Reserveofficeren 2 / 2004 - HPRD - Hovedorganisationen for ...

Reserveofficersforeningen i Danmark • roid.dk • mail@roid.dk • april 2004 • nummer 2/2004 

RESERVEOFFICEREN 

Ledelse – hvad kan 

vi lære af hinanden? 

Vil du skænke 

en alternativ gave? 

Ny protektor

Hans Kongelige Højhed Prins Henriks 

hilsen i anledning af sin fratræden som 

protektor 

Jeg blev bedt om at overtage hvervet som protektor for 

Reserveofficersforeningen i Danmark i 1971 – et hverv jeg 

siden har bestridt med oprigtig glæde. 

I mine år som protektor har jeg haft fornøjelsen at uddele 

Reserveofficersforeningens Hæderstegn til mange, som har 

gjort en bemærkelsesværdig indsats for reserveofficerskorpset. 

Som far til to sønner, der begge værdsætter tjenesten som 

officerer, er det af stor betydning, at jeg har haft lejlighed til 

at følge med i, hvad der rører sig i Forsvaret. Virket som protektor 

har for mig været en vigtig indgang til Forsvaret, og jeg 

har ikke mindst gennem min deltagelse i Reserveofficersforeningens 

fødselsdag modtaget mange nyttige informationer 

fra de reserveofficerer, jeg har talt med. 

Der kommer imidlertid et tidspunkt, hvor det er naturligt 

at give stafetten videre. Hvervet som protektor for Reserveofficersforeningen 

er imidlertid ét af dem, jeg nødig ville 

opgive, hvis ikke jeg havde sikkerhed for, at der stod en kvalificeret 

afløser parat til at overtage denne stafet. 

Og det er jeg sikker på, at der gør. Min yngste søn, Prins Joachim, 

som med glæde har sagt ja til at blive ny protektor, har 

den store fordel selv at være aktiv reserveofficer, og han er 

derfor én af de mange, der på nærmeste hold kommer til at 

mærke omstillingen af Forsvaret til en ny tids krav med en 

større vægt på internationale operationer, end vi hidtil har 

set. 

Ud af omstillingerne vil naturligt vokse en ny reserveofficersprofil. 

Jeg har den største tiltro til, at det danske 

reserveofficerskorps med sit hidtidige engagement og sin 

store professionalisme vil vide at tilpasse sig udviklingen – til 

gavn for Danmarks forsvar. 

Med denne, min sidste hilsen som protektor, vil jeg bede 

Reserveofficersforeningens medlemmer tage godt imod Prins 

Joachim. 

RESERVEOFFICEREN 2/2004 3

Hans Kongelige Højhed Prins Joachims 

hilsen i anledning af sin tiltræden som 

protektor 

Jeg vil gerne udtrykke min glæde over at være blevet opfordret 

til at påtage mig hvervet som protektor for Reserveofficersforeningen 

i Danmark. Det krævede ikke mange overvejelser 

at sige ja. 

Når man som jeg er aktiv reserveofficer og har gennemført 

det traditionelle uddannelses- og tjenesteforløb fra sergentskole 

over løjtnantsskole,VUT I og afdelingskursus samt 

forrettet tjeneste som kampvognsdelingsfører og nu eskadronchef, 

så har man et særligt forhold til dén forening, der 

gennem mange år har været samlingspunkt for hele reserveofficerskorpset. 

Tjenesten som soldat giver så mange oplevelser, så meget 

rygstød og så meget kammeratskab, at man godt kunne 

ønske, at flere danske mænd og kvinder fik muligheden for at 

prøve den. 

Forsvaret er ikke bare Danmarks største arbejdsplads. Det 

er også en virksomhed,hvis særkende er,at den uddanner sine 

medarbejdere til at skabe fred i verden — i yderste konsekvens 

med liv og førlighed som indsats. 

Den omstrukturering, Forsvaret står over for, vil givetvis 

også berøre reserveofficererne.Det er vores pligt loyalt at forrette 

vores tjeneste i de funktioner, vi bestrider og kommer 

til at bestride, som vi har gjort det hidtil, og som det forventes 

af os. Det er det, vi er uddannet til. 

Jeg vil med forventning følge denne spændende udvikling 

og glæder mig oprigtigt til mit kommende virke som protektor 

for Reserveofficersforeningen i Danmark. 


YROT-weekend 

AF PREMIERLØJTNANT-R LARS SKJÆRRIS OLSEN 

6 RESERVEOFFICEREN 2/2004 

I weekenden 20.–21. marts dannede 

Team Danmarks bygninger på Vestereng 

i Århus rammen om et arrangement 

rettet imod den yngre del af ROID's 

medlemmer.Det skal jo ikke være nogen 

hemmelighed, at fremtiden tilhører de 

unge, hvorfor det er vigtigt at gøre 

opmærksom på,hvilke fordele og muligheder 

et medlemskab af ROID giver, når 

man er ung reserveofficer.Netop det var 

et af formålene med arrangementet, og 

måden det skulle gøres på var ved hjælp 

af en kombination af faglige, militære 

og sociale tiltag. 

Lørdagen startede med forskellige 

skydninger med pistol, efterhånden 

som de forskellige grupper fik fundet 

den rette afkørsel fra motorvejen. Det 

var ikke alle, der var lige velbevandrede 

udi pistolskydningens ædle kunst,hvorfor 

resultaterne spændte vidt, men 

modgang styrker jo som bekendt karakteren… 

Derudover bød dagen på oplæg 

om blandt andet YROT og sommerens 

tur med YROW til CIOR-kongressen i 

Wien samt mulighederne for at forrette 

tjeneste i udlandet – og en glimrende 

frokost, så man kunne få genopladet sin 

kampkraft inden eftermiddagens program. 

Fandt man kollegernes kommentarer 

under pistolskydningen lidt for provokerende, 

var der mulighed for kontant 

afregning i Sprækkebjerg Friluftscenters 

paintball-grusgrav. Tre omgange 

med capture-the-flag gav rig mulighed 

for at bevise, hvor langt de taktiske 

evner rakte. 

Et af hovedmålene ved arrangementet 

var at få ny input og idéer til, hvordan 

YROT/ROID i fremtiden bedre kan 

løse sine opgaver og skærpe sin profil i 

forhold til de yngre reserveofficerer 

samt engagere folk i dette arbejde. For 

at få tænkt nogle tanker omring dette 

var der planlagt et gruppearbejde, hvor 

deltagerne fik mulighed for at give deres 

besyv med angående blandt andet 

YROT's profil, den fremtidige styring og 

YROT Nyhedsbrev. Det udmøntede sig i 

nogle gode oplæg, hvor en masse idéer 

kom frem. Blandt andet var der bred 

enighed om, at introarrangementet var 

et eksempel til efterfølgelse netop for 

at øge interessen omkring ROID's aktiviteter 

både specifikt for de yngre og i 

bredere forstand. 

Dagen blev afsluttet med en middag, 

hvor resultatet af eftermiddagens konkurrence 

i afstandsbedømmelse blev 

afsløret – det var temmelig diset, hvilket 

kan have haft betydning for resultatet… 

Et af middagens mere eksotiske 

indslag var »ølsmagning.« Flere er 

sikkert af den mening,at »man skal sgu' 

da ikke smage på øl – det skal drikkes«, 

men sådanne tanker blev ganske gjort 

til skamme. Premierløjtnant-R Rune 

Jessen, der til daglig har sin gang på 

Carlsberg, havde taget et bredt sortiment 

af bryggeriets kendte og ukendte 

produkter med og leverede et imponerende 

foredrag om de forskellige typers 

karakteristika og smagsforskelle. Ikke 

bare artiklens forfatter, men også 

mange andre fik et ganske andet syn på 

øllen og dens indtagelse efter den 

seance. En stor tak til Rune for indsatsen. 

Søndagen, der foregik på SOK, stod 

primært i oplæggenes tegn, hvor blandt 

andet kaptajn-R Martin Simonsen, EO 

Koordinatorer 

• Kontaktperson til bestyrelsen: Katrine Vasegaard, 

kvasegaard@hotmail.com. 

• Økonomiansvarlig: Line Juul Bay, sailorbay@hotmail.com. 

• Nyhedsbrev: Ann-Christina Salquist, salquist@salquist.dk. 

• Koordinator af »informationskampagne med ROID«: Andreas Glud, 

thizox@hotmail.com. 

• Indkvartering-i-udlandet-koordinator: Morten Stauenberg Petersen, 

stauen@aub.dk. 

• Koordinator af information om stillinger og international tjeneste: 

Mogens Holm, vespa_holm@mail.tele.dk.

fra DANCON/IRAK hold 2, på bedste vis 

fortalte om nogle af sine oplevelser 

under udsendelsen. Han kunne blandt 

andet fortælle om efterretningsarbejdet 

i forbindelse med anholdelsen af 

Saddams tidligere bøddel »Store 

Hånd«, som flere sikkert kan huske fra 

nyhederne. Derudover var der præsentation 

af mulighederne for at dyrke 

faldskærmsudspring og dykning i rammerne 

af ROID, et foredrag om mulighederne 

for at få merit for sin tid i Forsvaret 

i forbindelse med optagelse på en 

videregående uddannelse, et oplæg om 

TUK-udvalgets arbejde samt et om 

ROID's opbygning og kurser i udlandet. 

Alt i alt var det et veltilrettelagt 

arrangement,der i høj grad formåede at 

vise de fremmødte, hvilke muligheder 

ROID/YROT kan byde på. Forhåbentlig 

får vi flere af den slags.Stor ros til arrangørerne, 

der havde lagt en omfattende 

indsats i at få weekenden til at forløbe 

så succesrigt som muligt – hvilket lykkedes! 

YROT 

YROT er en underafdeling til ROID, som forsøger at varetage de unge 

reserveofficerers interesser, og som arrangerer både militærrelevante og 

civile arrangementer. Gennem YROT Nyhedsbrev har du mulighed for at 

følge med i mulighederne for indkommandering, militære kurser, dykkerkurser, 

faldskærmskurser og meget andet godt. Er du interesseret i at modtage 

YROT Nyhedsbrev, skal du tilmelde dig på yrot@roid.dk.Indsend navn, 

adresse, telefonnummer og designeringsfunktion – så modtager du YROT 

Nyhedsbrev hver den 1. i måneden. Vi glæder os til at høre fra dig – og du 

kan godt glæde dig til at høre fra os – der er mange gode tilbud. 

Faldskærmskursus 

ROID arrangerer for tredje år i træk faldskærmskursus ved 

Paracentrum Texel i Holland. Turen bliver gennemført i perioden 

lørdag den 26. juni – torsdag den 1. juli. 

Transport til Texel foregår i Forsvarets køretøjer. Kurset er 

tidligere beskrevet i Reserveofficeren (5/2002 og 4/2003). 

Der er plads til 18 personer på turen, og tilmelding foregår 

efter først-til-mølle-princippet. 

Kursus indeholder i alt otte spring, men allerede efter det 

femte godkendte spring får du udstedt dit certifikat,og så kan 

du pryde dig med den hollandske faldskærmsvinge i enten 

stof eller metal. 

Ud over et normalt helbred kræver det ingen særlige forudsætninger 

at deltage. Dog skal du være opmærksom på, at 

en landing med rund skærm kan være ret barsk. 

Der tages forbehold for dårlig vejr. Resterende spring kan 

afvikles på et senere tidspunkt. 

Der er også mulighed for AFF-uddannelse. Kontakt os, hvis 

du vil høre mere om den. 

Bindende tilmelding via email: holland2004@kompres.dk 

senest 1. maj 2004. 

Priser per person Rund Firkantet 

skærm skærm 

Static line-kursus inklusive otte spring 315 ¤ 395 ¤ 

Hotel i fem nætter inklusive morgenmad 130 ¤ 130 ¤ 

I alt 445 ¤ 525 ¤ 

Kontaktpersoner: kaptajn-R Anders Johansen, 

anders.johansen@ecolab.com, premierløjtnant-R Peter Klitz, 

peterklitz@ofir.dk, premierløjtnant-R Jacob Pries-Hansen, 

jacob@kompres.dk. 


OGANMELDELSE 

SSSSllllaaaaggggeeeetttt oooommmm VVVVeeeesssstttteeeeuuuurrrrooooppppaaaa 

– Luftkrig, Strategi og Politik i sommeren 1940 

ANMELDT AF MAJOR-R BENGT LAIER 

Sverige har en stribe gode militærskribenter. 

Sidst blev Marco Smedbergs 

Militær ledelse anmeldt her i bladet 

(i nummer 2/2003). Nu har hans landsmand 

Michael Tamelander skrevet en 

glimrende bog om det tyske angreb på 

Frankrig i 1940 og det følgende dramatiske 

luftslag om England. 

