Administrativ nummerering af offentlige veje og stier - Vejdirektoratet

Administrativ nummerering 

af offentlige veje og stier 

Vejledning 

Version 1.5

Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Tlf. 3341 3333 

Fax 3315 6335 

vd@vd.dk 

www.vd.dk 

Notat Administrativ 

nummerering af offentlige 

veje og stier - Vejledning 

Dato 18. august 2008 

Version 1.5 

Forfatter Eric thor Straten/ 

Flemming Pedersen 

Udgiver Vejdirektoratet 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Ændringshistorik: 

Version Dato Beskrivelse 

1.0 2006-03-16 Første version udgave. 

1.1 2006-05-10 Se version 1.1 

1.2 2006-06-26 Se version 1.2 

1.3 2006-11-27 Se version 1.3 

1.4 2007-07-25 Se version 1.4 

1.5 2008-08-18 Der er tilføjet felterne kommune, medtag vejlængde samt vejtype til 

strækningerne i CVF.

Vejledning 18. august 2008 

Indholdsfortegnelse 

0. Forord........................................................................................................................................ 5 

1. Indledning ................................................................................................................................. 6 

1.1 Læsevejledning ................................................................................................................... 7 

2. Formålet med et administrativt vejnummer .............................................................................. 8 

2.1 Formål ................................................................................................................................. 8 

2.2 Behov og forudsætninger .................................................................................................... 8 

2.3 Hidtidige principper - ulemper............................................................................................ 9 

2.4 De nye principper - fordele .................................................................................................9 

3. Hvad er en vej og en sti? ......................................................................................................... 10 

3.1 Veje ................................................................................................................................... 10 

3.1.1 Hvordan defineres en vej?.......................................................................................... 10 

3.1.2 Sammenlægning af eksisterende veje......................................................................... 10 

3.1.3 Omfartsveje ................................................................................................................ 11 

3.2 Stier ................................................................................................................................... 12 

3.3 Pladser............................................................................................................................... 12 

3.4 Forgreninger...................................................................................................................... 13 

3.5 Vejnavne ........................................................................................................................... 13 

4. Opgaver og organisering ......................................................................................................... 14 

4.1 Ansvaret for definition af veje og stier.............................................................................. 14 

4.2 Tildeling af administrative vejnumre til eksisterende veje og stier................................... 14 

4.3 Tildeling af administrative vejnumre til sammenlagte veje. ............................................. 15 

4.4 Tildeling af nye administrative vejnumre ......................................................................... 15 

4.5 Hvornår opstår der behov for et nyt administrativt vejnummer? ...................................... 16 

4.6 Administrativt vejnummer og kantplader.......................................................................... 16 

4.7 Overdragelse af veje mellem vejbestyrelser...................................................................... 17 

5. Gennemførelse af overgangen til ny vejnummerering ............................................................ 17 

6. Hvad er den Centrale vej- og stifortegnelse (CVF)?............................................................... 18 

6.1 Oplysninger i CVF ............................................................................................................ 18 

6.2 Eksempler på veje i CVF .................................................................................................. 21 

6.2.1 Eksempel 1: Vej med en vejbestyrelse....................................................................... 21 

6.2.2 Eksempel 2: Vej med 2 vejbestyrelser ....................................................................... 22 

6.2.3 Eksempel 3: Vej med sidevej ..................................................................................... 23 

6.2.4 Eksempel 4: Vej med sideveje med forskellig status ................................................. 24 

6.3 Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF................................................................................ 25 

6.4 Sammenhængen til lokalt vejforvaltningssystem.............................................................. 25 

6.5 CVF IT-systemet............................................................................................................... 26 

6.5.1 CVF startside.............................................................................................................. 26 

6.5.2 Søg i vej og stifortegnelsen ........................................................................................ 27 

6.5.3 Ajourfør vej eller stidata ............................................................................................ 28 

6.5.4 Opret ny vej/sti i CVF ................................................................................................ 28 

6.5.5 Indlæs vejfortegnelse.................................................................................................. 28 

7. Relationer til andre sektorer .................................................................................................... 29 

7.1 CPR ................................................................................................................................... 29 

7.2 FOT ................................................................................................................................... 29 

Appendiks A: Cirkulære om administrativ nummerering af offentlige veje og stier.................. 30 

CVF_vejledning_20080818 Side 3 af 53


Appendiks B: Ordliste................................................................................................................. 31 

Appendiks C: Identifikation af forgreninger............................................................................... 34 

C.1 VIS.................................................................................................................................... 34 

C.2 VEJMAN.......................................................................................................................... 35 

C.3 RoSy ................................................................................................................................. 36 

Appendiks D: Eksempler på vej- og stidefinitioner .................................................................... 37 

D.1 Veje .................................................................................................................................. 37 

D.1.1 Sektioneret vej...........................................................................................................37 

D.1.2 Vej med rundkørsler.................................................................................................. 37 

D.1.3 Veje med til og frakørsler.......................................................................................... 38 

D.1.4 Vej på tværs af kommuneskel 1 ................................................................................ 38 

D.1.5 Vej på tværs af kommuneskel 2 ................................................................................ 39 

D.1.6 Ændret vejforløb pga. ny motorvej ........................................................................... 40 

D.1.7 Kommunevej med flere vejnavne.............................................................................. 41 

D.1.8 Omfartsvej placeret indenfor samme vej................................................................... 42 

D.1.9 Omfartsvej der forbinder to veje ............................................................................... 42 

D.1.10 Omfartsveje omkring større by................................................................................ 43 

D.1.11 Sammenlægning af veje med modsat stationering .................................................. 44 

D.1.12 Vejsystem i boligkvarter ......................................................................................... 45 

D.2 Stier .................................................................................................................................. 46 

D.2.1 Sektionerede stier ...................................................................................................... 46 

D.2.2 Eksempel på stisystem i boligkvarter........................................................................ 46 

Appendiks E: Konsekvenser ved ændring af vejnummerering ................................................... 47 

Appendiks F: Entydighed ved sammenlægning af tidligere amtsveje og kommuneveje............ 49 

Appendiks G: Eksport af CVF data til Excel .............................................................................. 51 



0. Forord 

Denne vejledning er udarbejdet med henblik på den praktiske håndtering af cirkulæret af 16. 

december 2005 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier. 

Størstedelen af vejledningen er en (teoretisk) vejledning i nummerering af veje og stier, suppleret 

med eksempler fra virkeligheden. Denne teori kan bruges af de enkelte vejbestyrelser i forbindelse 

med nummerering af nye veje og stier samt ved overvejelser om en evt. anden og mere 

hensigtsmæssig opdeling af vejnettet i veje og stier, f.eks. i forbindelse med kommunalreformen. 

I forbindelse med opdelingen af vejnettet i veje og stier behøver den enkelte vejbestyrelse kun at 

fokusere på den lille del af vej- og stinettet, som kan opdeles mere hensigtsmæssigt. Opgaven 

består i udpegning og sagsbehandling af denne del af vej- og stinettet i henhold til anbefalingerne 

i denne vejledning. 

Mange vejbestyrelser vil dog, som noget nyt, få behov for at tildele administrative numre til deres 

stier. 

Vejledningen omfatter også en beskrivelse af de praktiske forhold omkring tildeling af nye administrative 

numre til eksisterende eller nye veje og stier, herunder en beskrivelse af den centrale 

vej- og stifortegnelse (CVF). 

I forbindelse med de eksisterende veje og stier kan konverteringen af de eksisterende vejnumre 

foretages maskinelt i de mest udbredte vejforvaltningssystemer. Resultatet af konverteringen 

kan ligeledes overføres maskinelt til CVF. 

Udarbejdelsen af denne vejledning er foretaget af projektgruppen samt den i 2006 tilknyttede 

høringsgruppe, der bestod af følgende medlemmer: 

Hans Arne Lauridsen Ribe Amt 

Helge Nielsen Fyns Amt 

Vibeke Kanstrup Ringkøbing Amt 

Eilert Kvist Grindsted Kommune 

Grete Madsen Herning Kommune 

Kristian Olsen Pandrup Kommune 

Leif Jensen Københavns Kommune 

Jan Henriksen Vejdirektoratet, Driftsområdet 

Bent N. Thomsen Vejdirektoratet, Driftsområdet 

Jan Sørensen Vejdirektoratet, Vej- og Trafikområdet 

Niels Fejer Christiansen Vejdirektoratet, Anlægsområdet 

Høringsgruppens medlemmer fra amter og kommuner blev udpeget af henholdsvis Amtsrådsforeningen 

og Kommunernes Landsforening. 



1. Indledning 

Vejledningen beskriver betydningen af cirkulæret for den enkelte vejbestyrelse og prøver i denne 

forbindelse at besvare en række spørgsmål. 

• Hvad er et administrativt vej- eller stinummer? 

• Hvordan defineres en vej og en sti i forbindelse med vejnummereringen? 

• Hvordan får man tildelt et administrativt vejnummer? 

• Hvad gælder fra cirkulærets ikrafttræden frem til den 1. juli 2007 hvor alle veje og stier 

har fået nyt administrativt nummer? 

• Hvad er CVF (central vej- og stifortegnelse) og hvilke oplysninger er indeholdt i CVF? 

• Hvordan lægges de enkelte vejbestyrelsers vejfortegnelser ind i CVF, og hvad er sammenhængen 

mellem de lokale vejforvaltningssystemer og CVF? 

• Hvordan er sammenhængen til CPR og FOT 

Vejledningen gælder både for veje og stier. Af hensyn til læsbarheden er der ikke skrevet ”veje 

eller stier” overalt i teksten. Det skal fremhæves, at de fleste steder hvor der skrives ”vej”, ligeså 

godt kunne været skrevet ”sti”. Stier skal af vejbestyrelserne behandles analogt med veje. 

Vejledningen vedrører vejnummerering af offentlige veje og stier. De enkelte vejbestyrelser kan 

vælge at behandle andre veje og stier efter de samme principper. I den efterfølgende tabel er 

givet en oversigt over forskellige aspekter af vejstatus: 

Omfattet af krav om registrering 

i CVF 

Vejstatus 

Offentlig vej Privat fællesvej Almen vej Privat vej 

Ja Nej Nej Nej 

Vejbestyrelse Kommunen Ejere/ grundejer- Ejere/ grundejer- Ejere/ grundejerforeningforeningforening 

Vejmyndighed Kommunen Kommunen Ejere/ grundejer- Ejere/ grundejerforeningforening 

Generel offentlig færdsel Ja Ja Ja Nej 

Beskrives i CVF af kommunen 

Ja (ja) Måske Måske 



1.1 Læsevejledning 

Vejledningen er en generel vejledning til nummerering af veje og stier. Hvis man udelukkende 

vil vide hvordan der tildeles et nyt administrativt vejnummer, henvises til afsnit 4.4 eller 

www.cvf.dk. 

Appendiks A indeholder en kopi af cirkulæret. 

