Jens - Hjerneskadeforeningen

årgang 16 • nummer 2 • juni 2003

REDAKTION 

HovedCirklen 

Brøndby Møllevej 8 · 2605 Brøndby 

ISSN 1396-7924 

Tlf. 4343 2433 . Fax 4342 2430 

info@hjerneskadeforeningen.dk 

www.hjerneskadeforeningen.dk 

Ansvarshavende: 

Bestyrelsens forretningsudvalg 

Red.: 

Marianne Schirrmacher 

Layout og tryk: 

npc tryk a/s 

Deadline 2003: 

Nr. 3 - 26.august 2003 

Næste nummer af 

HovedCirklen 

udkommer september 2003. 

Abonnement: 

Abonnement og medlemskab 

koster kr. 200,- og tegnes ved 

henvendelse til Hjerneskadeforeningens 

kontor. 

Redaktionen modtager gerne 

artikler til bladet. Helst på 

diskette eller e-mail. 

Send billeder med. 

Artikler i bladet dækker ikke 

nødvendigvis Hjerneskadeforeningenssynspunkt 

med 

undtagelse af lederen. 

Gengivelse af artikler fra bladet 

er tilladt med kildeangivelse. 

2 Hoved Cirklen 2-03 

SKAL OGSÅ LEVES 

· LIV DER REDDES · 

Landsforeningens kontor 

Brøndby Møllevej 8 

2605 Brøndby 

Girobank 195-0096 

Tlf. 4343 2433 

Fax 4342 2430 


Mandag-torsdag kl. 9-15 

Fredag kl. 9-13 

Direktør 

Svend-Erik Andreasen 

Tlf. 2232 1644 

sea@hjerneskadeforeningen.dk 

Hovedbestyrelsen 

Landsformand 

Niels-Anton Svendsen 

Tlf. 2637 3777 

niels-Anton@tdcadsl.dk 

Næstformand 

Elmer S. Gade 

Tlf. 97125461 

sg@hernshs.dk 

Bestyrrelsesmedlemmer 

Lisbeth Holmgard 

Tlf. 2044 6578 

holmgaard@post9.tele.dk 

Bo German Thomsen 

Tlf 2024 3318 

Bgt@dalgashave.dk 

Frede Schulz 

Tlf. 4731 3418 

frede.schulz@mail.tele.dk 

Ingemann Jensen 

Tlf. 6473 1167 

inje@post3.tele.dk 

Lonnie Malmberg 

Tlf. 2020 4080 

lonniemalmberg@hobby-art.dk 

Amtskredse 

Kbh. og Roskilde 

Formand 

Kristian Siversleth 

Mynstersvej 12, 3.th. 

1827 Frederiksbeg 

Tlf. 3324 3465 

k.siversleth@get2net.dk 

Frederiksborg Amt 

Lisbeth Holmgaard 

Muldager 11 

3600 Frederikssund 

Tlf. 2044 6578 

holmgard@post9.tele.dk 

Her finder du 

Hjerneskadeforeningen 

Vestsjællands Amt 

Leif Møller 

Søtoften 3 

4180 Sorø 

Tlf. 5783 1010 

leif-bente@mail1.stofanet.dk 

Storstrøms Amt 

Arne Høegh 

Engvej 4, Bregninge 

4892 Kettinge 

Tlf. 5486 4300 

Mellem kl. 12.00-13.00 

eller efter kl. 18.00 

agh@nysted.dk 

Mødested: Labyrinten 

Poul Martin Møllersvej 20 

4800 Nykøbing F. 

Fyns Amt 

Formand 

Ingemann Jensen 

Voldtoftevej 10 

5620 Glamsbjerg 

Tlf./Fax 6473 1167 

inje@post3.tele.dk 

Amtskredsens kontoradresse: 

Birgit Jacobsen 


Rugårdsvej 393 

5210 Odense NV 

Telefontid: 

Amtskredsens telefon 

6591 9994 er åben 

tirsdage kl. 18.00-21.00 

Vejle Amt 

Niels Henry Andersen 

Kolding Landevej 78, 

Taulov, 7000 Fredericia 

Tlf. 7556 4474 

nha@post12.tele.dk 

Sønderjyllands Amt 

Se Vejle Amt 

Ringkøbing Amt 

Elmer S. Gade 

Griegsvej 12, Lind 

7400 Herning 

Tlf. (arb.) 9712 5788 

Privat 9712 5461 

sg@hernhs.dk 

Ribe Amt 

Se Ringkøbing Amt 

Viborg Amt 

Niels - Jacop Vestergaard 

Gl. Aalborgvej 51, 2. tv. 

8000 Viborg 

Tlf. 8660 31 35 

nielsv@vip.cybercity.dk 

Århus Amt 

Jette Sloth 

Jegstrupvænget 143 

8310 Tranbjerg J 

Tlf. 8672 0835 

js@hjerneskadeforeningen.dk 

Værestedet 

MarselisborgCentret 

Bygning 3 

P.P. Ørumsgade 11 

8000 Århus C 

Tlf. 8949 1717 

Nordjyllands Amt 

Hanne Frandsen 

Løvstikkevej 79 

9000 Aalborg 

Tlf. 9879 0348 

hanne-bent@stofanet.dk 

Internetadresser 

Hjerneskadeforeningens 

hjemmeside: 

www.hjerneskadeforeningen.dk 

E-mail adresser: 

Hjerneskadeforeningen: 


Hovedtropperne: 

hovedtropperne- 

@hjerneskadeforeningen.dk 

BladetHovedcirklen:marianne 

@hjerneskadeforeningen.dk 

Rådgivning: 

Socialrådgiver 

V/Frida Holm Petersen 

Økonomisk og juridisk 

rådgivning Telefon 8949 1717 

Mandag (med åben rådgivning) 

kl. 10.00 - 14.30 

Tirsdag-Torsdag 

(telefonrådgivning) 

kl. 10.00 - 14.30 

Redaktion 

af dette blad 

sluttede den 16.6.2003

INDHOLD 

Leder ..............................................3 

Det sociale hjørne ..........................4 

At rejse er at leve ...........................5 

Rehab messen ................................6 

Fra hold sammen kurset.................7 

Hjerneskadeforeningen ..................7 

Centraliseret genoptræning ............8 

Det her er sket i virkeligheden.....10 

Kære medlemmer.........................10 

Hovedtropperne: 

Leder ............................................12 

Har en grønsag følelser................13 

Ban vejen for din fremtid.............14 

Hovedtropperne............................14 

Løsladt! ........................................15 

Et spring tilbage til livet ..............16 

Live and let die ............................17 

Jens hovedtropperne og Dansk 

boligselskab..................................18 

Du er nok ikke alene....................20 

En god oplevelse..........................20 

Stiftende generalforsamling.........21 

Tak er kun et fattigt ord ...............21 

Boganmeldelse: 

I Lazarus’ fodspor ........................22 

Hvordan og hvorfor......................22 

Kender du Bjarne Fischer? ..........23 

Større vennekreds.........................23 

Nyt fra amtskredsene ...................24 

Gave til Sen..................................27 


er en brugerorganisation for mennesker med 

erhvervet hjerneskade. 

I Danmark lever op mod 50.000 mennesker 

med følgerne af en alvorlig senhjerneskade. 

De hyppigste årsager er: 

Kranietraume (slag mod hovedet som følge 

af ulykker eller vold). Trafikulykkerne står 

for 75% af tilfældene. 

Apopleksi (slagtilfælde som følge af blod 

prop eller blødning i hjernen). 

Andre udløsende årsager kan 

være infektionssygdomme som hjernebetændelse, 

tumorer, iltmangel ved hjertestop 

samt organiske opløsningsmidler. 

FORENINGSARBEJDE 

OG DEMOKRATI 

Af landsformand Niels-Anton Svendsen 

Alle Hjerneskadeforeningens medlemmer 

har én ting til fælles: vi støtter op om foreningens 

formål, som det er beskrevet i 

vores vedtægter. Mange af os har også 

det til fælles, at vi selv - eller en nær 

pårørende - er ramt af en hjerneskade. 

Bortset fra disse 2 fællestræk er vi lige så 

forskellige som resten af befolkningen 

med hensyn til holdninger og synspunkter. 

Når jeg har valgt denne indledning skyldes 

det, at i januar måned har alle amtskredsene 

afholdt generalforsamling og 

i marts måned har landsforeningen 

afholdt det årlige Repræsentantskabsmøde, 

der er foreningens øverste myndighed. 

Generalforsamlingerne og Repmødet 

er foreningens demokratiske 

hovedpulsårer. Det er her vi debatterer 

og udveksler synspunkter, der skal danne 

grundlag for foreningens virke i det 

kommende år – både lokalt og på landsplan. 

Man siger normalt, at ”enighed gør 

stærk” – et synspunkt jeg ikke ubetinget 

vil tilslutte mig. Den største styrke ligger 

efter min mening i, at vi er i stand til at 

vise respekt for hinandens arbejde og 

synspunkter samt udnytte forskelligheden 

til på demokratisk vis at udvikle vores 

forening i den retning, foreningens medlemmer 

ønsker det. Med vores forskellighed 

kan det være en ganske vanskelig 

proces, og mange interesser kan brydes 

undervejs, men når ”demokratiet har talt” 

og der er truffet en demokratisk beslutning 

om ”vejen”, er det afgørende vigtigt 

for det kommende års arbejde, at vi alle 

som én trækker den samme vej – og 

arbejder målrettet for vores fælles formål. 

Den nye Hovedbestyrelse har taget 

arbejdstøjet på, fordelt arbejds- og an- 

LEDER 

svarsområder for det kommende år på 

baggrund af de mange gode input, der 

kom i forbindelse med gruppearbejdet på 

Rep-mødet og er begyndt ”at trække” 

foreningen. Alle referater fra Hovedbestyrelses- 

og forretningsudvalgsmøder 

udsendes elektronisk til samtlige medlemmer 

af amtskredsbestyrelserne for at 

sikre et så højt informationsniveau som 

muligt – og husk, at alle er altid velkomne 

til at komme med nye input og inspiration. 

Også i DSI har der været Hovedbestyrelsesmøde. 

Her blev 2 nye foreninger optaget: 

Dansk Fibromyalgi Forening og 

Oesteoporoseforeningen. Dem byder vi 

velkomne i DSI paraplyen, som nu består 

af 31 medlemmer. Det er dejligt at se, 

hvordan flere og flere af Hjerneskadeforeningens 

amtskredse er aktive i DSIarbejdet, 

et arbejde der både medfører 

informationer samt mulighed for indflydelse. 

Selv var jeg på valg til DSI’s forretningsudvalg, 

men uden modkandidater 

er det jo en smal sag at vinde, så jeg 

fortsætter foreløbig 2 år endnu. 

Til slut vil jeg opfordre jer alle til aktivt 

at arbejde for at skaffe nye medlemmer 

til foreningen. Jeg kender medlemmer, 

der altid har foreningens brochure og 

giroindbetalingskort med i tasken – sådan 

bare for en sikkerheds 

skyld!! – En 

god idé til efterfølgelse. 

Jeg ønsker Jer 

alle en rigtig god 

og solbeskinnet 

sommer! 

Niels-Anton 

Hoved Cirklen 2-03 3

DET SOCIALE HJØRNE 

Den ny pensionslov 

Som nogle af jer ved, trådte der en ny 

pensionslov i kraft d. 1. januar 2003. I 

dette nummer af Hovedcirklen har jeg 

valgt at orientere om de væsentligste 

principper ved den ny pensionslov. 

Det er vigtig at gøre opmærksom på, 

at både den nye pensionslov såvel som 

den gamle pensionslov stadig gælder. 

Det vil i praksis sige, at for de personer, 

der har fået tilkendt pension eller som 

har påbegyndt en sag om førtidspension, 

invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg 

inden d. 1 Januar 2003, gælder 

den gamle pensionslov fortsat. Den ny 

pensionslov gælder omvendt for de personer, 

der har fået tilkendt førtidspension 

eller som har påbegyndt en sag efter 

d. 1. Januar 2003. 

Såfremt man er begyndt at overveje 

eller er begyndt at søge førtidspension, 

dukker der uvilkårligt mange spørgsmål 

op. Eksempelvis hvordan får man tilkendt 

førtidspension ? Hvilken økonomisk 

situation står man i etc. ? Nedenfor 

vil jeg forsøge at besvare nogle af disse 

spørgsmål. Nedenstående orientering er 

ikke udtømmende, og I er som altid velkomne 

til at ringe og stille supplerende 

spørgsmål. 

Hovedelementerne i de nye regler 

om førtidspension 

Hvilke kriterier gælder for at man kan 

få tilkendt førtidspension ? 

Førtidspension kan tilkendes personer i 

alderen fra 18 til 65 år, hvis man opfylder 

en række betingelser herfor om indfødsret, 

bopæl og optjening. Personer, 

der er født før den 1. Juli 1939, kan 

dog tilkendes førtidspension indtil det 

67 år. 

Betingelsen for at der kan påbegyndes 

en sag om førtidspension, og om 

der kan tilkendes førtidspension er, at 

arbejdsevnen er varigt nedsat, og at 

nedsættelsen er af sådan et omfang, at 

pågældende ikke vil være i stand til at 

blive selvforsørgende ved indtægtsgi- 


vende arbejde. Det afgørende er således 

borgerens arbejdsevne. 

Hvilken ydelse kan man få som førtidspensionist 

? 

Der er én førtidspensionsydelse, som 

skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. 

Med den nye pensionslov er de 

særydelser, der er gældende i henhold 

til den gamle pensionslov, afskaffet, 

dvs. bistands- og plejetillæg samt helbredstillæg, 

personligt tillæg og varmetillæg 

ikke kan søges efter den nye 

pensionslov. 

Hvilke handicapkompenserende ydelser 

kan søges for førtidspensionister som 

har fået tilkendt førtidspension efter 

den 01.01.2003. 