Tamelander går grundig til værks og 

starter med de tyske krigsforberedelser 

i skyggen af Versailles-traktaten med 

opbygningen af det tyske flyvevåben 

(Luftwaffe). Takket være Herman 

Görings magtposition som den næstmægtigste 

mand i Riget og chef for Luftwaffe 

flød bevillingerne rigeligt til 

oprustning af flyvevåbnet. Fra 1933 til 

1938 steg antallet af beskæftigede i 

flyindustrien i Tyskland fra 4.000 til 

204.000! Det stærkeste tyske jagerkort 

– Messerschmidt 109 (Bf 109) – nåede 

at blive fremstillet i 33.000 eksemplarer 

frem til 1945. 

Bogen forklarer, hvordan fundamentet 

for englændernes sejrrige udgang af 

slaget om England blev delvis lagt gennem 

udbygningen af jagervåbnet i trediverne 

særligt med jagerne Hurricane 

og den fremragende Spitfire. Derimod 

savner man oplysninger om den tilsvarende 

oprustning eller mangel på 

samme i Frankrig på flysiden. 

Lynkrigen i vest 

Tyskernes succes i lynkrigen i Frankrig 

er selv så mange år efter deprimerende 

læsning. Det handler om, hvor dårligt 

forberedte de allierede var materielt, 

taktisk og psykologisk. Det var en 

fortvivlet forsvarskamp, hvor næsten 

alt gik galt. Tamelander beskriver de 

forhandlinger,som Churchill førte for at 

holde franskmændene til ilden, også 

da alt efterhånden så helt håbløst ud. 

Holland overgav sig efter 6 dages 

kampe, og Belgien på et uheldigt tidspunkt, 

hvor det betød en åbning i fronten 

mod nord. 

Luftkampene over Frankrig stillede 

umenneskeligt hårde krav til piloterne, 

som næsten uden pauser måtte flyve 

fra nye flyvepladser under forskydningen 

længere og længere bagud. Kon- 


stant mangel på søvn gav stress.Sergent 

Allard i eskadrille 85 faldt i søvn, mens 

han stadig var i luften. Han vågnede 

først, da hans kammerater vækkede 

ham ved at råbe i radioen. Da han landede, 

faldt han igen i søvn og sov så 

tungt,at jordpersonellet troede,han var 

død. Han måtte bæres fra flyet. Han sov 

i 40 timer og overførtes til sygehuset, 

før han til sidst vågnede. 

Da slaget i realiteten var tabt, fulgte 

den mirakuløse redning af det engelske 

ekspeditionskorps (BEF) fra Dunkerque. 

Churchill havde sagt, at det ville være 

flot,hvis man fik 100.000 mand ud.Men 

det lykkedes faktisk at redde 338.000 

mand, heraf 224.000 englændere. For 

tyskerne tøvede besynderligt nok med 

at afskære den sammentrængte styrke 

med deres panserdivisioner. Et heroisk 

nærforsvar af engelske og franske styrker 

støttet af RAF's jagere med store tab 

gav tid til en evakuering, og en ufattelig 

mobilisering af bogstavelig talt alt, 

der kunne flyde, blev sat ind for at overføre 

styrkerne til England. Men al tung 

udrustning gik tabt. 

Der er knyttet flere myter til, hvorfor 

tyskerne tøvede. Var det fordi Hitler 

håbede på at få en separatfred med England 

eller hans frygt for at miste sine 

panserenheder på et tidspunkt, hvor 

han ikke vidste,at Frankrig reelt var nedkæmpet? 

Eller var det fordi, den altid 

selvovervurderende Göring garanterede, 

at nedkæmpelsen af BEF kun var 

en sag for hans Luftwaffe? 

Tamelander gør op med disse myter 

og argumenterer for, at det alene var 

operative hensyn,der afgjorde sagen for 

Hitler. 

Slaget om England 

»Aldrig tidligere i krigshistorien har så 

mange haft så få at takke for så meget.«* 

RAF havde indhentet dyrekøbte erfaringer 

under lynkrigen i Frankrig. Og 

i begyndelsen gik det også dårligt, da 

Tyskland indledte omfattende bombetogter 

mod Sydengland for at besejre 

England psykologisk og forberede den 

planlagte landgang: »Operation Seelöwe«. 

* Churchills berømte tale til den britiske nation om de britiske jagerpiloters indsats i Slaget om England. 

Humøret vender 

tilbage, når man læser om RAF's stigende 

succes i luftkampene og de stadig 

større tyske tab. Når det ikke lykkedes 

for Luftwaffe at nedkæmpe RAF, 

skyldtes det igen en af Görings fatale 

operative fejltagelser ved at vælge at 

bombe London (gennem »Blitzen«) i 

stedet for at nedkæmpe luftforsvaret i 

Sydengland. Men også det ny radarforsvar 

og visuel luftmeldetjeneste kombineret 

med et effektivt kampledelsessystem 

gjorde, at RAF så at sige kunne 

være på pletten ved hvert angreb. I luftkampene 

havde RAF også fordelen af de 

tyske bomberes svigtende jagerbeskyttelse, 

fordi aktionsradius var i de engelske 

jageres favør. 

Som bekendt udeblev tysk landgang 

i England. Uden total luftoverlegenhed 

og over for truslen fra den langt stærkere 

Royal Navy turde Hitler ikke iværksætte 

operation »Seelöwe«. 

Bogen har enkelte skønhedspletter 

ved oversættelsen af militære termer. 

Den danske oversætter har valgt at 

bibeholde de svenske oversættelser af 

alle engelske enhedsbetegnelser. Som 

eksempel oversættes squadron til division, 

hvor vi på dansk er vant til eskadrille. 

De tyske betegnelser er til gengæld 

bevaret på originalsproget. 

Når de to tyske chefer Kesselring og 

Sperrle omtales som »dygtige befalingsmænd«, 

er det noget af en underdrivelse. 

De var på det tidspunkt begge 

generaler i Luftwaffe. 

Som de fleste af den type bøger har 

forfatteren livet sproget op med fyndige 

overskrifter. Sommetider lidt for 

poppede til en bog af den klasse: »Vi er 

i finalen, og det bliver hjemmekamp« 

(om optakten til Slaget om England). 

På den positive side tæller et omfattende 

noteapparat for den, der vil gå i 

dybden og et instruktivt kortmateriale. 

Michael Tamelander: Slaget om Vesteuropa, 

Aschehoug 2003, 480 sider, 

ill. ISBN 87111161110.

Vil du skænke en 

alternativ gave? 

AF PREMIERLØJTNANT-R ANN-CHRISTINA H. SALQUIST 

Fra de kongelige stalde på Christiansborg Slot med kongelig beslagsmed A. Schou Sørensen i 

arbejde. Olie på lærred, 54 x 65 cm, privateje. 

Thomas Otte Stensager har gennem de 

sidste par år løst forskellige portrætteringsopgaver 

for personer med tilknytning 

til Forsvaret,da han med sin uddannelse 

som klassisk naturalistisk kunstmaler 

forstår at fastholde øjeblikket på 

en meget levende måde. 

Han er uddannet gennem studier 

både herhjemme og i Italien, hvor han 

har tillært sig kunsten at blande kunstens 

arv og historie med en viden om 

anatomi, kompositioner, symboler og 

filosofi. En vigtig del af »grammatikken« 

i maleriet er tegneoplevelsen,hvor 

han gradvist opbygger billedet mod det 

levende og forståelsen af selve maleriet. 

For Thomas Otte Stensager er den vigtigste 

del af hans arbejde kontrollen og 

koordinationen mellem hænder og 

øjne, når han maler. 

At fastholde og anvende baggrunden 

for det klassiske naturalistiske oliemaleri 

ser han som en af de væsentligste 

opgaver, når han maler. Denne form for 

oliemaleri bygger på en særlig tradition, 

som er præget af både dansk og europæisk 

malerkunst. Hvad der er af stor 

betydning for resultatet af maleriet, er 

de håndværksmæssige færdigheder, 

såsom kendskab til og anvendelse af de 

givne materialer og teknikker. Det 

ønskede resultat arbejder han langsomt 

frem i mod, mens han tager hensyn til 

motivet, motivets symboler og indhold. 

Alt i alt, er det for Thomas vigtigt, at der 

er sammenhæng mellem alle tingene – 

kunsten, kunnen og motivet. 

Gennem de senere år, hvor han har 

portrætteret flere personer med tilknytning 

til Forsvaret, hvor adskillige 

våben, uniformer og flere af Forsvarets 

mange symboler er indgået, har han 

ligeledes styrket sin viden og interesse 

om våbnenes og uniformernes historie 

– og er derfor samtidig aktivt medlem 

af Våbenhistorisk Selskab. 

Det kunstneriske udtryk i naturalistisk 

malerkunst kræver studier og 

viden om naturen og livet. Det betyder, 

at kunstneren forstår at gengive motivet, 

så billedet efterlader betragteren 

med et »realistisk« indtryk af motivets 

karakterer og muligheder,men samtidig 

bliver billedet en »illusion« og ikke et 

statisk gengivet billede. Det naturalistiske 

oliemaleri er for Thomas Otte 

Stensager langtfra en præcis gengivelse 

af et kort sekund, men et billede, hvor 

beskueren for bliver efterladt med 

ideen om, at når man vender sig om, så 

ændrer billedet udseende. 

Thomas Stensager har gennem de 

senere år portrætteret flere af Forsvarets 

ansatte og ønsker at give reserveofficererne 

muligheden for at få lavet 

en anderledes og personlig gave, så hvis 

du er blevet fanget et oliemaleriets liv, 

kan han kontaktes på 

stensager@mail.dk / 

http://www.pittura.dk. 

Skydeskive for dyrlæge Lennart Svane, 21. 

august 2001. Olie på træ, Ø 60 cm, Det 

Kongelige Skydeselskab, Helsingør. 

Forsiden 

Afsløring i 2000 hos Gardehusarregimentet 

af maleri af oberst, kammerherre 

Holger Olsen. Olie på 

lærred, 76 x 93 cm. 


Ændringer ved 

Foreningens sekretariat 

AF OBERSTLØJTNANT-R PETER HENRIK LYNARD, SEKRETARIATSCHEF 

I forbindelse med bestyrelsens ønske om tilpasse sekretariatets 

bemanding i forhold til de fremadrettede økonomiske 

muligheder er Sekretær Kirsten Rolander og Bogholder 

Merete Vermehren fratrådt Reserveofficersforeningen med 

virkning fra den 15. marts 2004. 

Foreningen vil gerne her udtrykke stor tak for en solid og 

loyal indsats både i forhold til bestyrelse, kredse og medlemmer. 

Fra den 15. marts 2004 har sekretariatet fået et nyt ansigt 

og ny telefonstemme, idet Foreningen har ansat Ann Christina 

Dalsgaard som sekretær. 

Ann Christina Dalsgaard er 34 år og har senest været ansat 

i Empathy Systems Aps. 

I forbindelse med ovennævnte ændringer har sekretariatet 

samtidig tilpasset den daglige åbnings- og telefontid til mandag 

til fredag fra kl. 0900 til kl. 1400. 

CIOR's Defence and Security Commission 

arrangerer et CIOR-symposium i 

Wien fredag–lørdag 30.–31. juli som en 

del af årets CIOR-kongres. Det er således 

muligt at deltage alene i symposiet, 

hvis titel er International Military Operations 

and the Reservist. 

Prominente militære og civile talere 

vil briefe om anvendelsen af reserven i 


internationale operationer. Som tilfældet 

er med symposier, vil det også være 

muligt selv at give sin mening til kende, 

og et panel af key speakers vil besvare 

spørgsmål fra salen. 

Symposiet er det første af sin art og 

repræsenterer en fornyelse i CIOR. 

Dette første symposium forventes at 

blive kongressens hovedattraktion, og 

Nedskæringerne har 

også ramt sekretariatet 

AF KIRSTEN ROLANDER OG MERETE VERMEHREN 

Når bladets læsere modtager denne udgave af Reserveofficeren, 

er vi fratrådt i Reserveofficersforeningens sekretariat. 

I vores ansættelsesperioder har vi haft en meget stor kontakt 

og berøringsflade spændende fra det enkelte medlem til 

bestyrelse og kredse, regimenter, faglige organisationer og 

operative kommandoer til Forsvarskommandoen.Alle steder, 

hvor vi har søgt eller ydet støtte og service, er vi blevet mødt 

med åbenhed og hjælpsomhed. Vi vil derfor her takke alle 

medarbejdere og samarbejdspartnere for mange års godt 

samarbejde. Det har været udfordrende og spændende for os 

begge. 

Selv om det er svære tider i Foreningen med medlemsnedgang 

med videre, er det ikke en synkende skude, vi forlader, 

men en velfungerende faglig organisation.Vi ønsker Reserveofficersforeningen 

god vind fremover. 

CIOR-symposium i Wien 

AF OBERSTLØJTNANT-R AXEL G. KRISTIANSEN, FORMAND FOR CIOR'S DEFENCE AND SECURITY COMMISSION 

Femkamp 

AF PREMIERLØJTNANT-R ESBEN BUHL 

Femkamp, er det ikke noget med heste 

og sådan …? 

