Vi arbejder for en bæredygtig udvikling - Krüger A/S

N R 3 | 2 0 0 9
Vi arbejder for en bæredygtig udvikling
Styr på Køge-egnens Renseanlæg
Mest afløb for pengene
Ny rådnetank halverer slammængden
Katodisk beskyttelse af Langelandsbroen

LEDER
Styrket CO 2 bevidsthed
Der er en øget bevidsthed blandt vores kunder omkring klima
og CO 2 . Mange kommuner har således allerede valgt at lave en
Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, der
forpligter kommunen til at nedbringe CO 2 -udslippet fra egne aktiviteter
med minimum to procent om året.
Krüger og Veolia ser også, som et af de mest aktive vandteknologiselskaber
i verden i dag, en vigtig rolle i at fremme global bæredygtighed.
Vi fokuserer på at skabe innovative løsninger og teknologier,
der reducerer energiforbruget i vandbehandling og spildevandsrensning.
Vandløsninger, hvor det klart fremgår, hvad CO 2 fodaftrykket
medfører og hvilke alternative muligheder der er for at mindske det.
Vi har udviklet en ukompliceret og gennemskuelig metode til at
beregne CO 2 udledningen fra vores egne teknologier og har i løbet af
året implementeret det i hele organisationen. Samtidig har vi værktøjerne
til at beregne det samlede CO 2 fodaftryk på et helt anlæg,
således at vores kunder får overblikket til at træffe beslutning om
fremtidens optimale løsninger.
Men vi fokuserer ikke ensidigt på den ”laveste” CO 2 løsning. Vi har i
stedet valgt en tilgang, som vi kalder “CO 2 bevidsthed” i Krüger og
Veolia generelt. Og det har vi i erkendelse af, at vores kunder – både
i Danmark og rundt om i verden - kan have konkurrerende mål. Den
laveste CO 2 løsning kan undertiden være i konflikt med andre miljømål,
såsom vandkvalitet eller beskyttelse af miljøet.
Vores strategi er derfor at tilbyde vores kunder løsninger og teknologier,
som vil sætte dem i stand til at træffe CO 2 bevidste beslutninger.
Vores kunder skal kunne komme til os og diskutere forskellige
teknologier og træffe et bevidst valg baseret på en professionel
tilgang til CO 2 bevidsthed
Med venlig hilsen
Leif Bentsen
Direktør, Krüger A/S Division Danmark
Forsidefoto: Stig Plessing fra Krügers afløbsafdeling
Leif Bentsen
Spar på
energien
Det er kommet et nyt værktøj,
som bliver kaldt Energiberegneren.
Det er et værktøj, der er
udviklet af en række forsyninger,
DANVA og Krüger. Målet er, at
Energiberegneren skal hjælpe
danske renseanlæg og pumpestationer
til et mindre elforbrug.
Hvis du har brug for en professionel
håndsrækning til at spare
på energien, så står Krüger klar
til at hjælpe med at indsamle
og beregne energiforbruget på
renseanlæg og/eller pumpestationerne.
Vi rådgiver også om valg
af optimeringstiltag og beregner
hvor meget energi, der kan spares
på hver komponent, hver anlægsdel,
det samlede anlæg, samt
tilsvarende reduktion i udledt CO 2 .
Se www.danva.dk.
Hvis du vil vide mere, kontakt Kim
Sundmark, ks@kruger.dk
IFAT 2010
– skal du med?
Miljøbog
for børn
Sammen med Veolia har Krüger
lavet en miljøbog for børn, der er
fuld af informationer, aktiviteter
og forslag til, hvad børn og forældre
selv kan gøre for at forbedre
miljøet.
Hvis du vil have et eksemplar,
kontakt Mette Friis-Andersen,
mf@kruger.dk
Bliv opdateret med alle de sidste
nye innovative teknologier og løsninger
på Krügers 3-dages studietur
– fra mandag den 13. september til onsdag
den 15. september 2010 – til IFAT i München,
Europas største messe inden for vand og spildevand.
Hvis du vil vide mere, kontakt Bjarne Mogensen, bjm@kruger.dk
Tilmeld dig på: www.respoint.dk/itp/event/IFAT2010
2

3
Foto: Timo Schaedla
Hurtig indsats da
vandværk brændte ned til grunden
Upernavik vandværk på Grønland
brød i brand i pinsen 2009 og
trods et omfattende slukningsarbejde
stod værket ikke til at redde.
Allerede dagen efter blev Krüger
ringet op af Grønlands Energiforsyning
og spurgt, om vi havde
mulighed for at hjælpe. Naturligvis
lød svaret, idet Krüger gennem
flere år har arbejdet med drikkevandsforsyning
på Grønland og
kender de lokale forhold.
- Vi havde en 20’ isoleret container
på lager med to sandfiltre
i den rigtige størrelse og to
kulfiltre, som dog ikke skulle
bruges. Men så var der plads til
at installere den nødvendige
kemikaliedosering, UV-anlæg, pH
overvågning, pumper osv., fortæller
Steen Lindhard, projektleder
hos Krüger.
Mens tre af Krügers folk fik det
midlertidige vandanlæg monteret
og testet, blev kloret råvand bragt
ud med tankvogne i Upernavik
og indbyggerne fik påbud om at
Konstruktivt samarbejde med Letland
80.000 indbyggere i byen
Daugavpils i Letland var
ovenud tilfredse, da Krüger i
august 2009 overdrog dem
et udvidet og opgraderet
renseanlæg.
Renseanlægget har fået
renoveret de to bestående aktiv
slam linjer samt efterklaring.