Appendiks B indeholder en ordliste med definitionen af en række af de i denne vejledning anvendte 

begreber. 

Appendiks C indeholder eksempler på nummerering af forgreninger (vejdele og sideveje) i forskellige 

vejforvaltningssystemer. 

Appendiks D indeholder eksempler på definitioner af veje og stier. 

Appendiks E beskriver konsekvenserne ved anvendelse af de nye CPR vejkoder ved tildelingen 

af det administrative nummer. 

Appendiks F beskriver mulige problemer ved entydig stedfæstelse ved sammenlægning af 

kommuneveje med tidligere amtsveje. 

Appendiks G beskriver hvorledes CVF data kan eksporteres til Excel. 



2. Formålet med et administrativt vejnummer 

2.1 Formål 

Det administrative vejnummer har til formål at identificere den enkelte vej entydigt, således at 

alle aktiviteter, informationer og anvendte ressourcer kan henføres til den del af vejnettet, som 

de vedrører. Det skal være et landsdækkende entydigt administrativt nummersystem til veje og 


Betegnelsen administrativt er afledt af, at vejnummeret er centralt for al den administration, som 

vejbestyrelserne udfører i forbindelse med drift, vedligehold og udbygning af vejnettet. 

Det administrative vejnummer består af 7 cifre, der administreres af Vejdirektoratet. 

For eksisterende veje kan den enkelte vejbestyrelse tildele det administrative nummer ved sammenstilling 

af det eksisterende vejbestyrelsesnummer og det eksisterende vejnummer efter bestemmelserne 

i cirkulæret. 

2.2 Behov og forudsætninger 

Den digitaliserede verden stiller krav om en stabil og entydig sammenhæng. Dette kendes fra 

personnumre, telefonnumre, bygnings- og ejendomsnumre. Der er behov for et stabilt og landsdækkende 

vejnummer således at historie og sammenhæng ikke ”tabes”. Nummeret skal ligge 

fast i hele vejens levetid. 

Vejbestyrelserne har også behov for at kunne følge op på, om deres indsatser har haft den ønskede 

effekt, hvilket indebærer at bevillinger samt aktiviteter og resultater heraf skal kunne 

sammenlignes over en årrække. Kravene til en sådan opfølgning er stigende og giver sig udtryk 

i initiativer som omkostningsbaserede budgetter/regnskaber og Asset Management (forvaltning 

af værdier). 

Eksempler på aktiviteter og informationer der ønskes henført til en given vej: 

• Hvilke belægningsarbejder er der udført på vejen og på hvilke delstrækninger? 

• Hvilke driftsaktiviteter er udført hvor og hvornår (græsslåning, fejning etc.)? 

• Hvilke trafikuheld er der sket hvor og hvornår? 

• Hvilke gravetilladelser er der givet hvor og hvornår? 

• Hvor mange penge er der brugt til drift, vedligehold og udbygning af vejen? 

• Vejens kapitalværdi for et givet år. 

• Hvilke planer er der for en vej? 

Forudsætningen for at kunne vurdere og sammenligne indsatserne for forskellige steder på vejnettet 

er, at dette er opdelt i veldefinerede veje på sammenligningstidspunktet. Forudsætningen 

for at kunne foretage sammenligninger over tid på en ensartet, enkel og sikker måde er derudover: 

- at vejens overordnede geografiske udstrækning er stabil over tid og 

(Ellers er der ikke sikkerhed for, at de informationer, der sammenlignes, gælder for det 

samme fysiske objekt.) 

- at vejens nummer (identifikation) er entydig og stabil over tid. 



Hvis forudsætningerne er opfyldt, er det enkelt at planlægge, opfølge og opgøre, hvor mange 

aktiviteter man har udført samt at beregne totalomkostninger i vejens samlede levetid. Problemstillingen 

er analog med det at finde en persons samlede indkomst ud fra personnummeret. 

Det administrative vejnummer er grundlaget for en sammenhængende registrering af aktiviteter 

og data for en vej. Selve registreringen og udtræk af data sker i de enkelte faglige IT-systemer, 

herunder vejforvaltningssystemer, jobstyringssystemer samt økonomisystemer. 

2.3 Hidtidige principper - ulemper 

Den hidtidige praksis for vejnummerering hos mange kommunale vejbestyrelser har været at 

opdele vejnettet efter folkeregistrenes vejnavne (CPR vejkoder) og lade såvel vejbestyrelsesnummeret 

som CPR vejkoden indgå i identifikationen af vejen. 

CPR-vejregisteret er et adressesystem målrettet til at styre oplysningerne om vejens omgivelser 

og adresser på vejen, herunder beboerne ved vejen. Inddelingen af vejnettet i veje efter CPR 

vejkoder er ikke målrettet vejadministrative formål. F.eks. kan en ringvej have mange forskellige 

vejnavne og dermed CPR-vejkoder, selv om vejen i vejadministrativ sammenhæng anses og 

håndteres som én vej. 

Opdelingen efter CPR vejkoder giver heller ikke et entydigt og stabilt administrativt nummersystem. 

Ændringer af vejbestyrelsesforhold kan for eksempel medføre, at en eksisterende vej opsplittes 

i to ved en kommunegrænse, ligesom ændring af navnet på en del af en vej medfører 

definition af en ny vej. Vejforvaltningsopgaven i forhold til den fysiske vej er for så vidt uændret, 

men bliver mere uhensigtsmæssig på grund af opsplitningen. 

2.4 De nye principper - fordele 

Det nye administrative vejnummer er en nøgle, der ikke har tilknytning til vejklasse, administrative 

forhold, administrative inddelinger, geografiske oplysninger eller tilsvarende. Dette giver 

en større sikkerhed for vejens nummer er entydigt og stabilt i hele vejens levetid. Dette imødekommer 

også ønskerne om øget digital forvaltning, fordi dette indirekte stiller krav om tidsstabile 

nøgler, der kan indgå som faste bestanddele i den totale digitale sammenhæng. 

Der skabes mulighed for entydig sammenhæng mellem fysisk vej, aktiviteter, hændelser og 

økonomi, således at der kan ske en opgørelse og sammenligning over tid 

Vejklasse, geografi, administrative inddelinger mv. opfattes som beskrivende data, der relateres 

til vejene på en sådan måde at den hidtidige anvendelse af disse oplysninger fortsat kan finde 

sted. 

Når en fysisk vej er tildelt et administrativt vejnummer, kan dette ikke ændres, medmindre der 

er tale om fejloprettelser, vejomlægninger eller andre større geometriske ændringer af vejens 

forløb. 



3. Hvad er en vej og en sti? 

3.1 Veje 

3.1.1 Hvordan defineres en vej? 

Der er på tværs af fag- og sektorgrænser ingen entydig definition af, hvordan man fastlægger en 

vejs udstrækning i forhold til andre veje (vejnettet). Det hænger sammen med hvilken situation 

en person befinder sig i, når vedkommende skal sige noget om en vej. En trafikant ser vejen på 

én måde, en borger på en anden, en kortproducent på en tredje, en rutevejleder på en fjerde og 

en vejadministrator på en femte. Andre sektorer ser ligeledes vejen på deres måde, herunder 

BBR og folkeregistrene, der fokuserer på boliger langs vejene. 

I forbindelse med vejadministration og vejforvaltningssystemer defineres en vejs afgrænsning i 

forhold til det samlede fysiske vejnet ud fra den trafikale rolle. Det kan endvidere være aktuelt 

at tage hensyn til driftsmæssige forhold, herunder at opnå en fortløbende kilometrering/ stationering 

med en præcis stedfæstelse af uheld, gravetilladelser mv. 

Vejen bør synligt afgrænses ved et klart startpunkt og slutpunkt i form af geografiske ”punkter”, 

som er stabile og synlige over lang tid, f.eks. byer og større vejkrydsninger. Fastlæggelsen af 

disse punkter foretages mest hensigtsmæssigt med udgangspunkt i vejens primære trafikale 

funktion, det vil sige med udgangspunkt i den type rute, som vejen primært indgår i. 

For nationale og regionale veje er punkterne typisk de større byer, som ruten gennemløber. En 

vej i ruten har en større by som start- og slutpunkt, mens vejen kan passere flere mindre byer. Et 

eksempel er den nuværende amtsvej mellem Vordingborg og Næstved, hvor mellembyerne er 

Stuby, Køng og Sallerup. 

For mere lokale veje kan startpunkt eksempelvis være tilslutningen til en anden vej, og slutpunktet 

kan være vejens endepunkt. 

En vej behøver ikke at udgøres af en sammenhængende fysisk vejstrækning - der kan være ”huller” 

i vejforløbet. Et eksempel på dette er veje forbundet med en rundkørsel. De dele af vejforløbet 

der indgår i selve rundkørslen (cirkulationsarealet) kan kun tilhøre en af vejene. I de andre 

veje er der et ”hul” i vejforløbet. 

Appendiks C indeholder eksempler på vejforløb og vejnummerering, herunder anbefalinger til 

vejnummerering i forbindelse med ændringer af vejforløbet. 

3.1.2 Sammenlægning af eksisterende veje 

Sammenlægning og omnummerering af eksisterende veje kan blandt andet komme på tale i forbindelse 

med en mere logisk inddeling af vejnettet og ved driftsfællesskaber. 

Ved sammenlægningen skal man tage hensyn til registreringen af vejene i sidesystemer og arkiver, 

da en ændring af vejnummeret kan få konsekvenser for disse systemer. 

Tilgrænsende veje med samme vejnummer, men forskellige vejbestyrelser kan sammenlægges 

uden problemer, idet skift i vejbestyrelsesnummeret kan ske uden problemer. 



Tilgrænsende veje med forskellige vejnumre kan sammenlægges, hvis der er gode argumenter 

for dette. Den sammenlagte vej tildeles et nyt nummer, f.eks. lig med nummeret fra den længste 

del af vejen inden sammenlægningen. Dette nummer og vejbestyrelsesnummeret er grundlaget 

for tildelingen af det nye 7-cifrede nummer. 

Tilgrænsende veje bør kun sammenlægges hvis kilometreringen eller stationeringen af vejene 

skal fastholdes, da denne er en kritisk nøgle til registreringer i andre systemer, f.eks. af uheld. 

I forbindelse med veje, der er etableret som en sammenlægning af tidligere amtsveje og tidligere 

kommuneveje kan der opstå manglende entydig stedfæstelse på vejforgreningerne. Dette skyldes 

forskellig brug af forgreningsnumre samt startpunkt for stationeringen i VIS og de lokale 

kommunale vejforvaltningssystemer (VEJMAN og RoSy). Problematikken er nærmere beskrevet 

i appendiks F. 