Nej! CIOR-femkamp består af pistolog 

geværskydning, forhindringsbane og 

svømmeforhindringsbane samt et langt 

orienteringsløb. Man er sammen i grupper 

a tre mand/kvinder, og det er holdets 

samlede score, eller sidste mand 

over stregen, der tæller. 

Målet med årets træning er at vinde 

den årlige landskamp mod Norge samt 

at forsvare vores gode resultater fra 

Holland sidste år. Årets vært er Østrig, 

hvor Wiener Neustadt vil danne ramme 

om konkurrencen. Så lidt bakketræning 

slipper man nok ikke for …! 

Hvis du/I skulle havde lyst til at træne 

med eller kæmpe for en plads,er det om 

foreningen opfordrer medlemmerne til 

at lægge vejen forbi Wien, hvor kongresarrangørerne 

har lagt et enormt 

arbejde i at præsentere byen og en 

spændende CIOR-kongres. 

Pris for deltagelse i Symposiet er 

150 ¤, mens deltagelse i hele kongressen 

koster 580 ¤. Se det fulde program 

på http://www.cior.oeog.at. 

at kontakte os og komme med på nogle 

af vores træningssamlinger (se aktivitetsoversigten 

på ROID's hjemmeside). 

Kontakt premierløjtnant-R Steen Vittrup 

(☎ 3537 8482) eller læs mere på 

http://roid.dk/x/en/viewitem/t/161/.

Patruljekonkurrencer 

2004 – udtagelse 

Feltsport afholder udtagelse til patruljekonkurrencer 

2004 den 23.–24. april i 

Nordsjælland med Høvelte Kaserne 

som udgangspunkt. Fremmøde og indregistrering 

fredag den 23. april kl. 

1900–2000 i gymnastiksalen på 

Høvelte Kaserne.Afslutning kl.1400 lørdag 

den 24.april.Den bedste patrulje vil 

blive sendt til Nordisk Feltsport i juni 

samt få tilbud om deltagelse i yderligere 

en patruljekonkurrence senere på året. 

Herefter vil de næste pladser efter 

placering blive tilbudt deltagelse i internationale 

patruljekonkurrencer i efteråret. 

Under udtagelsen vil opgaverne, som 

skal løses, lægge vægt på grundlæggende 

militære færdigheder samt 

patruljernes evne til at samarbejde 

effektivt. Disciplinerne i udtagelsen vil 

være: 

PADI – Open Water 

Diver-kursus 

Har du mod på at komme ud på dybere vand, så får du nu 

chancen gennem ROID! 

Cooldivers tilbyder ROID-medlemmer mulighed for at tage 

et PADI-certifikatet i København til en meget favorabel pris. 

Der vil være maksimalt fire kursister på et hold. Under 

kurset kommer du til at deltage i teorilektioner, bassin- og 

åbentvandsdykning under ledelse af en instruktør. Normalt 

fordeler lektionerne sig over tre teori- og pool-sessioner og 

to dage med to dyk i åbent vand. 

Samlet pris bliver 3.000 kr. per deltager. 

Derforuden er der mulighed for et prøvedyk for 100 kr. 

Planlagt forløb for kursus: 

• Orientering med høj grad af kompleksitet 

både som O-løb og som 

march i uniform med rygsæk. 

• Kortlæsning, afstandsbedømmelse 

og håndgranatkast. 

• Skydning med gevær og pistol. 

• Test af taktisk viden og forståelse. 

• Førstehjælp. 

• Forhindringsbane. 

Udtagelsen afvikles som ét langt forløb 

over cirka 18 timer, hvor patruljerne 

selv disponerer over for eksempel hvil, 

pauser, forplejning, eventuel søvn med 

mere. Patruljen vil samtidig skulle forholde 

sig til indlagte tidsvinduer samt 

enkelte cut-off-tider. 

Udtagelsen skal ikke betragtes som 

en patruljekonkurrence i sig selv,men er 

designet til at udtage de patruljer, der 

har mest potentiale til at skabe top- 

resultater i en national eller international 

patruljekonkurrence. 

Efter tilmelding modtager den 

enkelte en direkte invitation til udtagelsen 

med alle praktiske informationer. 

Du kan tilmelde dig som enkeltperson 

eller sammen med to andre, hvis i allerede 

har et hold. Hvis du ikke er på et 

hold,vil du blive sat sammen med andre 

til et hold. Yderligere oplysninger 

omkring konkurrencen vil i slutningen 

af marts måned blive lagt ud på 

http://www.feltsport.dk og 

http://roid.dk. 

Hvis du allerede nu vil tilmelde dig, 

skal det gøres til Morten Dohrmann 

Hansen på mh@q-courage.dk. 

Oversigt over relevante patruljekonkurrencer 

i 2004 tilgår senere. 

Dato og tid Indhold 

27. april kl. 18–22 Introaften med prøvedyk 

(ikke obligatorisk) 

29. april kl. 18–22 Bassindykning 

4. maj kl. 18–22 Teorilektioner 

6. maj kl. 18–22 Bassindykning 

8.–9. maj Åbentvandsdykning 

Ved flere hold vil der være mulighed for andre ugedage med 

hensyn til undervisningen. 

Flere oplysninger kan findes på http://www.cooldiver.dk. 

Svar venligst hurtigst muligt. 

Kontaktpersoner til dykning:Henning Dahl,☎ 2228 0928 (M) 

3645 4087 (P) / woodland_troll@yahoo.dk, Michael Folmer 

Hansen,☎ 3321 9093 / michael@cooldiver.com. 


CIOR reorganiserer 

AF MAJOR-R PEDER JON ANDERSEN, CIOR-VICEPRÆSIDENT / pejay@pc.dk 

På CIOR's Mid Winter Meeting 2003 

afsluttede Strategic Sub-Commitee sit 

arbejde ledet af stabslæge-2-R Bent 

Christensen. Bent Christensen præsenterede 

de mange tanker og forslag til at 

øge effektiviteten i CIOR samt slanke 

organisationen. 

Dette var en konsekvens af kravet om 

effektivisering af CIOR samt det glædelige, 

at mange PfP-lande er blevet associeret 

til CIOR, og at mange af disse 

lande snart indtræder i NATO. De kan 

dermed opnå fuldt medlemskab af 

CIOR, hvilket vil betyde en væsentlig 

udvidelse af CIOR. 

Som i alle internationale forhandlinger 

er der mange interesser og særinteresser, 

som bringes frem, og såvel 

arbejdsgruppen arbejde som det efterfølgende 

arbejde i CIOR's Executive 

Committee viste klart dette. Derfor var 

det meget positivt, at alle lande 

enstemmigt kunne vedtage CIOR's ny 

Constitution og Bylaws på Mid Winter 

Meeting 2004.De mange ny tiltag søges 

beskrevet nedenfor. 

Ønsker du en uddybning, er du velkommen 

til at kontakte overtegnede 

eller CIOR-delegationen – vores adresser 

finder du på ROID's hjemmeside. 

CIOR Summer Congress reduceres til 

fem dage, og de orienterende aktiviteter 

er reduceret. Der indlægges et todages 

symposium, som er åbent for alle 

interessenter af reserven. Dette for at 

fokusere på udvalgte emner og give 

mulighed for, at disse udbredes til en 

større gruppe end blot kongresdeltagerne. 

Symposiet består af indlæg fra eksperter 

og ledere på området samt af 

workshops blandt deltagerne. Det 

første symposium afholdes i Wien den 

30.–31. juli. Se blandt andet annonce- 


ring på http://www.cior2004.oeog.at, 

hvor du også finder informationer om 

CIOR Summer Congress. 

CIOR Mid Winter Meeting er tidsmæssigt 

reduceret under fastholdes af 

mødetiden og indeholder fremover de 

fleste mødetimer i CIOR's komiteer. 

Forårsmødet og efterårsmødet, der 

de senere år har været intensiveret, 

reduceres til møder mellem CIOR's 

præsident og formændene for de 

enkelte komiteer. 

CIORs organisation tilpasses 

til denne struktur 

Ændringer giver præsidentskabet den 

direkte ledelse af alle komiteer, og som 

det ses, oprettes fire ny komiteer (PfP, 

Seminar, Language Academy og YROW), 

der hidtil været subkomiteer. 

I de fem komiteer Defence and Security, 

CIMIC, Military, Legal og Public 

Affairs har hvert medlemsland fremover 

én plads mod tidligere åben adgang.Det 

er især her reduktionerne sker,og antallet 

af delegerede i de fire ny komiteer er 

begrænset til fem (otte i PfP). 

Det betyder, at den samlede CIORorganisation 

med de nuværende 18 

medlemslande og 13 associerede lande 

rummer højst 170 delegerede, hvilket 

svarer til knap en halvering. 

Det var fra dansk side klart ønsket, at 

antallet af delegerede i de fem »gamle« 

komiteer blev begrænset yderligere, da 

vi ikke ser behovet for at alle lande er 

repræsenteret i alle komitteer – det er 

vi jo i Council (det tidligere Executive 

Committee). Der var almindeligt flertal 

for dette, men desværre ikke det krævede 

flertal på 75 %. 

En anden organisatorisk ændring er, 

at formænd og sekretærer for de 

enkelte komiteer vælges af Council mod 

tidligere ved en valgproces i komiteen. 

Det betyder også, at Council har ansvar 

for formand og sekretær. Dermed 

ophører den »traditionelle karriere« i 

kommiteerne og der gives mulighed for 

at udpege på tværs af CIOR. 

Den danske delegation har gennem 

en årrække allerede være tilpasset 

denne organisation, og vi har uanset 

denne lille delegation ydet en god og 

respekteret indsats. Dette vil og skal vi 

naturligvis fortsætte med,og det er min 

vurdering, at vi i den ny organisation 

fortsat kan yde gode bidrag samt nyde 

godt af den slankere og mere effektive 

organisation. 

Danmark skal fortsat være kendt for 

at deltage engageret og produktivt 

samt at være afgørende repræsenteret. 

Derfor er det også glædeligt, at 

oberstløjtnant-R Axel G. Kristiansen 

gennem sit formandskab for DEFSEC 

står i spidsen for CIOR's første symposium 

denne sommer. 

Jeg tror, at CIOR med baggrund i Bent 

Christensens og Strategic Committes 

gode forarbejde implementerer en ny 

organisation, som giver CIOR ny luft og 

fortsat berettigelse, og samtidig giver 

plads til vores kolleger i de ny NATOmedlemslande. 

Uanset der bliver færre delegerede til 

at udføre arbejdet, mindskes også 

antallet af uproduktive delegerede,som 

desværre har præget dele af CIOR. Det 

er arbejdet mellem møderne, der skaber 

resultaterne. 

CIOR's sommerkongres er naturligvis 

fortsat åben for alle reserveofficerer, 

men har du ikke mulighed for at deltage 

i hele kongressen, er CIOR Symposium 

en ny og god mulighed for at opleve og 

deltage i det internationale samarbejde 

med kolleger fra de mange medlemslande 

i Confédération Interalliée des 

Officiers de Réserve.

Nordisk konkurrence 

i Mikkeli, Finland 2003 

AF PREMIERLØJTNANT-R ESBEN BUHL RASMUSSEN 

Fra patruljekonkurrencen i Finland 2003: kaptajn-R Lars Krog-Jensen, premierløjtnant-R Bjørn 

H. Madsen og premierløjtnant-R Kristian Foss. 

Velkommen til Finland, vi er lige landet 

med flyet fra København, vores bagage 

og geværer er kommet gennem tolden. 

Vi står syv reserveofficerer og kigger lidt 

undrende på de to små Renault Clio, 

som er blevet bestilt hjemmefra. Efter 

at otte geværer og folks habengut til en 

uges tid er pakket ned i de små biler, 

sidder folk meget tæt og klemt, da vi 

fortsætter mod nord. Vi er på vej til 

Mikkeli, hvor der er træningslejr, inden 

Nordisk Feltsportskonkurrence starter i 

weekenden samme sted. 

Tirsdag morgen er vi efter en morgendukkert 

og morgenmad klar til dagens 

træning. 

Tid til indskydning af geværerne. 

Geværet er et kal .22 biatlon gevær, det 

samme der bruges i skiskydningskonkurrencer, 

lækkert våben der på ingen 

måde giver knubs som gevær M/75. 

Efter endt indskydning er det ud i de 

store finske skove iført kort, kompas og 

myggebalsam. Det er svært at komme 

fra det danske terræn til et stenet og 

bakket Finland.En trøst,når man står og 

ligner et spørgsmålstegn,er dog at skovbunden 

er tilsået med blåbær, så når 

man nu alligevel er faret vild, kan man 

jo lige så godt få det bedste ud af det … 

Efter et par timer i skoven er alle tilbage, 

og vi kører tilbage til huset. Folk klæder 

om, ifører sig håndklæde og napper en 

kølig Lapin Kulta fra køleskabet, og så er 

det saunatid. Saunaen ligger helt ned til 

vandet og har en badebro direkte ud i 

søen, så når det bliver for varmt, hopper 

man bare i søen. Aftenerne går med at 

kigge på individuelle vejvalg på dagens 

O-løb, brætspil og brødbagning. 

