ASE-modellen

ASE Rapport
Marts 2012
1. Kort om situationen i dag
Beskæftigelsesindsatsen er i dag enstrenget. Det betyder, at alle ledige behandles i samme
system: De kommunale jobcentre. De forsikrede ledige har desuden pligt til forskellige former for
kontakt med deres a-kasse.
Systemet er fokuseret på proceskrav. Det vil sige, at aktørerne i indsatsen (kommuner og a-kasser)
fra statens side hovedsageligt evalueres på og belønnes ud fra, om de formår at overholde en
stribe proceskrav, som bl.a. går ud på sørge for, at de ledige møder op til bestemte møder,
deltager i aktivering mv.
Dette indebærer en række udfordringer, herunder:
1. Det manglende fokus på effekter af indsatsen gør, at aktørerne bliver gode til at overholde
kravene til aktiviteter for de ledige, men ikke til at få ledige i varig beskæftigelse.
2. Systemet er blevet ´resultatblindt´, hvilket åbner for stort resursespild. Der postes således i
dag et tocifret milliardbeløb i aktiviteter, der har ledighedsbekæmpelse som officielt
formål, men der mangler et overblik over, hvilken gavn pengene reelt gør.
3. Fordi systemet er politisk topstyret og økonomisk og procesmæssigt er indrettet på at
skulle kunne styres ovenfra – og altså være uafhængigt af f.eks. markedskræfter –
behandles alle ledige stort set ens og stilles over for samme krav. Det giver ikke den rigtige
løsning, at de tvungne aktiviteter for en ledig fisker fra Thyborøn er de samme som for en
nyuddannet økonom fra København.
4. Reglerne er lavet med udgangspunkt i, at ledige ønsker at være ledige og på dagpenge og
dermed ikke selvstændigt vil tage initiativ til at forlade dagpengesystemet. Dette betyder,
at der bruges mange resurser på kontrol, som ellers kunne være brugt på
beskæftigelsesfremme.
5. Et eksempel på formkravenes tagen overhånd er, at ledige skal til samtale i både a-kasse og
kommune, men at samtalerne er stort set identiske. Dermed er der mange kommunale
resurser spildt på et arbejde, som a-kassen ligeså vel kunne klare alene (at dette reelt er
tilfældes viser sig ved, at flere kommuner er begyndt at indgå samarbejder med a-kasser
om netop samtalerne).

ASE Rapport
Marts 2012
2. Nyt forslag: ASE-modellen
Den model, ASE foreslår, gør op med en lang række dogmer på arbejdsmarkedsområdet.
Herunder følgende:
1. Opgør med den geografiske forankring. Ingen tvungen kontakt med ens hjemkommune i
ledighedsperioden.
2. Opgør med brug af offentlig administration i ledighedsbekæmpelsen. Al rådgivning og
dialog i forbindelse med ledighed foregår med a-kassen, som for egen regning kan inddrage
andre aktører i arbejdet.
3. Statsstyret rådighedsvurdering fjernes. Der er ingen statsligt fastlagte rammer for krav til
rådigheden af ledige.
4. A-kasserne finansierer selv en del af dagpengeudbetalingen, formentlig et sted mellem 5
og 10 procent, og gøres dermed økonomisk ansvarlige for at skaffe deres medlemmer i
beskæftigelse.
5. Dagpengebeløbet laves degressivt, så dagpengene udbetales efter en faldende kurve.
Samtidig hæves dagpengemaks. Dermed gøres det attraktivt for flere at forsikre sig og
dermed bidrage til den solidariske forsikringsmodel samtidig med, at motivationen for at
søge job øges jo længere ledighedsperioden bliver.
6. Fleksibel dagpenge- og optjeningsperiode – tilpasses løbende via politiske forhandlinger.
A. Placering af indsatsen
Beskæftigelsesindsatsen deles op i to, således at forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige
behandles adskilt.
Ikke-forsikrede ledige på ydelse behandles alene hos kommunen. Ofte har denne gruppe behov
for kontakt med forskellige former for offentlige myndigheder, og ofte er problemerne med at
finde fodfæste på arbejdsmarkedet relateret til en række andre problemer, hvilket nødvendiggør
andet end arbejdsmarkedsrelateret hjælp.
Forsikrede ledige tilknyttes en a-kasse, som står for hele beskæftigelsesindsatsen for gruppen. Der
er ikke offentlige myndigheder indblandet i processen. Dermed fjernes den del af indsatsen over
for forsikrede ledige, som i dag ligger i kommunen. Hermed aflives også hele det refusionssystem,
som løbende har vist, at det skaber kassetænkning og suboptimering.
Begrundelsen for opdelingen er, at der sker en segmentering i samme øjeblik, man har optjent
dagpengeret. Dette kræver, at man har vist sig i stand til at opretholde en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet gennem en længere periode.
Borgere, som har arbejdsløshedsforsikret sig i en a-kasse, har ved ledighed alene pligt til at have
dialog med deres a-kasse. A-kassen varetager følgende:

