Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

Nr. 2 • april 2008 • 12. årgang 

Fugle i bur lider 

- politikere ligeglade 

Syvende finanslov i hus 

- masser af gode DF-aftryk 

Derfor er vi i 

Afghanistan! 

- kampen mod terror 

begyndte 11. september 

2001 og er langtfra slut

leder 

FRIHED, IKKE LIGHED – ”Du elsker 

Gud højere, end du elsker mig. Dét synes jeg 

er meget egoistisk!” Omtrent sådan lyder den 

tankevækkende slutreplik i Niels Arden Oplevs 

film ”To verdener”, da datteren siger et 

svært farvel til sin Jehova-formørkede far, der 

får hende udstødt ikke bare af fællesskabet i 

Jehovas Vidner, men af familien. 

Der er lukket og slukket for den unge pige. 

Hun findes ikke længere i hans øjne. Hun må 

ikke længere se eller pleje omgang med sine 

blodbeslægtede – sin mor, far, søskende. Og 

hvorfor ikke? Har hun myrdet, røvet, været 

voldelig? Nej. Hun har elsket en ung mand 

udenfor troskredsen…Man følger med mistro 

handlingens fremdrift mod det uafvendelige. 

Vi skal ikke anmelde filmen her, men stærkt 

anbefale den. Den er både en kunstnerisk oplevelse 

og en kilde til eftertanke. ”To verdener” 

sætter sig spor længe efter, at man har 

forladt biografen. Hverken den konsekvente 

far eller de ældste i Jehovas Vidner er fremstillet, 

som man kunne fristes til: Ensporede 

og bindegale. Tværtimod er faderen et kærligt 

menneske, der skaber en fantastisk ramme om 

sin familie i dagligdagen og omgås sine børn 

med opdragende respekt. Hans kærlighed har 

bare liiige den enkle betingelse, at man holder 

2 

Tyrkertro 

Folk må tro på lige, hvad de vil. Problemerne opstår, når den enkeltes tro sætter 

andres frihed, tryghed og liv skakmat. Det sker i den aktuelle danske spillefilm 

”To verdener” om Jehovas Vidner. Og det sker i virkelighedens overtro, når 

Fanden læser Bibelen og i det islamiske univers… 

sig indenfor Jehovas Vidners snævre, dogmatiske 

kreds. 

Hvis bare det var sort-hvidt, var det jo 

enkelt. Hvis blot faderen var et gennemført 

dumt svin, som man kun kan hade. Men det 

rablende vanvid er netop snigende uhyggeligt 

i al sin omklamrende familiekærlighed og de 

kærlige, overbærende ord… 

Tro mod tro og overtro 

I Danmark har vi trosfrihed. Folk må tro på 

lige, hvad de vil. Eller på ingenting, om dét 

bereder dem nogen tilfredsstillelse. Men vi 

har ikke religionslighed. Og friheden til at 

vælge sin tro eller overtro er noget ganske 

andet end at ligestille enhver tro på en dum 

sten, planeter, Jehova, Muhammed eller noget 

femte med vores evangelisk-lutherske tro. 

Folk må tro på lige, hvad de vil. Men friheden 

bør stoppe dér, hvor deres tro sætter hegn 

op for os andre, leger med vores frihed, kræver 

underkastelse eller fordrer at vi klapper i. 

Er en pakistansk kvindes frihed til i Danmark 

at bære tørklæde vigtigere end min frihed 

til at sikre, at mine pigebørn vokser op 

i et samfund uden omvandrende symboler på 

underkastelse og kvindeundertrykkelse? Blot 

Foto: Polfoto 

Man kan vel med rette spørge sig, om en tro, 

der udleves så bogstaveligt, at man i troens 

navn myrder homoseksuelle, ikke er at være 

i ond tro… 

fordi hendes tørklæde undskyldes med tro, og 

mit standpunkt er verdsligt? 

Man kan vel i forlængelse heraf med en vis 

rette spørge: Er der mon god tro og ond tro? 

Er det ikke reelt at være i en ond tro, når 

ens tro fordrer, at man hader andre, betragter 

andre som andenrangs-mennesker? Kan man 

siges at være i god tro, når man indretter sit 

islamiske samfund efter sin tro og dogmer sådan, 

så alle, der ikke er muslimer, er andenrangsborgere 

– dhimmier - på tålt ophold i 

deres eget land? 

Og er det ikke at være i ond tro, om man 

så må sige, når man i ramme alvor lærer sine 

børn, at alle, der ikke efterlever Jehovas bud, 

bliver hugget ned på Den Yderste Dag? 

Er det overdrevent at sige, at det må være en 

ond tro, når skolebørn i Det palæstinensiske 

Selvstyre lærer, at Muhammeds bud i Koranen 

er, at jøder skal myrdes? 

Og er man ikke i ond tro, når man i kraft af 

netop sin stærke tro kan udvise den mindste 

forståelse for folk, der planlægger at myrde 

en fredelig dansk hyggeonkel af en tegner, 

blot fordi han har tegnet en gammel karavanerøver, 

der blev profet? Simpelthen fordi ens 

tro er så bastant, at tegningen - ja alene tanken 

om tegningen - kan være så krænkende, 

at tegnerens afhuggede hoved forekommer 

at være en rimelig betaling for den påstående 

krænkelse? 

I samme kategori kan man vel også spørge, 

om ikke man er i ond tro, når man i ramme 

alvor bedømmer andre mennesker efter, hvornår 

de har fødselsdag? 

Som stort barn kendte jeg en barnepige, vi 

kaldte ”Planeten”. Hun var astrolog. Hun var 

faktisk et meget sødt, venligt, vidende og betænksomt 

menneske. Men hun troede klippefast 

på, at planeternes indbyrdes placering på 

fødselstidspunktet afgjorde, hvordan ens jordeliv 

blev, og, ikke mindst, hvilken karakter, 

vi fik. Jeg var så heldig at være født i det rigtige 

stjernetegn og på et godt tidspunkt… Men 

Gud nåde (!) og trøste de andre, der havde det 

forkerte dyr i stjernetegnet… 

Rablende. Men sød, det var hun… 

Vi må hver især tro, hvad vi vil. 

Men ingen skal komme med deres tro og 

skabe splid i vores hus. Så er de i ond tro. 

Sønd.

nyhedsbrev 

Et folketingsår lakker så småt mod enden. Det 

syvende i rækken af folketingsår med en regering 

bestående af Venstre og Konservative, 

støttet af Dansk Folkeparti. Syv fi nanslove, 

store og væsentlige reformer af det danske 

samfund samt en lang række aftaler og forlig. 

Overtroen taler om ”de syv gode år”, som skal 

efterfølges af syv onde. Det tror jeg nu ikke 

kommer til at ske. Folketingsvalgene i 2005 

og 2007 gav VOK-fl ertallet mandat til at fortsætte 

det gode arbejde for Danmark. Og i den 

nuværende parlamentariske situation ville det 

ikke undre mig, om vi får endnu syv gode år. 

Men det kommer naturligvis an på så meget 

– blandt andet på, om regeringen også i fremtiden 

vil være villig til at lytte til Dansk Folkeparti. 

Jeg synes, vi har meget at være stolte over. 

Som det kan læses på de følgende sider her i 

bladet, lykkedes det for syvende gang Dansk 

Folkeparti at sætte vores afgørende præg på fi - 

nansloven. Til gavn for de ældre og syge, men 

også til glæde for alle danskere på uddannelses- 

og retsområdet. Derfor kan jeg ikke lade 

være med at tænke tilbage på dengang, alle 

dømte os ude. Det var efter valget i november 

2001. Flertallet af kommentatorer mente, 

at Dansk Folkeparti ville bryde sammen under 

ansvarets vægt. Hvad de fuldstændigt 

overså, var, at DF siden partiets stiftelse er 

gået benhårdt efter indfl ydelse. At vi mestrer 

kompromisets og forhandlingens kunst. De 

journalister, som var klar over dette, mente så 

til gengæld, at det ville koste os stemmer. De 

regnede åbenbart med, at vælgerne kun lytter 

til overskrifter og paroler uden at se på konkrete 

politiske resultater. 

Varm luft og smart spin 

Og noget tyder på, at nogle partier stadig tror, 

at politik kan erstattes af budskaber, overskrifter 

og gode historier. Senest Socialdemokratiets 

teser og SFs pejlemærker. Set i lyset af 

de politiske realiteter på Christiansborg virker 

både teser og pejlemærker en smule overfl ødige. 

Havde der ikke været mere mening i 

– i hvert fald for Socialdemokratiets vedkommende 

– at have medvirket konstruktivt under 

fi nanslovsforhandlingerne i stedet for at sidde 

med hænderne i skødet? Havde det ikke været 

meget bedre at forsøge at påvirke den førte politik 

med de midler, der nu en gang er til rådighed 

under de givne omstændigheder på Christiansborg? 

Jeg erkender, at valgkampe føres 

mellem valgene, men i Dansk Folkeparti har 

det nu aldrig afholdt os fra også at føre politik. 

Vi mener nemlig, at godt politisk håndværk 

hører med til enhver valgkamp. Det virker så 

underligt tomt at møde vælgerne med varm 

luft og smart spin, når valget står for døren. 

Men varm luft og smart spin er præcis den 

disciplin, som Socialdemokratiet og SF kæmper 

indædt for at overgå hinanden i. I SF har 

formand Villy Søvndal travlt med at fordøje 

euforien over de ”barske” udmeldinger om 

Hizb-ut-Tahrir, som han ganske vist ikke vil 

forbyde, selv om han har bedt dem ”gå ad helvede 

til”. Søvndal arbejder på at trække endnu 

fl ere vælgere til truget. Væk var de klamme 

soveposer og fælleskøkkener på SFs landsmøde. 

Henvist til en skammekrog var de røde 

fl ag, mens SF- landsmødegæsterne på Frederiksbergs 

SAS Radisson Hotel lod sig beværte 

af servile tjenere i hvide skjorte og bukser med 

pressefolder. Væk var også sidste års kritik af 

”førerkult” i SF – men kunne det måske skyldes, 

at ingen længere tør kritisere, eller at alle 

bare er begejstrede? 

Jeg skal ikke et øjeblik melde mig til det 

kor, der klandrer nogen for topstyring. Men 

det virker nu alligevel som om, SF har ofret 

lidt af den gamle ånd, der gjorde SF til SF. 

Jeg kan således gribe mig selv i at længes efter 

Gert Petersen og såmænd også Holger K. 

Nielsen. Ikke fordi vi var enige, men fordi de 

havde en holdning, de havde en politik. Villy 

Søvndal virker som en mand, der for længst 

Flot ser det ud på Dansk Folkepartis 

årsmøde. Men politik er meget mere 

end overskrifter og historier. Politik er 

hårdt arbejde - og evnen til at mestre 

kompromisets kunst. Indfl ydelse kommer 

ikke af sig selv. 

Politik er ikke ren snak 

har deponeret sin politiske handlefrihed hos 

fokusgrupper og spindoktorer. En mand, hvis 

store tiltrækningskraft er en spændetrøje i 

forhold til at agere frit politisk – for jo fl ere 

medlemmer, der tiltrækkes af vidt forskellige 

årsager desto sværere bliver det at stille alle 

tilfreds. Det knækkede Ny Alliance halsen på. 

Søvndals store opgave bliver nu at holde gryden 

i kog, samtidig med at han foretager sig så 

lidt konkret som overhovedet muligt – og der 

er måske rigtig lang tid til næste valg. 

Politik er det muliges kunst 

Socialdemokratiet? Tja… Efterhånden mener 

de enten for meget eller for lidt. Helle Thorning-Schmidt 

er lidt blevet reduceret til en karikatur 

af sig selv. I lang tid mente medierne, at 

partiet var for usynligt, og at man aldrig hørte 

noget til formanden. Efter offentliggørelsen af 

teserne taler visse kommentatorer nu pludselig 

om, at man hører for meget til dem. Det er 

ikke let at være socialdemokrat i 2008. Jeg har 

faktisk opskriften, men de ville næppe lytte. 

Opskriften vil ganske enkelt være at vende tilbage 

til de gamle socialdemokratiske dyder og 

genfi nde kontakten med vælgerne. En anden 

opskrift kunne være at føre praktisk politisk i 

stedet for at spytte teser og planer ud. Hvad er 

politik? Det er det muliges kunst. Politik er at 

søge indfl ydelse, hvor indfl ydelsen nu en gang 

er. Det har hverken Socialdemokratiet eller SF 

været gode til. Men måske kunne det blive en 

ny tese eller et nyt pejlemærke? Jeg glemte i 

øvrigt at sige, at det gode råd er helt gratis. 

Med venlig hilsen 

3

Finanslov 

Alle gode gange 7 

– finanslov med mere 

velfærd og tryghed 

Af Karsten Holt 

Det er for længst begyndt at ligne en forudsigelig 

ting – den årligt tilbagevendende begivenhed, 

der indtræffer med usvigelig sikkerhed: 

Dansk Folkeparti bærer sammen med 

regeringen en ny finanslov i hus. Denne gang 

blev processen forsinket, fordi folketingsvalget 

i november satte hele det politiske arbejde 

i stå. Men finansloven for 2008 var klar søndag 

den 2. marts 2008. 

Da VK-regeringen tiltrådte i 2001 var næsten 

alle kommentatorer og journalister enige 

om, at det aldrig ville komme til at gå med 

Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. 

Partiet ville efter deres mening ikke 

kunne holde til at have ansvar. Ansvar ville 

skræmme det ”populistiske” partis vælgere 

langt væk. Men virkeligheden skulle blive 

en anden. Dansk Folkeparti satte det ene tydelige 

fingeraftryk efter det andet på en lang 

række finanslove. Medierne var overraskede, 

og uden for Finansministeriet ventede journalisterne 

længselsfuldt efter noget, der bare 

kunne minde om en krise mellem Dansk Folkeparti 

og regeringen. 

Men de blev slemt skuffede. I stedet måtte 

journalisterne i deres artikler nødtvungent 

anerkende Dansk Folkepartis forhandleres 

mesterlige evne til at forhandle resultater på 

plads. De første år var interessen derfor stor, 

men efterhånden ebbede entusiasmen ud. I år 

gad journalisterne end ikke være til stede på 

Christiansborg under forhandlingerne – det var 

ikke rigtigt gået op for en del af dem, at der 

faktisk var fuld kog i forhandlingskedlerne. 

Lørdag var der gabende tomt, skønt pauserne 

mellem forhandlingerne altid indbyder til 

en god historie. Først om søndagen – med klar 

udsigt til et resultat – mødte pressen op. 

Normalt er finanslovsforhandlinger mest 

en god historie i de trykte medier. I år var de 

besynderligt bovlamme. Til gengæld fik DF 

massiv, og overraskende god, tv-dækning på 

kernesagerne, ikke mindst på politiområdet og 

optøjerne i København. Men emnerne egner 

sig godt til tv, og dét har givet været en medvirkende 

årsag. 

Dansk Folkeparti har fået en række mærkesager 

prioriteret i finansloven for i år:

I den forbindelse er det værd at nævne, at: 

• På ældreområdet bliver ældeydelsen – også 

kaldet ældrechecken – fra 2009 hævet til 

10.000 kroner, hvilket svarer til en stigning 

på 2.200 kroner i forhold til den nuværende 

sats. Ældreydelsen er på initiativ af DF løbende 

blevet forbedret og udbygget siden 

2003. Beløbet er gradvist sat op, og modtagere 

af checken bliver ikke længere modregnet 

i boligstøtten. 

• Sundhedsområdet får et samlet løft på 2,3 

milliarder kroner. Heraf afsættes 225 millioner 

kroner til ”pakkeforløb” til kræftpatienter, 

som betyder, at den enkelte patient har 

Foto: Scanpix 

krav på undersøgelse og behandling inden 

for en bestemt tidsfrist. På samme måde 

skal pakkeforløb indføres for hjertepatienter. 

Der gennemføres en vaccine mod livmoderhalskræft 

for unge piger, ligesom der 

sikres bedre behandling for patienter med 

kroniske sygdomme – blandt andet patientundervisning 

og egenbehandling. Endelig 

skal kvaliteten på sundhedsområdet sættes 

i højsædet som led i kvalitetsreformen. Det 

betyder faste kontaktpersoner til patienter 

på sygehuse, bedre vejledning til patienter 

om frit valg i sygehusvæsenet samt udvidet 

frit valg ved aflysning af operationer. 

• På arbejdsmarkedsområdet er Dansk Folkeparti 

med i den såkaldte jobplan, der skal 

bidrage til en fortsat god udvikling i dansk 

økonomi. Jobplanen indebærer blandt andet, 

at folkepensionister skal have bedre 

muligheder for at arbejde, samt at retten til 

førtidspension sikres. 

• På retsområdet sikres det på initiativ af 

Dansk Folkeparti, at politiet ikke skal skære 

en procent i budgetterne. Derfor er politiet 

sikret en særbevilling på 100 millioner kroner 

i form af en tryghedspakke, der skal øge 

bevillingerne til bl.a. nyt udstyr, herunder 

eksempelvis vandkanoner til bekæmpelse af 

optøjer foranstaltet af autonome og indvandrerbander. 

Samtidig bliver der iværksat et 

udvalgsarbejde, der gerne skulle munde ud i, 

at den kriminelle lavalder sænkes til tolv år. 

• På uddannelsesområdet blev de foreslåede 

besparelser halveret på foranledning af DF, 

og samtidig blev det arrangeret sådan, at 

de opsparede penge kan bruges på uddannelsesinstitutionerne 

fra årsskiftet. Særligt 

handelsgymnasierne kan nyde godt af, at de 

langt om længe bliver økonomisk sidestillet 

med det traditionelle gymnasium. 

Det lange seje træk 

Der kunne nævnes en lang række andre gode 

tiltag, som alle har det til fælles, at de øger 

den enkelte danskers velfærd og tryghed. 

VOK-flertallets syvende finanslov beviser 

endnu en gang, at praktisk politik er et helt 

konkret håndværk, som – når det kommer til 

stykket – ikke har noget som helst at gøre med 

nemme paradeudmeldinger og smarte overskrifter 

i aviserne. Måske virker det en smule 

kedeligt, men finansloven er i virkeligheden 

den overordnede ramme for hele det politiske 

manøvrerum. En finanslov er mere end penge 

og tørre tal. En finanslov er kernen i al politik. 

Derfor benyttede Dansk Folkeparti også 

finanslovsforhandlingerne til at markere en 

række principielle holdninger. Blandt andet 

krævede Dansk Folkepartis forhandlere, at 

der sættes langt større fokus på forældres ansvar 

over for deres i børn i forbindelse med 

vinterens bølge af hærværk, brandstiftelser og 

optøjer. 

Finansloven 2008 er måske ikke en finans- 

lov, der går over i historien som særligt fornyende 

eller banebrydende. Udover det atypiske 

tidspunkt var den dog særlig, fordi de meget 

store og omfattende reformer blev indarbejdet. 

Det siger sig selv, at et økonomisk udgangspunkt 

med lavkonjunktur, stigende lønpres, 

faldende boligpriser og flaskehalsproblemer 

på arbejdsmarkedet ikke levner plads til de 

store armbevægelser ved et forhandlingsbord. 

Alligevel lykkedes det for Dansk Folkeparti at 

tage brodden af regeringens planlagte besparelser. 

DF forlangte, og fik, at besparelserne 

blev til en opsparing, der kommer til udbetaling 

i 2009, og at politi og uddannelser blev 

særligt tilgodeset. Og mere til: Finansloven 

indeholdt endnu en gang forbedringer til de 

svageste grupper i dette samfund; de ældre og 

de syge. Som Pia Kjærsgaard konkluderede i 

sit ugebrev den 10. marts: 

”Resultaterne i dansk politik opnår man ved 

det lange seje træk, ved at være nærværende 

og arbejde hårdt og målrettet. Man opnår ikke 

noget ved at gå og smække med døren, stå 

udenfor, være sur og sige, at man blev smidt 

ud. Det oplevede vi desværre, at bl.a. Socialdemokratiet 

og SF gjorde. Dansk Folkepartis 

syvende ansvarlige finanslov i træk med Venstre 

og de Konservative er historien om et parti 

med en stor sag, der af medierne nærmest 

var dømt ude, før vi kom ind. Men det er i 

politik som i alle andre dele af tilværelsen resultaterne, 

der tæller. Dansk Folkeparti er gået 

frem ved hvert valg fra partiets stiftelse, netop 

fordi vi har præsteret det lange seje træk.” 