De næste dage bliver træningen 

intensiveret gradvist, og torsdag aften 

rykker vi ind på kasernen i Mikkeli. 

Fredag går med officiel træning, og 

om aftenen er der parade inde i Mikkeli, 

ordrerne gives naturligvis på finsk, hvilket 

ikke gør den i forvejen lidt rustne 

eksercits bedre. Efter en fin middag på 

en gammel familierestaurant slutter 

aftenen ved 23-tiden, hvor busserne 

kører tilbage til kasernen. 

Lørdag morgen starter konkurrencen, 

man tager afsted i små patruljer a fire 

(Danmark, Sverige, Norge og Finland), 

min patrulje bestod af folk der havde 

været med i cirka 10 år, så jeg måtte jo 

bare følge med, det bedste jeg havde 

lært. Skydningen foregik med fire stationer. 

Ved hver station fik man besked 

på, hvor mange patroner der skulle i 

hvert magasin, samt hvilke mål og hvilken 

skydestilling der skulle anvendes. 

Målet stod på 25–75 m afstand, og 

størrelsen varierer fra bunden af en 

plastikkop til en A5-kuvert. Alle skiver 

skulle træffes for at åbne dem, og derefter 

fordeles resten af patronerne 

bedst muligt. 

Kortlæsning siger sig selv,man har 28 

minutter til at prikke de 10 punkter i terrænet 

ind på kortet, jo mere præcist 

man rammer, des færre strafpoint får 

man. Dagens sidste disciplin var O-løb, 

hvor alle arbejdede hårdt, nogle dog 

med mere klogskab og erfaring end 

andre, hvilket afspejlede sig i tiderne. 

Om aften var der præmieoverrækkelse, 

hvor Ulrik Staugaard fik en flot 

femteplads, efter fire finner. Så var der 

middag i officersmessen, busserne 

kørte hjem klokken 2300. Enkelte busser 

blev dog omdirigeret til Mikkeli centrum, 

da vi blev smidt ud af messen. 

Efter noget, der føltes som en times 

søvn, var det op igen. Efter en morgenmad 

bestående af noget, der bedst kan 

betegnes som pizza med ost og skinke, 

var vi klar til dagens stafet. 

Stafetten forgår i hold af tre. Målene 

er som i skiskydning faldmål. Størrelsen 

er 4,5 cm i liggende og 11 cm i stående, 

der skydes på 50 m. Finnerne satte sig 

hurtigt på første- og andenpladsen, 

men formåede hele tiden at gøre det 

spændende, da deres skydninger var 

temmelig ustabile. Træffer man ikke de 

fem mål, er der strafrunder a 300 m per 

forbier. Men selvom finnerne i et 

tilfælde fik 1500 m ekstra, løb de så 

stærkt,at de også denne dag kunne tage 

førstepladsen. Det danske favorithold 

var tæt på andenpladsen,men nerverne, 

svenskerne og en official ville det anderledes, 

så de endte på 4. plads. 


Fremtidens slavehær? 

AF KAPTAJN-R KRISTIAN KJELDSEN, GARDEHUSARREGIMENTET, CAND.POLIT., PHD 

»Hvorfor skal vi blive ved med at straffe 

unge drenge, hvis eneste forbrydelse er, 

at de er blevet 18 år«. 

Sådan argumenterer en række unge 

politikere fra Socialdemokraterne og 

Det Konservative Folkeparti imod bevarelsen 

af værnepligten i en kommentar 

til det kommende forsvarsforlig (Politiken 

fredag den 5. marts). De har samtidig 

taget initiativ til »Foreningen til 

afskaffelse af slaveriet«,som de benævner 

den værnepligt, som hidtil har 

udgjort en af hovedhjørnestenene i den 

danske hær.Denne holdning til militærtjeneste 

understreger de massive 

rekrutteringsproblemer, som Forsvaret 

vil komme til at stå overfor i de kommende 

år. Også selvom »slaveriet« ikke 

helt ophæves i det ny forsvarsforlig. 

Netop spørgsmålet om rekrutteringen 

er kun sjældent blevet berørt i den 

beskedne debat om den største omvæltning 

af Forsvaret (og især Hæren) 

siden Anden Verdenskrig, som det kommende 

forsvarsforlig medfører. Efter 20 

års virke som reserveofficer i Hæren er 

jeg nu som chef for en kampvognseskadron 

blandt de stærkt »fyringstruede« 

i forbindelse med det ny forsvarsforlig. 

Alligevel skal dette indlæg ikke ses som 

et partsindlæg i dén forstand. Jeg er 

nemlig en stor tilhænger af de overordnede 

principper i den skitse, der tegner 

sig for fremtidens danske hær. Jeg har 

selv i løbet af mit virke som reserveofficer 

gjort tjeneste på Balkan, og finder 

prioriteringen af den internationale 

indsats meget vigtig. 

Oplægget til nyt forsvarsforlig indeholder 

en reduktionen af hæren fra de 

nuværende fire til to brigader (hver på 

3.800 soldater inklusive officerer og 

befalingsmænd),hvor den ene skal være 

fuldt bemandet med professionelle soldater, 

og den anden skal svare til den 

nuværende internationale brigade bemandet 

primært med hjemsendt personel. 

Det er også planen, at Forsvaret 

fortsat skal opstille Danske Division 

med tilhørende stab. Danske Division er 

Danmarks bidrag til det NATO-korps, 

Tyskland, Polen og Danmark opstiller i 

fællesskab med hovedkvarter i Polen. 

Selve divisionen vil primært bestå af de 

to brigader, der så vil få en »NATO- 


kasket« på, når de indgår i divisionen. 

Endelig stilles der også styrker til rådighed 

for FN-enheden SHIRBRIG. 

Hensigten med omlæggelsen er at 

tage det afgørende skridt væk fra »koldkrigshæren« 

til fremtidens mobile hær, 

der skal kunne sættes ind overalt i verden. 

Dette lyder jo besnærende i en tid, 

hvor den danske hærs nuværende opgaver 

er på Balkan, i Afghanistan og Irak, 

og de fremtidige opgaver formodentligt 

også vil være langt fra landets grænser. 

En fuldt professionel hær menes bedre 

at være i stand til at løse disse opgaver 

frem for den nuværende hær, der består 

af en blanding af professionelle og 

værnepligtige. Men der er desværre 

flere helt fundamentale fejl i den skitse, 

der tegner sig for fremtidens hær. Disse 

fejl betyder,at der vil være endog meget 

langt fra den fremtidige hær,politikerne 

tror de får, og den faktiske hær, der vil 

blive resultatet af det kommende forsvarsforlig. 

Den største fejl angår netop rekrutteringen. 

Der er således intet på bordet 

i øjeblikket, der kan løse de massive 

rekrutteringsproblemer, andre europæiske 

professionelle hære må slås med 

som følge af afskaffelsen af værnepligten. 

Holland er her et godt eksempel. 

Det mønster, der tegner sig, er nemlig, 

at det kun er de uddannelsesmæssigt 

svageste,der finder Forsvaret attraktivt. 

I Danmark ønsker man ikke helt at 

afskaffe værnepligten, men fastholder 

tre måneders tjeneste. Ideen er i princippet 

god nok, fordi man dermed sikrer 

sig, at en stor gruppe unge fortsat 

kommer i kontakt med Forsvaret. Men 

fastholdelsen af værnepligten kræver, 

at de tre måneders tjeneste findes relevant. 

Det er uklart på nuværende tidspunkt, 

hvad man får ud af de værnepligtige, 

der ikke melder sig som professionelle 

soldater. Hvis værnepligtstjenesten 

ikke findes relevant, er det 

vel blot et spørgsmål om tid, før den 

afskaffes? 

Det største problem er dog, at det er 

tvivlsomt, om man kan få de værnepligtige, 

der findes egnede, til at søge 

tjeneste som professionel soldat. Dette 

skyldes, at der i det kommende forlig 

slet ikke er afsat midler til at gøre det 

tillokkende at vælge en karriere som 

professionel soldat i Hæren. Forsvarsforliget 

skal som bekendt holdes inden 

for de nuværende økonomiske rammer, 

samtidigt med at der skal gennemføres 

massive investeringer i tidssvarende 

materiel,for at Forsvaret bedre kan operere 

internationalt.Hertil kommer,at de 

allerede gennemførte materielinvesteringer 

(køb af transporthelikoptere, ny 

kampvogne med videre) vil være langt 

dyrere at vedligeholde og holde opdaterede 

end det nuværende materiel. 

Endvidere »øremærkes« 900 millioner 

kr. af forsvarsbudgettet på en konto i 

Finansministeriet til brug for internationale 

engagementer. 

Baggrunden for omdannelsen til en 

professionel hær er blandt andet, at det 

kun er lykkedes at rekruttere cirka 15 % 

af de nuværende værnepligtige til international 

tjeneste. Der er desværre intet 

i det nuværende oplæg til nyt forsvarsforlig,der 

afgørende vil kunne ændre på 

dette. For at kunne gøre det kræves, at 

der kan tilbydes ordentlig løn, arbejdsvilkår, 

uddannelse og kompetenceudvikling 

til de unge, man ønsker at 

rekruttere. Der er intet i det nuværende 

oplæg, der tyder på, at det bliver tilfældet. 

Særligt Hæren vil stå med problemet, 

da uddannelse til for eksempel 

geværskytte vel næppe vurderes specielt 

kompetencegivende uden for Forsvaret? 

Nogle af de tanker, der har været 

fremme ved orienteringer af de ansatte 

i Forsvaret,er et forløb,hvor de,der melder 

sig som professionelle soldater, forventes 

at skulle være i hæren i cirka to 

år. Først de tre måneders værnepligt, 

herefter uddannelse og til sidst international 

tjeneste. Det er vanskeligt at 

se, hvorledes dette gør hæren meget 

mere »professionel« end i dag, hvor de 

værnepligtige efter 9–12 måneders 

uddannelse har mulighed for at melde 

sig til international tjeneste. Efter 

denne tjeneste kan de tegne kontrakt 

med den internationale brigade og stå 

til rådighed for en fremtidig udsendelse. 

Erfaringerne fra de mange år med 

danske soldater på Balkan, hvor hovedparten 

har været værnepligtige, der 

efterfølgende meldte sig til internatio-

nal tjeneste, har været gode. Det politiske 

ønske om en mere slagkraftig og 

professionel hær kræver langt mere 

rutinerede enheder,end de ovennævnte 

tanker lægger op til. Løses rekrutteringsproblemet 

ikke, vil dette skabe 

store huller i den professionelle hær, 

som man så er nød til at fylde op, når 

enhederne skal udsendes. Derved forstærkes 

de nuværende problemer omkring, 

at de udsendte enheder ikke altid 

er rutinerede, sammentømrede enheder,der 

professionelt udfører tjenesten. 

Vi hører igen og igen politikerne sige, 

at besparelser vil frigøre de nødvendige 

midler, men virkeligheden ser desværre 

meget anderledes ud. De besparelser, 

der opnås for eksempel ved at nedlægge 

min kampvognseskadron, er beskedne. 

Kampvognene står i depot, personellet 

er hjemsendt og opgradering til det nyeste 

udstyr er gennemført. Der kan 

måske spares udgifterne til depotforvalteren 

og strømmen til affugtningsanlægget 

(samt de 476 kr., jeg får om 

måneden i rådighedsvederlag før skat!). 

Dette gælder for hovedparten af de 

enheder, der planlægges nedlagt. Derudover 

synes de seneste udmeldinger 

fra regeringen at tyde på,at man ikke vil 

gennemføre lukning af de kaserner, der 

helt naturligt bliver overflødige, når der 

i princippet til daglig kun skal fungere 

én brigade samt huses de værnepligtige 

i 3 måneder. Forsvarets ledelse har da 

også, før den fik mundkurv på, udtalt, at 

der mangler flere milliarder kroner for 

at mål og midler hænger sammen i det 

ny forlig. 

Der er altså langt fra afsat midler til, 

at man kan fastholde de værnepligtige, 

som vil være attraktive for Forsvaret at 

beholde som professionelle soldater. 

Hvis der ikke er en gulerod, vil de forlade 

Forsvaret efter de tre måneders 

værnepligt og begynde på den uddannelse 

eller det job, de under alle omstændigheder 

vil i gang med på et tidspunkt. 

Den »professionelle« hær, man 

vil stå med efter omlægningen, vil nok 

komme til at minde om den professionelle 

hær i begyndelsen af 1980'erne. 

Selv i den periode med stor arbejdsløshed 

og dermed potentielt godt rekrutteringsgrundlag 

var der store huller i 

bemandingen. Dette var en af grundene 

til, at en lang række funktioner, der før 

blev varetaget af professionelle soldater, 

fra midten af 1980'erne er blevet 

varetaget af værnepligtige. I 1986–87 

gennemførtes forsøg med såkaldte 

»to-års-eskadroner« for at øge indtaget 

af personel til kampvognsenheder. 

Soldaterne blev hjemsendt efter 

to års tjeneste, og for dem, man kunne 

rekruttere, var tjenesten som regel blot 

et alternativ til at gå arbejdsløse. Forsøget 

blev derfor hurtigt opgivet igen. 