3.1.3 Omfartsveje 

Anlæg af en omfartsvej medfører, at vejbestyrelsen skal tage stilling til vejnummeret for selve 

omfartsvejen og vejnummeret for den vejstrækning, der ikke længere er en del af den primære 

trafikale rute. Man kan vælge mellem at gøre omfartsvejen til en del af en eksisterende vej, eller 

give omfartsvejen et helt nyt administrativt vejnummer. Bibeholdelse af historiske oplysninger, 

herunder uheldsstedfæstelse, skal afvejes mod det hensigtsmæssige i at opfatte den primære trafikale 

rute som en samlet vej. I det følgende gives nogle retningslinier for dette valg. 

Omfartsvej indenfor eksisterende vej 



Omfartsvej mellem to eksisterende veje 

3.2 Stier 

Alle offentlige stier skal have tildelt et administrativt stinummer. En offentlig sti er ifølge vejloven 

en sti, der ikke udgør en del af en eller flere offentlige veje. Det er op til den enkelte vejbestyrelse 

at fastlægge hvornår et fortov, en gangsti, en cykelsti mv. er en del af en vej og hvornår 

de skal opfattes som selvstændige stier. 

Hvis stien følger vejens overordnede trace bør den opfattes som en del af vejen. Stier i eget trace 

bør opfattes som selvstændige stier og have et administrativt stinummer. 

Afgørelsen af om en sti er en del af vejen eller en selvstændig sti, kan blandt andet afhænge af 

muligheden for korrekt stedfæstelse af uheld. Uheld på stier der er en del af vejens tværprofil, 

registreres stedfæstelsesmæssigt som sket på vejen. 

En selvstændig sti bør ikke registreres som en forgrening til en vej, da de har forskellige trafikale 

funktioner. 

Der kan være forgreninger til en sti på samme måde som til en vej, se afsnit 3.4. 

Der kan være ”huller” i stiforløbet. Et eksempel er en cykelsti, der på en strækning er en del af 

en offentlig vej. Stien bliver dermed sektioneret. 

Appendiks D indeholder eksempler på stiforløb. 

Stier afgrænses i forhold til vej- og stinettet analogt med veje. 

3.3 Pladser 

Pladser uden trafikal funktion, dvs. med en vej- eller stilængde på nul, tildeles ikke et selvstændigt 

administrativt nummer. De bør af samme årsag ikke oprettes som forgreninger til veje eller 

stier. Pladser kan betragtes som et sideanlæg og registreres i et vejforvaltningssystem. 



3.4 Forgreninger 

Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre fysiske udvidelser, der kan 

opfattes som en del af vejen eller stien. Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere 

og stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er fysisk langt fra 

selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse punkter nøjagtigt ved at anvende vejens 

stedfæstelsessystem. Forgreningen får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering 

eller stationering). 

Forgreninger til en vej omfatter blandt andet: 

• til- og frakørselsveje 

• delstrækningerne i rundkørsler 

• opdeling af en vej med delt tracé 

• parallelbaner 

• veje på sideanlæg 

• parkeringspladser og andre pladser der kan køres på 

• sideveje, herunder sideveje i sidevejssystem i et boligkvarter. 

Disse forgreninger betegnes i nogle systemer som vejdele og i andre systemer som sideveje. 

Forgreninger til stier skal behandles analogt med forgreninger til veje. 

Der er ingen fælles standard for anvendelse af forgreninger eller nummereringen af disse. De 

forskellige vejforvaltningssystemer anbefaler forskellige metoder til nummerering af forgreninger. 

En standardiseringsgruppe under ledelse af Vejdirektoratet arbejder på en fælles dansk 

standard for identifikation af forgreninger. I appendiks C er gengivet anbefalingerne fra VIS, 

VEJMAN og RoSy til nummerering af forgreninger. 

Nummereringen af forgreninger indgår ikke i det entydige administrative vej- og stinummer. 

3.5 Vejnavne 

Hos mange vejbestyrelser anvendes folkeregistrenes opdeling af vejnettet i vejnavne (CPRvejkoder) 

som definitionen af en vej. 

Vejnavnenes funktion er at kunne knytte adresser til vejene og at hjælpe trafikanterne til at orientere 

sig. 

Opdelingen af vejnettet efter vejnavne giver som en uheldig sideeffekt unaturlige opsplitninger 

af veje, der i trafikale, udbuds- og vedligeholdelsesmæssige sammenhænge bør opfattes som én 

vej. Desuden kan der ske ændringer i vejnavne og opdelingen af vejnettet i vejnavne, hvilket 

ikke sikrer den nødvendige stabilitet i nummereringssystemet. 

Ved kommunalreformens gennemførelse den 1.1.2007 ændres cpr-vejkoderne for mange veje 

for at gøre kombinationen af kommunenummer og cpr-vejkode entydigt. Hvis man anvender de 

nye cpr vejkoder som vejnumre, er det nødvendigt, at bruge krydstabeller mellem de nye og de 

gamle cpr vejkoder, for at udarbejde opgørelser for vejens historiske udvikling. 



Denne vejledning anbefaler, at opdelingen af vejnettet i veje tager udgangspunkt i den trafikale 

funktion og de driftsmæssige forhold. Der kan så i vejforvaltningssystemerne etableres sammenhænge 

mellem vejnavne og administrative numre (vejnavne tilknyttes strækninger på vejen). 

Dette betyder at brugen af vejnavne i forespørgsler og udtræk fortsat kan finde sted og udbygges. 

Eksempel: Trafikmængder opgjort på vejnavne eller givne gravetilladelser på vejnavne. 

4. Opgaver og organisering 

Statens og kommunernes opgaver som vejbestyrelser består dels i at definere vejene i overensstemmelse 

med gældende praksis og efter vejledningens anvisninger, dels i at forsyne vejene og 

stierne med 7 cifrede administrative vejnumre jf. cirkulæret. 

4.1 Ansvaret for definition af veje og stier 

Det er den enkelte vejbestyrelse eller vejbestyrelserne i fællesskab der er ansvarlig for definitionen 

af veje og stier. 

I forbindelse med tildelingen af administrative vej- og stinumre samt de administrative ændringer 

af vejnettet som følge af kommunalreformen, bør den enkelte vejbestyrelse overveje, om 

opdelingen af vejnettet i veje og stier kan ske på en mere hensigtsmæssig måde, end tilfældet er 

i dag. 

Det er her vigtigt at se på det samlede vejnet ved fastlæggelse af afgræsningen af en vej i forhold 

til de øvrige veje, og ikke kun snævert se på det vejnet, som den enkelte vejbestyrelse administrerer. 

En vej, der set fra det samlede vejnets perspektiv, udgør en sammenhængende helhed, 

bør ikke opdeles i flere veje svarende til de vejstrækninger, som de enkelte vejbestyrelser 

forvalter. 

I forhold til tidligere bryder cirkulæret med den tradition, at en vej altid er placeret indenfor en 

administrativ afgrænsning. Der var tidligere en entydig sammenhæng mellem vejen og en vejbestyrelse. 

En uheldig sideeffekt af dette var unaturlige opsplitninger af veje, der i trafikale, udbuds- 

og vedligeholdelsesmæssige sammenhænge bør opfattes som én vej. 

Efter det nye vejnummereringssystem kan der være flere vejbestyrelser knyttet til en enkelt fysisk 

vej eller sti. 

Uanset hvordan staten og kommunerne har valgt at organisere opgaverne, er det vigtigt, at der 

findes et tæt samarbejde mellem de forskellige vejbestyrelser. Dette er nødvendigt for at kunne 

definere, administrere samt udføre drift og vedligeholdelse af veje, der forløber på tværs af de 

administrative skel mellem de enkelte vejbestyrelser. 

4.2 Tildeling af administrative vejnumre til eksisterende veje og 


For veje og stier ibrugtaget inden cirkulærets ikrafttræden den 16. december 2005 tildeles det 

administrative vejnummer efter bestemmelserne i cirkulæret. Det administrative vejnummer 

opbygges som en sammenstilling af det eksisterende vejbestyrelsesnummer og det eksisterende 



vejnummer. Eksempelvis opbygges det administrative vejnummer for en vej med vejbestyrelse 

50 og vejnummer 123, som 0500123. 

Denne omsætning foretages af den enkelte vejbestyrelse og resultatet meddeles Vejdirektoratet. 

I praksis sker dannelsen af det nye nummer og overførslen til Vejdirektoratet (CVF) for de fleste 

vejbestyrelsers vedkommende, automatisk af vejbestyrelsens vejforvaltningssystem. 

Ved gennemførelsen af kommunalreformen får mange veje tildelt ny CPR-vejkode. Ved anvendelse 

af den nye vejkode i stedet for den gamle ved dannelse af det skift af vejnummerering, kan 

der opstå problemer i forbindelse med sammenligning eller opgørelser over tid, idet brugernes 

identifikation af vejen i både IT-systemer og papirbaserede kartoteker er ændret. Dette kan man 

læse nærmere om i appendiks E. 

Hvis en vejbestyrelsen ønsker en anden form for administrativt vejnummer for de eksisterende 

veje og stier, skal dette aftales med Vejdirektoratet, se kontaktinformation i afsnit 4.4. 

4.3 Tildeling af administrative vejnumre til sammenlagte veje. 

Ved sammenlægning af eksisterende veje eller stier kan man vælge at bibeholde et af de eksisterende 

vejnumre (se afsnit 3.1.2 og 4.2) eller give vejen et nyt administrativt vejnummer (se afsnit 

4.4). 

4.4 Tildeling af nye administrative vejnumre 

Når vejbestyrelsen har defineret vejen, skal den registreres i den centrale vej- og stifortegnelse 

(CVF) med et administrativt vejnummer. Vejdirektoratet er ansvarlig for administrationen af de 

administrative vejnumre. 

Vejbestyrelsen kan foreslå et administrativt 7 cifret nummer, eller Vejdirektoratet kan tildele et 

7 cifret nummer. 

Først når alle veje og stier er registreret i CVF, kan Vejdirektoratet fuldt ud kontrollere om et 

foreslået nummer er benyttet til en eksisterende vej. Da de eksisterende veje imidlertid som hovedregel 

tildeles et administrativt vejnummer, der starter med vejbestyrelsesnummeret, kan man 

sikre sig mod dubletter ved kun at tillade en vejbestyrelse at foreslå et nummer der starter med 

sit eget vejbestyrelsesnummer. Eksempelvis kan Herning kommune, der har vejbestyrelsesnummeret 

657, forslå nummeret 6577235, men ikke 0007235, da 000 er vejbestyrelsesnummeret 

for Vejdirektoratet. 

Hvis vejbestyrelsen selv foreslår et administrativt nummer, må dette ikke være anvendt tidligere 

eller begynde med nummeret for en anden vejbestyrelse. I de tilfælde hvor en vej eller sti forløber 

på tværs af de administrative skel, kan en eller flere af vejbestyrelserne tildeles ret til at foreslå 

administrative numre, der begynder med alle de omfattede vejbestyrelsesnumre. 

Det sidste sikrer, at 2 veje ikke får samme nummer. 

For veje der forløber på tværs af de administrative skel, aftaler vejbestyrelserne indbyrdes hvem 

der skal registrere vejen i CVF. 



