40-5124-24C IFU, ProPort.indd - Smiths Medical

ProPort
Venous Access Systems
Instructions for Use
[en] English 3 Implantable Venous Access Systems
Figures 77 Instructions for Use
[fr] Français 9 Systèmes implantables d’accès vasculaire ProPort
Figures 77 Mode d’emploi
[de] Deutsch 15 ProPort implantierbares venöses Zugangssystem
Abbildungen 77 Gebrauchsanweisung
[nl] Nederlands 22 ProPort Implanteerbare systemen voor veneuze toegang
Figuren 77 Aanwijzingen voor gebruik
[sv] Svenska 28 ProPort Implanterbara venåtkomstsystem
Figurer 77 Bruksanvisning
[da] Dansk 34 ProPort Venøse adgangssystemer til implantation
Figurer 77 Brugsanvisning
[no] Norsk 40 ProPort Systemer for venøs tilgang
Figurer 77 Bruksanvisning
[fi] Suomi 46 ProPort suonen sisäänmenojärjestelmä
Kuvat 77 Käyttöohjeet
[es] Español 52 ProPort Sistemas implantables de acceso venoso
Figuras 77 Instrucciones de uso
[pt] Português 58 ProPort Sistemas de Acesso Venoso
Figuras 77 Instruções de Utilização
[it] Italiano 64 Sistemi di accesso venoso impiantabili ProPort
Figure 77 Istruzioni per l’uso
[el] Ελληνικά 70 Συστήματα αγγειακής πρόσβασης ProPort
Σχημάτα 77 Οδηγίες χρήσης

[en] Symbols [fr] Symboles [de] Symbole [nl] Symbolen [sv] Symboler [da] Symbol
[no] Symboler [fi] Symbolien [es] Símbolos [pt] Símbolos [it] Simboli [el] Σύμβολα:
[en] Attention, See instructions for use [fr] Attention : Voir de
Mode d’emploi [de] Achtung, bitte Gebrauchsanleitung beachten
[nl] Opgelet: Zie Gebruiksaanwijzing [sv] OBS! se bruksanvisning
[da] OBS! Se brugsanvisning [no] OBS, se bruksanvisning [fi] Huomio,
tutustu käyttöohjeislin [es] Atención, ver instrucciones de uso
[pt] Atenção, ver as instruções de utilização [it] Attenzione, vedere
le istruzioni per l’uso [el] Προσοχή, δείτε τις οδηγίες χρήσης
[en] Do Not Reuse [fr] Ne pas réutiliser [de] Nicht zur Wiederverwendung
[nl] Niet opnieuw gebruiken [sv] Får inte återanvändas [da] Må
ikke genanvendes [no] Til engangsbruk [fi] Ei saa käyttää uudelleen
[es] No reutilizar [pt] Não reutilizar [it] Non riutilizzare [el] Μην
επαναχρησιμοποιείτε
[en] Batch Code [fr] Numéro de lot [de] Chargenbezeichnung
[nl] Batchcode [sv] Batchkod [da] Batchkode [no] Kode for parti [fi] Eräkoodi
[es] Codigo de lote [pt] Código de série [it] Codice del lotto [el] Κωδικός
παρτίδς
[en] Sterilized using ethylene oxide [fr] Stérilisé a l'oxyde d’éthylène
[de] Sterilisation mit Ethylenoxid [nl] Gesteriliseerd met
ethyleenoxide [sv] Steriliserad med etylenoxid [da] Steriliseret med
etylenoxid [no] Sterilisert med etylenoksid [fi] Steriloitu etyleenioksidilla
[es] Método de esterilización utilizando óxido de etileno
[pt] Esterilizado utilizando óxido de etileno [it] Metodo di sterilizzazione
con ossido di etilene [el] Αποστειρώθηκε με χρήση οξειδη
οξειδίου αιθυλείου
[en] Use by [fr] Utiliser avant le [de] Verwendbar bis [nl] Te gebruiken
voor [sv] Använd före [da] Anvendes inden [no] Brukes innen [fi] Käytettävä
ennen [es] Fecha de caducidad [pt] Utilizar até [it] Utilizzare
entro [el] Ημερομηνία λήξης
2
[en] Catalog Number [fr] Numéro de catalogue [de] Bestellnummer
[nl] Catalogusnummer [sv] Katalognummer [da] Katalognummer
[no] Katalognummer [fi] Luettelonumero [es] Número de catálogo
[pt] Número de catálogo [it] Numero di catalogo [el] Αριθηός
καταλόγου
[en] CAUTION: Federal (U.S.A.) law restricts this device to sale
by or on the order of a physician. [fr] ATTENTION : Conformént
à la loi fédérale américaine, ce matériel ne poura être vendu ou
prescrit que par un médecin. [de] ACHTUNG: Laut amerikanischem
Gesetz darf dieses Produkt in den U.S.A. nur durch einen Arzt
oder aufgrund einer ärztlichen Verordnung verkauft werden.
