Naturvidenskabens sprog er ikke blot en ren ... - Viden (JP)

More documents

Recommendations

Info

matematiske beskrivelse af Saturnsystemet til atomet, hvilket gjorde det lettere at regne på modellen og fi nde dens stærke og svage sider. I visse tilfælde kan analogien mellem to områder være meget aktiv og gennem en længere periode levere nye metaforer og måder at strukturere og forstå et bestemt videnskabeligt felt på. Et godt eksempel er den informationsmetafor, der bruges i genetik og molekylærbiologi. Metaforen stammer fra 1944, hvor Erwin Schrödinger i bogen What is Life? fremsatte tanken om en “genetisk kode”. I årene efter 2. Verdenskrig var informationsvidenskab (eller cybernetik) en populær og veletableret videnskab, så Schrödingers idé blev taget op og givet molekylærbiologisk mening: Dna-molekylet blev set som en sekvens af bogstaver, skrevet i en form for kodesprog, og proteinsyntesen som en form for oversættelse af dna-koden til aminosyrer. Det er inden for rammerne af denne grundlæggende analogi, man siden har forsøgt at få detaljerne på plads. På den ene side har man afprøvet, om fænomener, som vi kender fra vores omgang med information, har en pendant i den genetiske verden. Findes der et genetisk komma? Eller genetiske dagbøger? På den anden side har man indpasset de opdagelser, man har gjort, i det univers metaforen udspænder. Rna-molekyler, der fungerer som et mellemled mellem dna og aminosyre, fi k navnet “messenger RNA”. Dnastumper, der ikke oversættes til protein, kaldes “junk”, dna bliver “læst”, gener kan i større eller mindre grad blive “udtrykt” osv. Præcis som tids- og kærlighedsmetaforerne ovenfor, skaber den metaforiske afbildning en række forventninger for, hvordan det ukendte gen-fænomen er struktureret. Afbildningen leverer dermed en bestemt måde, hvorpå vi kan begribe nye opdagelser. Livsverdens-metaforer I naturvidenskaben henter man helst sine metaforer fra andre og mere velbeskrevne grene af Vores forestillinger om, hvordan atomet ser ud, bygger på Bohr og Rutherfords atommodel, der sammenligner atomet med Saturn-systemet. Her er vist Natriumatomet med 11 protoner og 12 neutroner i kernen samt 11 elektroner fordelt i tre elektronskaller. videnskaben; Som nævnt blev det ukendte atom forstået gennem en sammenligning med det velkendte Saturnsystem, og den ukendte proteinsyntese blev forstået gennem den velkendte informationsvidenskab. Men hvis man ser godt efter, kan man også fi nde en hel klasse af andre og mere grundlæggende metaforer, nemlig metaforer, der trækker på materiale fra hverdagslivets erfaringer. Der fi ndes en række forskellige undergrupper af den slags metaforer. Man kan f.eks. tillægge den døde natur menneskelige egenskaber og hensigter. I dagligsproget er det helt legitimt at sige: »vinden driller i dag«, og tilsvarende ser man i naturvidenskaben molekyler, fotoner og andre partikler, der “vil”, “ønsker”, “prøver”, “vælger”, “læser” og i det hele taget opfører sig som menneskelige aktører. Interessant nok udspringer et af naturvidenskabens helt centrale begreber, nemlig årsagsbegrebet, af en metafor af denne type. Da man i den græske naturfi losofi begyndte at forstå naturen gennem årsagsforklaringer, skete det ved, at man tillagde naturen det juridiske begreb “skyld”. Skulle man f.eks. forklare, at Solen forår- A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 5 | 2 0 0 4 Foto: NASA sagede Nilens oversvømmelser, måtte man metaforisk sige, at Solen var “skyldig” i oversvømmelserne, på samme vis som en forbryder kan være