Springende regres ved køb af fast ejendom (Recourse

Således finder jeg, at det som udgangspunkt bør kræves, at C har et kontraktskrav mod B. Dette
udgangspunkt fraviges dog i det omfang, årsagen til, at C ikke har noget krav mod B, skal findes
andet steds end hos C selv. Dette vil eksempelvis være de her behandlede tilfælde, hvor B er i
god tro ved handlens indgåelse. 74
I modsætning til erstatning, kræves der ikke ved indrømmelse af forholdsmæssigt afslag, at der
er et ansvarsgrundlag hos A. Allerede dette forhold betyder, at hensynet til A synes at veje tungere
i forbindelse med forholdsmæssigt afslag. Således kan det være sværere at retfærdiggøre, at
det skal komme C til gode, at B kan gøre et (større) krav gældende mod A. Nørgaard anfører i
sammenhæng hermed følgende:
”Ønsket om at ”neutralisere” det økonomiske resultat for A, kan ikke legitimere, at man tildeler C – så at sige som
den mindre uværdige – et direkte afslagskrav mod A. Selv i den situation, at B er et (for længst) likvideret aktie-
eller anpartsselskab, er det efter min opfattelse et juridisk bedre resultat at lade A ”stikke B’s afslagskrav i lommen”
end at C kan gøre kravet gældende mod A” 75 .
Heroverfor kan imidlertid anføres, at manglen medfører en værdiforringelse af ejendommen i
forhold til det beløb, C har betalt. C kan således efter omstændighederne have betalt for meget
sammenholdt med ejendommens værdi med manglen. Dette betyder samtidigt, at A kan siges at
have fået for meget for ejendommen, hvilket taler for, ikke at lade C’s direkte krav være begrænset
af C’s krav mod B. Grathe støtter op omkring en sådan retsstilling, idet han udtaler, at
”Spørgsmålet er vanskeligt, men jeg er dog mest tilbøjelig til at mene, at C ikke generelt bør være
afskåret fra at rejse et krav mod A” 76 . Dette er overensstemmende med Vinding Kruses synspunkt.
Forfatteren finder det ubetænkeligt at tillade springende afslag, hvor betingelserne herfor
er opfyldt i begge led som følge af samme mangel. Dette gælder særligt, såfremt B er gået fallit
eller forsvundet 77 . Hertil kan anføres, at selvom B er insolvent eller forsvundet, ændrer dette jo
ikke ved, at C reelt set har et krav mod B. Dette kan således ifølge min overbevisning ikke anvendes
som et argument for ikke at lade C’s krav være beløbsmæssigt begrænset af kravet mod
B. Også Ulfbeck synes at være tvivlende overfor en generel begrænsning af C’s krav mod A.
Således anfører hun, at;
”Problemstillingen kunne ligeså godt siges at være, hvorfor den omstændighed, at C har accepteret en begrænsning
af én persons (B’s) ansvar for et bestemt forhold, skal have indflydelse på hans mulighed for at holde en anden person
(A) ansvarlig for samme forhold” 78 .
I U 1985.700 Ø synes domstolene, at have ladet C’s afslagskrav mod B være afgørende for udmålingen
af C’s krav mod A. I den pågældende sag tilpligtedes B at betale et forholdsmæssigt
afslag på 40.000 kr. til C. A, mod hvem krav kunne rejses direkte, blev ikke anset erstatningsansvarlig,
men blev dømt til betaling af samme forholdsmæssige afslag som B. Landsretten anførte
i denne sammenhæng, at ”der tilkommer [C] ret til afslag i købesummen over for [B], og at dette
krav kan gøres gældende direkte over for [A]” (min fremhævning). C’s direkte afslagskrav bør
imidlertid ikke nødvendigvis være overensstemmende med det krav, denne kan gøre gældende
74
Dette er overensstemmende med retstillingen ved kontraktsafhængigt retsbrudsansvar. For en nærmere gennemgang
af problematikken se afsnit 4.6
75
Nørgaard i Jura på mange måder s. 198f
76
Grathe i Juristen 1988 s. 190
77
Vinding Kruse, Ejendomskøb s. 317f
78
Ulfbeck s. 196
RETTID 2009/Specialeafhandling 11 18