Rent badevand selvom det regner
Københavns Kommune har ønsket
at opgradere Svanemøllebugten
til badevandskvalitet. Derfor
er det nødvendigt at reducere
udledningen af forurening fra
det aflastede spildevand, der ved
overløb i forbindelse med regnvejr
løber fra Vilhelmsdalsløbet og ud i
Svanemøllebugten.
Krüger har i den forbindelse udarbejdet
ideoplæg og projekt til en
løsning, hvor fire store tromlesier
renser vandet for flydestoffer, dvs.
grovere, synlig forurening som
papir og plastic. Tromlesierne kan
håndtere 10 m 3 vand i sekundet og
er udviklet af det tyske firma UFT.
Virker fortrinligt
- Vi har tromlesier i hele byen og
har gode erfaringer med dem, da
der er få udgifter til drift og vedligeholdelse,
siger Sigurd Wrisberg,
projektleder på anlægget for KE
Afløb, der var bygherre og tilsynsførende
på anlægget.
Anlægget har i alt kostet ca. 25
mio. kroner. Det stod klar inden
Samtidig har Krüger stået for
design og implementering af to
helt nye BioDenitro linjer inklusiv
efterklaring og Bio-P. Derudover
er der også kommet en ny slamafvanding
på anlægget, en ny
septisk slammodtagestation og et
nyt PLC system.
Ved overdragelsesceremonien fik
badesæsonens start den 1. juni
2009, og tromlesierne kom
hurtigt til at stå sin prøve.
- Vi fik det store regnskyl
den 12. juni, og der virkede
det fortrinligt, siger Sigurd
Wrisberg.
Hvis du vil
vide mere,
kontakt Hans
Rasmussen,
har@kruger.dk
koge vandet. Tre uger senere var
nødvandværket fra Krüger klar
til brug og det blev afskibet fra
Danmark den 1. juli 2009.
10 dage efter ankomsten i Upernavik
havde Krügers tekniker
startet og indkørt anlægget.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Steen Lindhard på sl@kruger.dk
Krüger overrakt et certifikat fra
renseanlæggets ledelse, hvorpå
der bl.a. stod, at de var meget
tilfredse med Krügers indsats og
især for “substantial contribution
and constructive cooperation
during the implementation”.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Anita Weber, atw@kruger.dk

klima
Regnvand væk fra motorvejene
Når de store regnskyl kommer,
så er motorvejene flere steder i
landet sat under vand. En yderst
farlig trafiksituation for de mange
bilister. Vejteknisk Institut, der er
en del af Vejdirektoratet, igangsatte
derfor et pilotprojekt i 2008,
der skal undersøge metoder til
at at løse problemet. Projektet
fokuserer - med udgangspunkt i
Trekants-området i Jylland - på at
definere områder i motorvejsnettet,
hvor der er risiko for oversvømmelse.
Når områderne er defineret,
ser man på, hvordan man bedst
muligt kan lede vandet væk – både
fra kørebanerne og de lavtliggende
områder nær motorvejene – når
der kommer et stort regnskyl.
DEB:
Dokumenteret
Energi
Besparelse
Energibesparelse
handler
ikke altid
om blot at
skifte de gamle
trofaste pumper ud
med moderne energibesparende
pumper med frekvensomformere,
som tilpasser energien til det
bestilte arbejde. For er det bestilte
arbejde nu også det energioptimale,
eller findes der mindre
energikrævende måder at udføre
forsyningsopgaven på?
Krüger samarbejder med Vejteknisk
Institut på projektet og
bidrager med ekspertise inden for
terrænanalyse og terrænmodellering.
Efter flere års samarbejde
med danske kommuner og
forsyninger har Krüger
efterhånden stor er-
faring i at analysere
sammenhængen
mellem terræn
og afstrømning i
kloaksystemet.
Internationalt
pilotprojekt
Resultaterne fra
pilotprojektet
skal også bruges
Gennemtænkt helhed
Det satte DANVA sig for at finde
ud af og har derfor finansieret et
udredningsprojekt, udarbejdet
af Krüger, som overordnet ser
på energiomkostningerne ved
vandtårne. Udredningsprojektet,
der er kaldt ”Energirigtig og sikker
vandforsyning” viser, at brug af
vandtårne koster 10% ekstra på
forsyningens elregning, og det
er endda sammenlignet med de
mest energioptimale pumpeenheder.
Og i trykstyrede forsyningsnet,
hvor forbrugerne har højt
forsyningstryk i forhold til forsy-
internationalt, idet Vejteknisk
Institut også samarbejder
med Sverige om projektet. Her
i Danmark forventer man at
resultaterne skal anvendes til at
ERA-NET
ROAD- projektet SWAMP:
Storm water prevention – Methods
to predict damage from the water
stream in and near road pavements in
lowlands areas.
KOORDiNATOR:
Vejteknisk Institut i samarbejde med
Väg- och TransportInstituttet (VTI) i
Linköping, Sverige.
Energirigtig og sikker vandforsyning
ningens driftsmål, viser beregninger
store energibesparelser ved at
reducere dette ”overforbrug” af
tryk. For eksempel kan der være et
besparelsespotentiale på 20-30 %
på udpumpningsenergien ved at
reducere overskydende forsyningstryk
og inddele i trykzoner.
Tilsvarende inde på vandværket
er det ikke altid optimalt bare at
skifte gammelt ud med nyt uden
at gennemtænke helheden.