Al erfaring siger, at hvis det ikke er 

attraktivt økonomisk samt uddannelses- 

og kompetencemæssigt, rekrutterer 

man fra bunden af samfundet til 

professionelle hære. Man risikerer med 

andre ord en »hooliganisering« af 

Hæren, når det ny forlig gennemføres. 

En anden stor fejl ved oplægget til nyt 

forsvarsforlig er, at der ikke er taget 

hånd om den fundamentale ændring af 

officerernes karriereforløb, som omlægningen 

vil medføre. Det store antal 

stabe med tilhørende officerer,der i dag 

er i Hæren, har ingen mening i en fremtidig 

hær, der opererer med blot to brigader. 

Oplægget lægger da også op til en 

massiv nedskæring af det nuværende 

antal officerer for eksempel ved, at 

antallet af ansatte i Forsvarskommandoen 

stort set halveres. I dag er en officerskarriere 

enten livslang som »fast« 

officer, eller i form af reserveofficerstjeneste. 

Dette vil ikke blive tilfældet fremover, 

idet en række officerer i princippet 

vil blive »overflødige«, når de har gjort 

tjeneste som delingsførere eller kompagnichefer 

i den fremtidige professionelle 

brigade.Det er øjensynligt tanken, 

at disse officerer skal veksle mellem 

militær og civil karriere. Men her har 

man ikke taget højde for forholdene i 

det civile samfund. Den nuværende 

officersuddannelsen, som er Danmarks 

bedste lederuddannelse, er desværre 

ikke bredt kvalificerende. Samfundet 

bliver mere og mere vidensbaseret, og 

fremtidens ledere skal derfor også have 

en solid faglig ballast for at kunne fungere 

i organisationer med højt uddannede 

mennesker. Igen dukker rekrutteringsproblemet 

op – hvem kan man 

rekruttere til en 3-/5-/10-årig officersuddannelse/karriere 

med international 

tjeneste i flere omgange vel vidende, at 

man skal finde et civilt job bagefter? 

Hvorfor ikke med det samme tage den 

kompetencegivende uddannelse, der 

leder til det job, man gerne vil have på 

længere sigt? 

Endelig betyder en professionalisering 

af hæren uden det nødvendige 

rekrutteringsgrundlag,at man vil få soldater, 

der er udsendt i længere perioder 

eller med hyppige intervaller. De kan 

dermed risikere at miste kontakten til 

samfundets fundamentale værdier som 

demokrati og menneskerettigheder,der 

er den vigtigste berettigelse for, at vi 

som nation overhovedet kan tillade os 

at gribe væbnet ind i andre landes konflikter.Planen 

med den ny hær er,at man 

kun kortvarigt skal være engageret i 

internationale operationer. Virkeligheden 

er en anden. Ved mit eget regiment 

er opstillingen af »Irak – hold 4« 

allerede så småt begyndt, og der er vel 

ingen,der forventer,at Irak-operationen 

bliver kortvarig? De mange tusind danske 

soldater, der har gjort tjeneste på 

Balkan, har betydet, at mange familier i 

Danmark har kontakt med, hvad Forsvaret 

laver. De har dermed fået en god 

fornemmelse for, hvor vigtigt det er at 

være villig til at forsvare de grundlæggende 

værdier, vores samfund bygger 

på. Det vil være utrolig trist, hvis 

dette sættes til side i en ugennemtænkt 

omlæggelse af den danske hær. 

Tilmeld dig Reserveofficersforeningens 

ELEKTRONISKE 

NYHEDSBREV 

Send en email til mail@roid.dk 


Ledelse – hvad kan vi 

AF SUSANNE TEGLKAMP, MAJOR-R VED DANSKE DIVISION 

Her i skrivende stund er det svært at 

sige, hvad der kommer til at ske med 

reserveofficerskorpset. Da ledelse har 

været en stor del af vores liv i Forsvaret, 

vil jeg reflektere lidt over ledelse i og 

uden for Forsvaret, og hvad vi kan lære 

af hinanden. 

Reserveofficerer er værdsatte mange 

steder i dansk erhvervsliv, for Forsvaret 

er kendt for at have en god lederuddannelse. 

Jeg er enig i, at vi har fået en god 

lederuddannelser, og på nogle punkter 

kan den måske udbygges. 

Mange gode værktøjer 

I Forsvaret er man rigtig god til systemer, 

strukturer, forretningsgange, fastlæggelse 

af mål, udvikling og implementering 

af ledelsesværktøjer. Hvis 

man anvender disse værktøjer tillempet 

civile forhold, så har man et godt 

udgangspunkt for at udøve god ledelse. 

Mange medarbejdere efterspørger 

udmeldinger om retning og klare mål. 

Og det er vi normalt rigtig gode til at 

formulere i Forsvaret.Vi er også gode til 

at følge op og sikre, at vi når målet. 

Denne del af ledelseshåndværket er vi 

gode til, og det er også det, der traditionelt 

anses for at skabe positive resultater 

på bundlinien. 


Klart definerede opgaver og 

roller 

I det civile betyder et jobskift ofte, at 

man skal bruge en masse energi på at 

sætte sig ind i et nyt job. Ofte vil der gå 

op til et halvt år, før man kører for fuld 

kraft i det ny job. I Forsvaret er roller, 

opgaver og ansvar så veldefinerede, at 

man kan skifte fra en enhed til en anden 

og meget hurtigt vil kunne udfylde sin 

funktion. Den fordel kunne man i øvrigt 

godt forestille sig, at Forsvaret vil miste 

i fremtiden, da det vil være helt andre 

opgaver, man vil blive stillet over for – 

opgaver, som vil ændre sig fra gang til 

gang. Så Forsvaret skal måske være forberedt 

på i fremtiden at bruge mere tid 

til introduktion og oplæring. 

For meget rotation – for lidt 

kontinuitet 

Rent ledelsesmæssigt har Forsvaret en 

rigtig dårlig tradition, idet man kaster 

rundt med lederne. I gennemsnit når en 

leder ikke at sidde i mere end 2 år på en 

post, før han skal videre til en ny post. 

Det er sikkert udviklende for den 

enkelte, men det er oftest rigtigt dårligt 

for kontinuiteten. Ofte findes kontinuiteten 

kun i form af stampersonellet og 

reserveofficerskorpset. En ny leder ser 

Susanne Teglkamp er oprindeligt uddannet sprogofficer, men har de sidste 

mange år været designeret i stillinger som efterretningsofficer. I dag er 

Susanne designeret til Danske Division, hvor hun oftest virker som vagtchef 

ved ASIC (All Sources Intelligence Cell). 

Teglkamp & Co. 

Civilt arbejder Susanne Teglkamp i sit eget konsulentfirma – Teglkamp & 

Co. Firmaet er et netværk af konsulenter, der tilsammen besidder mange 

kompetencer inden for eksempelvis salg, marketing, jura, økonomi, IT, kommunikation, 

personale, ledelse og projektledelse. Konsulenterne kan gå ind 

og løse konkrete opgaver, arbejde på adhocbasis eller gå ind og varetage 

et job for en kortere eller længere periode. Herudover kan Teglkamp & Co. 

også levere anderledes teambuildingaktiviteter for eksempel omkring madlavning, 

udøvelse af kunst og forskellige former for outdoorarrangementer. 

Interesserede kan læses mere på hjemmesiden: http://www.teglkamp.dk. 

Gratis nyhedsbrev om ledelse 

Teglkamp & Co. udgiver et månedligt elektronisk nyhedsbrev med artikler 

om ledelse og konkrete cases fra det virkelige liv. Formålet med nyhedsbrevet 

er at inspirere og give anledning til refleksion. Nyhedsbrevet er gratis 

og kan fås ved tilmelding på nyhedsbrev@teglkamp.dk. 

på tingene med friske øjne og har derfor 

typisk en masse forslag til forbedringer 

og ændringer. Og ændringerne 

bliver sat i gang, men når dårligt at blive 

implementeret,før en ny leder har taget 

over med friske øjne og ny ideer.Det kan 

selvfølgelig let komme til at lyde lidt 

bagstræberisk, men jeg tror, det ville 

gavne alle med lidt længere tid mellem 

turnusskiftene. 

Bedømmelsessystemet kunne 

forbedres 

FORPUBS er et af de områder, hvor man 

efter min mening kunne forbedre 

ledelsesindsatsen. Som reserveofficer 

oplever man indimellem,at der kommer 

en bedømmelse dumpende ind af brevsprækken. 

I FORPUBS-systemet er der 

lagt mere vægt på den bagudrettede 

bedømmelse end på fremadrettet at 

vurdere udviklingsmuligheder og potentialer. 

Jeg har oplevet mange 

reserveofficerer, der er blevet vrede og 

demotiverede af deres personelbedømmelse. 

Her kunne Forsvaret godt lære 

noget af, hvordan man håndterer dette 

område ude i det civile. For det første 

kalder man det ikke »bedømmelsessystemer« 

ude i det civile – man kalder 

det »medarbejderudviklingssystemer«. 

Selvfølgelig tager man afsæt i 

året, der er gået, men det har et langt 

mere fremadrettet perspektiv. Og den 

helt store forskel er, at systemet er 

bygget op omkring en samtale mellem 

leder og nærmeste medarbejder. 

Denne samtale får man sjældent som 

reserveofficer i forbindelse med FOR- 

PUBS. Der udarbejdes et referat af samtalen, 

typisk med nogle mål, fokusområder 

og en handlingsplan for det 

kommende år. 

Gode værktøjer på strategier 

og analyser 

Når det drejer sig om strategi og analyse, 

har Forsvaret virkeligt noget at 

byde på. Ude i det civile liv har jeg 

eksempelvis haft stor gavn af at have 

lært at gennemføre en operativ analyse 

samt at udarbejde et stabsnotat. Denne 

systematik har jeg kunnet bruge til at 

bearbejde komplekse problemstillinger, 

komme frem med forskellige løsnings-

lære af hinanden? 

modeller og fremstille det hele på en 

logisk, stringent og overskuelig måde. 

Faglighed frem for personlige 

lederegenskaber 

Når det gælder de personlige lederegenskaber, 

så findes der selvfølgelig 

også dårlige ledere i Forsvaret. Den 

værste leder, jeg har oplevet i Forsvaret, 

holdt sig altid væk, når der skulle arbejdes 

igennem. Han kunne ikke formulere 

en præcis opgave, så der var altid usikkerhed 

blandt medarbejdere om, hvad 

vores opgave egentlig var, og hvordan vi 

forventedes at skulle løse den. Han 

kunne aldrig give svar på spørgsmål, og 

han kunne ikke støtte og udvikle sine 

medarbejdere. Når han skulle præsentere 

noget i en forsamling, var det pinefuldt 

at overvære. Den stakkels mand 

havde det dårligt ved det og snakkede 

nogle gange nærmest sort. Han var 

almindeligt til grin,nød ingen respekt og 

han havde absolut ingen gennemslagskraft. 

Det var ikke sjovt at være medarbejder 

under ham, for hans inkompetence 

smittede jo af på os andre. Heldigvis 

er han gået på pension for mange 

år siden.Manden har forhåbentlig været 

almindelig faglig dygtig, men leder var 

han i hvert tilfælde ikke. 

Den bedste leder jeg indtil nu har 

oplevet i Forsvaret, er desværre også 

gået på pension.Han kunne både forene 

de mere hardcore ledelsesdiscipliner 

med de mere bløde sider af ledelse. Han 

var en leder med et menneskeligt 

ansigt, der viste interesse for sine medarbejdere,høj 

som lav.Han stillede store 

krav, og han stillede dem på en måde, så 

man gjorde, hvad man kunne, for at leve 

op til kravene. Ikke fordi man var bange 

for konsekvenserne, men fordi man 

havde respekt for ham som leder. Han 

var motiverende i sin ledelsesstil. Og 

resultaterne blev gode under hans 

ledelse. 

Pointen med disse to historier er, at 

den ene leder havde naturtalent, og at 

den anden leder aldrig burde have været 

leder. Ikke desto mindre var de begge 

ledere i Forsvaret. Det er mit indtryk, at 

man godt kan lægge mere vægt på de 

personlige lederegenskaber i Forsvaret. 

Her kan Forsvaret måske også lære 

noget af, hvordan vi gør det ude i det 

civile liv. I det civile liv har vi for længst 

erkendt, at jo højere man kommer op i 

ledelseshierarkiet, desto mindre vægt 

får fagligheden, og desto mere vægt får 

de personlige lederegenskaber. 

Coaching 

En leders allervigtigste egenskaber er at 

kunne støtte sine medarbejder i at yde 

deres bedste. Det gør hun ved at coache 

og udvikle sine medarbejdere ud fra 

deres individuelle og konkrete behov. 

Det er min fornemmelse, at man i Forsvaret 

godt kunne gøre mere ud af at 

udvikle de personlige lederegenskaber 

gennem anvendelsen af for eksempel 

systematisk feedback og personlig coaching. 