skyldig i en forbrydelse. Metaforen fi ndes i øvrigt stadig på dansk, idet man kan tale om, at “uvejret var skyld i strømafbrydelsen” eller at “tidevandet skyldes Månens massetiltrækning”. Et andet udbredt kunstgreb består i at betragte diffuse og ikke-velafgrænsede fænomener, som om de var håndgribelige genstande, magen til de æbler eller kopper, vi er fortrolige med fra vores hverdag. Skyer, havstrømme, og elektroner betragtes som ting, og det samme gør en række mentale fænomener som f.eks. intelligens, der så meget belejligt kan måles og vejes, præcis som vi kan måle de fysiske ting omkring os. Matematikkens metaforer I matematikken er den grundlæggende talbehandling bygget op om en række oplevelser fra vores livsverden: Tal kan ses som samlinger af ting (man kan “lægge til” og “trække fra”), som steder på en vej (»det giver i nærheden af fyrre«, »det er langt fra det rigtige resultat«) eller som ting bygget af andre ting (man kan “dele” et tal eller V I D E N S K A B S T E O R I “lægge to og to sammen og få fi re”). Det er derfor ikke så overraskende som nogle matematikere tror, at matematikken kan anvendes til at beskrive den fysiske virkelighed. Også mere avancerede former for matematik bygger på metaforiske konstruktioner: I den analytiske geometri opfattes det naturlige, kontinuerte rum metaforisk som bestående af mængder af punkter, og da man i begyndelsen af 1900-tallet førte hele matematikken tilbage til mængdelæren, benyttede man, at også tal metaforisk kan opfattes som mængder, og at logiske slutningsregler som hvis ... så og netop hvis kan forstås som relationer mellem mængder. Og alt det her er kun begyndelsen. Mennesket er et levende, kropsligt væsen, der er tilstede i og interagerer med verden på en bestemt måde, og når man kigger efter, vil man opdage, at livsverdenen gang på gang dukker op i både dagligdags og naturvidenskabeligt sprogbrug. Den sociale og fysiske verden, vi lever i og umiddelbart forstår, leverer en stor del af det materiale, vi i naturvidenskaben bruger til at forstå andre og ukendte verdener igennem. Vores livsform betyder noget for de muligheder, vi har 31
32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 5 | 2 0 0 4 V I D E N S K A B S T E O R I AATCGGATCCCGAGGTCTTACGTTTA GGAGGCCAGGTAGGACAGGAAAAGGG ATGTTGGGACCGGATGGGATGGACGA GGTGACCACAGTTAGGGATGTAGCGT AGGGATGGCGCGCGGGAGGGTTTGGG GACCCAGGAAAAGGGGTTGGACCGGT GGGATCGGATGGGGATACCGGATGGG GACATGGTAGGGCAGAATTGGGAGGG CCGGTAGGGACAGGTAGGTCCTGGGC GATAGGGCTAGCGCGCTATAGCGCCC GATAATTTCGGCCCAGATCGCGATAT AGGCTAGCCGAGATAGCGCGCCCAGA TGCGATGGCTTCGATATAGGGCTAGC TAGAGAACCCCACAGCTCGATGCGAT GAGCTGATCGATAACCCAGGCTTAAA ACGCATATCCTTTATGAGATGTTAGC Dna-molekylet opfattes som en sekvens af bogstaver, skrevet i en form for kodesprog. Det er inden for rammerne af denne grundlæggende analogi, at man har forsøgt at få detaljerne på plads. for at forstå verden videnskabeligt. Store tænkende svampe (hvis der altså fandtes sådan nogle) ville næppe udtænke den samme naturvidenskab og matematik som os, idet de ikke ville have adgang til de samme oplevelser som os og derfor ikke ville være i stand til at trække på de helt grundlæggende metaforer, vi bruger til at forstå verden igennem. Vores metaforbrug afslører med andre ord en specifi k menneskelig måde at forstå og erkende verden på. Metaforer skjuler og smugler I 1983 gennemførte Dedre Gentner et forsøg. Hun lod to grupper elever lære om elektricitet gennem hver sin metafor: Den ene gruppe lærte at tænke på strøm som rindende vand, og den anden lærte at tænke på strøm som