der er større variation i en chimpanseflok, end der er på alle

os mennesker«, dette var blot en af de spektakulære oplysninger,

som HjeneMadsen kunne fortælle til nordjyllands startskud

til kampagnen en af os. ud over HjerneMadsen, havde

vi også besøg af prominente personligheder som napoleon,

Cleopatra og ikke mindst jesus… i teaterstykket s(P)inD.

Af kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

Den 3. november skød Nordjylland for

alvor landskampagnen EN AF OS i gang

på Vendebohus i Hjørring. Det var en storslået

aften med en masse glade og entusiastiske

fremmødte. Og ikke færre end 460

havde valgt at rive en aften ud af kalenderen

og tilbringe den sammen med EN AF

OS, SkyggeScenen og HjerneMadsen.

500.00 danskere er ramt af psykisk

sygdom

Regionsrådsformand Ulla Astman åbnede

arrangementet og talte om, hvor store

konsekvenser det har at leve med en psykisk

sygdom, bl.a. på grund af omgivelsernes

uvidenhed som ofte resultere i udelukkelse

eller en kold skulder. Og netop dette

er dét, som landskampagnen EN AF OS

har til formål at ændre på.


- I Region Nordjylland skal vi, gennem

kampagnen, være med til at sætte punktum

for diskrimination og udelukkelse af

mennesker, der har eller har haft en psykisk

sygdom. Vi skal gøre det nemmere for

den enkelte, med psykisk sygdom, at leve

et fuldt og godt liv som en ligeværdig del

af samfundet. Vi skal arbejde for, at alle i

Region Nordjylland er og skal føle sig som

EN AF OS, fortæller Ulla.

- 500.000 danskere er i dag ramt af en psykisk

sygdom. Frygt og fordomme kan få

den ramte til selv at benægte og skjule sine

symptomer og problemer, til skade for tidlig

diagnostik og effektiv behandling. En

undersøgelse viser, at 85% af befolkningen

mener, at fysisk sygdom er mere acceptabelt

end psykisk sygdom. Det vidner om,

hvorfor sådan en kampagne er så utrolig

vigtig, men også hvilke udfordringer vi

står over for, og ikke mindst hvad mange

af de ramte er oppe imod.

S(P)IND

En bombe var blevet anbragt i teatret – en

ordbombe, som skulle bryde tavsheden.

Og det var netop, hvad teaterstykket S(P)-

IND gjorde.

Stykket er blevet til på baggrund af interviews

med en patient, en pårørende, en

overlæge, en praktiserende læge, en politibetjent,

en psykiatridirektør og en po-

litiker. Altså de personer der er med til at

udgøre ”psykiatriens net”.

På utrolig spændende vis anskueliggør

S(P)IND, hvordan de med forskellige øjne

ser det at være spundet ind i den virkelighed,

de sammen er en del af. Alle vil de

patientens bedste, men de har hver deres

udfordringer at kæmpe med for at få det

hele til at gå op.

Stykket blev spillet af både professionelle

og amatørskuespillere, og tidligere patienter.

De indgik i et eminent samspil, som

på fornemste vis fik sat en masse tanker

i gang.

Medvirkende er Ebbe Trenskow, Lise Lotte

Hermann, Marie Vibe, Per Iversen, Stefan

Jacobsen og en lyserød elefant. S(P)IND er

skrevet og instrueret af Marie Vibe.

Hjernespind

Læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen

samlede op på trådende fra S(P)IND og

spandt sit eget foredrag ud fra overskriften

’Menneskehjernen og virkeligheden’.

- Jeg har sjældent set det så klart fortalt.

Det var imponerende og spændende, sagde

han anerkendende om formidlingsteatret.

På humoristisk vis og på et niveau, som

alle kunne være med, fortale Peter om

hjernens udvikling. Fra fladormen, som

åbenbart er det mindst intelligente dyr,

til det øverste af ranglisten – mennesket.

indsigt & Udsyn

landskampagnen en af os

15

Han forklaret det ud fra en bilvask metafor,

hvor der gradvis kommer flere og flere

elementer ovenpå.

- Hjernen arbejder med, hvad der svarer til

15 watt. Men det er kun en lille del af, hvad

der sker i hjernen, vi ved noget om. Hjernen

skaber en virkelighed på baggrund af

sanseindtryk. Det vil altså sige, at hjernen

digter en historie ud fra sanseindtrykkene,

og det er det, vi oplever som vores virkelighed.

– Personer med en psykose har en

usikker virkelighedsopfattelse.

- Vi bliver bombarderet med sanseindtryk

hele tiden, men kun få af dem når ind i

vores bevidsthed. Faktisk kan vi have tre

fulde tankespor kørende på en gang. Hvad

det er for nogle sanseindtryk, der når frem

til vores bevidsthed, har indflydelse på,

hvem vi er.

- Hele menneskeheden stammer fra

samme afrikanske stamfader, så vi ligner

hinanden. Faktisk er der større variation

i en chimpanseflok, end der er på alle os

mennesker. Vi er én familien, og familien

er ved at finde sammen igen. Det er

de samme ting, vi interesserer os for, de

samme kendte personer, vi følger, og den

samme it-teknologi, vi anvender. Derfor er

alle EN AF OS, slutter Peter.

Psykiatrien DeCeMber 2011


16

indsigt & Udsyn

lederseminar i rebild bakker

Psykiatrien DeCeMber 2011

- vi Har en vigtig

oPgave i vente

sådan lyder ordene fra kontorchef susanne jensen, som

var en af oplægsholderne til dette års lederseminar i

rebild. omdrejningspunktet var Psykiatriplanen,

som blev diskuteret på kryds og på tværs.


Af kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

En flot og solbeskinnet tirsdag sidst i oktober

mødtes alle ledere i Psykiatrien til et lederseminar

i Rebild Bakker. De var samlet

for at diskutere et tillæg til Psykiatriplanen

for Region Nordjylland i forbindelse med

den nye sundhedsplan. Og ikke færre end

84 var mødt op for at deltage i drøftelserne.

Dagen bød både på såvel oplæg som gruppearbejde.

det generelle billede af sundhedsområdet

Sundhedsdirektør i Region Nordjylland

Jens Winther Jensen var indbudt til at tale

i generelle vendinger om de største udfordringer

på sundhedsområdet.

- Værdierne for sundhedsvæsnet er under et

enormt pres på grund af blandt andet økonomien.

Og netop økonomien spiller en

central rolle, da den danner grundlag for

stort set alt andet. I fremtiden vil vi opleve

et kæmpe pres på de offentlige finanser,

men noget tyder på, at sundhed er et af de

områder, der bliver forfordelt.

- Demografien har også en del af ansvaret.

Flere skal have behandling for de samme

ressourcer, og samtidig er der en øget forventning

om at få den bedste og nyeste behandling.

Dette er en kæmpe udfordring.

Når folk selv kan betale, vælger de privathospitaler,

hvor de kan få netop den behandling.

Og så kan det ende med, at vi får

et B-sundhedsvæset.

- Et andet område, vi er pressede på, er kvaliteten.

Overordnet set har vi en god kvalitet,

men der er en del variation i den kliniske

behandling, som vi ikke har styr på.

Det er vigtigt, at vi får diskuteret og gjort

opmærksom på, når der er noget, vi ikke er

helt sikker på virker – både med hinanden,

men også med patienterne. Kvaliteten i den

behandling, man modtager, kan også variere,

og det er heller ikke hensigtsmæssigt.

Patienter med medbestemmelser

- Jeg ser det som en af fremtidens opgaver

at oplyse patienterne om deres muligheder,

så de på et oplyst grundlag selv kan træffe

deres valg. Læger, sygeplejerske mm. skal

således oplyse om, hvilke muligheder der er

- og så er det op til patienten selv at vælge.

Det skal også være muligt at takke nej, forklarer

Jens.