Begrebet coaching har imidlertid 

ikke rigtigt vundet indpas i Forsvaret 

endnu, men ingen tvivl om, at Forsvaret 

vil kunne profitere ved at tage dette 

ledelsesbegreb og værktøj til sig. 

Håb om gensidig inspiration 

også i fremtiden 

Den inspiration, jeg gennem årene har 

fundet ved at være en del af Forsvaret, 

håber jeg jo stadig at kunne få fremover. 

Ligesom jeg også tror, at Forsvaret har 

fået ledelsesmæssigt inspiration af mig 

og mine kolleger gennem årene. Fremtiden 

vil vise, om der stadig vil være 

mulighed for denne gensidige gavnlige 

inspiration. 

Kan læserne hjælpe med 

eksempler på god og dårlig 

ledelse? 

Afslutningsvis vil jeg gerne anmode om 

hjælp fra læserne. Jeg samler på konkrete 

historier om god og dårlig ledelse 

fra det virkelige liv. Jeg er sikker på, at 

rigtig mange af læserne selv har oplevet 

gode og dårlige ledere både i Forsvaret 

og i det civile liv. Jeg vil derfor opfordre 

jer til at sende mig et par stikord om 

jeres konkrete oplevelser. Historierne 

vil dels blive brugt i et månedligt 

nyhedsbrev omkring ledelse, som jeg 

udgiver, og muligvis komme til en indgå 

i et kommende bogprojekt. 

Det er en selvfølge, at jeres bidrag vil 

blive anonymiseret. 

Send jeres historier til 

ste@teglkamp.dk. 

RESERVEOFFICEREN 2/2004 17 

ÆRENS MARK 

AF CARSTEN GRAABÆK

CIMIC Tactical Cours 

AF KAPTAJN-R ANDERS STAFFE OG PREMIERLØJTNANT-R ANDERS LØNSTRUP GRAUGAARD 

CIMIC Group North's domicil i Budel, Holland. 

ROID har i 2003 sendt tre af sine medlemmer 

på CIMIC Tactical Course. To 

officerer har deltaget i kurset hos CIMIC 

Group North's domicil i Budel, Holland, 

og én har gennemført kurset i Kielce, 

hovedkvarteret for CIMIC i Polen. 

Kursets målgrupper er officerer og befalingsmænd 

fra alle nationer. 

CIMIC's relevans 

Begrebet CIMIC dækker over civilt og 

militært samarbejde. Cimic Group 

North er placeret i Budel,Holland og har 

til formål at bidrage og tilbyde støtte til 

alle NATO-operationer. Enheden består 

af et samarbejde mellem Tyskland, Holland,Polen,Tjekkiet,Norge 

og Danmark. 

CIMIC Group Norths opgaver er mangeartede: 

Man beskæftiger sig blandt 

andet med at afholde kurser for personel, 

der skal udsendes i CIMIC-funktioner. 

I øjeblikket findes der to kurser 

ved CIMIC Group North, et taktisk og et 

operativt kursus af henholdsvis to og én 

uges varighed. Begge kurser afholdes 

flere gange om året. 

Siden startskuddet til de igangværende 

forsvarsforhandlinger er det 

blevet kraftigt diskuteret, hvilken rolle 

reserveofficererne har i den fremtidige 

hær. Ét af stederne, hvor der helt klart 


er et behov for reserveofficerer i 

fremtidens forsvar, er inden for det 

civilt-militære samarbejde. Inden for 

CIMIC-områderne kommer reserveofficeren 

med sin dobbelte uddannelse 

til sin fulde ret i både generalist- og specialistfunktioner. 

Med andre ord kan 

man beskrive reserveofficerernes force 

i deres brede berøringsflade, som medfører 

indsigt i og forståelse for andre 

systemer. 

For det første har reserveofficeren et 

grundigt indblik i det militære system 

med dets sprog, hierarkistruktur, kultur 

og samarbejdsform. Herudover kan 

reserveofficeren supplere med en forståelse 

for civile systemer og kultur. 

Dette gør reserveofficeren velegnet til 

CIMIC, hvilket da også allerede er bevist 

eksempelvis på Balkan. 

NATO har tilmed nævnt CIMIC i sit 

strategiske koncept fra 1999 som 

afgørende for en missions succes: »The 

interaction between Alliance Forces and 

the civil environment (both governmental 

and non-governmental) in which they 

operate is crucial to the success of operations.« 

Ikke dermed sagt, at CIMIC er noget 

nyt aspekt af krigsførelse – general 

Dwight D. Eisenhower beskriver således 

allerede arbejdsområdet i sin bog 

Crusade in Europe: »The sooner I can get 

rid of the questions that are outside the 

military in scope, the happier I will be! 

Sometimes I think I live 10 years each 

week, of which at least 9 are absorbed in 

political and economic matters … and 

what a lot of headaches I found. Water 

supply shortage, no power, no food, no 

fuel, and corpses all over town …« 

CIMIC-kooperationer har til formål at 

støtte den enkelte mission i at nå sit 

mål. Det sker gennem koordination og 

samarbejde mellem den militære chef 

og de civile aktører, lokalbefolkning og 

myndigheder, såvel som internationale, 

nationale og ikke-statslige organisationer 

og organer. 

Tactical Course 

Kurset er bygget op med det sigte at forberede 

deltagerne på det normale 

arbejde i et CIMIC house og som mobilt 

CIMIC-team. Første uge indeholder 

mere teoretiske lektioner, hvor mange 

forskellige, men så absolut spændende 

facetter af arbejdet bliver præsenteret. 

Én af disse lektioner var kulturel forståelse 

præsenteret af en tysk præst, 

som var vokset op i USA lige efter afslutningen 

af Anden Verdenskrig. 

Repræsentanter fra NGO'er afholdt 

lektioner, hvor de præsenterede deres 

holdning til og opfattelse af samarbejde 

mellem civile og militære organisationer 

i et krigsområde. Dette gav nogle 

til tider meget engagerede diskussioner 

omkring,hvem der kan tages sig af hvad, 

og disse organisationers generelle holdninger 

til militære enheder. Holdningerne 

spænder fra NGO'er, som gerne 

vil samarbejde med militære enheder, 

til Læger Uden Grænser, som ikke 

ønsker samarbejde med militære enheder, 

da det eventuelt kan kompromittere 

deres neutralitet. 

Anden uge er mere praktisk orienteret. 

Her blev deltagerne delt op i grupper, 

som hver fik ansvaret for at få et 

CIMIC house til at fungere.Herefter blev 

grupperne bombarderet med realistiske 

problemer og opgaver, som blev løst 

efter bedste evne. En stor del af disse er 

hentet fra undervisernes egne erfaringer 

som CIMIC-officerer. Efter et antal

e 

cases gav instruktørerne en kvalificeret 

tilbagemelding på opgaveløsningen 

eller mangel på samme. Instruktørerne 

tilføjede samtidig, hvordan opgaverne 

var blevet løst under »skarpe« omstændigheder. 

I flere tilfælde var det 

ikke en løsning, der ønskes gentaget. 

Anden uge bød også på undervisning 

i brug af forhandlingsteknik og brugen 

af tolke.Begge dele skulle efterfølgende 

efterprøves af os deltagere. I disse forhandlingssituationer 

kom vi på hårdt 

arbejde overfor en polsk oberst,der spillede 

en lokal kommandant, der hverken 

var til at hugge eller stikke i. 

Indtryk 

Kursets instruktører og gæsteforelæsere 

var en stor inspiration. Stort set alle 

instruktørerne havde erfaringer fra 

udsendelse i en CIMIC-funktion, og de 

civile gæsteforelæsere havde alle samarbejdet 

med militæret i forskellige 

situationer. 

På baggrund af de positive oplevelser, 

vi har fra CIMIC Tactical Course i Holland 

og Polen, kan vi kun opfordre til, 

Der forhandles benhårdt under kursus. 

at man søger kurset. ROID forsøger 

for fremtiden at få flere pladser på 

kurserne. Der er ingen tvivl om, at 

Danmark også i fremtiden får brug for 

officerer til CIMIC-operationer, og her 

har reserveofficeren en oplagt chance 

ANMELDT AF MAJOR-R BENGT LAIER 

BOGANMELDELSE 

for at byde ind. Vi, som har deltaget i 

kurset,føler bestemt,at kurset har givet 

os en god ballast og ser nu frem til at 

komme af sted og afprøve det i virkeligheden. 

AAAAnnnnddddeeeennnn VVVVeeeerrrrddddeeeennnnsssskkkkrrrriiiigggg ddddaaaagggg ffffoooorrrr ddddaaaagggg 

Aschehougs forlag har udgivet et nyttigt 

opslagsværk om Anden Verdenskrig. 

Som der står i forordet, indeholder 

bogen »en kronologisk oversigt over 

størstedelen af de betydningsfulde 

begivenheder under krigen samt en 

række af de forhold, som førte til dens 

udbrud. Det har ikke været hensigten at 

belyse alle verdenskrigens facetter,men 

derimod give et overblik over dens forløb. 

Bogens fokus er på den politiske og 

militære udvikling, ligesom der er 

punktnedslag i den nazistiske jødepolitik, 

der kulminerede med folkemordet 

på Europas jøder«. 

Bogens svaghed er, at man i praksis 

skal kende tidspunktet for en bestemt 

begivenhed for direkte at kunne gå ind 

og finde det, man søger. Med dette for- 

behold in mente er det ikke nogen dårlig 

idé med et kronologisk værk. Hertil 

kommer, at bogen har et register, som 

omfatter begreber, personer og lokaliteter, 

som hjælper gevaldigt i opslaget. 

Det er også værd at notere, at mange af 

de små artikler er udtryk for en holdning 

hos forfatteren. 

Alt i alt kan den anbefales for den,der 

vil have styr på begivenhederne i Anden 

Verdenskrig, og som vil lære mere. 

Rasmus Jørgensen: Anden Verdenskrig 

dag for dag, Aschehoug, 255 s., ISBN 

8711116323. 

Skole i 50 år 

- fra hemmelig til international 

Teknikerliniens Befalingsmandsskole 

> Hærens Specialskole > 

Center for Specialuddannelse > 

Institut for Sprog fejrede den 

1. april sit 50-års jubilæum, og i 

dén anledning blev der udgivet 

en bog. 

Køb den velskrevne og gennemillustrerede 

beretning om skolen for 

50 kr. inkl. forsendelse ved henvendelse 

til Institut for Sprog, 

☎ 3915 1403. 


Nyt fra Reserveofficersforeningen 

Kurser i udlandet 

Uge 28 – C13690, Jägerstrid 

Indhold Jægerdelingens kamp. Kurset indeholder kampteknikker 

på delings- og gruppeniveau, Jægerdelingens 

ildoverfald. Kuset lægger stor vægt på personlige 

færdigheder. Overnatninger sker udendørs i telt 

eller bivuak. 

Sted Grubbnäsudden, Sverige. 

Målgruppe Premierløjtnanter-R og kaptajner-R på 30 år og derunder. 

Forudsætninger Kræver god kondition. Kurset gennemføres på 

svensk. 

Ansøgningsfrist 7. maj. »Kursusansøgning 2« skal benyttes. 

Uge 29 

– C13380, Kamp i bebyggede områder, fortsættere 

Indhold Praktisk og teoretisk fortsætterkursus i bykamp. 

Sted Tylebäck, Sverige. 


Forudsætninger Det danske grundkursus er en fordel. Kurset gennemføres 

på svensk. 


Uge 30 – C13420, Forsvar af infrastruktur 

Indhold Kurset belyser taktik og kampteknik ved bevogtning 

og forsvar af infrastruktur (havn og flyfelt samt 

bebyggelse i forbindelse med disse objekter). Kurset 

gennemføres med en blanding af praktisk og teoretisk 

undervisning. Undervisningens indhold kan 

benyttes i bevogtningsøjemed. 

Sted Falsterbo, Sverige. 


Forudsætninger Kurset har størst relevans for forhenværende STOpersonel 

i Flyvevåbnet eller Søværnet. Kurset gennemføres 

på svensk. 


14.–25. juni – CIMIC Tactical Course 

Indhold CIMIC på bataljons- og brigadeniveau. 

Sted CIMIC Group North, Budel, Holland. 

Målgruppe Premierløjtnanter, kaptajner og majorer designeret 

som CIMIC-officerer eller udpeget til udsendelse i 

2004. 

Forudsætninger Se ovenstående. 

Ansøgningsfrist 29. april. »Kursusansøgning 1« skal benyttes. 


9.–27. august – Fransk stabskursus 

ORSEM: Officiers de Reserve Spécialistes d'Etatmajor 

(reserveofficerer med stabsspeciale) 

Indhold Stabskursus på brigade- og divisionsniveau. Kursisterne 

får undervisning i og kendskab til stabsteknikker 

med vægt på metode til udarbejdelse af operative 

befalinger og NATO-procedurer. Der afsluttes 

med en 3-dages CPX på stabsskolens simulationscenter 

i Compiègne. Forelæsningerne gives af såvel 

franske som udenlandske forelæsere / officerer. 