[nl] LET OP: Op grond van de federale (USA) wetgeving mag dit
medisch hulpmiddel slechts op voorschrift van een arts worden
verkocht of geleverd. [sv] VARNING! I USA får produkten endast
förskrivas av läkare. [da] ADVARSEL: I USA må produktet kun anvendes
efter aftale med en læge. [no] Pass på: Føderale lover (USA)
begrenser salg av dette utstyret til, eller på ordre fra, leger.
[fi] Huomautus: Yhdysvaltain laki rajoittaa tämän tuotteen
myynnin vain lääkärin toimesta tai määräyksestä. [es] PRECAUCION:
Este dispositivo deberá dispensarse con receta médica de acuerdo
con la Ley Federal (U.S.A.). [pt] Precaução: A lei federal dos E.U.A.
restringe a venda deste dispositivo a médicos ou mediante
receita médica. [it] ATENÇÃO: A lei Federal (E.U.A.) limita a venda
deste dispositivo a médicos ou por receita médica. [el] Προσοχή:
Το Ομοσπονδιακό Δικαιο (ΗΠΑ) επιτρέπει την πώληση της
συσκευής αυτής μόνον από ιατρό ή κατόπιν εντολής ιατρού.
[en] Authorized Representative in the European Community
[fr] Mandataire dans la Communauté [de] Bevollmächtigter in der
Europäischen Gemeinschaft [nl] Gemachtigde in de Europese
Gemeenschap [sv] Auktoriserad representant i Europeiska gemanskapen
[da] Repræsentant i det Europæiske Fællesskab [no] Representant
i Europa [fi] Valtuutettu edustaja Euroopan yhteisössä
[es] Representante autorizado en la Comunidad Europea[pt] Mandatário
na Comunidade Europeia [it] Mandatario per la Comunità
Europea [el] Εξουσιοδοτημένος αντιπρόσωπος στην Ευρωπαίκή
Κοινότητα

[en]
TABLE OF CONTENTS PAGE
I. INTRODUCTION ........................................................................................ 3
A. Product Description ................................................................................................... 3
B. Indications for Use ..................................................................................................... 3
C. Contraindications ....................................................................................................... 3
D. Potential Complications ............................................................................................ 3
II. WARNINGS ................................................................................................ 4
III. PRE-IMPLANTATION CONSIDERATIONS ................................................. 4
A. Preparation of the System ......................................................................................... 4
A.1 Unassembled Systems ....................................................................................... 4
A.2 Pre-assembled or Preconnected Systems ...................................................... 4
IV. CATHETER PLACEMENT TECHNIQUES ..................................................... 4
A. Percutaneous Puncture – Method A (Interventional Radiologists) ................. 5
B. Percutaneous Puncture – Method B (Surgeons) .................................................. 5
C. Surgical Cutdown ....................................................................................................... 6
V. PORTAL AND SITE PREPARATION ............................................................. 6
A. Prepare Subcutaneous Pocket .................................................................................. 6
B. Catheter-Portal Assembly ......................................................................................... 6
B.1 SlideLock Connector ...................................................................................... 6
B.2 CATH-SHIELD® Connector ............................................................................ 6
C. Flow Check ................................................................................................................... 6
D. Site Closure .................................................................................................................. 7
E. Postoperative Care ...................................................................................................... 7
VI. INSTRUCTIONS FOR SYSTEM ACCESS ...................................................... 7
A. Determining System Integrity ................................................................................. 7
A.1 System Integrity is Verified – Portal Will Not Be Used Immediately ..... 7
A.2 System Integrity Is Verified – Injection Or Infusion Will Be Initiated
Immediately ........................................................................................................ 7
B. Flushing Schedule ....................................................................................................... 8
C. Blood Sampling Procedure (Venous Systems Only) ............................................ 8
D. Discontinuing System Use ........................................................................................ 8
E. References ..................................................................................................................... 8
FIGURES .......................................................................................................... 77
I. INTRODUCTION
ProPort implantable venous access systems can be placed in the chest and
are designed to permit repeated access to the venous system for the parenteral
delivery of medications, fluids, and nutritional solutions and for the sampling of
venous blood. These devices should be implanted only by clinicians experienced
or trained in the implantation and maintenance of venous access devices and
knowledgeable of the risks.