Foto: Scanpix

Finanslov 

Masser af sundhedsinitiativer 

Finansloven gav masser af plads til forbedringer på sundhedsområdet 

Af Kenneth Kristensen Berth 

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott 

Blixt var blandt de politikere på Christiansborg, 

der var allermest glad i dagene efter, at Finansloven 

faldt på plads, for sundhedsområdet er et 

af de felter, der virkelig får tilført flere penge 

som følge af finanslovsaftalen, og hvor der bliver 

igangsat en lang række nye initiativer. 

Blandt andet kopieres de gode erfaringer 

fra de såkaldte pakkeforløb for kræftformer 

nu også på hjerteområdet. 

”Pakkeforløbene på kræftområdet har været 

en stor succes. Det har tvunget sygehusene til 

at skrue forløb sammen, hvor behandlingen 

optimeres. Forløbene har skabt tryghed både 

for patienterne og for de pårørende. Derfor 

har det stået højt på min prioriteringsliste at 

udstrække forløbene til andre livstruende sygdomme, 

så vi sikrer patienterne den hurtigste 

og bedst mulige behandling”, siger en glad 

Liselott Blixt. 

Forventningerne er, at der vil blive reddet 

menneskeliv som følge af den nye og mere 

fokuserede behandling af patienterne, og det 

er Liselott Blixt glad for. 

Uddannelsesordfører Martin Henriksen: 

Syv år med fremgang på 

sundhedsområdet 

”I de syv år, hvor Dansk Folkeparti har haft 

indflydelse på sundhedsområdet, er der gjort en 

stor indsats for at genrejse et sundhedsvæsen 

som reelt lå i ruiner efter mange års stedmoderlig 

behandling fra den socialdemokratisk-radikale 

regerings side. Nu går det meget bedre. Vi 

har aldrig haft så høj en produktivitet på hospitalerne, 

som vi har i disse år. Arbejdsgangene 

er blevet forbedret og effektiviseret. Det ser 

meget bedre ud nu”, siger Liselott Blixt. 

På finansloven for 2008 figurerer også andre 

initiativer, som Dansk Folkeparti har stået 

fadder til: Det drejer sig bl.a. om, at patienter 

på sygehuse fremover skal have en fast 

kontaktperson tilknyttet. En kontaktperson, 

som de kan rette henvendelse til, hvis de har 

spørgsmål om deres behandling. Ligeledes 

afsættes der midler til bekæmpelse af multiresistente 

stafylokokker og en bevilling, der 

gør det muligt at fortsætte arbejdet på Dansk 

BørneAstma Center, blev det også til. 

”Når vi forhandler finanslov, så kommer alle 

de temaer på banen, som vi i det forgangne år 

har drøftet iblandt de folketingsmedlemmer i 

partiet, som beskæftiger sig med sundhedspolitik, 

og vi forsøger at få gennemført så meget 

som muligt. Det er jo ofte områder, der koster 

Ambulancer skal være fremme senest 15 minutter 

dende nye initiativer på sundhedsområdet, som nu 

partis finanslovsaftale med regeringen. 

Mit svendestykke er på plads 

Som led i finanslovsaftalen med regeringen fik DF omsider ligestillet handelsskolerne og gymnasiet 

Vejle Handelsskole 

”Vejle Handelsskole er blandt de danske handelsskoler, der kan se frem til flere penge 

som følge af, at Dansk Folkeparti har presset regeringen til at ligestille handelsskolerne 

med det almene gymnasium.” 

Foto: Scanpix 


”Jeg føler virkelig, at jeg har fået gennemført 

det, som jeg som uddannelsesordfører mest af 

alt har ønsket mig,” siger Martin Henriksen 

om det takstløft til handelsskolerne, der nu 

betyder, at handelsskolerne og gymnasierne 

fremover er ligestillede når det gælder den 

forskel på det almene gymnasium og handelsskolen, 

som ikke har kunnet forklares ved faktiske 

merudgifter på gymnasierne. 

”Da jeg blev valgt til Folketinget for første 

gang tilbage i 2005, var en af de ting, jeg virkelig 

kæmpede for, en ligestilling af handelsskolerne 

og gymnasierne. Det her er et opgør 

med en forestilling om, at det almene gymnasium 

skulle være ”finere” end handelssko-

en del penge, men Dansk Folkeparti har det jo 

som noget helt grundlæggende i partiets politik, 

at vi netop ønsker et sundhedsvæsen i verdensklasse 

– og det kræver altså også penge til 

sygehusene,” fortælle Liselott Blixt. 

efter opkald til 112. Det er blot et af mange spænbliver 

ført ud i livet som følge af Dansk Folke- 

len. Det har aldrig nogensinde været tilfældet, 

men man har haft den fornemmelse underbygget 

af, at gymnasierne altså skulle have flere 

penge end handelsskolerne. Den tid er nu ovre 

– og det betragter jeg faktisk lidt som mit 

svendestykke som uddannelsesordfører, siger 

en tilfreds Martin Henriksen, der understreger, 

at handelsskolerne har været underprioriteret 

siden starten af halvfemserne. 

I kroner og ører betyder forbedringerne, at 

handelsskolerne i 2008 får 92,5 mio. kr. mere 

og 125 mio. kr. i årene fra 2009 og frem. Hver 

handelsskoleelev får fra 2009 5.200 kr. mere 

med sig end i 2007, og handelsskolerne får 

mulighed for frit at disponere over midlerne 

til reducering af holdstørrelserne – som generelt 

er væsentligere større end på de almene 

gymnasier – øge fagudbuddet eller oprette 

lektiehjælp. 

Pulje til nye uddannelser 

Martin Henriksen noterede sig også en sejr, da 

det blev aftalt at afsætte en pulje på 30 mio. 

kr. årligt i 2008 og 2009 med henblik på at 

udvikle og udbyde nye tekniske og merkantile 

Foto: Scanpix 

Det var en glad Liselott Blixt, som kunne konstatere, 

at hun som ny sundhedsordfører for Dansk 

Folkeparti, havde medvirket til en særdeles god 

aftale på sundhedsområdet. Pakkeforløb for 

hjertepatienter, tilbud om livmoderhalskræft- og 

meningitisvacciner og bedre forhold for de ældre 

medicinske patienter var blot en del af de store 

sejre, som Dansk Folkeparti kunne tage med sig 

hjem fra forhandlingerne med finansminister 

Lars Løkke Rasmussen. 

Ambulancen skal hurtigere frem 

Men der var ikke kun flere penge til hospitalerne 

– også responstiden for ambulancer bliver 

der nu gjort noget ved. 

”Vi er enige om at nedbringe responstiden, 

når folk ringer 112 til maksimalt 15 minutter. 

Det er en meget vigtig målsætning, som 

vi skal kunne holde. Situationen er jo den, at 

regionerne har lukket flere sygehuse, og det 

betyder, at der bliver længere til skadestuen. 

Derfor skal vi også have en ambulancetjeneste, 

der kan rykke ud lynhurtigt – også i tyndt 

befolkede områder, fastslår Liselott Blixt. 

Ældre medicinske patienter har også i indeværende 

finanslov fået en stor plads. 

”Vi sørger for at videreføre ordningen med 

tilskud til behandling hos fodterapeuter for 

personer med svær leddegigt, og vi har afsat 

næsten en halv millard kroner over de kommende 

fire år for at skabe bedre sammenhæng 

i behandlingsforløbene for patienter med 

kroniske sygdomme, hvoraf en stor del erfaringsmæssigt 

er ældre patienter. Det har ligget 

Dansk Folkeparti meget på sinde også ved 

uddannelser på landets erhvervsakademier og 

diplomingeniøruddannelsen. 

”Det er en kendsgerning, at vi er ved at opbygge 

en situation, hvor der bliver mangel på 

eksempelvis ingeniører i årene fremover. Derfor 

skal vi sørge for at gøre disse uddannelser 

langt mere attraktive og udvikle nye uddannelser, 

der kan tiltrække flere unge. Jeg synes, det 

er både godt og rigtigt at sætte fokus på det 

område. Vi har fået sat en tyk streg under, at 

Dansk Folkeparti også er et uddannelsesparti 

for de unge,” siger Martin Henriksen. 

Grundforskningsfonden, der finansierer 

basal forskning på danske læreanstalter, var i 

2008 tæt på at løbe tør for midler. Dansk Folkeparti 

rejste sagen over for videnskabsminister 

Helge Sander, og med finansloven for 

2008 besluttedes det at indskyde 3 mia. kr. i 

fonden og dermed sikre fondens virke i de næste 

25 år. 

”Jeg er Jesper Langballe stor tak skyldig, 

for at han satte fokus på dette centrale problem. 

Det var i sidste sekund, at vi fik reddet 

fonden og dermed sikret grundforskningen i 

årene fremover. Grundforskningen er forudsætningen 

for al anden forskning og dermed 

denne finanslovsaftale at gøre noget for vore 

ældre medborgere, beretter Blixt. 

Liselott Blixt er også glad for, at forebyggelse 

har en stor plads i finanslovsaftalen. 

”Det turde næppe være nødvendigt at nævne 

det, men det er jo altid bedre at forebygge 

end at helbrede, og derfor er det vigtigt, at vi 

jævnligt vurderer, om der er nye vacciner, der 

skal indbygges i vores vaccinationsprogram. 

Jeg er meget tilfreds med, at der omsider er 

fundet penge til at tilbyde livmoderhalskræftvaccine 

til piger i 12-års alderen, og jeg synes 

også, det er rigtig godt, at vi får tilbudt vaccinen 

også til pigerne i årgangene 1993 til 1996. 

Samtidig er det glædeligt, at en vaccine mod 

meningitis også kommer til at indgå i børnevaccinationsprogrammet 

fremover.” 

forudsætningen for, at Danmark fortsat kan 

udvikle sig som et videnssamfund. Derfor er 

det selvfølgelig også Dansk Folkepartis sag 

at sørge for, at pengene er til stede, fortæller 

Martin Henriksen. 

”Solen skinner på Martin Henriksen. 

Handelsskolerne bliver nu ligestillet med 

de almene gymnasier, og Martin Henriksen 

har dermed opnået et af de mål, han stillede 

sig selv, da han blev uddannelsesordfører.” 

Foto: Karsten Holt 

7 

Foto: Polfoto

Hjemløse 

DF sikrer penge til hjemløse 

Pengene fra satspuljen til Hjemløsehuset i det københavnske nordvest-kvarter falder på et meget tørt sted. Vi besøgte 

huset med formanden for Folketingets socialudvalg, Christian H. Hansen 

Tekst og fotos af Karsten Holt 

Selv om vi befinder os i begyndelsen af marts, 

er luften skarp og kold. Uden for Hjemløsehuset 

i Københavns Nordvest-kvarter skutter 

en lille gruppe mennesker sig i kulden. Efter 

at den nye rygelov er trådt i kraft, er de 

hjemløse præcis som alle brugere af offentlige 

indretninger henvist til at gå uden for at dyrke 

deres last. Stig Tarnow, som er daglig leder 

af Hjemløsehuset, forklarer, at rygeforbuddet 

skyldes, at hjemløse som almindelige borgere 

i det danske samfund har bedst af i videst muligt 

omfang at leve efter de samme regler som 

alle os andre. 

Så derfor må ”Chopper” og alle de andre 

ryge og drikke ude på trappen trods kulden. 

Den virkelige anledning til vores besøg er, at 

Hjemløsehuset har inviteret formanden for 

Folketingets Socialudvalg, Christian H. Hansen 

på besøg, efter at Dansk Folkeparti via 

den særlige satspulje har sikret et millionbeløb 

til de hjemløse. Her i Københavns Nordvest-kvarter 

lader det til, at pengene falder på 

et tørt sted. Efter at være blevet budt velkommen, 

bliver Christian H. Hansen sammen med 

et par journalister vist rundt i Hjemløsehuset 

med Stig Tarnow som guide. 

8 

Møbler fra RKI 

På rundturen kan vi ikke undgå at blive imponeret 

over Hjemløsehusets opfindsomhed, 

når det gælder om at skaffe ting til de hjemløse. 

Her er indsamlet sko og sokker til det 

barske liv på gaden. Der er lune sweatre og 

jakker. Ja, selv indretningen er doneret af vidt 

forskellige bidragydere. Eksempelvis peger 

Stig Tarnow på borde og stole, som rent faktisk 

har det berygtede RKI som afsender – et 

sted, hvor mangen en hjemløs utvivlsomt figurerer 

i registrene over dårlige betalere. Men 

Stig Tarnow fortæller også, at Hjemløsehuset 

på et tidspunkt blev ringet op af Københavns 

Lufthavn. De havde en større mængde tæpper, 

som bliver uddelt til flypassagerer, men som 

kun bliver brugt en enkelt gang – dem ville 

de gerne forære til Hjemløsehuset. På samme 

måde har en bank givet de hjemløse et par maskiner 

til at tælle mønter med – noget, der kan 

være brug for, når indtægten efter en hel dags 

flaskeindsamling eller salg af ”Hus Forbi”, de 

hjemløses blad, skal gøres op. 

Overalt i huset summer det af liv. Enkelte er 

kommet for at vaske tøj, mens nogle er kom- 

Christian H. Hansen lytter opmærksomt til lederen af Hjemløsehuset, Stig Tarnow, der 

fortæller om Hjemløsehuset mange faciliteter og tilbud til de hjemløse. 

met for at købe et billigt måltid mad. Andre 

er her for at købe en stak ”Hus Forbi”, som 

koster den hjemløse otte kroner pr. blad, og 

som på gaden sælges til tyve kroner. Overskuddet 

må den hjemløse bruge på sig selv. 

Men Hjemløsehuset tilbyder også tandpleje 

og rådgivning. Maden er et kapitel for sig. 

Sammen med nogle af husets brugere bliver 

vi bænket i cafeen, hvor der dagligt serveres et 

nærende måltid til en pris, hvor alle kan være 

med. I dag står menuen på kartoffelmos med 

en kotelet. Sovsen er af den slags, som ville 

give en sundhedsapostel fråde om munden og 

begynde at råbe op om fedmerisiko. Men her 

er ingen fede. De hjemløse har brug for kalorier 

at stå imod med, og måltidet er både velsmagende 

og veltilberedt – som Christian H. 

Hansen muntert bemærker, kan måltidet fuldt 

ud konkurrere med Folketingets kantine. 

Hyggelig cafeteriastemning 

Mens vi spiser, får Christian H. Hansen sig en 

lang snak med den hjemløse ”Chopper”, som 

har boet på gaden i mange år. Journalisterne 

får at vide, at man lige skal spørge høfligt, før 

En gruppe hjemløse samlet foran indgangen 

til Hjemløsehuset på en kold dag i marts.

Chopper – en af Hjemløsehusets mange brugere – får sig her en snak med formanden for Folketingets Socialudvalg. 

man begynder at fotografere. Mange hjemløse er sky eksistenser, 

et kameras tilstedeværelse kan fremkalde pludselig 

vrede, forklarer en af de ansatte. Vi spørger pænt, 

om vi må tage billeder, og det er der ingen, der har noget 

imod. Atmosfæren er venlig og rolig. Folk sidder og 

småsnakker, mens de spiser. Her lever ingen op til mange 

menneskers indgroede fordomme om den råbende og fordrukne 

bums på bænken foran købmanden. Faktisk kunne 

dette være et hvilket som helst cafeteria af den mere gammeldags 

slags. Det eneste, der henleder opmærksomheden 

på de barske realiteter, er tilstedeværelsen af en gruppe 

guldbajerdrikkende brugere ude ved indgangen. Christian 

H. Hansen fortæller, at han er glad for, at han har fået indsigt 

i, hvad nogle af midlerne fra satspuljen går til, og han 

er ikke i tvivl om, at de ekstra penge til Hjemløsehuset er 

brugt helt rigtigt: 

”Jeg er imponeret over det kæmpe arbejde, en masse 

engagerede mennesker lægger for dagen for at hjælpe en 

af de svageste og mest marginaliserede grupper i det danske 

samfund. Én ting er at sidde ved et forhandlingsbord 

og se på nogle tal eller læse nogle rapporter, noget andet 

er at komme ud i virkeligheden og se tingene med egne 

øjne. 

Politikere burde i langt højere grad bevæge sig ud af 

Folketinget for at møde nogle af de mennesker, som deres 

beslutninger påvirker, og som formand for Socialudvalget 

er det lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Derfor 

er jeg meget glad for, at jeg har fået mulighed for at besøge 

Hjemløsehuset”. 

Hjemløsehuset – støtte til livet på gaden 

I Danmarks første aktivitetshus for hjemløse i Nordvestkvarteret 

i København kan brugerne få ordnet hår, tage et bad, få et måltid 

mad, slappe af og lave lokalradio. 

Hjemløsehuset drives af Hovedstadens Røde Kors som et samarbejde 

mellem flere forskellige organisationer, blandt andet nærudvalget 

i Storkøbenhavn, der er et beboerråd på herbergene. 

Gode råd, klipning og tandeftersyn 

I de hjemløses hus er der frisørsalon, tandlæge, radiostationen 

”Københavns Hjemløse Radio” og de hjemløses blad ”Hus forbi.”. 

Det er også muligt at få hjælp til livet som hjemløs og oplysninger 

om, hvilke regler, der gælder, når man bor på gaden, hvor 

man kan finde et sted at sove, og om man kan få sin metadon, dér 

hvor man kommer til at bo. 

Frivillige og hjemløse hjælpere 

Det er frivillige – men i høj grad af brugerne selv, som hjælpere, 

der står for husets tilbud. Filosofien er, at livet som hjemløs kan 

blive bedre både af de faste rammer i huset, men i høj grad også 

af at være med til at skabe dem. Hjælpere får fast arbejdstid, et 

sted at gå hen og gør god nytte i huset. Det kan være at holde 

frisørsalonen åben, radioen i luften eller forbedre på huset som 

håndværker. 

Kilde: Dansk Røde Kors – www.drk.dk

Afghanistan 


11. september 2001. Klokken er kvart i 9 på 

en solbeskinnet morgen i New York. Morgenmyldretiden 

er så småt ved at være slut. Et 

kamerahold er ved at optage en film i byen 

og bliver pludselig forstyrret af et øredøvende 

brag. American Airlines Flight 11 på vej fra 

Boston til Los Angeles har ramt det nordlige 

tårn i World Trade Center. Godt og vel et kvarter 

senere rammer United Airlines Flight 175 

det sydlige tårn. 

2.974 mennesker mistede livet ved angrebet 

– og yderligere 24 er fortsat savnede og 

formodes at være døde som et resultat af angrebet. 

En række af de 19 flykaprere, der stod bag 

angrebene på World Trade Center, Pentagon 

og det mislykkede angreb på Capitol, var uddannede 

i terrortræningslejre i Afghanistan 

- lejre oprettet af al-Qaedas og accepteret og 

beskyttet af Taliban-styret. 

10 

”11. september 2001 klokken 10:28: 

Det nordlige tårn i World Trade 

Center styrter sammen en halv 

time efter, at det sydlige tårn er 

kollapset. 2.974 mennesker omkommer 

som følge af angrebet. 

Flykaprerne var 

trænet og uddannet 

i Afghanistan, og 

Osama bin Laden, 

der havde beordret 

angrebet befandt 

sig i landet under 

talibanlederen mullah 

Omars beskyttelse.” 

Taliban-regimet i Afghanistan kom til magten 

i 1996. Modsat den almindelige opfattelse 

havde Taliban ikke sit udspring i mujahedinerne, 

der kæmpede mod den sovjetiske besættelse 

1979-1989. Taliban-bevægelsen opstod 

tværtimod som en modreaktion imod de 

stridende mujahedingrupper blandt islamisk 

lærde i Kandahars madrassaer. Selvom talibanerne 

i en periode var løst allierede blandt 

andet med den tidligere afghanske premierminister 

Gulbuddin Hekmatyars mujahedinere, 

opnåede bevægelsen opbakning blandt 

den krigstrætte befolkning, fordi talibanerne 

repræsenterede et alternativ til de parter, der 

siden ophøret af Sovjets besættelse, havde 

været i strid om magten. Talibanerne genererede 

således også forholdsvis hurtigt opbakning 

blandt helligkrigere fra andre fraktioner 

og vandt som følge heraf også store sejre, der 

igen genererede større opbakning, hvilket be- 

Foto: Scanpix 

Derfor er vi i 

Hvorfor render vi rundt i det støvede land og 

i terrorreden 

tød, at talibanerne i september 1996 kunne 

indtage den afghanske hovedstad Kabul og 

sætte sig solidt på magten. 