Vejdirektoratet har udviklet CVF som en web-applikation (www.cvf.dk ), hvor de enkelte vejbestyrelser 

kan registrere de nødvendige oplysninger for veje og stier, herunder tildeling af det 

administrative nummer. Indholdet i CVF og brugen af dette er nærmere beskrevet i afsnit 6. 

CVF omfatter mulighed for at indlæse oplysninger om et større antal veje eller stier på en gang 

fra en XML formateret fil. 

Yderligere vejledning kan fås ved henvendelse til brugersupporten på 72 44 33 00. Dette telefonnummer 

er åbent alle arbejdsdage 9.00 - 12.00 og 12.30 - 15.00 (fredag kun til kl. 14.00). 

4.5 Hvornår opstår der behov for et nyt administrativt vejnummer? 

Behovet for et nyt administrativt vejnummer opstår i forbindelse med: 

• Ibrugtagning af veje og stier efter cirkulærets ikrafttræden. 

• Nummerering af offentlige stier, der ikke har et eksisterende stinummer. 

• Ved planlægning af nye veje og stier. 

Det anbefales at udtage et nyt nummer allerede ved VVM undersøgelsen, ved anlæg af 

vejen eller ved beslutning om anlæg af vejen. 

• Ved planlægning eller etablering af større ændringer af den geografiske udformning af 

vej- eller stiforløbet. 

Mindre ændringer af vejforløbet, f.eks. etablering af rundkørsler og ramper, giver ikke 

anledning til et nyt administrativt vejnummer. 

• Ved sammenlægning eller opsplitning af eksisterende veje eller stier. 

Ved sammenlægning af tilgrænsende veje eller stier kan man dog vælge at bibeholde et 

af de eksisterende numre (se afsnit 3.1.2). Ved opsplitning kan den ene del af vejen eller 

stien beholde det eksisterende nummer. 

4.6 Administrativt vejnummer og kantplader 

Det nye administrative vejnummer vil få en række konsekvenser for udformningen af kantplader. 

I dette afsnit beskrives kortfattet de nye bestemmelser for udformningen af kantplader. Bestemmelserne 

træder i kraft 1. juli 2006. 

For nye kantplader gælder: 

• Det administrative vejnummer opdeles på kantpladen i 2 linier, første line med 3 cifre 

og anden linie med de 4 sidste cifre. 

• Forgreninger kan angives på kantpladerne. Dette gøres med en bindestreg efterfulgt af 

forgreningsinformation. 

For kantplader på veje med uændret administrativt vejnummer gælder: 

• Den eneste justering for eksisterende kantplader er, at der på sigt skal indføres foranstillede 

nuller. Eksisterende kantplader skal ikke udskiftes alene på grund af denne æn- 



dring. Et eksempel er vejen med det administrative nummer 8510071. Her kan man bibeholde 

851 i første linie og 71 i anden linie, indtil pladen skal skiftes. 

For veje der overdrages til kommunerne gælder: 

• Langt de fleste af de eksisterende kilometrerede veje, der overdrages til kommunerne, 

kan bevare deres administrative nummer og dermed skal kantpladen ikke skiftes. 

• Hvis kommunen vælger at lave det administrative nummer om, skal kantpladerne skiftes. 

I så fald er det kommunens egen beslutning og dermed også kommunen der skal afholde 

udgifter til udskiftning. 

4.7 Overdragelse af veje mellem vejbestyrelser 

Hvis en vej eller sti overdrages fra én vejbestyrelse til en anden efter at den har fået et administrativt 

nummer, bibeholder vejen eller stien sit administrative nummer. Dette gælder f.eks. de 

veje og stier der er overdraget fra amterne til kommunerne i forbindelse med kommunalreformens 

ikrafttræden den 1.1.2007. I dette tilfælde har de tidligere amter tildelt deres veje et administrativt 

nummer medio december 2006. 

5. Gennemførelse af overgangen til ny vejnummerering 

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af den opgave som den enkelte vejbestyrelse skal gennemføre 

i forbindelse med, at alle offentlige veje og stier skal nummereres efter det nye princip. 

1. Vurdering af opgavens omfang 

For de fleste veje kan det eksisterende vejbestyrelsesnummer og den eksisterende vejkode 

sammentrækkes maskinelt til et 7-cifret nummer. Det anbefales at overveje om vejenes 

og stiernes overordnede geografiske udstrækning giver anledning til en anden opdeling 

af vej- og stinettet. Det er vigtigt at se vej- og stinettet i relation til de øvrige vejbestyrelser, 

fordi opdelingen af vejnettet bør tage udgangspunkt i den trafikale funktion 

og de driftsmæssige forhold. Disse kan gå på tværs af vejbestyrelser. 

2. Definer veje og stier 

Afgrænsningen for den enkelte vej eller sti fastlægges i forhold til det samlede fysiske 

vejnet og ud fra den trafikale rolle. Der kan hentes inspiration fra de andre afsnit i denne 

vejledning 

3. Ajourføring og overførsel 

Vejforvaltningssystemet ajourføres. Data kan efterfølgende automatisk overføres til 

CVF, idet der bliver en direkte integration mellem vejforvaltningssystemet og CVF. 

Herved skal data kun indtastes en gang. 

4. Brug CVF 

På www.cvf.dk kan alle foretage søgning uden brug af adgangskoder. 



Den enkelte vejbestyrelse kan foretage inddatering og ajourføring af vej- og stinumre 

ved at benytte CVF. Der kan inddateres oplysninger for en enkelt vej, eller man kan 

vælge at lave en masseindlæsning via en fil fra eget vejforvaltningssystem. 

Man kan blive oprettet som opdateringsbruger af CVF ved at sende en e-mail på 

cvf@vd.dk med navn, e-mail og telefonnummer. 

6. Hvad er den Centrale vej- og stifortegnelse (CVF)? 

Den Centrale Vej- og stiFortegnelse (CVF) er en fortegnelse over alle offentlige veje og stier i 

Danmark. CVF ajourføres efterhånden, som der tildeles nye administrative vejnumre eller der 

sker ændringer for de allerede registrerede veje. Det er muligt også at registrere private fællesveje, 

almene veje og private veje, hvis kommunen ønsker dette. 

Formålet med CVF er: 

• Administration af administrative vej- og stinumre. 

• Udgøre et landsdækkende register med basale oplysninger om de offentlige veje og stier, 

som de lokale vejforvaltningssystemer samt IT-systemer i andre sektorer kan integreres 

med. 

• Give søge- og dataudtræksmuligheder, f.eks. dannelse af de lovpligtige vejfortegnelser 

over offentlige veje. 

Vejfortegnelser fra CVF indeholder ingen angivelse af den totale længde for de udvalgte 

veje og stier. Dette skyldes at der ikke er nogen fælles regler for brugen af ”forgreninger” 

og dermed nogen fælles regler for hvordan længden af en forgrening skal tælles 

med i vejlængden. F.eks. skal længden af en sidevej tælles fuldt med, men længden af 

en frakørselsrampe kun tælles halvt med. 

Dette afsnit beskriver: 

• Dataindholdet i CVF 

• Eksempler på data for veje og stier 

• Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF 

• Sammenhængen med de lokale vejforvaltningssystemer 

• En beskrivelse af skærmbillederne i CVF systemet. 

6.1 Oplysninger i CVF 

Oplysningerne i første version af CVF vil for den enkelte vej indeholde 

• En række oplysninger der gælder for hele vejen. 

• En række oplysninger der gælder for en del af vejen (vejstrækning eller forgrening). 

Nogle oplysninger er obligatoriske, mens andre er valgfri. De obligatoriske oplysninger (markeret 

med lyseblå farve) svarer til de oplysninger som Vejdirektoratet har lovmæssig hjemmel til 

at indhente i forbindelse med koordineringen af de administrative vej- og stinumre. 



For den enkelte oplysning er det anført, om denne skal medtages i de officielle vejfortegnelser, 

som defineret i cirkulære nr. 11 af 22. januar 1973 for offentlige veje og cirkulære nr. 90 af 26. 

maj 1975 for stier. I cirkulæret er anvendt begreberne hovedlandeveje og landeveje. I tabellen er 

i stedet anvendt begrebet rutenummereret vejnet, i overensstemmelse med den ændrede terminologi 

på området. 

Oplysninger for hele vejen 

Oplysning Beskrivelse Er oplysningen 

obligatorisk eller 

valgfri i 

CVF? 

Administrativt 

nummer 

Administrativt vej- eller stinummer på 7 

cifre. 

Betegnelse En kort beskrivelse af vejen eller stien 

som enten angiver et navn for vejen/stien 

eller begyndelsespunktet og endepunktet 

for vejen/stien. Stationerings- eller kilometreringsretningen 

bør fremgå. 

Bemærkning Anvendes til angivelse af administrative 

oplysninger og særlige hensyn. 

Planlagt Markering af at vejen eller stien er planlagt 

men ikke ibrugtaget. 

Nedlagt Markering af at den fysiske vej eller sti er 

nedlagt eller at det administrative nummer 

er nedlagt fordi dele eller hele vejen er 

omnummereret, f.eks. ved sammenlægning 

af veje. Den konkrete årsag skrives i 

bemærkningsfeltet. 

Nulpunkt Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen 

eller stationeringen af vejen. For 

veje, der ikke starter med en kilometrering 

eller stationering på ”nul”, beskrives 

startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. 

Obligatorisk 

Obligatorisk 

Valgfri 

Skal oplysningen 

indgå i de offentlige 

vejfortegnelser? 

CVF_vejledning_20080818 Side 19 af 53 

Ja 

Ja 

Ja 

Valgfri Nej 

Valgfri Nej 

Valgfri 

Ja, for det rutenummererede 

vejnet


Oplysninger for dele af vejen (vejstrækninger) 

Oplysning Beskrivelse Er oplysningenobligatorisk 

eller 

valgfri i 

CVF? 




Bestyrelse Vejbestyrelsen for strækningen Obligatorisk Ja 

Forgrening En forgrening eller mindre fysisk udvidelse til 

vejen, der kan opfattes som en del af vejen. 

Det kan fx være til- og frakørselsveje, rundkørsler, 

opdeling med delt tracé eller sideveje 

i et boligkvarter. 

Feltet er et tekst felt, hvor vejbestyrelsen kan 

anvende sin egen model for betegnelse af vejdele/sideveje, 

idet der ikke findes nogen fælles 

standard. 

Kommune Den kommune som vejstrækningen er placeret 

i. 

Beskrivelse En beskrivelse af vejstrækningen, der tydeligt 

angiver dens begyndelsespunkt og endepunkt, 

fortrinsvis ved hjælp af kendte og entydige 

stedangivelser. Stationerings- eller kilometreringsretningen 

bør fremgå. 

Hvis man skriver vejnumre i dette felt skal det 

være de nye administrative vejnumre. Tidligere 

vejnumre skrives i feltet ”Tidl. Identifikation”. 