Alle handicapkompenserende ydelser, 

som kan søges, når man har fået tilkendt 

førtidspension efter den nye pensionslov, 

er samlet i serviceloven. Det 

betyder, at borgere, der får førtidspension 

efter de nye regler, skal have handicapkompenserende 

ydelser efter de 

samme regler, som personer der ikke er 

på førtidspension. 

En paragraf der her er relevant er servicelovens 

§ 84. Paragraffen indebærer 

muligheder for, at man kan få hjælp til 

dækning af nødvendige merudgifter. 

Det vil i praksis sige, at man kan få 

hjælp til de udgifter, som er en konsekvens 

af ens handicap. Der er imidlertid 

indført en bagatelgrænse for 

merudgifter, som betyder, at man skal 

kunne sandsynliggøre, at have udgifter 

i forbindelse med sin funktionsnedsættelsen, 

der overskrider 6.000 kr. på årsbasis 

eller 500 kr. pr. måned. 

Eksempler på, hvad man kan søge om 

tilskud til, er: 

- Kost og diætpræparater 

- Medicin 

- Befordring til og fra uddannelse, 

arbejde, behandling og fritid, 

- Specialbeklædning 

- Daglige håndsrækninger 

§ 84 er imidlertid stadig ganske ny. Det 

vil sige, at praksis omkring anvendelsen 

af reglen ikke er endeligt fasttømret. 

Det bliver her væsentligt, om 

paragraffen bliver anvendt lempeligt 

eller ej………??!! 

Hvad er ydelsesniveauet for en førtidspension 

som er tilkendt efter den nye lov? 

Førtidspensionen ydes med ét samlet 

beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. 

Niveauet for førtidspension 

for enlige svarer til beløbet for dagpenge, 

mens ydelsen til førtidspensionister, 

der er gift eller samlevende, udgør 85 

% heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres 

efter pensionistens og en eventuel 

ægtefælles eller samlevers 

indtægter. 

Hvad er mulighederne for 

pensionsopsparing ? 

Med den nye pensionslov eksisterer en 

forbedret mulighed for pensionsopsparing 

for førtidspensionister. Der er indført 

en supplerende 

arbejdsmarkedspensionsordning og indbetaling 

af ATP gøres obligatorisk. Til 

den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning 

indbetales et 

årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 

af udgiften. Til den obligatoriske indbetaling 

til ATP dækker staten 2/3 af 

bidraget. 

Hvad er sagsgangen i forhold til behandling 

af sager om førtidspension ? 

Det er fastsat, at sager om førtidspension 

skal behandles efter reglerne i 

arbejdsevne-bekendtgørelsen. Disse 

regler om sagsbehandling, der gælder 

for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne, 

er således ens for sager om revalidering, 

fleksjob og førtidspension. 

Arbejdsevne-bekendtgørelsen indeholder 

regler for, hvordan en borgers 

ressourcer skal beskrives – herunder 

hvilke muligheder der er for at udvikle 

ressourcerne. Desuden indeholder

arbejdsevne-bekendtgørelsen regler for, 

hvordan denne beskrivelse omsættes til 

en vurdering af pågældendes arbejdsevne. 

Den helt centrale vurdering i sager 

om førtidspension er, om arbejdsevnen 

er varigt nedsat i forhold til ethvert 

erhverv, og om arbejdsevnen er så nedsat, 

at det ikke er muligt at blive selvforsørgende 

gennem beskæftigelse. 

SOCIALE YDELSER VEDRØREN- 

DE FØRTIDSPENSION 

Pr.01.04.2003. 

FØRTIDSPENSION TILKENDT 

FØR 01.01.2003. 

Reelt enlige Andre 

Højeste førtidspension 14.294 10.705 

Mellemste førtidspension11.261 8.511 

Forhøjet Almindelig 

førtidspension 10.213 7.788 

Almindelig førtidspension9.064 6.639 

FØRTIDSPENSION TILKENDT 

EFTER 01.01.2003 

Reelt enlige Andre 

Førtidspension 13.490 11.466 

Hvis man som læser af hovedcirklen 

har uddybende spørgsmål til ovenstående, 

er I velkomne til at kontakte 

mig i min telefontid mandag – torsdag 

fra kl. 10.00 – kl.14.30 på telefon 

8949 1717. V/socialrådgiver Frida 

Holm Petersen og socialrådgiverpraktikant 

Irene Skovhus. 

V/ socialrådgiver 

Frida Holm Petersen 

AT REJSE ER AT LEVE! 

I forrige nummer af "Hovedcirklen" 

spurgte Henning Kaag om Hjerneskadeforeningen 

ikke snart igen ville arrangere 

ferietur til udlandet. 

Landsformand Niels-Anton Svendsen 

lovede, at Hovedbestyrelsen på sit førstkommende 

møde ville drøfte sagen og 

herefter komme med et udspil. 

Hovedbestyrelsen har drøftet forslaget 

fra Henning Kaag, og der er enighed 

om, at Hjerneskadeforeningen atter vil 

arrangere en udlandsrejse såfremt der 

også er et ønske om det blandt andre 

medlemmer. 

Det blev derfor besluttet, at Frede 

Schulz og Lisbeth Holmgaard fra Frederiksborg 

amtskreds undersøger om der er 

et ønske og i givet fald hvor man ønsker 

at rejse hen. 

De vil så arbejde på at arrangere en tur 

i april/maj måned 2004 - så nu venter 

de blot på en opringning eller mail fra 

jer, hvor du/I dels tilkendegiver at Hjerneskadeforeningen 

på ny skal arrangere 

ferietur til udlandet - men også meget 

gerne kommer med et forslag til hvor 

turen f.eks. kan gå hen. 

Er du og evt. din ægtefælle interesseret 

så ring til Frede på telefon 4731 3418 

eller send en mail til 

frede.schulz@mail.tele.dk eller til Lisbeth 

på telefon 2044 6578 eller på mail 

holmgard@post9.tele.dk. 


Rehab messen 

Temaet for Rehab messen var - Movement 

& Freedom. 

År 2003 er udnævnt til Det Europæiske 

Handicapår og dette års messe 

Rehab 2003 - Cure & Care fandt sted i 

Bella Center i dagene 20 - 22. maj og 

arrangeres af Dansk Rehab Gruppe i 

samarbejde med Forsorg & Hospital. 

Parallelt med messen afvikles Ergoterapeutforenings 

Nordiske Kongres – 

afviklet. 

Den årlige tilbagevendende Rehab 

messe er et mødested for brugere, pro- 


fessionelle, politikere og andre, der her 

kan være sammen om at drøfte aktuelle 

spørgsmål og udviklingstendenser i 

omsorgen for handicappede. 

Velfærdssamfundet er en stadig udfordring 

for os alle - ikke mindst fordi det 

understreger vores fælles ansvar for, at 

mennesker med nedsat funktionsevne 

også får mulighed for at leve et aktivt liv 

i forhold til uddannelse, arbejds- og fritidsliv. 

Hjerneskadeforeningen var repræsenteret 

på messen med en stand, som 

løbende blev bemandet med foreningens 

medlemmer fra Frederiksborg Amtskreds 

og København/ Roskilde Amtskreds. 

En stor tak til vore medlemmer i de 2 

amtskredse, som med entusiasme 

repræsenterede Hjerneskadeforeningen. 

Til næste år afholdes REHAB- messen 

igen i dagene 25-26-27 maj i Bella 

Centret. 

Marianne Schirrmacher og 

Svend-Erik Andreasen

Det er med stor glæde jeg på mange deltagers vegne 

skriver til bladet og takker hjerneskadeforeningen for 

muligheden i at deltage på et så godt og inspirende kursus. 

En særlig tak retter vi til Jette og Knud Åge. De har atter 

en gang formået at give, både skadede og pårørende, 

glæde ved at inspirere til anderledes tænkning og handling. 

og dermed også mulighed for større livskvalitet. 

Vi er alle taget hjem med en hel del at arbejde videre på. 

Fra 

hold sammen kurset 

afholdt på Hotel Christiansminde, 

Svendborg, den 2-4 maj 2003 

Det er godt og trygt at vide, at uanset hvor i landet vi 

kommer fra, vil der altid være hjælp og støtte at hente. 

Vi vil gerne opfordre hjerneskadeforeningen til forsat at 

yde økonomisk støtte, så flere kan komme med på kursus, 

og få samme glæde og inspiration til bedre livskvalitet, 

som vi har fået. 

På deltagernes vegne 

Hanne Knage 


modtager med glæde alle gaver- store som små 

Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde. 

I forbindelse med gaver af en vis størrelse, kan beløbet trækkes fra på selvangivelsen. 

Overstiger det samlede årlige gavebeløb 500 kroner, kan man trække den sum, der ligger over 500 kroner fra på selvangivelsen. 

Der er dog en øvre grænse på 5.500 kroner. Gem kvitteringen som dokumentation overfor skattevæsnet. 

Eksempler: 

Ved indbetaling af en gave på 500 kroner kan man intet trække fra på selvangivelsen. 

Ved indbetaling på 1.000 kroner kan man fratrække 500 kroner på selvangivelsen. 

Ved indbetaling på 5.500 kroner eller mere, kan man fratrække i alt 5.000 kroner på selvangivelsen. 

Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096 

Mærk venligst med ”gave” 


Centraliseret genoptræning efter sv 

– historien bag etablering af kranietraumeafsnittet i Klinik for Neurorehabilitering på Hvidovre Hospital 

Af dr. med. Aase Engberg 

På repræsentantskabsmødet i marts i år 

blev jeg opfordret til at skrive en artikel 

til bladet. Den måtte gerne handle om 

min nuværende arbejdsplads, kranietraumeafsnittet 

på Hvidovre Hospital. Så jeg 

satte mig til computeren og ville begynde 

med en kort historisk indledning. Det 

greb om sig, for jeg kom til at tænke på, 

at dette specialafsnit ikke bare var der 

lige pludselig. Så her er forløbet frem til 

etableringen som jeg husker det, idet jeg 

i årene 1985-95 var formand for foreningen 

og siden for dens rådgivende 

ekspertpanel. 

Som mange vil vide, arbejdede Hjerneskadeforeningen 

ihærdigt i en årrække 

for at få etableret tidlig, intensiv 

tværfaglig genoptræning af mennesker 

med følger efter svære erhvervede hjerneskader. 

En vigtig inspirationskilde var 

det sydtyske genoptræningscenter ”Therapiezentrum 

Burgau, som undertegnede 

besøgte for første gang i 1993, da det 

havde bestået i 4 år. Indtrykkene blev 

beskrevet i Ugeskrift for Læger. Det 

vigtigste, jeg så i Burgau, var, at her 

havde man det, jeg havde savnet længe: 

En strategi for, hvordan man skulle gribe 

genoptræningen rationelt an efter en 

svær hjerneskade, vel at mærke hvorledes 

man skulle få begyndt den intensive, 

tværfaglige genoptræning, før den skadede 

var kommet til bevidsthed. Og nok 

så vigtigt: Før der var tilkommet yderligere 

skader på grund af passiv henliggen. 

I Hjerneskadeforeningens blad ”Hovedcirklen” 

hed det i april 1994: 

”-vi ser et behov for en centraliseret 

og specialiseret, om nødvendigt langvarig 

behandling og genoptræning af 

traumatisk meget svært hjerneskadede 

personer, d.v.s. sådanne, som er bevidsthedssvækkede 

i flere uger eller måneder”. 


I juni 1994 bød den daværende social 

minister Yvonne Herløv Andersen på 

morgenkaffe i ministeriet. Hun viste sig 

overordentlig lydhør over for vore tanker 

om en dansk pendant til Therapiezentrum 

Burgau. 

Således opmuntret kastede Hjerneskadeforeningen 

sig ud i et større projekt , 

”First World Congress on Brain Injury”, 

hvor den nyansatte direktør Stig Thomasen 

fik sin ilddåb. Vi samarbejdede med 

International Brain Injury Association 

om denne kongres, som fandt sted i 

København i maj 1995 og havde 

omkring 600 deltagere fra over 30 lande. 

Netop behovet for centralisering af 

genoptræningen af de sværest skadede 

var et hovedemne på kongressen. 

Den daværende sundhedsminister 

Yvonne Herlev Andersen åbnede kongressen, 

og der var udover fagfolk fra de 

mange lande repræsentanter for sundheds- 

social-og undevisningsministeriet 

og fra amter og kommuner, herunder 

Københavns Kommunes sundhedsborgmester 

Lars Engberg. 

Det første foredrag blev holdt af den 

daværende rektor på Købehavns Universitet, 

Kjeld Møllgaard, som forsker i 

nervesystemets anatomi og medlem af 

Hjerneskadeforeningens rådgivende forsamling. 

Også den daværende direktør 

for Center for Hjerneskade, Anne-Lise 

Christensen, som sammen med formanden 

for International Brain Injury Association, 

George Zitnay, havde været med 

til at forberede programmet, deltog som 

indbudt foredragsholder. 

Der var et særligt arrangement for 

pårørende, hvor hovedemnet var FN´s 

netop udsendte regler for ligebehandling 

af handicappede, ledet af FN´s særlige 

rapportør på handicapområdet, Bengt 

Lindquist. Hertil kom, at flere hjerneskadede 

leverede indlæg om sagen set 

indefra, heriblandt præsident Reagans 

tidligere pressesekretær Jim Brady, der, 

som nogle vil erindre, blev ramt i hovedet 

af et skud under et attentatforsøg på 

præsidenten. 

I den følgende tid var Yvonne Herlev 

Andersen fortsat sagen en god støtte, 

specielt fordi hun opfordrede Sundhedsstyrelsen 

til at nedsætte en arbejdsgruppe, 

der skulle se på behovet for en 

centralisering af genoptræningen, idet 

det var stærkt utilfredsstillende, at der 

her i landet manglede en samlet strategi 

og ekspertise på et område, hvor der 

blev totalt vendt op og ned på tilværelsen 

for de ramte og deres familie. 

Hjerneskadeforeningen blev inviteret 

til at være med i denne arbejdsgruppe, 

et tilbud, vi modtog som et tegn på, at 

man opfattede os som en seriøs og troværdig 

samarbejdspartner. Vi har da 

også gennem alle årene anstrengt os for 

at sikre, at det materiale, der kom fra os, 

kunne stå sin prøve. 

Arbejdet skred frem - selv om vi somme 

tider syntes, det skred lidt langsomt. 

Men vi var glade for resultatet, idet 

redegørelsen ”Behandling af traumatiske 

hjerneskader og tilgrænsende lidelser” 

fra september 1997 utvetydigt anbefalede 

den centralisering af genoptræningen 

af de sværest skadede, som vi havde 

ønsket. 

Med eet er hvad der står i sådan en 

redegørelse, et andet er at få det ført ud i 

livet. Hjerneskade-foreningen havde i 

1996 fået ny formand, Niels-Anton 

Svendsen, som fornemmede, at processen 

var ved at gå i stå. Frustrationerne 

herover beskrev han og Stig Thomasen i 

en leder i ”Hovedcirklen” i oktober 

1997. Ud af frustrationen opstod den 

tanke at fremme processen ved at arrangere 

en ny konference, denne gang med 

vægt på europæisk deltagelse. Det skyl-

ær traumatisk hjerneskade 

des navnlig, at den vigtigste inspirator 

som nævnt var Therapiezentrum Burgau, 

hvor den centraliserede genoptræning, 

vi ønskede her i landet, havde 

fundet sted gennem nogle år. Vi indbød 

sammen med Videnscenter for Hjerneskade 

til European Conference on Rehabilitation 

after Severe Brain Injury- 

Children and Adults”, som fandt sted i 

København i efteråret 1998 og samlede 

omkring 300 deltagere. De fleste europæiske 

lande var repræsenteret her. 

Også denne konference blev officielt 

åbnet af sundhedsministeren, denne 

gang Carsten Koch. Han fremhævede 

vigtigheden af et godt samarbejde mellem 

amter og kommuner, hvilket han i 

allerhøjeste grad stadig har ret i. Fra 

Sundhedsstyrelsen deltog chefen for 

afdelingen for sundhedsplanlægning og 

uddannelse, Hans Peder Graversen, som 

fremlagde den nye nationale strategi på 

hjerneskadeområdet. 

Tanken med denne konference var, at 

vi ville præsentere den konkrete viden 

på området, der var opsamlet i de europæiske 

lande, specielt Tyskland og England. 

Fra Therapiezentrum Burgau 

deltog dels dr. Wolfgang Schlaegel og 

dels lederen af terapien på Therapiezentrum 

Burgau, den danske fysioterapeut 

Karen Nielsen, som har været os en særdeles 

god støtte ved at holde foredrag og 

undervisning ved utallige lejligheder her 

i landet. Og så naturligvis denne særlige 

fysioterapi´s grand old lady Patricia 

Davies, som udover at holde foredrag og 

lede en meget velbesøgt workshop fik 

talt med en anden vigtig konferencedeltager, 

sundhedsfaglig direktør Lone de 

Neergaard, om fordelene ved en tidlig 

specialiseret indsats. 

Fra England deltog blandt andre neurokirurgiens 

grand old man på området, 

Professor Bryan Jennett, som har opnået 

verdensberømmelse blandt andet ved at 

konstruere simple og praktiske skalaer 

til måling af bevidsthedsniveauet og 

slutresultatet, henholdsvis Glasgow 

Comá Scale, og Glasgow Outcome Scale, 

som stadig bruges flittigt over hele 

verden hver dag. Desuden dr. Keith 

Andrews, som leder Englands i hvert 

fald dengang eneste specialiserede center 

for genoptræning af meget svært 

hjerneskadede på The Royal Hospital 

for Neuro-disability i Putney ved London. 

Han fortalte om, hvordan de svært 

bevidstheds-svækkede, der tilsyneladende 

er helt ude af kontakt med omverdenen, 

ofte ved nærmere observation 

alligevel er ”til stede” og opfatter hvad 

der foregår. 

Foredragene på denne konference blev 

udgivet som bog fra foreningens eget 

forlag. 

Heldigvis kom der nu gang i den videre 

udvikling. Det første konkrete resultat 

af Sundheds-styrelsens redegørelse var 

et samarbejde mellem de vestdanske 

amter, som førte til oprettelsen af et 

særligt afsnit med nogle få senge på 

Hammel Neurocenter. Man valgte her i 

første omgang at tage patienter ind efter 

en venteliste omfattende de patienter, 

der var kommet til skade i månederne 

forud for afsnittets åbning, således at 

der ofte gik flere måneder fra skadetidspunktet 

og til patienterne kom til den 

særlig intensive tværfaglige genoptræning. 

Afsnittet er siden vokset støt og 

har nu 40 sengepladser til genoptræning 

ikke blot efter svær traumatisk hjerneskade, 

men også andre former for hjerneskade, 

og ventetiden er bragt 

betydeligt ned. Der er etableret en 

undervisningsaktivitet med kursusvirksomhed 

også for eksterne deltagere. 

I Østdanmark var initiativtageren 

Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor 

sundhedsfaglig direktør Lone de Neergaard 

fra efteråret 1998 ledede en 

arbejdsgruppe, der i et samarbejde mellem 

amterne 

øst for Storebælt skulle arbejde hen 

mod et Østdansk center. Igen blev Hjerneskadeforeningen 

indbudt til deltage i 

arbejdsgruppen.. Som alle sikkert ved, 

blev resultatet af arbejdsgruppens møder 

etableringen af traumeafsnittet i Klinik 

for Neurorehabilitering, der åbnede med 

20 senge den 1. oktober 2000. 

Det var en halvering i forhold til det 

ønskede sengetal, idet amterne i første 

omgang kun ville betale for patienter 

med traumatisk hjerneskade. Men rammerne 

blev gode, idet der blev oprettet 

rummelige enestuer til alle patienterne, 

og personalet var fra starten parat til at 

løfte opgaven, idet alle havde være på et 

1 måned varende introduktionskursus. 

Personalenormeringen blev ikke helt så 

stor som man kunne ønske, men dog en 

del større end hvad man hidtil havde set 

på området. 

I Hjerneskadeforeningen glædede vi 

os kolossalt over at konstatere, at det 

nyttede at kæmpe for en sag, som lå os 

stærkt på sinde. Hvordan det siden er 

gået i kranietraumeafsnittets første to år, 

kan man læse om i næste nummer af 

dette blad. 


Det her er sket i virkeligheden 

Det er ikke noget jeg finder på – det er sandt. Sådan er den barske virkelighed. 

Disse ord kommer fra Kent Hansen. Kent er en hjerneskadet ung mand der har skrevet sin historie i en lille bog. 

Hvis du vil læse Kent´s om hans vej vej tilbage til livet, kan du ringe til Hjerneskadeforenings 

kontor på tlf. 4343 2433 og få tilsendt Kent´s historie. 

Kære medlemmer i foreningen! 

Jeg har desværre af principielle grunde 

valgt at trække mig fra bestyrelsesposten 

i Århus amts kredsbestyrelse. 

Det har jeg gjort med virkning fra den 

31. marts 2003— og jeg synes også at I 

skal vide hvorfor. 

Siden 1997 er jeg år efter år blevet 

genvalgt som kasserer og senest igen på 

generalforsamlingen i januar 2003. 

På denne generalforsamling blev det 

besluttet — I øvrigt i strid med foreningens 

vedtægter --at kredsbestyrelsen kunne 

beslutte, hvilke personer der skulle 

repræsentere amtskredsen på repræsentantskabsmødet 

i marts 2003. 

Efterfølgende fik jeg ikke et mandat til 

repræsentantskabsmødet af amtskredsbestyrelsen. 

Dette opfatter jeg som manglende tillid 

til min person. Derfor anser jeg det 

ikke for muligt, at samme personkreds, 

som ikke kunne give mig et mandat til 

repræsentantskabet, kan have tillid til 

mit arbejde i amtskredsbestyrelsen som 

kasserer. 

Og derfor har jeg valgt at trække mig 

fra bestyrelsesarbejdet. 

Jeg skal i den forbindelse gøre 

opmærksom på, at jeg de seneste 2 år 

har været hovedbestyrelsesmedlem — 

valgt af repræsentantskabet. I den perio- 


de har jeg bla. været med til i samarbejde 

med Hovedtropperne at udarbejde de 

nye retningslinier for de unge, som blev 

godkendt på dette års repræsentantskabsmøde. 

Endvidere har jeg fået mange tilkendegivelser 

om, at jeg har ydet en ikke 

ubetydelig indsats til fordel for foreningens 

medlemmer i hele landet. 

Jeg har i de år, jeg har varetaget hvervet 

som kasserer for Hjerneskadeforeningen 

i Århus amtskreds, været meget 

glad for arbejdet og har aldrig modtaget 

kritik af de fremsendte regnskaber. 

For god ordens skyld har jeg derfor 

valgt i forbindelse med min udtræden af 

bestyrelsen pr. 31. marts 2003, at udarbejde 

en endelig opgørelse for årets l’ste 

kvartal for perioden 1. januar til 31. 

marts 2003, således at der er helt klare 

linier og total afklaring i forhold til det 

arbejde, jeg har stået for. Denne opgørelse 

er nu godkendt og revideret af Landskontoret. 

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed 

til at takke alle de medlemmer rundt i 

landet, jeg har haft kontakt med gennem 

årene. Det har været nogle dejlige og 

interessante timer, vi har haft sammen. 

Samtidig vil jeg også gerne takke alle 

medlemmerne i Århus amtskreds for alle 

de mange dejlige timer, jeg har haft sam- 

men med Jer og for den tillid I har vist 

mig igennem årene ved bla. at vælge 

mig som Jeres kasserer. 

Mange hilsener 

Ingeborg Kristensen

Læs b.la. om: 

Læs b.la. om: 

Jens hovedtropperne og dansk boligselskab 

Jens hovedtropperne og dansk boligselskab 

Et spring tilbage 

Et spring tilbage 

Har en grønsag følelser 

Har en grønsag følelser

LEDER 

LEDER 

LEDER 

LEDER LEDER 

LEDER 

LEDER 

LEDER 

LEDER 

LEDER 

2003 Handicapår 

Så blev Handicapåret, 2003, for alvor fejret 

med en officiel åbning, med bred deltagelse 

i konferencen: Findes der en 

fælles handicappolitik. Vores nye direktør, 

Svend-Erik Andreasen og undertegnede 

havde fornøjelsen at repræsentere Hjerneskadeforeningen/Hovedtropperne. 

Og 

selvom der til lejligheden var både diverse 

sundhedspolitiske ordfører, sundhedsministre, 

samt en masse repræsentanter fra 

forskellige handicaporganisationer som os 

selv, kom der aldrig et helt konkret svar 

på spørgsmålet. Og jeg tror godt at man 

her ud af kan konkludere, at politikken på 

området ikke er så fælles. Men gode 

intentioner og hensigter var der nok af. 

Personligt kunne jeg ikke lade være med 

at stille mig selv spørgsmålet: Er det mon 

et krav for at være politikker, det ikke at 

kunne og ville tage et ansvar. For jeg syntes 

nok at en gennemgående frase var, ja 

hvis det stod til mig/os, så det hele anderledes 

ud, men jeg/vi bestemmer jo ikke 

alene. Jamen hvis alle har den holdning 


og er villige til at give os bedre vilkår, 

hvorfor fan sker det så ikke. Nu har det 

altid været sådan, at når man peger fingere 

af andre, skal man altid huske at nogle 

fingere jo også peger i ens egen retning. 

Man kan jo så vende den rundt og spørge, 

er vi så selv gode nok til at gøre opmærksom 

på vore ønsker og behov. Hvorfor, 

Bla., jeg også hilser DSI-U initiativ meget 

velkomment og også selv vil være at finde, 

på den buskaravane som i 3 uger skal 

turnere landet rundt med prøv et handicap. 

Hvor vi så har inviteret forskellige 

sundhedspolitikere fra alle amter, til at 

komme og prøve på egen krop hvad det 

vil sige at være handicappet. 

Jennifer og jeg har nemlig også deltaget 

på et seminar på Randers kommune om 

information og inddragelse af brugere. 

Det var lavet som et teaterseminar med 

skuespillere fra Dacapo teateret, Os brugere 

var instruktører som så instruerede 

skuespillerne, så de ikke havde noget forudindtagede 

meninger. Og på den måde 

jo kun vidste hvad vi fortalte dem om netop 

vores problem. På den måde blev det 

meget synligt for en hver hvor svært det 

egentlig kan være at formulere og foreligge 

ens eget problem for et andet menneske 

som jo ikke lever med det i sin 

dagligdag, som vi jo gør. Det var på den 

måde ,meget spændende og lærerigt at se 

det fra begge sider 

Så har endnu et amt fået sin helt egen 

Hovedtrop bestyrelse. Nemlig Nordjylland, 

hvor undertegnede med stor fryd 

deltog i den stiftende generalforsamling. 

Og jeg har den største tillid til at den nyvalgte 

bestyrelse nok skal få en rigtig god 

amtskreds op at køre, med gode også de 

helt unge kræfter. 

Så har vi jo haft det årlige repræsentantskabsmøde 

i Hjerneskadeforeningen, 

hvor undertegnede blev valgt ind i Hovedbestyrelsen, 

sådan at vi nu virkelig skulle 

have de optimale muligheder får et godt 

og frugtbart samarbejde med gensidig 

respekt. Og sluttelig blev vores retningsliner 

endeligt vedtaget. 

Med ønsket om en rigtig god og lun 

sommer 


Landsformand Hovedtropperne. 