Taliban-regimet var ledet af Muhammed 

Omar – en obskur mullah fra en landsby tæt 

ved Kandahar, om hvem stort set intet er 

kendt. 

Tiden skrues tilbage 

Afghanistans nye herskere repræsenterer det 

første forsøg på helt bogstaveligt at skrue tiden 

tilbage til 600-tallet. Mullah Omar og 

hans hird opfattede sig selv som administratorer 

af Allahs love, som de er nedskrevet i 

Koranen, og så det som et mål at følge Koranens 

bogstav til punkt og prikke. Materielle 

ting eller begreber, som ikke kunne genfindes 

i Koranen, skulle således forbydes. Det betød 

blandt andet, at fotos, tv, videoer, musik, dans, 

malerier af personer, applaus, drageflyvning, 

masker, dukker, fyrværkeri, biografer, lydudstyr 

og barbering af skæg blev forbudt. 

Kvinderne blev frataget muligheden for at uddanne 

sig ud over 8-års alderen og måtte ikke 

forlade hjemmet uden selskab af en mandlig 

slægtning – og i så fald skulle det være iført 

en burka, der kun efterlod en spinkel åbning 

til øjnene. 

Mullah Omars ideologiske forbillede var 

Abdullah Azzam, der med baggrund i Sayyid 

Qutbs tanker, prædikede en skånselsløs jihad,

Afghanistan 

sætter livet på spil? Vi genopfrisker her årsager og formål til den danske krigsindsats 

hvor forhandling ikke var en mulighed. Det 

forbillede delte Osama bin Laden, og da jorden 

efterhånden begyndte at brænde under 

den sudanesiske regering, der blev presset af 

Saudi-Arabien for at udlevere bin Laden, der 

opholdt sig i Sudan, var det nærliggende for 

al-Qaedas leder at vende tilbage til Afghanistan, 

hvad Bin Laden gjorde i 1996. 

Allerede i 80’erne deltog bin Laden i den 

afghanske modstandskamp mod den sovjetiske 

besættelsesmagt. Hvor stort bin Ladens 

bidrag til modstandskampen egentlig var, er 

omstridt. Formodentlig er rygterne om bin 

Ladens præstationer større end, hvad virkeligheden 

kan bære. Men med Taliban-regimets 

overtagelse af magten var det i 1996 naturligt 

for bin Laden at vende tilbage til Afghanistan. 

Taliban og terrorchefen 

På grund af den ekstreme lukkethed – forbuddet 

mod fotografering og filmoptagelse – var 

det yderst begrænset, hvad der slap ud til offentligheden 

om begivenhederne i Afghanistan 

efter Talibans magtovertagelse og Osama 

bin Ladens ankomst til landet. Efterhånden 

blev al-Qaeda og Taliban imidlertid stadigt 

mere integreret i hinanden. Al-Qaeda uddannede 

hellig-krigere indlemmedes således 

som en del af Talebans hær og deltog i nedkæmpningen 

af Nord-Alliancen og drabet på 

Foto: Scanpix 

Nord-Allincens leder Ahmad Shah Massoud 

9. september 2001. Taliban-regimet fastholdt 

imidlertid udadtil, at man ikke havde styr på 

bin Laden. 

Efter bombningerne 7. august 1998 af 

USA’s ambassader i Dar es-Salaam og Nairobi 

- som af præsident Clinton blev gengældt med 

et ikke videre vellykket bombetogt mod bin 

Ladens lejre i Afghanistan - meddelte Talibanregimet, 

at man desværre ikke kunne finde bin 

Laden, og at man i øvrigt ikke mente, at der 

var beviser for, at bin Laden havde medvirket 

til ambassadebombningerne. 

Konfronteret med angrebet den 11. september 

2001 stillede den amerikanske regering 

et ultimatum til Taleban-styret. Taliban-regimet 

skulle udlevere alle ledere af al-Qaeda til 

USA, løslade alle tilfangetagne udenlandske 

statsborgere, lukke alle terroristtræningslejre, 

overlade alle terrorister og deres støtter til 

de rette myndigheder og give USA fuld adgang 

til at inspicere terrortræningslejrene. Det 

nægtede Taleban-regimet, og den 7. oktober 

angreb en international koalition Afghanistan. 

Godt en måned efter måtte Taliban opgive 

at holde både Kabul og Jalalabad, hvorefter 

Mullah Omar flygtede til Pakistan, medens 

bin Laden forsvandt ud i den blå luft og i dag 

forventes at befinde sig i Pakistan – muligvis 

i Waziristan. 

Ledelsen af de flygtende taliban-tropper 

blev overtaget af Mullah Dadullah, indtil denne 

omkom ved et målrettet attentat foretaget 

af britiske NATO-tropper i maj 2007. Mullah 

Omar forbliver imidlertid de facto leder af Taliban 

fra sit eksil i Waziristan og er klar til at 

rykke ind igen i Afghanistan i det øjeblik, de 

internationale tropper forlader landet. 

Alliancen mellem Taliban-regimet og al- 

Qaeda er om muligt blevet endnu mere forstærket 

efter koalitionens indrykning i Afghanistan, 

og det må forventes, at Afghanistan 

igen vil blive et brohoved for islamiske terrorister, 

hvis Taliban-regimet besejrer de internationale 

styrker. 

”Antallet af billeder af Talibanstyrets 

leder mullah Omar kan tælles på én hånd. 

Taliban-regimet fandt såvel videooptagelser 

som fotografier uislamiske, fordi doktrinær 

islam betragter afbildning af alle levende 

væsner som haram (forbudte handlinger). 

Mullah Omar og talibanregimet forsøgte 

helt bogstaveligt at skrue tiden tilbage til 

600-tallet for at komme så tæt på profeten 

Muhammeds idealsamfund som overhovedet 

muligt. Mullah Omar er stadig i live og 

klar til at overtage magten i Afghanistan i 

det øjeblik de internationale styrker forlader 

landet.” 

”al-Qaeda blev efterhånden en integreret 

del af Taliban-regimet. al-Qaeda-terroristerne 

indgik i den afghanske hær og 

medvirkede til nedkæmpningen af regimets 

modstandere. Osama bin Laden befinder sig 

formodentlig i dag i Pakistan; men bin Laden 

er ikke længere i en position, hvor han 

kan drive terrortræningslejre i sikkerhed.” 

”Det brutale talibanstyre regerede afghanerne med hård hånd. Offentlige henrettelser var 

en del af dagens orden blandt andet blev Kabuls nationalarena omdannet til fast henrettelsesscene. 

Talibanregimet forbød stort set alle fornøjelser - fotos, tv, videoer, musik, dans, 

malerier af personer, applaus, drageflyvning, masker, dukker, fyrværkeri, biografer og 

lydudstyr var blandt de ting, der blev erklæret uislamiske.” 

11 

Foto: Scanpix 

Foto: Polfoto

Vestens sikkerhed er alfa og omega, siger dansk soldat: 

Fjendeland 

tur/retur 

”Det er noget helt andet, når man pludselig kan høre kuglerne 

suse forbi hovedet på en. Den lyd kan man ikke efterligne 

i en øvelse.” Thom Jensen, 2 , er én af de danske helte, der 

bekæmper Taleban i Afghanistan. Han fortæller til Dansk Folkeblad 

om sin og kammeraternes indsats i en krig, der virker 

langt væk for de fleste af os, men som er virkelighed på liv og 

død for vores soldater 


For flertallet af danskerne er krigen i Afghanistan 

noget meget fjernt og abstrakt. 

Vi ser billeder af soldater og militærkøretøjer 

indhyllet i støvskyer flimre henover fjernsynsskærmen. 

Vi hører om de faldne soldater, 

og i medierne strides politikerne om den danske 

indsats i kampen mod Taleban-militsen. 

Nytter det overhovedet noget? Skal vi sende 

flere soldater af sted? Kan krigen i det hele 

taget vindes? Spørgsmålene er mange, og 

tvivlen nager især, når endnu en kiste med en 

falden dansk soldat flyves hjem til Danmark, 

hjem til de efterladte. 

For Thom Jepsen, konstabel i 1/I Livgardekompagni, 

er krigen i det fjerne land noget 

helt konkret. Fra 20. august 2007 til 19. februar 

i år var den 26-årige konstabel med bopæl i 

Randers under utroligt hårde og primitive vilkår 

udstationeret i Afghanistans urolige Helmand-provins, 

hvor han sammen med sin deling 

fra første færd blev involveret i regulære 

kamphandlinger mod den fundamentalistiske 

Talebanmilits. 

Thom Jepsen fortæller med rolig stemmeføring 

om, hvordan hans deling kom i kamp 

allerede på førstedagen, efter at de var udsendt 

fra den internationale militærlejr Camp 

Bastion. 

Opgave: Nedkæmp Taleban 

”Den 17. september blev vi sendt til den fremskudte 

base Price ved Gereshk. Langs en flod 

var det en af vores opgaver at trække Talebans 

tyngde ned mod os, så briterne kunne slå til 

12 

et andet sted. Talebanerne begyndte hurtigt at 

skyde efter os. Vi skød igen, men det var svært 

at se, hvor der blev skudt fra, fordi fjenden 

typisk skjuler sig i et levende hegn, hvor de 

graver sig ned på den anden side. Det var en 

hård førstegangsopgave. Med panserraketter 

og kugler flyvende om ørerne på os.” 

”Efter kort tid havde vi den første sårede 

kammerat med et skud i lungen, kun ti meter 

fra, hvor jeg lå. Vi fik ham evakueret under 

heftig beskydning. Vi har øvet det rigtig 

mange gange, men kun med løst krudt. Det er 

noget helt andet, når man pludselig kan høre 

kuglerne suse forbi hovedet på en. Den lyd 

kan man ikke efterligne i en øvelse.” 

Herefter må Thom Jepsens deling ligge og 

vente i op til 70 graders varme i solen. Igen 

bryder heftige kampe ud. En ny såret kammerat 

– denne gang med en kugle i låret. Brug af morterer 

og artilleri samt støtte fra luften bevirker, 

at delingen kan komme fri. Samme aften er de 

allerede på en ny mission. De seks måneder går 

med patrulje, vagt og – ikke mindst - kampe 

ud fra forskellige fremskudte baser. Opgaven 

er at nedkæmpe Taleban, afbryde deres forsyningslinjer 

og drage en kile ind mellem de to 

Taleban-kontrollerede områder i det centrale 

Afghanistan og ved grænsen til Pakistan. 

En talebaner kendes på hadet 

Thom Jepsen har set mange Taleban-krigere. 

De er let genkendelige i deres brune eller sorte 

uniformer og det lange skæg. Men mest af alt 

kan de kendes på, at de har svært ved at skjule 

deres enorme religiøst og kulturelt betingede 

had til fjenden fra vesten. Selve indsatsen 

minder meget om krigen i Vietnam: Små operationer 

mod en fjende, der ofte er usynlig. 

Thom Jepsen fortæller, at det en dag lykkedes 

hans deling at dræbe 29 talebanere og såre 

30. Men man ser dem ikke i kamp. Fjenden er 

langt væk. I Green Zone, hvor kampene finder 

sted, ser man kun et krat. 

Adspurgt om, hvad der får en mand i sin 

bedste alder til at deltage i en krig, der foregår 

tusindvis af kilometer væk, svarer Thom 

De sanitære forhold på de fremskudte 

poster, hvor soldaterne typisk tilbringer ti 

uger, er nærmest ikke-eksisterende. Brusebad, 

træk – og – slip samt rindende vand må 

soldaterne nøjes med at drømme om.


Hjemvendt fra krig er der mange tanker, der 

skal bearbejdes. Ifølge Thom tager det lang 

tid at vende mentalt hjem. Tiden tilbringes 

nu hos Livgarden på Høvelte Kaserne ved 

København, hvor der trænes til den næste 

udsendelse, og hvor en stor del af tiden 

går med fysisk træning. Idræt er også et af 

de bedste midler mod dystre tanker, siger 

Thom. 

Jepsen, at det mest af alt er eventyrlysten, der 

trækker. 

”Jeg havde aftjent min værnepligt og læst historie 

på Aalborg Universitet. Men jeg kedede 

mig. Det er svært for mig at sige, at jeg gør det 

her for at forbedre afghanernes liv. Det er mere 

for at bekæmpe de antivestlige kræfter. Vestens 

sikkerhed er alfa og omega. Det er ikke værd at 

dø for, men det er værd at risikere at dø for” 

Men det er ikke bare eventyret, der trækker. 

Det er det enkle liv ved fronten, siger Thom, 

der kom hjem til en glemt telefonregning på 

flere tusinde kroner. Det er også fællesskabet 

med kammeraterne, selv om det tærer på psyken 

at gå op og ned af andre døgnets 24 timer. 

Når soldaterne skal sove, ligger de kun 30 cm 

fra hinanden, og ikke en gang på toilettet er 

der privatliv. Det er også et liv uden elektricitet 

og rindende vand – og med de kulinariske 

glæder begrænsende sig til kedelige engelske 

og amerikanske feltrationer, som man ved måske 

er flere år gamle. Til gengæld er færdselsreglerne 

uhyggeligt klare: 

”Går du 400 meter til højre eller venstre, 

bliver du skudt. Bliver du her, er du ok”. 

Naturligvis kan krigen vindes 

Èn ting er at være udsendt og leve side om 

side med kammerater under ekstreme forhold, 

sove i tyve centimeter støv, vente på fjenden 

i 50 graders varme eller vågne op i et telt i ti 

Mange soldater lader skægget 

stå – her er Thom ikke til at 

genkende. Modstandernes skæg 

er dog en hel del længere. 

graders frost. Noget andet er at vende hjem til 

Danmark igen. På det halve år er soldaterne 

kun på orlov – eller ”leave”, som det kaldes, 

i Danmark i tre uger. Og det er en helt anden 

verden at vende hjem til, siger Thom Jepsen. 

”Da jeg kørte rundt med min mor i et parcelhuskvarter, 

udbrød jeg, at det er utroligt, at det 

her er den samme planet. Ens virkelighedsopfattelse 

ændrer sig virkeligt. Det, der var farligt 

derude, er harmløst herhjemme. På en bytur en 

uge efter, at jeg var kommet hjem, opdagede 

jeg en handske, der lå på jorden. Den skulle 

jeg i hvert fald ikke hen til. I krig kan den slags 

betyde en mine eller bombe, der er forbundet 

med noget ståltråd. Jeg kan også mærke, at jeg 

er mere fokuseret på biler, der gasser op, lyden 

af sirener eller mistænkelige folk.” 

Tilbuddet om en visiterende samtale med en 

militærpsykolog har Thom Jepsen sagt ja til. 

Han forklarer, at psykiske problemer efter en 

militær indsats heldigvis ikke længere er tabu, 

og at cirka 40 procent af soldaterne tager imod 

tilbuddet. Det er godt, fordi Danmark ellers om 

nogle år vil stå med et ”veteranproblem”, sådan 

som man kender det fra USA. En mission tager 

i virkeligheden to år. Et år med optræning, et 

halvt års udsendelse og til sidst et halvt år, hvor 

man mentalt prøver at komme hjem. 

Spørger man Thom Jepsen, om krigen mod 

Taleban kan vindes, er svaret et klart ja. 

Han vurderer, at Taleban råder over 10.000- 

15.000 mand, og at kun cirka to tusinde er 

virkelig ”hard-core”, som han kalder det. Men 

omvendt peger han på, at der er behov for flere 

soldater. I hele Helmand-provinsen, der er på 

størrelse med Jylland, er der indsat omkring 

2000 kampsoldater. 

”Vi kan sagtens holde linjen og skubbe til 

dem, men det kræver, at der er nogle til at 

følge indsatsen op. Der skal være flere baser. 

Det vigtigste er at få nedkæmpet den Talebanlomme, 

der er i det centrale Afghanistan. Det 

vil frigøre ressourcer, som så i stedet vil kunne 

sættes ind mod Talebans stillinger ved grænsen 

til Pakistan.” 

Når soldaterne er på mission, foregår det 

under primitive vilkår som disse. 

Foto: Privat fotos 

Italiensk freds- 

aktivist rejste rundt 

i brudekostume: 

myrdet og voldtaget 

i Tyrkiet 

Når man læser nyhederne i aviserne, på internettet 

eller på tekst tv, gemmer, der sig 

ofte et større drama bag de nøgterne telegrammer 

og deres neutrale overskrifter. 

Følgende overskrift fangede min opmærksomhed: 

”Kunstnerbrud myrdet i Tyrkiet”. 

Pippi Banca kaldte hun sig, den kønne 33årige 

italienske kunstner og fredsaktivist, 

der i al sin visdom havde besluttet sig for at 

tage på fredsmission i det overvejende muslimske 

Mellemøsten iført et brudekostume. 

Beskrivelsen af hendes tur og formål kommer 

her: Den kvindelige italienske kunstner 

Giuseppina Pasqualino di Marineo, kendt 

som Pippa Bacca, blev i fredags fundet 

myrdet i den nordtyrkiske by Gebze, skriver 

BBC.Sammen med en anden italiensk 

kunstner rejste Pippa Bacca med projektet 

Brides on Tour rundt i Mellemøsten klædt 

i hvid brudekjole for at gavne verdensfreden. 

Målet med Brides on Tour var at vise, 

at man kunne have tillid til den lokale befolknings 

venlighed. 

Historien er tragisk. Den italienske kvinde 

blev fundet nøgen, stranguleret og voldtaget. 

En tyrkisk mand har tilstået mordet. 

Intet menneske fortjener en sådan død. Men, 

når det er sagt, må man også stille sig selv 

et centralt spørgsmål: Var det nu også en vis 

beslutning at rejse rundt på egen hånd i sådan 

mundering i en verden, hvor kvindens 

status er meget lavere end i Europa? Var 

der ikke et element af vestlig multikulturelt 

selvmordsmission over projektet? 

KE 

En frafalden 

muslim kom til 

byen 

Trykkefrihedsselskabet, der som bekendt 

blev oprettet, fordi den danske forfatterforening 

ikke vil optage Lars Hedegaard som 

medlem, fordi han ikke omtaler islam som 

fredens religion, har endnu engang været 

værter for et internationalt verdensnavn, 

når det gælder sandheden om islam. 

Ibn Warraq hedder den lille modige mand 

med rødder i området omkring det indiske 

subkontinent. Lige så undseelig og akademisk 

skrøbelig den lille mand ser ud, lige så 

uforfærdet er han i sin kritik af islam. 

13

Dyrevelfærd 

Ikke kun fryd og 

gammen i fugleburet 

Undulater holder sammen hele livet. Men selv om fjederhammen er monogam kærlighed hos 

de kønne fugle, er livet i buret ikke altid rart… 


Det er et vidunderligt syn at se en voliere fyldt 

med kønne og livlige kanariefugle og undulater 

i alle regnbuens farver. Men blot selskabet af 

en enkelt spillevende kvidrende undulat i hjemmet 

kan skabe hygge og stemning, og undulaten 

er da også et af de mest almindelige kæledyr 

i Danmark. I Vesteuropa skønnes det, at der 

lever omkring 40 millioner undulater i private 

hjem og hos opdrættere. En af årsagerne til, at 

undulaterne er så yndet et kæledyr, er, at mange 

mennesker kan genkende sig selv i undulaten, 

som jo er monogam. Et undulatpar holder også 

ude i den fri natur sammen et helt liv. 

Langt de fleste stuefugle har det rigtig godt 

i de danske hjem, selv om undulaten er et 

flokdyr og derfor trives bedst i selskab med 

andre artsfæller – derfor lyder anbefalingen 

også at anskaffe sig et undulatpar. Om det er 

en nymfeparakit eller en undulat man vælger 

at anskaffe sig, så går langt de fleste stuefugleejere 

meget op i at passe fuglene og sørge 

for, at de får regelmæssig motion og i det hele 

taget får et så rigt fugleliv, som det nu en gang 

er muligt under de trange forhold i en lejlighed. 

Mange undulatentusiaster får opsat store 

volierer, hvor de eksotiske fugle kan udfolde 

deres naturlige trang til at bevæge sig. 