Strækningsbeskrivelsen omfatter pladser, der 

hører til vejen, f.eks. parkeringspladser, opmarchbåse 

og sideanlæg. 

Vej eller sti Angivelse af om strækningen er en vej eller en 

sti. 

Status Angivelse af om det er et nummer for 

• en offentlig vej eller sti 

• en privat fællesvej eller sti 

• privat vej eller sti 

• en almen vej 

Stedfæstelsesmetode 

Angivelse af om der benyttes kilometrering 

eller stationering til stedfæstelse på vejstrækningen. 

Fra Stationeringen eller kilometreringen for vejstrækningens 

begyndelsespunkt. 

Valgfri Nej 

Valgfri Nej 

Obligatorisk 


Ja 

Obligatorisk Nej 

Obligatorisk Nej 

Valgfri Nej 

Valgfri 


vejnet


Oplysning Beskrivelse Er oplysningenobligatorisk 

eller 

valgfri i 

CVF? 

Til Stationeringen eller kilometreringen for vejstrækningens 

endepunkt. 

Længde Den længde i meter af vejstrækningen der skal 

anføres i vejfortegnelsen. 

Areal af plads Det areal for pladser på den givne vejstrækning, 

der skal anføres i vejfortegnelsen. 

Startpunkt Beskrivelse af startpunktet for kilometreringen 

eller stationeringen. 

Valgfri 

Valgfri 





vejnet 


Ja 

Valgfri Ja, for kommuneveje 

Valgfri 


vejnet 

Bemærkning Angivelse af administrative oplysninger. Valgfri Nej 

Tidligere 

identifikation 

Medtag 

længde 

Oplysning om tidligere identifikation af vejen 

eller stien for den aktuelle vejstrækning. Oplysningen 

vil normalt bestå af vejbestyrelse, 

vejnummer og forgrening. 

Øvrige detaljer kan skrives i bemærkningsfeltet. 

Angivelse af om strækningens længde skal 

medgå helt, halvt eller slet ikke ved beregning 

af vej- og stilængder. 

Vejtype Vejtypen angiver om en vejstrækning er motorvej, 

motortrafikvej eller øvrig vej. 

6.2 Eksempler på veje i CVF 

6.2.1 Eksempel 1: Vej med en vejbestyrelse 

Data for hele vejen 

Administrativt nummer 7870220 

Betegnelse Algade 

Vejstrækninger 

Forgrening 

Vejbestyrelse 

0 787 

Havneby 

kommune 

Beskrivelse Vej 

eller 

sti 

Fra Nørregade 

til Storegade 

Status Stedfæstelse 

Vej Offentlig 

vej 

Valgfri Nej 

Valgfri Nej 

Valgfri Nej 

Fra Til Længde 

i m 

Stationering 0,000 0,815 815 

Bemærkning


6.2.2 Eksempel 2: Vej med 2 vejbestyrelser 


Administrativt vejnummer 7870201 

Betegnelse Havneby til Bjergby 


Forgrening 

Vejbestyrelse 

0 787 

Havneby 

kommune 

0 

938 

Bjergby 

kommune) 


eller 

sti 

Bjergbyvej. Fra 

havnen i Havneby 

til Bjerg- 

by Å. 

Havnebyvej. 

Fra Bjergby Å 

til torvet i 

Bjergby 


Vej Offentlig 

vej 

Vej Offentlig 

vej 

Kilometrering 

Kilometrering 


i m 

Tidl. vejidentifikation 

0/000 2/115 2013 0000054 

2/115 3/120 1004 0700951 



6.2.3 Eksempel 3: Vej med sidevej 

Eksempel på en vej med 2 sideveje og en sidevej til den første sidevej. 



Betegnelse Hjejlevej 


Forgrening 

Vejbestyrelse 

0 657 

(Herning) 

1 657 

(Herning) 

1B 657 

(Herning) 

3 657 

(Herning) 


eller 

sti 

Fra kommunevej 

6570168 ved matr. 

3ec mod vest til 

vestskel ved matr. 

8am 


6572995 ved matr. 

4do mod syd til 

sydskel af matr. 4dr 


6572995-1 ved 

matr. 4do mod vest 

til vestskel af matr. 

4dn 


6572995 ved matr. 

4eg mod syd til 

sydskel af matr. 4cs 


Vej Offentlig 

vej 

Vej Offentlig 

vej 

Vej Offentlig 

vej 

Vej Offentlig 

vej 


i m 





Bemærkning 

Blind 

vej 



6.2.4 Eksempel 4: Vej med sideveje med forskellig status 

Eksempel på en vej med 2 sideveje der har en anden status end hovedforløbet. 



Betegnelse Storegade 


Forgrening 

Vejbestyrelse 

0 918 

(Storby 

kommune) 

1 918 

(Storby 

kommune) 

11 918 

(Storby 

kommune) 

3 918 

(Storby 

kommune) 


eller 

sti 


9180168 Nørregade 

ved matr. 

3ec mod vest til 

vestskel ved 

matr. 8am 


9181234 Storegade 

ved matr. 

4do mod syd til 

sydskel af matr. 

4dr 


9181234.1 Storegade 

ved matr. 

4do mod vest til 

vestskel af matr. 

4dn 


9181234 Storegade 

ved matr. 

4eg mod syd til 

sydskel af matr. 

4cs 

Status Stedfæstelse Fra Til Længde 

i m 

Vej Offentlig 

vej 

Vej Privat 

fællesvej 

Vej Privat 

fællesvej 

Vej Privat 

fællesvej 



Bemærkning 

Stationering 0,000 0,062 62 Blind 

vej 




6.3 Indlæggelse af vejfortegnelser i CVF 

I CVF er der etableret en mulighed for at indlæse oplysningerne fra den enkelte vejbestyrelses 

vejfortegnelser. På www.cvf.dk findes en specifikation af det dataformat, der skal følges i forbindelse 

med indlæsningen. 

Husk at alle referencer til vejnumre i tekstfelter (f.eks. betegnelse og beskrivelse) skal ændres til 

de nye administrative vejnumre. 

I vejforvaltningssystemerne er der en facilitet til at udtrække data i det krævede format. 

Vejbestyrelsen kan også vælge at indtaste data direkte i CVF. 

6.4 Sammenhængen til lokalt vejforvaltningssystem 

Vejbestyrelsen opsamler data om veje og stier, som normalt opbevares i et vejforvaltningssystem 

hos den enkelte vejbestyrelse. Efter vejbestyrelsen første gang har leveret administrative 

numre og strækningsbeskrivelser til CVF, skal CVF systemet betragtes som master/originaldata 

for de obligatoriske data, se afsnit 6.1 om dataindhold i CVF. 

Det er vigtigt at CVF opdateres ved ændringer af referencesystem og betegnelser i vejforvaltningssystemet, 

ellers kan der være forskelle mellem de to systemer. 

En vejbestyrelse kan beslutte, at CVF skal være deres officielle vej- og stifortegnelse, og her vil 

CVF rumme masterdata/originaldata for alle de til vejfortegnelsen hørende data. 

CVF omfatter en programmeringsgrænseflade (webservice) til direkte integration med de lokale 

vejforvaltningssystemer, således at data kun skal indtastes en gang. . Alle opdateringer til vej 

eller sti via programmeringsgrænsefladen skal omfatte alle vejens data. I CVF erstattes alle tidligere 

oplysninger om den givne vej eller sti med de nye oplysninger. 

Webservicen giver mulighed for at opdatere CVF med data på XML-form som beskrevet på 

www.cvf.dk. 

CVF webservices kan tilgås på adressen http://cvf.vd.dk/cvf/ImportXml . Ved kald af en service 

fra en webbrowser gives der mulighed for at hente en WSDL-fil, som beskriver servicen i detaljer. 

Yderligere kan der hentes et eksempel på hvordan servicen kan kaldes fra et java-program. 

Det administrative nummer er vejens eller stiens unikke identitet fra fødsel til død. I specielle 

tilfælde kan det komme på tale at omnummerere en vej eller sti, f.eks. i forbindelse med sammenlægning 

af to veje eller bygning af en omfartsvej. Den oprindelige vej skal markeres som 

nedlagt i CVF og omnummereringen beskrives i bemærkningsfeltet. 



6.5 CVF IT-systemet 

CVF systemet startes fra siden www.cvf.dk . Der findes følgende grundlæggende funktioner i 

CVF: 

• Søg i CVF 

• Opret nye veje/stier i CVF 

• Importer vej- og stidata i CVF 

Ajourføring af oplysninger om eksisterende veje og stier sker via søgefunktionen. 

I dette afsnit gengives skærmbillederne fra CVF. En udførlig beskrivelse af brugen af CVF findes 

som hjælpetekster til de enkelte skærmbilleder. Hjælpeteksterne vises ved at trykke på , 

der findes i den øverste højre del af skærmbillederne. 

6.5.1 CVF startside 



6.5.2 Søg i vej og stifortegnelsen 



6.5.3 Ajourfør vej eller stidata 

6.5.4 Opret ny vej/sti i CVF 

Her benyttes samme skærmbillederne som ajourfør vej eller stidata, blot får brugeren mulighed 

for at anføre eller udtrække et administrativt nummer. 

6.5.5 Indlæs vejfortegnelse 



7. Relationer til andre sektorer 

Veje og stier indgår i mange sektorers arbejde og dermed i disse sektorers systemer. Identifikationen 

af veje og stier i de enkelte systemer vil ofte afhænge af, hvordan anvendelsen af informationen 

om veje og stier er. 

7.1 CPR 

CPR-systemet har tilknyttet et bolig- og vejregister, der anvendes til at beskrive personers bopæl 

(adresse) og indeholder alle officielle vejnavne. Nøglen er kommunenummeret kombineret 

med en CPR-vejkode. For en mere detaljeret beskrivelse af CPR-systemet henvises til CPRkontorets 

hjemmeside www.cpr.dk. Se desuden afsnit 3.5 om vejnavne. 

Der kan i vejforvaltningssystemerne etableres en sammenhæng mellem vejene i vejforvaltningen 

og CPR-systemet ved at CPR-vejkoderne indgår som beskrivende data for vejstrækninger. 

Dette betyder, at man kan bruge vej- og gadenavne i forespørgsler og udtræk. 

7.2 FOT 

FOT betyder Fælles Objekt Typer, og denne betegnelse dækker over geografiske objekter (f.eks. 

vejmidter), som staten og kommunerne i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. For 

yderligere information se www.FOT.danmark.dk 

I forbindelse med FOT arbejdet er der lavet en specifikation for de geografiske objekter, der 

forventes at indgå som komponenter i administrationsgrundlaget hos staten og kommunerne. I 

FOT specifikation version 3 er der i alt 8 objekttyper, og de er valgt ud efter følgende 2 kriterier: 

• objekttypen skal relateres til enten et teknisk eller topografisk fysisk synligt objekt 

• objekttypens udstrækning er relateret til en teknisk eller topografisk afgrænsning 

Objekterne anvendes bl.a. i forbindelse med fremstilling af tekniske og topografiske kort. 

