Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer - Dansk Arbejdsgiverforening
Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer - Dansk Arbejdsgiverforening
Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer - Dansk Arbejdsgiverforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
20 05<br />
ARBEJDS MARKEDS RAPPORT<br />
<strong>Arbejdsmarkedet</strong> i <strong>tal</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>diagrammer</strong><br />
6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet ..............<br />
side<br />
169<br />
6.2 Af<strong>tal</strong>er på DA/LO-området .............................<br />
side<br />
175<br />
6.3 Løn <strong>og</strong> indkomst .............................................<br />
side<br />
184<br />
6.4 Arbejdsstyrke <strong>og</strong> beskæftigelse .........................<br />
side<br />
194<br />
6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet ..............................<br />
side<br />
206<br />
6.6 Uddannelse .....................................................<br />
side<br />
215
6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet<br />
Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad.<br />
På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed<br />
som hovedregel organiseret i en brancheorganisation, der<br />
<strong>og</strong>så er tilsluttet en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked<br />
er <strong>Dansk</strong> <strong>Arbejdsgiverforening</strong> (DA) den største<br />
hovedorganisation <strong>og</strong> repræsenterer virksomheder med<br />
ca. 50 pct. af den private beskæftigelse eller ca. 30 pct. af<br />
den samlede beskæftigelse, jf. figur 6.1.<br />
Figur 6.1<br />
Arbejdsgiverorganiseringen<br />
Andel lønmodtagere, pct., 2004<br />
Amter <strong>og</strong> kommuner 28 pct.<br />
DA 30 pct.<br />
Stat m.v. 7 pct.<br />
FA 3 pct.<br />
SALA 2 pct.<br />
Andre/uorganiserede 31 pct.<br />
ANM.: Figuren viser beskæftigelsen på virksomheder inden for arbejdsgiverorganisationer<br />
i pct. af den samlede private <strong>og</strong> offentlige beskæftigelse.<br />
KILDE: Danmarks Statistik, Finanssektorens <strong>Arbejdsgiverforening</strong> (FA), Sammenslutningen<br />
af Landbrugets <strong>Arbejdsgiverforening</strong>er (SALA) <strong>og</strong> DA.<br />
På lønmodtagerside er der 2,1 mio. medlemmer af en fagforening.<br />
Den enkelte lønmodtager er organiseret i fagforbund,<br />
som forhandler nye overenskomster med arbejdsgiverne.<br />
De fleste fagforbund er medlem af en hovedorganisation,<br />
hvor Landsorganisationen i Danmark (LO) er den<br />
største <strong>og</strong> repræsenterer ca. 65 pct. af alle organiserede lønmodtagere.<br />
Hovedparten – 85 pct. – af alle lønmodtagere<br />
på det danske arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst.<br />
169
Tabel 6.1<br />
Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering<br />
2004 Med<br />
overenskomst<br />
Uden<br />
overenskomst<br />
I alt<br />
Andel med<br />
overenskomst<br />
1.000 fuldtidsbeskæftigede Pct.<br />
Privat sektor 1.087 325 1.412 77<br />
DA 583 62 645 90<br />
FA 53 4 57 93<br />
SALA 38 2 40 95<br />
Andre/Uorganiserede<br />
413 257 670 62<br />
Offentlig sektor 766 - 766 100<br />
Stat 156 - 156 100<br />
Amt <strong>og</strong> kommune 607 - 607 100<br />
Offentlig virksomheder<br />
2 - 2 100<br />
I alt 1.853 325 2.178 85<br />
KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA, FA, SALA samt egne beregninger.<br />
Tabel 6.2<br />
Hovedorganisationer på lønmodtagersiden<br />
Medlemmer pr. 1. januar 2005 1.000 personer Pct.<br />
Landsorganisationen i Danmark (LO) 1.369 65<br />
Funktionærernes <strong>og</strong> Tjenestemændenes<br />
Fællesråd (FTF)<br />
361 17<br />
Akademikernes Centralorganisation (AC) 163 8<br />
Lederne 76 4<br />
Uden for hovedorganisationerne 151 7<br />
Medlemmer i alt 2.120 100<br />
Arbejdsstyrken i alt (16-66 år) 2.766 -<br />
ANM.: Medlemmer i alt omfatter <strong>og</strong>så personer uden for arbejdsstyrken i alderen 16-66 år. Arbejdsstyrken er<br />
opgjort pr. 1. januar 2004.<br />
KILDE: Danmarks Statistik (Statistisk Årb<strong>og</strong> <strong>og</strong> RAS).<br />
170
Tabel 6.3<br />
Arbejdsgiverorganisationer på DA-området<br />
2005 An<strong>tal</strong><br />
virksomheder<br />
An<strong>tal</strong><br />
arbejdssteder<br />
Andel af<br />
lønsum, pct.<br />
<strong>Dansk</strong> Industri 4.189 8.911 50,7<br />
HTS <strong>Arbejdsgiverforening</strong>en 5.180 8.574 16,5<br />
<strong>Dansk</strong> Handel & Service 2.902 7.255 11,0<br />
<strong>Dansk</strong> Byggeri 5.749 6.840 10,1<br />
TEKNIQ 2.777 3.419 4,4<br />
<strong>Dansk</strong>e Mediers <strong>Arbejdsgiverforening</strong><br />
95 344 1,7<br />
Grafisk <strong>Arbejdsgiverforening</strong> 680 762 1,6<br />
Asfaltindustrien <strong>og</strong> Benzin- <strong>og</strong><br />
Oliebranchens <strong>Arbejdsgiverforening</strong><br />
47 802 1,1<br />
<strong>Dansk</strong> Tekstil & Beklædning 235 273 1,0<br />
<strong>Dansk</strong>e Malermestre 1.408 1.439 0,8<br />
Sammenslutningen af Mindre<br />
<strong>Arbejdsgiverforening</strong>er i Danmark<br />
4.157 4.489 0,7<br />
Rederiforeningerne 23 111 0,3<br />
Foreningen af <strong>Dansk</strong>e<br />
Virksomheder i Grønland<br />
7 71 0,1<br />
I alt - - 100,0<br />
ANM.: Opgørelsen er baseret på faktiske lønsummer i 2004. An<strong>tal</strong> virksomheder/arbejdssteder er opgjort medio<br />
august 2005. Virksomheder/arbejdssteder kan optræde flere steder i statistikken, <strong>og</strong> ”I alt” er derfor ikke opgjort.<br />
KILDE: DA (StrukturStatistik) <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
171
Tabel 6.4<br />
Arbejdsstedernes størrelse i privat sektor<br />
An<strong>tal</strong> ansatte på arbejdsstedet<br />
2004 0-19 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt<br />
An<strong>tal</strong> arbejdssteder<br />
DA 23.822 4.636 3.939 1.456 720 483 40.442<br />
Landbrug m.v. 210 22 21 6 3 1 275<br />
Fremstilling 1.949 894 1.148 630 404 310 5.638<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 6.623 1.314 827 172 61 25 9.193<br />
Service 14.762 2.401 1.937 644 252 147 21.801<br />
Privat sektor 181.673 21.004 11.481 2.959 1.225 717 219.059<br />
DA’s andel af<br />
privat sektor, pct.<br />
13,1 22,1 34,3 49,2 58,8 67,4 18,5<br />
ANM.: Differensen mellem ”I alt” <strong>og</strong> de enkelte kategorier vandret <strong>og</strong> lodret kan henføres til gruppen ”uoplyst”.<br />
An<strong>tal</strong> arbejdssteder er opgjort august 2005, <strong>og</strong> arbejdsstedernes størrelse i den private sektor er opgjort november<br />
2004 (RAS).<br />
KILDE: Danmarks Statistik <strong>og</strong> DA.<br />
Tabel 6.5<br />
Beskæftigelsen på DA-området<br />
An<strong>tal</strong> ansatte på arbejdsstedet<br />
2004 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt<br />
Beskæftigede, 1.000 personer<br />
DA 60,0 53,5 96,1 75,6 76,2 321,0 703,2<br />
Landbrug m.v. 0,3 0,2 0,2 - - - 2,6<br />
Fremstilling 6,1 10,1 26,7 29,4 37,4 138,6 254,8<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 22,6 19,3 25,2 12,2 7,0 18,9 105,1<br />
Service 31,1 23,9 43,9 34,0 31,8 163,6 340,6<br />
ANM.: Fuldtidsbeskæftigelsen (ATP) er regnet om til an<strong>tal</strong> personer vha. deltidsfrekvenserne (AKU). Tallene kan<br />
derfor ikke sammenlignes med tabel 6.1. Af diskretionshensyn offentliggøres <strong>tal</strong>lene for n<strong>og</strong>le af kategorierne<br />
ikke, hvorfor tabellens inddelinger ikke nødvendigvis summerer til ”I alt”.<br />
KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen <strong>og</strong> AKU) samt egne beregninger.<br />
172
Tabel 6.6<br />
Beskæftigelsesstruktur<br />
An<strong>tal</strong> ansatte på arbejdsstedet<br />
2004 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt<br />
Fuldtidsbeskæftigede, 1.000 personer<br />
DA 55,1 49,3 88,3 69,5 70,0 294,5 645,5<br />
Landbrug m.v. 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 2,4<br />
Fremstilling 5,8 9,7 25,5 28,1 35,7 132,3 243,4<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 22,0 18,8 24,6 11,9 6,9 18,4 102,4<br />
Service 27,0 20,6 38,0 29,5 27,5 143,8 297,2<br />
Privat sektor 267,6 137,9 191,5 130,0 120,1 531,6 1397,3<br />
Landbrug m.v. 21,1 4,0 3,8 1,5 0,2 0,0 33,7<br />
Fremstilling 27,9 25,0 45,5 41,8 46,0 184,2 374,5<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 40,9 25,6 29,9 13,5 8,1 21,6 139,5<br />
Service 177,7 83,3 112,3 73,2 65,8 325,8 849,6<br />
Procent<br />
DA’s andel af<br />
privat sektor<br />