Ingen politisk interesse for burfugle 

Men alt er ikke fryd og gammen i fugleriget 

– blandt andet fordi den politiske opmærksomhed 

på stuefuglenes til tider kritisable forhold 

har været særdeles begrænset. Selv om 

undulaterne og kanariefuglene er nøjsomme 

dyr, der ikke stiller de store krav til pasning 

og underholdning, så er der stigende proble- 

1 

mer med at opfylde de beskedne krav, som 

trods alt stilles for at kunne give stuefuglene 

et værdigt liv. 

Især har en del dyrehandlere tilsyneladende 

et meget stedmoderligt forhold til deres fugle. 

Dyrehandlerne går ikke meget op i at rådgive 

deres kunder om, hvordan man passer den nyindkøbte 

undulat – og mange dyrehandlere eller 

deres ansatte ved det tilsyneladende heller 

ikke. I hvert fald har Nordisk Undulatforum, 

som er en interesseorganisation for undulatopdrættere 

og undulatildsjæle, identificeret 

flere problemer hos dyrehandlerne. 

Der er eksempler på, at der sælges unger på 

helt ned til fire uger, som knap nok vil kunne 

overleve transporten hjem til undulatens nye 

ejere. For mange dyrehandlere gør ikke rent i 

burene, der også ofte er så små, at undulaterne 

tvinges til at sidde i bunden af buret. Desuden 

er sygdommen scaly face, der skyldes en mide, 

som ødelægger fuglenes næb og ben, udbredt 

og det samme er en anden sygdom - fransk 

fældning, som indebærer at fuglene mister evnen 

til at flyve. Samtidig lader dyrehandlerne 

undulatpar yngle året rundt, hvilket medfører, 

at fuglene simpelthen dør af udmattelse, fordi 

det ikke er undulatens natur. Det normale er to 

kuld af unge om året. 

Justitsminister afviser lovgivning 

Det allermest alvorlige problem, som i øvrigt 

også er gældende for mange stuefugle i private 

hjem, er anvendelsen af sandpapir og såkaldte 

sandrørspinde på siddepindene i fugleburene. 

For et menneske vil en sådan belægning svarer 

til, at man gik rundt på glasskår. Undula- 

terne får smertefulde bylder og sår under fødderne. 

I Sverige har man taget konsekvensen 

og forbudt sandrørspindene – men i Danmark 

lades justitsminister Lene Espersen tilsyneladende 

fuldstændig kold over for undulaternes 

lidelser. Hun har kategorisk afvist at følge det 

svenske eksempel og sikre danske undulater 

skånsomme forhold, på trods af at Dansk Folkepartis 

dyrevelfærdsordfører, Christian H. 

Hansen, har presset på for en lovgivning efter 

svensk model. 

Anbefalingen fra Dyrenes Beskyttelse lyder, 

at man som stuefugleejer erstatter de 

runde siddepinde, som ofte følger med fugleburet, 

med naturgrene i forskellig tykkelse, så 

får undulaten også stillet sit naturlige instinkt 

til at gnave i friske grene. 

Overser let sygdomme 

Undulaterne og de andre stuefugles problemer 

standser dog ikke ved butiksdøren. En del undulater 

får heller ikke den pasning og pleje, 

som de har behov for i hjemmene. Nogle 

gange fordi undulaten er barnets første kæledyr, 

og det dermed er første gang i barnets liv, 

at det får ansvaret for et levende væsen – og 

uden den nødvendige supervision fra en voksen 

går det ofte galt. En af årsagerne hertil er, 

at det er meget vanskeligt at se på undulaten, 

om den er syg – man skal holde øje med om 

fuglens afføring er tyndere end sædvanligt, 

om fuglen kvidrer mindre end den plejer, og 

om den er mat i øjnene. 

Årsagerne til, at undulaterne bliver syge, 

skal som oftest findes i, at fuglen har det for 

koldt, og derfor får luftvejsinfektioner. Fugle

”Undulaterne findes 

i alle regnbuens 

farver, og de livlige 

dyr er gode kammerater 

for ung som gammel. Undulaterne 

på dette billede har det 

dejligt i deres rummelige voliere, men 

en del undulater frister en trist tilværelse 

uden motion og adspredelse i dagligdagen. 

Det skyldes blandt andet, at dyrehandlerne 

ikke er omhyggelige nok med at rådgive 

kunderne om passe og pleje af undulaterne.” 

bliver også let stressede – for eksempel 

tror mange mennesker, at en fugl, ligesom en 

hund, helst skal sættes i pleje, hvis man tager 

på ferie. Intet kunne være mere forkert. Undulater 

tåler ikke mange afvigelser fra dagligdagen, 

uden at de bliver stressede. For en undulat 

kan det være meget stressende pludselig 

at skulle vende sig til nye lyde, fodringstider 

og nye lugte, så er det langt bedre at lade undulaten 

være alene hjemme – men selvfølgelig 

at sørge for, at en bekendt kommer i hjemmet 

for at sørge for at fodre og skifte vand hos undulaten 

– en undulat bliver nemlig ikke ensom 

af at sidde alene en uges tid eller to. Mange 

fugleejere oplever også, at når det er gået galt 

– og stuefuglen er blevet syg – så er det vanskeligt 

at finde en dyrlæge, der ved ret meget 

om fuglesygdomme. 

I Dansk Folkeparti er dyrevelfærdsordfører 

Christian H. Hansen rystet over de forhold, 

der bydes stuefuglene, og han er klar til at 

sætte fokus på undulaternes og de andre stuefugles 

forhold. 

”Dansk Folkeparti arbejder på at sikre en 

autorisation til dyrehandlere, så vi kommer 

af med de brodne kar i branchen. Eksemplet 

med undulaterne viser også, at der er behov 

for langt bedre information til kæledyrsejerne. 

Det bør være lovpligtigt for sælgerne at udlevere 

en fyldestgørende pasningsvejledning, 

siger Christian H. Hansen, der også vil rejse 

sagen om sandrørspindene igen. 

”Det er klart, at jeg er meget beklemt over, 

at justitsministeren tilsyneladende er ligeglade 

med stuefuglenes forhold. Jeg synes, at 

vi skal undersøge den svenske lovgivning på 

området, og jeg mener ikke, at det er rimeligt, 

”Christian H. Hansen bad justitsminister 

Lene Espersen om at sørge for ordentlige 

forhold for stuefuglene blandt andet ved 

at kopiere det svenske forbud mod sandrørspinde, 

der give bylder og smerter i 

fuglenes fødder; men det var Lene Espersen 

ikke spor interesseret i. Justitsministeren 

lades fuldstændig kold ved stuefuglenes 

lidelser.” 

at vi i Danmark accepterer dårligere forhold 

for fuglene, når nu der er gode alternativer på 

markedet.” 

Christian H. Hansen har også noteret sig 

fugleentusiasterne vanskeligheder ved at finde 

dyrelæger med kendskab til fuglesygdomme. 

”Jeg har tænkt mig at spørge ind til dyrlægernes 

uddannelser, og så må vi se, om der 

kan gøres noget for at udvide kendskabet til 

stuefuglenes sygdomme, for der er jo rigtig 

mange stuefugle i Danmark, og de skal naturligvis 

også kunne blive behandlet for de sygdomme, 

de måtte pådrage sig,” siger Christian 

H. Hansen. 

Foto: Scanpix 


Britiske læger 

nægter behandling af 

syndige sygdomme 

Britiske læger af muslimsk observans nægter 

i stigende omfang at behandle eller lade 

sig undervise i sygdomme, som skyldes alkohol 

eller seksuelt overførte sygdomme. 

Det strider mod deres tro, mener muslimerne, 

der begrunder forbeholdet med, at 

muslimer ikke må drikke alkohol og heller 

ikke føre et seksuelt udsvævende liv. 

Den britiske sammenslutning af muslimske 

læger og tandlæger støtter ikke boykotten 

af undervisningen. En repræsentant fra 

sammenslutningen, Abdul Majid Katme, siger, 

at det er en forudsætning for at lægerne 

som muslimer kan føre kampagne mod at 

drikke alkohol og udøve seksuel afholdenhed 

er, at lægerne lærer om følgerne. Katme 

mener dog, at det forholder sig anderledes 

i forhold til at behandle alkoholister eller 

personer smittet med klamydia eller andre 

seksuelt overførte sygdomme. Her har 

Katme større forståelse for sine trosfællers 

synspunkter. 

Debatten om de muslimske lægers manglende 

lyst til at behandle visse patientgrupper 

er opstået, efter at en britisk supermarkedskæde 

– Sainsburys – har accepteret, at 

muslimske butiksassistenter fremover skal 

have lov til ikke at betjene kunder, der køber 

alkohol. Muslimsk personale i kædens 

apoteker har også ret til at nægte at sælge 

f.eks. fortrydelsespiller. 

kkb 

Danmark i union 

med mafiastat 

I al stilfærdighed er mafiauvæsnet i Bulgarien 

eskaleret efter landets optagelse i 

EU den 1. januar 2008. Den 7. april blev 

en populær forfatter til en række bøger om 

den bulgarske mafia skudt ned i hovedstaden 

Sofia. Skyderiet opstod blot få timer, 

efter at direktøren for et selskab, der reparerer 

Bulgariens eneste atomkraftværk, blev 

skudt ned og dræbt. 

Siden 2001 har Bulgariens mafia begået 

flere end 150 mord i Bulgarien uden at skiftende 

regeringer har grebet ind. Endnu er 

der i øvrigt ikke faldet en eneste dom i de 

mange mafiamord i EU’s østligste udpost. 

Nu venter vi bare på, hvornår EU indlemmer 

Bulgarien i Schengen-samarbejdet, 

hvilket vil give den bulgarske mafia fri og 

uhindret adgang til også at operere i Vesteuropa 

– herunder i Danmark. 

kkb 

1

æresdrab 

I voldens og 

ærens magt 


Unge muslimske piger i Storbritannien er i 

alvorlig fare for at blive ofre for vold i familien, 

viser stor rapport om æresrelateret vold. 

Undersøgelsen påviser, at omfanget af volden 

formodentlig er langt større end først antaget 

– op mod 60 procent af alle arabiske familier 

skønnes at have problemer med vold i hjemmet, 

og selve voldens karakter har undertiden 

et helt andet udtryk end forestillingerne 

om muslimers asketiske seksualmoral måske 

måtte antyde. 

Briterne var dybt rystede i sommeren 2007. 

Endnu en muslimsk pige var blevet ombragt 

i et æresdrab, men denne gang havde alle faresignaler 

blinket - og myndighederne havde 

overset dem. Den 20-årige kurder Banaz Mahmod 

blev dræbt, efter at hun forlod den mand, 

hun som 16-årig var blevet gift med, fordi hun 

var blevet forelsket i en iransk mand. Mahmods 

familie havde forinden forsøgt at dræbe 

Banaz’ søster Bekhal, fordi søsteren opførte 

sig for vestligt ved blandt at ryge og anvende 

hårspray. Disse oplysninger var kendt for 

britisk politi – alligevel afstod politiet fra at 

hjælpe Banaz Mahmod, da hun af frygt for, at 

hendes familie ville ty vil vold, henvendte sig 

til politiet. 

Voldtaget og dræbt efter familieråd 

Banaz’ forudsigelser viste sig at blive til grusom 

virkelighed, da hun efter beslutning af et 

familieråd midt i familiens hjem og i overværelse 

og på bestilling af hendes far blev indespærret, 

afklædt og voldtaget i to timer af to 

lejemordere. Herefter blev pigen kvalt og liget 

begravet i en have i Birmingham, hvor politiet 

senere gravede det op. 

Mordet på Banaz Mahmod var blot et af de 

10-12 æresdrab, der hvert år registreres i Storbritannien. 

Det reelle antal er formentlig langt 

større, blandt andet fordi en del unge piger bortføres 

til hjemlandet for aldrig at vende tilbage. 

En del af disse sager kommer aldrig til myndighedernes 

kendskab – og andre sager bliver 

henlagt som uopklarede. Endnu større er problemet 

med æresrelateret vold, som ifølge det 

1 

britiske Centre for Social 

Cohesions (Center for social 

sammenhængskraft) rapport, 

berører op imod 60 procent af 

de arabiske familier. 

Kortlægningen af den 

æresrelaterede vold peger på, 

at den er mest udbredt blandt 

kurdere, arabere, iranere og 

pakistanere, hvorimod somaliere, 

når bortses fra kvindelig 

omskæring, ifølge rapporten 

ikke synes hårdt belastet af 

æresrelateret vold. 

Den britiske rapport peger 

som et helt centralt fænomen på, at det snarere 

er det faktum, at offentligheden får nys 

om en persons opførsel snarere end personens 

adfærd som sådan, der fører til voldelige 

overgreb. Overgrebene sker som en reaktion 

på omgivelsernes forventninger til, at en far, 

der oplever, at hans datter opfører sig for vestligt, 

naturligvis skal gribe ind. Hvis pigen blot 

i hemmelighed på sit værelse hører vestlig 

musik eller ser vestlige tv-programmer griber 

familien ikke ind – først i det øjeblik, at datterens 

opførsel bliver offentlig kendt, er der 

behov for intervention. 

Big brother og gabestok 

Sandsynligheden for at en piges i islamisk optik 

grænseoverskridende adfærd kommer til 

offentlighedens kendskab synes i øvrigt overvældende. 

I mange muslimske miljøer hersker 

en big-brothermentalitet, som gør George Orwells 

skrækscenarier om et overvågningssamfund 

til rene H.C. Andersen eventyr. 

Eksempelvis rundsendes der i muslimske 

bydele smædeskrifter, hvor kvinder, der har 

forbrudt sig mod normerne, udstilles med 

navns nævnelse. Nogle af disse publikationer 

kan opnå oplagstal på op til 1.250 eksemplarer. 

Samtidig eksisterer der en form for religiøst 

politi – hvoraf nogle bedst kan beskrives 

som dødspatruljer – der specialiserer sig i at 

forfølge og pågribe i særdeleshed kvinder, der 

”Dybdeborende undersøgelse af æresvold i 

Storbritannien peger blandt andet på, at volden 

har et større omfang end hidtil antaget, 

og at sociale og økonomiske forskelle ikke 

har betydning for udøvelsen af æresvold. 

Undersøgelsen peger også på, at der eksisterer 

en form for religiøst politi i de etniske 

miljøer i landet, som holder justits med især 

unge kvinders opførsel. Set i lyset heraf er 

det ikke underligt, at stadigt flere muslimske 

kvinder i Storbritannien vælger at tildække 

sig.” 

har forbrudt sig mod det muslimske samfunds 

normer. Der er også eksempler på, at deciderede 

dusørjægere, ind imellem i dobbeltrolle 

som lejemordere, har opsporet æreskændere. 

Muslimske taxachauffører fungerer som spejdere 

og informerer flittigt om pigernes adfærd 

og tilholdssteder, ligesom muslimske spioner i 

det offentlige system, der har adgang til adresser 

og personlige oplysninger om ikke-ærbare 

kvinder, ihærdigt videregiver oplysninger til 

deres familier. 

Hele dette menageri understøttes af yderligtgående 

islamister som eksempelvis al-Muhajiroun, 

der ægger familierne til at ty til vold 

over for i særdeleshed unge kvinders overtrædelser 

af islams bud – herunder påklædningsregler 

og for vestlig adfærd. 

For familierne viser det sig, at der selv i det 

britiske samfund kan være vidtgående konsekvenser 

forbundet med ikke at forsvare familiens 

ære ved at irettesætte en ung kvinde/eller

Foto: Scanpix 

mand, der er på kant med normerne i det muslimske 

samfund. Familiens mulighed for at få 

en betydelig medgift til familiens øvrige børn 

svækkes, og hvis familien har en forretning, 

kan denne blive udsat for boykot af andre 

muslimer. Et manglende ønske om at forsvare 

familiens ære kan således få helt konkrete 

konsekvenser for familien. 

Triste fællesnævnere 

Fire overordnede forhold synes at kendetegne 

sager, hvor familien griber til vold mod en 

slægtning: Enten har barnet/den unge trodset 

forældrenes autoritet, opført sig for vestligt 

gennem f.eks. beklædning eller attitude, indtaget 

alkohol eller anvendt stoffer eller endeligt 

for pigernes vedkommende haft sex eller 

indgået i et platonisk kærlighedsforhold med 

en anden person. 

En betragtelig del af den æresrelaterede vold 

har direkte forbindelse til tvangsægteskaber, 

som der indgås i størrelsesordnen 300 af om 

året – nogle af ægtefællerne helt ned til 13 år 

gamle. 15 procent af dem, der tvinges ind i et 

ægteskab, vurderes at være mænd. En række 

af ægteskaberne indgås mellem fætre og kusiner 

i første led. Forud for tvangsægteskaberne 

går ofte både trusler om og egentlig korporlig 

vold, der forøves af forældre, søskende, onkler 

og andre interesserede i familien. Indgåelse 

af ægteskab har ofte sammenhæng med 

at pigernes uddannelse afbrydes, da uddannede 

kvinder ofte er i lav kurs blandt mænd 

– især, hvis der er tale om mænd, der bringes 

til Storbritannien fra det oprindelige hjemland 

– men der er også massevis af eksempler på, 

at i øvrigt højtuddannede kvinder udsættes for 

vold i hjemmet. Således fastslår rapporten, at 

der ingen sammenhæng er mellem familiernes 

økonomiske vilkår og deres udøvelse af æresrelateret 

vold. 

Efter ægteskabets indgåelse forøves volden 

fremtidigt af ægtemanden – i udgangspunktet 

har kvindens far ikke længere ret til at tugte 

sin datter. 

Dræbt for øjnene af sine søskende 

Det kan således næppe undre, at der er tre 

gange så stor sandsynlighed for, at muslimske 

kvinder fra Sydasien begår selvmord som at 

hvide kvinder gør det, ifølge tal fra 2002. I 

2006 oplevede et britisk togselskab, at ikke 

færre end 80 personer begik selvmord ved 

at hoppe ud foran et tog imellem stationerne 

Paddington og Slough. Et område, der har en 

høj andel af muslimer. Flere kvindegrupper 

har peget på, at en betragtelig andel af disse 

var muslimske kvinder. 

Flere sager om æresdrab i Storbritannien 

bekræfter også, at kvinden betragtes som 

mandens ejendom. Således har mænd i flere 

tilfælde skåret halsen over på ulydige kvinder 

på samme måde, som når man slagter 

får i hjemlandet og derved sendt et signal til 

omverdenen om, at kvinder har samme status 

som får – nemlig som mandens ejendom. 

25-årige Samaira Nazir endte sine dage på 

slagtebænken. Nazir nægtede at gifte sig med 

nogle af de mænd, som familien havde foreslået 

hende, og krævede derimod at blive gift 

med sin afghanske kæreste. I overværelse af 

to søskende på to og fire år dolkede Samairas 

bror og hendes fætter Samaira 17 gange og 

skar derefter halsen over på hende. De to søskende 

blev sat til at se på, så de kunne forstå, 

at også de måtte finde sig i et liv i ærens og 

voldens magt. 

Foto: Scanpix 

”Banaz Mahmod 

– spærret 

inde af sin far, 

herefter voldtaget 

af faderens 

lejemordere i to 

timer, medens 

faderen så på. 

Derpå kvalt, lagt 

i en kuffert og 

begravet i en 

have i Birmingham. 

Hun blev 

ombragt, fordi 

hun ville skilles” 

”Samaira Nazir 

– dolket 17 

gange af sin 

bror og fætter 

og fik derpå 

skåret halsen 

over. Alt skete i 

overværelse af 

hendes søskende 

på 2 og 4 år til 

skræk og advarsel. 

Hendes 

brøde var at 

hun nægtede at 

gifte sig med de 

mænd, familien 

havde udpeget.” 

”Her bestemmer mændene. I Londons East 

End og de indvandrerghettoer i Storbritannien 

er det mændene, der udstikker retningslinjerne. 

Det undgælder kvinderne for. 

Storbritanniens problem med æresrelateret 

vold bare vokser og vokser.” 