En af objekttyperne er TRAFIK, som indeholder specifikationen for objektet vejmidte. Ved en 

geografisk registrering af vejens midte efter FOT-specifikationen vil det administrative nummer 

til vejen indgå som egenskabsdata til objektet vejmidte. Hermed vil nummeret kunne anvendes 

til at koble geografien til et vejforvaltningssystem. 



Appendiks A: Cirkulære om administrativ nummerering 

af offentlige veje og stier 

Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af 

offentlige veje og stier 

(til samtlige vejbestyrelser) 

I medfør af §§ 6, stk. 1, 8, stk. 3, som ændret ved lov nr. 583 af 24. juni 2005, og 98, 

stk. 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, fastsættes: 

Administrativ nummerering 

§ 1. Offentlige veje, jf. § 1 i lov om offentlige veje, og offentlige stier, jf. § 96 i lov 

om offentlige veje, identificeres ved et 7-cifret administrativt nummer. 

§ 2. Det administrative vej-/stinummer tildeles og administreres af Vejdirektoratet. 

§ 3. For veje og stier, der er taget i brug før cirkulærets ikrafttræden, sammenstilles 

det administrative nummer af eksisterende vejbestyrelsesnummer (stats-, amts- eller 

kommunenummer) samt eksisterende vej-/stinummer, jf. stk. 2 og 3. 

Stk. 2. Det administrative vej-/stinummers første 3 cifre består af vejbestyrelsesnummeret. 

Såfremt der er tale om et nummer på mindre end 3 cifre suppleres med et eller 

flere foranstående 0’er. 

Stk. 3. Det administrative vej-/stinummers sidste 4 cifre består af nuværende vej- 

/stinummer. Såfremt der er tale om et vej-/stinummer på mindre end 4 cifre suppleres 

med et eller flere foranstående 0’er. 

Stk. 4. Det administrative vej-/stinummer kan dog sammenstilles på anden måde efter 

anmodning fra vedkommende vejbestyrelse. 

§ 4. Nummerering, jf. §§ 1-3, skal være gennemført senest 1. juli 2007. 

Kilometrering 

§ 5. Hovedlandeveje og andre rutenummererede veje, jf. cirkulære nr. 5 af 8. januar 

1982 om rutenummerering af det danske vejnet mv., skal være kilometreret. 

Ikrafttræden mv. 

§ 6. Cirkulæret træder i kraft 16. december 2005. Samtidig ophæves Ministeriet for 

Offentlige Arbejders cirkulæreskrivelse af 20. december 1971 om administrativ nummerering 

og kilometrering af offentlige veje. 

Vejdirektoratet, den 13. december 2005 

Henning Christiansen 

/Per Friborg 



Appendiks B: Ordliste 

I dette appendiks beskrives en række af de i denne vejledning anvendte begreber. 

Begreb Synonym Beskrivelse 

Beskrivelse En beskrivelse af vejstrækningen, der tydeligt angiver dens begyndelsespunkt 

og endepunkt, fortrinsvis ved hjælp af kendte og entydige 

stedangivelser. Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. 

Strækningsbeskrivelsen omfatter pladser, der hører til vejen, f.eks. 

parkeringspladser, opmarchbåse og sideanlæg. 

Betegnelse En kort beskrivelse af vejen eller stien som enten angiver et navn for 

vejen/stien eller begyndelsespunktet og endepunktet for vejen/stien. 

Stationerings- eller kilometreringsretningen bør fremgå. 

CPR vejkode BBR vejkode Hos mange vejbestyrelser anvendes folkeregistrenes opdeling af vejnettet 

i vejnavne som definitionen af en vej. Disse veje er tildelt en 

CPR vejkode der er unik indenfor en kommune. Se endvidere afsnit 

2.3, 3.5 og 7.1. 

CVF Central Vej- og stiFortegnelse, se afsnit 6. 

Forgrening Vejdel, 

Sidevej 

Til en bestemt vej eller sti henregnes typisk forgreninger og mindre 

fysiske udvidelser, der kan opfattes som en del af vejen eller stien. 

Formålet med forgreningerne er entydigt at kunne identificere og 

stedfæste et punkt eller en strækning. Hvis punkter på forgreningen er 

fysisk langt fra selve vejen eller stien kan man ikke stedfæste disse 

punkter nøjagtigt ved at anvende vejens stedfæstelsessystem. Forgreningen 

får en ekstra identifikation og sin egen stedfæstelse (kilometrering 

eller stationering). 

FOT Fælles Objekt Typer. Geografiske objekter som staten og kommunerne 

i fremtiden vil producere og vedligeholde sammen. Se også afsnit 

7.2. 

Kilometrering Stedfæstelsen langs en vej i forhold til helkilometerpæle, der udgør 

fikspunkter i referencesystemet. De særlige egenskaber ved dette referencesystem 

omfatter bl.a.: 

• valgfri kilometrering for vejens begyndelsespunkt 

• mulighed for sektionerede veje (diskontinuert vejforløb) 

• referencesystemet er etableret i marken, bl.a. ved forekomst 

af helkilometerpæle (fikspunkter) 

• afstandsfleksibilitet mellem fikspunkterne (afstand mellem 

helkilometerpæle kan være forskellig fra 1000 m) 

Nulpunkt Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af 

vejen. For veje, der ikke starter med en kilometrering eller stationering 

på ”nul”, beskrives startpunktet for kilometreringen eller stationeringen. 




Officiel vejfortegnelse 

Referencesystem 

Den officielle fortegnelse over veje eller stier som defineret i cirkulære 

nr. 11 af 22. januar 1973 for offentlige veje og cirkulære nr. 90 af 

26. maj 1975 for stier. 

Se vejreferencesystem 

Sidevej Forgrening Se forgrening 

Startpunkt En beskrivelse af startpunktet for kilometreringen eller stationeringen 

af en vejstrækning. 

Stationering Stedfæstelsen langs en vej i forhold til afstanden målt fra vejens startpunkt. 

For stedfæstelse vha. stationering gælder normalt: 

• vejens begyndelsespunkt er nulpunkt og stationeringen er afstanden 

målt herfra 

• vejene er kontinuerte 

• referencesystemet er ikke markeret på vejene 

• nogle steder, hvor man ikke benytter vejforvaltningssystemer, 

anvendes ikke et referencesystem, men et stedfæstelsessystem. 

Der er intet egentligt afstandsbegreb, men man foretager 

f.eks. stedfæstelse ved husnumre, angivelse af en skærende 

vej i vejkryds eller andre markante punkter. 

Status I denne vejledning og i CVF anvendes status til at angive om en vej 

eller en sti er offentlig, privat fælles eller privat. 

Stedfæstelsesmetode 

Vejbestyrelse 

Vejbestyrelsesnummer 

Vejdel Forgrening Se forgrening. 

Vejforvaltningssystem 

VejID Vejidentifikation 

Vejmyndighed 

Metode til entydig stedbestemmelse af et punkt eller en strækning på 

en vej. 

Vejlovens betegnelse for den myndighed, der administrerer offentlige 

veje. Vejdirektoratet er vejbestyrelse for statsveje bortset fra vejene på 

broerne over Storebælt og Øresund. Kommunerne er vejbestyrelse for 

kommunevejene. 

Et administrativt nummer der er tildelt den enkelte vejbestyrelse. For 

kommuner svarer nummeret til Indenrigsministeriets kommunekoder. 

For Vejdirektoratet er vejbestyrelsesnummeret 0. 

IT system til registrering og vedligeholdelse af data om vejene og 

stierne til brug for drift og vedligeholdelse af vejene og stierne. 

VejId er en samlet administrativ identifikation af en given del af vejen. 

Det nuværende VejID er opbygget af vejbestyrelsesnummer (3 cifre) 

+ vejnummer (4 cifre) + vejdel. 

Det nye VejID opbygges af administrativt vejnummer (7 cifre) + forgrening. 

Myndighed, der administrerer private fællesveje. Kommunerne er 

forvaltningsmyndighed. 




Vejnavn Se CPR vejkode 

Vejreferencesystem 

Referencesystemet er et bindeled mellem: 

• Vejnettet ude i virkeligheden hvor data indmåles eller hvor 

steder skal kunne genfindes 

• Personale der opdaterer og/eller anvender vejdata og informationer 

i IT-systemerne 

• Modelbeskrivelse i informationssystemer 

• Oplysninger i dokumenter, på kort og lignende 

• Forvaltningspraksis 

Funktion: 

Identifikation af vejstrækninger og punkter – i naturen, i systemer, i 

beskrivelser og dokumenter 

• Basal funktion: stedfæstelse 

Stedfæstelsessystem, f.eks. vha. husnumre eller krydsende 

veje 

• Yderligere: længder og afstande 

Referencesystem, f.eks. kilometrering eller stationering 

Vejstrækning Strækning En sammenhængende del af en vej. 



Appendiks C: Identifikation af forgreninger 

En gruppe under ledelse af Vejdirektoratet arbejder på en fælles dansk standard for identifikation 

af forgreninger. 

I dette afsnit gives et overblik over den anvendte praksis i vejforvaltningssystemerne VIS, 

VEJMAN og Rosy. 

C.1 VIS 

I VIS kaldes forgreninger for vejdele og der anvendes følgende definitioner: 

• 0: normalt vejforløb (samlet) 

• 1: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé: højre side) 

• 2: dele af normalt vejforløb (ved delt tracé: venstre side) 

• 3: rampe frakørsel højre side 

• 4: rampe frakørsel venstre side 

• 5: rampe tilkørsel højre side 

• 6: rampe tilkørsel venstre side 

• 7: parallelbaner m.v. højre side 

• 8: parallelbaner m.v. venstre side 

• 11 (+ evt. bogstav): større sideanlæg højre side (typisk motorveje) 

• 12 (+ evt. bogstav): større sideanlæg venstre side (typisk motorveje) 

• 13 til 19 (+ evt. bogstav): anvendes som 11 & 12, men til fri anvendelse af andre sideanlæg 

med selvstændig ind- & udkørsel. 

• 21 til 29 (+ evt. bogstav): kan anvendes til stier i eget tracé, der ønskes inddateret som 

selvstændige vejdele. 

• 30 til 90 (+ evt. bogstav): Det er ikke endeligt besluttet hvad denne talgruppe skal anvendes 

til, men det er muligt at benytte den til fremtidige registreringer, eksempelvis af 

transportcentre. 

Emner for talgrupper til og med 90 bør anvendes ensartet af vejbestyrelserne. 

• >= 100 (+ evt. bogstav): her kan den enkelte vejbestyrelse frit vælge emne. 



C.2 VEJMAN 

I VEJMAN kaldes forgreninger for sideveje. 

Frem for at tildele et vejstykke sit eget vejnummer kan det være hensigtsmæssigt at lade vejstykket 

dele vejnummer med andre vejstykker. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor en vej har 

afgreninger ind i et boligkvarter, eller hvor en vej har delt trace. Hvis CPR-systemet benyttes, 

skal alle veje - også sideveje - med samme navn have samme vejnummer. 