Udfordringer i Psykiatrien

Der blev også diskuteret emner, der var

mere konkrete i forhold til Psykiatrien

lederseminaret. Kontorchef Susanne Jensen

holdte oplæg om processen for at udarbejde

et tillæg til psykiatriplanen. Hun

kom blandt andet ind på de ti anbefalinger,

der er i den nuværende Psykiatriplan,

og hvilke udfordringer vi står over for.

- Fremtiden kræver, at vi yder mere behandling

for pengene, at vi tilbyder bedre

behandling for de samme ressourcer, og

at behandlingen pr. forløb bliver billigere,

redegjorde Susanne. Og kravene er de sammen.

Så vi har en vigtig opgave i vente.

Psykiatriens udfordringer kan samles i syv

overskrifter:

1. Flere borgere i behandling

2. Specialeplanlægning

indsigt & Udsyn

lederseminar i rebild bakker

3. Faglig udvikling

4. Opfylde patientrettigheder

5. Styrke forskning

6. Politiske udfordringer

7. Ressourcer og faglighed

input til Psykiatriplan

Efter de spændende oplæg blev vi inddelt

i fem grupper med hvert vores fokusområder

i forhold til de seks værdier for

sundhedsvæsnet, som danner grundlag

for strategi for sundhedsområdet 2014 i

Region Nordjylland. Vi havde til opgave

at udpege målsætninger og indsatser

til Psykiatriplanen. Vi startede med at

brainstorme og bevægede os i retningen

af at blive mere og mere konkrete.

Alle konklusionerne fra dagen blev

samlet, og efterfølgende vil der foregå

en administrativ proces, der følger og

omdanner disse forslag til et tillæg til

Psykiatriplanen. Deltagere fra lederseminaret

vil blive indkaldt ad hoc som

forstrækning.

sunDHeDsPlan

En Sundhedsplan er en samling af en regions planlægningsarbejde på

sundhedsområdet.

I hver valgperiode udarbejder RegionNordjylland en Sundhedsplan.

Sundhedsplanen består af en række delplaner – heriblandt psykiatriplanen.

PsykiatriPlan

Psykiatriplanen er vedtaget for en længere planperiode – fra 2008-2015.

Der skal blot laves et tillæg til Psykiatriplanen, således at nye værdier, mål og

indsatsområder i Sundhedsplanen indarbejdes.

Det overordnede formål med psykiatriplanen er at opstille rammerne for

Psykiatriens udvikling frem mod 2015.

Danske Regioners seks værdier for sundhedsvæsnet danner grundlag for de

enkelte delplaner, som tilsammen udgør Sundhedsplanen.

1. Patientsikkerhed – Behandlingen skal være sikker for patienten

2. Effekt – Patienten skal havde den behandling, der virker bedst

3. Patientfokus – Patienten og de pårørende skal være i fokus og inddrages

4. Rettidighed – Behandlingen skal foregå til rette tid

5. Omkostningseffektivitet – Samfundet skal have mest mulig sundhed for pengene

6. Lighed – Der skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere

Ud over de seks værdier peger psykiatriledelsen på yderligere to fokusområder

7. Klinisk forskning og Universitetshospital

8. Ambulant behandling

17

Psykiatrien DeCeMber 2010


18

indsigt & Udsyn

top-moderne!

oPtiMale raMMer for De

ælDste Psykiatriske Patienter

Gerontopsykiatrisk afdeling er flyttet ind i nye, flotte og større

omgivelser på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Antallet

af sengepladser er næsten fordoblet, fra nytår udvides målgruppen

– og medarbejderstaben udvides.

Af kommunikationsmedarbejder

Lene Horsholt

Foto: Lene Pedersen

- Vores mål har ganske enkelt været at indrette en afdeling, der på

bedst mulig måde tilgodeser de særlige behov, vores patientgruppe

har, fortæller specialeansvarlig overlæge Bodil Gramkow fra Region

Nordjyllands specialafdeling for ældrepsykiatri.

I planlægningsfasen er der derfor lagt stor vægt på at forene æstetik

og funktionalitet samt skabe en tryg og overskuelig ramme for

patienterne, hvoraf de fleste lider af svær demens i kombination

med psykotiske tilstande.

1 2 3

4 5

Psykiatrien DeCeMber 2011

Fra nytår åbnes sidste del af afdelingen, hvor målgruppen er ældre

mennesker med svær depression og andre psykiske lidelser.

Også personalet nyder godt af at være flyttet til de nye omgivelser

– med mere plads og bedre arbejdsbetingelser.

Landets mest moderne

Ved den officielle indvielse i oktober omtalte regionsrådsformand

Ulla Astman afdelingen som landets mest moderne af sin slags. Det

gode resultat er ikke mindst opnået gennem et ret enestående samarbejde

mellem vidt forskellige faggrupper. Håndværkere, ingeniører,

arkitekter, konsulenter m.fl. har været på banen for at vejlede

om alt fra valg af gulvbelægning til stoffer på møblerne, og afdelingens

eget personale har i høj grad også været taget med på råd.

I afdelingens særlige skærmningsenhed har konsulent Kirsten

Gotfredsen stået i spidsen for et udviklingsprojekt med titlen ”At

begrænse angst og uro med design”.


6

7 8 9

1. - Velkommen indenfor. SOSU-assistent Thomas Svenningsen

er dagens guide, og første stop er ved det praktiske siddebadekar

i det store lyse baderum. Badekarret har sidedør, så man let

kan stige ud og ind.

2. Fra personalekontoret er der godt udsyn til gangarealet og opholdsstuen,

hvor en varm korngul farve lyser op og skaber en

rar atmosfære.

3. Smukke og enkle fotos med motiver fra den nordjyske natur er

anvendt som udsmykning – her er det fyret ved Rubjerg Knude;

andre motiver er en fiskekutter i Hirtshals og en velvoksen

traktor på markarbejde. Motiverne skal vække genkendelighed

– og kan måske åbne op for en samtale om den fortid, som ellers

er ved at smuldre for patienterne.

4. Møbleringen er let, enkel og praktisk; en varm sandfarve går

igen på stole og sofaer, og i det hele taget er det farver, der findes

i naturen, som er anvendt.

5. I skærmningsafsnittet er der installeret lys, der styrkemæssigt

svarer til og varierer med dagslyset udenfor – fra køligt lys om

morgenen til mere varmt og rødligt lys om eftermiddagen. Den

indsigt & Udsyn

top-moderne!

19

særlige belysning skal gøre det lettere for patienterne at orientere

sig. Bemærk gyngestolen; den kan hverken vippe ret langt

frem eller ret langt tilbage, så her kan patienterne trygt gynge

sig til lidt ro – uden fare for, at stolen pludselig tipper for dem.

6. Patienterne har adgang til en flot, lukket gårdhave, hvor de kan

færdes frit – inden for en overskuelig og afgrænset ramme. Der

planlægges forskellige udendørs aktiviteter, bl.a. skal der anlægges

højbede, som patienterne vil få mulighed for at arbejde med.

7. I den lukkede gårdhave findes også afdelingens private busstoppested,

hvor bussen ganske vist aldrig kommer, men hvor

patienterne har et mål for deres ofte rastløse vandren og søgen.

8. - Hvor langt er vi? Thomas gør status med kollegerne, som efter

en travl indflytningsperiode tager en pause i spisestuen, der er

fælles for patienter og personale. Her findes også et stort køkken,

hvor der både kan tilberedes og anrettes mad.

9. Alt er på sin rette plads i det overskuelige medicinrum, konstaterer

Thomas, der i flere år har arbejdet med gerontopsykiatriske

patienter – og er glad for det.

Psykiatrien DeCeMber 2011


20

indsigt & Udsyn

Målet er at reducere ventelisten

børne- og ungDoMsPsykiatrisk

friklinik – nu også i norDjyllanD

Region Nordjylland åbnede i efteråret

en Friklinik inden for børne- og ungdromspsykiatri.

I og med at Friklinikken

100 procent skal koncentrere sig

om at udrede og behandle patienter,

kan den være med til at holde ventelisterne

nede.