HOVEDTROPPERNE LANDSBESTYRELSE 

Landsformand: 


Tlf.: 2024 3318 

email: german@hjerneskadeforeningen.dk 

Næstformand: 

Jennifer Nielsen 

Tlf.: 86278690 

Mobil: 61161994 

email: jennifer.nielsen@ofir.dk 

Bestyrelsesmedlemmer 

Anne Mette Madsen Eskedal, 

Lars Hove Sørensen 

Frederik Mellentin 

Suppleanter: 

Jens Clausen og 

Bjarne Fischer 

Hjælper: 

Jeanette Jelstrup 

KØBENHAVNS BESTYRELSE 

Formand: 

Ida-Kristine Appelquist 

Næstformand: 

Lars Hove Sørensen 

Kasserer: 

Kim Glundø 

Bestyrelsesmedlemmer: 

Lars Klarskov Jensen 

Lars Steffensen 

Morten Petersen 

Suppleanter: 

Joan Bjerrings 

Signe Egerod Hubbard 

VESTSJÆLLANDS AMT 

Kontaktperson 

Mie Jensen, 

Bøllingsvej 45, 

4100 Ringsted. 

Tlf. 57 61 39 98 

NYKØBING FALSTER 

Kontaktperson 

Helle Jensen 

Tlf.: 5482 2015 

ÅRHUS BESTYRELSE 

Formand: 

Anne Mette Madsen Eskedal 

Tlf.: 86292504 

Mobil: 20671163 

email: madsen.eskedal@teliamail.dk 

Næstformand: 

Jens Hedegaard 

Bestyrelsesmedlemmer: 

Anders Eskedal 

Ida Kinch 

Kirstine Carlsen 

AALBORG/BROVST 

Kontakt person 

Lone M. Jensen, Sundhedskoordinator 

Sund By Butikken 

Elmevej 1 · 9460 Brovst 

Tlf.: 9823 0188 

e-mail: sund.by@brovst.dk 

NORDJYLLAND 

Formand 

Anders Madsen 

Tl.: 9832 2495 

HJØRRING 

Lone Jensen 

Tlf.: 9893 8127 

Mobil: 2243 0520

Har en grøntsag FØLELSER? 

Af Julie Tryde 

Har en grøntsag FØLELSER? 

Det er jo ikke lige det, man først kommer 

til at tænke på når man ser en svært hjerneskadet 

19-årig facialisparese (ansigtslammelse) 

sidde og hænge i en kørestol. 

Hvad man ikke kan se er det væld af 

spørgsmål, der drøner rundt inde bag den 

udtryksløse facade: 

- Hvad er der sket med mig? Hvorfor 

ser folk så hurtigt den anden vej, inden de 

når at møde mit blik? Hvorfor ser mine 

venner så underlige ud i øjnene når de ser 

på mig? Er jeg virkelig blevet så mærkelig? 

Skal jeg altid være til gene for mine 

omgivelser nu? Skulle jeg ikke hellere 

have været død? Hvad skal der blive af 

mig? Bliver jeg nogensinde gift? Får 

børn? Uddannelse? Kørekort? Er der 

overhovedet nogen, der kan elske mig nu? 

Er det ikke bare fordi de har ondt af mig, 

at de ser venlige ud, når de lige skal flytte 

min kørestol lidt? Hov, nu kommer der en 

og henter mig. Hvad skal jeg nu, ind og 

spise, ind og kateriseres, ned i ergoterapien 

eller noget andet? Hvorfor er der pludselig 

en, der taler babysprog til mig? Taler 

jeg måske babysprog til ham? ... Ups, det 

lyder underligt når jeg svarer… Hvorfor 

nu det? Det var da et andet tonefald, jeg 

havde tænkt mig at have på. Kan jeg heller 

ikke styre det? 

Hvorfor griner jeg hele tiden over hele 

femøren, når det her er det VÆRSTE, 

mest ydmygende og mest smertelige, 

jeg nogensinde har oplevet? 

Nåmen det skal jeg jo nok 

finde ud af en gang, når 

jeg igen er kommet op 

at gå, er sluppet væk 

fra hospitalsverdenen 

og tilbage til min egen 

vennekreds, der forstår 

mig. Og kan støtte og 

inspirere mig, uden at 

jeg hele tiden skal sørge 

for at opføre mig ’ordentligt’, 

efter de voksnes standarder. 

Tjah her sidder jeg så, næsten 

18 år efter mit svære kranietraume med 

en højresidig kropslammelse. Ved den ene 

af mine computere, i et af værelserne i 

vores parcelhus, mens min ægtemand 

synger godnatsang for vores 2 små børn 

inde i deres værelse. Er for tiden i gang 

med at uddanne mig til Fitness Instruktør 

& Personlig Træner, og sidder lidt og 

hygger mig med tanken om, at hvis jeg 

havde holdt mig til hvad jeg blev tilrådet 

af læger og psykologer (altså dem som nu 

lige kom til at have mig som patient), 

havde jeg sikkert stadigvæk ligget i en 

svømmehal og fået vand galt i halsen. 

MEN her er det altså vigtigt at huske på, 

at de fleste gør jo altså det bedste de har 

mulighed for(!!!) og det er endnu de 

færreste af dem, der arbejder inden for det 

offentligt finansierede sundhedssystem, 

der finder det nødvendigt, eller muligt, at 

søge viden i ’alternative’ eller privatfinansierede 

sundhedsforretninger. For mig er 

det nu 15 år siden at en veninde, under 

nogen fnisen, fik lokket mig til en gratis 

prøvetime i det, der dengang hed Fitness 

Club. Ligeså chokeret og halvskræmt jeg 

blev, da jeg kom ind i træningscentret 

første gang, ligeså vildt begejstret og 

inspireret var jeg da jeg forlod stedet. 

Faktisk var jeg i forvejen rigtig godt inde 

på den lange vej mod at blive ’normaltfungerende’ 

i krop og hovede, fordi min 

zoneterapeut- og kineseolog-mor på 

meget få tidspunkter har kunne 

holde fingrene fra mig, men har brugt 

næsten enhver mulighed for at give mig 

meridianafbalancerende behandlinger. 

Meridianbanerne er de nerveagtige kredsløb 

i kroppen, som man behandler i zoneterapi, 

akupunktur, kineseologi, 

shiatsu-massage og andre alternative 

behandlingsformer. Hun har ligefrem 

behandlet mig så meget at det har været 

temmelig problematisk for vores familiemæssige 

forhold, men det er en helt 

anden historie, som svært kan måle sig 

med det opnåede positive udbytte, jeg har 

fået. 

De ting sammen; fysisk meget alsidig 

træning og hyppige meridian-afbalanceringer, 

og også sund mad, er den væsentligste 

grund til at jeg føler mig rimeligt 

velfungerende i dag. Jeg lever dog stadigvæk 

af mellemste førtidspension, og får 

den mest infame hovedpine når jeg er 

stresset (hvilket jeg desværre ofte er), og 

her kommer så det mest ironiske, at jeg 

kun bliver stresset hvis ikke jeg får passet 

min hvile (=nattesøvn) og min træning. 

Men det er den næste udfordring, jeg har; 

at få daglige pligter, ubehagelige oplevelser 

(som jo nogen gange er uundgåelige), 

træning og nattesøvn til at gå op i en 

højere enhed. Er der andre, der har det på 

samme måde? 


BAN VEJEN for din fremtid 

DSI-Ungdom afholder kurset ”BAN VEJEN for din fremtid” 

i weekenden den 12. – 14. september. 

Hvis du er: 

• modtagere af førtidspension med ønske om et arbejde 

• arbejdsløs med et ønske om at finde et job, som du kan 

klare 

• i arbejde og ønsker nye udfordringer eller andet arbejde 

• færdiguddannet og er i tvivl om, hvordan du kommer 

videre og bruger din uddannelse 

- så er kurset lige noget for dig. 

Du skal have et ønske om forandring, OG være parat til at 

det sker. Det er derfor vigtigt, at du tager stilling til din 

egen situation allerede NU. 

• Hvad har betydning i mit liv? 

• Hvad mangler i mit liv? 

• Hvad ønsker jeg at forandre i mit liv? 

Svarede du, at du mangler noget i dit liv, og at du ønsker 

forandring? Kurset ”BAN VEJEN for din fremtid” hjælper 


dig i din afklaring af hvilke forandringer, der skal til, og 

ikke mindst hvordan du kan få forandringerne og de nye 

mål ført ud i livet. 

”BAN VEJEN for din fremtid” 

fra fredag den 12. september 2003 kl. 12.00 til søndag den 

14. september kl. 14.00. 

Tilmeldingsfrist mandag den 4. august 2003 

Det koster kr. 500,00 at deltage, hvilket dækker overnatning 

fra fredag til søndag, fuld forplejning og fælleskørsel fra 

København og Århus. Kursusudgiften på kr. 500 kan formentlig 

dækkes af kommunen. 

Ønsker du at høre mere, eller ønsker du bare at springe ud i 

det og tilmelde dig, så ring til Allan Grønbæk på DSI_Ungdoms 

kontor på tlf. 36388559/29667689 eller via e-mail 

allan@dsiungdom.dk. 

Med venlig hilsen 

Allan Grønbæk 

Hovedtropperne Nordjyllands amt. 

Gode initiativrige kræfter er der massere af i Nordjylland. Og nogle som gerne vil gøre en forskel og yde en indsats. Og på 

den baggrund har der været indtil flere grupper af unge Hovedtropper kunne mødes og afholde forskellige arrangementer. 

Men nu er der også kommet en ”Rigtig” amtskredsbestyrelse, som sådan rigtig kan varetage alle vore unge medlemmers 

interesser. Selv var jeg så heldig at være inviteret med til den stiftende generalforsamling. Og det var en sand fornøjelse at 

se den store interesse og de meget engagerede fremmødte. Såvel skadede som ikke skadede. Og det er med stor fornøjelse 

jeg ser frem til at samarbejde med den nye bestyrelse og et rigtig varmt velkommen til: 

Formand Anders Madsen, bestyrelsesmedlemmer, Anne Juhl, Majbritt Kristensen, René Holtebo, Lars Kolind Nielsen og 

deres suppleanter, Karina B. Nielsen og Michael Sørensen. Jeg tror og håber meget på at I også vil kunne virke inspirerende 

med Jeres friske unge sind, på nogle af os snart lidt aldrende Hovedtropper. 

Også en stor tak til Michael Sørensen, som har været meget en meget ivrig frontløber og initiativtager til denne opstart. 

Og da Nordjyllands amt jo rent geografisk er et meget stort amt, er alle opsatte på at ungegruppen i Hjørring med Lone 

Jensen i spidsen, stadig godt kan fortsætte sådan at den nære kontakt og hyppigere sammenkomst kan fortsætte. 

Mange venlige Hovedtroppehilsner 


Landsformand Hovedtropperne.

LØSLADT! 

Løsladt!... Ja, faktisk er jeg det modsatte... og dog! 

Jeg er nemlig politiassistent. Jeg var 

motorcykel betjent, men d. 1. juni 1999 

kørte jeg galt, og fik en hjerneskade. 

Denne skade volder mig talebesvær og 

balanceproblemer. Jeg kan ikke gå, og 

kommer nok aldrig til at gå helt uden 

hjælpemidler. Jeg går i dag med rollator. 

Min tilværelse stoppede brat. Jeg er 

blevet skilt. Nogle såkaldte venner har 

svigtet, men de rigtige venner, gutterne 

(m/k), er holdt ved. De har ydet en formidabel 

indsats, til at hjælpe mig med at 

bibeholde store dele af min tilværelse. 

Meget er mistet, men meget er genvundet, 

og mere vil komme til! 

Jeg startede i koma på KAS ( Københavns 

amts sygehus) Glostrup. Siden 

kom til Roskilde Amts sygehus. Jeg troede 

da stadigvæk, at jeg ville blive 100 

% ”den gamle Lars”. 

Når jeg havde møde med overlægen, 

hvor mine forældre og bror deltog, sagde 

jeg og min far, at målet med denne 

”øvelse” var, at bringe mig tilbage i politiet, 

i en eller anden funktion. Vi kunne 

da se, at den fine overlæge gloede på os. 

”Har de mon ikke fattet skadens omfang!”, 

tænkte han tydeligvis. 

Fra Roskilde sygehus kom jeg til genoptræningscenteret 

Kurhus i Dianalund, 

som skulle være det bedst mulige for 

mig; og det er godt! (På visse punkter) 

Jeg er nemlig godt og gedigent ”røvtræt” 

af ”terapeuthelvede”. 

Jeg er opdraget i min voksentid meget 

kontant. Meget lidt tid på dybsindige 

forklaringer. Jeg har lært, at hade ordet 

”fordi”. Jeg har bare gjort det. Visse personer 

vil nok kalde mig stædig, og Gud 

hvor har de ret. For jeg har altid haft evnen 

til at sætte mig mål; og holde dem. 

Men jeg lærte meget på Kurhus. Jeg 

lærte at klare mig selv, så jeg kunne 

flytte i eget hus. 

Jeg startede så på hjerneskadecenteret 

i Roskilde. Første del var et genoptræningsmodul. 

Jeg fulgte det, og blev 

bedre og bedre i min hverdag. Men der 

var en del af ”terapeuthelvede”. 

Siden startede jeg på modul 2, som er 

et arbejdstræningsmodul. Jeg havde det 

rart, men hyggede mig nok mest. 

Siden var jeg i tre måneders arbejdsprøvning 

på mit gamle tjenestested; 

Glostrup politi. Nu er jeg ansat i flexjob 

og ved guder, hvor jeg trives. Jeg er nu 

”løsladt” fra ”terapeuthelvede”. 

Jeg gad nok hilse på ham overlægen 

fra Roskilde hospital. Ham der så 

undrende på os, og sige: ”Hva’ så 

Mowgli?” 

Èn person kunne jeg godt have tænkt 

mig at havde oplevet min succes, med at 

vende tilbage til livet, og det er Anders 

Kirkeskov. Den nu afdøde forstander fra 

Kurhus. Han var en pragtfuld personlighed! 