menneskemængder i bevægelse. Da man bagefter testede de to grupper på en række opgaver, viste det sig, at den ene gruppe havde let ved at løse én type opgaver og den anden gruppe let ved en anden type. Det lille forsøg rummer en simpel, men vigtig pointe: Nemlig at det ikke er ligegyldigt, hvilke metaforer vi bruger til at forstå verden igennem. Meta- Kokain-afhængighed Et nyt studie har vist, at størrelsen på en bestemt struktur i hjernen - amygdala – er mindre hos kokain-misbrugere end normalt. Amygdala er en region af hjernen, som bl.a. menes at have betydning for vores evne til at bedømme konsekvenser. At der er en kobling mellem stofmisbrug og amygdala er allerede blevet antydet af tidligere studier, der har vist, at aktiviteten i amygdala er nedsat hos stofmisbrugere, når de har abstinenser. I de nye studier har forskere ved Massachusetts General Hospital undersøgt hjernerne af 27 kokain-misbrugere med en MR-scanner og sammenlignet billederne herfra med en kon- foriske beskrivelser vil sjældent være fuldstændige, men vil typisk fremhæve visse træk ved et fænomen og skjule andre. Derfor har metaforvalget betydning for vores opfattelse af og mulighed for at håndtere et fænomen. Metaforer kan desuden indsmugle en bestemt struktur og et bestemt perspektiv fra kildeområdet til det område, der beskrives: Ser man hjertet som en pumpe, indsmugler man det perspektiv, at menneskekroppen er et stykke dødt mekanik – og dermed vil man måske nå nogle andre konklusioner mht. organdonation, end hvis man ser hjertet som hjemsted for ens personlighed og følelser. Genetikkens informationsmetafor sørger tilsvarende for en bestemt strukturering af de opdagelser, man gør, og udpeger samtidig visse forskningsprogrammer som naturlige at følge: Koden skal knækkes, så man kan læse og omskrive den gemte information. Havde man valgt andre metaforer, f.eks. fokuseret på udvikling og set genomet som en blandt fl ere ingredienser, der skal i dejen for at bage en organisme, ville andre forskningsprogrammer og andre vidensstruktureringer – måske – have virket mere naturlige. Metaforer og analogier er gode redskaber til at håndtere den virkelighed, vi befi nder os i, men ind i mellem kan det være sundt at erkende metaforer som metaforer. Hjertet er ikke en pumpe, intelligens er ikke en ting inde i hovedet, genomet er ikke information. Det er alt sammen metaforer, der leverer et bestemt perspektiv på de fænomener, de beskriver. ■ trolgruppe af ikke-misbrugere. Forskerne fandt, at volumen af den mandelformede amygdala var mellem 13 og 23% mindre hos de kokain-afhængige end hos kontrolgruppen. Det står dog endnu uklart, hvad der er årsag og virkning – dvs. om brugen af kokain er skyld i den ændrede fremtræden Om forfatteren Mikkel Willum Johansen er cand.mag i fi losofi og matematik. Hjemmeside: www.mikkelwillum.dk E-post: mwj@wanadoo.dk Videre læsning Anders Fogh Jensen: Metaforens magt Dedre Gentner: Mental Models George Lakoff og Mark Johnson: Metaphors We Live By George Lakoff og Mark Johnson: Philosophy in the Flesh George Lakoff og Rafael Núñes: Where Mathematics Comes From Sanne Knudsen: From Metaphor to Fact af amygdala, eller om folk med en mindre amygdala i udgangspunktet er mere tilbøjelige til kokain-afhængighed. Men det vil langtidsstudier af kokainafhængige og disses familier formentligt kunne afklare. CRK,Kilde: Neuron, vol. 44, no. 4, p.729-740
Page 1: 30 A k t u e l N a t u r v i d e n

Naturvidenskabens sprog er ikke blot en ren ... - Viden (JP)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?