Af kommunikationsmedarbejder

Rikke Siemssen Vilsgaard

Forventningen til Friklinikken er, at den

kan udnytte sine ressourcer effektivt samtidig

med, at kvaliteten i såvel udredning,

behandling, samarbejde med primærsektor

samt forældrearbejde er i top. I Friklinikken

er der pt. ansat 1 psykiater, 2 psykologer,

1 sygeplejerske og 1 sekretær.

tingene begynder at finde sin form

- Vi har skullet starte helt fra 0 på flere

områder, både lokalemæssigt, med systemer

og rent administrativt. Det har været

spændende, men også krævende - vi er dog

så småt ved at være på vej, og tingene begynder

at finde sin form, efter vi har været

i gang i en halvanden måneds tid. Der-

Psykiatrien DeCeMber 2011

udover er vi jo også fem forskellige mennesker,

der skal lære hinanden at kende,

arbejde sammen og bruge vores kompetencer

i de sammenhænge, vi indgår i, fortæller

Gitte, der er sygeplejerske i Friklinikken.

Hun fortsætter.

- På den anden side får vi også mulighed

for at skabe vores egen kultur og vores egne

arbejdsgange, da der netop ikke er nogen

indarbejdede rutiner, som vi skal tage hensyn

til. Vi kan således tage hensyn til vores

forskellighed og gøre plads til hinanden.

Og det skaber en vis fleksibilitet i arbejdet.

Hvad indebærer en Friklinik?

Friklinikken er fritaget for en række opgaver,

så medarbejderne i stedet kan koncentrere

sig om at stille diagnoser og give

behandling. Eksempelvis har klinikken

ingen forpligtelser inden for forskning og

uddannelse.

Formålet med Friklinikken er at bidrage

til at gøre de lange ventelister i børnepsykiatrien

kortere. Det er således kun patienter

fra denne venteliste, der kan visiteres.

Henvisningen sker således gennem Børne-

og Ungdomspsykiatrien - der kan altså

ikke henvises direkte, og der modtages

ikke akutte patienter i Friklinikken.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Friklinik

– i daglig tale Friklinikken - refererer organisatorisk

direkte til psykiatriledelsen,

men har i øvrigt et tæt samarbejde med

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling.

Patientprofil

- Patienterne er fortrinsvis i alderen 3-15

år og kommer hyppigst med mistanke om

ADHD eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser,

redegør Gitte.

Højt specialiserede funktioner som udredning

og behandling af svær autisme

eller psykotiske patienter foregår forsat på

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling.

Gitte fortæller, at Friklinikken, frem til

udgangen af 2011, vil have ca. 40 patienter

gennem et udredningsforløb.

- Børn og forældre møder typisk ind til et

dagsforløb, hvor der foretages somatisk

undersøgelse, anamnesen bliver uddybet,

og nogle af børnene kommer igennem et

psykologisk testforløb. Er der tale om et

forløb, hvor der på forhånd er lavet gode

beskrivelser fra PPR, vil vi ofte kunne stille

en diagnose allerede ved første besøg. Skal

vi indhente flere oplysninger, eller skal

barnet gennem flere psykologiske tests, vil

der kunne blive tale om et eller flere besøg.

- Har barnet allerede et kvalificeret tilbud

i kommunen, afslutter vi oftest med en tilbagemelding

til forældrene, og når der er

behov for det et netværksmøde med relevante

parter, uddyber Gitte.

- Alt i alt synes vi, at vi har fået skabt nogle

gode og hyggelige rammer, hvor der er

plads til familierne og børnene – og det er

det vigtigste. Det er et rigtigt spændende

projekt, vi har gang i, slutter Gitte.


indsigt & Udsyn

sygeplejekongres i oxford

sygePlejekongres

i beDste Harry Potter stil

Den 27. september var vi en delegation på 6 sygeplejersker (4 fra jylland, 1 fra fyn og 1 fra

sjælland), der drog til nPnr (network for Psychiatric nursing research) konference i oxford,

england sammen med vores to værter anne Marie thorsen og erik kobberå fra Pfizer. ’Creating

change in the real world’ var temaet for konferencen – og af flere oplæg og diskussioner

fremgik det, at vi som sygeplejersker måske ikke er så forandringsparate endda.

Af sygeplejerske

Heidi Dalgaard Borup

Arrangementet fandt sted på Keble College,

midt i Oxfords pulserende universitets

miljø – Byen glødede af en atmosfære

af forventningsfulde unge studerende fra

hele verden samt traditionen for viden og

udvikling. Byen var indrammet i begyndende

efterårsfarver, til trods for der var

25-30 grader varmt, og der hvilede en gæstfri

og afslappende atmosfære over byen.

rammer med associationer til

Harry Potter filmene

De smukke rammer for konferencen på

Keble College, hvor samtlige 185 deltagere

også var indlogeret, skabte associationer

til Harry Potter filmene med de store

smukke sale, parker med et væld af blomster

og tårne på mange af bygningerne.

Keble College ligger kun ca. 500 meter fra

Christ Church College, som dannede rammerne

om filmene, og hvor der også var

mulighed for rundvisning

at skabe forandring i den virkelige verden

Det var den 17. internationale NPNR kongres

og temaet var i år ’Creating change in

the real world; the future for mental health

nursing research, policy and practice’.

Kongressen blev åbnet af professor Hugh

Mckenna, fra Universitet of Ulster, der indledet

med at give sit kvalificerede bud på,

hvad sygeplejersker kan gøre for at få bedre

fodfæste i forskerverden – og forblive der.

Der var forskere med oplæg fra en stor del

af verdenen, eksempelvis kan nævnes del-

Keble College dannede ramme om sygeplejekongressen - og ligger kun et stenkast fra Christ Church

College, hvor Harry Potter filmene blev optaget.

tagere fra Japan, Australien, Kenya, Finland,

Holland samt en enkelt fra Danmark,

nærmere bestemt forskningssygeplejerske

Rikke Jørgensen fra Aalborg. Hun præsenterede

sit ph.d. projekt ’Guidet Egen-Beslutning

til patienter med skizofreni’. Rikke var

formidabel, og vi sad ranke på rækken og

var stolte over vores lands eneste, men absolut

værdige oplægsholder.

adgang til patienterne

Emnerne på kongressen var alsidige og bestemt

kliniskrelevante. Specielt Finland

med projekter om e-learnings programmer

til psykoedukation havde min interesse.

Fælles for mange af sessionerne var et gentagende

og ikke nyt problem for forskerne

21

– at få adgang til patienterne. Flere af forskerne

drøftede problematikken med hinanden,

og konklusionen var, at problemet

ikke var henført til en bestemt psykiatrisk

diagnose eller behandling og ikke var af

national, men af international karakter.

Verden over har sygeplejeforskerne problemer

med at udføre kliniskrelevante projekter

af den simple årsag, at vi som kliniske

sygeplejersker har svært ved at lukke

forskerne ind. – Er vi bange for, at de vil

bebyrde vores patienter, der i forvejen har

det svært, eller er sygeplejeforskning forsat

et så nyt tiltag i sygeplejen, at vi bare ikke

endnu er klar til at tage forskning ind i

vores hverdag som en naturlig del af vores

arbejde i plejen?

Psykiatrien DeCeMber 2011


22

indsigt & Udsyn

læring

Det tre-årige aktionsforskningsprojekt ’læring i psykiatrien’

er nu afsluttet, men det efterlader nyttige anbefalinger med

relevans for både de kliniske vejledere, deres ledere – og

for deres kolleger i Psykiatrien:

læringskulturen

– et fælles ansvar

Hvorfor gør de ikke det, jeg tænker…? er

det sådan du har det, når du møder nye

sygeplejestuderende, så er tiden inde til

at overveje, hvordan du kan bidrage til en

god læringskultur på din arbejdsplads.