Undervisningen foregår i arbejdsgrupper af 15 mand 

sammensat internationalt, med 2 undervisere per 

arbejdsgruppe. 

Sted ESORSEM:Ecole Superieure des Officiers de Réserve 

Specialists d'Etat-major (Højere læranstalt for 

reserveofficerer med stabsspeciale). Kurset finder i 

år sted ved Ecole Militaire i Paris. 

Målgruppe Majorer og oberstløjtnanter, eventuelt kaptajner, 

designeret på minimum brigadeniveau.Kuset består 

af 80 franske reserveofficerer samt inviterede fra 

øvrige lande, herunder én fra Danmark. 

Forudsætninger Da alt foregår på fransk, skal ansøgere være rasende 

gode til mundtligt og skriftligt fransk. Dertil kræves 

stabserfaring på minimum brigadeniveau samt en 

ækvivalerende civil uddannelse. Gennemgået dansk 

VUT-II/STK vil i praksis være en forudsætning! 

Ansøgningsfrist 26. april. »Kursusansøgning 1« skal benyttes. 

Særligt Potentielle ansøgere bedes snarest kontakte oberstløjtnant-R 

Jørn Arne Nielsen for nærmere oplysninger 

om kurset, herunder adgangskravene. 

Ansøgningsskemaer kan downloades på http://roid.dk under »Aktivitetsoversigter« 

eller rekvireres ved henvendelse til ROID's sekretariat 

per telefon eller email. 

Ansøgningen sendes ad kommandovejen, det vil sige via regiment, 

Flyvertaktisk Kommando eller Søværnets Operative Kommando samt 

direkte til ROID's sekretariat, så den er ROID i hænde ved fristens 

udløb – og i underskrevet stand. 

Nærmere oplysninger kan fås hos ROID's sagsbehandler, oberstløjtnant-R 

Jørn Arne Nielsen på ☎ 5492 6560 / jan-kirke@get2net.dk. 

ROID's samlede tentative kursuskatalog for 2004 kan ses på ROID's 

hjemmeside. Det tentative skal forstås derhen, at Jørn Arne Nielsen 

meget gerne vil kontaktes, hvis nogle af jer hører om eller har hørt 

om kurser, der vurderes relevante og nyttige for reservens efter- og 

videreuddannelse. Således vil Jørn Arne Nielsen løbende tilpasse kursuskataloget 

til efterspørgsel og udbud. 

Artikler 

Forslag til artikler sendes til 

Frank Søholm Grevil 

Dalgas Have 70, 3.tv. 

2000 Frederiksberg 

☎ 3887 7420 / grevil@dalgashave.dk 

Send manuskripter i Word eller et 

kompatibelt format som filvedhæng til en 

email eller eventuelt på en DOS-formatteret 

diskette eller cd-rom. 

Send fotos som aftryk på fotopapir eller 

eventuelt i ét af formaterne JPEG, GIF 

eller TIFF. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

korrekturlæse samt forkorte og redigere 

manuskripter. 

Fotos returneres efter brug.

Personel af Reserven – se her 

Hvad er feltsport? Hvorfor er feltsport ikke noget for mig? 

Tilbud om introduktion til feltsport 

Søndag den 16. maj 2004 kl. 1000–1400 

arrangeres introduktion til feltsport. 

Mødested: Forsvarsakademiets Center for Forvaltning, 

Høveltegård, Ellebækvej 2, Birkerød. 

Tag familien med på en kort søndagsudflugt 

og prøv følgende muligheder: 

• Skydning med pistol 

• Feltskydning med pistol 

• Skydning med biatlongevær 

• Kortlæsning 

• Afstandsbedømmelse 

• Orienteringsløb – kort bane 

• Håndgranatkast – præcision 

Du vil samtidig modtage information 

om muligheder for deltagelse 

på landshold, konkurrence-former 

og aktuelle konkurrencer 

Deltagere på feltsportskursus 

får i år lejlighed til at prøve 

enkelte »ny« discipliner, 

der er sat på programmet for at 

tilgodese de forventninger, der 

stilles fra Forsvarskommandoens 

side. 

Udover træning i de »traditionelle« 

discipliner, som er: 

Nordjyske Kreds 

Formand: 

Kaptajn-R Jens Kirk 

Vesterbro 1, st.tv. 

9000 Aalborg 

☎ 9810 4873 (P) 

jenskirk@yahoo.com 

Sydvestjyske Kreds 

Formand: 

Kaptajn-R Stiwi Ingersvang 

N.J. Poulsensvej 9, 1.th. 

6700 Esbjerg 

☎ 9815 5548 (P) / 2683 6955 (M) 

ingersvang@yahoo.dk 

• Orienteringsløb – dag og nat 

• Kortlæsning 

• Afstandsbedømmelse 

• Punktorientering 

• Håndgranatkast – præcision 

• Pistolskydning – standardprogram 

og feltskydning 

• Geværskydning 

• Gymnastik 

byder feltsportskursus i Københavnsområdet 

i 2004 også på ny 

tiltag: 

• Mountainbike-orientering 

• Gruppeorientering 

• Orientering i delvis urbane 

omgivelser 

Alle aktiviteter fremgår af aktivitetsoversigten,som 

også kan 

findes på http://roid.dk og 

http://www.feltsport.dk. 

Lørdag den 8. maj – Familietur i det grønne 

Programment »På sporet« omfatter en 12 km vandretur i den skønne 

østdanske natur med omdrejningspunkt om vikingeanlægget Fyrkat. 

Vi mødes ved Fyrkat kl. 0900 og forventer at være færdige kl. 1700. 

Tilmelding sendst 27. april til Jens-Allan Poulsen på ☎ 9817 1265 

eller Jørgen Rasmussen på ☎ 9877 1300. 

NB: I kredsens udsendte AKOS er er arrangementet sat under søndag 

den 9. maj – det foregår retteligt lørdag den 8. maj. 

Tirsdag den 4. maj – Træningstilstandsprøve 

Forsvaret har formuleret »fysiske basiskrav«, som alt militært personel 

skal opfylde. Eksempelvis skal en mand på under 30 år kunne 

løbe 3000 m på 16 min og umiddelbart herefter gennemføre 25 forsideøvelser 

og 25 rygsideøvelser. For ældre og/eller kvinder er der 

mere tid og færre gentagelser. Prøven er gyldig i ét år, og i forbindelse 

med bedømmelse (FORPUBS) skal det noteres, om prøven er bestået. 

Mange af os har ikke haft chancen for at bevise, at kravet kan honoreres. 

Det retter vi nu op på, idet du torsdag den 4. maj kan møde op kl. 

1700 ved pistolskydebanen ved Lindholm Høje.Vi har en kontrollant, 

og resultatet sendes til dit regiment. 

NB: I kredsens udsendte brev er arrangementet sat under lørdag den 

4. maj – det foregår selvfølgelig tirsdag den 4. maj. 

Fynskredsen 

Formand: 

Major-R Per Søgaard 

Bodebjergvej 47 

5620 Glamsbjerg 

☎ 6615 0207 (P) / 6541 4796 (A) 

per.sogaard@dadlnet.dk 

Send din emailadresse til formanden! 

Torsdag den 22. april – Foredrag 

»Min tur til Vestfrontens slagmarker i Belgien og Frankrig« ved kaptajn 

O.V. Pedersen. Vi deltager i dette HISAM-arrangement kl. 1930 

på Soldaterhjemmet Dannevirke, Sønder Boulevard, Odense. Tilmelding 

ikke nødvendig. 

Onsdag den 16. juni – Midsommergrill 

Fynskredsens midsommergrill foregår i Skallebølle skyttecenter. Vi 

starter med en skydning 17–19.Våben kan lånes på banen. Grillen er 

varm kl 19. Ægtefæller/samboer er yderst velkomne. Der opkræves 

et mindre gebyr. Tilmelding til formanden senest onsdag den 9. juni. 

Torsdag den 17. juni – Foredrag 

»Mine oplevelser som bagsædepilot i en jetjager« ved premierløjtnant 

P. Sick. Vi deltager i dette HISAM-arrangement på Soldaterhjemmet 

Dannevirke,Sønder Boulevard,Odense.Tilmelding ikke nødvendig. 

Feltsportskursus i Fynskredsen 

Kursusleder: kaptajn-R H. Husted Hagelsø,☎ 6262 1881 / 

henrik_husted_c@hotmail.com. 

Retning A, terrænsport 

Retningsleder: major-R Per Søgaard, ☎ 6615 0207 (P) / 6541 4786 

(A) / per.sogaard@dadlnet.dk. 

Vi kobler os på nogle af Odense Orienteringsklubs træningsløb i forsommeren. 

Der bliver fem løb i maj/juni: Fyns Femdav's. Der er baner 

af forskellig længde og sværhedsgrad. Startstedet er markeret med 

en rød/hvid O-løbsskærm. Dato og tidspunkt sættes på Fynskredsens 

aktivitetsliste under http://roid.dk. 

Retning B, skydning 

Retningsleder: oversergent-R Gert Riber Schultz,☎ 6480 1161 / 

elgert@compaqnet.dk. 

Udendørs sommerskydning med 9 mm pistol er nu begyndt. Vi skyder 

hver onsdag kl 17–19 i Skallebølle.Våben kan lånes på banen, og 

ammunition er gratis. Den første onsdag i hver måned skydes med 

skiskydningsriffel kl. 16. De fleste onsdage skydes også med 7,62 mm 

gevær på 200 m. 

Terrænskydning (pistol) i Skallebjerg ved Hårby lørdag den 8. maj. 

Terrænskydning (pistol) i Karup, Jylland lørdag den 5. og søndag den 

6. juni. 

Oplysning om og tilmelding til terrænskydningerne foretages gennem 

Gert Schultz. 

Retning C, fysisk træning 

Retningsleder: feltpræst-R Olav Degn-Andersen,☎ 6615 0704 / 

oda@km.dk. 

Badminton og styrketræning hver tirsdag kl. 2000–2200 i gymnastiksalen 

på Odense kaserne. 

Vestsjællandskredsen 

Formand: 

Major-R Jørgen Thusholdt 

Gammel Torv 2 

4200 Slagelse 

☎ 5853 1545 (A) 

Midtjyske Kreds 

Fungerende formand: 

Kaptajn-R Christian Egemose 

Nørholmvej 6 

8740 Brædstrup 

☎ 7576 1612 (P) / 2488 7766 (A) 

egemose@mail.dk (P) / egemose@ncc.dk (A) 


Nyt fra Reserveofficersforeningen

Nyt fra Reserveofficersforeningen 

Lillebæltskredsen 

Formand: 

Major-R Jens Hagelskjær Knudsen 

Sydvænget 10, Vesterlund 

7323 Give 

☎ 7573 6072 (P) 

jenshk@wanadoo.dk 

Onsdag den 14.april – Besøg ved Flyvestation Skrydstrup 

Kl.1900: Orientering om F16 og missionen i Kirgisien. 

Onsdag den 28. april – Udendørs pistolskydning 

Kl. 1700–2000 på banen i Tirsbæk. 

Tirsdag den 11. maj – Sejlads og skydning 

Kl. 1800 fra Kolding Havn: Sejlads og skydning med Marinehjemmeværnet 

i Kolding. 

Ved alle arrangementer vil vi gerne have tilmelding til enten formand 

eller feltsportsleder. 

Storstrømskredsen 

Formand: 

Oberstløjtnant-R Jørn Arne Nielsen 

Sportsvej 16, Løjtofte 

4900 Nakskov 

☎ 5492 6560 (P) / 5485 0794 (A) 

jan-kirke@get2net.dk 

Tirsdag den 4. maj – Mindehøjtidelighed 

Kl. 1830 på Svinø kirkegård: Folk & Forsvars traditionelle mindehøjtidelighed 

for faldne allierede flyvere fra Anden Verdenskrig. 

Mandag den 17. maj – Helge Adam Møller 

Kl. 1700 på Vordingborg Kaserne, Auditoriet: Forsvarsforliget, status 

ved Helge Adam Møller, formand for Folketingets Forsvarsudvalg. 

Kredsen forventer, at der på dette tidspunkt er faldet så mange brikker 

på plads vedrørende det fremtidige forsvar, at Helge Adam Møller 

kan komme med afgørende nyt. 

Københavnskredsen 

Formand: 

Kaptajn-R Claes Skat-Rørdam 

Øster Søgade 102, 3. tv. 

2100 København Ø 

☎ 3543 3434 (P) 

20.–23. maj – Kongsberg skydekonkurrence, Norge 

Tid: Fra torsdag den 20. maj kl. 20 til søndag den 23. morgen. 

Sted: Telemark Heimevernsdistrikt 03, Heistadmoen, Norge (100 

km sydvest for Oslo, 110 km nord for Larvik). 

Pris: 500 NOK. 