Foto: Polfoto 

17 

Foto: Scanpix

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Berth, Kenneth Kristensen 3337 5174 

Dahl, Kristian Thulesen 3337 5102 

Ebbesen, CC org. nfmd 3337 5172 

Eilersen, Susanne 2330 2490 

Elmenhoff, Preben 3539 9221 

Espersen, Søren 3337 5124 

Hansen, Allan Steen 2193 0093 

Hansen, Christian H. 3337 5105 

Kjærsgaard, Pia, fmd. 3337 5107 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 3337 5113 

Thomsen, Steen 7560 2890 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161 

DF-folketingsmedlemmer 

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121 

Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120 

Brix, Colette dfcolb@ft.dk - 3337 5103 

Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk - 3337 5108 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101 

Christensen, Anita dfanch@ft.dk - 3337 5111 

Christiansen, Kim dfkich@ft.dk - 3337 5148 

Dahl, Kristian Th. dfsokj@ft.dk - 3337 5102 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk - 3337 5109 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Falkenberg, Mia dfmifa@ft.dk - 3337 5127 

Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk - 3337 5105 

Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk - 3337 5130 

Henriksen, Martin dfmarh@ft.dk - 3337 5129 

Kjærsgaard, Pia dfkala@ft.dk - 3337 5107 

Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk - 3337 5116 

Krarup, Søren dfskra@ft.dk - 3337 5117 

Langballe, Jesper dfjela@ft.dk - 3337 5119 

Messerschmidt, Morten dfmome@ft.dk - 3337 5100 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 

Petersen, Tina dftipe@ft.dk - 3337 5149 

Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk - 3337 5115 

Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128 

Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 3337 5199 

1240 København K.Fax: 3337 5191 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, (+32) 22845205 

Strasbourg, (+33) 388175205 

eumoca@ft.dk 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

Tlf.: 2193 0093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

12. årgang, nr. 2/ 2008. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: Karsten Holt 

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Nina 

Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Henrik Mogensen. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis 

synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. 

Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer juni 2008 

Deadline for kalender o.l. er den 10. juni 2008. 

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus 

18 

Forsiden: Soldat i Afghanistan, foto Scanpix 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

REGION HOVEDSTADEN 

DF_Allerød. Generalforsamling. Poul 

Albrechtsen (fmd) 

DF-Brøndby. Generalforsamling. 

Inge-Lise Juel Hansen (fmd), Tom 

Bech Frederiksen (nfmd), Ole V. Hansen, 

Henrik Rademacher, Jan Andreasen. 

Supp: Susanne Hansen, Carsten 

Horn. 

DF-Dragør. Generalforsamling. Morten 

Dreyer (fmd), Kim Grip-Hansen 

(nfmd), Jan Geert Jensen, Marianne 

Grip-Hansen, Martin Henriksen. 

DF- Frederikssund. Generalforsamling. 

John Adelsteen Andersen (fmd), 

Jess Lykke Christensen (nfmd), Ryan 

Rommedahl, Morten Lintrup, Kurt 

Terkelsen, Kurt Jeppesen. Supp: Lasse 

Withen, Sonja Laursen. 

DF-Lyngby. Generalforsamling. Kurt 

Købsted (fmd), Doris Borch-Jensen 

(nfmd), Birgit Borke, Kaja Bandeh, 

Rita Rosenberg. Supp: Erik Jensen. 

DF-Frederiksberg. Generalforsamling. 

Rebecca Vedersø Holst (fmd), 

Michael Larsen (nfmd), Arne Søndergaard-Nielsen, 

Peter Dahl, Alexandra 

Jacobsen. Supp: Patrick Failie, Ib 

Kofod. 

DF-Furesø. Generalforsamling. Käthe 

Søeballe (fmd), Susanne Kriegbaum 

(nfmd), Nanna Heimbürger, David 

Tange. Supp: Troels Aaen. 

DF-Glostrup. Generalforsamling. 

Henning Christensen (fmd), Flemming 

Ørhem (nfmd), Keld Raaberg, Annette 

Thorsen, Josephine Dandanell, Frederik 

Frydendal, Ib Clasen. Supp: René 

Koopmann, Leif Jacobsen. 

DF-Herlev. Generalforsamling. Helge 

Larsen (fmd), Kaj Fessel (nfmd), Leif 

Ravn Jensen, Bente Fessel, Pia Mai 

Jensen. 

DF-Hillerød. Generalforsamling. Per 

Frøkjær (fmd), Jakob Vanddam (nfmd), 

Karin Andersen, Søren Heldt, Ole 

Tommy Nielsen, Peter Lennø, Michael 

Høstrup. Supp: Keld Olsen, Harry 

Westermann. 

DF-Brønshøj. Generalforsamling. 

Henrik Svendsen (fmd), Dorte Jensen 

(nfmd), Dorthe Irene Harring, Holger 

Sørensen, Henning Ø. Lauritzen. Supp: 

Laust Andersen, Mogens Blomsterberg. 

DF- NV, N og Vesterbro. Generalforsamling. 

Sonja Pedersen (fmd), Ole Petersen 

(nfmd), Edith Petersen, Johnny 

Schou, Dennis Bloch Christensen. Ole 

Petersen. 

DF-Østerbro. Generalforsamling. 

Torben Adelborg-Beck (fmd), Svend 

Tychsen (nfmd), Richard Overgaard, 

Marianne Thomsen, Nanna Thomsen. 

Supp: Aia Fogh, Axxel G. Nielsen. 

DF-Fredensborg. Generalforsamling. 

Flemming Rømer (fmd), Lars Høyer 

(nfmd), Ove Wraae Pedersen. Supp: Kim 

Jensen, Poul Erik Kildentoft. 

DF-Gribskov. Generalforsamling. Ole Præst 

(fmd), Henrik Petersen (nfmd), Jonna Præst, 

Steen Møller, Klaus Nielsen, Peter Sørensen 

Jensen, Petter Bang Madsen. Supp: Henning 

Westermann, Peter Jarl Sahlberg. 

DF-Albertslund. Generalforsamling. John 

Lau Rasmussen (fmd), Danni Olsen (nfmd), 

Jan Christensen, Henrik Soloy, Ole Mørck, 

Mads Dalsgaard, Ruth Holst. Supp: Bent 

Rasmussen, Jens Selchau Rasmussen. 

DF-Bornholm. Generalforsamling. Britta 

Due Andersen (fmd), Katy Rømer (nfmd), 

Bjarne Korsgaard, Laila Dam, Henrik Dahl. 

Finn Kofoed Jensen. Supp: Peter Kofoed 

Poulsen. 

DF-Thorslunde-Ishøj. Generalforsamling. 

Poul Rikardt Jørgensen (fmd), Erik Gravgaard 

(nfmd), Charlotte Majbrit Jørgensen, 

Leif Leifsen, Maiken Eliassen. Supp: Bendt 

Jørgensen. 

REGION SJÆLLAND 

DF-Faxe. Generalforsamling. Stefan Reiter 

(fmd), Finn Østergaard, Steen Petersen, Edvard 

Engelin, Mogens Poulsen, Jens Martin 

Mortensen, Niels Spendrup. Supp: Lena 

Spendrup, Majbritt Østergaard. 

DF-Odsherred. Generalforsamling. Steen 

Egede Jensen (fmd), Carsten Hansen (nfmd), 

Poul Eivind, AnneLise og Kathe. Supp: 

Merete og Bruno. 

DF-Ringsted. Generalforsamling. Jeanie 

Nørhave (fmd), Poul Nødgard (nfmd), Lone 

Holm, Per Nørhave, Ole Nielsen. Supp: Helle 

Saxtorph, Bent Pedersen. 

DF-Greve. Generalforsamling. Gert Poul 

Christensen (fmd), Carsten Stæhr (nfmd), Ina 

Birch, Marianne Heldam Jørgensen, Marianne 

Mortensen. Supp: Liselott Blixt, Linda 

Grimm, Michael Mortensen. 

DF-Solrød. Generalforsamling. Flemming 

Johansen (fmd) Flemming Bugge (nfmd), 

Ellen Thomsen, Johannes la Cour, Henning 

Christensen. Supp: Christen Kristensen. 

DF-Holbæk. Generalforsamling. Benny 

Nielsen (fmd), Brian Egebro (nfmd), Rolf 

Lorentzen, Finn Nielsen,. Supp: Mogens 

Hansen. 

DF-Guldborgsund. Generalforsamling. 

Ronni Poulsen (fmd), Helle Rasmussen 

(nfmd), Palle Modig, René Christensen, 

Bjørn Christensen, Birgit Holse, Ann-Lis 

Frank. 

DF-Næstved. Generalforsamling. Etly Ammitzbøll 

(fmd), Nils Ørby (nfmd), Hans Poulsen, 

Anette Liberkind. Supp: Michael Rex. 

DF-Roskilde. Generalforsamling. Holger 

Bernild (fmd), Tim Hansen (nfmd), Tage 

Nielsen, Sv.Aa. Kreinfeld, Freddy Petersen, 

Svend Andersen. Supp: Allan Cederlund. 

DF-Slagelse. Generalforsamling. Fritz 

Neumann (fmd), Jan Orup (nfmd), Erling Pedersen, 

Inge Nielsen. Supp: Kirtha Thelmark, 

Merete Thelmark.

DF-Stevns. Generalforsamling. Keld Hein 

(fmd), Varly Jensen (nfmd), Hans Byrge, 

Birthe Schøler. Supp: Finn Møller, Kitt Juhl. 

DF-Vordingborg. Generalforsamling. Per 

Sørensen (fmd), John Jensen (nfmd), Johnny 

Brix, Heino Hahn, Thomas Christensen. 

REGION MIDTJYLLAND 

DF-Favrskov. Generalforsamling. Niels Kallehave 

(fmd), Leif Amdi Christensen (nfmd), 

Leif Mogensen, Irma Katholm, Torben Nielsen, 

Jørgen Peter Rasmussen, Jens Jørgensen. 

DF-Grenaa. Generalforsamling. Inger K. 

Andersen (fmd), Hans Fisker Jensen (nfmd), 

Villi Zaar, Charles Jensen, Peter Jensen. 

Supp: Sten Jensen, Christina Tofteng. 

DF-Horsens. Generalforsamling. Søren Søby 

(fmd), Ib Christensen (nfmd), Ole B. Hansen, 

Dorte Normann, Majken Frost, Claus Kvist 

Hansen, Kjeld Skibby. Supp: Søren Laursen. 

DF-Ikast-Brande. Generalforsamling. Ole 

Majgaard (fmd), Allan Steen Hansen (nfmd), 

Inga Graversen, Jytte Graversen, Simon Nielsen. 

Supp: Ove Albrechtsen, Benny Nygaard. 

DF-Silkeborg. Generalforsamling. Harry 

E. Madsen (fmd), Ib Andersen (nfmd), Leif 

Lund, Kjeld Strack. Supp: Jørgen Jørgensen, 

Anni Madsen. 

DF-Hedensted. Generalforsamling. Allan 

Petersen (fmd), Knud Madsen (nfmd), Steen 

Schautau, Jens Peter Rasmussen, Benny 

Stenkjær, Tage Z. Rasmussen, Bøje Hansen, 

Stine Kvist, Bo Andersen. Supp: Berit Nybro, 

Hardy Andersen. 

DF-Struer. Generalforsamling. Anna Marie 

Brix Poulsen (fmd), Lars Hylgaard (nfmd), 

Tove Hylgaard, Poul M. Skodborggaard, Haldor 

Poulsen. Supp: Hans Jørgen Andersen. 

DF-Lemvig. Generalforsamling. Jette Jespersen 

(fmd), Claus Lauridsen (nfmd), Ove 

Andersen, Jørgen Jespersen, Edel Andersen. 

Supp: Flemming Iversen, Bent Hansen. 

DF-Randers. Generalforsamling. Børge Olsen 

(fmd), Morten Grosbøl (nfmd), Karin Middelboe 

Carlson, Ingrid Sønder Sørensen, Søren 

Ardal. Supp: Arne Johannesen, Lis Østerby. 

DF-Ringkjøbing-Skjern. Generalforsamling. 

Kristian Jegstrup (fmd), Jesper Flensted 

(nfmd), Ronnie Knuisgaard Sørensen, Bente 

Kronborg Holst, Ejner Højmark, Dennis 

Flydtkjær. Supp: Claus Mørup Johansen, Ove 

Linaa Jensen. 

DF-Skive. Generalforsamling. Keld Fausing 

(fmd), Frank Neergaard (nfmd), Erling Grønbæk, 

Karen Vibeke Madsen, Jens Kudahl. 

Supp: Erik Mortensen, Alice Olesen. 

DF-Viborg. Generalforsamling. Grethe 

Sørensen (fmd), Børge Møller Pedersen 

(nfmd), Søren Iversen, Niels Klavsen, Jørgen 

Jensen. Supp: Torben Guldmann, Rikke C. 

Christiansen. 

DF-Århus. Generalforsamling. Erik Troldhuus 

(fmd), Lars Skov (nfmd), Henrik Ræder 

Clausen, Søren Gynther-Sørensen, Lars Otto 

Kristensen. Nicholas Vester, Henny Ottendal. 

Supp: Ulrich Hartwig, Frank Jensen. 

REGION SYDDANMARK 

DF-Assens. Generalforsamling. Kurt Jensen 

(fmd), Peer Stausholm (nfmd), Finn Hansen, 

Søren Jensen, Poul Weppler, Bente Rasmussen. 

Supp: Karenmai Pedersen, Elo Rasmussen. 

DF-Billund. Generalforsamling. Bjarne F. 

Jensen (fmd), Christian Jørgensen (nfmd), 

Mimi Møberg, Hans P. Thomsen. Supp: Per 

Nyhus, Ejnar Terkelsen. 

DF-Esbjerg. Generalforsamling. Freddy 

Hyldgaard (fmd), Ellen Madsen (nfmd), 

Freddy H. Madsen, Kim Madsen, Pia Reimer. 

Supp: Jan Ove Alexandersen, Max Reimer. 

DF-Haderslev. Generalforsamling. Thies 

Mathiasen (fmd), Hans Erik Andreasson, 

John Freytag, Tony Andreasson, Per Hauritz, 

Glenn Larsen, Anita Christensen. 

DF-Kerteminde. Generalforsamling. Ingelise 

Thomsen (fmd), Lykke Krapalis (nfmd), 

Jens Clemmensen. Supp: Curt F. Felde, Anne 

Clemmensen. 

DF-Kolding. Generalforsamling. Gunner 

Nielsen (fmd), Jacob Leth Halldorsson 

(nfmd), Flemming Hansen, Bent Johansen, 

Carl Leerskov, Kristian Kruse, Jack Gregersen. 

Supp: Dora Rossen, Dan Mørk Frandsen. 

DF- Langeland. Generalforsamling. Hans 

Erik Hansen (fmd), Bo Svensson (nfmd), Anders 

Hoelstad, Lone Madsen, Ken Bay. Supp: 

Valborg Westergaard, Kim Welcher. 

DF-Nyborg. Generalforsamling. Carsten 

Kudsk (fmd), Bente Damhave (nfmd), Jan 

Møller, Finn Andersen. Supp: Ib Kristensen, 

Hannibal C. Knudsen. 

DF-Odense. Generalforsamling. Ole Monrad 

Møller (fmd), Niels Erik Søndergaard (nfmd), 

Kristian Hansen, Bo Clausen, Jacob Clausen, 

Christel Adler Gall. Supp: Claus Hansen, 

Pernille Bendixen. 

DF-Vejle. Generalforsamling. Lars Aarup 

(fmd), Torkild Christensen (nfmd), Erick 

Petersen, Betina Kunckel, Gerda Hageman, 

Lolita Ellehammer, Henrik Skov, Marian 

Christensen, Henrik H. Grosse. Supp: Karl E. 

Lund, Jonna Bisgaard. 

REGION NORDJYLLAND 

DF-Brønderslev-Dronninglund. Generalforsamling. 

Bajrne Nielsen (fmd), Karl Emil 

Nielsen (nfmd), Jens Jørgen Bertelsen, Jette 

Elsebeth Nielsen, Per Johansson. 

DF-Morsø. Generalforsamling. Vita Jensen 

(fmd), Palle Odgaard (nfmd), Jørgen 

Meibom, Anja Voller Jensen. Supp: Henrik 

Harpøth, Frede Pedersen. 

DF- Rebild. Generalforsamling. Hans Bjørn 

(fmd), Mogens Schou Andersen (nfmd), Niels 

Thomsen, Jan Madsen, Michael Jensen. 

DF-Thisted. Generalforsamling. Jytte Skjødt 

(fmd), Ib Poulsen (nfmd), Niels Erik Nielsen, 

Majbritt Nielsen, Peter Jeppesen. Supp: Bent 

Sørensen. Jens P. Kusk. 

HISTORIEBUSSEN 

KØRER I ÅR TIL FYN 

Turen vil finde sted fra 2/6 til 6/6 2008. Vi 

har tidligere været på ture til: Sønderjylland, 

Nordjylland og Vendsyssel, så nu er 

det Fyn ´s tur til at få besøg af glade, interesserede 

og nysgerrige medlemmer fra 

Dansk Folkeparti. 

Gunhild Legaard er rejseleder på turen. 

Vi skal bo på det dejlige Tornøes Hotel lige 

midt i den gamle, hyggelige by Kerteminde, 

der byder på frisk luft og masser af udsigt til 

hav og skov. Og så er der et af landets mest 

spændende kunstmuseer, fuglemaleren Johannes 

Larsens hjem og samling, som vi naturligvis 

også skal besøge. Desuden besøger vi Valdemar 

Slot, og Vikingemuseet i Ladby, som 

DANSK FOLKEPARTI har været med til at 

støtte økonomisk. 

Vi skal til Odense, og se Komponisten Carl 

Nielsens museum, eller H.C.Andersens museum. 

Vi skal vestover og nyde det smukke 

landskab, med besøg i Assens og Fåborg. Den 

5. juni, grundlovsdag, skal vi noget ganske 

særligt, idet vi deltager i grundlovsmødet på 

Herregården Lykkesholm, hvor Pia Kjærsgaard, 

traditionen tro holder tale. 

Vi skal se mange andre ting, bl.a. Danmarks 

største sten, Damestenen, Landet kirkegård 

med Elvira Madigan og Sixteen Sparres gravsteder, 

Gudme, Nyborg og meget andet. 

Mere udførligt program sendes senere til de 

tilmeldte deltagerer. 

• Tilmelding senest tirsdag den 29. april 

til sekretariatet, tlf: 3337 5199. 

• Pris: 1855,00 kr. for ophold med ½ pension 

i fem dage. Drikkevarer til maden er for 

egen regning, og for eneværelser betales 

der et tillæg på 600,00 kr. 

(kun begrænset antal) 

• Alle entréer er inkluderet i prisen. 

• Bussen kører fra Christiansborg mandag 

morgen, nærmere tidspunkt, angives i 

senere brev. 

• Gæster fra Jylland, vil blive hentet i 

Fredericia 

1

20 

KALENDER 

/ kl. 17.00 

Mød DFs MF Tina Petersen & MF Morten Messerschmidt til en snak om EU på Torvet 

i Assens; DF-Assens 

10/ kl. .-1 

DF har stand på Pinsemarkedet på Nyborg Havn, DF-Nyborg 

23-2 / 

DF har stand på Vardemesserne-Dyreskuet, DF-Varde 

/ kl. 1 . 

DF-Grundlovsmøde på Lykkesholm. For syvende 

gang slår Dansk Folkeparti portene op 

til grundlovsfest på eventyrlige Lykkesholm 

ved Ørbæk på Fyn. Talerne er sædvanen tro 

Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. 

Igen i år vil Tina Siel og hendes band stå for 

den musikalske underholdning og naturligvis 

også akkompagnere til vore smukke 

gamle fædrelandssange. Tina Siel er en af 

Danmarks mest kendte solister og har fået 

begge sine albums nomineret som ”Årets 

bedste Dansktop Udgivelse”. Alle opfordres 

til at møde op og gøre Dansk Folkepartis 

grundlovsfest til Danmarks bedste. Portene 

Grundlovsfesten 2007 (foto: Karsten Holt) 

til parken slås op kl. 12.30, og selve festen begynder kl. 14, hvor Pia Kjærsgaard taler. 

Herefter følger en pause med musikalsk underholdning med mulighed for at købe kage 

og kaffe eller slentre en tur i parken. Mødet afsluttes med Kristian Thulesen Dahls 

grundlovstale. Sted: Lykkesholm Slot. Lykkesholmvej, Ørbæk – fra kl. 12.30 

/ kl. ?? 

Grundlovsmøde med MF Peter Skaarup på Sæd Grænsestation, DF-Haderslev 

/ kl.13 

Grundlovsmøde med MF Morten Messerschmidt og regionsrådsmedlem Jette Skive, 

DF-Norddjurs 

23/ kl. 1 

DF-Skt.Hans fest ved Parcelgaarden. Pia 

Kjærsgaard holder årets båltale, og alle 

synger med på midsommervisen. Festen 

begynder kl. 19, hvor der er mulighed for at 

medbringe madkurv. Omkring kl. 21 tændes 

bålet, og gæsterne går ud til marken, hvorfra 

udsigten over Roskilde Fjord og bålene på 

den anden side er en fantastisk oplevelse. 

