Jens - Hjerneskadeforeningen
Jens - Hjerneskadeforeningen
Jens - Hjerneskadeforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Et spring tilbage til livet<br />
Bo German Thomsen er hjerneskadet efter et spring fra tredje sal med<br />
et reb om halsen. Rebet knækkede, men Bos lyst til livet holdt.<br />
Af Signe Madsen<br />
”Jeg troede sgu ikke, jeg kunne finde på<br />
at begå selvmord”, siger Bo. Det er heller<br />
ikke den oplevelse, man får af den<br />
meget smilende fyr på 32, der taler som<br />
et vandfald. Han er hjerneskadet, men<br />
det kan hverken ses eller høres på Bo<br />
German Thomsen. Livsglæden lyser ud<br />
af ham. Han føler, han har fået livet tilbage.<br />
Det eneste, der nu kan føre til<br />
hans død, er de 30 smøger han ryger<br />
hver dag.<br />
Men i 1995 var Bos verden anderledes.<br />
Han sprang ud fra tredje sal med et<br />
reb om halsen. Rebet knækkede og Bo<br />
slog baghovedet mod en altan længere<br />
nede. Han ramte en frossen græsplæne<br />
på benene, brækkede derved ryggen og<br />
fik læsioner i begge ben.<br />
Mistede penge og barn<br />
Ironisk nok har Bo aldrig været bange<br />
for at hoppe ud i noget nyt. Han er uddannet<br />
butiksassistent, men blev medejer<br />
af Miss World og Miss Univers<br />
konkurrencerne. Uenigheder med hans<br />
arbejdspartner gjorde dog, at han lige så<br />
stille trak sig ud. Og tabte mange penge.<br />
Han var samtidig ved at sætte en gammel<br />
lejlighed i stand, som han senere<br />
skulle købe billigt. Men der var problemer<br />
med købskontrakten, og Bo mistede<br />
en halv million og stod pludselig uden<br />
lejlighed. På den private front aborterede<br />
kæresten, Line med parrets første<br />
barn. Og det var dråben som fik Bo til at<br />
tage springet. Ud af altandøren.<br />
Holdt oppe af en stålplade<br />
Den hårde og pludselige kontakt med<br />
jorden lagde Bo i koma i fire dage,<br />
mens lægerne kæmpede for hans liv. De<br />
16 Hoved Cirklen 2-03<br />
satte en stålplade ind i Bos ryg, for at<br />
holde sammen på ryghvirvlerne, men<br />
prognoserne var dårlige. Lægerne mente<br />
aldrig, Bo skulle komme til at gå eller<br />
springe igen.<br />
”Han var en grønsag”, fortæller Sten<br />
German Thomsen, Bos far.<br />
”På det tidspunkt håbede jeg bare, at<br />
han ville lukke øjnene. Det var meget<br />
voldsomt.”<br />
Bo German Thomsen var blevet senhjerneskadet.<br />
Hans syn var ødelagt af<br />
slaget i baghovedet og hans højre side<br />
var fuldstændig lammet.<br />
Jeg ville bare dø<br />
Dagene efter Bo kom ud af komaen, er<br />
tabt i hans erindring. Det første han husker<br />
er følelsen af, at folk omkring ham<br />
ville det gode. Og det ville de. Faderen<br />
fortæller, at Bos storebror prøvede, at få<br />
ham til at kæmpe for livet.<br />
”Kom så, Bo. Kom så, Bo!” sagde<br />
han.<br />
Og langsomt vendte Bo tilbage.<br />
Der går et par måneder før Bo kommer<br />
helt til sig selv. Kun for at finde ud<br />
af at han er stæreblind og spastisk lammet<br />
i den ene side.<br />
Bo fortæller, at lægerne regnede med,<br />
han skulle sidde i en kørestol og savle<br />
resten af sit liv.<br />
”Lyset var tændt, men der var sgu<br />
ikke nogen hjemme. Jeg fattede ikke en<br />
meter”, siger den hjerneskadede.<br />
Han følte ikke, at livet var værd at leve,<br />
når han var så handicappet. Han<br />
kunne ikke sidde oprejst i en kørestol, så<br />
hovedet var spændt fast i et stativ, for at<br />
han ikke skulle klappe fuldstændigt<br />
sammen. Derfor var han indstillet på, at<br />
”Jeg tog røven på livet”, siger Bo German Thomsen<br />
om, at han overlevede et spring fra tredje sal<br />
når han fik den første, den bedste mulighed,<br />
ville han prøve at begå selvmord<br />
igen.<br />
”Jeg ville bare dø”, siger Bo.<br />
Dybere mening med livet<br />
Men han fik hurtigt lysten til livet tilbage,<br />
da han begyndte at spore fremgang.<br />
Trods lægernes dystre profetier, kom Bo<br />
hurtigt op ad kørestolen og stavrede<br />
rundt med en rollator. Han begyndte at<br />
tro på, at der var en dybere mening med,<br />
at han overlevede springet.<br />
”Der må være én der har holdt hånden<br />
over mig. Og under, så jeg landede<br />
blødt”, siger Bo.<br />
Han havde tilbagevundet sin gamle<br />
kampgejst, og ved hjælp af fysioterapi,<br />
akupunktur og en masse øvelser,<br />
begyndte følelsen i den højre side af<br />
kroppen at vende tilbage.<br />
Har ikke fortrudt springet<br />
Det er en helt almindelig ung mand, der<br />
sidder over for mig. Uden kørestol, uden<br />
kramper og uden savl. Han løfter en<br />
vandflaske med den højre hånd, og kun<br />
en svag knugen om plastikken afslører,<br />
at der stadig er små problemer med finmotorikken.<br />
Synet bliver aldrig helt perfekt,<br />
men det har været meget værre.<br />
Bo German Thomsen har tilbagevundet<br />
sin førlighed, men det er ikke det<br />
bedste springet fra altanen har givet ham.
Change language