PRECAUTION: Patients who engage in occupations, or in physical activities,
such as golfing, swimming, or weight lifting, which involve excessive and /or
repetitive upper extremity and/or shoulder or pectoral girdle motion, should
be informed that such activity may increase the possibility of catheter fragmentation
due to compression of the catheter between the clavicle and first rib
(catheter pinch-off syndrome).
The figures referred to in this manual are found on a fold-out page inside the back
cover. Specifications for the portal and catheter are listed in the Product Specifications
booklet packaged with the product.
Patient Information and Clinician Information booklets can be obtained by contacting
Smiths Medical MD, Inc. in the U.S. at 1 800.426.2448 or Smiths Medical International
Ltd. the EU Authorized Representative at Tel +44 (0)1923 246434.
A. Product Description
ProPort systems are supplied sterile (EtO sterilized) and non-pyrogenic. All
ProPort products are designed and intended for single-patient use only. A
ProPort system consists of a portal with a self-sealing septum and a single-lumen
catheter and is accessible by percutaneous puncture with a non-coring needle.
Systems are also available with introducer sets.
B. Indications for Use
ProPort systems are indicated when patient therapy requires repeated venous
access for injection or infusion therapy and/or venous blood sampling.
C. Contraindications
ProPort systems are contraindicated for patient therapy whenever:
The presence of infection, bacteremia, or septicemia is known or suspected.
The patient’s anatomy will not permit introduction of the catheter into a
vessel.
The patient has severe chronic obstructive pulmonary disease (COPD) (chest
placement only).
The patient has undergone past irradiation of the upper chest area (chest
placement only).
The patient is known to have, or is suspected to have, an allergic reaction
to materials contained in the system or has exhibited a prior intolerance to
implanted devices. (System materials are listed in the Product Specifications
booklet and on the package label.)
Substances are used for patient therapy that are incompatible with any of the
system’s components. (System materials are listed in the Product Specifications
booklet and on the package label.)
Do not use this product if the package has been previously opened or damaged.
D. Potential Complications
Use of the system involves potential risks normally associated with the insertion
or use of any implanted device or indwelling catheter, including but not limited
to those listed below:
Air embolism
Arteriovenous fistula
Artery or vein damage/injury
Brachial plexus injury
Cardiac arrhythmia
Cardiac puncture
Cardiac tamponade
Catheter disconnection, fragmentation, fracture, or shearing with possible
embolization of the catheter 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Catheter occlusion
• Catheter rupture
• Drug extravasation
• Erosion of portal/catheter through skin and/or blood vessel
• Fibrin sheath formation around catheter tip
• Hematoma
• Hemothorax
• Implant rejection
• Infection/bacteremia/sepsis
• Migration of portal/catheter
• Nerve damage
3

[en] (continued)
II. WARNINGS
4
• Pneumothorax
• Thoracic duct injury
• Thromboembolism
• Thrombophlebitis
• Thrombosis
It is important that this Instructions for Use manual and Product Specifications
booklet be brought to the attention of all healthcare personnel involved in the
care and management of the patient.
