Krop, sind og ånd - IKON - Danmark
Krop, sind og ånd - IKON - Danmark
Krop, sind og ånd - IKON - Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
20<br />
Da danerne blev go<strong>og</strong>le<br />
B<strong>og</strong>anmeldelse: En læseværdig b<strong>og</strong> over et emne, der fortjener langt mere opmærksomhed<br />
ikke mindst i den interne folkekirkelige debat om kirkens fremtid.<br />
aF steen BOnde<br />
hospitalspræst<br />
Som Johannes Aagaard forudsagde<br />
Med læsningen af religionssociol<strong>og</strong><br />
Morten Thomsen Højsgaards b<strong>og</strong> Den<br />
tredje Reformation – fra statskristendom til go<strong>og</strong>le-buddhisme<br />
følte jeg mig hensat til 1980erne, da jeg som medarbejder<br />
på det nu hedengangne Dial<strong>og</strong>center lyttede til Johannes<br />
Aagaards profetiske røst om fremtidens religiøse landskab i<br />
<strong>Danmark</strong>. Han levnede ikke megen plads til den i folkekirken<br />
funderede kristne tro, hvis den ikke vågnede <strong>og</strong> t<strong>og</strong> kampen<br />
op med det, han dengang karakteriserede som ”nyreligiøsiteten”<br />
<strong>og</strong> ”guruismen”, som fortrinsvis har rødder i hinduismen.<br />
Hvad Johannes Aagaard sagde dengang, står nu skrevet sort<br />
på hvidt, men nu underbygget af 35 års udvikling <strong>og</strong> en række<br />
statistikker, undersøgelser <strong>og</strong> dokumentation. Det kan derfor<br />
undre, at der overhovedet ikke findes henvisninger til eller<br />
citater af den gamle høvding fra Dial<strong>og</strong>centret.<br />
Den tredje reformation<br />
B<strong>og</strong>ens titel henviser til de to reformationer, der allerede har<br />
fundet sted <strong>og</strong> den, som Morten Thomsen Højsgaard mener,<br />
vi står midt i. Den første reformation var danernes kristning<br />
ved Harald Blåtand, som den bevidnes på Jellingestenen. Det<br />
er omtrent 1000 år siden. 500 år senere var det Martin Luthers<br />
opgør med romerkirken, der igen forvandlede det religiøse<br />
landskab i <strong>Danmark</strong> på dramatisk vis <strong>og</strong> førte frem til den<br />
folkekirke, vi har i dag. Endnu omkring 500 år går, <strong>og</strong> en ny<br />
reformation – den tredje – er godt i gang.<br />
I Den tredje Reformation argumenterer Morten<br />
Thomsen Højsgaard levende <strong>og</strong> letforståeligt for, at en ny<br />
strømning, der har været undervejs længe <strong>og</strong> nu er ved at<br />
kulminere, vil blive fremtidens dominerende religiøse magt<br />
i samfundet, nemlig det, han kalder go<strong>og</strong>le-buddhisme. Han<br />
tager desuden fat i ateismen, som med sin kritik af den etablerede<br />
religion i det offentlige rum på mange måder støtter<br />
udviklingen frem mod en ny religiøsitet, som formodentlig<br />
kommer til at afløse den etablerede kristendom. Naturligvis<br />
vil kristendommen <strong>og</strong> for den sags skyld islam ikke forsvinde,<br />
men folkekirkens indflydelse vil blive minimeret betydeligt.<br />
Go<strong>og</strong>le-buddhismen<br />
Go<strong>og</strong>le-buddhismen er Morten Thomsen Højsgaards originale<br />
betegnelse for det, der gennem de seneste omkring 30 år<br />
er blevet kaldt nyreligiøsitet, new age, privat religiøsitet, alternativ<br />
spiritualitet, shopping spiritualitet <strong>og</strong> meget mere. Den<br />
fremstiller han spændende <strong>og</strong> illustrativt gennem en række<br />