ASE Rapport
Marts 2012
1. Udbetaling af dagpenge
2. Indsatser med henblik på at få ledige i job
B. Aktørernes / a-kassernes rammebetingelser
Beskæftigelsesindsatsen placeres i private foreninger, a-kasser, som fungerer på markedsvilkår.
Det skattefradrag, der i dag ligger på a-kassernes administrationsbidrag, fjernes.
1. Det skal være muligt for alle at oprette en ny a-kasse på almindelige foreningsvilkår under
skyldig hensyntagen til områdets særlige karakteristika. Herunder vil det være nødvendigt
at stille bestemte kapitalkrav mv. Den frie tilgang af nye aktører på markedet er med til at
sikre en lige og fair konkurrence, og branchen har ikke mulighed for at holde nye
organisationer ude af markedet. Forsikringsselskaber vil være oplagte mulige aktører.
2. Der stilles ingen myndighedskrav til a-kassernes rådighedskontrol og øvrige aktiviteter. Det
er alene op til a-kassen at stille krav til ledige medlemmer. I praksis vil det betyde et
individuelt rådighedsprincip, som tager udgangspunkt i situation og muligheder for hver
enkelt ledig. Givet a-kassernes økonomiske interesse i at få ledige i job overflødiggøres
myndighedskravet.
3. A-kassen kan fratage ledige dagpenge, som ikke lever op til forsikringsbetingelserne. Disse
defineres frit af a-kasserne, men givet den økonomiske byrde ved at have mange ledige
medlemmer er det oplagt, at en stor del af betingelserne vil hidrøre a-kassens krav om at
deltage i jobskabende aktiviteter. Forsikringsbetingelserne for hver enkelt a-kasse skal
være grundigt beskrevet og offentligt tilgængelige på a-kassens hjemmeside.
4. A-kassemarkedet er åbent: Det er ikke muligt at afvise et medlems ansøgning om
medlemskab.
5. For at opretholde et gennemsigtigt marked til fordel for borgerne stilles krav til a-kasserne
om fuld åbenhed omkring deres aktiviteter, jf. pkt. 3 vedr. forsikringsbetingelser.
6. A-kasserne kan agere på frie erhvervsvilkår forudsat, at de statsligt administrerede
udbetalinger ikke kompromitteres.
7. De overordnede principper for rådighedsvurdering for hver enkelt a-kasse skal være
offentligt tilgængelige.

ASE Rapport
Marts 2012
8. En af a-kasserne fællesfinansieret ankeinstans nedsættes til at afgøre medlemsklager over
a-kassernes afgørelser. Klagestatistikker skal være offentligt tilgængelige. En eksisterende
pendant findes i ankenævnet for forsikring.
Eksempler på a-kassernes økonomiske motivationer:
1. En del af dagpengene, anslået ca. 5-10 procent udbetales direkte fra a-kassens egen
kapitalbeholdning. Dermed vil der være stor motivation for at udvikle effektive værktøjer
til ledighedsbekæmpelse.
2. Medlemmer, der ikke er i job inden udløbet af deres dagpengeperiode, vil typisk forlade a-
kassen. Dermed udgør medlemmer, der ikke får fast beskæftigelse en økonomisk
belastning for a-kassen.
3. Ledige medlemmer er, i kraft af de resurser, der anvendes til ledighedsbekæmpelse, dyrere
end medlemmer i arbejde. Dermed motiveres a-kassen til at have så få ledige medlemmer
som muligt.
4. Markedsmæssigt vil de aktører, der servicerer medlemmerne bedst, få flest kunder. Der er
således en konkurrencemæssig fordel i at være god til ledighedsbekæmpelse.
C. Økonomi / finansiering
Der er grundlæggende tre elementer i beskæftigelsesindsatsens økonomi:
1. Administrationsbidrag. Indbetales til a-kasserne og udgør a-kassernes indtægtsgrundlag
2. Dagpengebidrag. Indbetales til a-kasserne og indgår delvist i statens økonomi og delvist i a-
kassens økonomi. Dagpengebidraget anvendes til finansiering af dagpengeudbetalinger
3. Dagpengeudbetalinger. Udbetales af a-kasserne med en væsentlig grad af statslig
subsidiering (90-95 procent).
Ad. 1: Administrationsbidrag
Administrationsbidraget fastsættes individuelt af de forskellige a-kasser og dækker alle udgifter til
drift af a-kassen. Herunder administration og aktiviteter til ledighedsbekæmpelse, bl.a. kurser,
uddannelse mv. Fastsættelsen af administrationsbidraget er dermed at sammenligne med
prisfastsættelse på varer og tjenesteydelser på et frit marked, hvor effektivitet i produktionen
giver mulighed for hhv. lave priser/investering i produktudvikling og gode ydelser giver flere
kunder i butikken.
Ad. 2: Dagpengebidrag
Dagpengene finansieres som i dag delvist via a-kassemedlemmernes dagpengebidrag / delvist via
skatten. En del af de penge, der udbetales til ledige a-kassemedlemmer er således opsparet af
foreningens medlemmer selv.