Af kommunikationsmedarbejder

Lene Horsholt

Vi ved det godt: Når nye sygeplejestuderende

kommer i praktik i Psykiatrien, sker det

for nogles vedkommende med en vis skepsis

og bekymring. Mange har også svært

ved helt at forstå, hvad deres opgave går

ud på - for umiddelbart virker den psykiatriske

sygepleje meget anderledes og langt

mere diffus end det, de kender fra andre

afdelinger.

Derfor står ikke kun de kliniske vejledere,

men også det øvrige kliniske personale

Psykiatrien DeCeMber 2011

over for en vigtig udfordring: Det skal gøres

tydeligt for de studerende, hvad den

psykiatriske sygepleje går ud på.

Forklar – og følg op

Projekt ’Læring i psykiatrien’ peger på, at

de sygeplejestuderende har brug for forklaringer

og introduktioner – i et omfang,

som nok ikke helt finder sted i dag. For

forstår de ikke formålet med de opgaver,

de får stillet, sker der ikke tilstrækkelig

læring – og de vil derfor opretholde en noget

diffus opfattelse af, hvordan man som

sygeplejerske kan være med til at gøre en

forskel for patienterne.

En vigtig konklusion i projektet er, at der

er et stort læringspotentiale i Psykiatrien,

som kan udnyttes bedre ved netop at styrke

dialogen med de studerende. De skal

ikke bare vide, hvad de skal gøre – men

også hvorfor. Hvad er formålet med de forskellige

handlinger og gøremål - og hvor-

TAG FÆLLES ANSVAR FOR DE STUDERENDE:

Tag godt imod dem.

Vis interesse for, om de trives og er trygge ved de opgaver, de får.

Giv dem passende udfordringer – de er her for at lære.

Sæt ord på den psykiatriske sygepleje – forklar, vis og følg op.

Vær også bevidste om, hvordan det er at være ny hos jer - og hvordan man

bliver indlemmet i jeres fællesskab.

dan hænger de sammen med patienternes

behandlings- og plejeplan?

Yderligere er det vigtigt, at der også bliver

fulgt op og spurgt ind til, hvordan den

studerende har haft det med at udføre

opgaven. Om det har været svært, om der

opstod problemer, og hvordan den studerende

valgte at løse dem. Alt sammen for

at styrke opmærksomhed og refleksion

- og dermed også den læring, der løbende

skal finde sted.

giv videre af det, i kan

Projektet fastslår, at der netop er meget at

lære i det små og hverdagslige – og hermed

også sagt, at læring ikke bare er et anliggende

mellem klinisk vejleder og den studerende.

Alle kolleger bør bidrage til en

god læringskultur – ved at vejlede, informere,

lytte, inddrage, besvare spørgsmål

og give konstruktiv feedback.

At kunne lære fra sig og selv gå forrest med

et godt eksempel forudsætter naturligvis,

at den enkelte medarbejder er fagligt velfunderet

og har en stærk sygeplejefaglig

identitet. Tydelighed følger af afklarethed

og professionalisme: Når man selv har

godt styr på sit arbejdsfelt, har man mere

overskud til at lære fra sig og inspirere andre

– så de får lyst til at arbejde med psykiatrisk

sygepleje. Det er god stil – læringsstil .


kan vi styrke inDHolDet

i Den kliniske vejleDning?

kliniske vejledere er engagerede og brænder

for den psykiatriske sygepleje. Meget

ofte er det bare ikke den, der er i fokus

i de vejledningssamtaler, de har med de

studerende. desuden oplever mange vejledere,

at de står ret alene med ansvaret

for, at de studerende får lært det, de skal.

Det har været nyttigt at reflektere over

egen praksis. Sådan lyder tilbagemeldingen

fra mange af de kliniske vejledere, der

gennem de seneste 3 år har været med i udviklingsprojektet

’Læring i psykiatrien’. I

forløbet har de skrevet logbogs-notater om

egen vejledning, deltaget i fokusgruppeinterviews

og gensidige observationer – og

ikke mindst har de opnået et større fællesskab

med andre vejledere og en faglig stolthed

over at være med til at løfte en meget

vigtig opgave.

tiden kan anvendes bedre

Undervejs er der bl.a. indsamlet information

om, hvad tiden faktisk bliver brugt til,

når vejlederne mødes med de studerende –

og resultatet er ret opsigtsvækkende:

Kun ca. en femtedelen af tiden handler

specifikt om den psykiatriske sygepleje,

mens op mod en tredjedel af tiden går med

at besvare studierelaterede spørgsmål, fx

om de krav, der er til de skriftlige opgaver,

de studerende skal udarbejde. Vejlederne

bruger også meget tid på at indføre de stu-

indsigt & Udsyn

læring

Kliniske vejledere fra hele landet var aktivt på banen, da projektet ’Læring i psykiatrien’ i september blev afsluttet med konferencen ’Store læringsmuligheder i det små’

Af kommunikationsmedarbejder

Lene Horsholt

derende i de normer og praktiske forhold,

der gælder på arbejdspladsen. Men er det

hensigtsmæssigt, når målet selvsagt er, at

de studerende gerne skal lære mest muligt

om psykiatri, mens de er her?

Måske kan der frigives tid til de psykiatrifaglige

emner, hvis de studerende samles

til en fælles snak om studieforhold og

opgaver? Og måske kan kollegerne tage

mere del i at give de studerende en god introduktion

til det, som foregår på arbejdspladsen?

Så det ikke i så høj grad er overladt

til de kliniske vejledere.

Mere refleksion og før-vejledning

Deltagerne i projektet giver udtryk for, at

det både er spændende og givende at være

klinisk vejleder, men det kan også være ensomt

og frustrerede, og vejlederne ønsker

sig generelt mere opbakning – både fra ledelse

og kolleger. De ønsker sig også mere

tid, for i en travl dagligdag kan det være

kort oM Projekt ’læring i Psykiatrien

Ca. 100 kliniske vejledere fra hele landet deltaget i det 3-årige aktionsforskningsprojekt

’Læring i psykiatrien’. Også vejledere fra Psykiatrien i

Region Nordjylland har været med.

Projektet har haft til formål at afdække og beskrive uudnyttede læringsmuligheder

på de psykiatriske sygehuse og afdelinger – med henblik på

yderligere udvikling af læringsmiljøet.

Det er Nationalt Center for Kompetenceudvikling v/ Aarhus Universitet,

der står bag projektet.

23

svært at få plads til en uforstyrret snak

med de studerende.

I de planlagte vejledningssamtaler er det

især vejleder selv, der fører ordet, men der

kan opnås mere læring, hvis den studerende

får en mere aktiv rolle, fx ved at vejleder

i højere grad inviterer til refleksion. Hvis

den studerende forbereder sig til samtalen,

kan vejledningen i højere grad fokusere

på de individuelle behov og ønsker.

Endelig er der et potentiale i at anvende

mere tid på før-vejledning, hvor den studerende

”klædes på” til de kommende

opgaver. Det vil medføre bedre refleksion

og øget forståelse, når der senere evalueres

på, hvordan det så gik med at udføre

opgaverne. Kronen på værket vil være at

gennemføre vejledningsforløbet ud fra en

skriftlig plan, der kommer rundt om alle

de emner, der skal til for, at de studerende

opnår det forventede læringsudbytte.

Psykiatrien DeCeMber 2011


24

indsigt & Udsyn

Psykiatri og somatik

HvorDan ser

en DePression

egentlig uD…?

Ved hjælp af MRI-scanning af hjernens

anatomi og fysiologi kan der påvises

ligheder – og forskelle blandt patienter

med depression. Hanna Järnum fra Radiologisk

afdeling på Aalborg Sygehus

står bag en undersøgelse, der giver nyt

indblik i, hvordan depressioner kan ses

og spores i hjernen.

Af kommunikationsmedarbejder

Lene Horsholt

Foto: Helene Bagger

Depression er blevet en folkesygdom, og

prognoserne tyder på, at endnu flere vil

blive ramt af sygdommen i de kommende

år. Derfor er det bekymrende, at den i dag

mest anvendte behandling har vist sig at

være utilstrækkelig for mange patienter.

Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles

med de såkaldte SSRI-præparater, opnår

tilstrækkelig gavnlig effekt, og halvdelen

af dem, der behandles, bliver syge igen senere

i livet.

Når langt fra alle har udbytte af behandlingen,

skyldes det formentlig, at depressionssygdomme

er mere forskellige end

tidligere antaget – og at de derfor også må

behandles forskelligt.

Psykiatrien DeCeMber 2011

nye muligheder med Mri

Men hvad er det egentligt, der sker, når

mennesker får en depression? Hvad skyldes

det? Og hvordan kan symptomerne

forklares? I disse år er der en stigende interesse

for at finde bio-kemiske svar på disse

spørgsmål, og forbedrede billeddannende

teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi

og fysiologi kan undersøges med en

præcision og grundighed, der ikke tidligere

har været mulig.

Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk

afdeling på Aalborg Sygehus, hvor

MRI-scanninger helt bogstaveligt har synliggjort

forskelle hos patienter, der henholdsvis

kommer sig og ikke kommer sig

med traditionel medicinsk behandling for

depression.

Fokus på kortisol og immunforsvar

Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der

står bag undersøgelsen i Aalborg. Hun er

bl.a. inspireret af nyere forskning, som

har dokumenteret, at depressionslignende

symptomer kan være et udslag af

en biologisk eller kemisk ubalance eller

abnormitet hos patienten. Afvigelser i

langtids-stresshormonet kortisol og/eller

et svækket immunforsvar kan muligvis

være det, der udløser symptomerne og fx

påvirker patientens humør og stemningsleje.

Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives

i en langt højere opløsning end ved CTskanning,

og det har Hanna Järnum gjort

brug af. Hun har undersøgt patienter med

unipolar depression – samt en rask kontrolgruppe.

Patienterne var rekrutteret fra

Affektiv Klinik og Enheden for psykiatrisk

forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Specifikt har hun haft fokus på at undersøge

hjernebarkstykkelsen og gennemstrømningen

af blod i bestemte dele af

hjernen. Også koncentrationen af forskellige

stoffer er blevet undersøgt – alt sammen

med henblik på at afprøve antagelsen

om, at mennesker med depression har et

svækket immunforsvar og et øget kortisolindhold

i blodet.

Hvorfor bliver patienterne ikke raske?

Deltagerne i undersøgelsen blev scannet 2

gange, ved baseline og igen efter 6 måneder.

Her blev patienterne opdelt i 2 grupper;

dem, der nåede at blive raske inden for

6 måneder, og dem, der fortsat var syge.

Det viste sig, at de patienter, der stadig var

syge efter 6 måneder, havde tyndere hjernebark

i et område med central betydning


for bl.a. de kognitive funktioner. Et andet

fund i denne gruppe var, at de havde en

lavere gennemstrømning af blod i frontallappen

og temporallappen, der begge har

essentiel betydning for bl.a. hukommelse

og personlighed. Hos de deprimerede blev

der også påvist lavere niveauer af stoffer,

der er vigtige for immunforsvaret.

Kombinationen af et svækket immunforsvar

og et højt niveau af kortisol kan måske

føre til en ”kædereaktion”, der gør, at

patienterne ikke kommer sig: Formentlig

er det aktivering af specifikke pro-inflammatoriske

cytokiner, der fører til en øget

produktion af kortisol. Det kan så igen

medføre tab af hjerneceller - og dermed

tyndere hjernebark.

Overproduktion af kortisol mindsker

desuden antallet af serotonin-receptorer

i hjernen, og netop serotonin menes at

kunne påvirke blodgennemstrømningen.

Inflammatoriske processer vil også kunne

føre til tab af støtteceller i hjernen og dermed

lavere niveauer af de stoffer, som disse

celler ellers producerer.

Det kræver dog mere forskning, før man

kan fastslå, at inflammatoriske processer

i kombination med abnorme niveauer

af kortisol kan bidrage til depression hos

prædisponerede individer.

Mindre stigma og mystik

Undersøgelsen gør det desuden tydeligt,

at patienter med depression ikke kan kategoriseres

og behandles som én homogen

gruppe. Samtidig bidrager den med

konkret information om, at patienternes

sygdom faktisk kan spores, følges og ses

i hjernen. På en måde, der er anderledes

præcis og håndgribelig, i forhold til hvad

der hidtil har været muligt.

En voksende erkendelse af, at biologiske

og kemiske forhold spiller en stor og måske

afgørende rolle ved psykisk sygdom,

har først og fremmest betydning for patienternes

diagnose og behandling. Samtidig

kan det medvirke til at nedbryde nogle

af de fordomme, der stadig knytter sig til

de psykiske lidelser – for bliver det mere

konkret, hvad patienterne fejler, bliver det

også mere ”legalt” og lettere at tale om.

Også derfor er der stort potentiale i, at

forskere på tværs af specialer mødes for

at løse flere at de ”mysterier”, som psykiatrien

fortsat rummer (for) mange af.

Artiklen er udarbejdet til AUH Magasinet Udforsk.

indsigt & Udsyn

Psykiatri og somatik

DEPRESSION ELLER

DEPRESSIONSLIGENDE

SYMPTOMER?

Når patienter udredes for depression

sker det ofte ved hjælp af rating

scales (Hamilton m.fl.), hvor der

spørges ind til en lang række af de

typiske symptomer på depression.

Patienterne svarer så på, hvor lidt

eller meget de er belastet af de faktorer,

der bliver nævnt.

Men hvor sikker er egentlig en diagnose,

der i så høj grad bygger på det

generelle og på det, patienterne selv

fortæller? Og hvor sikkert er det, at

det reelt er symptomer på depression,

patienterne beskriver? Måske

er det snarere depressions-lignende

symptomer?

Hvis patienten fx føler sig træt, trist

og har problemer med koncentration

og hukommelse, så kan det være

tegn på depression, men det kan

også være anden form for sygdom,

der er på spil. Diabetes måske? Eller

hjerteproblemer?

Et sammenfald i symptomer betyder

ikke automatisk, at patienterne

fejler det samme. Depressive symptomer

kan være tegn på somatisk

sygdom – og omvendt. Derfor er det

vigtigt, at der også sker en grundig

somatisk udredning – med afsæt i de

specifikke symptomer den enkelte

patient kommer med.

25

Psykiatrien DeCeMber 2011


26

indsigt & Udsyn

rundt i regionen

I snart 14 år har Tværfagligt Smertecenter hjulpet patienter til at leve med smerter efter piskesmæld, ryglidelser og komplicerede sygdomsforløb. Men det er deres evne til

indbragt dem Patienternes Pris.

En varmEdunk på nakkEn

virkEr mEgEt bEdrE End pillEr

Tværfagligt Smertecenter på Aalborg

Sygehus møder folk med fjordudsigt, levende

lys og allround omsorg. Afdelingen

hjælper patienterne til at leve livet trods

kroniske smerter og har netop modtaget

Patienternes Pris for sin særlige indsats.

Af Hanne Mølby Henriksen

Foto: Nicky Bonne

”Tag nu bare et par panodiler og kom videre”.

Folk med kroniske smerter bliver

ofte mødt med mistro. De hårdest ramte

kan have mistet deres job, ligge søvnløse

om natten, synke ned i en depression,

Psykiatrien DeCeMber 2011

slippe grebet om vennerne, familien og sig

selv og alligevel blive bedt om at tage sig

sammen. Det fortæller Anders Schou Olesen,

der arbejder som ledende overlæge på

Tværfagligt Smertecenter i Aalborg.

Afdelingen er netop blevet udråbt som

vinder af Patienternes Pris foran 85 andre

nordjyske sygehusafdelinger. Bag udvælgelsen

står regionens Sundhedsbrugerråd, der

i årets løb har opfordret patienter og pårørende

til at indstille afdelinger, som har fået

dem til at føle sig i særligt gode hænder:

”Det er første gang, jeg i min 22-årige karriere

som patient er blevet mødt, set og re-

For at hjælpe mennesker, er man nødt til at

møde dem, hvor de er. Det er filosofien for

ledende overlæge Anders Schou Olesen og resten

af Tværfagligt Smertecenter.


at se det hele menneske og ikke kun patienten, der nu har

spekteret som et helt menneske”, skriver en

af patienterne om Tværfagligt Smertecenter

i sin indstilling. Og det er netop tanken bag

afdelingen; at møde og tage hånd om hele

mennesket i stedet for kun at se på det sted,

der gør ondt, fortæller Anders Schou Olesen.