For den musikalske underholdning står 

bandet ”Speich´s”, som aftenen igennem 

byder på herlige danske klassikere. Sted: 

Parcelgaarden, Parcelgaardsvej 57, Roskilde 

– fra kl. 19. 

17-20 juli 

DF-Ballerup på Ballerup Kræmmerfestival 

23/ kl. 18.30 

Sankt Hans aften, med middag og båltale på Vandborg Mejeri, Gåskærvej 12 Lemvig. 

Tilmelding er nødvendigt. DF. Lemvig og DF. Struer 

2 -27/7 

DF har stand på Dyreskuepladsen i Horsens, DF-Horsens 

-8/ 

DF har stand på Dragør Marked, DF-Dragør 

Den smukke udsigt over Roskilde Fjord 

(foto: Karsten Holt) 

Mindeord i anledning 

af byrådsmedlem (DF) 

Gert Abildgaard Nielsens 

bortgang 

Det var et chok for os alle, da meddelelsen 

om Gert A. Nielsens pludselige 

død nåede os den 20/2. 

Da Dansk Folkepartis 3 lokalforeninger, 

i forbindelse med kommunalreformen 

2005, skulle sammenlægges i en 

stor partiforening for hele nye Slagelse 

kommune blev Gert enstemmigt valgt 

som den første formand for den nye 

store forening. Det var en meget stor 

opgave, der her blev ham pålagt. Det 

lykkedes ham at samle de 3 tidligere 

foreninger med hver deres kultur til en 

fælles slagkraftig forening. 

Gert udførte et stort arbejde i forbindelse 

med kommunalvalget i 2005, 

hvor DF fik valgt 3 medlemmer til 

den nye kommunalbestyrelse herunder 

Gert selv, der samtidig blev gruppeformand. 

Ved vor generalforsamling i 2007 ønskede 

Gert at fratræde som formand 

for at hellige sig arbejdet i byråd og 

udvalg, som var meget arbejdskrævende. 

Ved den lejlighed takkede vi 

ham for den store indsats, han hidtil 

havde gjort for Dansk Folkeparti. Vi 

var af den overbevisning, at Gert også 

i de kommende byrådsperioder ville 

fortsætte arbejdet med at fremme vor 

politik. 

Men sådan skulle det ikke gå, og vi må 

nu acceptere, at en stol i byrådssalen 

for stedse ikke mere er besat af Gert 

Abildgaard Nielsen.Gert kæmpede 

meget for de danske værdier og var en 

flittig læserbrevsskribent. Så sent som 

den dag han døde den 19/2, havde 

han et læserbrev i Sjællandske, hvor 

han igen advarede mod den tiltagende 

vold og islamisering fra kriminelle 

indvandrerbander, der har præget hele 

vort land de sidste uger. 

Vore tanker går til hans efterlevende 

kone Lilly, der så pludselig har mistet 

sin livsledsager. 

Æret være Gert Abildgaard Nielsens 

minde 

Fritz Neumann 

formand 

Dansk Folkepartis lokalforening i 

Slagelse kommune

Spændende tur til Bruxelles for vore medlemmer 

Dansk Folkeparti gentager sidste år store succes og sender igen 50 

glade medlemmer til Bruxelles. Her skal vi blandt andet besøge Mogens 

Camres daglige arbejdsplads, Europaparlamentet, og Den Faste 

Repræsentation i Bruxelles, ligesom NATOs hovedkvarter lidt uden 

for Bruxelles vil blive aflagt et besøg. 

Der vil også blive lejlighed til på egen hånd at udforske Bruxelles. 

På hjemturen vil der blive et ophold i den tyske by Lüneburg, hvor det 

flotte rådhus og den hyggelige middelalderbykerne kan besigtiges. 

Prisen for turen er 1.500,- kr. Der er tillæg for enkeltværelse på 

1.600,- kr., og der kan tegnes afbestillingsforsikring formedelst 100,- 

kr. Deltagerantallet er begrænset til 50, og der vil blive givet fortrinsret 

til personer, der ikke tidligere har deltaget på EU-studieture i DFregi. 

Prisen inkluderer transport til Bruxelles samt tre overnatninger på 

Thon Hotel Brussels City Centre i byen samt en enkelt overnatning i 

Münster på Tryp Kongres Hotel. 

Der gøres opmærksom på, at der forekommer længere gåture i forbindelse 

med studieturen. Der vil være foredrag på engelsk, ligesom 

der gøres opmærksom på, at busturen er lang – minimum 15 timer 

– med begrænsede pauser. Der er tale om en ikke-ryger bus. Husk at 

en lang bustur kan være anstrengende for personer med diabetes og 

kredsløbsforstyrrelser. Det henstilles i øvrigt til deltagerne, at de uden 

tøven efterkommer guidernes anvisninger. 

Da der erfaringsmæssigt er stor søgning til turen, har hovedbestyrelsen 

besluttet at ændre tilmeldingsproceduren. Hvis man ønsker at 

deltage på studieturen, skal man således indsende nedenstående talon, 

inden den 13. maj, og der vil herefter blive udtrukket 50 heldige. På 

talonen skal eventuelt ægtefælle, samlever eller rejsepartners navn 

angives under rubrikken ”rejsepartnere”, men naturligvis kun, hvis 

vedkommende skal deltage på turen. Man skal ikke udfylde sin ægtefælles 

navn, hvis han eller hun ikke ønsker at deltage på studieturen. 

Alle oplysninger på talonen bedes udfyldt. 

Resten af de indsendte vil indgå på en venteliste og vil få besked, 

såfremt der måtte komme afbud. 

Bruxelles-turen i oktober 2007 

Det foreløbige program for studieturen ser således ud: 

Mandag d. 6. oktober 

kl. 06.30 Afrejse fra Høje Taastrup st. 

kl. 07.30 Afrejse fra Trafik- & transportcenter Sjælland, Stop 39 

ved Slagelse 

kl. 08.30 Afrejse fra Odense i.h.t. nærmere aftale 

kl. 09.30 Afrejse fra Kolding Rutebilstation (direkte adg. fra togstation, 

perron 1) 

kl. 10.40 Afrejse fra Padborg Grænse - herfra køres via Hamborg, 

Bremen og Holland mod Belgien med passende pauser 

undervejs. 

ca. 22.00 Ankomst Bruxelles – indkvartering på Thon Hotel 

Bruxelles City Centre, Avenue du Boulevard 17, 1210 

Bruxelles, Belgien, 

tlf. +32 2 205 15 11 

3 overnatninger inkl. morgenmadsbuffet 

✂ 

Tirsdag d. 7. oktober 

Kl. 9.30 Besøg i Natos hovedkvarter 

Kl. 13.00 Udflugt til Waterloo og derefter returkørsel til Bruxelles 

Kl. 19.00 Aftenen til rådighed på egen hånd 

Onsdag d. 8. oktober 

Kl. 10.00 Formiddagen til rådighed på egen hånd 

Kl. 12.30 Afgang fra hotellet til Den Faste Repræsentation i Bruxelles 

Kl. 13.00 Besøg i Den Faste Repræsentation i Bruxelles 

Kl. 15.00 Besøg i Europaparlamentet hos Mogens Camre 

Kl. 16.30 Overværelse af møde i plenarforsamlingen 

Kl. 19.00 Fællesspisning med Mogens Camre i Europaparlamentet 

Torsdag d. 9. oktober 

Formiddagen til rådighed på egen hånd 

Kl. 15.00 Afrejse fra Bruxelles mod Münster, Tyskland – ca. 325 

km. 

Kl. 19.30 Ankomst Münster – indkvartering og middag på Tryp 

Kongreshotel Münster, Albersloher Weg 28, 48155 Münster, 

tlf. 0049 251 14200 

Fredag d. 10. oktober 

Kl. 08.15 Afrejse fra Münster. Mod Lüneburg via Bremen og Hamborg 

med passende pauser undervejs. 

Kl. 12.00 Ankomst Lüneburg, rundvisning og frokostpause på egen 

hånd i centrum 

Kl. 14.00 Afrejse fra Lüneburg mod Padborg Grænse 

Kl. 17.45 Ankomst Padborg Grænse 

Kl. 18.45 Hjemkomst Kolding Rutebilstation 

Kl. 19.45 Hjemkomst Odense 

Kl. 21.00 Hjemkomst Trafik- & transportcenter Sjælland, Stop 39, 

Slagelse 

Kl. 22.00 Hjemkomst Høje Taastrup st. 

Guider: Kim Beyer-Eskildsen fra DFs pressetjeneste og Preben 

Elmenhoff (medlem af DFs hovedbestyrelse). 

Hoteller: 

Thon Hotel Brussels City Centre: 3-stjernet hotel beliggende i centrum, 

ca. 15 min gang fra Grand Place. Alle værelser med bad/douce, 

buksepresse, minibar, radio/tv og telefon. På hotellet forefindes 

restaurant, bar, fitnesscenter med sauna og konferencefaciliteter. 

Tryp Kongreshotel Münster: 3-stjenet hotel beliggende i Münster. 

Alle værelser med bad/douche, radio/tv, minibar og telefon. På hotellet 

forefindes restaurant og mødelokale. 

Navn: 

Ægtefælles/rejsepartners navn: 

Adresse: 

Postnr og by: 

Telefon: 

Fødselsdato (egen): 

Fødselsdato (rejsepartner): 

Pasnummer (egen): 

Pasnummer (rejsepartner): 

21

eu 

EU og folketingets 

flertal narrer 

danskerne i 

traktat-sag 

Dansk Folkepartis lovinitiativer i indeværende 

folketingssamling 

Af Bo Nørgaard Nielsen 

I indeværende folketingssamling har Dansk 

Folkeparti fremsat 25 lov- og beslutningsforslag 

og 5 forespørgsler. Nogle af forslagene 

er fremsat sammen med et eller fl ere andre 

partier. Nedenfor er en kort beskrivelse af tre 

af forslagene. Det drejer sig om forslag om 

at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb, 

forslag om folkeafstemning om Danmarks tilslutning 

til reformtraktaten og forslag om et 

dyreværnspoliti. Alle forslagene forefi ndes på 

Folketingets hjemmeside (www.ft.dk) i deres 

fulde længde. 

Forslag om en folkeafstemning 

om Danmarks tilslutning til 

reformtraktaten 

Formålet med forslaget var at sikre, at danskerne 

fi k mulighed for at tage stilling til den 

kommende EU-traktat ved en vejledende folkeafstemning. 

Efter at hollænderne og franskmændene 

forkastede det første udkast til en ny 

forfatning for Den Europæiske Union i 2005, 

gik EU-apparatet i tænkeboks. Det har efterfølgende 

vist sig blot at munde ud i en traktat, 

der viderefører store del af den faldne forfatning. 

Det virker som om, at EU-systemet under 

og efter tænkepausen har anstrengt sig til 

det yderste for at udforme det nye udkast til 

traktat på en sådan måde, at den rent juridisk 

ikke behøver at skulle vedtages ved en folkeafstemning 

i Danmark. Ser vi bort fra symboler, 

hymne og fl ag, som EU’s ledere klogelig 

har undladt at videreføre i deres traktat, er der 

ikke mange ændringer i forhold til den oprindelige 

forfatning. Det er ikke blot noget Dansk 

22 

Folkeparti påstår. Valery Giscard d’Estaing, 

som var formand for det konvent, der skrev 

udkastet til den første forfatning, har således 

sagt, at ændringerne i forhold til EU-forfatningen 

er rent kosmetiske, og at han betragter 

Ministerrådets påstand om en helt ny traktat 

som bedrageri over for vælgerne. Dansk Folkeparti 

mener derfor stadig, at der er al mulig 

grund til at afholde en folkeafstemning om 

den traktat, som vil få meget stor indfl ydelse 

på danskernes hverdag. Desværre stemte et 

fl ertal i Folketinget i mod forslaget. 

Forslag om at beskytte kvinder mod 

seksuelle overgreb 

Formålet med forslaget er at yde kvinder 

bedre beskyttelse mod seksuelle overfald. 

Undersøgelser tyder på, at mindre end halvdelen 

af alle voldtægter anmeldes. I de senere 

år er der anmeldt omkring 500 voldtægter 

om året, og der rejses kun tiltale i ca. 300 af 

disse sager, fordi anklagemyndigheden ikke 

mener at have tilstrækkelige med beviser til 

en domsfældelse. Mange frifi ndes, fordi anklagemyndigheden 

ikke har været i stand til 

at bevise, at manden ikke vidste eller forstod 

at kvindens modstand var alvorligt ment! Kun 

omkring hundrede 100 sager ender med, at 

tiltalte idømmes frihedsstraf. Når sandsynligheden 

for en domsfældelse er så lav, opgiver 

mange ofre på forhånd at foretage anmeldelse. 

Dansk Folkeparti foreslår højere straffe for at 

afskrække potentielle voldtægtsforbryder og 

indførelse af uagtsomhedsbegrebet i voldtægtssager. 

Sidstnævnte vil lette anklagemyndighedens 

bevisførelse og formentligt få fl ere 

til at anmelde voldtægt. Herudover foreslås at 

fl ere sager afprøves ved domstolene, fl ere ressourcer 

til modtagelsescentrene for voldtægtsofre, 

så der bl.a. kan ydes hurtig psykologisk 

bistand. 

Forslag om et dyreværnspoliti 

Dyreværnssager kræver en speciel ekspertise 

og viden, og adskiller sig fra mere almindeligt 

politiarbejde på en lang række områder. 

Derfor er det sund fornuft at samle viden og 

kompetencer på området i en afdeling. Derfor 

ønsker Danske Folkeparti, at der skal oprettes 

et særligt dyreværnspoliti. Det foreslås, 

at et fag om dyreværnsloven, dyreadfærd og 

dyrs rettigheder og behov integreres i selve 

politiuddannelsen, og dyreværnspolitiet bør 

bestå af betjente med yderligere uddannelse 

og viden om området end den grundlæggende 

viden, som alle betjente skal have fra politiuddannelsen. 

Overfor ses alle Dansk Folkepartis lovinitiativer 

i indeværende samling. En række af 

forslagene er endnu ikke færdigbehandlet.

L 49. Forslag til lov om 

ændring af lov om valg til 

Folketinget. (Indførelse af prioriteret 

sideordnet opstilling). 

Forslaget er fremsat sammen 

med Det Radikale Venstre. 

L 90. Forslag til lov om 

ændring af straffeloven. 

(Ophævelse af straffelovens 

blasfemibestemmelse). Af 

Jesper Langballe m.fl . 

B 7. Forslag til folketingsbeslutning 

om folkeafstemning 

om Danmarks tilslutning til 

reformtraktaten. Af Morten 

Messerschmidt m.fl . 


om EF-Domstolens 

arbejde. Af Morten Messerschmidt 

m.fl . 


om inddragelse af 

Folketinget ved udnævnelse 

af det danske medlem af 

Europa-Kommissionen. Af 

Morten Messerschmidt m.fl . 


om genetablering 

af grænsekontrol på linje 

med, hvad der kendes fra 

andre Schengenlande. Af 

Morten Messerschmidt m.fl . 

B 21. Forslag til folketingsbeslutning om 

ændring af folkeoplysningsloven, så religiøse 

forkyndere ikke kan modtage økonomiske 

tilskud. Af Karin Nødgaard m.fl . 


genforhandling af aftalen af 29. juni 2007 

mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken 

Tyskland vedrørende 

den faste forbindelse over Femern Bælt. Af 

Kim Christiansen m.fl . 

B 30. Forslag til folketingsbeslutning om at 

højne borgernes it-kundskaber. Af Morten 

Messerschmidt m.fl . 


videoovervågning i taxaer. Af Marlene 

Harpsøe m.fl . 


forenkling af reglerne for gulpladebiler. Af 

Colette Brix m.fl . 

B 60. Forslag til folketingsbeslutning om et 

dyreværnspoliti. Af Christian H. Hansen m.fl . 


Lissabontraktaten. Af Morten Messerschmidt 

m.fl . 


nedsættelse af et udvalg, der skal undersøge 

mulighederne for en liberalisering af 

markedet for sportsspil. Af Mikkel Dencker 

m.fl . 


lade Lissabontraktaten omdele til samtlige 

danske husstande i god tid forud for ikrafttrædelsen. 

Af Morten Messerschmidt m.fl . 


at erstatte klistermærkeordningen for 

gulpladebiler med en ny nummerpladeordning. 

Af Mikkel Dencker m.fl . 


krav for godkendelse af trossamfund. Forslaget 

er fremsat sammen med Ny Alliance. 


nedsættelse af en uvildig kommission til 

undersøgelse af sagen om Scandinavian 

Star. Af Martin Henriksen m.fl . 


forbedring af forholdene for selvstændige 

erhvervsdrivende. Af Colette Brix m.fl . 


forbud mod piercing af børn og unge. Af 

Marlene Harpsøe m.fl . 

Foto: Scanpix 

Den 29. maj 2005 stemte 55 

procent af franskmændene 

nej til EUs forfafatning. Den 

1. juni var det hollændernes 

tur til at sænke eurokraternes 

drøm - troede man. Tre 

år efter viser det sig, at både 

franskmænd og hollændere 

blev snydt så vandet drev 

af dem. Med få kosmetiske 

ændringer af forfatningen 

vedtages forfatningen nu 

under navnet Lissabontraktaten 

uden, at hverken 

franskmænd, hollændere 

eller danskere får lov til at 

stemme om traktaten.” 

B. 117. Forslag til folketingsbeslutning 

om skærpede 

straffe for røverier i private 

hjem. Af Peter Skaarup m.fl . 

B. 119. Forslag til folketingsbeslutning 

om opløsning af 

foreningen Hizb-ut-Tahrir. 

Af Peter Skaarup m.fl . 


højere straffe for hustruvold. Af Marlene 

Harpsøe m.fl . 


en henstilling til indvandrere om ikke at 

bære tørklæde i folkeskolen. Af Martin 

Henriksen m.fl . 


beskytte kvinder mod seksuelle overgreb 

m.v. af Peter Skaarup m.fl . 

F 1. Forespørgsel om Lissabontraktaten. 

(Sammen V, S, SF, K, RV og NY). 

F 8. Forespørgsel om Grønland. Af Søren 

Espersen m.fl . 

F 9. Forespørgsel om Voldskriminalitet. Af 

Peter Skaarup m.fl . 

F 84. Forespørgsel om åbne standarder i 

den offentlige sektor. (Sammen med V, S, 

SF, K, RV, EL). 

F00. Forespørgsel om kriminalitet og indvandrere. 

Af Peter Skaarup m.fl . 

23

gæsten 

Dansk Folkeparti kan sta 

Af Jens-Peter Bonde 

Medlem af EU-Parlamentet for JuniBevægelsen (J.dk) 

Dansk Folkeparti har et meget dygtigt medlem 

af folketingets Europa-udvalg, Morten Messerschmidt. 

Vi har sammen og hver for sig stillet 

hundredvis af spørgsmål til Lissabon-traktaten. 

Vi er ikke enige i f.eks. hele indvandrerpolitikken, 

men vi er enige om, at politiske uenigheder 

skal afgøres ved valg til Folketinget i 

stedet for at blive afgjort gennem dekreter udstedt 

af embedsmænd og ministre bag lukkede 

døre i Bruxelles. 

JuniBevægelsen og Dansk Folkeparti er 

enige om at bevare mest muligt af vores folkestyre. 

Derfor opfordrer jeg Dansk Folkepartis 

folketingsmedlemmer til at sikre, at Lissabontraktaten 

kun kan vedtages i Danmark efter en 

folkeafstemning. 

Der er i alt 69 medlemmer af Folketinget, 

som er gået til valg på en folkeafstemning. Det 

er alle SF’ere, Ny Alliance, Enhedslisten samt 

enkeltpersoner i de andre partier. 

60 medlemmer af Folketinget kan kræve 

folkeafstemning om de fleste lovforslag. Det 

sikres i grundlovens paragraf 42. Denne mindretalsbeskyttelse 

kan ikke fjernes af et almindeligt 

flertal i Folketinget. Heller ikke ved at 

vedtage Lissabon-traktaten som et almindeligt 

lovforslag. 

