Indsigt & Udsyn - December 2011 - Psykiatrien - Region Nordjylland

More documents

Recommendations

Info

24 indsigt & Udsyn Psykiatri og somatik HvorDan ser en DePression egentlig uD…? Ved hjælp af MRI-scanning af hjernens anatomi og fysiologi kan der påvises ligheder – og forskelle blandt patienter med depression. Hanna Järnum fra Radiologisk afdeling på Aalborg Sygehus står bag en undersøgelse, der giver nyt indblik i, hvordan depressioner kan ses og spores i hjernen. Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt Foto: Helene Bagger Depression er blevet en folkesygdom, og prognoserne tyder på, at endnu flere vil blive ramt af sygdommen i de kommende år. Derfor er det bekymrende, at den i dag mest anvendte behandling har vist sig at være utilstrækkelig for mange patienter. Kun ca. en tredjedel af dem, der behandles med de såkaldte SSRI-præparater, opnår tilstrækkelig gavnlig effekt, og halvdelen af dem, der behandles, bliver syge igen senere i livet. Når langt fra alle har udbytte af behandlingen, skyldes det formentlig, at depressionssygdomme er mere forskellige end tidligere antaget – og at de derfor også må behandles forskelligt. Psykiatrien DeCeMber 2011 nye muligheder med Mri Men hvad er det egentligt, der sker, når mennesker får en depression? Hvad skyldes det? Og hvordan kan symptomerne forklares? I disse år er der en stigende interesse for at finde bio-kemiske svar på disse spørgsmål, og forbedrede billeddannende teknikker medvirker nu til, at hjernes anatomi og fysiologi kan undersøges med en præcision og grundighed, der ikke tidligere har været mulig. Det er der gjort erfaringer med på Radiologisk afdeling på Aalborg Sygehus, hvor MRI-scanninger helt bogstaveligt har synliggjort forskelle hos patienter, der henholdsvis kommer sig og ikke kommer sig med traditionel medicinsk behandling for depression. Fokus på kortisol og immunforsvar Det er læge og ph.d. Hanna Järnum, der står bag undersøgelsen i Aalborg. Hun er bl.a. inspireret af nyere forskning, som har dokumenteret, at depressionslignende symptomer kan være et udslag af en biologisk eller kemisk ubalance eller abnormitet hos patienten. Afvigelser i langtids-stresshormonet kortisol og/eller et svækket immunforsvar kan muligvis være det, der udløser symptomerne og fx påvirker patientens humør og stemningsleje. Ved hjælp af MRI kan hjernevævet gengives i en langt højere opløsning end ved CTskanning, og det har Hanna Järnum gjort brug af. Hun har undersøgt patienter med unipolar depression – samt en rask kontrolgruppe. Patienterne var rekrutteret fra Affektiv Klinik og Enheden for psykiatrisk forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Specifikt har hun haft fokus på at undersøge hjernebarkstykkelsen og gennemstrømningen af blod i bestemte dele af hjernen. Også koncentrationen af forskellige stoffer er blevet undersøgt – alt sammen med henblik på at afprøve antagelsen om, at mennesker med depression har et svækket immunforsvar og et øget kortisolindhold i blodet. Hvorfor bliver patienterne ikke raske? Deltagerne i undersøgelsen blev scannet 2 gange, ved baseline og igen efter 6 måneder. Her blev patienterne opdelt i 2 grupper; dem, der nåede at blive raske inden for 6 måneder, og dem, der fortsat var syge. Det viste sig, at de patienter, der stadig var syge efter 6 måneder, havde tyndere hjernebark i et område med central betydning
for bl.a. de kognitive funktioner. Et andet fund i denne gruppe var, at de havde en lavere gennemstrømning af blod i frontallappen og temporallappen, der begge har essentiel betydning for bl.a. hukommelse og personlighed. Hos de deprimerede blev der også påvist lavere niveauer af stoffer, der er vigtige for immunforsvaret. Kombinationen af et svækket immunforsvar og et højt niveau af kortisol kan måske føre til en ”kædereaktion”, der gør, at patienterne ikke kommer sig: Formentlig er det aktivering af specifikke pro-inflammatoriske cytokiner, der fører til en øget produktion af kortisol. Det kan så igen medføre tab af hjerneceller - og dermed tyndere hjernebark. Overproduktion af kortisol mindsker desuden antallet af serotonin-receptorer i hjernen, og netop serotonin menes at kunne påvirke blodgennemstrømningen. Inflammatoriske processer vil også kunne føre til tab af støtteceller i hjernen og dermed lavere niveauer af de stoffer, som disse celler ellers producerer. Det kræver dog mere forskning, før man kan fastslå, at inflammatoriske processer i kombination med abnorme niveauer af kortisol kan bidrage til depression hos prædisponerede individer. Mindre stigma og mystik Undersøgelsen gør det desuden tydeligt, at patienter med depression ikke kan kategoriseres og behandles som én homogen gruppe. Samtidig bidrager den med konkret information om, at patienternes sygdom faktisk kan spores, følges og ses i hjernen. På en måde, der er anderledes præcis og håndgribelig, i forhold til hvad der hidtil har været muligt. En voksende erkendelse af, at biologiske og kemiske forhold spiller en stor og måske afgørende rolle ved psykisk sygdom, har først og fremmest betydning for patienternes diagnose og behandling. Samtidig kan det medvirke til at nedbryde nogle af de fordomme, der stadig knytter sig til de psykiske lidelser – for bliver det mere konkret, hvad patienterne fejler, bliver det også mere ”legalt” og lettere at tale om. Også derfor er der stort potentiale i, at forskere på tværs af specialer mødes for at løse flere at de ”mysterier”, som psykiatrien fortsat rummer (for) mange af. Artiklen er udarbejdet til AUH Magasinet Udforsk. indsigt & Udsyn Psykiatri og somatik DEPRESSION ELLER DEPRESSIONSLIGENDE SYMPTOMER? Når patienter udredes for depression sker det ofte ved hjælp af rating scales (Hamilton m.fl.), hvor der spørges ind til en lang række af de typiske symptomer på depression. Patienterne svarer så på, hvor lidt eller meget de er belastet af de faktorer, der bliver nævnt. Men hvor sikker er egentlig en diagnose, der i så høj grad bygger på det generelle og på det, patienterne selv fortæller? Og hvor sikkert er det, at det reelt er symptomer på depression, patienterne beskriver? Måske er det snarere depressions-lignende symptomer? Hvis patienten fx føler sig træt, trist og har problemer med koncentration og hukommelse, så kan det være tegn på depression, men det kan også være anden form for sygdom, der er på spil. Diabetes måske? Eller hjerteproblemer? Et sammenfald i symptomer betyder ikke automatisk, at patienterne fejler det samme. Depressive symptomer kan være tegn på somatisk sygdom – og omvendt. Derfor er det vigtigt, at der også sker en grundig somatisk udredning – med afsæt i de specifikke symptomer den enkelte patient kommer med. 25 Psykiatrien DeCeMber 2011
Page 1 and 2: Psykiatrien PERSONALEMAGASINET ”I
Page 3 and 4: Psykiatridirektør Per Lund Sørens
Page 5 and 6: Fuldt hus i festsalen i Brøndersle
Page 7 and 8: Definition af oPus Opus stammer fra
Page 9 and 10: indsigt & Udsyn rengøringen på aP
Page 11 and 12: HVOr staMMer den danske JUL Fra? De
Page 13 and 14: Satsmidler giver således mulighed
Page 15 and 16: - I Region Nordjylland skal vi, gen
Page 17 and 18: Af kommunikationsmedarbejder Rikke
Page 19 and 20: 6 7 8 9 1. - Velkommen indenfor. SO
Page 21 and 22: indsigt & Udsyn sygeplejekongres i
Page 23: kan vi styrke inDHolDet i Den klini
Page 27 and 28: at se det hele menneske og ikke kun
Page 29 and 30: »hvis JEg havdE råd, villE JEg sE
Page 31 and 32: DU FÅR NYT TELEFONNUMMER I løbet

Indsigt & Udsyn - December 2011 - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?