DEB –
Dokumenteret EnergiBesparelse
Energibesparelser opnås kun
målrette og prioritere indsatsen,
så tilpasning af det danske vejnet
sker med stor omtanke og vægt
på langtidsplanlægning.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Nanna Høegh Nielsen, nh@phc.dk
gennem et samspil mellem menneskers
handlinger, mekanik og
de rigtige beslutninger. Derfor tilbyder
Krüger nu: DEB – Dokumenteret
EnergiBesparelse, der bl.a.
består af en workshop, hvor man
diskuterer målinger af forbrug og
beregninger med medarbejderne
for at prioritere den fælles indsats
frem mod målet. Indsatsen
beskrives i en plan med handling,
økonomi og rollefordeling.
Hvis du vil vide mere, kontakt Bo
Bartelt, bob@kruger.dk
4

5
Køge-egnens Renseanlæg er nu et
af Danmarks sikreste anlæg efter
forureningssagen i 2007. Allerede
året efter blev renseanlægget ISO
14001-certificeret og som en del
af miljøledelsessystemet arbejdes
der nu videre med at optimere
driften. En af metoderne er STAR
Control®, der blandt andet skal
hjælpe driftspersonalet med at
nedbringe energi- og kemikalieforbruget
og dermed sænke
driftsomkostningerne.
Men det var oprindeligt problemer
med slamflugt i forbindelse
med kraftige regnskyl, der fik
Køge til at se nærmere på mulighederne
med STAR Control®.
- Vi startede med at ville have
enkeltstyringen ATS til at styre
det øgede flow i forbindelse med
Line Wilchen Hollesen blev
udnævnt til direktør for Energiforsyningen
i Køge Kommune for
godt et år siden. Et job, som den
40-årige civilingeniør er meget
begejstret for.
- Det er et spændende job, hvor
der konstant er nye udfordringer.
Vi har både vejlys, elnet, varme,
vand og afløb med i forsyningen
og mit job er bl.a. at sørge for, at
Energiforsyningen både er en god
forretning og en god arbejdsplads
for alle medarbejderne.
Pernille Ingildsen og Kim Tietze.
Styr på Køge-egnens Renseanlæg
regnvejr og dermed mindske
slamflugten. Men vi er endt med
at tage hele pakken, dvs. den komplette
STAR Control, fortæller Kim
Tietze, der er teamleder for Teknik
& Anlæg i Energiforsyningen.
Brugervenligt system
Siden beslutningen om STAR
Control® blev truffet, er Pernille
Ingildsen tiltrådt som Vand- og
Afløbschef i Energiforsyningen.
Pernille er civilingeniør og kender
STAR fra dengang hun tog sin PhD
indenfor styringssystemer.
- Personligt ser jeg mest frem til
at få en brugervenlig styring i
den daglige drift. STAR er et helt
”straight forward” system, som
driftsfolkene nemt kan bruge i
deres daglige arbejde. Derudover
Heldigvis trives jeg med at ”flyve
højt”, dvs. være den, der skal have
helikopterperspektivet på alle
de områder vi er ansvarlige for,
fortæller Line.
Ingeniør og strateg
Allerede på universitetet specialiserede
Line Hollesen sig i
spildevand. Et fagområde, som
hun fortsatte med at fokusere på
efterfølgende hos bl.a. Fyns Amt,
Københavns Amt og Miljøstyrelsen,
før hun kom til Køge.
forventer jeg at STAR giver os flere
fordele på BioP styringen og f.eks.
redder os fra pludselige fosforudslip.
Og samtidig kan STAR
give os en række nøgletal, som vi
skal bruge til at tænke fremad og
planlægge efter.
Hånd i hanke med projektet
Køge-egnens Renseanlæg og Krüger
har indgået en økonomisk incitamentsaftale
på STAR Control®,
der løber i 2 år fra styringssystemet
er taget i
brug. På den måde
har Køge hånd
i hanke med
at systemet
kommer til at
fungere bedst
muligt.
Forsyningsdirektør
med helikopterperspektiv
STAR Control®
On-line styringssystem,
der tilpasser styringen af
renseanlægget efter de faktiske
og forudsigelige forhold. STARs
indbyggede procestekniske erfaringer
og on-line målinger af ilt, flow,
ammonium, nitrat, fosfat,
slamspejl og tørstof sikrer fuld
kontrol med anlægget.
- Som forsyningsdirektør arbejder
jeg meget med strategiudvikling,
selskabsdannelse, bestyrelsesarbejde
osv. Men min
tekniske baggrund er helt
klart en fordel, bl.a. hvis bestyrelsen
spørger ind til tekniske
detaljer eller lignende.
Det har også vist sig at være
en fordel at jeg tidligere har
arbejdet med lovgivningen og
kender grænsefladerne mellem
drift og myndighedsgodkendelser
osv., fortæller Line.
Køge-egnens Renseanlæg
100.000 PE. Bygget i 1970
- ombygget i 1990-92. Et mekanisk,
biologisk og kemisk anlæg.
Modtager ca. 60% husspilde -
vand og 40% industrispildevand
klima
- Vi forventer, at der vil komme en
mindre økonomisk gevinst ved
implementeringen af STAR. Men
det vigtigste resultat er en stabil
drift og et system, som er let at
gå til for operatørerne, vurderer
Pernille.
- Hvis anlægget havde været helt
fyldt op og vi slap for f.eks. en fysisk
udvidelse, så havde vi kunne
måle en større gevinst. Men vi har
et anlæg, der er 60-70% belastet,
så det er i stedet procesforståelsen
og styringen af
afløbsværdierne, der
er vigtige for os.
Hvis du vil vide
mere, kontakt
Henrik Thomsen,
hat@kruger.dk

RENT vAND
Farum
er på forkant med
AQUIS Operation
AQUIS Operation er et it-værktøj,
der holder vandværkets kontrolrum
opdateret med tilstanden i
ledningsnettet. Systemet, som
Krüger forhandler, er nu opdateret
til at vise udviklingen i
vandtrykket i realtid, hvor det før
var en beregningsmodel.