20,6 35,8 46,1 53,5 58,3 55,4 46,2<br />
Landbrug m.v. 1,1 5,6 6,0 0,0 0,0 0,0 7,2<br />
Fremstilling 20,8 38,7 56,0 67,3 77,6 71,8 65,0<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 53,8 73,3 82,2 87,8 84,8 85,3 73,4<br />
Service 15,2 24,8 33,9 40,4 41,8 44,1 35,0<br />
ANM.: Se anm. til tabel 6.5.<br />
KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
173
Tabel 6.7<br />
Lønsum på DA-området<br />
2004 Lønsum, mio. kr.<br />
DA 221.393<br />
Landbrug m.v. 1.146<br />
Fremstilling 87.408<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 35.459<br />
Service 97.380<br />
DA/LO-området 156.573<br />
ANM.: Lønsum er opgjort på baggrund af den samlede fortjeneste inkl.<br />
uregelmæssige be<strong>tal</strong>inger.<br />
KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen), DA<br />
(StrukturStatistik) samt egne beregninger.<br />
174
6.2 Af<strong>tal</strong>er på DA/LO-området<br />
På DA/LO-området forhandles <strong>og</strong> indgås branchevise overenskomster<br />
mellem brancheorganisationerne <strong>og</strong> fagforbund<br />
eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer<br />
rammerne for ansattes løn- <strong>og</strong> arbejdsforhold.<br />
På DA-området blev der i 2004 indgået 3-årige overenskomster,<br />
som udløber i 2007. På Finanssektorens <strong>Arbejdsgiverforening</strong>s<br />
(FA) <strong>og</strong> Sammenslutningen af Landbrugets<br />
<strong>Arbejdsgiverforening</strong>ers (SALA) områder samt det offentlige<br />
område blev der i foråret indgået nye overenskomster. På de<br />
to sidstnævnte områder er af<strong>tal</strong>erne 3-årige, mens der inden<br />
for FA er indgået overenskomster af både to <strong>og</strong> tre års varighed.<br />
Blandt de ansættelsesvilkår, der fastlægges i overenskomsterne<br />
på DA/LO-området, er lønmodtagernes ret til løn<br />
under sygdom. Dette punkt blev udbygget ved overenskomstfornyelsen<br />
i foråret 2004. Alle lønmodtagere på<br />
DA/LO-området vil i 2007 modtage sygeløn i mindst fire<br />
uger, <strong>og</strong> mere end 60 pct. i ni uger eller derover, jf. figur<br />
6.2.<br />
Figur 6.2<br />
Løn under sygdom for arbejdere<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Andel af arbejdere på DA/LO-området, pct.<br />
2004 2007<br />
2-3 uger 4 uger 5 uger 6-8 uger 9 uger eller<br />
mere<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på<br />
DA/LO-området. Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, d<strong>og</strong><br />
er der loft over be<strong>tal</strong>ingen på n<strong>og</strong>le overenskomster.<br />
KILDE: DA.<br />
175
Hovedorganisationerne DA <strong>og</strong> LO har indgået rammeaf<strong>tal</strong>er<br />
for de branchevise overenskomster. Hovedaf<strong>tal</strong>en er den<br />
grundlæggende blandt disse af<strong>tal</strong>er.<br />
Det er centralt i hovedaf<strong>tal</strong>en, at parterne har fredspligt.<br />
Det betyder, at mens en overenskomst løber, er begge parter<br />
forpligtet til ikke at iværksætte konflikt i form af strejke eller<br />
lockout. Hvis der opstår en strejke, mens en overenskomst<br />
løber, er den som udgangspunkt overenskomststridig.<br />
I forbindelse med overenskomstudløb har lønmodtagere<br />
derimod som udgangspunkt fri adgang til at iværksætte<br />
konflikt med henblik på at opnå en ny overenskomst, når<br />
den tidligere er udløbet.<br />
An<strong>tal</strong>let af overenskomststridige strejker svinger meget fra år<br />
til år. I de seneste fem år har de ligget på et lavere niveau<br />
end i slutningen af 1980’erne <strong>og</strong> 1990’erne. I 2004 var der<br />
omkring 700 strejker på DA-området, jf. figur 6.3.<br />
Figur 6.3<br />
Overenskomststridige strejker<br />
1.800<br />
1.500<br />
An<strong>tal</strong> strejker<br />
An<strong>tal</strong> tabte arbejdsdage, 1.000<br />
180<br />
150<br />
1.200<br />
900<br />
600<br />
300<br />
Strejker<br />
Tabte arbejdsdage<br />
120<br />
90<br />
60<br />
30<br />
0<br />
1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003<br />
0<br />
ANM.: Kun overenskomststridige strejker er inkluderet.<br />
KILDE: DA (KonfliktStatistik).<br />
Disse strejker medførte i 2004 i alt godt 66.000 tabte arbejdsdage.<br />
Det svarer til ca. 300 fuldtidsansatte.<br />
176
Tabel 6.8<br />
Lønsystemer på DA/LO-området<br />
Pct. 1991 1993 1995 1997 2000 2004<br />
Normalløn 19 16 16 16 15 16<br />
Minimalløn 37 13 12 21 23 27<br />
Mindstebe<strong>tal</strong>ing 40 67 61 46 42 35<br />
Uden lønsats 4 4 11 17 20 22<br />
I alt 100 100 100 100 100 100<br />
KILDE: DA.<br />
Tabel 6.9<br />
Pensionsbidrag på DA/LO-området<br />
Samlet bidrag, ultimo overenskomstperioden<br />
(feb. 2007)<br />
Andel af ansatte, pct.<br />
9,9 pct. 7<br />
10,8 pct. 93<br />
ANM.: Baseret på overenskomster for knap 90 pct. af beskæftigede på DA/LOområdet.<br />
KILDE: DA.<br />
Tabel 6.10<br />
Sygeløn for arbejdere på DA/LO-området<br />
Varighed, ultimo overenskomstperioden<br />
(feb. 2007)<br />
Andel af arbejdere, pct.<br />
4 uger 23<br />
5 uger 0<br />
6-8 uger 16<br />
9 uger eller mere 61<br />
ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i sygelønsperioden, d<strong>og</strong> er der loft<br />
over be<strong>tal</strong>ingen på n<strong>og</strong>le overenskomster. Se anm. til tabel 6.9.<br />
KILDE: DA.<br />
177
Tabel 6.11<br />
Løn under barsel på DA/LO-området<br />
Varighed, ultimo overenskomstperioden (feb. 2007)<br />
Kvinder Mænd Til deling Andel af ansatte, pct.<br />
18 uger 2 uger 6 uger 98<br />
28 uger 12 uger - 2<br />
ANM.: Der er som udgangspunkt fuld løn i barselsperioden, d<strong>og</strong> er der loft over<br />
be<strong>tal</strong>ingen på n<strong>og</strong>le overenskomster. Se anm. til tabel 6.9.<br />
KILDE: DA.<br />
Tabel 6.12<br />
Arbejdstid <strong>og</strong> ferie på DA/LO-området<br />
Af<strong>tal</strong>t arbejdstid<br />
pr. uge, timer<br />
Ferieuger<br />
pr. år<br />
Ferie-fridage<br />
pr. år<br />
1920 48,0 - -<br />
1958 47,0 3 -<br />
1959 46,0 3 -<br />
1960 45,0 3 -<br />
1966 44,0 3 -<br />
1968 42,5 3 -<br />
1970 41,8 3 -<br />
1974 40,0 4 -<br />
1986 39,0 5 -<br />
1987 38,5 5 -<br />
1988 38,0 5 -<br />
1989 37,5 5 -<br />
1990 37,0 5 -<br />
1998 37,0 5 1<br />
1999 37,0 5 2<br />
2001 37,0 5 4<br />
2003 37,0 5 5<br />
2005 37,0 5 5<br />
ANM.: De af<strong>tal</strong>te arbejdstider er gældende for fler<strong>tal</strong>let på DA/LO-området.<br />
KILDE: DA.<br />
178
Tabel 6.13<br />
Af<strong>tal</strong>t årlig arbejdstid på DA/LO-området<br />
Timer pr. år, fuldtidsbeskæftigede<br />
1955 2.284<br />
1960 2.164<br />
1965 2.149<br />
1970 2.006<br />
1975 1.848<br />
1980 1.840<br />
1985 1.808<br />
1990 1.687<br />
1995 1.680<br />
2000 1.658<br />
2005 1.650<br />
ANM.: På grund af forskydelige helligdage kan den af<strong>tal</strong>te årlige arbejdstid<br />
variere, selvom overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser er uændrede.<br />
KILDE: DA.<br />
Tabel 6.14<br />
Varierende arbejdstid på DA/LO-området<br />
Referenceperiode for gennemsnitlig 37 timer pr. uge,<br />
andel af ansatte, pct.<br />
Før<br />
OK 2000<br />
Før<br />
OK 2004<br />
Efter<br />
OK 2004<br />
Ingen adgang 7 5 2<br />
3-4 uger 6 2 0<br />
2½-4 måneder 18 16 7<br />
6 måneder 9 10 15<br />
10 måneder 4 0 0<br />
12 måneder eller mere 56 67 77<br />
ANM.: Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal<br />
være 37 timer om ugen. Se anm. til tabel 6.9.<br />
KILDE: DA.<br />
179
Tabel 6.15<br />
Adgang til deltid på DA/LO-området<br />
Andel af<br />
ansatte, pct.<br />
Før<br />
OK 2000<br />
Før<br />
OK 2004<br />
Efter<br />
OK 2004<br />
Ingen adgang 22 7 3<br />
Delvis adgang 48 59 46<br />
Fri adgang 30 34 51<br />
ANM.: Delvis adgang indeholder områder med adgang til deltid inden for<br />
bestemte ugentlige timegrænser <strong>og</strong> for nyansatte. I gruppen ”Ingen adgang” kan<br />
der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Se anm. til tabel 6.9.<br />
KILDE: DA.<br />
Tabel 6.16<br />
Arbejdstid <strong>og</strong> ferie<br />
2004 Arbejdstid Ferie<br />
Ekstra ferie-/<br />
fridage<br />
Helligdage<br />
Normal<br />
arbejdstid<br />
Timer pr.<br />
uge<br />
Dage pr. år<br />
Timer pr. år<br />
Japan - - - - 2.013<br />
USA 40,0 12,0 - 10,0 1.920<br />
Holland 38,5 25,3 4,2 7,1 1.736<br />
Finland 40,0 25,0 12,5 8,0 1.732<br />
Norge 37,5 25,0 - 7,0 1.725<br />
Sverige 37,5 25,0 - 9,0 1.710<br />
UK 37,1 24,4 - 8,0 1.704<br />
Danmark 37,0 25,0 5,0 7,0 1.665<br />
Frankrig 35,0 25,0 - 7,0 1.610<br />
Tyskland, vest 35,9 30,0 - 9,0 1.601<br />