Han ville have nydt at høre om min 

safarijagt i Namibia. 

Nu har jeg omtalt diverse terapeuter i 

hårde vendinger, så jeg skylder nok at 

give dem nogle (måske) gode råd. 

Når man som jeg er en voksen mand, 

vant til at have styr på livet, så bliver jeg 

edderspændt rasende, når terapeuterne 

tager fat i mig som en lille dreng. Mine 

største sejre efter ulykken, turen til Afrika 

og tilbagevenden til jobbet, har jeg 

klaret terapeutfrit. 

Som terapeut skal man lade være med 

at tro, at patienten/klienten intet kan 

selvstændigt. Vedkommende skal have 

lov til at søge grænser, da det er ude ved 

grænsen, at man udvikler sig. 

Terapeuter skal passe på ikke at udvise 

en ”jeg alene vide”-attitude. 

Man skal passe på klienterne/patienterne. 

Ikke fratage dem deres selvværd. 

Jeg kan godt forstå, at på institutioner er 

der behov for en overordnet struktur, så 

det er fristende at lægge alt i skema. 

Men man skal ALDRIG lade skemaet 

være vigtigere end selve livet. Jeg har 

ofte fået at vide, at jeg ikke overholdt 

skemaerne og, at jeg manglede struktur. 

Men jeg levede! 

Jeg er samtidigt blevet næsten 100 % 

afklaret med, at jeg aldrig bliver helt 

som før. Men også kun næsten, for jeg 

er så satans stædig! 

Tilbage til Anders Kirkeskov. Han var 

forstander på Kurhus, da jeg er var klient 

der. Han var Kurhus. Jeg skrev 

”lærebog for nye falkonerer”, mens jeg 

var på Kurhus. Anders sørgede for, at 

den blev trykt i farver, 50 stk., som han 

lod Kurhus sponsorere. På et tidspunkt 

blev jeg inviteret på jagt, og min far talte 

med Anders. Anders sagde, at han på 

det bestemteste måtte fraråde, at jeg 

havde med skydevåben at gøre. Så min 

far bedyrede, at jeg ikke skød; hvilket 

jeg selvfølgelig gjorde! 

Jeg tror nu, at Anders havde talt lidt 

rigeligt med diverse terapeuter. Det ville 

i alle fald, have frydet ham at høre om 

min safaritur. 

Jeg tror nu nok, at Anders ville have 

bifaldet det, da han forstod, hvor jagt 

betyder for mig. 

Men grunden til det lille ”og dog”, i 

indledningen af artiklen er, at jeg aldrig 

ville kunne slippe terapeuter helt, for jeg 

skal forsætte min træning, såvel fysioterapi 

som talepædagogik, for at kunne 

bibeholde og forbedre min træningstilstand. 

I’m back! 

Lars Hove 

P.s.: I går (d. 19/3) bestod jeg køreprøven, 

og det var endnu en ”terapeutfri” 

sejr! 


Et spring tilbage til livet 

Bo German Thomsen er hjerneskadet efter et spring fra tredje sal med 

et reb om halsen. Rebet knækkede, men Bos lyst til livet holdt. 

Af Signe Madsen 

”Jeg troede sgu ikke, jeg kunne finde på 

at begå selvmord”, siger Bo. Det er heller 

ikke den oplevelse, man får af den 

meget smilende fyr på 32, der taler som 

et vandfald. Han er hjerneskadet, men 

det kan hverken ses eller høres på Bo 

German Thomsen. Livsglæden lyser ud 

af ham. Han føler, han har fået livet tilbage. 

Det eneste, der nu kan føre til 

hans død, er de 30 smøger han ryger 

hver dag. 

Men i 1995 var Bos verden anderledes. 

Han sprang ud fra tredje sal med et 

reb om halsen. Rebet knækkede og Bo 

slog baghovedet mod en altan længere 

nede. Han ramte en frossen græsplæne 

på benene, brækkede derved ryggen og 

fik læsioner i begge ben. 

Mistede penge og barn 

Ironisk nok har Bo aldrig været bange 

for at hoppe ud i noget nyt. Han er uddannet 

butiksassistent, men blev medejer 

af Miss World og Miss Univers 

konkurrencerne. Uenigheder med hans 

arbejdspartner gjorde dog, at han lige så 

stille trak sig ud. Og tabte mange penge. 

Han var samtidig ved at sætte en gammel 

lejlighed i stand, som han senere 

skulle købe billigt. Men der var problemer 

med købskontrakten, og Bo mistede 

en halv million og stod pludselig uden 

lejlighed. På den private front aborterede 

kæresten, Line med parrets første 

barn. Og det var dråben som fik Bo til at 

tage springet. Ud af altandøren. 

Holdt oppe af en stålplade 

Den hårde og pludselige kontakt med 

jorden lagde Bo i koma i fire dage, 

mens lægerne kæmpede for hans liv. De 


satte en stålplade ind i Bos ryg, for at 

holde sammen på ryghvirvlerne, men 

prognoserne var dårlige. Lægerne mente 

aldrig, Bo skulle komme til at gå eller 

springe igen. 

”Han var en grønsag”, fortæller Sten 

German Thomsen, Bos far. 

”På det tidspunkt håbede jeg bare, at 

han ville lukke øjnene. Det var meget 

voldsomt.” 

Bo German Thomsen var blevet senhjerneskadet. 

Hans syn var ødelagt af 

slaget i baghovedet og hans højre side 

var fuldstændig lammet. 

Jeg ville bare dø 

Dagene efter Bo kom ud af komaen, er 

tabt i hans erindring. Det første han husker 

er følelsen af, at folk omkring ham 

ville det gode. Og det ville de. Faderen 

fortæller, at Bos storebror prøvede, at få 

ham til at kæmpe for livet. 

”Kom så, Bo. Kom så, Bo!” sagde 

han. 

Og langsomt vendte Bo tilbage. 

Der går et par måneder før Bo kommer 

helt til sig selv. Kun for at finde ud 

af at han er stæreblind og spastisk lammet 

i den ene side. 

Bo fortæller, at lægerne regnede med, 

han skulle sidde i en kørestol og savle 

resten af sit liv. 

”Lyset var tændt, men der var sgu 

ikke nogen hjemme. Jeg fattede ikke en 

meter”, siger den hjerneskadede. 

Han følte ikke, at livet var værd at leve, 

når han var så handicappet. Han 

kunne ikke sidde oprejst i en kørestol, så 

hovedet var spændt fast i et stativ, for at 

han ikke skulle klappe fuldstændigt 

sammen. Derfor var han indstillet på, at 

”Jeg tog røven på livet”, siger Bo German Thomsen 

om, at han overlevede et spring fra tredje sal 

når han fik den første, den bedste mulighed, 

ville han prøve at begå selvmord 

igen. 

”Jeg ville bare dø”, siger Bo. 

Dybere mening med livet 

Men han fik hurtigt lysten til livet tilbage, 

da han begyndte at spore fremgang. 

Trods lægernes dystre profetier, kom Bo 

hurtigt op ad kørestolen og stavrede 

rundt med en rollator. Han begyndte at 

tro på, at der var en dybere mening med, 

at han overlevede springet. 

”Der må være én der har holdt hånden 

over mig. Og under, så jeg landede 

blødt”, siger Bo. 

Han havde tilbagevundet sin gamle 

kampgejst, og ved hjælp af fysioterapi, 

akupunktur og en masse øvelser, 

begyndte følelsen i den højre side af 

kroppen at vende tilbage. 

Har ikke fortrudt springet 

Det er en helt almindelig ung mand, der 

sidder over for mig. Uden kørestol, uden 

kramper og uden savl. Han løfter en 

vandflaske med den højre hånd, og kun 

en svag knugen om plastikken afslører, 

at der stadig er små problemer med finmotorikken. 

Synet bliver aldrig helt perfekt, 

men det har været meget værre. 

Bo German Thomsen har tilbagevundet 

sin førlighed, men det er ikke det 

bedste springet fra altanen har givet ham.

Han har genfundet sin lyst til livet. Og 

den har aldrig været større. 

”Sommetider tænker jeg, hvordan jeg 

kunne være så tykhovedet, at jeg skulle 

starte 100 procent forfra”, siger Bo. 

”Men jeg vendte tilbage til livet, og 

det har givet mig en sejrsfornemmelse 

og så stor en indsigt, at jeg nok ikke ville 

have været foruden.” 

Hjerneskaden – hans liv 

Bo er i dag frivillig landsformand i 

Hovedtropperne. Det er en undergruppe 

af Hjerneskadeforeningen, som hjælper 

børn og søskende til senhjerneskadede. 

Hans hjerneskade er blevet hans livsindhold, 

og han har så megen erfaring, han 

gerne vil dele ud af. Derfor tager han 

rundt i landet og holder foredrag om sin 

situation. 

”Hvis der er noget jeg ved, så er det 

fandeme, hvordan, det er at være hjerneskadet”, 

fortæller Bo 

Han bor alene og uden særlige hjælpemidler, 

på nær en rengøringshjælp. Han 

mærker stadig fremgang, og derfor 

svømmer Bo endnu og går til akupunktur. 

Det eneste han ikke kan er at bruge 

en skruetrækker. 

Hvad er en senhjerneskade 

-En senhjerneskadet er en person, 

der har erhvervet sig en hjerneskade 

efter vedkommende har udviklet sin 

personlighed. 

-Det vil ofte medvirke at personen 

skal til at udvikle en helt ny personlighed. 

-Det er kun dele af hjernen, der er 

beskadigede hos den senhjerneskadede. 

Det betyder at nogle af kroppens 

funktioner vil forblive 

fuldstændigt normale, mens andre 

nedsættes kraftigt eller fuldstændigt. 

-Det er meget forskelligt fra person 

til person, om det er muligt at træne 

sin førlighed tilbage. 

Live and let die 

(And they did) 

Jeg så først for nylig den sidste James 

Bond-film ”Die another day”. Jeg tilhører 

den generation, som er vokset op 

sammen med James Bond. De første 

Bond film som jeg så, var jeg for lille, 

men ”sneg” mig ind i ”Bond verdenen”. 

Det var Sean Connery, der var James 

Bond. Eller rettere; Sean VAR Bond. 

Siden fulgte andre skuespillere som 

Bond, men de var ikke rigtige Bonds. 

Ikke ”Sean Connery-rigtige”. 

Jeg var dog begyndt, at genfinde de 

rigtige Bond-træk i Pierce Brosnan. 

Han viste nogle sider, som var Bondægte; 

MEN: Selve historien i ”Die another 

day” er langtfra Bond-ægte. James 

Bond sidder ikke fanget i 14 måneder. 

Bond ville have flygtet. Et land som 

Nordkorea ville ikke kunne magte, at 

holde fast på James Bond så længe. 

Måske ville forbrydersyndikatet Spectra, 

kunne have klaret sig bedst i rollen 

som ”Bond-fanger”; men Nordkorea? 

ALDRIG! 

Hele ”Bondidéen” er jo, eller var, at 

et fantasisyndikat, med ækle store grimme 

håndlangere tages til fange, måske 

dræbes, af en fantasihelt. Men helten 

arbejder indenfor rammer, som er sandsynlige; 

om end utrolige. 

Ikke noget med at en ”slyngelstat” 

fostre misfostre, som til tider overgår 

selv James Bond. 

”Q” bliver nu spillet af John Clees, 

som er min opfattelse er en stor humorist. 

En blændende dygtig komiker. Men 

James Bond er bare ingen komedie. 

Ingen ”Halløj på Badehotellet”. Den 

”rigtige” ” Q”, er i min Bond-verden en 

distræt ældre herre, der trods sin småir- 

? 

? 

? 

? 

ritation over Bonds pilfingre, bliver 

charmeret at James evne til at puste liv 

i ”Q” seneste påfund 

Min Bond har altid haft gentlemanstil. 

Drukket ”Bollinger 64” og ”Dry 

Martini”. Haft en bemærkning til hver 

en lejlighed. Haft sans for fairplay. 

Haft en attitude overfor kvinder, som 

vi er mange der misunder. Det er disse 

attituder som Brosnan har evnet at 

vise, med James Bond-stil. 

Men da den evigt uopnåelige Miss. 

Monneypenny til sidst lader sig forføre 

af en brunstig ”reality” James 

Bond”, da blev bunden nået. James 

Bond-figuren skulle da have være iført 

”läderhosen”, for at passe til filmens 

platte facon. Det mindede mig om 

gamle tyske pornofilm! 

Så genopliv James Bond. Giv ham 

”Dry Martinis”. Giv ham ”Bollinger 

64” med ”Bellugakaviar”. Giv ham 

”Aston Martin”. Udskift gerne hans 

pistol til en mere tidssvarende end 

”Walther PPK”. Lad ”Q” forsyne ham 

med fantastiske effekter. Men med 

biler der kan ses, men frem for alt: 

GIV HAM STILEN IGEN! 

Ellers kan Ian Flemmings arvtagere 

for min skyld gerne flytte til Island, 

hvor de kan slås med Nordkoreanske 

misfostre. 

Men min James Bond kommer 

ikke og redder dem! 

Lars (Bond) Hove 


Jens hovedtropperne o 

”Jens Piil Rasmussen er ejendomsfunktionær i Dansk Boligselskab, ansat hos Boligselskabet Rosenvænget 

Så kort - og rigtigt - kunne denne lille 

reportage være holdt. 

Og alligevel ville det ikke være den 

rigtige historie. Her kommer brudstykker 

af den rigtige. 

Noget så almindeligt som en knallertulykke 

tilbage i 1991, hvor Jens kørte ind 

i en bil og måtte ligge i respirator i 3 

uger, medførte diagnosen: Hjerneskadet. 

Så vi starter lige historien forfra: 

Jens Piil Rasmussen er ejendomsfunktionær 

i Dansk Boligselskab. Jens er 

ansat i flexjob. 