Please note that the following warnings contain information important to the
safety of the patient. Failure to properly follow warnings and instructions could
result in death or serious injury to the patient.
Failure to suture the portal in place or tunnel the catheter to the portal may
cause catheter flexing which could result in catheter occlusion or catheter
fragmentation, fracture, or shearing.
Avoid medial catheter placement into the subclavian vein through percutaneous
technique. This placement could lead to catheter occlusion, damage, rupture,
shearing, or fragmentation due to compression of the catheter between the
first rib and clavicle (catheter pinch-off syndrome). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Do not use any instruments during system assembly as this may cause damage
to the system.
• Do not manipulate the catheter/portal connection of pre-assembled or
preconnected systems as system damage or disconnection of the catheter from
the portal could occur.
• Do not force insertion of the introducer, dilator, or guidewire as this may
result in vessel irritation, trauma, or puncture.
• When using a peel-away introducer sheath, do not begin peeling the sheath
prior to withdrawing it as this may result in tearing of the vein.
• Avoid air embolism by properly positioning the patient and by applying finger
pressure over the introducer sheath inlet until the catheter is inserted. Failure
to do so could result in an air embolism.
• Avoid cutting the vein and/or cutting or occluding the catheter when placing
the ligature.
• Do not place the portal in a manner that causes a loop in the catheter as this
may cause catheter damage or occlusion.
• DO NOT USE FORCEPS OR INSTRUMENTS WITH TEETH OR SHARP
EDGES to attach the catheter to the portal, as this may damage the catheter
and could result in embolization of all or part of the catheter or in system
leakage.
• If for any reason you disconnect the catheter from the portal during the
implantation procedure, you must trim off approximately 6 mm of the
catheter before reattaching it to the portal. Improper reconnection of the
catheter to the portal can damage the catheter and result in system leakage.
• Do not twist or stretch the catheter while sliding it onto the outlet tube, as this
may damage the catheter.
• Do not exceed a pressure of 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] when flushing fluid
through the system. Excessive pressure may damage the system and can
easily be generated with power injectors or with all syringes. The smaller the
syringe, the higher the pressure that can be generated with the same applied
force. Do not continue attempts to flush the system if extreme resistance is
encountered. Damage due to excessive pressure may include but is not limited
to, catheter rupture or fragmentation with possible embolization, or drug
extravasation.
• Do not initiate injection or infusion therapy until portal and/or catheter
integrity are confirmed. If portal and catheter integrity are not confirmed,
•
•
•
damage to the system may exist, which may include but is not limited to,
catheter rupture or fragmentation with possible embolization, or drug
extravasation.
Do not use standard hypodermic needles to penetrate the septum, as these
will damage the septum and may cause leakage. Use only non-coring PORT-
A-CATH® access needles when accessing the portal.
Do not tilt or rock the needle once the septum is punctured as this may cause
fluid leakage or damage to the septum.
To avoid a possible drug precipitation and resulting catheter occlusion,
thoroughly flush the system with an appropriate solution before and after each
injection or infusion when administering medications that may be incompatible
with one another. Refer to the manufacturer’s specific instructions and labeling
for each medication before administration.
III. PRE-IMPLANTATION
CONSIDERATIONS
Selection of an appropriate vein for placement and verification of venous patency
can be done using venography. Once the vein is selected, estimate the catheter
length required to place the distal tip at the desired location. The catheter is then
placed using percutaneous puncture or surgical cutdown. Ultrasound guidance
may be used to assist in accessing the vein and placing the catheter.
After the portal and catheter are placed, catheter tip location should be verified
using fluoroscopy or x-ray. To assure stability of the system, the catheter should
be tunneled to the port and the portal should be sutured in place using all available
suture holes.
WARNING: Failure to suture the portal in place or tunnel the catheter to the portal
may cause catheter flexing which could result in catheter occlusion or catheter
fragmentation, fracture, or shearing.
