Jens - Hjerneskadeforeningen

Har en grøntsag FØLELSER?
Af Julie Tryde
Har en grøntsag FØLELSER?
Det er jo ikke lige det, man først kommer
til at tænke på når man ser en svært hjerneskadet
19-årig facialisparese (ansigtslammelse)
sidde og hænge i en kørestol.
Hvad man ikke kan se er det væld af
spørgsmål, der drøner rundt inde bag den
udtryksløse facade:
- Hvad er der sket med mig? Hvorfor
ser folk så hurtigt den anden vej, inden de
når at møde mit blik? Hvorfor ser mine
venner så underlige ud i øjnene når de ser
på mig? Er jeg virkelig blevet så mærkelig?
Skal jeg altid være til gene for mine
omgivelser nu? Skulle jeg ikke hellere
have været død? Hvad skal der blive af
mig? Bliver jeg nogensinde gift? Får
børn? Uddannelse? Kørekort? Er der
overhovedet nogen, der kan elske mig nu?
Er det ikke bare fordi de har ondt af mig,
at de ser venlige ud, når de lige skal flytte
min kørestol lidt? Hov, nu kommer der en
og henter mig. Hvad skal jeg nu, ind og
spise, ind og kateriseres, ned i ergoterapien
eller noget andet? Hvorfor er der pludselig
en, der taler babysprog til mig? Taler
jeg måske babysprog til ham? ... Ups, det
lyder underligt når jeg svarer… Hvorfor
nu det? Det var da et andet tonefald, jeg
havde tænkt mig at have på. Kan jeg heller
ikke styre det?
Hvorfor griner jeg hele tiden over hele
femøren, når det her er det VÆRSTE,
mest ydmygende og mest smertelige,
jeg nogensinde har oplevet?
Nåmen det skal jeg jo nok
finde ud af en gang, når
jeg igen er kommet op
at gå, er sluppet væk
fra hospitalsverdenen
og tilbage til min egen
vennekreds, der forstår
mig. Og kan støtte og
inspirere mig, uden at
jeg hele tiden skal sørge
for at opføre mig ’ordentligt’,
efter de voksnes standarder.
Tjah her sidder jeg så, næsten
18 år efter mit svære kranietraume med
en højresidig kropslammelse. Ved den ene
af mine computere, i et af værelserne i
vores parcelhus, mens min ægtemand
synger godnatsang for vores 2 små børn
inde i deres værelse. Er for tiden i gang
med at uddanne mig til Fitness Instruktør
& Personlig Træner, og sidder lidt og
hygger mig med tanken om, at hvis jeg
havde holdt mig til hvad jeg blev tilrådet
af læger og psykologer (altså dem som nu
lige kom til at have mig som patient),
havde jeg sikkert stadigvæk ligget i en
svømmehal og fået vand galt i halsen.
MEN her er det altså vigtigt at huske på,
at de fleste gør jo altså det bedste de har
mulighed for(!!!) og det er endnu de
færreste af dem, der arbejder inden for det
offentligt finansierede sundhedssystem,
der finder det nødvendigt, eller muligt, at
søge viden i ’alternative’ eller privatfinansierede
sundhedsforretninger. For mig er
det nu 15 år siden at en veninde, under
nogen fnisen, fik lokket mig til en gratis
prøvetime i det, der dengang hed Fitness
Club. Ligeså chokeret og halvskræmt jeg
blev, da jeg kom ind i træningscentret
første gang, ligeså vildt begejstret og
inspireret var jeg da jeg forlod stedet.
Faktisk var jeg i forvejen rigtig godt inde
på den lange vej mod at blive ’normaltfungerende’
i krop og hovede, fordi min
zoneterapeut- og kineseolog-mor på
meget få tidspunkter har kunne
holde fingrene fra mig, men har brugt
næsten enhver mulighed for at give mig
meridianafbalancerende behandlinger.
Meridianbanerne er de nerveagtige kredsløb
i kroppen, som man behandler i zoneterapi,
akupunktur, kineseologi,
shiatsu-massage og andre alternative
behandlingsformer. Hun har ligefrem
behandlet mig så meget at det har været
temmelig problematisk for vores familiemæssige
forhold, men det er en helt
anden historie, som svært kan måle sig
med det opnåede positive udbytte, jeg har
fået.
De ting sammen; fysisk meget alsidig
træning og hyppige meridian-afbalanceringer,
og også sund mad, er den væsentligste
grund til at jeg føler mig rimeligt
velfungerende i dag. Jeg lever dog stadigvæk
af mellemste førtidspension, og får
den mest infame hovedpine når jeg er
stresset (hvilket jeg desværre ofte er), og
her kommer så det mest ironiske, at jeg
kun bliver stresset hvis ikke jeg får passet
min hvile (=nattesøvn) og min træning.
Men det er den næste udfordring, jeg har;
at få daglige pligter, ubehagelige oplevelser
(som jo nogen gange er uundgåelige),
træning og nattesøvn til at gå op i en
højere enhed. Er der andre, der har det på
samme måde?
Hoved Cirklen 2-03 13