Vi møder Jens Piil Rasmussen en 

eftersommerdag i Frederikssund. Lidt 

spændte og måske lidt usikre. En hjerneskadet 

ejendomsfunktionær. En handicappet… 

Vi har nok det typisk danske - 

lidt nervøse forbehold for noget, som 

måske er anderledes. 


Men nervøsiteten forsvinder allerede 

inden motoren i bilen er slukket. På parkeringspladsen 

siger en ung medarbejder: 

-Hej, - hvis du er Jens, så hedder vi 

det begge 2..! 

Isen er brudt og sammen opsøger vi 

driftschef Erik Rahbek, som oprindeligt 

formidlede kontakten. En tema-avis fra 

’Det fælles koordinationsudvalg’ havde 

haft en historie om Jens, der nu var blevet 

ejendomsfunktionær i Frederikssund. 

Historien om Jens lugtede lidt af en succes-historie, 

så nysgerrigheden var vakt. 

Over en kop kaffe på driftschefens 

kontor får vi så snakket lidt med Jens, 

om Jens, om jobbet, og om, hvordan det 

også er at være lidt anderledes på jobbet 

end de andre. Og dog, -indtrykket er lige 

præcist, at Jens netop ikke er anderledes. 

”Hjerneskadet….! 

-Jamen, de skulle nok vænne sig lidt til 

mig, og til at jeg er lidt anderledes, - 

selvom jeg ikke tror de længere tænker 

så meget over det, fortæller Jens. 

-Nu har de jo forstået, at jeg ikke kan 

huske mere end 3-4 ting ad gangen, og 

at jeg måske bliver lidt forvirret, hvis de 

prøver at læsse det hele over til mig på 

én gang. 

Men det er gode kolleger og jeg har 

følt mig velkommen fra den første dag. 

-Har der slet ikke været negative reaktioner 

? 

Ikke internt i Boligselskabet… Men i 

starten, hvor ikke alle vidste, at jeg kun 

var deltids ansat, skete det, at jeg om 

eftermiddagen nede i byen fik bemærkninger 

eller tilråb fra f.eks. håndværkere 

og beboere, som måske troede, at jeg gik 

og pjækkede den. Det var ikke så rart, 

men er heldigvis nu helt forbi 

Det tog næsten 10 år…. 

Det tog næsten 10 år fra ulykken i 1991 

til Jens igen fandt at han havde fået en 

god tilværelse. Årene med genoptræning, 

genoptræning og atter genoptræning 

fortæller Jens ikke så meget om, 

de er overstået. 

Højskoleophold og uddannelse får derimod 

mange gode ord med, 

-med oplevelser og gode udfordringer. 

man ikke kunne klare det, - at - Men nu 

har jeg det godt, ler Jens 

-Men arbejdsforløbene både i tøj-kræfterne 

ikke slog til, og at man og benytter 

lejligheden til en drilforretningen og som 

pædagog-direkte sidste på dagen fungerede 

lende bemærkning til Erik Rahbek. 

medhjælper var hårde. langt dårligere, 

end man selv vid-Og nu kan jeg også 

selv tåle at 

ste man kunne, - det var bestemt blive 

drillet lidt, uden at blive såret

g Dansk boligselskab 

i Frederikssund” 

-Når man selv kunne mærke, at ikke 

sjovt. eller blive ked af det. 

Jens og Hovedtropperne… 

-Spørg ham lige om Hovedtropperne, 

indskyder Erik Rahbek i samtalen. 

-Hovedtropperne??? 

-Joh, ser du, - det er mig og så de 

andre hjerneskadede, fortæller Jens Piil. 

Vi synes faktisk at navnet ’Hovedtropperne’ 

er rigtigt godt. 

-Det er en ungdomsafdeling af Hjerneskadeforeningen 

, og vi mødes inde i 

Jens Piil Rasmussen, 28 år 

Den 2. februar 1991 kørte Jens på sin knallert ind i en bil, og måtte ligge 3 måneder i respirator på hospitalet. 

Diagnosen: Hjerneskadet Efter intens genoptræning og et højskoleophold kommer Jens i lære i 2 

år i en tøjbutik. En læretid, som Jens gennemførte, men samtidig erkendte, at han ikke havde kræfter 

til en 8-timers arbejdsdag. Efter yderligere 2 år med diverse kurser og job som pædagogmedhjælper 

og pedelmedhjælper, får Jens i for-året 2000 en 3-måneders arbejdsprøvning hos Dansk Boligselskab. 

Rysensteengade i København en gang 

om ugen. 

-Jeg er med i et aktivitetsudvalg, og vi 

laver debataftener, ’come-together’ 

arrangementer, og så er det selvfølgelig 

primært vor egen erfaringsudveksling 

om, hvordan vi lever med vore handicap. 

-Og skulle vi så efter mødet måske 

lige løbe ind i et par piger, så gør det 

heller ikke noget, fortæller Jens Piil 

Rasmussen med et skævt smil… 

Jens Piil Rasmussen er oprindeligt fra 

Gerlev, men har nu i mange år boet i 

Frederikssund, hvor han trives og lever 

godt. 

Fritiden går med gode venner, hovedtropperne 

og lidt med at male. Et af 

malerierne hænger på regionskontoret og 

ses også på side 4 her i bladet. 

En af os…! 

-Vi vil gerne have det budskab ud 

til så mange som muligt, at der er 

en idé i at samarbejde, fortæller 

Erik Rahbek, driftschef hos Dansk 

Boligselskab i Frederikssund. 

-Når man får en medarbejder, som 

man har en viden om ikke er helt 

som os andre, så tænker man over, 

hvordan man bedst kan takle det. 

Men der har faktisk ikke været problemer. 

Meget hurtigt gjaldt de 

samme retningslinier for Jens som 

for de andre. 

-Vi fandt nogle arbejdsopgaver, 

hvor det var rimeligt nemt i starten 

for at komme i gang. I dagligdagen 

spekulerer vi ikke over noget. Han 

er bare en af os. 

Kun når man står og fortæller ham 

4-5 ting ad gangen, kan det være 

lidt svært. Men det er man forberedt 

på, og han ta’r sin blok og skriver 

det ned, fortæller Henning Hansen, 

der er varmemester i Boligselskabet 

Rosenvænget. 


Du er nok ikke alene! 

Hvis du imellem 16 og 35 år er du i målgruppen for Hovedtropperne. 

Bor du i et amt, hvor der ingen lokalafdeling er af Hovedtropperne, 

så tag fat i det lokale amtskredsmedlem af Hjerneskadeforeningen, 

og spørg om hjælp til at starte en 

lokalafdeling. Èn skal jo tage initiativet, så hvorfor ikke 

DIG?. 

Der er nok mange andre unge hjerneskadede som dig i dit 

lokalområde, og måske har de også en potentiel Hovedtrop i 

maven, så har du nu den enestående mulighed for at være 

initiativtager, til en ny lokalafdeling i DIT amt! 

Nogle gange bør man vove pelsen, og prøve noget nyt. 

Der er mange der har vovet pelsen, og de er kommet ud af 

”kampen” uden dybe ar, så de står klar med nål og tråd og 

gode råd, om hvordan du kommer helskindet videre, med at 

stifte en ny lokalafdeling af Hovedtropperne. 

Husk på! 

”Det er intet krav, for at være Hovedtrop, at du er hjerneskadet; 

men det hjælper!” 

En god oplevelse 

Da jeg for lidt over et år siden endelig fik bakset en lokalafdeling 

af hovedtropperne på benene i nordjylland, havde jeg 

ikke drømt om dette her. 

Selvom jeg er på højskole var jeg så heldig at blive inviteret 

til bowling med hovedtropperne i Hjørring. Jeg er stadig 

medlem, men på grund af mit højskoleophold har jeg desværre 

kun været til møderne to gange i år. Den anden gang 

var torsdag d 1/5 hvor der var arrangeret bowlingaften. Da vi 

startede op for et år siden var vi fire hjerneskadede og tre 

hjælpere. Men denne aften hvor alle var mødt op var vi otte 

hjerneskadede og fem hjælpere. 

Dette viser at der er et grundlag for at hovedtropperne skal 

blive ved med at eksistere. Vi mødtes klokken seks hvor vi 

først spiste bøf, derefter skulle vi bowle fra klokken syv til 

ni. Jeg tror jeg taler på alles vegne, når jeg siger at det var en 

virkelig hyggelig aften. Det er lang tid siden jeg har moret 

mig så meget og ikke mindst slappet så meget af. Grunden til 

det tror jeg, skal findes i at man i samvær med hovedtropper 


Kontakt derfor roligt Hovedtropper, som allerede er medlemmer 

af bestyrelserne. 

Du/I skal selv få lov til at fastsætte jeres ”dagsordner”, så 

jeg vil undlade at komme med fortællinger om Hovedtroppernes 

gøren og laden men blot fortælle, at det er fantastisk 

livsbekræftende at se, hvordan et ungt menneske blomstrer 

op, når man finder ud af, at man ikke er den eneste hjerneskadet 

i kongeriget. 

Lars Hove 

(Yngre hjerneskadet) 

ikke er anderledes. Til sidst vil jeg sige en kæmpe tak til 

hjælperne den aften for at i havde lyst til at stable arrangementet 

på benene og for at i ville tage jer så godt af dem der 

havde brug for hjælp. Denne oplevelse er en der vil stå i min 

hukommelse længe og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste, 

alle var nemlig enige om at denne succes skulle gentages. 


Hjørring

Stiftende generalforsamling for 

Hovedtropperne i Nordjylland : 

Der blev afholdt stiftende generalforsamling i ”Hovedtropperne” Nordjyllands Amt torsdag den 27. marts 2003 på Taleinstituttet 

i Aalborg og havde i den anledning besøg fra Hovedtroppernes landsformand Bo Germann Thomsen, der indledte mødet med at 

fortælle om foreningens formål, interesseområder og aktiviteter generelt. 

Generalforsamlingen forløb over al forventning og der var i alt mødt 17 hovedtropper op – foruden 5 ergoterapeuter, 4 repræsentanter 

fra hjerneskadeforeningens amtskreds samt en repræsentant fra hjerneskaderådgivningen i Nordjyllands Amts. 

Den ny bestyrelse som blev valgt består af : 

Formand: Anders Madsen 

Knuden 65 9260 Gistrup 

Tlf. 9832 2495 

Bestyrelsesmedlemmer: Anne Juhl 

Østergade 31 9400 Nr.Sundby 

Tlf. 9817 1905 

Majbritt Kristensen 

Gertrud Raskvej 9210 Aalborg SØ 

Tlf. 9814 9955 

René Holtebo 

Frank Rygårdsvej 2 9400 Nr.Sundby 

Tlf.9819 2080 

Lars Kolind Nielsen 

F.S. Brøndstedsvej 11 9760 vrå. 

Tlf. 9898 0357 Mobil 2679 0357. 

Suppleanter: Karina B. Nielsen, 1. suppleant 

Skolevej 24 9440 Aabybro 

En stor tak til Bo Germann som havde taget den lange vej til Nordjylland det var den allerbedste måde at afholde 

stiftende generalforsamling på. 

Bestyrelsen afholder første bestyrelsesmøde den 08. april 2003 og hovedtropperne holder indtil videre stadig møde 

hver 3. tirsdag i måneden – næsten gang tirsdag den 15. april 2003 kl. 19.00 på Taleinstituttet i Aalborg. 

Henvendelse til ”Hovedtropperne” i Aalborg kan fremover rettes til formand Anders Madsen på tlf. 98 32 24 95. 

Michael Sørensen, 2. suppleant 

Bornholmsgade 60 3th. 9000 Aalborg 

Tak er kun et fattigt ord 

Jeg startede med at have to så blev det til tre nu er der fem. Det lyder som en start på en dårlig historie, men det er det ikke. 

Jeg tænker her på de fem mest vidunderlige hjælpere man kan forestille sig. 

Jeg er på højskole og kan derfor ikke deltage så aktivt som jeg gerne ville i hovedtropperne. I det år jeg snart har været væk, har 

hjælperne derfor taget meget af ansvaret. Jeg vil så gerne sige dem tak for det mega store stykke arbejde de udfører. Det skal siges 

at de fleste af hjælperne stadig går i skole og derfor er deres fritid, den de har, utrolig dyrebar. Derfor varmer det også endnu mere 

når jeg hører dem sige at de glæder sig til at komme til møde. Specielt også når jeg hører dem sige at, efter de har mødt hovedtropper 

er mange af dem interesseret i at arbejde med handicappede. 

Når jeg så hører dem fortælle historier om hvordan de snakker og pjatter med os når de møder os på gaden bliver jeg helt varm 

indeni. Et eksempel på disse hjælperes entusiasme er f.eks. Vi har lige fået en ny hjælper. Efter kun to gange har det givet hende så 

meget at, hun nu i sin fritid vil til at søge midler til os og sørge for at der bliver reklameret mere med hvad hovedtropperne er. Som 

hun sagde.”sådan et godt tilbud er der da mange flere der skal have glæde af” og hun har jo fuldstændig ret. 

Jeg ved som sagt ikke hvordan jeg skal takke hjælperne men jeg håber at, jeg med denne lille artikel bare kan sige en lille smule 

tak for det store stykke arbejde i laver hver anden torsdag samt i jeres fritid. 


Hjørring 


I Lazarus’ fodspor 

”Lazarus ligger ubevægelig i sin mørke grav inhyllet i et ligklæde af 

linned. Hvordan er han havnet her? Hvad har afbrudt hans vante liv 

så plusligt? (...) Hvor han end er nu, så er det ikke i deres verden. 

Han svæver i mørke.” 

Dette er den autentiske beretning om 

buddhistlæren Lewis Rishmond, der en 

dag får en hjernebetændelse, der sender 

ham i koma. I denne komatilstand oplever 

han en række drømme af nærmest 

arketypisk art, men med elementer af 

virkeligheden, som tyder på, at han 

trods komatilstanden alligevel registrerer, 

hvad der sker omkring ham. Lewis 

overever. Men det er først nu, at den virkelige 

kamp for livet begynder. 