Farum Vandværk har gennem et
halvt år været foregangsbruger af
AQUIS Operation. Systemet kan
her stå sin prøve, idet Farum har
et forholdsvis komplekst net med
tre vandværker, der kræver at man
har overblik over, hvad der sker.
- Vi fik det, fordi jeg gerne vil
DDS
kunne foretage en ledningsberegning,
når jeg skal omlægge
en ledning. Når vi har et meget integreret
net skal man kunne overskue,
hvad der sker i det øvrige
net. Og så frygter man naturligvis
forurening et eller andet sted.
Med systemet kan jeg se, hvor
en eventuel forurening opstår og
hvordan det kan sprede sig i nettet,
siger vandværksbestyrer Jørn
Due, der dog ikke har oplevet en
forureningssituation.
Jørn Due ser hver morgen, hvad
der er sket i løbet af natten, om
vandtrykket er acceptabelt, eller
om han skal ind og regulere
Hvad er risikoen for, at
vi kan få en forureningssag
på vores
vandværker? Det
spørgsmål stillede
SK-Vand A/S i
Slagelse til Krüger
i sommeren 2009
og bad om at få en
minutiøs gennemgang
af hele systemet.
SK-Vands egne
medarbejdere kender
naturligvis alt til deres
egne 7 vandværker og 5 be-
noget. Han fremhæver også, at
han ved en reparation kan aflæse
forbruget i det øvrige net og beslutte,
om han skal vente med at
lukke ned. Endelig kan han bruge
det til at imødekomme opringninger
fra borgere, fordi han kan
aflæse det aktuelle vandtryk på
de enkelte adresser.
Kommet for at blive
Systemet er dog stadig ikke fuldt
udviklet, og selvom Jørn Due bruger
det i hverdagen, ser han også
plads til forbedringer. Et halvt år
er ikke nok til, at han mestrer det
fuldt ud, så der er af og til nogle
udfordringer.
holderanlæg, men idéen var også
at få nogle nye, friske øjne til kritisk
at gennemgå hele systemet og
fokusere på, hvilke risici der er og
hvor eventuelle uheld kan opstå.
Samtidig skulle gennemgangen
også fokusere på den hygiejniske
sikkerhed og munde ud i forslag til
forbedringer.
Flertrinsraket
Efter en gennemgang af hele
systemet inklusiv tilhørende kildepladser
opstillede Krüger en prioriteret
liste over de tiltag, der kan
- Jeg kunne godt tænke mig en
brugervejledning. Men hvis der er
noget jeg ikke kan finde ud af, så
ringer jeg til Krüger. Det er stadig
på begynderstadiet, så jeg må
forsøge mig frem, siger Jørn Due,
der dog vil blive ved med at bruge
systemet.
- Jeg tror, alle kommer til at bruge
det med tiden. Når man først får
det inden for døren, begynder
man at bruge det. Men anlægget
skal dog have en vis størrelse, før
det bliver relevant.
Hvis du vil vide mere, kontakt Bo
Bartelt, bob@kruger.dk
Minimér risikoen for en vandforurening
forbedre den hygiejniske sikkerhed.
Resultatet er, at vandværkerne bliver
delt op i hygiejnezoner og der
bliver afholdt kurser for alle medarbejdere,
således at alle har den
samme grundlæggende forståelse
for mulige ricisi og fokus på hygiejnesikkerhed.
Kurset indeholder
også forslag til en række praktiske
tiltag og gode råd til bl.a. beredskabet.
SK-Vand A/S er således godt
på vej med DDS – Dokumenteret
DrikkevandsSikkerhed.
Hvis du vil vide mere, kontakt Erling
Baun Christensen, ebc@kruger.dk
6

7
Tjek på
varmtvands-
installationerne
Legionella-gennemgang
afslører fælderne
Legionella-bakterier er en uvelkommen
gæst i alle varmtvandsinstallationer,
og de kan være
svære at holde fra døren. Det har
der været flere eksempler på de
senere år, hvor folk er blevet syge
af vandet i blandt andet svømmehaller.
Krüger lancerede i foråret en
legionella-undersøgelse, der kan
sætte en stopper for spredningen
af bakterier. Undersøgelsen
omfatter for det første en gennemgang
af varmecentralen for
Følg
udviklingen
time for time
Det er ikke længere nødvendigt
at vente på feltdata eller selv tage
ud i marken for at følge med i,
hvordan det går med en in-situjordoprensning.
Med et nyt webbaseret
program fra Krüger kan
alle parter sidde derhjemme og
følge udviklingen i detaljer.
De termiske jordoprensninger,
som Krüger udfører, består kort
sagt i at ”opkoge” jorden med
varmelegemer, så forureningen
omdannes til damp og kan
samles op. Det er altafgørende, at
temperaturen er tilstrækkelig høj,
at kontrollere for døde ender, sikre
at temperaturer og rør er i orden
osv. Det munder ud i en risikovurdering,
som Krüger gennemgår
med kunden. Derudover bliver
der taget vandprøver, der kan afsløre
legionella-forekomster. Men
målingerne afspejler selvfølgelig
tilstanden i anlægget.
- De steder, hvor vi peger på nogle
fejl, det er også de steder, der er
legionella. De steder, hvor tingene
er i orden, er der ikke legionella,
siger Michael Rasmussen fra
og det giver Krügers webprogram
opdateringer om hver halve time,
ligesom det opdaterer andre parametre
som eksempelvis energibalance
og energiforbrug.
Derudover kan programmet
plotte de forskellige parametre
mod hinanden, så man kan analysere
sig frem til sammenhænge.
Endelig leverer programmet et
resume, så enhver kan danne sig
Krüger,
der tilbyder
undersøgelserne
til kommunerne.
”Det skal være i orden”
Brøndby Kommune var den første
til at få foretaget en legionellagennemgang
af Krüger for at
forebygge, at ældre og andre, der
bruger kommunens bade, bliver
syge.
- Det er sådan noget, der bare skal
være i orden, så vi ville gerne have
et overblik over situationen uden
at gå ned i de tekniske detaljer.
ISTD
in-situ
jordrens
Konstant opdateret
Programmet bliver blandt
andet anvendt i Reerslev, hvor
Krüger udfører en oprensning
af chlorerede opløsningsmidler,
som Niras
projekterer for Region
Hovedstaden. Hver
uge holder parterne
i projektet et
telefonmøde, hvor alle
kan følge de aktuelle data
samtidig i Krügers webprogram
og beslutte den næste uges drift.
Ifølge Pia Juul Jensen, civilingeniør
og HR-leder i Niras, er den største
fordel ved programmet dog, at hun
kan følge med online i det daglige
frem for at vente på oplysningerne
fra Krüger. - Det væsentligste er,
at man kan følge med hele tiden
derhjemme. Man er opdateret hele
RENT vAND
tjekket vores
anlæg for
at sikre, at det
kører optimalt. Der
har været nogle døde ender, og
dem har vi været ude at reparere,
siger bygningskonstruktør Torben
Schwartau fra Teknisk Forvaltning
i Brøndby Kommune. Flere kommuner
landet over har tilsluttet
sig ordningen, som også boligselskaber
og andre kan benytte sig af.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Michael Rasmussen, mir@kruger.dk
tiden og kan tage stilling til, om
man skal gøre noget, siger hun.
Mange features
Pia Juul Jensen fremhæver muligheden
for at navigere i mange
forskellige data og bearbejde
dem, uden man vel at mærke
kan ødelægge noget. Desuden er
feltbogen med de samlede data
tilgængelig, og endelig er der
features som interaktive kort. Det
er godt nok ikke hverdagsværktøj,
men gør den samlede brugeroplevelse
mere komplet.
- Helhedsoplevelsen er, at det er
superfedt, og at der ikke mangler
noget. Det gør, at man føler sig
meget tæt på. Det er også meget
værd, at feltbogen ligger der. Alle
data er samlet der, og man kan se
data fra tidligere projekter, siger
Pia Juul Jensen.
Hvis du vil vide mere, kontakt Niels
Ploug, nip@kruger.dk

afløb
Dynamisk værktøj til
prioritering af kloaksanering
Hvordan foretager en kommune
en objektiv prioritering af, hvilke
dele af kloaknettet man skal
sanere først? Det har de fået svar
på i Fredericia Kommune ved
hjælp af et databaseværktøj, der
opbygger en matematisk model
til prioritering af kloakoplandene.
Værktøjet støvsuger kommunens
databaser for al eksisterende
viden om kloaksystemet. På den
baggrund tildeler det hvert opland
et pointtal, der angiver, hvilket
opland, der bør have højest prioritet.
Udregningen af point bygger
på parametrene alder, kvalitet,
hydraulik, drift og risikoanalyse.
Regnvandsledning gav mest afløb for pengene
Et oversvømmet regnvandsbassin
medførte i 2007, at et kraftigt
regnskyl satte sit spor på en række
huse i Helsingør. Og de lokale
politikere tog derfor beslutning
om, at der skulle gøres en indsats
i forbindelse med afledningen af
regnvand. Blandt
mange
forslag
valgte
- Det giver en objektivitet i
forhold til, at vi sanerer de rigtige
steder. Alle kan komme og spørge,
hvorfor vi sanerer et bestemt
område og ikke et andet.
Programmet dokumenterer, at
det, vi laver, er velovervejet, siger
Andres Abildgaard, ingeniør i
Miljø og Spildevand, Fredericia
Kommune.
Plads til udvikling
Andres Abildgaard fik ideen til
værktøjet for halvandet år siden
og kontaktede Krüger for bistand
til udvikling og innovation. Fredericia
Kommune sanerer i dag
på baggrund af første kørsel af
man en 740 meter lang regnvandsledning
med en kapacitet
på 1800 l/s fra det eksisterende
bassin og ud til kysten.
Krüger stod for projektering og
udbudsmateriale på projektet,
der rent teknisk ikke var usædvanligt.
Men et forløb gennem skov,
vandløb, diger, under jernbanen
og ud til et kystområde gjorde det
til en anderledes opgave.
- Den store udfordring – som
vi nok undervurderede
en smule – var, at der
skulle så mange
myndigheder til,
og der skulle være
høringsperioder.
Skulle vi lave det
programmet og står
nu over for en ny proces.
Værktøjet er nemlig dynamisk,
idet opdateringer af dandasdatabasen
og driftsdatabasen
påvirker udregningen. Ud fra
det nuværende datagrundlag er
aldersdelen udslagsgivende for
saneringsprioriteringen, men det
kan ændre sig. For eksempel kan
tv-inspektioner få større betydning,
efterhånden som mere end
de nuværende 5-6 procent af
kloaknettet bliver tv-inspiceret.
Jo flere data man kan gøre
digitale, jo bedre bliver program-
en gang til, ville vi nok være lidt
længere fremme i skoene med
hensyn til myndighedsbehandlingen,
siger Lars Winther, der repræsenterede
Helsingør Kommune
som bygherre på opgaven. En
rolle, Krüger varetog i det daglige
arbejde som tilsynsførende.