eksempler fra kendisverdenen, som han betegner som frontfigurer<br />
i go<strong>og</strong>le-buddhismen: Lisbeth Dahl, Shu-bi-dua, Sanne<br />
Salomonsen, Master Fatman, Nik & Jay, Anders Matthesen,<br />
Peter Bastian, Martin Spang Olsen, Erik Meier Carlsen, Christian<br />
Stadil, Lina Rafn <strong>og</strong> mange, mange flere.<br />
Go<strong>og</strong>le skal forstås symbolsk <strong>og</strong> beskriver den måde,<br />
det (post)moderne menneske søger, finder <strong>og</strong> kvalitetsvurderer<br />
sine religiøse impulser. Det minder meget om shopping<br />
spiritualiteten, hvor man kan tage fra de religiøse hylder <strong>og</strong><br />
sammensætte dagens menu. Men ”go<strong>og</strong>le” indikerer desuden<br />
kompleksiteten <strong>og</strong> mængden af muligheder, der er tilgængelige,<br />
samt hastigheden, hvormed man kan finde de oplysninger,<br />
man søger – når det passer én selv.<br />
For Morten Thomsen Højsgaard er det d<strong>og</strong> ikke nok at beskrive<br />
måden, det sker på, men <strong>og</strong>så retningen: ”…buddhismen<br />
udtrykker retningen i danskernes nye tro <strong>og</strong> beskriver, hvad<br />
denne tro mest ligner <strong>og</strong> orienterer sig imod. Go<strong>og</strong>le virker;<br />
buddhismen er den nye virkelighed bag det, der virker.”<br />
(p.129).<br />
Ateismen <strong>og</strong> go<strong>og</strong>le-buddhismen er strømninger,<br />
som er fælles om én ting, ”nemlig autoritetsopgøret <strong>og</strong> den<br />
enorme tiltro til individets muligheder for selv at finde veje til<br />
at udvikle sig til det bedre.” (p.46). Morten Thomsen Højsgaard<br />
ser frem til, at ateisterne i fremtiden vil rette deres skyts<br />
mere mod den nye go<strong>og</strong>le-buddhisme end mod de i dag etablerede<br />
trossamfund. Det tror jeg nu ikke kommer til at ske, for<br />
det første fordi der i go<strong>og</strong>le-buddhismen ikke er en transcendent,<br />
autoritær Gud, men kun et ”højere selv” eller et inflateret<br />
ego <strong>og</strong> for det andet fordi go<strong>og</strong>le-buddhismen ikke udgør en<br />
organiseret magtstruktur, der kan eller vil pålægge samfundet<br />
n<strong>og</strong>le bestemte værdier.<br />
B<strong>og</strong>en ironiserer desuden en del over ateisternes<br />
kritik af den etablerede kristendom, fordi de i almindelighed<br />
forholder sig til en autoritær, d<strong>og</strong>mefikseret <strong>og</strong> fundamentalistisk<br />
kristendom, der stort set allerede er uddød i folkekirken.<br />
Morten Thomsen Højsgaard peger i stedet på, at de skulle læse<br />
f.eks. Niels Grønkjærs b<strong>og</strong> om Den nye Gud. Efter fundamentalisme<br />
<strong>og</strong> ateisme.<br />
En bekymrende fremtid<br />
For den, der f.eks. har læst magasinet <strong>IKON</strong> jævnligt eller har<br />
været interesseret i religionsdial<strong>og</strong>en i <strong>Danmark</strong> <strong>og</strong> udlandet<br />
i de seneste årtier, er der ikke meget nyt at hente i b<strong>og</strong>en. Men<br />
er man først i de seneste år steget på t<strong>og</strong>et, giver b<strong>og</strong>en et godt<br />
<strong>og</strong> lettilgængeligt samtidsanalytisk indblik. B<strong>og</strong>en er desuden<br />
en debatb<strong>og</strong>, der rejser Hugos gentagne spørgsmål: Hvor skal<br />
<strong>IKON</strong> - Tro i dial<strong>og</strong>. www.ikon-danmark.dk