Urtete og eget tøj

- Vi har en ret holistisk tilgang til tingene,

siger overlægen og forklarer, at man for

at hjælpe mennesker er nødt til at møde

dem, hvor de er, ikke hvor man selv er. Det

er i hvert fald filosofien bag det nordjyske

smertecenter.

Afdelingen har fået sin egen adresse på

kanten af Limfjorden med udsigt til både

himmel og vand. De 16 ansatte er henholdsvis

læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver,

sekretærer og sygeplejersker

med en efteruddannelse inden for psykoterapi.

Hvide kitler er her sjældent nogen af.

De ansatte går klædt i eget tøj, de tænder

levende lys, serverer urtete, dæmper lyset

og hænger patienternes kunst på væggene.

- Vi forsøger at af-institutionalisere os lidt

og gøre afdelingen lidt hjemlig, fortæller

Anders Schou Olesen.

- I hvert fald så meget, som det nu er muligt,

når man stadig har linoleum på gulvene.

Medicin er ikke sagen

I snart 14 år har Tværfagligt Smertecenter

taget imod patienter med kroniske smerter

som for eksempel piskesmæld, ryglidelser

og efterveer fra komplicerede sygdomsforløb.

Hver femte voksne dansker siger, at de

har kronisk ondt et eller andet sted, men

personalet her ser kun de sværest ramte.

Dem, der har så stærke og uhelbredelige

smerter, at selve tilværelsen begynder at

gøre ondt.

Selvom afdelingen udspringer af Anæstesien,

handler det ikke om at bedøve patienterne

ud af pinen. Tværtimod.

- Når man skal leve et langt liv med smerter,

så er det ikke sagen at fylde sig med medicin.

Det er fint ved akutte smerter, men

morfin virker sjældent på det sted i nervesystemet,

hvor de kroniske smerter sidder.

Det gør bare patienterne sløve og kan

endda være med til at fremkalde smerter,

siger Anders Schou Olesen og fortæller, at

personalet derfor bruger meget tid på at ju-

patiEntErnEs pris

– fordi tilfrEdshEdEn skal frEm

stere patienternes pilleforbrug. Som regel

ved at trappe dem kraftigt ned.

- Vi oplever, at patienterne får det bedre, når

de slipper medicinen. En varmepude på nakken

virker meget bedre end piller, siger han.

Patienternes Pris betyder alt

Tværfagligt Smertecenter behandler cirka

400 patienter hvert år. Ud over at få justeret

deres medicin bliver patienterne undervist

i smertens fysiologi og sat til at arbejde

med mindfulness, afspændingsteknikker

og åndedrætsøvelser for at få kroppen til

at slappe af og hele. Deres forløb på smertecentret

varer i gennemsnit ni måneder

– et tidsrum, der kan spænde over alt fra

to-tre måneder til flere år.

Undervejs kan socialrådgiveren hjælpe med

patienternes kontakt til det sociale system.

Fysioterapeuten kan løsne op for spændinger

og blokeringer, mens psykologen og de

specialuddannede sygeplejersker tilbyder

terapi, hvor patienterne kan få bearbejdet

den sorg, det er at miste sit gamle selv.

- Kroniske smerter er svære at have med at

gøre. Vi kan ikke fjerne dem, men vi kan

lære vores patienter at acceptere dem og

leve med dem, siger Anders Schou Olesen.

- Derfor betyder det også alt for os at modtage

denne her pris. Vi betragter det som et

ridderslag fra vores patienter.

Den nordjyske Patienternes Pris er netop blevet uddelt til Tværfagligt Smertecenter

på Aalborg Sygehus.

Bag prisen står Sundhedsbrugerrådet – de nordjyske patienters talerør i forhold

til sundhedspersonale og politikere. Tanken er at belønne en af regionens sygehusafdelinger,

der får patienterne til at føle sig i særligt gode hænder.

Pårørende og patienter har i årets løb sendt 204 indstillinger ind fordelt på 86

afdelinger. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor prisen blev

uddelt for første gang til Skagen Gigt- og Rygcenter.

Patienterne har kunnet indstille både pr. brev, postkort, e-mail og via Facebook.

På www.rn.dk/sundhedogsygehuse under ’råd og udvalg’ kan du klikke på ’Sundhedsbrugerrådet’

og finde et link videre til Patienternes Pris og samtlige indstillinger

og rosende ord fra patienterne.

Psykiatrien DeCeMber 2011


28

indsigt & Udsyn

rundt i regionen

ingEn diagnosE

udEn Et mEnnEskE

for patienterne er det vigtigt ikke kun at blive mødt

som en blindtarmsbetændelse eller et hofteskred, men

som et helt menneske. det fortæller deres talsmand

henning olsen, der netop har været med til at

uddele patienternes pris.

Af Hanne Mølby Henriksen

Foto: Nicky Bonne

Henning Olsen er diabetiker. En erfaren

patient blandt mange i det nordjyske

sundhedsvæsen. Han er også pensioneret

kommunaldirektør, bedstefar, fritidsvandrer

og gift med Fru Olsen. Og sådan vil

han gerne mødes – altså som et helt menneske

og ikke bare en diagnose.

Som formand for Regionens Sundhedsbrugerråd

tør Henning Olsen godt påstå,

at han ikke er den eneste med det ønske.

Sundhedsbrugerrådet består af repræsentanter

fra en stribe patientforeninger og

fungerer som talerør over for politikere og

sundhedspersonale. En af de ting, rådet

gerne vil gøre opmærksom på, er, at patienter

har brug for at blive mødt i øjenhøjde.

Kæft, trit og stuegang

- Det er vigtigt, at man som patient føler

sig tryg. At personalet har tid til at lytte og

engagere sig, siger Henning Olsen og forklarer,

at det kan være svært at blive pakket

ind i en hvid hospitalsskjorte og lagt

under en stivet dyne. Især hvis ingen rigtig

har tid til én. Er man ikke tryg, har man

det heller ikke godt, påpeger han og låner

en historie fra Fru Olsens fortid som ung

sygeplejeelev på Aarhus Kommunehospital

midt i 60’erne, hvor det for alvor var

småt med ligeværdig dialog:

- På afdelingen havde de en professor, der

ringede med en klokke, når han ankom.

Psykiatrien DeCeMber 2011

Det fik hele personalet til at komme ilende

og gøre klar til stuegang ved at stille op på

række. I rangorden. Og patienterne lå jo i

strakt stilling og holdt kæft under hele seancen,

fortæller Henning Olsen.

Det er heldigvis en halv menneskealder

siden. I dag er langt de fleste læger åbne

for dialog og klar over, at patienterne er

vigtige medspillere i helbredelsen, oplever

Henning Olsen. Faktisk mener han og resten

af Sundhedsbrugerrådet, at det danske

sundhedsvæsen er så fortrinligt, at vi

gerne må prale lidt af det i stedet for kun at

fortælle, når noget er gået galt. Derfor har

de opfundet Patienternes Pris, der netop er

blevet uddelt for anden gang.

Masser at glæde sig over

Rådet har modtaget 204 indstillinger fra

tilfredse patienter fordelt på flere end firs

forskellige afdelinger i det nordjyske sundhedssystem.

Det i sig selv er værd at glædes

over, mener Henning Olsen.

Sammen med resten af udvælgelseskomiteen

kom han på en værdig opgave med at

finde årets vinder. De har ingen faste kriterier

at vælge ud fra, men var alligevel enige

om at give Patienternes Pris til Tværfagligt

Smertecenter, der af patienterne bliver rost

for at tage hånd om andet og mere end deres

respektive skavanker.