ASE Rapport
Marts 2012
En del af de dagpenge, der udbetales ved ledighed, går ud af a-kassernes egen økonomi. Dermed
vil der være tale om en de facto økonomisk sanktion af a-kasser, som ikke lever op til den politiske
intention om, at a-kasserne skal udvikle effektive metoder til ledighedsbekæmpelse.
Ad. 3: Dagpengeudbetalinger
Udbetalingen af dagpenge varetages, som i dag, af a-kasserne.
D. Degressiv dagpengeudbetaling
Dagpengesatsen gøres degressiv. Det vil sige, at den starter på et højt niveau i starten af
ledighedsperioden, men trappes ned måned for måned, indtil perioden udløber. Beløbets
aftrapning stopper, når det rammer kontanthjælpsloftet, hvorefter den ledige overgår til
kontanthjælpens vilkår for indtægt og formue.
Dette har flere fordele. Bl.a. kan fremhæves:
1. Med et højere startbeløb vil flere borgere (i alle lønklasser) vil finde det attraktivt at
arbejdsløshedsforsikre sig og dermed bidrage til finansieringen af ledigheden
2. Det faldende rådighedsbeløb vil øge motivationen til at søge job, jo længere, man går ledig
og have gavnlig effekt på langtidsledigheden
3. Et højere rådighedsbeløb i starten vil have en høj stabiliserende effekt på
samfundsøkonomien, som ikke i samme grad vil blive ramt negativt af korte
ledighedsperioder
E. Dagpenge- og optjeningsperiode
Optjeningsperioden og længden af dagpengeperioden er ikke en fast integreret del af modellen.
Almindeligvis er det noget, som fastsættes gennem politiske forhandlinger.

ASE Rapport
Marts 2012
Analytisk baggrund for ASE-modellen
En væsentlig del af argumentationen for den foreslåede model er, at der er behov for en større
folkelig forankring af beskæftigelsessystemet. Vi kan ikke være tjent med at have et
beskæftigelsessystem, der i så høj grad, som tilfældet er, lider under ringe folkelig opbakning. For
ASE er motivationen for modellen i høj grad, at vi mener, den vil styrke samfundsøkonomien og
beskæftigelsen, men det spiller en endnu større rolle, at vi konsekvent vender alle vore aktiviteter
ud mod medlemmet. De ting, a-kasserne foretager sig, bør være til gavn for medlemmerne.
De følgende grafer er genereret på baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelser
foretaget blandt forskellige befolkningssegmenter.
Analyse 1
Foretaget af Rambøll for ASE, februar 2012
1027 respondenter
Repræsentativ på køn, alder (18+) og geografi
Alle er i ordinær beskæftigelse
Figur 1
70,0%
Hvis du en dag bliver ledig, hvem foretrækker du da at få hjælp
til din jobsøgning af?
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
A-kassen Kommunen Begge Ved ikke

ASE Rapport
Marts 2012
Figur 2
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Hvis du en dag bliver ledig, hvem foretrækker du da at få
hjælp til din jobsøgning af?
A-kassen Kommunen Begge Ved ikke
Medlem af a-kasse
Ikke medlem af a-kasse
Figur 3
60,0%
Er det generelt din opfattelse, at beskæftigelsessystemet i
Danmark fungerer godt?
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Ja Nej Ved ikke / ikke relevant

ASE Rapport
Marts 2012
Analyse 2
645 medlemmer af ASE har besvaret spørgeskemaet
Efterfølgende er der stillet uddybende kvalitative spørgsmål til ca. 10 respondenter.
Spørgeskemaet var udsendt til 2189 personer hvilket giver en svarprocent på 29,5 %.
Respondenterne har alle været igennem et ledighedsforløb og er kommet tilbage i job.
Svarene er afgivet i perioden 8.11.2010 – 20.11.2010.
Figur 5
Ville du foretrække, at man samlede samtalerne i forbindelse
med ledighed hos én aktør - forstået således, at man som ledig
ikke skulle til samtale hos både a-kassen og Jobcentret/Anden
aktør?
Ja Nej Ved ikke
8%
6%
86%
Figur 6
Forestil dig, at man fremover ønsker at samle samtalerne med
a-kassen og Jobcentret/Anden aktør ét sted. Hvem ville du så
foretrække at komme til samtale hos?
Kommunens jobcenter/Anden aktør A-kassen Har ingen betydning Andet/Ved ikke
22%
6%
18%
54%

ASE Rapport
Marts 2012
Analyse 3
Foretaget blandt medlemmer, som har deltaget i et nyt projekt i ASE-regi, hvor ledige får tilbudt
ekstra aktiviteter ud over de obligatoriske. De adspurgte har alle været gennem ledighedsforløb og
er kommet tilbage i varig beskæftigelse.
Datamængden er begrænset (60 respondenter), hvilket betyder, at repræsentativitet mv. i
undersøgelsen ikke er tilstrækkelig til at kunne generalisere. Tallene er medtaget, fordi de giver en
indikation af, at a-kassens aktiviteter kan spille en afgørende forskel for lediges mulighed for at
komme tilbage i job.
Figur 7
I hvor høj grad har din kontakt med ASEs konsulenter hjulpet
dig tilbage i job?
3; 6% 2; 4%
10; 19%
16; 30%
22; 41%
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke