FORHAVEN

Recommendations

Info

6 Forhaver til ejendomme på Amagerbro (Kongedybet).
Forord Forhaven udgør en væsentlig del af det danske byog boligmiljø og rækker langt tilbage i tiden med rødder i både den engelske haveby og den danske havetradition. En række af de byggerier, vi i dag betragter som noget nær det ideelle boligmiljø, er opført for omkring 100 år siden, hvor forhaverne tog form. Byggeforeningshuse, brokvarterer, villakvarterer og rækkehuse ville ikke være det samme uden disse grønne forhaver. De afspejler ofte livet i danske byer, som vi gerne ser det: Dansk afslappethed, fællesskab, virkelyst og mangfoldighed, som holdes sammen af få, men enkle, fælles træk. De fl este har en forestilling om, hvordan forhaven ser ud: Grøn, frodig, velpasset og i harmoni med hus og omgivelser. Sådan har det også været, men forhaven gennemgår i disse år store forandringer. Ændrede parkeringsbehov, manglende tid til at passe en have, ændret havestil og andre faktorer udfordrer denne del af vores urbane kulturarv og bymiljø. Ministeriet har derfor valgt at udgive denne publikation, der beskriver forhavens historie, udformning, betydning som byelement og kulturarv, og samtidig giver nogle fremtidsperspektiver for forhaverne. Målet er at få både kommuner, konsulenter, grundejerforeninger, boligselskaber og andre, der er involveret i byudvikling og byfornyelse, til at arbejde for at bevare og udvikle forhaven i de mange forskellige byområder. Ministeriet håber dermed, at mange vil få glæde af at læse publikationen, samt at den skaber en udbredt forståelse for, hvor vigtigt det er at bevare og udvikle forhaver og fællesskaber som en del af det danske byog boligmiljø. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2014 7
Page 1 and 2: FORHAVEN - et byrum under forandrin
Page 3 and 4: FORHAVEN - et byrum under forandrin
Page 5: Eksempel 1.1: Den Sønderjyske By -
Page 9 and 10: Forhaven fi ndes i mange udgaver. E
Page 11 and 12: Rapportens opbygning Rapporten er o
Page 13 and 14: Grøndalsvænge fra 1911 på Freder
Page 15 and 16: 1950 Efterkrigstiden byder på nyer
Page 17 and 18: Havebyerne (1898-1930) En af de ref
Page 19 and 20: Tæt-lav-byggerier (1950-1990) Tæt
Page 21 and 22: Det moderne rækkehus (2005-2014) T
Page 23 and 24: Forhaven som kulturarv Kulturarv er
Page 25 and 26: Forhaven og vejudvidelse Mange forh
Page 27 and 28: Forhaver ved etageejendomme Byens g
Page 29 and 30: Villaveje og forhaver Enfamiliehuse
Page 31 and 32: Forhavens sociale betydning Forhave
Page 33 and 34: Forhaven som parkeringsplads I mang
Page 35 and 36: En original og simpel indkørsel ve
Page 37 and 38: De store grønne arealer indbød og
Page 39 and 40: Man kan se en ny tendens i forhaver
Page 41 and 42: Forhavens belægning Belægningen e
Page 43 and 44: Her skal nøje overvejes, hvor mege
Page 45 and 46: Carporte og garager kan have forske
Page 47 and 48: Der er stor forskel på, hvor meget
Page 49 and 50: Regnvandshåndtering i forhaven Lok
Page 51 and 52: Forhaven som en del af byens natur
Page 53 and 54: Gruppe 3: Byfornyelse og områdefor
Page 55 and 56: eglerne kan være i boligforeningen
Page 57 and 58:
Den enestående arkitektur i Lyset
Page 59 and 60:
Det er således bestyrelsen, der p
Page 61 and 62:
Lykkebovej Vigerslev- Kirke Kærski
Page 63 and 64:
Dette bælte skal holdes åbent ude
Page 65 and 66:
Bearbejdning af forhaver og haver e
Page 67 and 68:
forskellige typer af beplantning og
Page 69 and 70:
i kvarteret. Mange beboere har fåe
Page 71 and 72:
Hertil er der udarbejdet et forslag
Page 73 and 74:
73
Page 75 and 76:
Gruppe 3.4: Områdefornyelse i Skt.
Page 77 and 78:
Vedtægter er en god måde at bevar
Page 79:
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDI
show all

FORHAVEN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?