Rapport til Ribe Amt - WaterFrame

4.4. Antal af driftædende arter
4.5. Andel af individer der er hundestejler
4.6. Andel af individer der er omnivore
I Varde Å-systemet var der generelt et ret lavt antal benthiske arter, og
måleparameteren var den næstmindst scorende over samtlige stationer (2,1 i
gennemsnitsscore). Ålen, som tidligere var en af de hyppigst forekommende
fiskearter i danske vandløb, er i Varde Å kun fundet i 18 % af de befiskede
stationer, hvorimod DFU i 1999 fandt ål på 31 % af stationerne i Varde Åsystemet
(Jørgensen 2000). Specielt Ansager Å-systemet lader til at have at score
lavt på denne parameter.
Denne og den foregående måleparameter sikrer at et højt artsantal ikke alene
bidrager til høj samlet score uden at arterne er fordelt på både bundlevende og
driftædende arter, og vandløbet dermed viser sig i stand at understøtte flere nicher.
Som driftædende arter er –meget bredt- defineret alle arter der ikke lever som
benthiske. Udtrykket ”driftædende” er her anvendt synonymt med ”water column
species” (Oberdorff & Hughes 1992) og omfatter typisk arter, der er aktive
svømmere der lever af drift i vandsøjle og ved overflade. Blandt de mest hyppigt
forekommende arter i denne kategori er ørred, skalle, og 3- og 9-pigget
hundestejle.
I Varde Å-systemet var der generelt en god andel af de fundne stationer med
driftædende fiskearter, og gennemsnitsscoren var over 3. Stationerne i Alslev Åsystemet
scorede dog under gennemsnittet.
Hundestejler er nogle af de mest tolerante danske fiskearter, og en høj andel af
hundestejler på en lokalitet er typisk et tegn på en dårlig økologisk tilstand. I Varde
Å-systemet findes dominans af hundestejler typisk på stationer med få arter. Der
er ikke noget mønster i forhold til delsystemerne.
Fisk dækker stort set alle trofiske niveauer i vandløbene, og de forekommende
fisks valg af føde beskriver dermed vandløbets fødegrundlag. Hvis en fiskeart har
et meget specialiseret fødeoptag (f.eks. lampretter der æder dødt plantemateriale,
eller rovfisk der lever af andre fisk) vil en påvirkning af vandløbets energistrømme
ofte medføre at disse arter får vanskeligere ved at klare sig. Modsat har arter med
et bredt fødeoptag (omnivore) nemmere ved at tilpasse sig til skiftende
føderessourcer.
Denne måleparameter udviser ikke særlig stor variation i Varde Å, der generelt har
lav hyppighed og abundans af omnivore arter (f.eks. karusse, skalle, suder).
45 45
45