FORHAVEN

3. Forhavens betydning for byen
I dette kapitel beskrives, hvordan forhaverne er med
til at skabe gode og mindre gode vej- og gademiljøer.
Kapitlet tager udgangspunkt i, at en fælles holdning
til udformning af forhaven har stor betydning for oplevelsen
af byen.
Har man ikke dette fælles udgangspunkt, eller kan
man ikke blive enige med naboer, boligselskab eller
myndigheder om en helhedsløsning for forhavernes
udformning, taber man let nogle byarkitektoniske
værdier på gulvet.
I mange tilfælde forsvinder forhaverne, hvilket kan
have historiske årsager eller være en konsekvens af
offentlige eller private beslutninger som f.eks. øgede
parkeringsbehov og vejudvidelser.
I andre tilfælde er forhaverne aldrig blevet anlagt,
selv om de er en del af arkitektens prospekter.
Det er imidlertid aldrig for sent. Byernes gader kan
blive langt grønnere end det er tilfældet i dag, hvis
disse arealer omlægges til grønne forhaver.
Ofte spiller dygtige kommunale forvaltninger en stor
rolle for vejarkitekturen i form af gadetræer, gode
belægninger mv., og det kan ske i et smukt samspil
med forhaver og huse.
Den enkelte haveejer kan imidlertid også påvirke
byens og gadens arkitektur ved at ændre forhavens
brug eller udseende, f.eks. med anlæggelse af
parkering og brug af afvigende materialer o. lign.
tiltag, som det især er tilfældet på mange villaveje og
gader i småbyer og forstæder.
Forhavens betydning for byens sociale liv er en anden
faktor, der kan påvirke bykvarterer positivt. Vores
forestillinger om det gode boligliv - og det gode naboskab
- bygger i høj grad på den rolle, som forhaven
spiller for den formelle og uformelle kontakt mellem
beboerne.
Bebyggelsen i Dalum i Odense defi neres først og fremmest af
de skulpturelt formede træer, der sammen med en klippet
bøgehæk indrammer og samler huse og forhaver og skaber
et enestående bymiljø.
22