Reserveofficeren 2 / 2004 - HPRD - Hovedorganisationen for ...

More documents

Recommendations

Info

Fremtidens slavehær? AF KAPTAJN-R KRISTIAN KJELDSEN, GARDEHUSARREGIMENTET, CAND.POLIT., PHD »Hvorfor skal vi blive ved med at straffe unge drenge, hvis eneste forbrydelse er, at de er blevet 18 år«. Sådan argumenterer en række unge politikere fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti imod bevarelsen af værnepligten i en kommentar til det kommende forsvarsforlig (Politiken fredag den 5. marts). De har samtidig taget initiativ til »Foreningen til afskaffelse af slaveriet«,som de benævner den værnepligt, som hidtil har udgjort en af hovedhjørnestenene i den danske hær.Denne holdning til militærtjeneste understreger de massive rekrutteringsproblemer, som Forsvaret vil komme til at stå overfor i de kommende år. Også selvom »slaveriet« ikke helt ophæves i det ny forsvarsforlig. Netop spørgsmålet om rekrutteringen er kun sjældent blevet berørt i den beskedne debat om den største omvæltning af Forsvaret (og især Hæren) siden Anden Verdenskrig, som det kommende forsvarsforlig medfører. Efter 20 års virke som reserveofficer i Hæren er jeg nu som chef for en kampvognseskadron blandt de stærkt »fyringstruede« i forbindelse med det ny forsvarsforlig. Alligevel skal dette indlæg ikke ses som et partsindlæg i dén forstand. Jeg er nemlig en stor tilhænger af de overordnede principper i den skitse, der tegner sig for fremtidens danske hær. Jeg har selv i løbet af mit virke som reserveofficer gjort tjeneste på Balkan, og finder prioriteringen af den internationale indsats meget vigtig. Oplægget til nyt forsvarsforlig indeholder en reduktionen af hæren fra de nuværende fire til to brigader (hver på 3.800 soldater inklusive officerer og befalingsmænd),hvor den ene skal være fuldt bemandet med professionelle soldater, og den anden skal svare til den nuværende internationale brigade bemandet primært med hjemsendt personel. Det er også planen, at Forsvaret fortsat skal opstille Danske Division med tilhørende stab. Danske Division er Danmarks bidrag til det NATO-korps, Tyskland, Polen og Danmark opstiller i fællesskab med hovedkvarter i Polen. Selve divisionen vil primært bestå af de to brigader, der så vil få en »NATO- 14 RESERVEOFFICEREN 2/2004 kasket« på, når de indgår i divisionen. Endelig stilles der også styrker til rådighed for FN-enheden SHIRBRIG. Hensigten med omlæggelsen er at tage det afgørende skridt væk fra »koldkrigshæren« til fremtidens mobile hær, der skal kunne sættes ind overalt i verden. Dette lyder jo besnærende i en tid, hvor den danske hærs nuværende opgaver er på Balkan, i Afghanistan og Irak, og de fremtidige opgaver formodentligt også vil være langt fra landets grænser. En fuldt professionel hær menes bedre at være i stand til at løse disse opgaver frem for den nuværende hær, der består af en blanding af professionelle og værnepligtige. Men der er desværre flere helt fundamentale fejl i den skitse, der tegner sig for fremtidens hær. Disse fejl betyder,at der vil være endog meget langt fra den fremtidige hær,politikerne tror de får, og den faktiske hær, der vil blive resultatet af det kommende forsvarsforlig. Den største fejl angår netop rekrutteringen. Der er således intet på bordet i øjeblikket, der kan løse de massive rekrutteringsproblemer, andre europæiske professionelle hære må slås med som følge af afskaffelsen af værnepligten. Holland er her et godt eksempel. Det mønster, der tegner sig, er nemlig, at det kun er de uddannelsesmæssigt svageste,der finder Forsvaret attraktivt. I Danmark ønsker man ikke helt at afskaffe værnepligten, men fastholder tre måneders tjeneste. Ideen er i princippet god nok, fordi man dermed sikrer sig, at en stor gruppe unge fortsat kommer i kontakt med Forsvaret. Men fastholdelsen af værnepligten kræver, at de tre måneders tjeneste findes relevant. Det er uklart på nuværende tidspunkt, hvad man får ud af de værnepligtige, der ikke melder sig som professionelle soldater. Hvis værnepligtstjenesten ikke findes relevant, er det vel blot et spørgsmål om tid, før den afskaffes? Det største problem er dog, at det er tvivlsomt, om man kan få de værnepligtige, der findes egnede, til at søge tjeneste som professionel soldat. Dette skyldes, at der i det kommende forlig slet ikke er afsat midler til at gøre det tillokkende at vælge en karriere som professionel soldat i Hæren. Forsvarsforliget skal som bekendt holdes inden for de nuværende økonomiske rammer, samtidigt med at der skal gennemføres massive investeringer i tidssvarende materiel,for at Forsvaret bedre kan operere internationalt.Hertil kommer,at de allerede gennemførte materielinvesteringer (køb af transporthelikoptere, ny kampvogne med videre) vil være langt dyrere at vedligeholde og holde opdaterede end det nuværende materiel. Endvidere »øremærkes« 900 millioner kr. af forsvarsbudgettet på en konto i Finansministeriet til brug for internationale engagementer. Baggrunden for omdannelsen til en professionel hær er blandt andet, at det kun er lykkedes at rekruttere cirka 15 % af de nuværende værnepligtige til international tjeneste. Der er desværre intet i det nuværende oplæg til nyt forsvarsforlig,der afgørende vil kunne ændre på dette. For at kunne gøre det kræves, at der kan tilbydes ordentlig løn, arbejdsvilkår, uddannelse og kompetenceudvikling til de unge, man ønsker at rekruttere. Der er intet i det nuværende oplæg, der tyder på, at det bliver tilfældet. Særligt Hæren vil stå med problemet, da uddannelse til for eksempel geværskytte vel næppe vurderes specielt kompetencegivende uden for Forsvaret? Nogle af de tanker, der har været fremme ved orienteringer af de ansatte i Forsvaret,er et forløb,hvor de,der melder sig som professionelle soldater, forventes at skulle være i hæren i cirka to år. Først de tre måneders værnepligt, herefter uddannelse og til sidst international tjeneste. Det er vanskeligt at se, hvorledes dette gør hæren meget mere »professionel« end i dag, hvor de værnepligtige efter 9–12 måneders uddannelse har mulighed for at melde sig til international tjeneste. Efter denne tjeneste kan de tegne kontrakt med den internationale brigade og stå til rådighed for en fremtidig udsendelse. Erfaringerne fra de mange år med danske soldater på Balkan, hvor hovedparten har været værnepligtige, der efterfølgende meldte sig til internatio-
nal tjeneste, har været gode. Det politiske ønske om en mere slagkraftig og professionel hær kræver langt mere rutinerede enheder,end de ovennævnte tanker lægger op til. Løses rekrutteringsproblemet ikke, vil dette skabe store huller i den professionelle hær, som man så er nød til at fylde op, når enhederne skal udsendes. Derved forstærkes de nuværende problemer omkring, at de udsendte enheder ikke altid er rutinerede, sammentømrede enheder,der professionelt udfører tjenesten. Vi hører igen og igen politikerne sige, at besparelser vil frigøre de nødvendige midler, men virkeligheden ser desværre meget anderledes ud. De besparelser, der opnås for eksempel ved at nedlægge min kampvognseskadron, er beskedne. Kampvognene står i depot, personellet er hjemsendt og opgradering til det nyeste udstyr er gennemført. Der kan måske spares udgifterne til depotforvalteren og strømmen til affugtningsanlægget (samt de 476 kr., jeg får om måneden i rådighedsvederlag før skat!). Dette gælder for hovedparten af de enheder, der planlægges nedlagt. Derudover synes de seneste udmeldinger fra regeringen at tyde på,at man ikke vil gennemføre lukning af de kaserner, der helt naturligt bliver overflødige, når der i princippet til daglig kun skal fungere én brigade samt huses de værnepligtige i 3 måneder. Forsvarets ledelse har da også, før den fik mundkurv på, udtalt, at der mangler flere milliarder kroner for at mål og midler hænger sammen i det ny forlig. Der er altså langt fra afsat midler til, at man kan fastholde de værnepligtige, som vil være attraktive for Forsvaret at beholde som professionelle soldater. Hvis der ikke er en gulerod, vil de forlade Forsvaret efter de tre måneders værnepligt og begynde på den uddannelse eller det job, de under alle omstændigheder vil i gang med på et tidspunkt. Den »professionelle« hær, man vil stå med efter omlægningen, vil nok komme til at minde om den professionelle hær i begyndelsen af 1980'erne. Selv i den periode med stor arbejdsløshed og dermed potentielt godt rekrutteringsgrundlag var der store huller i bemandingen. Dette var en af grundene til, at en lang række funktioner, der før blev varetaget af professionelle soldater, fra midten af 1980'erne er blevet varetaget af værnepligtige. I 1986–87 gennemførtes forsøg med såkaldte »to-års-eskadroner« for at øge indtaget af personel til kampvognsenheder. Soldaterne blev hjemsendt efter to års tjeneste, og for dem, man kunne rekruttere, var tjenesten som regel blot et alternativ til at gå arbejdsløse. Forsøget blev derfor hurtigt opgivet igen. Al erfaring siger, at hvis det ikke er attraktivt økonomisk samt uddannelses- og kompetencemæssigt, rekrutterer man fra bunden af samfundet til professionelle hære. Man risikerer med andre ord en »hooliganisering« af Hæren, når det ny forlig gennemføres. En anden stor fejl ved oplægget til nyt forsvarsforlig er, at der ikke er taget hånd om den fundamentale ændring af officerernes karriereforløb, som omlægningen vil medføre. Det store antal stabe med tilhørende officerer,der i dag er i Hæren, har ingen mening i en fremtidig hær, der opererer med blot to brigader. Oplægget lægger da også op til en massiv nedskæring af det nuværende antal officerer for eksempel ved, at antallet af ansatte i Forsvarskommandoen stort set halveres. I dag er en officerskarriere enten livslang som »fast« officer, eller i form af reserveofficerstjeneste. Dette vil ikke blive tilfældet fremover, idet en række officerer i princippet vil blive »overflødige«, når de har gjort tjeneste som delingsførere eller kompagnichefer i den fremtidige professionelle brigade.Det er øjensynligt tanken, at disse officerer skal veksle mellem militær og civil karriere. Men her har man ikke taget højde for forholdene i det civile samfund. Den nuværende officersuddannelsen, som er Danmarks bedste lederuddannelse, er desværre ikke bredt kvalificerende. Samfundet bliver mere og mere vidensbaseret, og fremtidens ledere skal derfor også have en solid faglig ballast for at kunne fungere i organisationer med højt uddannede mennesker. Igen dukker rekrutteringsproblemet op – hvem kan man rekruttere til en 3-/5-/10-årig officersuddannelse/karriere med international tjeneste i flere omgange vel vidende, at man skal finde et civilt job bagefter? Hvorfor ikke med det samme tage den kompetencegivende uddannelse, der leder til det job, man gerne vil have på længere sigt? Endelig betyder en professionalisering af hæren uden det nødvendige rekrutteringsgrundlag,at man vil få soldater, der er udsendt i længere perioder eller med hyppige intervaller. De kan dermed risikere at miste kontakten til samfundets fundamentale værdier som demokrati og menneskerettigheder,der er den vigtigste berettigelse for, at vi som nation overhovedet kan tillade os at gribe væbnet ind i andre landes konflikter.Planen med den ny hær er,at man kun kortvarigt skal være engageret i internationale operationer. Virkeligheden er en anden. Ved mit eget regiment er opstillingen af »Irak – hold 4« allerede så småt begyndt, og der er vel ingen,der forventer,at Irak-operationen bliver kortvarig? De mange tusind danske soldater, der har gjort tjeneste på Balkan, har betydet, at mange familier i Danmark har kontakt med, hvad Forsvaret laver. De har dermed fået en god fornemmelse for, hvor vigtigt det er at være villig til at forsvare de grundlæggende værdier, vores samfund bygger på. Det vil være utrolig trist, hvis dette sættes til side i en ugennemtænkt omlæggelse af den danske hær. Tilmeld dig Reserveofficersforeningens ELEKTRONISKE NYHEDSBREV Send en email til mail@roid.dk RESERVEOFFICEREN 2/2004 15
Page 1: Reserveofficersforeningen i Danmark
Page 5 and 6: Hans Kongelige Højhed Prins Joachi
Page 7 and 8: fra DANCON/IRAK hold 2, på bedste
Page 9 and 10: Vil du skænke en alternativ gave?
Page 11 and 12: Patruljekonkurrencer 2004 - udtagel
Page 13: Nordisk konkurrence i Mikkeli, Finl
Page 17 and 18: lære af hinanden? modeller og frem
Page 19 and 20: e cases gav instruktørerne en kval
Page 21 and 22: Personel af Reserven - se her Hvad
Page 23 and 24: RESERVEOFFICERSFORENINGENS BESTYREL

Reserveofficeren 2 / 2004 - HPRD - Hovedorganisationen for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?