- Krüger har taget et stort medansvar
for opgaven. Især i selve
udførelsesfasen har de været på
forkant med tingene og været
gode til at informere og inddrage
os i god tid, siger Lars Winther.
Langsigtet løsning
Løsningen med en regnvandsledning
til kysten blev valgt frem for
et nyt bassin, fordi den ikke inde-
met. For eksempel er vandløbenes
tilstand på nuværende tidspunkt
ikke med i beregningen.
- Det er ikke noget, man endnu
skal anvende ukritisk. Formålet
har været at have dokumentation
for, at vores prioriteringer er fornuftige,
siger Andres Abildgaard,
som tror, at andre kommuner kan
komme til at bruge programmet i
en tilpasset udgave.
Hvis du vil vide mere, kontakt Theis
Gadegaard, tng@kruger.dk
bærer samme drift og vedligeholdelse
efter etableringen.
- Det giver mest afløb for pengene.
På lang sigt vil en ny, stor regnvandsledning
til havet være billigere
at drive, siger Lars Winther og
fortæller, at regnvandsledningen
hurtigt kom til sin ret, efter den
var færdig i april 2009:
- Tre uger efter vi havde fået
overdraget ledningen, fik vi et ordentligt
regnskyl, og havde vi ikke
haft regnvandsledningen klar, var
husene sandsynligvis oversvømmet
en gang til. Så vi fik valuta for
pengene med det samme.
Hvis du vil vide mere, kontakt Theis
Gadegaard, tng@kruger.dk
8

9
Rådnetank halverer
slammængden
og producerer energi
Besparelser på bortskaffelse af
slam, en mindre elregning og
selvforsyning af varme. Det er de
tre kontante resultater, Søholt
Renseanlæg får ud af deres nye
rådnetank, som Krüger har været
rådgiver på.
Rådnetankens primære funktion
er, at den kan halvere mængden
af det slam, som er tilbage efter
vandrensningen. Rådnetanken på
2.300 m 3 halverer i kombination
med et Biogest disintegrationsanlæg
Søholts slammængder fra
6.200 til ca. 3.100 ton årligt. Det
betyder store besparelser
og investeringen på 28
mio. kroner forventes
således at være tjent
ind i løbet af 10 år.
Opnår
besparelser
- Vi ønsker at
fremtidssikre
afsætningen af
slam og imødegå
nye krav fra
myndighederne.
Ved at reducere vores
slammængde så meget
som muligt, er vi ikke så
udsatte, hvis der kommer
ændrede regler, siger Hans Jørgen
Jensen, driftschef på Søholt
Renseanlæg.
Slammet fra Søholt Renseanlæg
bliver i øjeblikket afsat som gødning
til landbrugsjord, men der
bliver i Andelsselskabet Slamforbrænding
arbejdet på at etablere
et nyt slamforbrændingsanlæg
for en række kommuner i Midtjylland.
Hans Jørgen Jensen påpeger dog,
at Søholt under alle omstæn-
digheder opnår en besparelse
med rådnetanken,
når
man skal skille
sig af med mindre
mængder slam.
Ny gaslås gør service
meget nemmere
Rådnetanken har nogle betydelige
sidegevinster i form af el- og
varmebesparelser på renseanlægget.
Det biogas, tanken danner,
producerer strøm nok til at
dække en andel på ca. 25% af hele
anlæggets elforbrug. Varmen
i kølevandet fra gasmotoren
er nok til ikke alene
at opvarme rådnetanken,
men til at
gøre hele Søholt
Renseanlæg
selvforsynende.
Rådnetanken
er desuden
udstyret med
Fra venstre mod højre:
Hans Jørgen Jensen, driftleder og
Peter Blichfeldt fra Søholt samt Ulrik
Tørnæs fra Krüger
SpILDEvAND
en ny type gaslås, som Krüger
har udviklet, og som endnu ikke
er særligt udbredt. Den gør det
betydeligt nemmere at servicere
rådnetanken, fordi man med
gaslåsen nemt kan tage omrøreren
i tanken ud og efterse den.
Krüger har været rådgiver på
projektet hele vejen fra skitseprojektering,
hovedprojektering, tilsyn
og byggestyring under udførelsen.
Rådnetanken blev sat i drift i
sommer og er efter en indkøringsfase
klar til at blive indviet den 5.
november.
- Vi har haft et godt samarbejde
med Krüger. De har været professionelle
og har stor erfaring med
udrådning af slam. De mennesker,
vi har samarbejdet med, har været
erfarne og vidst, hvad de har med
at gøre, siger driftschef Hans
Jørgen Jensen.
Hvis du vil vide mere, kontakt Peter
Blaaberg, peb@kruger.dk

indu­striensvand
Spildevandsanlæg klar på rekordtid
Rexam Beverage Can Fredericia
A/S indviede i år en ny fabrik, der
kan producere 1,4 mia. dåser til
drikkevarer årligt. I forbindelse
med fremstillingen af dåserne
skal der bruges vand, især i den
efterfølgende vask af dåserne.
Skyllevandet bliver genbrugt i
lukkede kredsløb, men det sidste
hold skyllevand er forurenet med
blandt andet olie og skal derfor
forrenses, inden det bliver ledt til
afløb.
Krüger leverede et komplet anlæg
til forbehandling af spildevandet,
Det er mange kubikmeter vand,
der hver dag bliver brugt i produktionen
af katalysatorer hos Haldor
Topsøe. Katalysatorerne består af
tungmetaller, som bliver meget
påvirket af eksempelvis klorider, så
hos Haldor Topsøe bruger de udelukkende
demineraliseret vand.