Når man alligevel planlægger at gøre det, 

brydes Grundloven. Og jeg håber, der vil være 

folk, som kan vinde en retssag herom ved Højesteret. 

Men der findes en lettere vej: DF skal 

blot sammen med de andre folkeafstemningstilhængere 

meddele statsministeren, at man 

insisterer på folkeafstemning om samtlige for- 

2 

slag, der vedtages med hjemmel i Lissabontraktaten, 

hvis vi ikke kan få en folkeafstemning 

om selve traktaten. 

Dansk Folkeparti kunne også sikre sig folkeafstemningen 

alene ved blot at meddele 

Fogh, at der ikke er flertal for en finanslov, 

uden at der også er opført udgiften til en folkeafstemning. 

Fogh vil næppe lave alliance 

med Socialdemokratiet for at undgå en folkeafstemning 

og risikere støtten fra det parti, der 

sikrer ham statsministerposten. 

DF bør kende besøgelsestiden. Det er nu, I 

kan gøre en Danmarkshistorisk forskel. 

Lissabon-traktaten er ikke bare en traktat 

som de andre. Den er en forfatning for en ny 

stat, som kaldes for Unionen. Den nye stat får 

fælles præsident, statsminister og udenrigsminister. 

Selv den danske regering udelukker 

ikke, at der også kan etableres et fælles forsvarsministerium 

– og kirkeministerium! 

Regeringen har ikke villet give et eneste eksempel 

på blot en enkelt dansk lov, som ikke 

kan påvirkes fra Lissabon-traktaten. De ville 

gerne og har brudt mange hjerner i Udenrigsministeriet 

for at finde forslag. Men de er nået 

frem til, at sådanne svar ikke kan gives. 

De kan heller ikke give et eneste lille eksempel 

på en lov, som kan vedtages med 

hjemmel i forfatningen, som ikke også kan 

vedtages med hjemmel i Lissabon-traktaten. 

De juridiske forpligtelser er identiske. 106 nye 

overladelser af magt i dem begge. 68 områder 

med flertalsafgørelser og dermed forkastelse 

af vetoret, i dem begge. Samme ret får statsministrene 

til at ændre forfatningen selv uden 

at forelægge den for vælgerne igen. 

Folkeafstemningen var udskrevet til 28. 

september 2005. Venstre har brugt alle bevilgede 

oplysningsmidler før afstemningen. 

Men nu er den aflyst, gennem uværdige skriveøvelser 

i justitsministeriet, som både omgår 

grundlovens ånd og bogstav. 

Efter Grundloven kan beføjelser kun overlades 

i nærmere bestemt omfang, men i et 

svar til Folketinget fra 17. december 2007 om 

bl.a. Viking-sagen tager Justitsministeriet selv 

et forbehold ved at skrive: ”Det er velkendt, at 

EF-Domstolen lejlighedsvis benytter en udvidet 

formålsfortolkning i sine domme, og dette 

må forventes også at ske efter Lissabon-traktatens 

ikrafttræden”. 

I næste sætning konkluderer ministeriet så 

stik modsat, idet der efter regeringens opfattelse 

ikke er ”holdepunkter for at antage, 

at EF-Domstolen vil benytte Chartret som 

grundlag for at ”udvide sin ekspansive fortolkningspraksis”” 

Det får tiden vise, men Viking- og Laval-sagerne 

synes dog foreløbigt at bevise det modsatte 

af Justitsministeriets antagelser. 

Hvis Lissabon-traktaten var en almindelig 

traktat, var det ikke svært at opregne det store 

flertal af danske love, som ikke blev berørt af 

traktaten. Når regeringen ikke kan nævne et 

eneste eksempel på en lov, som ikke påvirkes, 

er det fordi, at Lissabon-traktaten slet ikke er en 

almindelig traktat, men derimod en forfatning.

ndse Lissabon-traktaten 

En forfatning, der tilmed er over den danske 

grundlov. Historien vil fordømme de folketingsmedlemmer, 

der lod denne forfatning 

passere, uden at spørge vælgerne. 

Kernen i demokratiet er, at vi kan gå til 

valg, få et nyt flertal og derefter en ny lov. Det 

er denne kerne, som smuldres bort i Lissabontraktatens 

EU. Vi kan stadig gå til valg, men 

vi kan ikke ændre lovene med vores stemmeseddel. 

Medlemmer af Europa-Parlamentet får større 

indflydelse med traktaten, men meget mindre 

end den, som afgives af det danske folketing 

– og vælgerne. Det såkaldte demokratiske 

underskud vokser med Lissabon-traktaten. 

Hvorfor skulle vi menige vælgere ønske 

mindre indflydelse? Jeg siger menige, fordi 

jeg selv forlader Europa-Parlamentet den 9. 

maj for at give min efterfølger, Hanne Dahl, 

en chance for at blive kendt før valget til 

Europa-Parlamentet til juni næste år. 

Selv fortsætter jeg mit politiske virke som 

forfatter til nu 60 EU-bøger og som formand 

for vores europæiske sammenslutning, EUDemokraterne. 

Du kan få meget mere at vide 

om Lissabon-traktaten på min hjemmeside: 

Bonde.dk 

Jens-Peter Bonde er formand for 

Gruppen for Selvstændighed og 

Demokrati i Europa-Parlamentet, 

som han forlader den 9. maj. Juni- 

Bevægelsen skal så repræsenteres af 

Hanne Dahl. Bonde har skrevet 60 

bøger om EU og driver hjemmesiderne 

Bonde.dk og euabc.dk, hvor der er 

masser af stof at hente om Lissabontraktaten. 

Du kan ganske gratis få 

hans seneste bog ”Fra forfatning til 

Lissabon” i folketingets EU-oplysning 

på tlf. 33 37 33 37 

2 

Foto: Scanpix

integration 

Piger ingen adgang i ungdoms 

2 

Tekst og fotos af Karsten Holt 

Lederen af Ungdomshuset Ruten, Gitte Larsen, 

kræver en undskyldning af Dansk Folkepartis 

medlem af Folketingets Integrationsudvalg, 

Martin Henriksen, fordi han i en 

henvendelse til Københavns Kommune har 

ønsket klarhed over, om piger har adgang til 

Ruten. 

Det fik Gitte Larsen til at fare i blækhuset 

og skrive et harmdirrende læserbrev, hvor hun 

beskyldte Martin Henriksen for at føre folk 

bag lyset. 

Men baggrunden for Martin Henriksens 

henvendelse til Københavns Kommune var 

en helt konkret henvendelse fra en borger, 

som hævdede, at piger ikke har adgang til den 

stærkt indvandrerdominerede ungdomsklub 

i boligkvarteret Tingbjerg i København. Og 

selv om kommunen efterfølgende har meddelt, 

at reglerne ikke forbyder piger adgang til 

klubben, kan Gitte Larsen kigge i vejviseren 

efter en undskyldning fra Martin Henriksen: 

”For at få klarhed over, hvad der var op og 

ned i den her sag, tog jeg en søndag aften ud til 

den pågældende klub for at se forholdene. Der 

var ingen piger, der var ingen danskere, og de 

tilstedeværende pædagoger gav udtryk for, at 

det i området var normalt, at piger ikke kom i 

områdets klubber,” siger Martin Henriksen. 

”Da jeg i sin tid gik i en ungdomsklub, var 

det helt normalt, at der både var drenge og piger 

til stede hver dag som en helt naturlig ting. 

En ungdomsklub er et sted, hvor alle unge skal 

Nyrup og Auken imod strejkeret 

Vigtigere for dem, at EU får mere end magt end at sikre strejkeretten Af Kenneth Kristensen Berth 

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen 

og SF’eren Margrethe Auken er ikke 

synderligt optaget af at sikre danske arbejdstageres 

ret til også i fremtiden at strejke. Det 

viste en afstemning i Europaparlamentet den 

13. februar 2008 om parlamentets godkendelsesrapport 

om Lissabon-traktaten. Her var der 

i lyset af EF-domstolens nylige indblanding i 

arbejdstagernes strejkeret stillet et ændringsforslag 

til rapporten, der fastslog arbejdstagernes 

ret til at strejke, og at denne ret fortsat 

alene skulle henhøre under medlemsstaternes 

kompetencer. 

Såvel Poul Nyrup Rasmussen som Margrethe 

Auken stemte imod forslaget. Det samme 

gjorde i øvrigt Socialdemokraten Dan Jørgensen. 

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet 

Mogens Camre stemte selvfølgelig 

for ændringsforslaget og dermed for arbejds- 

Reelt er en ungdomsklub i Tingbjerg i København lukket for piger, men kommunen 

er ligeglad. ”Sådan en klub er ikke en del af løsningen på integrationsproblemer 

– den er en del af problemet”, mener MF Martin Henriksen 

”Long live Arafat”. Et integrationsfremmende 

budskab? Ikke hvis man spørger 

Martin Henriksen, der her ses uden for 

ungdomsklubben Ruten i boligkvarteret 

Tingbjerg i København. Martin Henriksen 

opfordrer Københavns Kommune til at åbne 

ungdomsklubberne for alle – også piger og 

danskere. 

tagernes uindskrænkede ret til at nedlægge 

arbejdet. 

De tre socialistiske medlemmer af Europaparlamentet 

gjorde det dermed krystalklart, 

at de finder det vigtigere, at EU også på arbejdsmarkedsområdet 

får større magt end hidtil 

frem for at beskytte danske arbejdstageres 

rettigheder. 

Konfliktret et EU-anliggende 

EF-domstolen har gennem to skelsættende afgørelser 

fastslået, at domstolen betragter konfliktretten 

som et EU-anliggende – i øvrigt på 

trods af talrige forsikringer fra hjemlige EUglade 

politikere om, at netop beskæftigelsesområdet 

alene er et dansk anliggende. 

Med to afgørelser i december 2007 har 

EF-domstolen indskrænket danske lønmod- 

tageres ret til at tage kollektive skridt. I den 

første sag havde det finske rederi Viking Line, 

der er registreret i Storbritannien forsøgt at få 

en britisk domstol til at erklære en planlagt 

aktion fra finske søfolk mod rederiet, der ønskede 

at udflage et af dets fartøjer til Estland, 

for ulovlig. I den britiske domstol fik rederiet 

medhold, hvorefter Den Internationale Transportarbejderføderation 

(ITF) indankede sagen 

for EF-domstolen. 

Det fik ITF imidlertid ikke meget ud af. 

EF-domstolen fastslog, at strejker, blokader 

og lock-out falder inden for EU-retten, ligesom 

domstolen fastslog, at virksomheder har 

ret til at gøre brug af EU-retten til at få standset 

en konflikt. EF-domstolen fastslog tillige, 

at det finske sømandsforbunds strejkevarsel 

var en klar begrænsning af Viking Lines etableringsfrihed.

klub 

kunne komme uanset køn eller etnisk tilhørsforhold. 

Men forholdene i Tingbjerg er af en 

sådan karakter, at der er tale om et rent parallelsamfund. 

I ungdomsklubben kommer ingen 

danskere – og slet ingen piger.” 

Mislykket integration 

Martin Henriksen peger på, at han har meget 

svært ved at noget som helst integrationsfremmende 

ved en ungdomsklub som Ruten. 

”Hver gang, unge indvandrerbøller gør 

gader og stræder usikre med ildspåsættelser, 

hærværk og vold, skal vi endnu en gang lægge 

øre til historier om, at det er fordi ”de ikke har 

noget sted at være”. Med andre ord tror man, 

at fl ere ungdomshuse og klubber kan løse problemerne. 

Men når jeg ser et sted som Ruten, 

får jeg en mistanke om, at steder som dette 

snarere er en del af problemet end en del af 

løsningen. 

Foto: Scanpix 

Foto: Scanpix 

Atmosfæren er rå, der er graffi ti over alt, og 

de unge indvandrere er henvist til deres eget 

selskab. Der er ingen kontakt til danskere eller 

det omgivende samfund. Det har intet med 

integration at gøre.” 

Martin Henriksen peger på, at Københavns 

Kommune burde arbejde lagt mere aktivt for 

at sikre alle unge adgang til ungdomsklubber 

– også ressourcestærke unge, som under de 

nuværende omstændigheder ikke har lyst til at 

sætte deres ben i en ungdomsklub. 

”I integrationens hellige navn har godtroende 

og velmenende politikere i virkeligheden 

styrket udviklingen af egentlige parallelsamfund 

– nemlig ved at efterkomme indvandrernes 

krav om ganske særlige tilbud til denne 

gruppe. Ungdomsklubben Ruten er et levende 

monument over en fejlslagen integration, og 

set i det lys kan jeg sådan set godt forstå, at 

Gitte Larsen bliver hysterisk over en antydning 

af, at tingene ikke er, som de skal være. 

Domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm-sag, 

der blev afgjort ugen efter, var 

endnu mere vidtgående. Godt nok fastslog 

domstolen arbejdstagernes principielle ret til 

at tage kollektive kampskridt for at beskytte 

arbejdstagernes rettigheder – men muligheden 

for at ty til strejke og blokade blev begrænset 

betydeligt. 

Pinligt indgreb i svensk frihed 

Vaxholm-sagen handlede om et lettisk byggeselskab, 

der i maj 2004 udstationerede en 

række letter i Vaxholm med henblik på at 

renovere skoler i byen. Forhandlingerne om 

fastsættelse af løn og arbejdsvilkår mellem 

de svenske bygningsarbejderes forbund og 

det lettiske selskab brød imidlertid sammen, 

hvorefter det lettiske selskab indgik en kollektiv 

overenskomst med den lettiske fagforening 

på byggeområdet, som 65 procent af de 

udstationerede arbejdstagere var medlem af. 

Som konsekvens heraf iværksatte det svenske 

forbund en blokade af arbejdet, og det 

var denne blokade, hvis lovlighed det lettiske 

Faktum er, at Københavns Kommune tilsyneladende 

accepterer to forskellige sæt regler 

for ungdomsklubber som Ruten – de skrevne 

og de uskrevne regler. På papiret har piger adgang 

til ungdomsklubberne, men praksis er en 

helt anden,” siger Martin Henriksen. 

”Ungdomsklubbens leder og Københavns 

Kommune bør se det som deres pligt at skabe 

en atmosfære i klubberne, der gør, at alle føler 

sig velkomne, og jeg er ikke i tvivl om, at 

det bliver et langt, sejt træk. Det er ikke nok, 

at man tilsyneladende kun har piger med ved 

særlige arrangementer og ved årlige udfl ugter. 

Skal de unge mennesker i Tingbjerg eller andre 

steder integreres, kræver det naturligvis, 

at de omgås piger og andre danskere. De ansvarlige 

kunne passende begynde med at anerkende 

problemernes eksistens i stedet for at 

skyde med skarpt mod velmenende råd”. 

selskab efterfølgende indankede til EF-domstolen. 

EF-domstolens afgørelse var også i denne 

sag klar. Blokaden var ulovlig, fordi blokaden 

”kunne gøre det mindre tiltrækkende og endog 

vanskeligere (for ikke-svenske virksomheder, 

red.) at udføre byggearbejder på svensk område” 

og at blokaden ”af denne grund udgør 

en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser”. 

EF-domstolen fastslog med andre ord, at 

lønmodtagerne ikke kunne blokere arbejdspladsen, 

fordi blokaden forhindrede den lettiske 

virksomhed i at udføre sit arbejde – et, 

må man sige, meget vidtgående indgreb i arbejdstagernes 

konfl iktret. 

EF-domstolen har indledt et frontalangreb 

mod strejkeretten støttet af Poul Nyrup Rasmussen 

og Margrethe Auken, der ikke efterfølgende 

har været villige til at forklare sig i 

forhold til deres stemmeafgivning i Europaparlamentet. 

Men måske er der bare ikke noget at forklare. 

Den tid, hvor socialisterne stod last og brast om 

arbejdstagernes rettigheder, er åbenbart ovre. 

27

øger 

Sharia med et smil 

Faktisk er Hitzb-Ut-Tahrir det mindste 

af vore problemer med muslimer, der 

vil indføre sharia i Danmark. Men dét 

har Villy Søvndal heller ikke forstået. 

Ny bog kan hjælpe ham på vej… 


28 

Vi kender alle den fundamentalistiske muslimske 

organisation, Hizb-ut-Tahrir. Organisationen 

taler befriende rent ud af posen om sine 

planer om at genskabe det muslimske kalifat 

– Khilafah – om nødvendigt ved hjælp af vold 

og terror. Når organisationen med jævne mellemrum 

holder møder i Nørrebrohallen, sidder 

mænd og kvinder adskilt fra hinanden, de indhyllede 

kvinder til venstre og mænd til højre. 

Sammen lytter de til utvetydige budskaber, 

hentet fra Koranen. Budskaber om at jøder 

skal dræbes, og at vestlige regeringsledere skal 

samme vej. Hadet til vesten er så tydeligt og 

hysterisk, at selv SFs tolerante formand Villy 

Søvndal har kunnet få øje på det og for nyligt 

bad organisationen om at ”gå ad helvede til. 

Men måske burde Villy Søvndal udvide modtagergruppen 

for sine bastante budskaber. 

For anderledes og langt mere farligt end 

Hizb-ut-Tahrir er de islamiske netværk, der 

opererer med ”Det Muslimske Broderskab” 

som åndeligt og metodisk udgangspunkt, og 

som tæller personligheder som den danske 

imam Abdul Wahid Petersen, imamen Fatih 

Alev og et meget bredspektret udvalg af talsmænd 

for muslimske organisationer, herunder 

alt fra integrationskonsulenter over særlige 

rådgivere til musikgrupper. I hvert fald, hvis 

indholdet i Helle Merete Brix´ nye bog ”Mod 

Mørket – Det Muslimske Broderskab i Europa” 

skal stå til troende. 

Det Muslimske Broderskab blev grundlagt 

af skolelæreren Hassan al-Bannah i Ægypten 

i 1920´erne og var blandt andet inspireret af 

de på den tid blomstrende fascistiske bevægelser 

i Europa. Grundlæggelsen skete på 

Den islamiske ”reformator”, Tariq 

Ramadan på charmeoffensiv i 

Vesten. I Danmark har blandt 

andet dagbladet Politiken ladet sig 

charmere af den veltalende muslim. 

Men de tilsyneladende liberale syn 

på religion kommer kun til udtryk 

over for et vestligt publikum. Når 

Ramadan taler til muslimer, bliver 

der ikke lagt fingre imellem: Målet 

er en islamisering af hele den vestlige 

verden. 

Foto: Scanpix

aggrund af en spirende religiøs vækkelse i 

den muslimske verden, som hentede brændstof 

i frygten for oprettelse af en jødisk stat 

i Palæstina, og som – den gang som nu – 

ønskede det muslimske kalifat, renset for 

vestlig indfl ydelse, genoprettet efter det Osmanniske 

Riges fald. Det Muslimske Broderskab 

måtte leve med forfølgelser fra den nye 

ægyptiske stats side, fordi broderskabet stod 

bag en lang række mord på ægyptiske politikere, 

hvilket medførte, at Hassan al-Bannah 

blev likvideret på åben gade i Cairo i 1949. 

Omfattende islamiske netværk 

Parat til at tage over var sønnen Sayyid Qutb, 

der sad fængslet i Ægypten fra 1954, og efterfølgende 

blev hængt i 1966. Som en anden 

Adolf Hitler i fæstningsarrest havde Sayyid 

Qutb lejlighed til at skrive et slags manifest 

med titlen ”Milestones” for broderskabet. Et 

værk, der indeholder en præcis strategi for 

Islams kolonisering. ”Det Muslimske Broderskab” 

talte fra første færd med ”to tunger” – eller 

anvendte med andre ord taqiyya ”kunsten 

at skjule eller lyve om sine hensigter, hvornår 

og hvor det er passende at gøre det”. En uhyre 

vigtig – og frugtbar - strategi i omgangen med 

naive vestlige demokratier, hvis befolkninger 

således aldrig erfarer den fulde sandhed om 

muslimernes hensigter – og en disciplin som 

Hassan al-Bannahs barnebarn Tariq Ramadan, 

der har formået at charmere vestlige magthavere 

som en slags ny muslimsk Martin Luther 

med vilje til at ”reformere” Islam”, behersker 

til fulde. Men ”reform” har i islamisk kontekst 

intet med fornyelse at gøre, det betyder derimod 

en tilbagevenden til det ”oprindelige” 

– et faktum Tariq Ramadan på ingen måde 

slører, når han taler til muslimer. 