- Og det er altså fantastisk vigtigt, konluderer

Henning Olsen.

Henning Olsen er som erfaren patient og

formand i Sundhedsbrugerrådet glad for, at patienterne

mere og mere bliver opfattet som hele

mennesker og ikke bare deres sygdom – faktisk

har vi et sundhedsvæsen, vi gerne må prale af,

mener han.

sundhEdsbrugErrådEt

– patiEntErnEs

talErØr

Sundhedsbrugerrådet består af 11

nordjyske repræsentanter fra fire

forskellige patientforeninger. Det

kan blive hørt i forbindelse med

politiske beslutninger, det kan

udtale sig på eget initiativ og indgå

i arbejdsgrupper både politisk og

administrativt.

Læs mere på www.rn.dk/sundhedogsygehuse

under ’Råd og udvalg’.


»hvis JEg havdE råd, villE JEg sEndE

En hEl lastbil fYldt mEd rosEr….«

sådan skriver én af de mange patienter og pårørende, der har indstillet en sygehus-

afdeling til patienternes pris. her kan du se, hvad hvad nogle af de andre har skrevet…

om om mEdiCinsk

mEdiCinsk

afsnit afsnit afsnit afsnit m1, m1, m1, m1, sYgEhus sYgEhus sYgEhus sYgEhus

thY-mors, thY-mors, thistEd: thistEd:

”Personalet har trods travlhed altid tid til

den lige så vigtige omsorg, et knus eller en

lille snak. Friske sygeplejersker og sosu-elever.

De arbejder professionelt og behandler

hver enkelt patient efter patientens

behov. Man føler sig godt tilpas og som et

specielt menneske og ikke bare en patient

eller et nummer.”

- Birgith Birgith Hansen, Hansen, Aalborg Aalborg

om om kirurgisk kirurgisk

afdEling afdEling afdEling afdEling 109a, 109a, 109a, 109a,

sYgEhus sYgEhus vEndsYssEl,

vEndsYssEl,

hJØrring:

”Alt ”Alt har har fungeret fungeret effektivt effektivt og og oftest oftest med med stor stor

indføling. Jeg vil fremhæve den måde, lægen

fortalte mig de barske realiteter. Det var et

skoleeksempel på god kommunikation med

et meget sødt og professionelt menneske.

Samtidig følte jeg mig hørt og taget imod

med al min angst og usikkerhed. Plejepersonalet

gav mig omsorg og havde tænkt på alt,

hvad der kunne hjælpe og opmuntre mig.

Også muligheden for at kontakte afdelingen

med opståede problemer efter udskrivelsen

var guld værd i en svær tid. Tak.”

- Anna Sick, Hirtshals

om mammakirurgisk

kirurgisk afdEling,

aalborg sYgEhus

”Fra alle – lige fra jeg trådte ind og meldte

min ankomst ankomst til sekretæren – blev jeg mødt mødt

med et smil og og en venlighed, der fi k pulsen

til at falde falde lidt til ro. ro. Alle havde havde kun smil og og

venlighed til mig. Professionelle til fi nger-

spidserne og en medmenneskelighed, der

fi k mig til at føle mig i virkelig gode hænder.

Når sygdommen nu ramte mig, kunne jeg

ikke komme et bedre sted end her – 13

efter den gamle skala, 12 efter den nye. ”

- Inger Margrethe Margrethe Larsen, Aars

om om om om ØJEnafdElingEn,

ØJEnafdElingEn,

ØJEnafdElingEn,

ØJEnafdElingEn,

sYgEhus sYgEhus thY-mors,

thY-mors,

thistEd:

”På øjenklinikken har jeg fået en så fi n behandling,

som jeg aldrig nogensinde kunne

drømme om, man kunne få på et sygehus.

Og det var hele vejen igennem. Alle lige fra

kantinedamen til receptionisten til sygeplejersken

og lægen, som uden undtagelse

behandlede mig på en venlig, respektfuld,

og yderst hjælpsom måde – og med en del

humor. Det skal jeg aldrig glemme.”

- Maj-Britt Lindgren, Bramming

om om skadEstuEn

skadEstuEn

og og o4, o4, sYgEhus sYgEhus

himmErland, himmErland, farsØ: farsØ:

”Skadestuen var meget effektiv og fantastisk

opmærksom, da jeg havde store

smerter, og der blev hurtig fundet en god

løsning. Sengeafdelingen fungerer rigtig

godt, personalet er hele vejen igennem

topprofessionelle, og man mærker, at de

er til for patienterne. Det har været en

rigtig god oplevelse hele vejen igennem.”

- - - - Anni Anni Anni Anni Imer Imer Imer Imer Frandsen, Frandsen, Frandsen, Frandsen, Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev

om om om om hJErtE-lungEhJErtE-lungE-

hJErtE-lungE-

hJErtE-lungEkirurgiskkirurgisk

afdEling, afdEling,

aalborg sYgEhus:

”Afdelingen virker perfekt på grund af et

yderst professionelt personale. Man bliver

behandlet af forstående, yderst tålmodige

og kærlige plejere, som gør deres bedste

for at holde humøret højt på os patienter.

Man bliver altid grundigt underrettet om,

hvad og hvorfor plejeren gør det ene eller

det andet, og man føler sig altid tryg i deres

hænder, ja man savner faktisk afdelingen

lidt, når man bliver udskrevet og skal

hjem og klare sig selv.”

- Kim Rybøl, Frøstrup

Psykiatrien DeCeMber 2011


30

indsigt & Udsyn

rundt i regionen

nY t for dE flEstE dEn hvidE vErdEn 2012

En dag i frEmtidEn mEd

dEt dEt dEt nYE nYE nYE Esdh-sYstEm, Esdh-sYstEm, Esdh-sYstEm, EdoC EdoC EdoC

Snart Snart Snart vinker vinker vinker vi vi vi farvel farvel farvel til til til de de de to to to systemer, systemer, systemer, FICS FICS FICS og og og INFO INFO INFO Organizer. Organizer. Organizer.

Den Den 2. januar januar 2012 2012 begynder begynder de første første brugere brugere at arbejde arbejde i et nyt nyt

elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem: eDoc. Det vil i

første omgang gøre vidensdeling og journalisering nemmere.

Men hvordan? Her er et eksempel: Når du åbner Outlook, viser der

sig en oversigt over de sager, du arbejder med til venstre på skærmbilledet.

Du danner dig hurtigt et overblik over dine sager. Der er kommet

et par mails, som skal journaliseres ved en sag, og du trækker

dem, uden de store omveje, over i sagen. I næste øjeblik skal du ind i

en sag, som organisatorisk set er placeret et helt andet sted end dig.

Men før du får set dig om, har du allerede søgt sagen frem.

Sådan kunne en dag i fremtiden se ud, når eDoc først er integreret i

vores hverdag – brugervenligheden er i top. På sigt vil det også blive

lettere at samarbejde om dokumenter og sager via eDoc. Læs mere

om eDoc på PersonaleNet under fanebladet ”Samarbejde”.

det ”spillede” for

lederne lederne lederne den den den 11.11.11… 11.11.11… 11.11.11…

…hvor alle regionens ledere for første gang var indbudt til fælles

ledertræf med både violin og basketball. Der var mulighed for at

stille spørgsmål til Direktionen, og det gav masser af pingpong og

over 100 gode spørgsmål til debat. Hovedtemaet for dagen var

relationel koordinering, der handler om at få faggrupperne

til at arbejde endnu bedre sammen om at løse

opgaverne opgaverne – – både både for for at at fremme fremme effektivite- effektiviteten

og et godt arbejdsmiljø.

dEn hvidE vErdEn 2012

Den Den 8. 8. februar februar 2012 2012 kl. kl. 15-17.30 15-17.30 afholder afholder Aalborg Aalborg Sygehus Sygehus

og Region Nordjylland uddannelsesmessen ”Den Hvide Verden”

for femte gang. Medicinerhuset slår dørene op for unge

uddannelsessøgende, så de kan se, mærke og prøve, hvad

det vil sige at arbejde på et sygehus. Så kender du nogen, der

overvejer en fremtid i hvidt, så fortæl dem endelig om ”Den

Hvide Verden”. Se mere på www.denhvideverden.dk.

mød søs Egelind til

foråret – det er

nEmt

I Region Nordjylland skal

kommunikation være

NEMT. Alle afdelinger

i regionen modtager

derfor en en NEMT-kasse,

som rummer en masse

værktøjer til god kommunikation.

