Rapport til Ribe Amt - WaterFrame

4.10. Antal arter af vandrefisk
4.11. Andel årsyngel blandt ørred
Tabel 3. Forekomst af ørredyngel og ældre ørred ved undersøgelser i
Varde Å-systemet. 1Bestandsopgørelser af DFU i år, hvor udsætning af
ørredyngel var suspenderet (Jørgensen 2000). 2Bestandsopgørelse i år
hvor der var foretaget udsætning af ørredyngel og ældre ørred.
År Stationer befisket Stationer med
ørredyngel (%)
1991 1 92 22 (24)
1999 1 112 28 (25)
2002 2 130 49 (38)
Vandrefisk der vandrer mellem fersk- og saltvand er anvendelige som indikatorer
for et vandsystems kontinuitet. En god forekomst af vandrefisk indikerer at
fiskene har fri bevægelighed gennem vandløbet til og fra havet, og dermed, at der i
vandsystemet ikke findes impassable opstemninger eller lignende spærringer for
vandrefisk. Der er ikke megen variation i denne måleparameter mellem Varde Å’s
del-vandsystemer.
Aldersfordelingen af ørreder er vigtig, fordi den viser omfanget af lokal
gydeaktivitet.
Kun hvis antallet af årsyngel står i et passende forhold til antallet af ældre ørred
kan man (måske) gå ud fra at der foregår lokal gydning, klækning og overlevelse af
ørreder. Der kan nemlig godt være mange ørreder på en lokalitet selvom den ikke
kan karakteriseres som værende af høj økologisk kvalitet, f.eks. som følge af en
passagehindring, der får de vandrende fisk til at stime sammen, eller hvis der f.eks.
er tale om udsætninger.
Forholdet mellem 0-årige og ældre ørreder ændres typisk med vandløbets
størrelse, således at der i små vandløb vil der være mange yngel (naturlig
reproduktion i gydegruset i hvert stryg og mange områder med lavt vand og lav
strømhastighed), mens der i bredere og dybere vandløb er længere mellem
strygene og færre yngelstandpladser. Derfor er måleparameterens grænseværdier
forskellige for små og mellemstore vandløb. Udsætning af ørred kan påvirke
scoren for denne måleparameter i begge retninger, afhængig af den aldersgruppe
der udsættes.
47 47
47