Til at identificere de enkelte vejstykker, som har samme vejnummer, benytter VEJMAN sidevejsnummeret. 

Sidevejsnummeret er en talkode, som kan bestå af 2 cifre. Sidevejsnumre mellem 

1 og 99 kan tildeles efter behov. VEJMAN anbefaler, at man anvender ulige sidevejsnumre 

for afgreninger til venstre i stationeringsretningen på grundvejstrækningen, og lige for afgreninger 

til højre. 

Til rundkørsler anvendes normalt sidevejsnumrene 1 og 2. Hvis dette ikke er muligt, f.eks. ved 

flere rundkørsler på samme vej, kan det være praktisk at springe nogle sidevejsnumre over, således 

at to sideveje, der udgør rundkørslens cirkulationsareal, får samhørende sidevejsnumre, 

f.eks. 1 og 2, 7 og 8, 10 og 11. 

Bemærk, at et sidevejsnummer dækker over een strækning samt evt. flere afgrenede strækninger. 

Sidevejen til grundvejsstrækningen kaldes grund-sidevejstrækning. Ligesom grundvejstrækningen 

har den eet stationeret begyndelsespunkt og eet stationeret endepunkt. 

De stykker, som består af sideveje i 2. niveau, tildeles et sidevejsbogstav. Sidevejsbogstavet 

består af eet tegn, som kan have værdierne mellem A og Å. Et sidevejsbogstav dækker over een 

strækning med eet begyndelsespunkt og eet endepunkt med tilsvarende stationeringer. 



C.3 RoSy 

I RoSy kaldes forgreninger for sideveje. 

I de tilfælde hvor stamveje og boligveje har samme vejnavn, er det hensigtsmæssigt at alle veje 

begynder med det samme vejnummer, suppleret med et sidevejsnummer. 

Sidevejsnummeret i RoSy er en talkode, som kan bestå af 1-3 cifre og værdierne kan ligge mellem 

1 og 999. 

RoSy anbefaler en nummerering, hvor lige sidevejsnumre er sideveje til højre (f.eks. 1000.2) og 

ulige sidevejsnumre er sideveje til venstre (f.eks. 1000.1). I tilfælde af sideveje til sideveje benyttes 

næste ciffer til angivelse af denne. Er der f.eks. tale om en ny sidevej til højre til første 

sidevej til venstre bliver vejnummeret 1000.12. 

Et sidevejsnummer kan dække over en strækning samt evt. flere afgrenede strækninger. 

Ved rundkørsler kan det være anbefalelsesværdigt, at give rundkørslen et selvstændigt afsnitsnummer, 

som hører til den overordnede vej nummer 1000. Her bliver afsnitsnummeret 1000-01. 

Sidevejsnummereringen er vist på nedenstående figur: 

Sideveje til venstre tildeles ulige numre 

Sideveje til højre tildeles lige numre 



Appendiks D: Eksempler på vej- og stidefinitioner 

Ved illustration af eksemplerne i dette appendiks er der efter tilladelse anvendt Kort10 fra Kort 

& Matrikelstyrelsen. 

D.1 Veje 

D.1.1 Sektioneret vej 

Eksempel på sektioneret vej, hvor den blå vej (0550362) har ét administrativt vejnummer. Der 

er et hul i vejforløbet svarende til en del af orange vej (0550301). 

D.1.2 Vej med rundkørsler 

Den blå vej har det administrative vejnummer 050538 og den røde vej inklusive rundkørslen det 

administrative vejnummer 0500322 (rundkørslen er forgreninger i forhold til den røde vej). 



D.1.3 Veje med til og frakørsler 

Den sorte vej (0000052) omfatter til og frakørselsramperne der tilsammen har ét administrativt 

vejnummer (ramperne er forgreninger til motorvejen). Rundkørslen (fordelerringen) indgår i 

den grønne vej (0550332). 

D.1.4 Vej på tværs af kommuneskel 1 

Eksempel på at 2 vejbestyrelser taler sammen om give den røde og blå vej samme administrative 

vejnummer. Vejen er en amtsvej der i både i Ribe (rød) og Sønderjyllands (blå) amt har nummer 361. 

Kilometreringen starter fra Vejen mod Ribe. Efter 1. Januar 2007 er del blå vej samt den NØ del af den 

røde vej beliggende i samme kommune. 



Det foreslås at hele vejen fra Vejen til Ribe får samme administrative vejnummer. Der bør anvendes et af 

de nye vejnumre, dvs. 0550361 eller 0500361. I dette tilfælde vil det være oplagt at vælge 0550361, da 

vejen med dette nummer udgør den længste del af den nye vej. 

Der er langsigtede fordele ved at tilstræbe opdeling efter den trafikale funktion som beskrevet tidligere i 

dette notat. 

Der er nogle mulige kortsigtede problemer , idet det kan være vanskeligt at følge de historiske data for 

vejen uden brug af et vejforvaltningssystem, hvor der kan søges på tidligere vejnumre eller efter 

vejnavne. Det tidligere vejnummer fremgår dog af de sidste 4 cifre af det administrative vejnummer. 

D.1.5 Vej på tværs af kommuneskel 2 

Eksempel på at 2 vejbestyrelser taler sammen om at give den røde og blå vej samme administrative 

vejnummer. Vejene ligger i Ribe og Sønderjyllands amt, hvor kilometreringen starter fra Brøns mod 

Arnum. Den blå vej i Ribe amt har vejnummer 0550551 og den røde vej i Sønderjyllands amt har 

vejnummer 0500536. Efter 1. januar 2007 er vejen beliggende i 3 forskellige kommuner. 

Det foreslås at hele vejen fra Brøns til Arnum får samme administrative vejnummer, f.eks. 0500536 eller 

et nyt nummer. 

Der er langsigtede fordele ved naturlige opdeling efter den trafikale funktion som beskrevet tidligere i 

dette notat. 

Der er nogle mulige kortsigtede problemer, idet det kan være vanskeligt uden brug af et vejforvaltningssystem 

at følge de historiske data for vejen, da der kun indgår de sidste 4 cifre for en af de tidligere veje i 

det administrative vejnummer. 



D.1.6 Ændret vejforløb pga. ny motorvej 

Lundvej starter i hovedlandevej og løber ind til Gjellerup. 

Derefter etableres motorvejen med rundkørsel (fordelerring) og skæring af vejen. Der bliver 

lavet et nyt vejstykke i starten, som kobler sig på den nuværende vej. Det oprindelig første stykke 

vej bliver dels nedklassificeret til privatvej dels bliver noget helt fjernet. 

Det foreslås at det nye vejstykke indgår i Lundvej og får samme administrative vejnummer. Stationeringen 

starter fra fordelerringen og tildeles en startstationering, således at de eksisterende 

stationeringer på den bibeholdte del af Lundvej kan bibeholdes. Den omklassificerede del af 

Lundvej (ekskl. den nedlagte del) kan registreres med eget administrativt vejnummer eller udelades 

af registreringen, da den i det konkrete eksempel bliver en privat vej. 



D.1.7 Kommunevej med flere vejnavne 

Vejstrækningen fra Snejbjerg til Studsgård er opdelt i to veje Studsgårdvej og Snejbjergvej. 

Det foreslås at hele vejstrækningen fra Snejbjerg til Studsgård opfattes som en samlet vej og 

tildeles et fælles administrativt vejnummer. Vejstrækningen kan enten få et af de eksisterende 

vejnumre eller et nyt nummer. 

Der er langsigtede fordele ved naturlige opdeling efter den trafikale funktion som beskrevet 

tidligere i denne vejledning. Der er nogle mulige kortsigtede problemer idet det kan være 

vanskeligt at følge de historiske data for vejen uden brug af et vejforvaltningssystem, hvor der 

kan søges på tidligere vejnumre eller efter vejnavne. 

Der etableres nu en motorvej der afbryder vejen, samtidig med at der kommer en ny linieføring. 

Vejen fra Snejbjerg til Studsgård bør stadig opfattes som een vej, men vejforløbet bliver nu sektioneret. 



D.1.8 Omfartsvej placeret indenfor samme vej 

Vejen fra Ringkøbing til Silkeborg (administrativt vejnummer 0000404) gik tidligere gennem 

centrum af Videbæk. Der er nu etableret en omfartsvej uden om Videbæk. Omfartsvejen får 

samme nummer som de bibeholdte dele af vejen fra Ringkøbing til Silkeborg (den blå vej). Vejen 

gennem Videbæk får et nyt vejnummer (den røde vej). 

D.1.9 Omfartsvej der forbinder to veje 

Vejen med det administrative vejnummer 8058381 er en selvstændig vej frem til bymidten. (er 

stationeret mod bymidten). 

Vejen med det administrative vejnummer 0800620 er en selvstændig vej frem til bymidten (er 

stationeret mod bymidten). 

Der bygges en ny omfartsvej. Det anbefales i dette tilfælde at bibeholde vejnumre på de eksisterende 

vejforløb for at bevare historikken. Omfartsvejen tildeles et nyt administrativt vejnummer. 



D.1.10 Omfartsveje omkring større by 

I dette eksempel bygges en række omfartsveje til aflastning af trafikken gennem Herning ad de 

nuværende veje 344, 404 og 422 (nye administrative vejnumre 0000344, 0000404 og 0000422). 

Der bygges to motorveje samt en motortrafikvej. Disse får tildelt vejnumrene 64, 66 og 68 

(adm. vejnummer 0000064, 0000066 og 0000068). 

I dette tilfælde har man valgt at bibeholde vejnumrene på eksisterende veje og give de nye omfartsveje 

et nyt vejnummer. 

344 



D.1.11 Sammenlægning af veje med modsat stationering 

Dette eksempel omfatter 2 veje 3290026 og 0300514, der hver har et antal forgreninger i form 

af sideveje. Begge veje er stationeret fra rundkørslen og ud. Kommunen ønsker at samle vejene 

til en samlet vej. 

Hvis giver begge veje det samme administrative vejnummer vil der være problemer med adskillelsen 

af sidevejene, idet flere sideveje kan have samme sidevejsnummer. Desuden skal man 

ændre stationeringen for at få en entydig stedfæstelse på vejen, da punkter i samme afstand fra 

rundkørslen ellers får samme stationering. 

Hvis man ønsker at slå vejene sammen er det nødvendigt at vende stationeringsretningen for 

den ene af vejene samt tildele nye sidevejsnumre til sidevejene. 

Det anbefales at bibeholde den eksisterende nummerering af vejene, da man ellers dels skal 

ændre mange administrative referencer til vejen, dels mister eller gør det besværligt at finde historiske 

oplysninger om de tidligere veje. 