Alt vand bliver derfor afsaltet i tre
omvendt osmoseanlæg, der hver
kan behandle 17 kubikmeter vand
i timen. Anlæggene er leveret af
Krüger og bygget af søsterselskabet
Elga Berkefeld i Tyskland.
Standardanlægget MegaRO er
specialdimensioneret til vandet
fra Haldor Topsøes boring, der har
så det var klar til at modtage vand
fra produktionsopstarten. Men
der var kort tid at løbe på: Kontrakten
blev indgået i juli 2008,
og da dåseproduktionen startede
seks måneder senere i januar
2009, stod renseanlægget klar til
modtagelse af spildevand.
Krüger følger op
Sådan en opstart sker ikke uden
justeringer. Rexams personale
står i dag for driften, men Krüger
har været meget på anlægget
efter afleveringen for at bistå med
reparationer og ændringer.
Effektiv afsaltning
sparer på vandforbruget
et saltindhold på 328 mg/l, mens
normalt vand har under 100 mg/l.
Det skyldes, at boringen ligger
tæt ved Roskilde Fjord og derfor
trækker havvand ind. Efter at
have været igennem de omvendt
osmoseanlæg falder vandets ledningsevne
fra 1650 mikroSiemens
pr. cm til 20 microSiemens pr. cm.
Kvaliteten er løftet
Haldor Topsøe har altid afsaltet
deres vand, så processen er ikke
ny. Men det nye anlæg, der er
designet med vægt på driftsøkoniomi
og vandbesparelse,
har effektiviseret vandforbruget
betragteligt.
Reaktions
tanke
Buffer
tanke
Spildevand
fra
produk­
Vilkårene for et
tionenspildevandsanlæg
er, at det skal
modtage, hvad der måtte
komme. Det vil sige meget varierende
driftsvilkår, som er næsten
umulige at forudse på forhånd.
Sådan var det også i dette tilfælde,
hvor spildevandet har vist sig mere
olieholdigt end ventet, så man har
været nødt til at justere anlægget.
- I forhold til
tidligere er
det nye anlæg
state-of-the-art,
siger Herman
Ljungvall, der er
ingeniør i Haldor Topsøe.
Lamel
seperator
- Problemerne bliver løst, men
det viser med al tydelighed, at
man skal have fokus og afsætte
ressourcer til drift og tilsyn. Det
Rensningsgraden på anlægget er
forbedret fra en udvindingsgrad
på 60 til over 75%, og ledningsevnen
er bragt ned fra 50 til 20
microSiemens/cm. Det kvalitetsløft
betyder, at man kan spare en
ekstra rensning de steder, der er
særligt kloridfølsomme. Desuden
trækker virksomheden mindre
vand op fra grundvandsboringen,
Afvanding:
Filterpresse
Deponi
Afløbssystem
ved vi i Krüger, og vi har været klar
med assistance, reparationer og
tilpasninger på anlægget. Samlet
set synes vi, at det er lykkedes
godt, og takket være Rexams
driftspersonale har Rexam helt fra
starten af deres dåseproduktion
haft et renseanlæg til behandling
af spildevandet, siger Leif Pedersen,
projektleder i Krüger.
Hvis du vil vide mere, kontakt Leif
Pedersen, lep@kruger.dk
“
I forhold
til tidligere er
det nye anlæg
state-of-the-art ”
Fredericia
centralrenseanlæg
fordi vandet bliver udnyttet bedre,
og fordi den nye osmoseproces
erstatter blødgøringsprocessen
med tilsætning af antiscalant.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Søren Hoffmann, sqh@kruger.dk
10

11
Katodisk beskyttelse
sikrer Langelandsbroen
Langelandsbroen er truet af
korrosion på betonpillernes
jernarmering, der er ved at ruste
væk. Løsningen på det problem er
etablering af et katodisk beskyttelsesanlæg,
der genopbygger
armeringen og beskytter den fra
nedbrydende klorid og kuldioxid.
Krüger Aquacare har med sin
store erfaring med den type
betonrenovering fået til opgave at
udføre beskyttelsen af Langelandsbroen.
Det er et omfattende
projekt til i alt 75 mio. kroner, som
indebærer montering af 8.000 m 2
anodenet på broens 20 pilleskafter.
Bropillernes ydre betonlag
fjernes, hvorefter jernarmeringen
bliver dækket med et anodenet.
Det tilsættes en svag strøm på 24
v, som skaber en kemisk reaktion,
der modvirker jernets nedbrydning.
Største projekt herhjemme
- Det er det største projekt, der
nogensinde er kørt herhjemme
med katodisk beskyttelse. Det
stiller store krav til den omhygge-
lighed, der skal til få det fungere
efter hensigten, siger Franck Villumsen,
der er Krügers projektingeniør
på brobeskyttelsen, som
strækker sig over fire år.
De øverste to meter af Langelandsbroen
blev allerede beskyttet
for et år siden. Da opdagede
man, at hele jernarmeringen er i
dårlig stand, og derfor bliver pillerne
nu totalrenoveret.
Flere broer står for tur
Katodisk beskyttelse er i mere end
20 år blevet udført i svømmehaller
efter samme princip, og de
seneste 15 år har Vejdirektoratet
eksperimenteret med det. Første
forsøg med en bro i fuld skala var
på Egernsundbroen i Sønderjylland,
som har dannet grundlag for
blåstemplingen af teknologien.