”Det Muslimske Broderskab” opererer i 

dag i bedste velgående under dække af et hav 

af muslimske ”moderate” paraplyorganisationer. 

I Danmark kan nævnes ”Muslimer i Dialog”, 

”Det Islamiske Trossamfund” og mange, 

mange andre organisationer, som er indbyrdes 

forbundne med hinanden, men hvis ideologiske 

afhængighed af broderskabet kan være 

svær at gennemskue. Broderskabet driver koranskoler, 

udgiver religiøse bøger, musikvideoer, 

udfører socialt arbejde og rådgiver muslimer, 

der har bosat sig i vesten. Ligeså vigtigt 

er den massive påvirkning af politikere og 

journalister gennem et massivt lobbyarbejde 

– blandt andet med krav om muslimske kvin- 

ders ”ret” til at bære tørklæde samt en vifte 

af ønsker om særbehandling af muslimer i alt 

fra svømmehaller til universiteter. Helle Merete 

Brix nævner meget sigende Enhedslistens 

folketingskandidat Asmaa Abdol Hamid som 

et karakteristisk eksempel på broderskabets 

bestræbelser på at præsentere ekstreme religiøse 

krav som ”moderate” ved at udnytte de 

vestlige demokratiers ønske om ”tolerance”, 

”multikultur” og ”mangfoldighed”. Under 

dække af tolerance sniges totalitarismen med 

andre ord ind ad bagdøren. Hele herligheden 

fi nansieres af trecifrede milliardbeløb fra rige 

oliestater som Saudi Arabien og Dubai. 

Skatteyderfinansieret ekstremisme 

Og her er vi fremme ved kernen: Hensigten 

med broderskabets store arbejde er at indføre 

islam i Europa med fredelige midler. Det 

medfører et hav af instrukser til den muslimske 

diaspora i Europa rækkende fra den åndelige 

inspirator af Det Islamiske Trossamfund 

i Danmark, Yusuf Qaradawis udtalelse, ”Prøv 

at få jeres eget lille samfund i samfundet. Prøv 

at få jeres egen muslimske ghetto” til den 

dansk-egyptiske, ”globale” rapmusiker Zaki, 

der for danske skatteyderpenge gennem ”salaam.dk” 

producerer undervisningsmateriale 

til folkeskolen med følgende indhold: ”Det er 

ikke mit problem, at jeres kultur er så uindbydende/Selv 

hvis jeg spiste svin/drak vin/ 

levede efter at enhver er sin/Ville dansk kultur 

stadig ik være min/for min diin er islam og jeg 

er muslim.” 

Fælles for de mange anvisninger og forordninger 

på vidt forskellige niveauer og med 

vidt forskellige mennesker som målgruppe 

er, at muslimerne skal isolere sig og udgøre 

et parallelsamfund, der ganske vist formelt 

overholder værtslandets love, men som for alt 

i verden ikke må tilegne sig nogen af værtslandets 

skikke, der alle anses som dekadente, 

ugudelige og u-islamiske. I stedet skal muslimerne 

som en slags ”ambassadører” for islam 

forsøge at vinde så mange sjæle som muligt 

for Allahs sag. Så langt som overhovedet muligt 

med venlige og fredelige midler og en 

smilende attitude. Men målet er ikke anderledes 

end Hizb-ut-Tahrirs; nemlig islams herredømme. 

Kun midlerne er anderledes. Det er 

det lange, seje træks politik. Det er dråben, der 

langsomt udhuler stenen. 

Helle Merete Brix´bog er et vigtigt bidrag 

til debatten og en nyttig nøgle til fortolknin- 

gen af islamiske organisationers retorik og 

virkemidler. Forfatteren har gjort læserne 

den meget store tjeneste at gå bag om løgnen 

– taqiyya – og lytte til, hvad personer som 

Tariq Ramadan og Yusuf Qaradawi egentlig 

siger på arabisk i selskab med deres trosfæller. 

Danskerne fi k en ufrivillig smagsprøve 

på karakteristisk muslimsk dobbelttale under 

Muhammed-krisen i 2006, da hemmelige 

optagelser afslørede medlemmer af Islamisk 

Trossamfunds ønske om at sprænge Naser 

Khader i luften – mens de udadtil talte fromt 

om ”respekt” og ”dialog”. Faktisk bør vi sætte 

større pris på en ærlig og reel organisation 

som Hizb-ut-Tahrir, der ikke fejer noget ind 

under gulvtæppet. Og i stedet rette vores fokus 

mod de tilsyneladende moderate, som alle 

henviser til, og som alle har uhyre svært ved 

at defi nere nærmere. 

Hvordan sondrer man i øvrigt mellem ”moderat” 

og ”ekstremt”. Er ønsket om islamisk 

herredømme moderat eller ekstremt? Eller er 

det kun ekstremt, hvis man anvender terror og 

vold for at opnå det? De fl este danskere vil 

nok mene, at et samfund baseret på islamisk 

sharialovgivning med barbariske straffe som 

eksempelvis håndsafhugninger, piskning og 

stening for utroskab eller dødsstraf for frafaldne 

er ekstremt samt udtryk for et alvorligt 

civilisatorisk tilbageskridt. Ikke desto mindre 

er et sådant samfund præcis, hvad Det Muslimske 

Broderskab målrettet arbejder for at 

gennemføre ved fredelige midler og et venligt 

smil. Det er kernen i den vigtige historie om 

broderskabets virke i Danmarks og Vesten. 

”Mod Mørket” kaster lys over en kompliceret 

affære. Men det er uhyggelig læsning. 

Helle Merete Brix 

”Mod mørket- 

Det Muslimske 

Broderskab i 

Europa” 

Trykkefrihedsselskabets 

Forlag 

2008 

227 sider 

249 kroner 

www.sappho.dk 

2

En besserwisser 

på frelsermission 

Danske Banks udviklingsgeni Morten Albæk er blevet trist, rigtig trist, over Ny Alliances 

fiasko og DFs succes. Det hele er den dumme og indskrænkede danske 

befolknings skyld, fremgår det af hans bedrevidende nye bog, hvor selv banale 

sætninger fremføres på tysk…. 


Idéudviklingschef i Danske Bank, filosof og 

forfatter, Morten Albæk (32) har fået caffe latten 

galt i halsen og skrevet en lille bitter bog, 

en slags udvidet Politiken-kronik, der skal afsløre, 

hvor hul og tom og kedelig verden er 

gået hen og blevet. 

Vi siger hele tiden ét, men gør noget helt andet. 

Vi lever i en glansbilledverden, som kun 

skal dække over et liv fyldt med sorg, depression, 

frustrationer og stress. Vi taler ikke nok 

med vore børn eller ægtefælle, vi orker ikke 

at engagere os i foreningslivet eller udtrykke 

taknemmelighed over det store arbejde, der 

udføres på vore skoler og i foreningslivet. 

Kort sagt: Gennemsnitsdanskeren eller ”middelklassen” 

er lige til at smide i affaldsspanden. 

I hvert fald i bogen ”Nedslag – mellem 

det vi siger, og det vi gør”. 

En bitter, bitter mand 

Men har Morten Albæk ret? Og hvor kommer 

dog al denne indestængte bitterhed fra – og 

hvilke løsningsmuligheder præsenteres den 

arme skyldbelæssede læser for? 

Under læsningen får man en nagende mistanke 

om, at Albæk ikke skriver til gennemsnitsdanskeren, 

men derimod storbyernes 

caffe latte-miljø. Det er specielt denne befolkningsgruppe, 

der indespærret i selvpromoveringens 

spændetrøje har travlt med at vise 

omgivelserne en skinnende glansbilledfacade, 

som i mange tilfælde kun er en kalket grav. 

Morten Albæk 

Nedslag 

Gyldendal 

120 sider 

149 kroner 

30 

Alligevel skal det ikke benægtes, at forfatteren 

giver en fin beskrivelse af menneskets 

– i øvrigt evige – dilemma: Skismaet mellem 

ideal og virkelighed, mellem tanke og handling. 

Det gode, som vi vil, det gør vi ikke - og 

det onde, som vi ikke vil, det gør vi. 

Ak ja, Albæk har såmænd ret, det er jo slet 

ikke det. Problemet er bare, at det har alle filosoffer 

og forfattere, der har beskæftiget sig med 

menneskets dualisme, haft siden antikken! 

Platon og Sokrates var der før Albæk, Jesus 

var der før Albæk, Paulus og Martin Luther 

var der før Albæk. De var der alle før Albæk. 

…i midtvejskrise 

Derfor er det heller ikke de meget banale 

betragtninger om besværlighederne ved at 

håndtere livet som helstøbt menneske, der er 

interessant ved bogen, men derimod på det 

psykologiske plan den konkrete årsag til Albæks 

store frustrationer og midtvejskrise: Det 

er vore politikeres skyld. Albæk udstiller et 

sjældent eksempel på (endnu en ældgammel 

foreteelse) politikerlede, hvis årsag skal hentes 

i det faktum, at partierne under de sidste 

to valgkampe ifølge forfatteren har skiftet meninger, 

som andre skifter underbukser. Det er 

uhæderlighed, og på den baggrund er det ikke 

underligt, at befolkningen er moralsk korrumperet, 

mener Albæk. 

Partiernes principløshed, det smarte spin og 

afstanden mellem form og indhold, får derfor 

Albæk til beundrende at tage hatten af for 

politikere, som ”vover” at bryde med partidisciplinen. 

I rosende vendinger omtales politikere 

som Birthe Rønn Hornbech, en gruppe 

unge liberale venstreløver og andre, som har 

hævdet deres egen mening på bekostning af 

fællesskabet. De bruger jo bare deres grundlovssikrede 

rettighed til kun at være bundet af 

deres personlige overbevisning. 

Det falder ikke et øjeblik Albæk ind, at 

et parti aldrig ville kunne fungere, hvis der 

– som han skriver andetsteds – i en folketingsgruppe 

sad 25 ”MIG A/S´er”, 25 solister. Det 

anfægter heller ikke Albæk, at vælgerne ikke 

kun stemmer på kandidaten, men i høj grad 

også på partiet. 

Caffe-latte profeten Morten Albæk, født 

1975, byder i ”Nedslag” sine læsere på et 

tyndt opkog af dansktop-filosofi. Intet nyt 

under solen. . 

Og dybt bedrøvet 

Den vigtigste årsag til Morten Albæks dybe 

”weltschmerz” er imidlertid en stor bedrøvelse 

over, at det ikke lykkedes for Ny Alliance 

at sætte en ny dagsorden i dansk politik. De 

havde jo den helt rigtige politik. Økonomisk 

var de ultraliberale og værdipolitisk var de 

venstreorienterede – præcis sådan som Morten 

Albæk og hans ligesindede elsker det. Ny 

Alliances ynkelige fald er den virkelige og 

hemmelige årsag til, at Albæk føler trang til at 

revse de dumme danskere, som slet ikke fattede 

Naser Khaders storhed, bare fordi en ” 

bestilt DF-vælger” fra Kalundborg formåede 

at ødelægge alt ved at stille et flabet spørgsmål 

om Ny Alliances skattepolitik. Anmelderen, 

der selv var til stede ved det pågældende 

arrangement, kan i øvrigt oplyse, at Albæks 

påstand intet har på sig. I bogen indrømmes 

det lidt nødtvungent, at Ny Alliances strategi 

slog fejl, men politikken var derimod den helt 

rigtige. Samtidig indrømmer Albæk, at DF var 

det eneste parti, der ikke ændrede holdninger 

under valgkampen, men hvad nytter det, når 

DF-vælgere skildres som ”fundamentalister” 

og ”sorte tempelherrer”? 

Hvad skal vi arme stakler nu stille op med 

vores elendige liv? 

Jo, udover at stemme på politikere, som holder, 

hvad de lover, og lever op til deres ”principper” 

(Ny Alliance?) skal vi til at være mere 

gode og rare ved hinanden. Vi skal lade være 

med at lyve om vores liv og udtrykke taknemmelighed, 

samtidig med at vi er åbne over for 

det ”globale”. Vi skal lade være med at være 

hyklere. Morten Albæks anvisninger på et bedre 

liv er desværre bare et opkog af banalfilosofien 

i de gamle dansktop-sange á la ”Rigtige 

venner kan ej købes for penge”. Til sidst skal vi 

tvinge os selv at ”tvivle” på det, vore politikere 

siger, når de f.eks. fører kamp mod muslimske 

fundamentalister. Men ærlig talt: Tvivl som 

grundlag for al politisk handling? Det fører til 

handlingslammelse. ”Eders tale skal være ja ja 

og nej nej”, som skrevet står… 

Foto: Scanpix

Israel 0 år 

- en personlig fødselsdags- 

Af Søren Espersen, MF 

Sig ordet ”Israel” til hvem som helst - og 

straks vælder der følelser frem. Og følelserne 

er mangeartede - afhængig af adressat. Det 

kan være hadefulde følelser eller kærlige, det 

kan være indignerede følelser, det kan være 

sørgmodige, religiøse eller bitre følelser, det 

kan være frustrerede, varme eller beundrende 

følelser. Men ved den blotte udtale af ordet Israel 

varmes altid op under kedelen. 

Det eneste, ordet Israel med garanti aldrig 

medfører, er ligegyldighed. 

I anledning af Israels fødselsdag har redaktøren 

bedt mig skrive min personlige fødselsdagshilsen 

til den 60-årige. Det gør jeg jo med 

glæde, for jeg elsker Israel. Det siger jeg, så der 

lige fra starten af denne fødselsdagshilsen ikke 

skal herske den ringeste tvivl om, hvor jeg står: 

Man vil altid finde mig på Israels side! 

Så er dét sagt, og dermed et hjerteligt tillykke 

til fødselaren; og herefter vil jeg så bruge 

min plads til en kort gennemgang af, hvad det 

moderne Israel er for en størrelse, og hvordan 

Danmark ser på landet. 

En dansk højskoleforstander, Anders Dolleris, 

rejste ved år 1900 rundt i Det Hellige Land 

og kunne i sin bog om turen berette, at Jerusalem 

med forstæder havde 70.000 indbyggere 

- heraf mere end halvdelen jøder, 15.000 

kristne og kun 8.000 muslimer. 

Den lille detalje fortæller jeg tit, når jeg er 

ude på gymnasier og talen falder på Israel, for 

også på gymnasierne er interessen for konflikten 

glødende; og alle har en holdning til 

forholdet mellem israelere og arabere, mellem 

jøder og muslimer. 

Det vækker mistro, når jeg fortæller, hvad 

den gamle højskolemand skrev - og det slår mig 

altid, at selv i en situation, hvor interessen for 

Israel er enorm - så aner man ikke - og det gælder 

både lærere og elever - i virkeligheden ikke 

noget om den historiske baggrund. 

Det begynder at blive trivielt og lidt foruro- 

ligende, når jeg for 17. gang på 17 forskellige 

gymnasier af godt begavede og tydeligvis velformulerende 

gymnasieelever er blevet belært 

om at: 

”...Efter at jøderne havde været igennem Holocaust, 

så var alle de vestlige lande, specielt 

England og USA så flove over det, der var 

sket, at de - af medlidenhed - sørgede for fra 

forskellige destinationer at etablere en luftbro 

til Palæstina. Her fløj så en hel masse amerikanske 

og engelske og tyske og polske jøder 

af sted. Og da de kom derned, jagede de med 

krudt og kanoner, godt hjulpet af englænderne 

og amerikanerne, alle palæstinenserne ud af 

deres huse - og sendte dem i flygtningelejre, 

hvor de så har siddet siden.” 

Og så tilføjer gymnasiasten bebrejdende: 

”Hvordan kan du forsvare det land?” 

”Næh”, siger jeg og indrømmer, at, hvis det 

forholder sig, som de siger, kan det ikke forsvares, 

men hvad nu hvis denne almindelige 

myte om Israel ikke holder? 

Og så fortæller jeg dem om højskoleforstanderen, 

og jeg forklarer dem, at der til alle tider 

har boet jøder i Hebron, Safad og Jerusalem. 

Jeg forklarer dem, at Sir Moses Montefiore 

byggede nye jødiske kvarterer udenfor Jerusalem 

allerede i 1840erne. At det første jødiske 

kollektiv, Petah Tikva, allerede blomstrede 

i 1880. At det jødiske samfund i Palæstina i 

1870 var så stort som 30.000, hvoraf en tredjedel 

boede i Jaffa, Safed, Hebron og Tiberias 

- mens to tredjedele boede i Jerusalem. Og jeg 

fortæller dem, at Naser Khaders forfædre kom 

til Palæstina i 1940erne, mens Israels fhv. 

ambassadør, Carmi Gillons forfædre kom til 

Palæstina i 1840erne. At FN allerede i 1947 

tilbød de palæstinensiske arabere deres egen 

stat på Vestbredden og i Gaza, men at de dengang 

sagde nej. 

hilsen 

”Artiklens forfatter ses her stående på 

Masada-klippen med Det Døde Hav i 

baggrunden” 

Oplysningerne bliver mødt med mistro, og 

det forstår jeg godt, for det er jo så helt anderledes 

end det, man har fået at vide om Israel. 

Hvis jeg har tid, sørger jeg også for at fortælle, 

at Israel ikke bare er krudt og kugler. 

At Israel, på trods af 60 års konstant krise og 

krig, stadig har formået at forblive et demokratisk 

land. At Israel er førende i verden på 

en række videnskabelige områder, på kulturområdet 

og på undervisningsområdet, at 

mænd og kvinder er aldeles ligestillede, at 

man engagerer sig levende i dyrebeskyttelse, 

økologi og miljø. At der er fuld ytringsfrihed. 

At frihedsrettighederne for den enkelte i det 

hele taget er sikret. 

Hver og en af det nævnte i skærende modsætning 

til de omkringliggende arabiske stater, 

hvor den middelalderlige feudalisme hersker. 

Det har været 60 svære år for Israel. Og trist 

for israelerne at måtte leve med, at landet fra 

slutningen af 1960erne blev international prügelknabe 

nr. 1. Noget tyder dog på, at vinden 

igen er ved at vende, således at Israel igen kan 

indtage sin plads i hjertet af den frie verden. 

Stormagter som Tyskland og Frankrig har eksempelvis 

på det seneste tydeligvis begrebet, at 

Israel er en oase i en ørken af formørket feudalisme, 

og at den frie verden bør satse på Israel. 

Det skulle ikke undre mig, om Israel inden 

for en kortere årrække knyttes til NATO, som 

jo mere og mere fremstår som frihedens alliance 

imod fundamentalismen. Og EU...? Tjah, 

hvorfor ikke? Når Tyrkiet, som også ligger i 

Asien, er blevet kandidatland - så bør Israel 

vel også kunne optages. Når det gælder Israel 

behøves i øvrigt ingen ”overgangsperiode”. 

Israel er på så højt et niveau - og lever på alle 

områder op til EUs krav, at landet ville kunne 

indtræde som fuldt medlem inden for et år. 

For os, som har valgt frihed frem for ufrihed, 

er det nu tiden at støtte og hjælpe Israel alt, 

hvad vi kan. Tillykke, Israel, med de 60 år. 

31 

Foto: Yvette Espersen

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 

1240 København K 

Ved adresseændring, 

kontakt tlf.: 33 37 51 99 

Thulesen Dahl hos de danske 

styrker i Afghanistan 

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl aflagde 

i april besøg hos de danske tropper i Afghanistan. Under store 

sikkerhedsforanstaltninger blev Kristian Thulesen Dahl sammen 

med forsvarsminister Søren Gade fløjet til Afghanistan, hvor Thulesen 

Dahl fik et vitalt indblik i de danske soldaters barske hverdag 

i felten i Helmand-provinsen. 

Thulesen Dahl besøgte blandt andet fremskudte poster i et område, 

hvor der var indført flyveforbud, ligesom han havde lejlighed 

til at udveksle erfaringer om dagligdagen i lejren, savnet til 

familien og vennerne i Danmark og ikke mindst overbringe soldaterne 

en stor hilsen fra Dansk Folkeparti, der sætter umådelig 

stor pris på soldaternes store indsats i det fremmede til forsvar for 

Danmark. 

Kristian Thulesen Dahl har selv aftjent værnepligt ved det nu 

nedlagte Skive artilleri, ligesom han i dag fortsat er konstabel af 

reserven. 

kkb 

PP 

UMM 

ID-nr. 46654 

Foto: Forsvarsministeriet

Derfor er vi i Afghanistan! - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?