WARNING: Avoid medial catheter placement into the subclavian vein through
percutaneous technique. This placement could lead to catheter occlusion, damage,
rupture, shearing, or fragmentation due to compression of the catheter between
the first rib and clavicle (catheter pinch-off syndrome).
A. Preparation of the System
Before handling the system, ensure that surgical gloves are free of talc.
The procedures in A.1 and A.2 below are intended to purge the catheter of air and
confirm flow.
A.1 Unassembled Systems
Using the blunt needle, flush the catheter using a 10 ml or larger syringe filled
with heparin solution (10 to 100 IU/ml) and clamp it closed at the square-cut end
to be connected to the portal.
NOTE: For unassembled systems, the clamped end of the catheter must be cut
off prior to connecting it to the portal.
A.2 Pre-assembled or Preconnected Systems
Penetrate the septum with a non-coring PORT-A-CATH® access needle and flush
the system using a 10 ml or larger syringe filled with 10 ml of heparin solution
(10 to 100 IU/ml). Take care not to manipulate the catheter/portal connection as
system damage or disconnection of the catheter from the portal could occur.
IV. CATHETER PLACEMENT
TECHNIQUES
This section describes three placement techniques:

A. Percutaneous Puncture – Method A (Interventional Radiologists), a
technique commonly used by interventional radiologists for inserting the
catheter over a guidewire.
B. Percutaneous Puncture – Method B (Surgeons), a technique commonly
used by surgeons for inserting the catheter through the introducer sheath
after removing the guidewire.
C. Surgical Cutdown, a technique utilizing direct exposure of the vein to aid
in catheter insertion.
A. Percutaneous Puncture – Method A
(Interventional Radiologists)
This technique describes the use of a 21 gauge (0.81 mm) introducer needle, 0.018
in. (0.46 mm) guidewire, 4 Fr (1.35 mm) transitional dilating system (coaxial
catheter), and a 0.035 in. (0.89 mm) hydrophilic guidewire which are not supplied
with PORT-A-CATH® and PORT-A-CATH® II systems.
1. Place the patient in a supine position. Select the appropriate site for placement
of the catheter and portal. Verify the vein pathway using fluoroscopy or
ultrasound.
2. Prepare the puncture site by using standard aseptic technique and anesthetize
the vein insertion site.
3. For chest placement, puncture the skin with a 21 gauge (0.81 mm) introducer
needle (not supplied) below the clavicle at the lateral aspect of the junction of
its medial and middle third. To confirm that the needle is in the subclavian
vein, attach a syringe and aspirate gently as the needle is directed toward a
point slightly above and behind the suprasternal notch.
4. Remove the syringe if necessary, leaving the needle in place.
5. Insert a 0.018 in. (0.46 mm) guidewire through the needle.
6. Under fluoroscopic guidance, advance the guidewire tip to the desired location.
7. Remove the needle and discard it, leaving the guidewire in place.
8. Advance a 4 Fr (1.35 mm) transitional dilating system (coaxial catheter) over
the 0.018 in. (0.46 mm) guidewire. Remove the inner section of the transitional
dilating system.
9. Exchange the 0.018 in. (0.46 mm) guidewire with a 0.035 in. (0.89 mm) hydrophilic
guidewire. To reduce the opportunity for air embolism, place a finger over the
opened sheath until the catheter is inserted.
10. Replace the remaining section of the transitional dilating system with the
6 Fr (2.0 mm) dilator/sheath assembly using a twisting motion to advance the
assembly into the vein.
11. Remove the dilator from the introducer sheath, leaving the sheath in place
(Figure 1: A–Squeeze, B–Pull Back, C–Sheath, D–Dilator).
12. Place the end of the catheter (tipped end of polyurethane catheters) over the
hydrophilic guidewire and through the sheath and advance the catheter along
the hydrophilic guidewire to the desired location.
13. Withdraw the hydrophilic guidewire after the catheter tip is positioned.
14. Withdraw the sheath from the vessel gradually and, if using a peel away
sheath, at the same time pull outwards on the two tabs of the sheath peeling it
away from the catheter.
15.
16.
17.
WARNING: Failure to withdraw the sheath prior to peeling it may result in
tearing of the vein.
Using the blunt needle and a 10-ml or larger syringe, flush the catheter with
5 ml of heparin solution (10 to 100 IU/ml) and clamp it closed at the end to be
connected to the portal.
Confirm by fluoroscopy or x-ray that the distal tip of the catheter is positioned
at the desired location.
If appropriate, tunnel the catheter from the insertion site to the location for
the portal pocket.
Proceed to Portal Site Preparation.
B. Percutaneous Puncture – Method B
(Surgeons)
NOTE: When using pre-assembled or preconnected systems, first prepare the
portal pocket and then tunnel the catheter from the portal pocket to the vein
entry site. (See Portal and Site Preparation.) Before inserting the catheter in
the vein, determine the length needed and trim the distal end of the catheter
at a right angle.
This technique describes the use of an 18 gauge (1.3 mm) introducer needle, a
0.035 in. (0.89 mm) J-guidewire, and a 6 Fr (2.0 mm) introducer/sheath assembly
which are supplied with certain ProPort systems.
1. Place the patient in a supine position and select the appropriate vein for
placement of the portal and catheter. Mark the site for venipuncture.
2. Prepare the puncture site by using standard aseptic technique and anesthetize
the vein insertion site.
3. Puncture the skin with an 18 gauge (1.3 mm) introducer needle below the
clavicle at the lateral aspect of the junction of its medial and middle third. To
confirm that the needle is in the subclavian vein, attach a syringe and aspirate
gently as the needle is directed toward a point slightly above and behind the
suprasternal notch.
4. Remove the syringe if necessary, leaving the needle in place.
5. Slide the guidewire straightener over the 0.035 in. (0.89 mm) guidewire. Insert
the guidewire through the needle, far enough into the vein to determine that
the venous pathway is open.
6. Withdraw and discard the needle and guidewire straightener, leaving the
guidewire in place.
7. Make a small incision in the skin at the vein entry site to insert the dilator and
sheath assembly into the vein.
8. Introduce the dilator and sheath assembly over the guidewire with a twisting
motion and advance the assembly just past the soft tissue into the vein.
9. Remove the dilator and guidewire, leaving the sheath in place. (Figure 1:
A–Squeeze, B–Pull Back, C–Sheath, D–Dilator). To reduce the opportunity
for air embolism, place a finger over the opened sheath until the catheter is
inserted.
10. Advance the catheter (tipped end of polyurethane catheters) slowly and in
short increments through the sheath to the desired location.
11. Withdraw the introducer sheath from the vessel gradually and, if using a peel
away sheath, at the same time pull outwards on the two tabs of the sheath
peeling it away from the catheter.
12.
WARNING: Failure to withdraw the sheath prior to peeling it may result in
tearing of the vein.
For unassembled systems, using the blunt needle and a 10-ml or larger
syringe, flush the catheter with 5 ml heparin solution (10 to 100 IU/ml) and
clamp it closed.
For pre-assembled or preconnected systems, penetrate the septum with a
non-coring PORT-A-CATH® access needle and flush the system using a 10 ml
or larger syringe filled with 5 ml of heparin solution (10 to 100 IU/ml). Take
care not to manipulate the catheter/portal connection as system damage or
disconnection of the catheter from the portal could occur.
13. Confirm by fluoroscopy or x-ray that the distal tip of the catheter is positioned
at the desired location.
14.
For unassembled systems, tunnel the catheter from the insertion site to the
location for the portal pocket.
Proceed to Portal and Site Preparation.
5

[en] (continued)
6
C. Surgical Cutdown
This technique describes surgical cutdown and the use of a vein pick which is
supplied with some ProPort systems.
1. Perform the cutdown procedure and access the vein according to established
protocol.
2. Insert the tapered end of the vein pick through the incision and advance it
into the vein.
