medarbejdere medlemsvirksomheder

Af Trine BaadsgaardFoto: Willi Hansenhan job som fuldmægtig og blev advokati 1980. ”I løbet af ingen tid fik jeg rigtigmange sager. Jeg tog alt, hvad der kom,og havde bl.a. en række flygtningesager.Men det tog for hårdt på mig med de menneskeskæbner,og jeg kunne ikke sige nej,så jeg gik faktisk ned med flaget og lavedeikke noget i en årrække fra 1983 til 1987,”fortæller Jacob Rue.I 1987 var han dog klar igen og åbnede enadvokatforretning i sin fødeby Birkerød.Forretningen voksede lynhurtigt, der varmange ansatte og en omsætning på fleremillioner. ”Det var skægt, men også dødbelastende,og jeg havde efterhånden ikkeen gnist tilbage i forhold til mit arbejde,”fortæller Jacob Rue. Arbejdet kom simpelthentil at fylde for meget, og forretningenblev lukket ned.Et hus på landetEfter nogle år fik Jacob og hans kone lyst tilat bo på landet og trække sig lidt tilbage.De faldt for et hus i Melby og flyttede. Herhar de nu indrettet sig i to selvstændigeboliger, hvor arbejde og fritid flyder sammeni et. For der er meget andet end sinadvokatforretning, Jacob Rue skal havetid til.I 1997 fik han en religiøs oplevelse, og dethar gjort, at han i dag er troende kristen,samtidig med at han er meget spiritueltinteresseret. Han mediterer f.eks. to gangeom dagen, og så er han formand for DeRadikale i Halsnæs. ”Det er ting, der dybestset er vigtigere for mig end mit arbejde,”fortæller han. Men han slår også fast, athan er rigtig glad for sit arbejde. ”Jeg harhelt forladt tanken om at blive et stortfirma, og folk kommer ikke væltendeherop. Men de, der kommer, kommer påanbefaling,” fortæller Jacob Rue. ”Det er detmagiske ved min tilværelse og det, jeg ikkeforstår, men det er, som om der kommerde klienter, som skal komme. Jeg ved ikke,hvilke veje de kommer ad, for det er sletikke de lokale. Jeg har f.eks. lige nu en storsag for en klient på Samsø og en sag for enmand på Djursland,” fortæller Jacob Rue.Glæde ved nye tingMen hvordan kan han klare sig somgeneralist, når nu tendensen går i retningaf specialisering? ”Jeg har en stor glædeved at sætte mig ind i nye ting, og hvis deter et område, jeg ikke kender så meget til,sætter jeg mig ned og læser tusindvis afsider. Det kunne jeg jo ikke drømme om atdebitere klienten for, men det giver mig enstor intellektuel glæde. Jeg kan godt lideat arbejde meget, men jeg skal ikke tjenemange penge, jeg har jo ganske få udgifter,”smiler han og slår ud med armene.Jeg spørger, hvad hans klienter siger til atblive modtaget i privaten og holde mødeved køkkenbordet. ”De større erhvervsklienter,jeg har, kunne ikke drømme om atkomme herop, så jeg kører ind til dem. Jeger jo lidt alternativ og den ensomme ulv,men det ved de fleste godt, når de vælgermig.” Og trods sine 65 år har Jacob Rueingen tanker om at gå på pension. ”Hvisjeg kan, bliver ved, til jeg dør. Det er megetlystbetonet, hvad jeg laver, og det skal detblive ved med. Hvis jeg mister lysten, såstopper jeg.”5