LLewis Richmond har til hvert kapitel 

lignelser over Lazarus i Biblen. For 

hvorfor var det egentlig han døde? Og 

ikke mindst, hvad betød det for ham at 

blive vækket til live igen? Et relevant 

spørgsmål i en verden der er fuld af 

nutidige Lazaruser; folk der er blevet af 

medicinske mirakler. Men skønt de 

overlever, er det ofte med mén, som kan 

være svære for andre at sætte sig ind i – 


og det er defor en op lagt bog for alle, 

der arbejder i sundheds- eller plejesektoren. 

I Lazarus* Fodspor er imidlertid ikke 

kun en historie om en helbredelsesproces. 

Det er også en spirituel istorie om 

et menneske, der bliver revet ud af sit 

teoretiske forhold til emner som: frygt, 

overgivelse, sorg, taknemlighed, medføelse 

og beslutsomhed, og som gennelever 

det hele i praksis. Det er en bog 

om forholdet mellem død og liv, alle 

mellemstationerne og ikke mindst er det 

en bog om de mirakuløse kræfter, der 

kan ligge i omverdenens kærlige 

omsorg. 

Daniel Goleman kendt for følelsernes 

intelligens skrev om denn bog: 

” Er bevægende, hjertegribende og 

fængslende beretning om liv, der bliver 

taget og genvundet. Lewis Richmond har 

givet os en gave med rig spirituel og 

følelsesmæssig klangdybde i denn fortælling 

om en rejse ned i helbredelsesprocessens 

underverden og hjertets 

dybder.” 

Fakta om bogen: 

Titel: I Lazarus’ fodspor 

Forfatter: Lewis Richmond 

Oversætter: Kirsten Kincaid 

Omfang: 261 sider 

Pris: 249 kr. 

Hvordan – og hvorfor 

er en pjece henvendt til pårørende til en hjerneskadet 

En pjece som beskriver de følgevirkninger, der kan være efter en hjerneskade. 

Den giver kort og præcist beskrivelser af: 

- hvor den kan ramme (psykisk/fysisk/socialt) 

- hvordan den kan ramme (kognitivt/følelsesmæssigt) 

- og hvorfor man ændrer adfærd 

Københavns og Roskilde Amtskreds har nu gjort brug af denne pjece det sidste år. Det har været og er fortsat en succes. Vi 

udleverer pjecen til nye medlemmer, den ligger på hospitaler (relevante afdelinger), på genoptræningssteder, plejehjem og hos 

kommunerne. Især kommunerne har vist stor interesse for denne pjece, ligesom de (hjemmevejledere, -plejere og sagsbehandlere) 

har haft stor gavn af vores foredrag om foreningen og det – at have en hjerneskade. 

Pjecen er nem at forstå – kort og kontant, og for en skadet, der læser den – er den meget ”rammende”. 

Pjecen er ikke udgivet af Landsforeningen, men et eksemplar kan rekvireres fra Landskontoret eller gennem bestyrelsen i 

Københavns og Roskilde Amtskreds. 

Af Lonnie Malmberg

Kender du Bjarne Fischer? 

Ja, det gør du nok. Men hvis ikke, så vil jeg fortælle dig 

lidt om ham. Et hovedtrop medlem fra Københavns Amtskreds. 

Men ikke et helt almindeligt medlem. Og det er der 

nok mange, som vil give mig ret i. Det være sig både på 

godt og ”ondt”. 

Men Bjarne er en utrolig arbejdsom og flittig hovedtrop. 

Hvad han kan få udrettet og hvad han kan sætte i gang – det 

er ikke småting og samtidig har det været positivt for foreningen. 

Det er Bjarnes fortjeneste, at der kom gang i PR udvalget 

i vores Amtskreds for et par år siden. Han fik ”hyret” de 

rette medlemmer, fik lagt en plan og sammen gik vi i gang 

med at være en udfarende gruppe, som oplyste om Hjerneskadeforeningen. 

Vidt og bredt – hvor Bjarne nu kunne få 

sparket en aftale ind – kom vi og fortalte om os selv og om 

foreningens mål og virke i Amtet. 

Og Bjarne er en fighter – tro mig – han har kontaktet 

mange personer i det offentlige og talt stolpe op og stolpe 

ned – for at få en aftale i hus. Og det er blevet til mange 

aftaler i tidens løb. 

Større vennekreds 

MEN men men – pludselig fandt Bjarne ud af, at han ville 

til Odense at bo. Og hvilken skam – for os Københavnere 

og hvor er I heldige, I odenseanere. For hvilken gave at 

få - i den nye tilflytter. Jeg kender Bjarne godt nok til at 

vide, at han ikke kan sidde stille og lade stå til. Nej det bliver 

nok til en Hovedtrop – afdeling for fynboerne og måske 

noget PR (eller mere PR)?? 

Men til dig, Bjarne, skal der her fra Københavns og Roskilde 

Amtskreds lyde en hjertelig stor tak for det arbejde, 

du har lagt for dagen og vejen for os. Du har bidraget med 

meget – du har givet foreningen en masse – og du har været 

til stor hjælp for mig i PR-udvalget. 

Jeg ved, du fortsætter med dine foredrag nogle enkelte 

steder på Sjælland og jeg håber, vi fortsat kan drage nytte 

af hinandens viden, gøren og laden. Held og lykke med din 

nye bolig og med fremtiden. 

Jeg er en mand på 40 år, der gerne vil udvide min vennekreds. 

Som andre unge mænd savner jeg naturligvis en veninde. 

Mit tidligere ægteskab gik i stykker, da jeg for snart 4 år siden fik en blodprop i hjernen. 

Jeg er lam i højre arm og trækker lidt på det ene ben. Jeg kan ikke mere køre bil, men er god 

til bruge offentlige transportmidler. 

Har tvillinger på 5 år. De bor hos deres mor. 

Jeg bor i en lejlighed på Mols. 

Har hørt om bofællesskaber, men hvor findes de? 

Jeg interesserer mig for andre mennesker. Vil også gerne rejse og opleve nye ting. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig. 

Billetmrk 1-2-2003 

Her har du den rigtige. 

Jeg er handicappet, men har bestemt ikke mistet modet. 

Er 59 år og er 189 cm høj. Er uddannet maskinmester og har sejlet hele verden rundt. 

Er en ensom mand, og håber derfor på denne måde at have en chance for at finde en kvinde 

der er interesseret i at lære undertegnede at kende. 

Billetmrk 2-2-2003 

Mange hilsner 

Lonnie Malmberg 


“ Det er forår. Alting klippes ned. 

Der beskæres i buskadser og budgetter.” 

- men i vores amtskreds har vi nu været velsignet med ikke at 

være specielt hæmmet af det; - idet det som sædvanligt har 

været et halvår med et ret højt aktivitetsniveau, og selvom det 

igen kommer bag på os, at vores undervisning og de fleste 

andre aktiviteter allerede er ved at være forbi, så må vi sige, at 

“når forårssolen skinner, lever vi”! Vi ved jo, at det kun er for 

en kort tid, vi må undvære aktiviteterne. - Men så har vi også 

tid til at nyde al den sol og varme, vi håber på, at sommeren 

bringer! Foreløbig må vi nøjes med at glæde os over de lyse 

nætter.... 

Jeg skal hermed på amtskredsbestyrelsens vegne ønske alle 

vore medlemmer en rigtig god sommer! 

Åbent Kontor: 

MarselisborgCentret byg.3, 2.sal 

P.P.Ørumsgade 11, 8000 Århus C. 

Tlf.:89491717 

Hver mandag kl.8.00-16.00 kan man her komme forbi for at få 

råd, vejledning, hjælp til at få noget læst eller skrevet, for at 

tale med nogen om sin situation, eller blot nyde samværet med 

andre ligestillede over en kop kaffe. Dette tilbud gælder hele 

familien! 

Herudover træffes vi for personlig rådgivning efter nærmere 

aftale. 

Telefonisk træffes Jette mandag kl.8.00-16.00 og tirsdag-torsdag 

kl.8.00-12.00 

- Og foreningens socialrådgivere træffes mandag mellem kl. 

10.00 og 14.30; - hvis du vil undgå ventetid, så bestil tid i forvejen! 

Herudover træffes de kun efter nærmere aftale. 

Den daglige telefontid er mandag-torsdag kl.10-14.00 

Økonomisk- og Juridisk Rådgivning 

Har du brug for rådgivning i sager af økonomisk eller juridisk 

karakter, kan du blive sat i forbindelse med en af vore rådgivere 

ved at kontakte Jette på tlf.:8949 1717. 


NYT FRA AMTSKREDSENE 

Århus Amtskreds 

Af Anne Mette Madsen Eskedal 

Skolen for Senhjerneskadede 

Undervisningen på de forskellige hold edb og madlavning er 

efterhånden også ved at være afsluttet for dette halvår. Næste 

halvårs undervisningstilbud vil være at se i næste nyhedsbrev, 

som udsendes medio juni. Husk at tilmelde dig hurtigt på medfølgende 

tilmeldingsblanket, da der som regel er rift om pladserne, 

særligt på edb-holdene! Husk også at du altid er 

velkommen til at henvende dig til Jette med gode ideer til nye 

undervisningstilbud! Hvis blot vi kan finde en ikke alt for dyr 

underviser, og der ellers er tilstrækkeligt mange tilmeldte 

(ca.4), så kan næsten alt lade sig gøre! 

Ungdomsgruppen Hovedtropperne 

Her kan man fortsat regne med at kunne mødes med andre 

unge i samme situation på onsdage i de ulige uger fra kl.18.00- 

21.00 

Nærmere oplysninger på tlf.nr.: 8949 1717 eller 4343 2433. På 

mødeaftener kan de endvidere træffes på 8949 1214 (Dette halvår 

sluttes af med en udflugt den 21/6! ( - Bemærk; -det er 

ikke en onsdag, men en lørdag!) 

Samværdsgruppen 

Hver mandag fra kl.13.30-16.00 er der mulighed for at deltage 

i forskellige former for socialt samværd. Nærmere oplysninger 

hos Jette eller Knud Aage på tlf.nr.: 8672 0835 eller 8949 1717 

(Her slutter man forårssæsonen 2003 af mandag den 16/6) 

De Glemte Børn 

Nærmere oplysning ved henvendelse til kontoret på tlf.nr.: 

89491717 eller til Hanne på tlf.nr.: 8620 9876. 

De træffes også 1.onsdag i måneden på 8949 1214 

Klub Randers 

Nærmere oplysning ved henvendelse til Jytte Leth på tlf.nr.: 

8643 2285 

Klub Silkeborg 

Nærmere oplysning ved henvendelse til Elinor Simonsen 

påtlf.nr.: 8685 3526


Frederiksborg amtskreds 

Af Lisbeth Holmgaard, Amtskredsformand. 

REHAB-messen i Bellacentret: 

Først vil jeg gerne have lov til at sige alle jer som repræsenterede 

Hjerneskadeforeningen på foreningens stand på REHABmessen 

i Bellacentret i dagene 20, 21. og 22. maj. Det er dejligt 

at se hvordan foreningens medlemmer med glæde kan fortælle 

om vores arbejde og fortælle om vigtigheden af en foreningen 

som netop Hjerneskadeforeningen. Jeg syntes også det var flot 

at nogle at vores nye medlemmer havde mod på at repræsentere 

foreningen TAK TIL JER ALLE. 

Arrangement i Hillerød i forbindelse med Det Europæisk 

Handicapår 

Når nu vi er inde på det med udstillinger så syntes jeg at I skal 

huske at sætte et kryds i kalenderen ud for den 16. juni. 

EU har udpeget 2003 til Europæisk Handicapår. Der er nedsat 

en dansk nationalkomite for handicapåret under mottoet ”Stil 

de skæve lige” hvor man vil fokusere på handicappedes vilkår. 

Nationalkomiteen har henvendt sig til DSI for at få handicaporganisationerne 

til at deltage aktivt i handicapåret. 

Det overordnede mål med Handicapår 2003 er at fremme forståelsen 

og dialogen mellem handicappede og ikke handicappede. 

I forbindelse med Handicapåret vil en særlig kampagnebus 

køre Danmark rundt i juni måned og vil besøge Hillerød og 

Frederiksborg Amt den 16. juni hvor der vil være et arrangement 

blandt andet med politisk deltagelse. 

Den officielle Handicapår 2003 bus er en udstilling af den perfekte, 

tilgængelige bus og besøgende kan selvfølgelig komme 

ind i bussen og se den an. Huset Venture følger karavanen med 

en bus, der er indrettet med et antal arbejdspladser for mennesker 

med handicap. Målet med denne del af karavanen er, at 

mennesker med og uden handicap kan få indsigt i, hvilke 

muligheder der er for beskæftigelse for handicappede. Der vil 

være idrætsaktiviteter arrangeret af handicapidrætskonsulenten 

fra DHIF. En gruppe tandemcyklister vil køre samme rute som 

karavanen. 

Der vil være to gennemgående aktiviteter: Den ene er, at Frederiksborg 

Amts socialudvalgsformand Hans Andersen samt DSIs 

formand Anne-Lise Steen holder tale og den anden aktivitet er 

overrækkelsen af en opgave til Hans Andersen og Anne-Lise 

Steen. Opgaven består i, at de for et symbolsk beløb på 10.000 

kroner skal etablere noget af blivende karakter, der kan symbolisere 

og/eller hjælpe handicappede i regionen. 

På pladsen er der mulighed for at ”Prøve et handicap”, en måde 

for den ikke handicappede at få en lille smagsprøve på, hvad 

det vil sige at have et handicap. De beskyttede værksteder vil 

vise deres produkter samt nogle af deres musiske aktiviteter. 

