<strong>PIB</strong> <strong>COPENHAGEN</strong> <strong>·</strong> <strong>100</strong> Fra <strong>PIB</strong>s første forsøg på at få fodfæste på det franske marked. From <strong>PIB</strong>’s first attempt to get a foothold at the French market. 16
Poulsen passede forretningen i København, og man ansatte tyske medarbejdere i Berlin til lønninger på helt op til 30 mark om ugen. Den spændte politiske situation gjorde, at aviser i Frankrig ikke var venligt stemt overfor materiale adresseret fra Berlin. Da man allerede i 1912 kunne notere, at man havde fået 300 tyske abonnenter på billedmateriale og kunne notere et overskud på 30.000 mark virkede det franske marked endnu mere dragende. Løsningen var naturligvis at åbne et kontor i Paris, og i 1913 oprettede <strong>PIB</strong> en afdeling i Quai Voltaire under navnet Regionaux Illustrées. Også her gik det fint. Mange franske dagblade blev kunder, og også i Spanien og Nordafrika begyndte kuverterne med klicheer at dukke op. Betalingen kunne dog være et problem. En kunde i Biskra betalte sit klicheabonnement med dadler. Næste mål var Rusland , og snart havde <strong>PIB</strong> kontor i Sankt Petersborg. KRIGEN Alt tegnede lyst for <strong>PIB</strong>, men i 1914 sluttede eventyret brat med udbruddet af 1. Verdenskrig. De fleste danske medarbejdere hastede hjem for ikke at blive fanget af krigen. <strong>PIB</strong>s ætser i Berlin, Rudolf Jensen, var på vej til Paris, da krigen blev erklæret. Han blev smidt af toget i Belgien og måtte gå med sin kuffert i hånden til Paris, hvorfra han via London og København vendte tilbage til Berlin. Danmark undgik at blive involveret i stridighederne, og afdelingerne i Berlin, Paris og Sankt Petersborg forblev åbne under hele krigen. Enkelte reklamertryksager i A2-format på forskellige sprog med billeder fra krigen og af statsledere findes stadig i <strong>PIB</strong>s arkiver og vidner om, at firmaet bevarede kontakten til aviser over hele Europa. Men længere udenlandsrejser sydpå var udelukket. <strong>PIB</strong> <strong>COPENHAGEN</strong> <strong>·</strong> <strong>100</strong> 17 Many French daily newspapers became clients, and envelopes with printing plates also began to show up in Spain and North Africa. Payment could sometimes be a problem, though. One customer in Biskra paid for his printing-plate subscription with dates. The company’s next goal was Russia, and <strong>PIB</strong> soon had an office in Saint Petersburg. WAR The future looked bright for <strong>PIB</strong>, but the adventure came to an abrupt halt in 1914 with the eruption of World War I. Most of the company’s Danish employees hurried home so they wouldn’t be trapped by the war. <strong>PIB</strong>’s engraver in Berlin, Rudolf Jensen, was on a train on the way to Paris when war was declared. He was thrown off the train in Belgium and had to walk with his suitcase in hand to Paris, from where he returned to Berlin via London and <strong>Copenhagen</strong>. Denmark avoided involvement in the hostilities, and the company’s branches in Berlin, Paris, and Saint Petersburg remained open throughout the entire war. A few advertising pieces, printed in A2 size and in various languages, with photos from the war or of heads of state, can still be found in <strong>PIB</strong>’s archives and serve as witnesses that the company retained its contacts with newspapers all over Europe. Still, longer foreign journeys south of the Danish border were out of the question. On the other hand, Sweden was also a neutral nation, so <strong>PIB</strong> opened a Swedish branch in 1916, under the name Illustration Aktuel. COMIC STRIP SYNDICATION FOR BEGINNERS A couple of years before <strong>PIB</strong> was founded, a new phenomenon called comic strips showed up in the
- Page 1 and 2: Per Sanderhage PIB COPENHAGEN · 10
- Page 3 and 4: FORORD 100 år er ikke lang tid, se
- Page 5 and 6: 1899 “Om hundrede år er alting g
- Page 7 and 8: ejsende svend på forskellige klich
- Page 9 and 10: edaktør, Heinrich Matzen, der brug
- Page 11 and 12: heden nedenunder, hvilket forståel
- Page 13 and 14: man kunne sende de duplikerede manu
- Page 15: I 1911 flyttede PIB til Købmagerga
- Page 19 and 20: meget godt... men en vågen forretn
- Page 21 and 22: materiale, blev den sendt ud gratis
- Page 23 and 24: navnet “Ilglue” og blev en enor
- Page 25 and 26: til sin død i 1945, hvorefter den
- Page 27 and 28: med Ferd’nand som hovedperson. I
- Page 29 and 30: det sat i system, så alle aviser f
- Page 31 and 32: Forlaget voksede kraftigt, og i dag
- Page 33 and 34: amerikanske serier var ikke desto m
- Page 35 and 36: Clevin, og han havde debuteret i 19
- Page 37 and 38: dengang til en tidligere generation
- Page 39 and 40: humorblad for voksne op. Det hed Hu
- Page 41 and 42: samfundssatiren i Poeten og Lillemo
- Page 43 and 44: desuden en dygtig mekaniker, og hun
- Page 45 and 46: ethvert tegneseriebureau med lige s
- Page 47 and 48: Eddie blev en øjeblikkelig succes
- Page 49 and 50: syv år før den begyndte at give o
- Page 51 and 52: enkelt år fik de en udvidet undera
- Page 53 and 54: søn. Da Gantriis døde i 1989, åb
- Page 55 and 56: Multitalentet Gil Johansens venlige
- Page 57 and 58: Hansen, sorterede myndigt disse fra
- Page 59 and 60: Information blev ikke overraskende
- Page 61 and 62: Jubilæumshilsen fra Charles M. Sch
- Page 63 and 64: 1980’erne og 1990’erne medført
- Page 65 and 66: ledelsesprincipper efter devisen om
- Page 67 and 68:
SKIFTEDAGE I marts 1994 døde Per C
- Page 69 and 70:
else havde tiltænkt PIB efter Per
- Page 71 and 72:
Peter Heydenreichs seneste serie, s
- Page 73 and 74:
HVAD BETYDER PIB COPENHAGEN EGENTLI
- Page 75 and 76:
EFTERORD I forbindelse med 100 års
- Page 77 and 78:
SIKRERE FODFÆSTE OG NY TEKNOLOGI D
- Page 79 and 80:
Claes D. Voss Adm. direktør Managi
- Page 81 and 82:
Birthe Grønlund Bogholder Bookkeep
- Page 83 and 84:
PIB COPENHAGEN · 100 Ønskes i af
- Page 85 and 86:
PIB COPENHAGEN · 100 HVAD SKAL MAN
- Page 87 and 88:
PIB COPENHAGEN · 100 NORDFOTO OG N