malernyt nr. 2 2008, som pdf - Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Facaden er ved at krakelere
Politikere og interesserede i arbejdsmarkedsforhold har
gennem en række år haft øjnene rettet mod Danmark,
og specielt mod den såkaldte „danske model“.
Systemet med at arbejdsmarkedets parter i bred
udstrækning klarer tingene selv uden om lovgivning,
samtidig med at der er skabt en meget stor fleksibilitet
på arbejdsmarkedet, studeres med interesse verden
over.
Men man må nok konstatere, at der inden for de sidste
måneder er kommet nogle alvorlige ridser i lakken.
EU-domstolen har med to afgørelser sendt rystelser
gennem organisationerne på arbejdsmarkedet – og vel
nok stærkest i de nordiske lande.
Den såkaldte Waxholm-dom satte som bekendt be -
grænsninger op for svensk fagbevægelses muligheder
for at konflikte mod et lettisk firma, der ikke ville be tale
lønninger efter svenske overenskomster, men aflønne
efter lettiske forhold.
Nylig har så samme EU-domstol afsagt kendelse i en
sag opstået ved et byggeri i den tyske delstat Nie der -
sachsen. Her havde man i forbindelse med udbud af
offentlige arbejder betinget sig, at overenskomsterne
skulle overholdes. En ganske fornuftig ordning, som vi
også kan se eksempler på herhjemme.
Da det så viste sig, at en polsk underentreprenør
havde fusket med lønnen og kun udbetalt under halvdelen
af den gældende overenskomstmæssige løn, dømte
man firmaet til at betale en bøde.
Dette forhold erklærer domstolen nu for at være i strid
med EU’s regler om udstationering af udenlandske
arbejdstagere.
Hensynet til den fri, rå og uhæmmede konkurrence
i det indre marked, vægter tilsyneladende tungere end
sikring af, at lokale aftaler og regler ikke undergraves.
Det er ikke kønt at se på, og man kan undre sig over,
at så mange – både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgivere
og politikere, har så travlt med at nedtone betydningen
af disse sager.
Det hænger måske sammen med at EU helt åbenlyst
har udstillet sin grimme side – og så måske det forhold,
at der er lagt op til en godkendelse af Lissabon trak taten
her til efteråret.
Løntyveri i Polen
Det er naturligvis altid rart med nogle klare udmeldinger,
men de fingerpeg, der ligger i de to domme, kunne vi
godt have været foruden.
– EU viser sit grimme ansigt
Det samme gælder den konstatering, at fagretslige
afgørelser, truffet i Danmark med et fingerknips, kan
omgøres ved en polsk retsafgørelse.
Sagen er, at en polsk maler ved fagforeningens hjælp
fik konstateret et lønefterslæb på kr. 86.000 ved et mæglingsmøde.
Pengene blev i henhold til afgørelsen udbetalt
af det polske firma Gal-Met. Alt så godt. Men fir maet
gik efterfølgende til retten i Polen, som underkendte den
danske afgørelse. Samtidig dømte man den polske
arbejder til at betale pengene tilbage. Firmaet har desuden
ved det polske retsvæsen fået en kendelse, der
indebærer, at der skal gøres udlæg i familiens hus, hvor
han bor med sin hustru og to børn. Udo ver at det naturligvis
er en katastrofe for den lille familie, som tvinges fra
hus og hjem, sætter denne fremgangsmåde også store
dele af det danske fagretslige system ud af kraft.
Og at der ikke er tale om en tilfældighed ses af, at samme
firma yderligere har anlagt sag i Polen om tilbagebetaling
af kr. 136.500 som to andre polske arbejdere på lignende
vis, har fået udbetalt i kompensation for manglende
løn, ved en fagretslig afgørelse i malerfaget.
Det må stå klart, at ovenstående eksempler på sager
og domme på værste vis er med til at underminere den
„danske model“.
Det svækker fagbevægelsens muligheder og arbejde
med at sikre lige vilkår, samt arbejdet med at sikre, at
danske løn- og arbejdsforhold respekteres.
Det var det, vi blev lovet ved afstemningen om medlemskabet
af EU i 1972, da de daværende formænd for
henholdsvis LO og DA, meget bombastisk postulerede:
„Nødderne knækker vi selv“.
Underforstået – at ingen skulle, eller ville, blande sig
i den danske arbejdsmarkedspolitik.
Og senere ved udvidelsen af EU i 2004 med en række
østeuropæiske lande blev det betonet, at der ikke ville
blive tale om nogen form for social dumpning – eller
nogen form for dumpning af løn- og arbejdsforhold.
Den holder bare ikke!
Vi må derfor kræve, at der findes løsninger, der sikrer
at det enkelte land har mulighed for at håndhæve egne
regler og aftaler.
Kræver dette, at der skal rettes i direktiver og forordninger,
eller at der eventuelt skal tages forbehold i Lis -
sabon traktaten – ja så er det det der må ske.
Denne udhuling og dumpning af rettigheder og forhold
må og skal standses!
Steen Harup
maler·nyt 3