Plenarföreläsning, Hanne Warming

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012
Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet
Kontakt: hannew@ruc.dk

Medborgerskabets fire
dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000)
◦ Rettigheder
◦ Pligter
◦ Deltagelse
◦ Identitet

De voksne medborgere:
Modne, kompetente , indsigtsfulde, robuste,
rationelle, troværdige, uafhængige
(omsorgsydere) og selvstændige
Børnene
Umodne, inkompetente, manglende indsigt,
sårbare, styrede af følelser og fantasi,
utroværdige, afhængige (omsorgsmodtagere)
og hørende til familien

“The advantage of theorizing cultural citizenship as a learning
processes is that it shifts the focus of citizen-ship away from
the fact of membership of a polity onto common experiences,
cognitive processes, forms of cultural translation and
discourses of empowerment.” Delanty, 2003: 602
”Research has documented how citizens learn citizenship,
which mostly takes place in the informal context of everyday
and life and is also heavily influenced by critical and
formative events in people‟s lives. (..) It concerns the
learning of a capacity for action and for responsibility but,
essentially, it is about the learning of the self and of the
relationship of self and other. It is a learning process in that
it is articulated in perceptions of the self as an active agency
and a social actor shaped by relations with others. In this
view, citizenship concerns identity and action; it entails
both personal and cognitive dimensions that extend
beyond the personal to the wider cultural level
of society.” Delanty, 2003: 602

Disciplinerende versus inkluderende
medborgerskabslærerprocesser
Disciplining citizenship learning
“That there has been a „governmentalization‟ of citizenship as a learning
process seems evident from such developments. In this Foucauldian sense of
governmentalization, I mean to indicate that there has been a certain
discursive coding of citizenship as a cognitive competence. In this discourse,
citizenship is constructed by codes, categories and modes of classification
that reflect a governmental strategy into which the individual as citizen is
inserted.” Delanty, 2003: 599
Inclusive citizenship learning
“Citizenship must be able to give voice to personal
identities, rather than being seen as a cultural
expression of collectivities or spatial categories to
be organized into recipients of state services. This
is more than a task of citizenship as a means of
coping with diversity alone; it is also an active
learning process. It concerns the task of learning
to give new definitions to work, social relations,
and the material environment.”
Delanty, 2003: 604

Uden verbale argumenter
At understøtte barnets egen afsøgning af
‟hvad er problemet og hvad er bedst for mig?
Fra informanter til ‟medforskere‟,
kreative konsulenter og politiske
aktører

”Man får
herre-nederen
på”
”Man vender sig
mod sine
’fucked-up
venner – selvom
det jo også er
noget lort
Man tænker: ’Fuck dem!’
”Man mister troen på sig selv”
”Selvmordstanker”
”Sådan
nogen
som os,
tror ikke
så meget
på
voksne”

Tillid som (nødvendigt ) alternativ til fortrolighed,
tiltro og rationel kalkulation
Tillid reducerer kompleksitet og gør handlen og
samhandlen mulig – på den måde vigtigt for
Realisering af medborgerskab
Tillid og institutionaliseret mistillid som funktionelle ækvivalenter
At blive vist tillid er motiverende og forpligtende – at blive vist
mistillid er demotiverende og frisættende

Positive
spiraler:
Ligeværdighed
Tillid
Medborgerskab
og trivsel
Negative
spiraler:
Diskrimination
Mistillid
Fremmed
-gørelse
At møde børn og unge som ligeværdig medborgere kræver at slippe
tilliden løs samt opgør med forestillinger om om den omnipotente
voksne ’rigtige’ medborger.
Potentiale for et mere demokratisk og inkluderende medborgerskab
- ikke bare for børnene og de unge, men for alle

Ingen børn mødes af standardiserede løsninger og
inddragelsesmetoder: Afsættet er altid anerkendelse af
kompleksitet, forskellighed og barnets ret til indflydelse på eget
liv – samt tillid til at barnet rent faktisk kan bidrage positivt
Oprettelse af brugerråd/bestyrelser på alle institutioner og
indsatser for børn og unge – reel inddragelse af og indflydelse til
disse råd/bestyrelser
Børn er anerkendte vidensproducenter: I forskning og udvikiling
af praksis, herunder i alle effektundersøgelser, vægtes et
egentlig børneperspektiv højt – børn er ikke længere bare
informanter
Afvigelse fra normen ses som metodisk udfordring, der skal
håndteres, fordi afvigelsen samtidig udgør en potentiel
ressource, både i beslutningsprocesser, debatter og
undersøgelser (vedrørende det enkelte individ og samfundet) og
i hverdagslivets aktiviteter
Tak for jeres opmærksomhed!