INDSIGT & UDSYN - Psykiatrien - Region Nordjylland

tema: socialrådgiVere i grænseland?
Psykiatriens socialsocialrådgivere blev ramt af besparelser på 1,5 mio. kroner, da politikerne vedtog Region Nordjyllands budget for
2009. Nedskæringen blev begrundet med, at en del af socialrådgivernes opgaver er overgået til kommunerne. Men holder det? Eller er
socialrådgiverne ufrivilligt havnet i et mudret grænseland, hvor det er uklart, hvem der skal gøre hvad? INDSIGT & UDSYN undersøger
på de kommende sider, hvordan Psykiatriens socialrådgivere oplever samarbejdet med kommunerne, og hvad de aktuelt arbejder med.
efter rigtig mange år på samme arbejdsplads er flere medarbejdere i døgnhuset i thisted på
vej til at forlade arbejdsmarkedet.
DOKUMENTAR: EN SOCIALRÅDGIVER FORTÆLLER
Socialrådgiver Carsten Sørensen valgte at tage sagen i egen hånd, da en patient
var godt på vej til at blive udskrevet til ingenting. Her følger Carstens autentiske
beretning fra virkelighedens grænseland:
”I sommeren 2008 blev en yngre mand midt i trediverne indlagt på Brønderslev Psykiatriske
Sygehus. Han var ramt af depression og psykose, som senere overgik til
en angstproblematik. Patienten havde ingen misbrugsproblemer.
Patienten, der hele sit liv havde boet hjemme hos forældrene, havde mange vanskeligheder
ved at håndtere almindelig daglig livsførelse og havde ikke lært/oparbejdet
de fornødne kompetencer. I september 2008 hjalp vi ham derfor med at ansøge om
socialpsykiatrisk boform og var i den forbindelse i dialog med kommunen, der gav
os det indtryk, at de ville indstille patienten til et sådant tilbud.
Udskrives – og hvad så?
I januar 2009 kan patienten afsluttes i behandling. Det er afklaret, at han ikke
mere kan bo hos forældrene, men desværre giver kommunen så afslag på det botilbud,
der er ansøgt om. De vil i stedet bevillige socialpsykiatrisk bo-støtte –
desværre med ikke-oplyst ventetid. En ikke ukendt problematik.
Patienten står altså nu til udskrivelse uden socialpsykiatrisk støtte og er reelt
boligløs. Jeg har i frisk erindring, at der fra politisk side er meldt ud, at socialrådgivere
i Psykiatrien ikke skal lave ”almindelige socialrådgiveropgaver som
økonomi og finde bolig”, så jeg vælger derfor at henvende mig til kommunen.
Her får jeg oplyst, at de ikke har pligt til at finde en bolig og ikke praktisk
kan yde hjælp i den konkrete sag; idet de kun har en ”rådgivnings- og vejledningsfunktion”.
De oplyser dog, at patienten kan henvende sig til Svenstrupgård
eller Blå Kors’ akutboliger, (begge primært tilbud for mennesker med misbrugsproblemer,
hvilket denne patient som nævnt ikke har), og kommunens SKP-ordning kan
assistere, hvis han ikke selv kan tage kontakt. En støtte-kontaktperson vil også
kunne hjælpe/besøge patienten, mens han venter på socialpsykiatrisk bostøtte.
I øvrigt er meldingen, at hvis der ikke er plads de nævnte steder, må patienten
udskrives til gaden.
Nok er nok
Jeg tager herefter kontakt til SKP-ordningen, hvor jeg får oplyst, at de ikke kan
hjælpe, at der ikke er plads på Blå Kors, og at Svenstrupgård plejer at afvise
personer med psykisk sygdom/uden misbrugsproblemer.
De oplyser også, at det ikke er meningen, at Psykiatriens socialrådgivere skal
henvise til den uvisiterede SKP-ordning, der ikke er en buffer for ventetid på
socialpsykiatrisk bostøtte.
Så tager jeg en beslutning: Jeg kontakter et boligselskab og hjælper herefter
patienten med at ansøge om kommunegaranteret indskudslån og kontanthjælp. Herefter
kan patienten udskrives hjem til sine forældre – nu med vished om, at han kan
overtage en bolig inden for to uger.
Jeg er helt klar over, at jeg herved trodsede den politiske beslutning om, at
socialrådgivere i Psykiatrien ikke skal beskæftige sig med den slags problemstillinger.
Men jeg er glad for, jeg gjorde det.”
Eksemplet er fremsendt på vegne af socialrådgiverne i Afdeling Nord.