KILDE: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (International Working Time Comparison, 2004).<br />
180
Tabel 6.17<br />
Overenskomstforhandlinger på DA/LO-området<br />
Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning<br />
Central forhandling,<br />
DA <strong>og</strong> LO<br />
Branchevise<br />
forhandlinger<br />
Ændret<br />
mæglingsforslag<br />
Lovindgreb<br />
1952 h<br />
1954 h<br />
1956 h h h<br />
1958 h<br />
1961 h h h<br />
1963 h h h<br />
1965 h<br />
1967 h<br />
1969 h<br />
1971 h<br />
1973 h h h<br />
1975 h h h<br />
1977 h h h<br />
1979 h h h<br />
1981 h<br />
1983 h<br />
1985 h h h<br />
1987 h<br />
1989 h<br />
1991 h<br />
1993 h<br />
1995 h<br />
1997 h<br />
1998 h h h<br />
2000 h<br />
2004 h<br />
KILDE: DA.<br />
181
Tabel 6.18<br />
Overenskomststridige strejker på DA-området<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
An<strong>tal</strong> strejker 999 713 813 585 932 608 741<br />
An<strong>tal</strong> personer (gennemsnit) 73,2 55,1 60,6 46,5 65,9 61,3 87,7<br />
Varighed i dage (gennemsnit) 1,2 1,1 1,6 1,3 1,2 1,1 1,0<br />
An<strong>tal</strong> tabte arbejdsdage (1.000) 85 44 78 34 71 43 66<br />
Konfliktårsag<br />
Procent<br />
Løn 36,1 49,0 58,0 51,1 30,0 43,8 32,7<br />
Afskedigelse <strong>og</strong> ansættelse 18,9 16,6 7,1 12,0 7,0 8,1 6,9<br />
Politiske <strong>og</strong> fagpolitiske spørgsmål 27,8 3,5 6,5 5,5 32,1 4,8 28,3<br />
Andre årsager 17,8 30,9 28,5 31,5 30,9 43,4 39,1<br />
Dage pr. 10.000 arbejdsdage<br />
Tabte arbejdsdage 5,9 2,9 5,1 2,3 4,4 2,8 4,3<br />
Fremstilling 11,1 5,6 8,0 3,6 8,0 5,0 9,4<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 3,4 1,2 1,4 1,3 2,0 2,1 1,4<br />
Service 1,3 0,9 3,2 1,2 2,0 1,0 1,2<br />
Heraf lønkonflikter 2,1 1,4 3,2 1,3 1,3 1,1 1,5<br />
Fremstilling 4,4 3,2 6,6 2,6 2,6 2,2 3,3<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 0,8 0,3 1,0 0,7 0,7 1,1 1,0<br />
Service 0,2 0,1 0,4 0,2 0,4 0,1 0,1<br />
ANM.: I foråret 1998 var der en lovlig storkonflikt, der omfattede ca. 400.000 ansatte <strong>og</strong> betød et tab på ca. 3 mio.<br />
arbejdsdage.<br />
KILDE: DA (KonfliktStatistik), Specialkørsel fra Danmarks Statistik (ATP-beskæftigelsen) samt egne beregninger.<br />
182
Tabel 6.19<br />
Tabte arbejdsdage i forbindelse med konflikt<br />
Tabte arbejdsdage pr. 1.000 beskæftigede<br />
1970-79 1980-89 1990-99 2000-03<br />
Norge 45 99 82 77<br />
Finland 613 408 167 56<br />
Danmark 261 178 169 44<br />
Sverige 46<br />
182 49 42<br />
Frankrig 286 119 25 34<br />
UK 569 332 29 31<br />
USA 507 123 40 15<br />
Tyskland 52 28 11 4<br />
Japan 124 10 2 0<br />
ANM.: An<strong>tal</strong> tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser er beregnet som årlige gennemsnit for perioderne.<br />
Der er ikke fuld overensstemmelse mellem opgørelsesmetoderne landene i mellem. Indtil 1993 omfatter<br />
Tyskland kun Vesttyskland. De seneste <strong>tal</strong> for UK dækker perioden 2000-02 <strong>og</strong> for Frankrig 2000-01.<br />
KILDE: Institut der Deutschen Wirtschaft Köln (Economic Trends 1998), ILO (Yearbook of Labour Statistics<br />
2002), Eurostat (Labour Force) <strong>og</strong> OECD (Economic Outlook).<br />
183
6.3 Løn <strong>og</strong> indkomst<br />
Lønomkostningerne for arbejdere inden for DA-området<br />
steg med 2,6 pct. på årsbasis fra 2. kvar<strong>tal</strong> 2004 til 2. kvar<strong>tal</strong><br />
2005. Det er en forholdsvis lav stigningstakt sammenlignet<br />
med de senere år, hvor lønstigningstakten typisk har ligget<br />
omkring 4 pct., jf. figur 6.4.<br />
Figur 6.4<br />
Årlig ændring i fortjenesten for arbejdere<br />
Pct.<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Genetillæg Arbejdsgiverpension Feriefridage Individuel aflønning Lønstigning i alt<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005<br />
KILDE: DA (KonjunkturStatistik).<br />
Cirka ¾ af væksten i den gennemsnitlige arbejders timefortjeneste<br />
udgøres af stigning i den individuelle aflønning,<br />
mens omkostningsbidrag fra de øvrige omkostningselementer<br />
i overenskomsterne som f.eks. ferie-/fridage, arbejdsmarkedspensionsbidrag<br />
<strong>og</strong> genebe<strong>tal</strong>inger tegner sig for resten.<br />
N<strong>og</strong>le af fortjenestens omkostningselementer kan falde<br />
mellem to perioder, hvilket <strong>og</strong>så fremgår af figur 6.4. De<br />
negative bidrag fra genebe<strong>tal</strong>ingerne skyldes hovedsageligt,<br />
at omfanget af overarbejde kan svinge kraftigt mellem kvar<strong>tal</strong>erne.<br />
Størrelsen i vækstbidraget fra genebe<strong>tal</strong>inger kan<br />
bl.a. afspejle niveauet for den generelle erhvervsaktivitet.<br />
184
De negative bidrag fra pension kan især henføres til suspensionen<br />
af SP-bidraget. Denne suspension medførte isoleret<br />
set, at ændringen i pensionsbe<strong>tal</strong>ingerne faldt med ca. et<br />
pct.point fra 2003 til 2004. I beregningerne påvirker suspensionen<br />
udelukkende løndelene pension <strong>og</strong> individuel<br />
aflønning, mens den samlede stigning i fortjenesten er upåvirket.<br />
Tabel 6.20<br />
Udviklingen i arbejdsomkostninger<br />
Årlig ændring, pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
<strong>Dansk</strong>e arb.omk. 4,2 4,7 4,2 3,8 4,7 4,3 3,9 3,2<br />
Fortjeneste 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1<br />
Øvrige arb.omk. 0,2 0,3 -0,2 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1<br />
Udenlandske arb.omk. 2,9 2,5 2,6 3,6 3,0 2,9 3,0 2,6<br />
ANM.: De årlige ændringer er beregnet som gennemsnittet af de kvar<strong>tal</strong>svise årsstigningstakter.<br />
KILDE: DA (KonjunkturStatistik), OECD (Main Economic Indicators, 2004) samt egne beregninger.<br />
185
Tabel 6.21<br />
Lønudviklingen i udlandet<br />
Årlig ændring, pct. 2004 2005 Vægt<br />
2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 2005<br />
Tyskland 2,4 1,6 1,9 1,5 0,9 21,0<br />
UK 2,5 2,9 2,6 3,0 1,3 10,4<br />
Sverige 4,4 3,5 3,3 3,5 2,8 9,0<br />
USA 2,6 2,6 2,6 2,7 2,7 8,6<br />
Frankrig 2,6 2,9 2,7 2,7 2,9 6,4<br />
Holland 1,5 1,9 1,4 0,6 0,5 5,3<br />
I<strong>tal</strong>ien 1,1 1,3 1,3 1,3 0,4 5,1<br />
Belgien 2,8 2,8 4,1 2,2 1,5 4,1<br />
Japan 2,3 2,2 2,4 2,3 2,6 3,9<br />
Norge 4,1 4,3 3,9 4,2 3,8 3,7<br />
Øvrige 2,8 3,2 3,9 4,4 2,6 9,1<br />
Alle lande 2,6 2,4 2,6 2,5 1,9 86,6<br />
Euro-området 2,4 2,1 2,5 2,1 1,5 50,3<br />
Danmark 3,9 2,9 2,6 2,9 2,6 -<br />
ANM.: Øvrige lande omfatter Canada, Østrig, Spanien, Irland <strong>og</strong> Finland, som hver især indgår i det effektive<br />
kronekursindeks med en vægt på under tre pct. Portugal <strong>og</strong> Grækenland indgår ikke i opgørelsen. Som indikator<br />
for udviklingen i de udenlandske arbejdsomkostninger anvendes timelønsudviklingen i fremstillingsvirksomhed.<br />
KILDE: OECD, DA (International Lønstatistik) <strong>og</strong> Danmarks Nationalbank.<br />
186
Tabel 6.22<br />
Arbejdsomkostninger i fremstilling<br />
2003 Arbejdsomk.,<br />
kr. pr. time<br />
Direkte,<br />
pct.<br />
Indirekte,<br />
pct.<br />
Danmark 212,1 90,5 9,5<br />
Norge 207,9 82,7 17,3<br />
Tyskland 197,1 76,2 23,8<br />
Finland 179,0 77,3 22,7<br />
Holland 176,9 78,5 21,5<br />
Sverige 165,9 71,7 28,3<br />
USA 144,8 77,9 22,1<br />
Frankrig 139,2 69,0 31,0<br />
UK 134,2 81,4 18,6<br />
Japan 132,4 83,0 17,0<br />
ANM.: Direkte arbejdsomkostninger omfatter alle be<strong>tal</strong>inger til lønmodtageren<br />
inkl. gene-, ferie-, sygdoms- <strong>og</strong> pensionsbe<strong>tal</strong>inger. Indirekte arbejdsomkostninger<br />
omfatter øvrige omkostninger, men er ikke fuldt sammenlignelige<br />
med tabel 6.24.<br />
KILDE: Bureau of Labour Statistics (International Comparisons of Hourly<br />
Compensation Costs 1975-2003), Nationalbanken samt egne beregninger.<br />
187
Tabel 6.23<br />
Udviklingen i lovbundne arbejdsomkostninger<br />
År Væsentligste ændringer i lovbundne arbejdsomkostninger <strong>og</strong> bidrag til ændring<br />
i samlede arbejdsomkostninger, pct.<br />
1988 AMBI erstatter en række arbejdsmarkedsafgifter, kompensationen for<br />
ATP-bidraget samt arbejdsskadesforsikringspræmie<br />
-5,1<br />
1989 Arbejdsgiverbe<strong>tal</strong>ing for 1. ledighedsdag indføres (et overhæng fra 0,0<br />
omlægningen i 1988 resulterer i et nul for kalenderåret 1989)<br />
1990 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring falder 0,1<br />
1991 Kompensationen for præmien til arbejdsskadesforsikring bortfalder, 1,0<br />
det direkte AER-bidrag genindføres<br />
1992 AER-bidraget stiger 0,3<br />
1993 AER-bidraget stiger, arbejdsgiverbe<strong>tal</strong>ing <strong>og</strong>så for 2. ledighedsdag, 0,3<br />
ATP-kompensationen reduceres sidst i året (finansiering af ATP til<br />
syge <strong>og</strong> ledige dagpengemodtagere)<br />
1994 Kompensationen for ATP lavere end sidste år som følge af nedsættelsen<br />
0,1<br />
i 1993<br />
1995 Præmierne til arbejdsulykkesforsikring forhøjes, AER-bidraget sættes 0,2<br />
ned<br />
1996 Præmien til arbejdsskadesforsikring forhøjes, ATP-kompensationen 0,1<br />
forhøjes som led i tilbageføring af grønne afgifter<br />
1997 Arbejdsmarkedsbidrag på 0,3 pct. indføres (0,19 pct. netto for tilbageføring<br />
0,2<br />
af grønne afgifter), ATP-kompensationen nedsættes (finan-<br />
siering af forhøjet ATP til dagpengemodtagere m.v.)<br />
1998 Arbejdsmarkedsbidraget forhøjes til 0,6 pct. (0,33 netto for tilbageføring<br />
0,3<br />
af grønne afgifter), der indføres sygeskat, AER-bidraget forhøjes,<br />
præmien til arbejdsskadeforsikringen falder<br />
1999 Sygeskatten afskaffes, AER-bidraget reduceres, tilbageføringen af -0,2<br />
grønne afgifter øges, ATP-kompensationen øges, erhvervssygdomspræmien<br />
øges<br />
2000 ATP-kompensationen nedsættes, tilbageføringen af grønne afgifter 0,1<br />
øges, arbejdsmarkedsbidraget (netto) bortfalder, der indføres et nyt<br />
arbejdsgiverbidrag til Lønmodtagernes Garantifond, forsikringsordningen<br />
for mindre arbejdsgivere beskæres, G-dagebe<strong>tal</strong>ingerne øges,<br />
VEU-reform, AER-bidraget øges<br />
2001 AER-bidraget øges, ny arbejdsmiljøafgift, ATP-kompensationen 0,2<br />
nedsættes<br />
2002 Øget bidrag til AES, LG, ATP for ledige, syge m.v. Nedsættelse af 0,1<br />
AER-bidraget<br />
2003 Bortfald af ATP-kompensationen <strong>og</strong> arbejdsmiljøafgiften, øget LGbidrag,<br />
0,1<br />
AMU finansiering, øgede arbejdsskadeforsikringer, lavere AES<br />
bidrag<br />
2004 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1<br />
2005 Øget bidrag til AES, ATP for ledige, syge m.v., arbejdsskadereform 0,1<br />
ANM.: Opgørelsen omfatter kun omkostninger, som falder direkte på anvendelsen af arbejdskraft.<br />
KILDE: DA.<br />
188
Tabel 6.24<br />
Arbejdsomkostninger på DA-området<br />
2005<br />
Arbejder, gennemsnit<br />
Kr. pr. år<br />
Pct. af løn for<br />
arbejdet tid<br />
Funktionær, gennemsnit<br />
Kr. pr. år<br />
Pct. af løn for<br />
arbejdet tid<br />
Fortjeneste 318.573 134,2 420.420 132,6<br />
Løn for arbejdet tid 237.429 100,0 316.982 100,0<br />
Ferie <strong>og</strong> SH-dage 42.319 17,8 62.262 19,6<br />
Be<strong>tal</strong>inger ved fravær 19.050 8,0 18.540 5,8<br />
Arbejdsgivers pension 17.928 7,6 20.846 6,6<br />
Arbejdsgivers ATP 1.847 0,8 1.789 0,6<br />
Øvrige arbejdsomkostninger 4.314 1,8 1.537 0,5<br />
Lovbestemte<br />
Arbejdsskadeforsikring 3.105 1,3 1.396 0,4<br />
BST 422 0,2 - -<br />
1. <strong>og</strong> 2. ledighedsdag 290 0,1 - -<br />
AER-bidrag 1.480 0,6 1.480 0,5<br />
Finansieringsbidrag 838 0,4 838 0,3<br />
Refusioner ved fravær -2.264 -1,0 -2.632 -0,8<br />
Af<strong>tal</strong>ebestemte<br />
Uddannelsesfonde 443 0,2 455 0,1<br />
Virksomhedens arbejdsomkostninger<br />
i alt<br />
322.887 136,0 421.956 134,4<br />
ANM.: Tallene i tabellen er skøn for 2005. Arbejdsomkostninger er opgjort netto for tilbageføring af grønne<br />
afgifter. Arbejdsskadeforsikring, bedriftssundhedstjeneste (BST) <strong>og</strong> udgifter til 1. <strong>og</strong> 2. ledighedsdag varierer<br />
betydeligt mellem brancher. Udgifter til overenskomstaf<strong>tal</strong>te pensionsbidrag <strong>og</strong> uddannelsesfonde varierer <strong>og</strong>så fra<br />
overenskomst til overenskomst.<br />
KILDE: DA.<br />
189
Tabel 6.25<br />
Helårsfortjeneste på DA-området<br />
Kr. pr. år, 2004 Fuldtidsfortjeneste Faktisk fortjeneste<br />
Ledelsesarbejde på højt niveau 579.139 576.777<br />
Højt kvalifikationsniveau 514.996 516.822<br />
Mellemhøjt kvalifikationsniveau 409.228 407.700<br />
Kontorarbejde 314.062 301.686<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 255.752 230.130<br />
Arbejde i landbrug, gartneri m.v. 272.349 272.909<br />
Håndværkspræget arbejde 325.346 321.749<br />
Proces- <strong>og</strong> maskinoperatørarbejde 284.078 287.793<br />
Andet arbejde 272.217 258.109<br />
I alt 340.191 334.297<br />
ANM.: Fuldtidsfortjenesten er beregnet ud fra lønmodtagernes timefortjeneste inkl. pension <strong>og</strong> under forudsætning<br />
af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2004 (bortset fra ferie- <strong>og</strong> søgnehelligdage). Den<br />
faktiske fortjeneste tager højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v., herunder be<strong>tal</strong>inger i forbindelse<br />
hermed. Opgørelsen dækker voksne med mere end ti timer pr. uge.<br />
KILDE: DA (StrukturStatistik).<br />
Tabel 6.26<br />
Helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper<br />
Fuldtidsløn, kr. pr. år, 2004 Funktionærer Funktionærlignende<br />
ansatte<br />
Arbejdere<br />
Almindelige lønmodtagere 356.863 295.213 287.139<br />
Ledere <strong>og</strong> medarbejdere<br />
med særligt ansvar<br />
517.146 433.932 312.918<br />
Elever <strong>og</strong> unge 135.119 135.363 128.536<br />
I alt 385.986 287.678 279.407<br />
ANM.: Kun personer med mere end ti timer pr. uge er med i beregningerne. En funktionærlignende ansat er en<br />
arbejder, for hvem det er af<strong>tal</strong>t, at dele af funktionærlovens vilkår finder anvendelse.<br />
KILDE: DA (StrukturStatistik).<br />
190
Tabel 6.27<br />
Løn, priser <strong>og</strong> skat<br />
Årlig ændring, pct. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Fortjeneste 4,0 4,0 4,4 4,4 3,7 4,4 4,2 3,8 3,1<br />
- forbrugerpriser 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2<br />
Realløn 1,9 1,8 2,6 1,9 0,8 2,0 1,8 1,7 1,9<br />
+ skattesystemet 1 0,0 -0,2 0,9 0,6 0,8 1,5 1,1 0,1 2,7<br />
Realløn efter skat 1,9 1,6 3,5 2,5 1,6 3,5 2,9 1,8 4,6<br />
- pension 2 0,9 0,6 0,5 0,4 0,7 1,6 0,7 1,2 -0,5<br />
Realløn efter skat,<br />
ekskl. pension<br />
1,0 1,0 3,0 2,1 0,9 1,9 2,2 0,6 5,1<br />
ANM.: 1: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn efter skat <strong>og</strong> den årlige ændring i årsløn<br />
ekskl. pensionsbidrag for en gennemsnitlig arbejder. Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som<br />
pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i 1999 <strong>og</strong> 2000 er behandlet som skat <strong>og</strong> fra 2001 som pension.<br />
2: Beregnet som forskellen mellem den årlige ændring i årsløn inkl. pension <strong>og</strong> den årlige ændring i årsløn ekskl.<br />
pension for en gennemsnitlig arbejder.<br />
KILDE: Danmarks Statistik, DA (KonjunkturStatistik) <strong>og</strong> (StrukturStatistik) samt egne beregninger.<br />
191
Tabel 6.28<br />
Indkomstudvikling<br />
Indkomsttype 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Lønindkomst inkl. pension<br />
1.000 kr. pr. år<br />
Højt kvalifikationsniveau 404 425 441 462 482 502 515<br />
Håndværkspræget arbejde 261 271 283 296 308 316 325<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 206 215 220 227 236 247 256<br />
Typisk mindsteløn 158 163 168 173 178 184 190<br />
Lønindkomst ekskl. pension<br />
Højt kvalifikationsniveau 369 390 403 418 431 445 457<br />
Håndværkspræget arbejde 247 255 265 272 282 286 295<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 195 202 207 210 217 226 235<br />
Typisk mindsteløn 149 153 156 158 162 165 171<br />
Disponibel lønindkomst<br />
Højt kvalifikationsniveau 191 200 208 218 227 234 249<br />
Håndværkspræget arbejde 141 147 154 160 168 171 182<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 116 121 125 129 135 140 149<br />
Typisk mindsteløn 94 96 99 101 104 107 112<br />
Lønindkomst ekskl. pension<br />
Årlig ændring, pct.<br />
Højt kvalifikationsniveau 3,5 5,6 3,3 3,8 3,0 3,2 2,8<br />
Håndværkspræget arbejde 4,0 3,3 3,7 2,8 3,5 1,5 3,1<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 2,7 3,7 2,3 1,5 3,5 3,8 3,9<br />
Typisk mindsteløn 4,3 2,4 2,3 1,3 2,1 2,3 3,4<br />
Disponibel lønindkomst<br />
Højt kvalifikationsniveau 5,2 5,0 4,0 4,9 4,0 3,3 6,0<br />
Håndværkspræget arbejde 5,0 4,0 4,4 4,3 4,6 1,8 6,8<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 3,8 4,4 3,3 3,2 4,6 3,8 6,0<br />
Typisk mindsteløn 4,9 2,8 2,7 2,4 3,0 2,5 5,0<br />
Real lønindkomst<br />
Højt kvalifikationsniveau 3,4 2,5 1,2 2,5 1,6 1,3 4,9<br />
Håndværkspræget arbejde 3,2 1,6 1,6 2,0 2,3 -0,2 5,7<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 2,0 1,9 0,5 0,8 2,3 1,7 4,9<br />
Typisk mindsteløn 3,1 0,4 -0,1 0,1 0,6 0,4 3,9<br />
ANM.: Standardberegningen tager udgangspunkt i niveauet fra DA’s StrukturStatistik 2004, som tilbageskrives<br />
med stigningstakterne fra DA’s KonjunkturStatistik. Helårsfortjeneste er baseret på 37 timers arbejdsuge i hele<br />
året (bortset fra ferie- <strong>og</strong> helligdage). Disponibel indkomst er lønindkomst ekskl. pensionsindbe<strong>tal</strong>ing <strong>og</strong> skat.<br />
Den Midlertidige Pensionsopsparing i 1998 er behandlet som pension, mens den Særlige Pensionsopsparing i<br />
1999 <strong>og</strong> 2000 er behandlet som skat <strong>og</strong> fra 2001 som pension.<br />
KILDE: Danmarks Statistik <strong>og</strong> DA.<br />
192
Tabel 6.29<br />
Dækningsgrad ved ledighed<br />
Pct. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Bruttodækningsgrad<br />
Højt kvalifikationsniveau 37,4 36,4 36,3 35,8 35,7 35,7 36,1<br />
Håndværkspræget arbejde 55,9 55,6 55,3 55,0 54,6 55,5 55,9<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 70,9 70,1 70,8 71,3 70,7 70,3 70,3<br />
Typisk mindsteløn 90,7 91,0 91,2 92,3 92,6 93,0 92,2<br />
Nettodækningsgrad<br />
Højt kvalifikationsniveau 49,4 48,6 48,3 47,3 47,3 47,3 46,3<br />
Håndværkspræget arbejde 66,6 66,1 65,5 64,4 64,1 64,9 63,2<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 81,1 80,3 80,4 79,9 79,5 79,1 77,5<br />
Typisk mindsteløn 91,8 92,3 92,3 92,5 92,7 93,1 91,0<br />
ANM.: Bruttodækningsgraden er beregnet som dækningsgraden ekskl. ATP for en forsikret ledig i procent af<br />
lønindkomsten ekskl. pension for en beskæftiget. Nettodækningsgraden er beregnet som den disponible indkomst<br />
for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst for en fuldtidsbeskæftiget.<br />
KILDE: DA.<br />
193
6.4 Arbejdsstyrke <strong>og</strong> beskæftigelse<br />
I de kommende år bliver der færre personer i den erhvervsaktive<br />
alder <strong>og</strong> væsentlig flere ældre uden for arbejdsstyrken.<br />
Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet<br />
vil arbejdsstyrken falde med 360.000 personer frem til<br />
2040, jf. figur 6.5.<br />
Figur 6.5<br />
Befolkning <strong>og</strong> arbejdsstyrke<br />
3.000<br />
2.800<br />
1.000 personer<br />
I arbejdsstyrken<br />
3.000<br />
2.800<br />
2.600<br />
2.600<br />
2.400<br />
2.200<br />
Ikke i arbejdsstyrken<br />
2.400<br />
2.200<br />
2.000<br />
2.000<br />
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040<br />
ANM.: Det er antaget, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser forbliver uændrede<br />
i forhold til i dag.<br />
KILDE: Danmarks Statistik, Finansministeriet (DREAM) <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
Om 20 år vil der for første gang være flere personer uden<br />
for arbejdsstyrken end i arbejdsstyrken. Med den nuværende<br />
erhvervsdeltagelse vil 210.000 flere personer være uden<br />
for arbejdsstyrken i 2040 sammenlignet med i dag.<br />
Siden begyndelsen af sidste århundrede er både arbejdsstyrken<br />
<strong>og</strong> beskæftigelsen vokset fra godt 1 mio. personer til<br />
over 2,7 mio. personer i 2004, jf. figur 6.6.<br />
194
Figur 6.6<br />
Beskæftigelse <strong>og</strong> arbejdsstyrke<br />
1.000 personer<br />
3.000<br />
2.800<br />
2.600<br />
Arbejdsstyrke<br />
2.400<br />
2.200<br />
2.000<br />
1.800<br />
Beskæftigelse<br />
1.600<br />
1.400<br />
1.200<br />
1.000<br />
1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000<br />
3.000<br />
2.800<br />
2.600<br />
2.400<br />
2.200<br />
2.000<br />
1.800<br />
1.600<br />
1.400<br />
1.200<br />
1.000<br />
ANM.: 5 års glidende gennemsnit.<br />
KILDE: Rockwoolfondens Forskningsenhed, Danmarks Statistik <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
Siden starten af 1990’erne har arbejdsstyrken været svagt<br />
faldende, især som følge af faldende erhvervsdeltagelse.<br />
Udviklingen i arbejdsstyrken er afgørende for beskæftigelsen.<br />
Et fald i arbejdsstyrken vil alt andet lige mindske beskæftigelsen.<br />
195
Tabel 6.30<br />
Arbejdsstyrke, beskæftigelse <strong>og</strong> ledighed<br />
1.000<br />
personer<br />
Arbejdsstyrke<br />
Offentlig<br />
beskæftigelse<br />
Privat<br />
beskæftigelse<br />
Samlet<br />
beskæftigelse<br />
Ledige<br />
1994 2.857 760 1.753 2.514 343<br />
1995 2.846 760 1.798 2.558 288<br />
1996 2.837 770 1.821 2.591 246<br />
1997 2.851 789 1.842 2.631 220<br />
1998 2.855 805 1.868 2.672 183<br />
1999 2.859 816 1.885 2.701 158<br />
2000 2.868 815 1.902 2.717 151<br />
2001 2.888 822 1.920 2.742 145<br />
2002 2.884 833 1.907 2.739 145<br />
2003 2.875 829 1.875 2.705 171<br />
2004 2.883 833 1.874 2.707 176<br />
2005, 1. kvt. 2.881 - - 2.718 163<br />
2005, 2. kvt. 2.885 - - 2.725 160<br />
ANM.: Arbejdsstyrken er her beregnet som beskæftigelse plus ledighed <strong>og</strong> adskiller sig dermed fra den registerbaserede<br />
arbejdsstyrkestatistik (RAS). For 1. <strong>og</strong> 2. kvar<strong>tal</strong> 2005 er <strong>tal</strong>lene sæsonkorrigerede.<br />
KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
196
Tabel 6.31<br />
Privat beskæftigelse fordelt på brancher<br />
1.000<br />
personer<br />
Landbrug<br />
m.v.<br />
Fremstilling<br />
Bygge <strong>og</strong><br />
anlæg<br />
Service Øvrige I alt<br />
1994 117 456 142 899 139 1.753<br />
1995 115 470 145 928 140 1.798<br />
1996 112 465 148 953 143 1.821<br />
1997 109 462 153 974 144 1.842<br />
1998 105 460 157 1.001 145 1.868<br />
1999 100 450 161 1.028 146 1.885<br />
2000 98 443 166 1.048 148 1.902<br />
2001 95 443 165 1.068 150 1.920<br />
2002 94 432 163 1.067 150 1.907<br />
2003 90 412 160 1.064 149 1.875<br />
2004 88 400 161 1.074 151 1.874<br />
ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering m.v. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke er for<br />
fuldtidspersoner <strong>og</strong> derfor ikke kan sammenlignes med tabellerne i afsnit 6.1.<br />
KILDE: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet) <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
197
Tabel 6.32<br />
Erhvervsfrekvens<br />
Pct. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Befolkningen i alt 78,3 78,5 78,7 78,5 78,8 78,8 77,8 77,6<br />
15-24 år 69,6 69,4 69,9 69,2 68,6 67,5 65,2 63,6<br />
25-49 år 87,4 87,5 87,5 87,3 87,4 87,2 86,0 86,0<br />
50-59 år 76,8 78,0 79,0 79,7 81,1 81,9 81,9 82,5<br />
60-64 år 33,9 33,0 32,4 32,0 33,6 35,2 37,0 37,8<br />
Indvandrere<br />
Ikke-vestlige lande 50,7 50,7 51,3 50,1 50,7 50,4 50,1 52,2<br />
Vestlige lande 59,2 60,4 61,8 62,0 63,1 63,3 62,7 62,5<br />
Efterkommere<br />
Ikke-vestlige lande 51,7 54,6 58,3 59,9 61,0 60,4 57,9 56,3<br />
Vestlige lande 74,1 74,8 75,4 76,5 76,9 76,2 74,0 73,8<br />
ANM.: Opgørelsesmetoden er ændret i 2003.<br />
KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS).<br />
198
Tabel 6.33<br />
Personaleomsætning på DA-området<br />
Arbejdere Funktionærer I alt<br />
Pct., 2004 Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang<br />
Fremstilling 20,0 22,2 12,5 12,9 17,5 19,2<br />
Nærings- <strong>og</strong> nydelsesmiddel 21,1 23,2 13,2 14,6 19,9 21,8<br />
Tekstil <strong>og</strong> beklædning 13,2 17,3 11,5 17,1 12,6 17,2<br />
Træ <strong>og</strong> papir 21,1 21,4 16,6 9,3 20,2 19,1<br />
Grafisk 21,8 22,5 17,2 19,2 18,9 20,5<br />
Kemisk, gummi <strong>og</strong> plast 15,9 19,6 10,2 10,4 13,0 15,0<br />
Sten, ler <strong>og</strong> glas 22,7 23,9 14,5 13,5 20,8 21,4<br />
Jern <strong>og</strong> me<strong>tal</strong> 21,5 24,2 12,5 12,4 19,4 21,4<br />
Maskine <strong>og</strong> elektronik 19,3 20,1 12,7 12,5 16,8 17,2<br />
Transportmiddel 19,7 27,3 7,0 17,4 16,7 25,0<br />
Anden fremstilling 18,8 24,7 11,0 12,4 15,3 19,2<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 30,9 30,2 15,6 14,6 28,4 27,6<br />
Service 37,1 35,3 17,8 21,5 25,7 27,1<br />
Engroshandel 27,0 27,3 14,9 19,9 17,7 21,6<br />
Detailhandel 36,5 36,7 30,1 31,8 31,9 33,2<br />
Hotel <strong>og</strong> restauration 39,2 42,1 25,1 28,4 36,0 39,1<br />
Transport 23,9 22,3 12,4 19,7 16,5 20,6<br />
Forretningsservice 52,9 46,9 15,2 14,3 36,0 32,3<br />
DA 26,6 27,2 15,6 17,8 22,1 23,3<br />
ANM.: Personaleomsætning belyser tilgang <strong>og</strong> afgang inden for et kalenderår blandt voksne lønmodtagere på<br />
DA-området, dvs. elever <strong>og</strong> unge indgår ikke. Alle til- <strong>og</strong> fratrædelsesprocenter beregnes ud fra an<strong>tal</strong>let af tiltrådte,<br />
fratrådte <strong>og</strong> stabile medarbejdere inden for den enkelte virksomhed. En tiltrådt medarbejder defineres som en<br />
person, der ikke var på en given virksomhed i 2003, men var der i en kortere eller længere periode i 2004, <strong>og</strong><br />
omvendt for en fratrådt. En stabil ansat var der i begge år. Ansatte på virksomheder, der startede/lukkede i 2004,<br />
indgår ikke.<br />
KILDE: DA (PersonaleomsætningsStatistik).<br />
199
Tabel 6.34<br />
Arbejdsstyrkepr<strong>og</strong>nose<br />
1.000 personer 2004 2010 2020 2030 2040<br />
Arbejdsstyrken i alt 2.847 2.802 2.753 2.608 2.483<br />
15-24 år 378 421 451 374 368<br />
25-49 år 1.657 1.580 1.453 1.440 1.431<br />
50-59 år 631 593 642 572 480<br />
60-64 år 114 133 121 130 109<br />
Over 64 år 66 76 86 93 94<br />
Indvandrere<br />
Mindre udviklede lande 81 94 112 121 128<br />
Mere udviklede lande 83 97 103 106 107<br />
Øvrig arbejdsstyrke 2.683 2.612 2.539 2.381 2.248<br />
Uden for arbejdsstyrken 2.551 2.622 2.635 2.741 2.774<br />
Under 15 år 1017 961 826 847 855<br />
15-64 år 795 869 862 847 804<br />
Over 64 år 738 793 947 1.047 1.115<br />
Andel uden for arbejdsstyrken 0,90 0,94 0,96 1,05 1,12<br />
ANM.: Arbejdsstyrkefremskrivningen afspejler effekten af aldring, vandringer, fertilitet <strong>og</strong> dødelighed i<br />
DREAM’s befolkningsfremskrivning ved fastholdte erhvervsfrekvenser. Opdelingen på mere <strong>og</strong> mindre udviklede<br />
lande bygger på FN’s afgrænsning.<br />
KILDE: DREAM’s Befolkningsfremskrivning, Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger.<br />
200
Tabel 6.35<br />
Erhvervsdeltagelse i udvalgte lande<br />
Pct., 2004 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Ledighedsprocent<br />
Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre Alle Unge Ældre<br />
Danmark 80,2 66,4 65,5 76,0 61,3 61,8 5,3 7,8 5,6<br />
Norge 79,1 61,6 68,8 75,6 54,4 68,0 4,5 11,7 1,1<br />
Sverige 78,7 51,5 73,1 73,5 42,8 69,5 6,6 17,0 4,9<br />
Holland 76,6 72,0 46,3 73,1 66,2 44,6 4,7 8,0 3,6<br />
UK 76,2 67,4 58,0 72,7 60,1 56,2 4,7 10,9 3,1<br />
USA 75,4 61,1 62,3 71,2 53,9 59,9 5,6 11,8 3,8<br />
Finland 73,8 48,1 55,0 67,2 38,1 51,0 8,9 20,8 7,3<br />
Tyskland 72,7 47,5 44,2 65,5 41,9 39,2 9,9 11,7 11,3<br />
Japan 72,2 44,2 66,0 68,7 40,0 63,0 4,9 9,5 4,4<br />
Frankrig 69,5 37,5 39,6 62,8 29,5 37,1 9,6 21,3 6,3<br />
OECD 70,1 49,9 53,1 65,3 43,2 50,7 6,9 13,4 4,7<br />
ANM.: Unge omfatter 15-24-årige personer, d<strong>og</strong> er <strong>tal</strong>lene for Norge, USA, Sverige <strong>og</strong> UK for 16-24-årige.<br />
Ældre omfatter 55-64-årige. Opgørelsesmetoden er en anden end for de nationale danske ledigheds<strong>tal</strong> <strong>og</strong> erhvervsfrekvenser.<br />
KILDE: OECD (Employment Outlook).<br />
201
Tabel 6.36<br />
Ledige fordelt på A-kasser <strong>og</strong> amter<br />
Ledige i pct. af arbejdsstyrken 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Forsikrede i alt 7,0 6,0 5,9 5,7 5,7 6,8 7,0<br />
AC 6,0 5,1 5,0 4,7 5,3 6,4 6,7<br />
HK 8,0 6,4 6,2 6,2 6,4 7,7 7,7<br />
Bygge 5,5 5,5 5,2 5,3 5,7 7,3 6,8<br />
Me<strong>tal</strong> 5,1 5,4 5,4 4,6 5,0 6,5 6,5<br />
3F 11,2 9,9 9,5 9,4 9,3 11,1 11,1<br />
Øvrige 5,9 5,0 5,0 4,8 4,6 5,5 5,8<br />
Ikke forsikrede i alt 4,9 4,4 3,5 3,4 3,5 4,0 4,4<br />
Hele landet 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4<br />
Københavns Kommune 9,1 7,0 5,8 5,4 5,9 6,9 7,1<br />
Frederiksberg Kommune 7,5 5,8 5,3 4,8 5,1 5,9 6,0<br />
Københavns Amt 5,6 4,4 4,2 3,9 4,1 4,8 5,3<br />
Frederiksborg Amt 4,8 4,0 3,7 3,5 3,7 4,6 4,5<br />
Roskilde Amt 4,9 4,1 3,8 3,6 3,8 4,4 4,6<br />
Vestsjællands Amt 6,8 5,8 5,6 5,3 5,2 6,5 6,7<br />
Storstrøms Amt 8,3 7,4 6,6 6,5 6,2 6,8 6,6<br />
Bornholm 10,6 9,8 9,0 9,3 9,4 10,6 11,0<br />
Fyns Amt 6,7 6,8 6,5 6,2 6,0 7,3 7,3<br />
Sønderjyllands Amt 5,4 5,3 5,2 5,0 5,3 6,5 6,4<br />
Ribe Amt 5,2 4,9 4,6 4,7 4,5 5,3 5,2<br />
Vejle Amt 6,0 5,1 4,8 5,1 4,9 5,9 6,1<br />
Ringkøbing Amt 4,8 4,2 4,1 4,1 4,1 4,9 5,3<br />
Århus Amt 7,2 6,3 6,2 5,9 6,0 6,9 7,1<br />
Viborg Amt 5,1 4,5 4,6 4,3 4,3 4,9 4,9<br />
Nordjyllands Amt 8,1 7,2 7,2 7,1 6,8 8,0 8,7<br />
ANM.: Ikke-forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken er beregnet som an<strong>tal</strong> ikke-forsikrede ledige ifølge CRAM<br />
sat i forhold til ikke-forsikrede i arbejdsstyrken, der er beregnet som to<strong>tal</strong>en i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik<br />
fratrukket forsikrede ifølge CRAM.<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
202
Tabel 6.37<br />
Ledige fordelt efter alder<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Pct. af arbejdsstyrken<br />
I alt 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 6,4<br />
16-24 år 4,2 3,7 3,1 3,0 3,1 3,8 3,9<br />
25-49 år 6,8 5,9 5,6 5,2 5,3 6,4 6,6<br />
50-59 år 7,3 6,1 6,1 5,9 5,7 6,6 6,8<br />
60-66 år 8,9 7,0 7,5 7,9 7,4 7,5 7,8<br />
1.000 personer<br />
I alt 182,7 158,2 150,5 145,1 144,7 170,6 176,4<br />
16-24 år 18,0 15,7 12,7 11,8 11,9 14,0 14,0<br />
25-49 år 116,2 100,9 94,7 89,0 89,3 106,4 110,2<br />
50-59 år 39,9 34,8 35,9 36,0 35,3 41,1 42,2<br />
60-66 år 8,6 6,8 7,3 8,2 8,2 9,2 10,0<br />
ANM.: Se anm. til tabel 6.36.<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
203
Tabel 6.38<br />
Offentligt forsørgede i <strong>og</strong> uden for arbejdsstyrken<br />
16-66-årige, 1.000 personer 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 190 179 172 172 196 205<br />
Støttet beskæftigelse 32 28 27 28 25 29<br />
Jobtræning 17 16 17 17 16 20<br />
Puljejob/Servicejob 5 2 2 4 3 3<br />
Etablering/Igangsætning 3 1 - - - -<br />
Voksenlærling 7 9 8 7 6 6<br />
Ledige 158 150 145 145 171 176<br />
Erhvervsdygtige uden for arb.styrken 315 305 299 302 301 280<br />
Individuel jobtræning m.v. 22 23 24 29 27 8<br />
Ledige i støttet uddannelse 43 34 32 29 23 20<br />
Beskæftigede i støttet uddannelse 10 8 4 0 0 0<br />
Orlov 57 57 56 58 60 60<br />
Barselorlov 37 37 37 41 55 57<br />
Børnepasningsorlov 20 20 19 17 5 3<br />
Tidlig tilbagetrækning 183 183 183 186 191 192<br />
Efterløn (inkl. delefterløn) 148 154 159 168 178 183<br />
Delpension 4 4 3 3 2 1<br />
Overgangsydelse 31 25 20 16 11 7<br />
Ikke fuldt erhvervsdygtige 435 443 451 467 476 476<br />
Sygedagpenge 57 62 69 73 76 74<br />
Ikke-AF tilmeldte kont.hj.modtagere 66 68 65 69 70 70<br />
Førtidspension (inkl. skånejob) 269 264 261 260 260 258<br />
Introduktionsydelse 2 6 11 13 11 8<br />
Fleksjob <strong>og</strong> ledighedsydelse 6 8 15 22 30 40<br />
Revalidering 35 34 31 30 29 26<br />
Offentligt forsørgede i alt 940 927 922 942 973 961<br />
Andel af befolkningen, pct. 26 26 26 26 27 27<br />
Befolkningen (16-66 år) 3.593 3.597 3.602 3.608 3.613 3.614<br />
ANM.: Støttet uddannelse er eksklusiv personer på SU. Fra 2001 er den offentlige sektor med i sygedagpengestatistikken,<br />
derfor stiger an<strong>tal</strong>let af sygedagpengemodtagere i 2001.<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
204
Tabel 6.39<br />
Udgifter til offentlig forsørgelse<br />
16-66-årige, mia. kr. 2004<br />
Erhvervsdygtige i arbejdsstyrken 26,0<br />
Støttet beskæftigelse 3,3<br />
Jobtræning 2,6<br />
Servicejob 0,4<br />
Voksenlærling 0,2<br />
Arbejdsløshedsdagpenge 22,8<br />
Erhvervsdygtige uden for arbejdsstyrken 41,2<br />
Støttet beskæftigelse <strong>og</strong> uddannelse for ledige 6,4<br />
Barselsorlov 8,3<br />
Børnepasningsorlov 0,3<br />
Tidlig tilbagetrækning 26,1<br />
Efterløn 25,1<br />
Delpension 0,1<br />
Overgangsydelse 1,0<br />
Ikke fuldt erhvervsdygtige 61,2<br />
Sygedagpenge 11,4<br />
Kontanthjælp 10,3<br />
Førtidspension 30,1<br />
Skånejob 0,2<br />
Fleksjob <strong>og</strong> ledighedsydelse 5,2<br />
Revalidering 3,9<br />
Udgifter til forsørgelse i alt 128,4<br />
ANM.: Kontanthjælp indeholder udgifter til ikke-forsikrede ledige.<br />
KILDE: Forslag til Finanslov 2006, §§ 15 <strong>og</strong> 17 <strong>og</strong> Danmarks Statistik.<br />
205
6.5 Fravær fra arbejdsmarkedet<br />
Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker<br />
m.v. udgjorde 5,0 pct. af det samlede an<strong>tal</strong><br />
mulige arbejdsdage i 2004. Heraf udgjorde sygefraværet 3,5<br />
pct.point.<br />
Sygefraværet er faldet for tredje år i træk. Det skyldes hovedsageligt<br />
et fald for kvindelige ansatte.<br />
Fraværet er mere end dobbelt så højt for arbejdere som for<br />
funktionærer. For både arbejdere <strong>og</strong> funktionærer er sygefraværet<br />
lavere for mænd end for kvinder, jf. figur 6.7.<br />
Figur 6.7<br />
Sygefravær på DA-området<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Sygefravær i pct. af mulige arbejdsdage<br />
Kvindelige arbejdere<br />
Mandlige arbejdere<br />
I alt<br />
Kvindelige funktionærer<br />
Mandlige funktionærer<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
ANM.: Fraværet er målt som an<strong>tal</strong> registrerede fraværsdage i pct. af an<strong>tal</strong> mulige<br />
arbejdsdage.<br />
KILDE: DA (FraværsStatistik).<br />
Personer ansat med håndværkspræget arbejde samt proces<strong>og</strong><br />
maskinoperatorarbejde har typisk haft det højeste fravær,<br />
mens personer med kontorarbejde <strong>og</strong> ledelsesarbejde har<br />
haft mindst fravær, jf. tabel 6.41.<br />
206
Der blev i 2004 anmeldt ca. 42.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.<br />
Det svarer til 15 anmeldte ulykker pr. 1.000<br />
beskæftigede. Der er <strong>tal</strong>e om et fald i an<strong>tal</strong> anmeldte arbejdsulykker<br />
på knap 15 pct. gennem de seneste 5 år.<br />
Det gennemsnitlige an<strong>tal</strong> tabte arbejdsdage på DA-området<br />
var knap 12 dage pr. ulykke i 2004. Tre ud af fire arbejdsulykker<br />
medfører et fravær på op til ti dage, hvoraf halvdelen<br />
har et fravær på en, to eller tre dage.<br />
Figur 6.8<br />
Fravær ved arbejdsulykker på DA-området<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Fravær ved arbejdsulykker fordelt på dage, pct.<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11-<br />
15<br />
KILDE: DA (Arbejdsulykker 2004).<br />
16-<br />
20<br />
21-<br />
25<br />
26- 66-<br />
65<br />
Dage<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Branchemæssigt er der <strong>og</strong>så forskel. Det gennemsnitlige<br />
an<strong>tal</strong> fraværsdage ved ulykker i fremstillingssektoren i 2004<br />
lå på lidt mere end ni dage, mens det i handels-, transport<strong>og</strong><br />
servicesektoren lå på lidt mere end 14 dage i 2004.<br />
207
Tabel 6.40<br />
Fravær på DA-området<br />
Fraværsprocent 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Fravær i alt 5,8 5,9 5,5 5,2 5,0<br />
Arbejdere 7,1 7,0 6,4 6,2 6,0<br />
Mænd 6,0 6,1 5,4 5,1 5,1<br />
Kvinder 10,1 9,3 8,9 9,1 8,0<br />
Funktionærer 3,9 4,3 4,2 3,8 3,7<br />
Mænd 2,0 2,4 2,6 2,6 2,2<br />
Kvinder 6,6 7,0 6,6 5,6 5,8<br />
Fordeling af fraværet på årsag<br />
Sygefravær 3,9 4,1 3,9 3,7 3,5<br />
Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2<br />
Arbejdsulykker 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1<br />
Barsel 1,0 0,9 0,8 0,7 0,8<br />
Andet 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4<br />
ANM.: Fraværsprocenten er beregnet som an<strong>tal</strong> registrerede fraværsdage i<br />
pct. af mulige arbejdsdage, der i 2004 udgør 229 for arbejdere <strong>og</strong> 230 for<br />
funktionærer.<br />
KILDE: DA (FraværsStatistik).<br />
208
Tabel 6.41<br />
Fordeling af fravær på DA-området<br />
Fraværsprocent, 2004 Sygdom I alt<br />
Mænd Kvinder Mænd Kvinder<br />
Branche<br />
Fremstilling 3,1 4,3 4,1 7,2<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 2,7 5,7 3,2 8,4<br />
Service 3,0 4,5 3,5 6,1<br />
Hovedarbejdsfunktion<br />
Ledelsesarbejde på højt niveau 0,9 1,9 1,1 3,7<br />
Højt kvalifikationsniveau 1,2 2,4 2,3 7,2<br />
Mellemhøjt kvalifikationsniveau 1,7 3,0 2,4 5,9<br />
Kontorarbejde 1,7 2,9 2,2 5,3<br />
Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde 2,2 4,3 2,4 6,5<br />
Håndværkspræget arbejde 3,8 4,3 4,8 7,0<br />
Proces- <strong>og</strong> maskinoperatør 4,3 5,9 5,3 8,5<br />
Andet arbejde 4,2 5,7 5,1 7,3<br />
Region<br />
Hovedstaden 3,5 4,2 4,2 7,0<br />
Provinsen 3,0 4,3 4,0 6,8<br />
ANM.: Fravær er målt som an<strong>tal</strong>let af registrerede fraværsdage i pct. af mulige arbejdsdage.<br />
KILDE: DA (FraværsStatistik).<br />
209
Tabel 6.42<br />
Fraværets struktur på DA-området<br />
2004 Arbejdere Funktionærer I alt<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
Procent<br />
Andel med fravær 64,5 67,0 65,2 45,2 60,1 50,9 59,4<br />
Fordeling af sygefraværsdage<br />
1 dag 8,7 9,4 8,9 16,5 15,0 15,9 11,9<br />
2-10 dage 53,1 44,0 50,5 53,8 42,4 49,2 49,9<br />
Over 10 dage 38,2 46,6 40,6 29,6 42,6 34,9 38,1<br />
Dage<br />
Fraværsdage pr. besk. 11,8 18,4 13,6 5,1 13,3 8,4 11,4<br />
Egen sygdom 9,6 13,2 10,6 3,3 6,7 4,7 8,0<br />
Børns sygdom 0,3 0,6 0,4 0,2 0,5 0,4 0,4<br />
Arbejdsulykker 0,5 0,4 0,5 0,0 0,0 0,0 0,3<br />
Barsel 0,4 3,4 1,2 0,5 5,3 2,5 1,8<br />
Andet 1,1 0,8 1,0 1,0 0,8 0,9 1,0<br />
Sygefraværsdage pr. besk. 9,3 13,0 10,3 3,3 6,5 4,6 7,9<br />
Under 19 år 6,7 6,2 6,6 - - - -<br />
20-29 år 9,8 14,8 11,2 3,3 6,7 4,7 8,4<br />
30-39 år 9,7 14,5 11,0 3,0 7,2 4,7 8,3<br />
40-49 år 8,7 12,2 9,7 3,4 6,0 4,5 7,4<br />
Over 50 år 9,3 12,2 10,1 3,4 5,9 4,4 7,7<br />
KILDE: DA (FraværsStatistik).<br />
210
Tabel 6.43<br />
Sygefravær i sektorer<br />
Pct., 2004 Mænd Kvinder I alt<br />
DA 3,1 4,3 3,5<br />
Arbejdere 4,2 5,8 4,6<br />
Funktionærer 1,5 2,9 2,0<br />
FA 1,9 3,2 2,5<br />
Staten 3,0 4,4 3,6<br />
ANM.: Fraværet er målt som an<strong>tal</strong> registrerede fraværsdage i pct. af an<strong>tal</strong><br />
mulige arbejdsdage. Tal for staten er inkl. arbejdsskader.<br />
KILDE: Personalestyrelsen, FA <strong>og</strong> DA.<br />
Tabel 6.44<br />
Sygefravær i de nordiske lande<br />
Pct., 2003 Arbejdere Funktionærer I alt<br />
Norge - - 8,2<br />
Sverige 9,1 3,3 6,1<br />
Finland 6,1 1,9 -<br />
Danmark 5,0 2,3 3,8<br />
ANM.: Fravær er målt som an<strong>tal</strong> registrerede fraværsdage i pct. af an<strong>tal</strong><br />
mulige arbejdsdage. Opgørelsen er inkl. fravær på grund af arbejdsulykker.<br />
KILDE: Næringslivets Hovedorganisasjon (Norge), Svensk Näringsliv<br />
(Sverige), Teollisuus ja Työnantajat (Finland) <strong>og</strong> DA.<br />
211
Tabel 6.45<br />
Arbejdsulykker <strong>og</strong> erhvervssygdomme<br />
An<strong>tal</strong> sager 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Arbejdsulykker, anmeldt til<br />
Arbejdstilsynet 50.043 48.263 47.028 44.103 40.965 41.943<br />
Arbejdsskadestyrelsen 19.847 19.958 20.436 20.183 19.752 20.479<br />
Arbejdsulykker, anerkendte<br />
I alt 13.812 14.347 14.135 14.710 13.385 9.131<br />
Heraf med erstatning 5.050 6.108 6.377 5.969 7.573 5.512<br />
Erhvervssygdomme, anmeldt til<br />
Arbejdstilsynet 12.635 12.856 13.590 12.566 11.413 12.491<br />
Arbejdsskadestyrelsen 13.207 13.676 13.503 12.551 12.401 14.055<br />
Erhvervssygdomme, anerkendte<br />
I alt 2.178 3.136 2.399 2.433 3.042 2.295<br />
Heraf med erstatning 1.626 2.450 2.053 1.955 2.659 2.062<br />
ANM.: Ulykker, som anmeldes til Arbejdstilsynet, er opgjort for det år, hvor ulykken skete. Det betyder, at<br />
<strong>tal</strong>lene løbende opjusteres. Arbejdstilsynet forventer, at der for 2004 vil blive anmeldt yderligere 2.000 ulykker.<br />
Til Arbejdstilsynet anmeldes alle ulykker, der fører til mindst en dags sygefravær ud over skadesdagen. Til Arbejdsskadestyrelsen<br />
anmeldes kun ulykker, hvortil der søges erstatning, <strong>og</strong> ulykkerne opgøres for året, hvor sagen<br />
oprettes. Ulykkesbegrebet er blevet udvidet i 2004, bl.a. til <strong>og</strong>så at omfatte pludselige løfteskader, <strong>og</strong> derfor kan<br />
<strong>tal</strong>lene ikke sammenlignes over tid. Alle erhvervssygdomme <strong>og</strong> anerkendelser er opgjort for anmeldelsesår <strong>og</strong><br />
afgørelsesår.<br />
KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004 <strong>og</strong> Arbejdsbetingede Lidelser 1998-2003) <strong>og</strong> Arbejdsskadestyrelsen<br />
(Arbejdsskadestatistikken 2004).<br />
212
Tabel 6.46<br />
Anmeldte arbejdsulykker <strong>og</strong> ulykkesfrekvens<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
An<strong>tal</strong> anmeldte arbejdsulykker 50.043 48.263 47.028 44.103 40.965 41.943<br />
Landbrug m.v. 1.132 886 778 743 643 703<br />
Fremstilling m.v. 17.206 16.398 16.049 14.439 12.850 12.581<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 5.009 4.673 4.323 4.314 4.179 4.126<br />
Handel m.v. 4.289 4.049 3.946 3.777 3.750 3.716<br />
Transport m.v. 4.788 4.391 4.381 4.300 4.145 4.144<br />
Off. <strong>og</strong> pers. tjenester m.v. 7.953 8.807 8.950 8.676 7.441 7.962<br />
Social <strong>og</strong> sundhed 9.393 8.002 7.700 7.315 7.185 7.744<br />
Uoplyst 273 1.057 901 539 772 967<br />
Anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede<br />
Ulykkesfrekvens 18 17 17 16 15 15<br />
Landbrug m.v. 10 8 8 7 7 8<br />
Fremstilling m.v. 34 34 33 30 28 28<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 30 28 25 25 25 25<br />
Handel m.v. 9 9 8 8 8 8<br />
Transport m.v. 26 24 24 24 24 25<br />
Off. <strong>og</strong> pers. tjenester m.v. 10 10 10 10 9 9<br />
ANM.: Off. <strong>og</strong> pers. tjenester m.v. er inkl. finansiel virksomhed. Ulykkerne er opgjort for det år, hvor ulykken er<br />
sket.<br />
KILDE: Arbejdstilsynet (Årsopgørelse 2004) <strong>og</strong> egne beregninger.<br />
213
Tabel 6.47<br />
Arbejdsulykker på DA-området<br />
An<strong>tal</strong><br />
fraværsdage<br />
pr. ulykke<br />
Fremstilling<br />
Bygge <strong>og</strong><br />
anlæg<br />
Handel,<br />
transport<br />
<strong>og</strong> service<br />
I alt<br />
1995 10,1 13,0 13,7 10,9<br />
1996 9,5 12,2 15,8 10,5<br />
1997 9,3 11,7 13,5 10,1<br />
1998 9,7 10,9 17,3 10,8<br />
1999 10,2 10,0 13,5 10,5<br />
2000 9,7 11,9 14,5 10,5<br />
2001 10,6 11,4 17,3 12,0<br />
2002 10,7 11,7 16,5 12,0<br />
2003 9,8 11,8 14,2 11,0<br />
2004 9,5 11,9 14,3 11,8<br />
ANM.: An<strong>tal</strong> fraværsdage er opgjort som gennemsnit pr. ulykke.<br />
KILDE: DA (ArbejdsUlykker).<br />
214
6.6 Uddannelse<br />
I 2004 var godt 226.000 personer i gang med en ungdomsuddannelse.<br />
Heraf var over halvdelen i færd med en erhvervsfaglig<br />
uddannelse.<br />
En del går først i gang med en erhvervsfaglig uddannelse,<br />
efter at de er fyldt 25 år, <strong>og</strong> andelen er steget de seneste ti<br />
år. I de senere år er andelen d<strong>og</strong> faldet fra et niveau på 34<br />
pct. i 1998, jf. figur 6.9.<br />
Figur 6.9<br />
Voksne i de erhvervsfaglige uddannelser<br />
Andel over 24 år ved påbegyndelse af en erhvervsfaglig uddannelse, pct.<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
5<br />
0<br />
ANM.: De erhvervsfaglige uddannelser omfatter merkantile <strong>og</strong> tekniske erhvervsuddannelser<br />
(eud), grundlæggende social- <strong>og</strong> sundhedsuddannelser (sosu),<br />
pædag<strong>og</strong>isk grunduddannelse (pgu), øvrige uddannelser inden for landbrug<br />
<strong>og</strong> søfart m.v. samt erhvervsgrunduddannelsen (egu).<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
I samme periode er tilgangen til de erhvervsfaglige uddannelser<br />
øget betydeligt til trods for faldende ungdomsårgange.<br />
Hvor tilgangen til en erhvervsfaglig uddannelse steg fra<br />
knap 60.000 i 1994 til godt 68.000 i 2004, faldt an<strong>tal</strong>let af<br />
18-årige personer i samme periode.<br />
215
Figur 6.10<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Erhvervsuddannelse <strong>og</strong> ungdomsårgange<br />
1.000 personer<br />
Tilgang til en erhvervsfaglig uddannelse An<strong>tal</strong> 18-årige<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
Erhvervsuddannelserne udgør størstedelen af de erhvervsfaglige<br />
uddannelser <strong>og</strong> består af et grundforløb <strong>og</strong> et hovedforløb.<br />
I hovedforløbet indgår i reglen et praktikforløb på en<br />
virksomhed.<br />
An<strong>tal</strong>let af praktikpladser har været stigende i de sidste par<br />
år. I 2003 blev der i perioden januar til august oprettet godt<br />
20.000 praktikpladser. I samme periode i 2005 var an<strong>tal</strong>let<br />
steget til knap 22.000.<br />
216
Figur 6.11<br />
Indgåede praktikaf<strong>tal</strong>er<br />
1.000 praktikaf<strong>tal</strong>er<br />
30<br />
30<br />
25<br />
2004<br />
25<br />
20<br />
15<br />
2005<br />
2003<br />
20<br />
15<br />
10<br />
10<br />
5<br />
5<br />
0<br />
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec<br />
0<br />
KILDE: www.uddannelsesstatistik.dk<br />
Tabel 6.48<br />
Befolkningens højeste uddannelsesniveau<br />
Pct., 2003 Grundskole Ungdomsuddannelse<br />
Videregående<br />
Kort/Mellemlang<br />
Lang<br />
I alt<br />
Frankrig 36 41 9 15 100<br />
Holland 34 42 3 22 100<br />
Danmark 18 51 7 25 100<br />
Finland 24 42 17 17 100<br />
Sverige 17 49 15 18 100<br />
UK 16 56 9 19 100<br />
Tyskland 17 59 10 14 100<br />
Norge 12 56 2 29 100<br />
USA 13 49 9 29 100<br />
ANM.: Tallene angiver uddannelsesniveauet for 25-64-årige personer i befolkningen.<br />
KILDE: OECD (Indicators 2005, Education at a Glance).<br />
217
Tabel 6.49<br />
Befolkningens uddannelse<br />
2004 Grundskole<br />
Almengym.<br />
Erhv.-<br />
gym<br />
Erhv.<br />
udd.<br />
Kort<br />
Videregående<br />
Uoplyst<br />
Mellem<br />
Lang<br />
I alt<br />
Procent<br />
1.000<br />
pers.<br />
Beskæftigede 25 6 3 37 5 14 8 2 2.656<br />
Landbrug 38 3 1 42 5 5 3 4 96<br />
Fremstilling 32 3 2 43 6 6 4 3 414<br />
Bygge <strong>og</strong><br />
anlæg<br />
28 1 1 59 5 4 1 1 165<br />
Privat service 28 8 4 38 5 6 8 2 1.146<br />
Off. erhverv 16 7 2 29 4 31 11 1 823<br />
Uoplyst<br />
erhverv<br />
28 7 2 33 5 12 9 4 12<br />
Ledige 36 5 2 36 5 7 7 0 148<br />
Arbejdsstyrken<br />
i alt<br />
Uden for<br />
arbejdsstyrken<br />
26 6 3 37 5 13 8 2 2.803<br />
25 3 1 10 1 3 1 56 1.895<br />
Befolkningen 25 5 2 26 3 9 5 24 4.698<br />
ANM.: Befolkningen er personer under 67 år pr. 1. januar 2004 fordelt efter højest fuldførte uddannelse. Dermed<br />
kan <strong>tal</strong>lene ikke umiddelbart sammenlignes med tabel 6.48, hvor befolkningen er afgrænset til 25-64-årige.<br />
Voksen- <strong>og</strong> efteruddannelse er udeladt, mens lange videregående uddannelser er inklusiv bachelorer.<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
218
Tabel 6.50<br />
An<strong>tal</strong> elever på de erhvervsfaglige uddannelser<br />
1.000 personer 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004<br />
I alt 119,9 125,2 127,4 124,1 119,5 121,3 120,5<br />
Pædag<strong>og</strong>isk 1,6 1,7 1,8 1,9 1,6 1,7 1,6<br />
Handel <strong>og</strong> kontor 38,7 40,2 38,1 35,5 33,6 33,1 33,0<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 21,1 22,4 24,1 24,1 23,6 24,1 24,2<br />
Jern <strong>og</strong> me<strong>tal</strong> 20,4 21,9 22,3 21,8 20,8 20,4 19,6<br />
Grafisk 1,8 2,2 2,7 2,8 2,5 2,3 2,1<br />
Teknik <strong>og</strong> industri<br />
i øvrigt<br />
2,2 2,3 2,5 2,6 2,7 2,6 2,3<br />
Service 3,0 3,5 4,2 4,3 4,2 4,4 4,7<br />
Levnedsmiddel<br />
<strong>og</strong> husholdning<br />
10,4 10,8 11,4 11,2 10,9 10,8 10,7<br />
Jordbrug <strong>og</strong> fiskeri 4,4 4,1 4,1 4,0 4,1 4,9 5,3<br />
Transport m.v. 1,9 2,4 2,4 2,5 2,6 2,8 2,9<br />
Sundhed 14,4 13,6 13,7 13,4 12,9 14,1 14,2<br />
ANM.: An<strong>tal</strong> elever opgøres pr. 1. oktober i året.<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
219
Tabel 6.51<br />
Deltagelse i offentlig voksen- <strong>og</strong> efteruddannelse<br />
2003 Årselever<br />
Kursister Beskæftigede<br />
Ledige<br />
Uden for<br />
arbejdsst.<br />
Forberedende voksenundervisning<br />
An<strong>tal</strong><br />
Procent<br />
907 18.227 47 10 43<br />
Almen voksenuddannelse 5.995 86.916 48 5 47<br />
Gymnasiale <strong>og</strong> erhvervsfaglige<br />
enkeltfag<br />
14.029 156.951 59 5 37<br />
Hf 11.737 113.239 48 5 47<br />
Hhx 272 1.852 74 3 23<br />
Htx 82 991 84 3 13<br />
Handel <strong>og</strong> kontor 964 17.750 87 4 10<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg 8 66 83 0 17<br />
Teknisk <strong>og</strong> industri 895 21.692 87 4 9<br />
Levnedsmiddel <strong>og</strong> hush. 13 36 81 11 8<br />
Jordbrug <strong>og</strong> fiskeri 26 435 82 0 18<br />
Ikke områdespecifikke 32 890 97 1 2<br />
Arbejdsmarkedsuddannelser<br />
(AMU)<br />
10.097 302.518 91 3 6<br />
Industri 3.641 113.239 94 3 3<br />
Bygge <strong>og</strong> anlæg m.v. 1.249 32.117 94 3 3<br />
Handel <strong>og</strong> kontor m.v. 4.592 139.257 91 5 4<br />
Offentligt område 615 17.905 97 1 2<br />
Videreg. voksenuddannelse 3.742 27.625 79 3 17<br />
Formidling <strong>og</strong> erhvervsspr<strong>og</strong> 15 119 77 10 13<br />
Samfundsfaglig 3.500 25.355 87 4 10<br />
Teknisk 219 2.052 93 1 6<br />
Levnedsmiddel <strong>og</strong> hush. 0 1 100 0 0<br />
Jordbrug <strong>og</strong> fiskeri 8 98 67 1 32<br />
I alt 34.770 568.929 76 5 20<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
220
Tabel 6.52<br />
Deltagelse i privat voksen- <strong>og</strong> efteruddannelse<br />
2004 An<strong>tal</strong> deltagere<br />
Ledelse <strong>og</strong> medarbejderudvikling 47.500<br />
Jura, økonomi, forskning <strong>og</strong> finansiering 20.800<br />
Køb, salg <strong>og</strong> service 31.600<br />
Eksport 300<br />
Edb 34.100<br />
Præsentations- <strong>og</strong> undervisningsteknik 9.000<br />
Kommunikation <strong>og</strong> medieteknik 11.500<br />
Miljø <strong>og</strong> sikkerhed 5.100<br />
Personlig udvikling <strong>og</strong> træning 21.800<br />
Spr<strong>og</strong> 2.600<br />
Politik, samarbejde m.m. 57.100<br />
Andet, herunder fagtekniske 46.700<br />
Almene 19.200<br />
I alt 307.300<br />
KILDE: Danmarks Statistik.<br />
221