NEMT dækker over, over, at at vi

skal kommunikere Nærværende,

Enkelt, Målrettet

og Troværdigt. Helt konkret skal vi øve os

i at sætte fi ngeren på det, vi gør godt – og det, vi

kan forbedre. Og hvem er bedre til at hjælpe med

det end Søs Egelind? I løbet af 2012 vil hun med

sin humoristiske facon og skæve påfund sætte

fokus på, hvordan man ikke skal kommunikere.

Værktøjskassen indeholder en dvd med fi re korte

Søs Egelind-fi lm, oplæg til debat om fi lmene

samt forskellige pjecer, der skal hjælpe jer til

at gøre det NEMT. Det er blandt andet vores

håndbog til pjeceproduktion, vores sprogguide

og vores presseretningslinje.

Få fl ere tips til, hvordan du kan gøre det NEMT

med din kommunikation på www.nemt.rn.dk.


DU FÅR NYT TELEFONNUMMER

I løbet af de kommende to år vil alle regionens medarbejdere blive samlet i en centralt

placeret teleplatform. Det betyder farvel til de gamle omstillingsanlæg på alle sygehuse

og institutioner.

For dig betyder det, at du skal have nyt telefonnummer på din fastnettelefon – der ændres

ikke på mobilnumre. Den moderne teleplatform vil give mere fleksibilitet og en række

nye muligheder – blandt andet bliver det muligt at ringe lokalt til alle regionens medarbejdere

ved brug af 5-cifrede lokalnumre.

Nummerudskiftningen betyder naturligvis også, at I skal være opmærksomme på at ændre

brevskabeloner, foldere, stempler, hjemmesider, visitkort osv. Der vil blive orienteret

yderligere om dette, når nummerudskiftningen nærmer sig din arbejdsplads. Nummerudskiftningen

starter på Brønderslev Sygehus den 6. januar 2012. Se hele tidsplanen og

yderligere information på PersonaleNet under fanebladet ”samarbejde”.

ARBEJDSMILJØ I 2012: FREMME NÆRVÆR, FOREBYGGE FRAVÆR

Arbejdsmiljøarbejdet har næste år et overordnet mål om at fremme nærvær og forebygge

fravær på vores arbejdspladser. Derfor er der allerede i år sat en række konkrete indsatser

i gang, og de vil blive videreført og suppleret i 2012.

Hovedoverskrifterne er:

Aktivt arbejde med social kapital – styrke følelsen af tillid og retfærdighed lokalt,

eksempelvis ved fokus på mobning, stress og opfølgning på Tilfredshed 2010/11.

Mere systematik – et nyt elektronisk system til APV vil give arbejdsmiljøgrupperne

bedre overblik over de eksisterende arbejdsmiljøproblemer på vores arbejdspladser.

Fokus på forebyggelse – der vil blive iværksat samarbejde mellem kvalitetsorganisationen

og arbejdsmiljø mht. at koordinere forebyggelse af utilsigtede hændelser og

arbejdsskader (herunder vold).

Bedre implementering – beslutninger skal ud til alle ansatte på regionens arbejdspladser

via MED-organisationen.

Sammen kan vi opnå succes ved at dele viden og være opsøgende og nysgerrige på, hvad

der foregår. Hvis du har lyst til at vide mere, kan du finde hele arbejdsmiljøplanen på

PersonaleNet under ”politikker” og ”arbejdsmiljøpolitik”.

Læs mere på www.personalenet.rn.dk under ”Kurser og kompetenceudvikling”.

SUNDHEDSKOMMUNOM, KOMMUNIKATIONSKURSER,

DIPLOMMODULER, FORSKNINGSKONFERENCER…

Arbejdsmiljøchef

Laila Baadsgaard Jørgensen,

Foto: Foto/AV

Cirka 4000 medarbejdere har benyttet sig af muligheden for kompetenceudvikling via trepartsmidlerne og fået del i de knap 12 mio.

kroner, der var til rådighed.

De faglige organisationer har været med til at sikre, at pengene er blevet brugt på aktiviteter, der er relevante for de enkelte faggrupper.

Fordelingen af midlerne er nu afsluttet, og alt tyder på, at de ekstraordinære midler har været med til at give Region Nordjylland et ekstra

kompetenceløft i en tid, hvor der ellers er fokus på besparelser og knappe ressourcer. Det bliver spændende at følge, om de kommende

trepartsforhandlinger igen bringer ekstra kompetencemidler til Region Nordjylland.

Psykiatrien DeCeMber 2011


ik for brik 1.0

Med omlægningen til Pas og Clinical suite er de første to brikker nu godt placeret i det

større puslespil, vi fremover skal anvende – og det baner vej for nye tiltag i løbet 2012.

Af IT projektleder

Anne Bøttcher

Selve omlægningen til PAS og Clinical Suite gik planmæssigt i

løbet af weekenden den 8.-9. oktober. Opstarten med at anvende

PAS har forståeligt været svær og krævet en ekstra indsats fra alle

sekretærer og Informationen. Også nøglepersonerne har ydet en

god indsats med at videregive viden om systemet og de nye arbejdsgange.

Resultatet af anstrengelserne er, at de fleste afsnit

nu er kommet rigtigt godt i gang med at anvende Clinical Suite

både til læsning af journaler og registrering af vitale værdier.

Clinical Suite bliver fremover omdrejningspunktet for den kliniske

dokumentation - derfor er det afgørende, at alle bliver

fortrolige med systemet. I første version kan vi kun dokumentere

meget lidt direkte i systemet, men i næste version af Clinical

Suite, der allerede er ved at blive planlagt, kan der dokumenteres

mere.

sFi – sundhedsFagligt indhold

En arbejdsgruppe er i fuld gang med at planlægge, hvordan vi

kan foretage meget af vores dokumentation i Clinical Suite.

Det drejer sig blandt andet om ratingscales, sygelejedokumentation,

vitale værdier, KRAM og ernæring.

Resultatet af gruppens arbejde skal testes på et pilotafsnit i

første kvartal 2012. Herefter skal det vurderes, om alle afsnit

med fordel skal anvende det fra andet kvartal. Det betyder, at

vi allerede i andet kvartal 2012 kan få anden version af Clinical

Suite og derved reducerer indholdet af vores bilagsmappe og

papir-sygeplejedokumentationen.

Hvad sker der i 2012?

Pilotprojekt med SFI i første kvartal

Clinical Suite version 2 – Mulighed for yderligere direkte

dokumentation

Kommune Dialog – Fra første kvartal skal vi kunne kommunikere

elektronisk med kommunernes omsorgssystemer.

Hertil får vi et nyt system.

Elektronisk booking – Afdeling A forventer at indføre systemet

i februar – herefter udbredelse til øvrige afdelinger

Fælles Medicinkort – kortet bliver en integreret del af Theriak

På PersonaleNet under Klinisk IT-arbejdsplads kan du også

finde uddybende information, lister over diverse it-grupper,

opdaterede planer for implementering af og undervisning i de

kliniske it-systemer samt hjælp til diverse kliniske it-systemer.

Du er også altid velkommen til at kontakte mig på

anne.boettcher@rn.dk.

Husk!

Du nu kan nu få tolkebistand via

videotolkning. Det giver bedre vilkår

for at få fat i en tolk med kort

varsel, som fx ved akutte tilfælde

og ved tolkning for patienter, der

taler et minoritetssprog.

More magazines by this user
Similar magazines