D.1.12 Vejsystem i boligkvarter 

Hele det med blåt markerede vejsystem bør opfattes som en vej, idet der sker en fælles administration, 

drift og vedligeholdelse af vejstrækningerne. Vejsystemet defineres som en vej (hovedforløbet) 

med et antal forgreninger (sideveje til vejen samt eventuelle sideveje til sidevejene). 



D.2 Stier 

D.2.1 Sektionerede stier 

Nedenstående er vist eksempler på sektionerede stier: Turen fra stranden forløber delvist ad en 

af stierne 8350023 og 8350024 og delvist ad private fællesveje 

D.2.2 Eksempel på stisystem i boligkvarter 

Det sorte stisystem afgrænses af veje og får et administrativt stinummer. Stisystemet defineres 

som en sti (hovedforløbet) med et antal forgreninger (sidestier til stien samt eventuelle sidestier 

til sidestierne). 

De røde stier får hver deres administrative stinummer. 

Den blå sti løber langs en boligstamvej adskilt af 1m bred rabat. Det foreslås at stien bliver en 

del af vejens tværprofil og identificeres vha. af vejens administrative vejnummer. 



Appendiks E: Konsekvenser ved ændring af vejnummerering 

Dette appendiks beskriver en række af de konsekvenser, der kan opstå ved skift af vejnummerering. 

Dette skift kan blandt andet finde sted ved: 

• Skift til vejnummerering med udgangspunkt i de CPR vejkoder for vejene og de 

vejbestyrelsesnumre (kommunekoder), der gælder fra 1.1.2007. 

• Sammenlægning eller opsplitning af eksisterende veje eller stier. 

Ved sammenlægning af tilgrænsende veje eller stier kan man vælge at tildele hele 

vejen et af de eksisterende numre. Ved opsplitning kan den ene del af vejen eller 

stien beholde det eksisterende nummer. 

Ved skift af vejnummerering kan der opstå problemer i forbindelse med sammenligning eller 

opgørelser over tid, idet brugernes identifikation af vejen i både IT-systemer og papirbaserede 

kartoteker er ændret. Dette er en af de væsentligste grunde til at der indføres administrative vejnumre, 

der er stabile over tid. 

Konsekvenser for stedfæstede oplysninger eller registreringer 

Oplysninger og registreringer knyttet til et punkt (f.eks. et uheld) eller en strækning er stedfæstet 

vha. vejnummer, vejforgrening (sidevej, vejdel og lign.) samt stationering/kilometrering. 

Registreringer omfatter her også aktiviteter, ressourceforbrug og lignende. 

I IT-systemer der anvender et referencesystem, der er uafhængig af den administrative identifikation 

vha. vejnummer og kilometrering, vil et skift i vejnummer ikke have nogen direkte betydning, 

idet registreringerne (f.eks. de uheld der er stedfæstet i det uafhængige referencesystem) 

altid vil have en reference til den aktuelle fysiske vej. 

Dette gælder blandt andet alle de IT-systemer der er baseret på referencesystemet i VIS og det 

kommende vejman.dk. I disse systemer vil en omnummerering af vejene ikke have nogen betydning 

mht. stedfæstelse og opgørelse over tid for en given lokation, idet omnummereringer vil 

slå igennem på dataudtræk der foretages efter omnummereringen. Derimod vil der fx ikke være 

overensstemmelse med eventuelle papirudtræk foretaget før omnummereringen. 

I IT-systemer der kun benytter den administrative identifikation vil det være nødvendigt at kende 

det tidligere vejnummer hvis man ønsker at finde tidligere registreringer. Dette vil blandt 

andet gælde i VEJMAN. Forholdet gælder også søgning i de papirbaserede kartoteker. 

En yderligere problemstilling opstår hvis vejnettet opdeles på en anden måde i forbindelse med 

omnummereringen, f.eks. hvis veje administrativt slås sammen eller deles. I princippet er der 

tale om samme forhold som ved det simple skift i vejnummer, men hvis man samtidig ændrer 

stationeringen, er det komplekst at finde den tidligere stedfæstelse. For data stedfæstet i ITsystemer, 

der bygger på at vejene er oprettet i VIS/vejman.dk referencesystemet, opstår der ingen 

problemer. 

Eksempel 1:Uheldsregistrering efter anvendelse af de nye CPR vejkoder: 

En kommune ønsker at anvende de nye CPR vejkoder ved tildeling af de administrative vejnumre. Vejen 

havde indtil 1.1.2007 CPR vejkode 518 og vejbestyrer 511, dvs. at den havde fået administrativt vejnummer 

5110518. Efter 1.1.2007 får vejen CPR vejkode 1023 og vejbestyrer 510, dvs. at den får administrativt 

vejnummer 5101023. 



Alle uheld på vejen har indtil nu været stedfæstet på 5110518, men vil fremover være knyttet til vejnummer 

5101023. Når man senere udtrækker uheld for f.eks. perioden 1998-2008, skal man huske, at der her 

er tale om den samme fysiske vejstrækning, men at uheldene er registreret på både det tidligere og det 

nye administrative vejnummer. Hvis vejen havde været registreret i et VIS lignende referencesystem havde 

man kunne benytte det nye administrative nummer 5101023 til udtræk af alle uheld. 

Eksempel 2:Sammenlægning af 2 veje som er i et VIS lignende referencesystem: 

En kommune vil i 2007 sammenlægge vej 1672408 og vej 1676789 til én vej. Alle uheld på disse to veje 

har indtil nu været stedfæstet på hvert deres vejnummer, men skal nu fremover stedfæstes på 1676789. 

Det er også dette vejnummer, der fremover skal benyttes til stedfæstelse af uheld og som refereres til, hvis 

man udtrækker uheldsoplysninger. 

Konsekvenser for registreringer knyttet til en hel vej 

Søgning efter eller opgørelser for registreringer, der er knyttet til en vej som helhed, vil kun 

kunne foretages hvis man kender de tidligere vejnumre, og ikke hvis den nye vej indeholder 

dele af tidligere veje. Sådanne opgørelser kan derfor blive unødigt komplekse samt rumme en 

risiko for fejl på grund af forglemmelse af at der er et historisk forløb. 

Konklusion 

Inden skift af vejnumre bør en vejbestyrelse undersøge hvordan vejene og vejdata er registreret i 

de forskellige IT systemer (især hvilken type af referencesystem der er benyttet) og med baggrund 

heri overveje, om de nævnte konsekvenser kan accepteres. 



Appendiks F: Entydighed ved sammenlægning af tidligere 

amtsveje og kommuneveje 

I forbindelse med veje, der er etableret som en sammenlægning af tidligere amtsveje og kommuneveje 

kan der opstå manglende entydig stedfæstelse på vejforgreningerne. 

Et eksempel på en sådan sammenlægning er en tidligere amtsvej med en række korte kommunale 

sideveje med samme vejnavn som amtsvejen. I dette tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at 

både amtsvejen og sidevejen får det samme administrative nummer. Et andet eksempel er sammenlægning 

af en amtsvej og en kommunevej, der fysisk og administrativt er ét sammenhængende 

forløb. For disse to veje kan det også være hensigtsmæssigt med et administrativt nummer. 

Dette notat beskæftiger sig udelukkende med problemer i forbindelse med stedfæstelsen på forgreningerne 

til vejen (vejdel og sidevej). Indeholder begge de tidligere veje dele af hovedforløbet 

for den nye vej, skal man yderligere sikre sig at stationeringsretningen er den samme og at 

stationeringerne på den sidste vej i stationeringsretningen er større end stationeringer på den 

første vej. 

I VIS hvor de tidligere amtsveje var registreret, benytter man begrebet vejdel i stedet for forgrening. 

Det samme vejdelsnummer kan benyttes flere gange i forbindelse med en given vej. En 

entydig stedfæstelse bestående af vejnummer, vejdel og kilometrering sikres ved at kilometreringen 

langs en vejdel starter ved den kilometrering, der gælder for selve vejen på det sted, hvor 

vejdelen starter. Analogt for vejdele til vejdele. Hvis en vejdel har en længde der er større end 

længden til næste vejdel med samme nummer, bliver man dog nødt til at anvende et andet vejdelsnummer 

for den næste vejdel, ellers bliver stedfæstelsen ikke entydig. 

I VEJMAN (og RoSy) hvor kommunevejene er registreret, benytter man begrebet sidevej i stedet 

for forgrening. Sidevejsnummeret er entydigt for en sidevej langs vejen og har i princippet 

ingen betydning. Sideveje til sideveje får sidevejens nummer plus et sidevejsbogstav. Stationering 

starter normalt, men ikke nødvendigvis, i 0 ved sidevejens startpunkt. 

I det følgende anvendes begrebet forgrening som en fælles betegnelse for vejdel og sidevej, idet 

det er dette begreb der anvendes i CVF. 

Hvis den tidligere amtsvej ikke har nogen vejdele (andet end hovedforløbet) opstår der ingen 

problemer ved sammenlægninger, idet vejnummer + forgreningsnummer + stationeringen langs 

forgreningen er entydigt som i VEJMAN. 

Hvis den tidligere amtsvej har rundkørsler, rastepladser etc. , kan man komme ud for at det 

samme forgreningsnummer anvendes f.eks. både til et ben i en rundkørsel og en sidevej. Dette 

kan betyde at en given kilometrering/stationering kan forekomme på mere end en forgrening. 

Problemet kan undgås hvis man også på den kommunale del af vejen anvender samme stationeringsprincip 

som i VIS (dvs. ændrer stationeringens startpunkt på forgreningen) eller hvis man 

giver forgreningerne til kommunevejen nye forgreningsnumre. 



Eksempler på flertydig stedfæstelse efter sammenlægning uden korrektion af stedfæstelse 

og/eller forgreningsnumre: 

De nødvendige ændringer kan gennemføres i vejforvaltningssystemet uden konsekvenser for 

stedfæstelsen af data om vejen, idet vejforvaltningssystemet automatisk vil ændre stedfæstelsen 

af vejdata svarende til ændringerne i referencesystemet. Hvis man derimod har registreret stedfæstelsen 

af bestemte data, hændelser mv. i andre IT-systemer eller manuelle registrere uafhængigt 

af vejforvaltningssystemet, bliver stedfæstelsen af disse data og hændelser ikke længere 

korrekt. Et eksempel kan være en registrering på en sag i et ESDH system. 

Alternativet er bibeholdelse af forskellige administrative numre for den tidligere amtsvej og for 

den tidligere kommunale del af vejen. 



Appendiks G: Eksport af CVF data til Excel 

1. Søg listen med de ønskede veje frem i CVF og vælg ”Eksportér fortegnelse til XML-fil”: 

2. Vælg ”Gem” og gem filen et sted hvor du kan finde den igen: 

3. Når filen er hentet – vælg ”Close”: 



4. Åben tomt Excel-dokument - Vælg: Data – XML – Importer: 

5. Find filen der hvor du gemte den – Vælg ”Importer” 

6. Vælg ”OK” 

7. Vælg ”OK” 



8. Alle data er nu importeret til Excel:

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?