Opl: Skydekonkurrence for 4-personers hold.Overordnet program: 

Fredag: Norsk forsvar og fabriksbesøg i Kongsberg. Lørdag: 

Skydekonkurrence og banket. Der forventes deltagelse fra 

Norge, Tyskland, Danmark, Sverige og Skotland. Yderligere 

oplysninger fås hos Svein Hagen på ☎ +47 9014 1640. Officiel 

tilmeldingsfrist var 1. april. Så skynd dig hvis du interesseret! 

Tilm.: Direkte til Svein Hagen (formand for NROF Kongsberg) via 

email svhagen4@online.no eller per brev til NROF Kongsberg, 

postboks 89, N-3601 Kongsberg. 

Lørdag den 24. april (tentativt) 

– Rundvisning på Eremitageslottet i Dyrehaven 

Københavnskredsen har planlagt en rundvisning på Eremitageslottet, 

men ved deadline for dette blad er det desværre ikke lykkedes at få 

konfirmeret det endelige tidspunkt for arrangementet. Ovennævnte 

dato er derfor som nævnt foreløbig. 

Sted: Mødested vil blive oplyst senere til interesserede deltagere 


Sønderjyske Kreds 

Formand: 

Major-R Arne Claus Petersen 

Smedevej 11 

6310 Broager 

☎ 7443 0550 (A) / 6530 3512 (P) 

ackp@petersen.tdcadsl.dk 

Udenlandsk hæder til officer af reserven 

For sin indsats for samarbejdet mellem 

danske og tyske reserveofficerer 

i almindelighed og for initiativet 

til og gennemførelsen i 1997 af det 

formaliserede samarbejde med Verband 

der Reservisten der Deutschen 

Bundeswehr i særdeleshed er 

oberstløjtnant-R Kaj Risom ved en 

festlig lejlighed blevet hædret med 

Das Ehrenkreuz der Bundeswehr in 

Silber. Overrækkelsen blev fore 

taget af kontreadmiral Uwe Kahre, 

chef for Wehrbereichskommando I 

Küste i Kiel. Fra dansk side blev Kaj Risom ledsaget af kaptajn P.H.W. 

Juhl. 

Nordvestjyske Kreds 

Formand: 

Major-R Torben Andreasen 

Nis Petersens Vej 22 

7620 Lemvig 

☎ 9782 2386 (P) / 9690 9690 (A) 

kta@mail.tele.dk / ta@cheminova.dk 

Tid: Tid vil blive oplyst senere til interesserede deltagere 

Pris: Selve rundvisningen vil være gratis, men der opkræves 50 kr. 

for efterfølgende traktement – se nærmere nedenfor. 

Ansv.: Oberstløjtnant-R Søren A. Lykke Jensen 

Tilm.: Interesserede bedes snarest og senest lørdag den 17. april tilmelde 

sig til Søren A. Lykke Jensen på sal.jensen@private.dk 

/ ☎ 4580 6041 (P) / 2538 7525 (M). 

Som nævnt er der på nærværende tidspunkt usikkerhed om 

det endelige tidspunkt for arrangementets gennemførelse. 

Ved tilmeldingen bedes derfor oplyst emailadresse og/eller 

telefonnummer, hvor vi kan kontakte jer, samt naturligvis 

navn og deltagerantal samt en tilkendegivelse af ønske om 

deltagelse i det efterfølgende traktement. 

Der kan være begrænsning i deltagerantallet. Ved overskridelse 

af et sådant deltagerantal sker deltagelse efter »førsttil-mølle-princippet«. 

Opl.: Eremitageslottet er normalt ikke tilgængeligt for offentligheden, 

men Københavnskredsen har fået en tilkendegivelse 

om, at en repræsentant fra Slots- og Ejendomsstyrelsen vil 

give os en rundvisning i dette spændende jagtslot, som hører 

under Kongehuset, og som er smukt beliggende midt i 

Jægersborg Dyrehave. 

Efter rundvisningen vil der for interesserede være mulighed 

for at indtage et lettere måltid / forfriskning i form af en sandwich 

og en øl/vand i Københavns Golfklubs restaurant. 

Skydning 

Tid: Fra 15.april,hver torsdag 1600–1800.Sidste fremmøde 1730. 

Ingen skydning 20. maj. Hele juli sommerferie. 

Sted: Kalvebod Skyttecenter, Selinevej 5, København S. 

Pistoler kan lånes, ammunition er gratis. 

Major-R Peter Rønberg på ☎ 3535 1988 (P) / 4396 4608 (A).

RESERVEOFFICERSFORENINGENS 

BESTYRELSE 

Formand: 

Major-R Karsten Heiselberg 

Hvedemarken 8 

3540 Lynge 

☎ 4819 2048 (P) / 4434 5000 (A) / 2020 4021 (M) 

karsten@heiselberg.dk 

Næstformand: 

Major-R Birger Kjer Hansen 

Frændevej 13 

2860 Søborg 

☎ 3967 1305 (P) / 4322 2021 (A) 

bikjha@cf.kbhamt.dk 

Bestyrelsesmedlem: 

Kaptajn-R Bernhard Franzpötter 

Dammen 9, Svogerslev 

4000 Roskilde 

☎ 4638 5211 (P) 

bfranzp@post9.tele.dk 


Kaptajnløjtnant-R Kenneth Ruby Hovgaard Jeppesen 

Ved Volden 5, 1.tv. 

1425 København K 

☎ 8739 0849 (P) / 2221 8293 (M) 

kenneth@ruby-jeppesen.dk 


Kaptajn-R Thomas Hauge Berg 

Jagtvej 215 B, 3.tv. 


☎ 3918 2921 (P) 

t@webspeed.dk 


Oberstløjtnant-R Jørn Arne Nielsen 

Sportsvej 16, Løjtofte 

4900 Nakskov 

☎ 5492 6560 (P) / 5485 0794 (A) 

jan-kirke@get2net.dk 


Premierløjtnant-R Dan Dejgård Hermansen 

Gyldenlakvej 2 

9400 Nørresundby 

☎ 9811 7599 (P) / 6130 6007 (M) 

ddh@stofanet.dk 


Major-R Peter Michael Andersen 

Blidahpark 30, 1.tv. 

2900 Hellerup 

☎ 3962 0806 (P) / 7227 3306 (A) / 2526 3306 (M) 

peter.m.andersen@bechbruundragsted.com 


Major-R Lars P. Juhl 

Holmevej 25, Gevninge 

4000 Roskilde 

☎ 4640 2406 (P) / 4640 1561 (A) 

juhl@hljuhl.dk 

RESERVEOFFICERSFORENINGENS 

SEKRETARIAT 

Ansvarshavende redaktør 

Major-R Frank Søholm Grevil 

Redaktion 

Major-R Frank Søholm Grevil 

Oberstløjtnant-R Peter Henrik Lynard 

Udgiver 

Reserveofficersforeningen i Danmark (ROID) 

Artilleristok, Kastellet 14 B · 2100 København Ø 

☎ 3314 1601 / mail@roid.dk 

Tryk og sats 

Litotryk København a/s 

Abildager 21 · 2605 Brøndby 

☎ 4343 6600 / litotryk@litotryk.dk 

Oplag 

3.200 eksemplarer 6 gange årligt 

ISSN 

0907–6786 

Sekretariatschef/webmaster: 

Oberstløjtnant-R Peter Henrik Lynard 

phl@roid.dk 

Sekretær: 

Ann Christina Dalsgaard 

acd@roid.dk 

Reserveofficersforeningen i Danmark 

Artilleristok, Kastellet 14 B · 2100 København Ø 

☎ 3314 1601 · fax 3314 3667 

http://roid.dk · mail@roid.dk 

Sekretariatet har åbent daglig mandag til fredag fra 0900 til 1400. 

Sekretariatschefen kan tillige uden for denne tid træffes efter aftale. 

RESERVEOFFICEREN 

Ophavsret og presseansvar 

Bladets artikler må kopieres og eftertrykkes, når blot kilden 

angives. 

Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens mening, som 

ikke nødvendigvis deles af ROID. 

Rettigheder til fotos uden credit tilhører forfatteren af pågældende 

artikel eller ROID. 

Abonnement 

Reserveofficeren tilsendes gratis medlemmer af ROID. 

Institutioner og biblioteker kan tegne abonnement til en pris af 470 

kroner årligt (momsfrit). 

Adresseændring eller udeblevet blad meddeles ROID's sekretariat. 

Kommende udgivelser 

Nr. 3/2004 16. juni (stoffrist 2. juni) 

Nr. 4/2004 8. september (stoffrist 25. august) 

Nr. 5/2004 27. oktober (stoffrist 6. oktober) 


Nyt fra Reserveofficersforeningen

MAGASINPOST B 

Adresseændring bedes meddelt 

Reserveofficersforeningen i Danmark 

Artilleristok, Kastellet 14 B 


☎ 3314 1601 · mail@roid.dk 

Generalforsamling på 

Haderslev Kaserne 

AF KAPTAJN-R THOMAS HAUGE BERG 

Reserveofficersforeningens ordinære 

generalforsamling blev i år gennemført 

på Haderslev Kaserne lørdag den 27. 

marts 2004. Her bød Foreningens formand, 

major-R Karsten Heiselberg velkommen. 

Under beretningen om Foreningens 

virksomhed i det forgangne år 

kom han ind på to emner,som har været 

vigtige for bestyrelsens arbejde: Det 

kommende forsvarsforlig og fremtidens 

Forening. (Læs hele beretningen i 

Reserveofficeren 1/2004 samt på 

http://roid.dk.) 

Formanden fremhævede først, at der 

oprindeligt ikke stod meget om reserveofficererne 

i regeringens oplæg til forsvarsforlig, 

men at vi siden har markeret 

os over for partiernes forsvarsordførere 

for derved at stå i en bedre position 

nu. Præmisserne for vores fremtid 

bliver dog en anden: Mobiliseringsstyrken 

forsvinder, hvilket vil gå mest ud 

over Hæren. Den vil dog blive erstattet 

af andre stillinger for reserveofficerer. 

For at have en fremtid i den internationale 

tjeneste skal vi både »vide, ville, 

kunne og gøre«: Vi skal have de nødvendige 

kompetencer, vi skal være til 

rådighed, vi skal være committede, og 

vi skal rent faktisk gennemføre internationale 

tjeneste, understregede 

major-R Karsten Heiselberg. 

I den forbindelse gav formanden 

udtryk for, at økonomien i regeringsoplægget 

ikke hang sammen: Op til 2000 

mand ude i international tjeneste, en 

stor stående styrke og få besparelser på 

mobiliseringsstyrken og værnepligten. 

»Ud over den internationale tjeneste 

og tjeneste relateret hertil, kommer 

reserveofficerernes fremtid også til 

at ligge i det nationale beredskab,« 

sagde major-R Karsten Heiselberg. Med 

reserveofficerernes kompetencer fandt 

han det naturligt, at vi udfyldte funktionerne 

med at føre den fremtidige 

beredskabspulje af værnepligtige, samt 

at reserveofficerer indgik i stabene i de 

fremtidige totalforsvarsregioner og 

dermed var med til at koordinere terrorberedskabet. 

Det vigtigste nu er derfor 

at fastholde interessen hos reserveofficeren, 

og at fastholde hans kontrakt. 

Dernæst belyste formanden det 

arbejde, der siden generalforsamlingen 

i 2000 var blevet gennemført vedrørende 

Foreningens fremtid. Formanden 

mente,at vi i Foreningen – som spejl 

af fremtidens reserveofficer – bør forholde 

os til, hvordan Foreningen skal se 

ud i fremtiden.Formanden fremhævede 

de vigtigste konklusioner / anbefalinger 

fra bestyrelsens arbejde: Et tættere 

samarbejde med andre personelorgani- 

sationer, en forenkling af kontraktforholdene 

og en forstærket employers' 

support. Endvidere konkluderedes det, 

at den nuværende kredsstruktur er en 

fleksibel organisationsform, der fungerer 

godt. 

Foreningens regnskab viste et lille 

overskud efter hensættelser. Samtidig 

har Foreningen fortsat en pæn egenkapital. 

Budgettet for 2004 viste en fortsat 

vigende kontingentindtægt, hvilket 

havde resulteret i nødvendige besparelser 

på personale og kredstilskud. Bestyrelsens 

forslag om uændrede kontingentsatser 

blev enstemmigt vedtaget. 

Oberstløjtnant-R Kaj Risom og 

oberstløjtnant-R Jesper Hjulmand afgik 

efter eget ønske fra bestyrelsen. I den 

forbindelse udtrykte formanden stor 

anerkendelse for deres solide arbejdsindsats 

for Foreningen igennem mange 

år. Som symbol på denne anerkendelse 

overrakte han dem begge Foreningens 

skjold. 

Der var opstillet fire kandidater til fire 

ledige pladser i bestyrelsen. Valgt med 

akklamation med således major-R 

Birger Kjer Hansen, kaptajn-R Thomas 

Hauge Berg, major-R Peter Michael 

Andersen og major-R Lars P. Juhl. 

Generalforsamlingen sluttede i god 

ro og orden efter kun cirka 1 1 /4 time.

Reserveofficeren 2 / 2004 - HPRD - Hovedorganisationen for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?