Selve arrangementet i Hillerød vil finde sted på den 16. juni 

2003 på Fisketorvet i Hillerød fra klokken 15.00 til klokken 

18.00. 

Sommerudflugt: 

Næste gang vi i amtskredsen har et medlemsarrangement bliver 

årets sommerudflugt som denne gang går til Egeskov slot på 

Fyn. Datoen er lørdag den 30. august 

I vil som sædvanlig modtage et nyhedsbrev i god tid inden 

turen med yderligere informationer om tilmelding, tidspunkter 

for hvornår bussen kører fra henholdsvis Helsingør, Hillerød og 

Frederikssund, pris m.v. 

- men mon ikke det er en god ide allerede nu at reservere datoen. 

Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer - og husk 

Liv der reddes skal også leves!!!! 

www.hjerneskadeforeningen-frb.dk 

(amtskredsens hjemmeside) 


Rehab-messen i Bella Centret har været tre gode dage i samarbejde 

med Frederiksborg amtskreds. Jeg vil her benytte lejligheden 

til at takke de, som har givet en hånd med i dette 

arbejde. Jeg syntes, det har været nogle spændende dage.¨ 

Der var mange besøgende, som via deres studie, arbejde eller 

interesse havde fundet frem til vores stand. Glædeligt var det 

også, at se foreningens medlemmer komme forbi til en lille 

snak. Næste år afholdes Rehab-messen også i Bella Centret. 

PR-udvalget arbejder fortsat på at udbrede kendskabet til foreningen, 

dens virke og gøremål. Det gør vi ved at deltage på 

forskellige udstillinger – opsøger relevante personer i kommunerne 

og på hospitalerne. Men vi vil meget mere end det 

og det kræver flere deltagere i PR-udvalget. Så har du overskud, 

interesse og lyst til at være med, så kontakt Lonnie på 

tlf. 20 20 40 80. 

Mandagsmøder kl. 11.00: 

Vi har endnu ikke fået egne lokaler, så vi mødes fortsat på 



Københavns og Roskilde Amtskreds 

Af Lonnie Malmberg 

Vestsjælland 

Af Amtsformand Leif Møller 

I skrivende stund er efterårsprogrammet ved at tage form. 

Det vil blive lidt anderledes, med stor vægt på samværsgrupper 

i Vestsjællands Amt. Der har været god tilslutning til 

Hovedtroppene og en gruppe for pårørende til skadede i Slagelse, 

der vil blive mulighed for andre grupper i Slagelse. 

I samarbejde med Brunhøjskolen i Holbæk vil vi invitere til 

et offentligt møde den 21. august kl. 19,00 for vores medlemmer, 

skadede samt pårørende fra området er meget velkomne 

til et informations møde på Brunhøjskolen i Kursusafdelingen. 

Emnet for mødet vil være samværsgrupper, for de unge 

"Hovedtropper", for de lidt ældre unge i 40- og 50-serne, 

samt for pårørende. Stedet hvor man i værdighed kan mødes. 

Foreningens arrangementer udspringer af jeres ønsker og 

behov, vi ses frem til en god dialog, efter vores program bliver 

udsendt i sommer. 

Vi ønsker alle en god sommer. 

Københavns Hovedbanegård i lige uger, hvor vi går ud og 

ser på byen – alt efter interesse og lyst. 

I ulige uger er vi på Frivillighedscentret, hvor der er forskelligt 

på programmet (se kalenderen). 

Onsdagsmøder: 

Hovedtropperne (hovedsagelig) mødes på Café Paraplyen i 

ulige uger. 

Og på lige uger er vi på Frivillighedscentret . I sommerperioden 

er det Hovedtropperne, som står for aftensmaden der. 

Aktiviteterne kan du læse om i kalenderen. 

Bakketur den 21/6 2003: 

Den årlige Bakketur starter enten kl. 15.00, hvor vi mødes 

ved Hovedindgangen eller kl. 18.00, hvor vi spiser en god 

middag på restaurant. Tilmelding til Dorthe på tlf. 44 53 32 

83 eller til Lonnie på tlf. 20 20 40 80. 

Fyns amtskreds 

V/Ingemann Jensen 

I august bliver der en aften på Frøbjerg Bavnehøj med Rogers 

& Hammersteins: The King and I. Datoen ligger ikke helt 

fast endnu. Nærmere oplysning i næste udsendelse. 

Tirsdag den 2. september er der medlemsaften i Bjerggårdshaven 

31-33 i Seden Syd. 

Kl. 18.30 er der rundvisning på Bo- og rehabiliteringscentret 

Bjerggårdshaven - Fyns nyeste institution for senhjerneskadede. 

Kl 19.15 fortæller Kirsten Brink og Bo German Thomsen 

livsbekræftende om deres liv med senhjerneskade. Mere om 

det i næste udsendelse. 

I efteråret en aften med foreningens nye direktør Svend Erik 

Andreasen og foreningens formand Niels Anton Svendsen. 

I december generalforsamling og en teatertur i Odense Teater.

Storstrøms Amt 

v/sekretær Jette Holst 

Siden sidst 

Tirsdag den 1. april havde vi en spændende, udbytterig og 

alternativ aften hos kunstneren Ulla Frellsen, som fortalte om 

sit liv og sin kunst. Vi kom langt omkring i aftenens og samtalens 

løb og havde svært ved at løsrive os, så det var meget 

mørkt derude på landet, da vi endelig sagde ”farvel og tak” for 

en god og anderledes oplevelse. 

Onsdag den 7. maj havde vi et meget hyggeligt besøg af vores 

nye direktør Svend Erik Andreasen i forbindelse med et ordinært 

bestyrelsesmøde. Det var godt at få ”sat ansigt” på vor nye 

leder og aftenen lover godt for det fremtidige samarbejde. 

Mandag den 19. maj besøgte vi Vordingborg Sygehus med 

vores udstilling. Anledningen var sygehusets 90 års fødselsdag, 

som blev fejret med musik, taler og folkedans. Vejret var fint 

og det var humøret gennemgående også, selvom dystre skyer 

samler sig om den 90-årige, idet Storstrøms Amtsråd taler om 

at lukke sygehuset for i stedet at flytte sygehusets aktiviteter til 

Fakse. 

Flere taler havde selvfølgelig håb om at sygehuset bevares i 

Vordingborg, hvis borgmester lovede, at hvis kommunen kunne 


få sygehuset tilbage for samme pris som Amtet i sin tid fik det 

(nemlig kr. 0,-), så ville Vordingborg Kommune videreføre 

sygehuset, som det er i dag. 

Vor lokale formand Arne Høegh gik også imod overflytning af 

aktiviteterne til Fakse, bl.a. fordi såvel brugerne som deres 

pårørende i så fald ville få mange vanskeligheder med transport 

til og fra sygehuset. Vordingborg ligger alt andet lige meget 

centralt i Storstrøms Amt og med såvel gode bus- som togforbindelser. 

Sommertur 

I skrivende stund har vore medlemmer modtaget invitation til 

sommerturen, som går til Holmegårds Glasværk med rundvisning 

m.v. og senere spisning i Glasværkets restaurant. 

Vi glæder os til at se rigtig mange og håber naturligvis på at 

vejrguderne vil sende solskin. 

Til slut ønsker bestyrelsen alle vore medlemmer en rigtig god 

sommer – vi glæder os til at se jer til efteråret, hvor vi mødes 

første gang 22. september på Specialskolen i Næstved med 

spisning og foredrag ved neuropsykolog Kim Rune. 

”Gave” til Sen - Hjerneskaderamte børn/børn af 

søskende til Sen-Hjerneskadede mellem 0 – 12 år. 

Hjerneskadeforeningen Århus Amtskreds er blevet kontaktet af Steffen Petersen og hans mor Hanne 

Petersen, som sidste år samlede 17.000 kr. ind til Kræft ramte børn ved afholdelse af bankospil. 

Vi har afholdt et møde, og Steffen og Hanne har besluttet at i år skal pengene gå til Sen - Hjerneskaderamte 

børn og børn af hjerneskaderamte familier i Hjerneskadeforeningen. 

På mødet talte vi meget om, hvad pengene så skulle bruges til. Der var mange ting oppe at vende, 

men for at pengene bliver brugt bedst mulig, vil vi gerne høre de involverede familier, og beder 

derfor om en tilkendegivelse om ønsker. 

Da vi for nuværende i vort medlemsregister ikke kan se hvor disse børn er, så vi kan finde dem når 

vi skal afholde aktiviteten, eller hvor mange vi har, bedes I tilsende Hjerneskadeforeningen Århus 

Amtskreds nedenstående oplysninger. Oplysningerne vil kun blive brugt til at finde frem til Jer 

igen, og vil ikke blive udleveret til nogen. 

Navn på forældre: tlf.: 

Adresse: 

Antal hjerneskadede børn mellem 0 – 5: 6 – 12: 

Antal børn af/søskende til hjerneskadede: Mellem 0 – 5: 6 – 12: 

Oplysningerne bedes sendt til: 

Hjerneskadeforeningen, MarselisborgCentret byg. 3, 2. 

P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C 

Eller på e-mail til: js@hjerneskadeforeningen.dk

DU STORE VERDEN!! 

Et ulandskursus om handicaparbejde i ulande & DSI’s udviklingsarbejder program 

28. september – 4. oktober 2003 

Egmont Højskolen i samarbejde med 

De Samvirkende Invalideorganisationer 

Er du interesseret i ulandsarbejde med fokus 

på handicappedes vilkår ?? 

Vil du høre mere om DSI’s ulandsarbejde og 

frivillige programmet ?? 

Er du interesseret i at arbejde i et uland 

under DSI’s frivilligprogram ?? 

PROGRAM 

• Hvorfor engagere sig i ulandsarbejde? 

• Hvad er et uland? Politiske, økonomiske, sociale 

og historiske grunde til den aktuelle situation. 

• Ulandsbistandens historiske udvikling. 

• Handicappedes levevilkår i forskellige samfund. 

• Ulandsarbejdet i Danmark, med fokus på ulandsarbejde 

i handicapsektoren. 

• Gennemgang af DSI’s miniprogram med Danida. 

• Rollen som udsendt og eksempler på kvalifikationer, 

der efterspørges. 

• Kulturforståelse/kulturmødet. 

• Møde m. tidligere udsendte. 

Det endelige program eftersendes ved tilmelding. 

Underviserne på kurset vil være en blanding af Egmont Højskolens 

lærere, fagfolk fra DSI samt andre personer med mangeårig 

erfaringer inden for ulandsarbejdet. 

DSI’S OG ULANDSARBEJDE 

14 af DSI’s medlemsorganisationer er aktive i ulandsarbejdet. Alle 

14 har selvstændige projekter, enten direkte finansieret via Danida 

eller gennem DSI’s Miniprogramaftale med Danida. 

DSI fik i 2000 godkendt to bevillinger hos Danidas styrelse. Den 

ene er en ny miniprogrampulje, der støtter handicaporganisationernes 

projekter i ulandene. Den anden bevilling går til et udviklingsmedarbejder-program, 

der gør det muligt for handicappede, 

pårørende og ansatte i organisationerne at blive udsendt til de forskellige 

projekter. Enten på kortere ophold i 3-6 måneder, eller i 

længere tid, dvs. 2-3 år. 

SKAL OGSÅ LEVES 

· LIV DER REDDES · 

HOVEDCIRKLEN · Brøndby Møllevej 8 · 2605 Brøndby 

ISSN 1396-7924 · Tlf. 4343 2433 . Fax 4342 2430 

EGMONT HØJSKOLEN OG ULANDSARBEJDE 

Ulandsarbejdet er en del af Egmont Højskolens profil. 

Om foråret indgår der på den International linie en to ugers 

rejse til et uland. Foråret 2004 skal skolen sandsynligvis tilUganda 

for at følge op på et samarbejde med en af DSIs samarbejdspartnere: 

NUDIPU om at støtte ungdomsarbejdet i Kisoro-distriktet. 

Om efteråret handler Global linien om demokrati og handicappedes 

rettigheder i Nord og Syd. Det særlige for denne linie er at der 

deltager organisationsfolk fra DSI’s samarbejdslande f.eks: Uganda, 

Sydafrika, Nepal, Ghana. Dette sker i samarbejde med DSIs medlemsorganisationer: 

PTU, LEV, DHF, De strubeløse etc. 

DSI støtter gennem miniprogrammet ovenstående arbejde. 

PRAKTISKE OPLYSNINGER 

Kurset foregår på Egmont Højskolen, der er meget smukt beliggende 

tæt ved skov og strand – i udkanten af havnebyen Hou ca. 30 km syd 

for Århus. Skolen er en folkehøjskole for alle. Højskolen er derfor 

indrettet med henblik på, at kørestolsbrugere kan færdes uhindret 

overalt. 

Indkvartering i husene ved vandet. Kurset arrangeres under højskoleloven 

og er åbent for alle. 

Kurset starter søndag d. 28 september m. indkvartering kl. 16.00 

og slutter lørdag d. 4 oktober kl. 12.00. 

PRIS: Kurset koster 4000 kr. DSI medlemmer kan søge om 

tilskud/refusion hos DSI hvis de har en anbefaling fra deres basisorganisation. 

Tilmeldingsfrist: 1. august 2003 

Endelige praktiske oplysninger samt tilmeldingsblanket med plads til 

at påføre alle nødvendige oplysninger fx om behov for hjælp m.m. 

fremsendes, så snart vi hører fra dig. 

Er du interesseret i at blive deltager på ulandskurset kan du tilmelde 

dig allerede nu ved at henvende dig til DSI. 

DSI, De Samvirkende 

Invalideorganisationer 

Mail: alj@handicap.dk 

Web: www.handicap.dk 

Web: www.disability.dk 

Egmont Højskolen 

Villavej 25, Hou 

8300 Odder 

tlf. 87817900 

fax. 87817979 

Mail: mail@egmont-hs.dk 

Web: www.egmont-hs.dk

Jens - Hjerneskadeforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?