Det er nyt med katodisk beskyttelse
på en hel bro og over
så mange kvadratmeter som
Langelandsbroen, men det bliver
ikke sidste gang. Alle broer har
problemer med, at vind, vand og
vejsalt går ind i betonen og ruster
jernet væk. Faktisk står næsten
alle danske broer over vand foran
en lignende renovering. Det kommer
dog til at tage tid, da der ikke
er mange, som kan udføre
arbejdet, ligesom økonomien
også spiller ind.
Hvis du vil vide
mere, kontakt Franck
Villumsen,
frv@kruger.dk
Der er kontante og miljømæssige
fordele ved at køre forurenet
spildevand gennem en inddamper
og skille det rene vand fra. Det
har de oplevet hos Mekoprint A/S,
der har fået leveret to forskellige
inddampere af Krüger.
Den ene inddamper anvender
Mekoprint, der producerer
faconætsede tyndpladekomponenter,
til at køre
spildevand med
malingrester
igennem. Ved at
dampe vandet
fra og udskille
malingen mindsker
Mekoprint
koncentratet,
som skal til
deponi, til
en fjerdedel,
mens tre
fjerdedele
kan udledes
til kloaksystemet.
”Det giver os
den store fordel,
at vi sparer
tre ud af fire tankvognstransporter
med procesaffald. Det
er reelt vand, vi betaler for at få
bortskaffet, og det er der ingen
grund til,” siger Poul Christiansen,
teknisk manager i Mekoprint.
Mekoprint har desuden en
inddamper til spildevand med
indu­striensvand
Inddampning sparer
3 ud af 4 deponitransporter
tungmetaller, som stammer fra
ætsning i metal og rustfrit stål.
Efter at have været igennem
Mekoprints rensningsanlæg,
kører spildevandet gennem inddamperen
for at være sikker på at
overholde kravene til udledningen.
Herefter bliver 9/10 af vandet
genbrugt som skyllevand.
”Men det er
faktisk mere
rent, end det vand vi får ind i
hanen,” siger Poul Christiansen.
Hvis du vil vide mere, kontakt Finn
Skov Nielsen, fin@kruger.dk

SIDEN SIDST
On-line
styrings-
konference i Australien
I juni deltog Henrik Thomsen og Sune Neve fra Krüger A/S i konferencen
10th IWA Conference on Instrumentation, Control and Automation.
Konferencen blev afholdt i Cairns, i det tropiske nordøstlige
Australien.
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
DK-2860 Søborg
Tlf 39 69 02 22
kruger@kruger.dk
Klamsagervej 2-4
DK-8230 Åbyhøj
Tlf 87 46 33 00
aarhus@kruger.dk
Henrik
Thomsen
Inviteret gæstetaler
Henrik Thomsen var indbudt som
gæstetaler til at afholde en forelæsning
om on-line styring af renseanlæg.
Forelæsningen var arrangeret til
minde om afdøde Marinus Nielsen, der var en
af de tidligere ildsjæle bag STAR on-line styring.
Sune Neve, der til daglige befinder sig på Krügers
kontor i Aalborg, præsenterede en poster/plakat om
et af Krügers udviklingsprojekter, der ser nærmere på at anvende
vejrradarer i styringen af spildevandssystemer. Derudover var der flere
posters fra Krüger med på konferencen, bl.a. om samstyring og nitrifikationsrater.
Både præsentationer og posters fik god opmærksomhed,
og gav anledning til en række spændende diskussioner med de andre
deltagere.
Generelt bød konferencen på et spændende program, med interessante
præsentationer af den nyeste teknologi og viden inden for fagområdet.
Der er tale om det ypperligste forum inden for styringsteknologi og vi
fik flere gode ideer og nye kontakter med hjem.
Hvis du vil vide mere, kontakt Henrik Thomsen, hat@kruger.dk
Indkildevej 6 C
9210 Aalborg SØ
Tlf 98 18 93 00
aalborg@kruger.dk
Krüger Aquacare
Fabriksparken 50
DK-2600 Glostrup
Tlf 43 45 16 76
aquacare@kruger.dk
Se også www.kruger.dk for flere informationer om de forskellige løsninger og produkter.
ISTD successen fortsætter
Oprensning af forurenet jord
ved hjælp af ISTD – en teknologi,
hvor man opvarmer jorden med
varmelegemer – er blevet en stor
succes i Danmark.
Især fordi ISTD teknologien
kan fjerne >99% af forureningen
på forholdsvis kort
tid. Krüger har udført flere
oprensninger rundt om i
Danmark, bl.a. på Fyn og er
pt. i gang i Reerslev syd for
København.
Efter et par år i entreprenørbranchen
er Per
Ørskov vendt tilbage
til Krüger som chef
for vores afløbsaktiviteter
i Jylland.
Velkommen hjem!
Hvis du vil vide
mere, kontakt Per
Ørskov, pq@kruger.dk
Krüger Nyt udgives af Krüger A/S, der er et selskab i Veolia Water gruppen. Nyhedsbrevet sendes til Krügers kunder i Danmark.
Ansvarshavende redaktør: Terry Mah, administrerende direktør – tem@kruger.dk | Redaktør: Mette Friis-Andersen, kommunikationschef – mf@kruger.dk
Layout: Grafisk Link, Århus | Oplag: 2.500 stk.
ISTD teknologien kommer fra det
amerikanske firma TerraTherm og
Krüger fik i 2006 rettighederne til
ISTD teknologien i Danmark og
Sverige.
Men en ny aftale om eneforhandling
til teknologien betyder,
at Krüger nu også markedsfører
og udfører ISTD jordrens i Norge,
Finland, Polen, Holland, Belgien
og Italien.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Maiken Faurbye, maf@kruger.dk
per leder igen Krügers
afløbsprojekter i Jylland
grafisklink.dk