3. Stabilize the vein pick. Thread the catheter underneath the vein pick and into
the vein (Figure 2: A–Vein Pick, B–Catheter, C–Vein).
4. Remove the vein pick.
5. Advance the catheter (staggered end of dual-lumen systems; tipped end of
polyurethane catheters) slowly and in short increments to the desired location.
6. In accordance with standard surgical procedures and at the discretion of the
clinician, a venous catheter may be sutured in place at the venotomy. Avoid
cutting and/or occluding the vein or catheter when placing the ligature.
7. Confirm by fluoroscopy or x-ray that the distal tip of the catheter is positioned
at the desired location.
8. For unassembled systems, tunnel the catheter from the venotomy site to the
location for the portal pocket.
Proceed to Portal and Site Preparation.
V. PORTAL AND SITE
PREPARATION
A. Prepare Subcutaneous Pocket
1.
Determine a place for the portal over a bony prominence and make a subcutaneous
pocket for the portal.
NOTE: Prepare the pocket so the port does not sit directly under the incision.
Position the port so the outlet tube aligns with the vein entry site and does
not create a loop in the catheter (Figure 3).
2. Place the portal approximately 0.5 to 1.0 cm below the skin surface depending
upon the patient’s anatomy and location of the port. A portal placed too
deeply may be difficult to palpate and access. The portal must be stable over
muscle to ensure that it does not change position after placement.
3. Position the portal in the subcutaneous pocket to determine if the size of the
pocket is adequate.
B. Catheter-Portal Assembly
NOTE: If the catheter of a pre-assembled or preconnected system is disconnected,
the system must not be used.
WARNING: DO NOT USE ANY INSTRUMENTS TO ASSIST IN SEATING THE CONNECTOR.
DO NOT USE FORCEPS OR INSTRUMENTS WITH TEETH OR SHARP EDGES to attach
the catheter to the portal, as this may damage the catheter.
NOTE: Prior practice in attaching the catheter to the portal is recommended.
B.1 SlideLock Connector
If you disconnect the catheter from the portal of an unassembled system, you
must trim off approximately 6 mm of the catheter before re-attaching it to the
portal.
1. For unassembled systems, penetrate the septum with a non-coring PORT-
A-CATH® access needle and flush the portal chamber using a 10-ml or larger
syringe filled with heparin solution (10 to 100 IU/ml). Keep the outlet tube in
an upright position to free the chamber of all air.
2. Cut the catheter to the required length, removing the clamped section. Allow
for sufficient slack in the catheter to enable body movement and correct placement
of the portal.
3. Slide the catheter onto the portal outlet tube while holding the portal upright
to keep it full of heparin solution (Figure 4). Avoid twisting or stretching the
catheter while connecting it to the port.
4. Bring the catheter and the portal to a horizontal position. Secure the catheter
in place by sliding it completely onto the portal outlet tube until it contacts the
outlet tube collar (Figure 5).
5. Secure the SlideLock connector in position by advancing it toward the portal
housing until it passes over the flared edge on the outlet tube collar and contacts
the portal housing (Figure 6).
Verify that the SlideLock connector is secured in position by pulling it gently
away from the portal.
6. Position the assembled portal in the prepared subcutaneous pocket.
7. Ensure that the catheter extends smoothly from the outlet tube with sufficient
slack to eliminate tension. Excessive slack may increase the possibility of
kinking and catheter flexing which may cause catheter occlusion and/or
fracture.
Proceed to Flow Check.
B.2 CATH-SHIELD® Connector
If you disconnect the catheter from the portal of an unassembled system, you
must trim off approximately 6 mm of the catheter before re-attaching it to the
portal.
1. For unassembled systems, penetrate the septum with a non-coring PORT-
A-CATH® access needle, and flush the portal chamber using a 10-ml syringe
filled with heparin solution (10 to 100 IU/ml). Keep the outlet tube in an
upright position to free the chamber of all air.
2. Cut the catheter to the required length, removing the clamped section. Allow
for sufficient slack in the catheter to enable body movement and correct placement
of the portal.
3. Slide the catheter onto the portal outlet tube while holding the portal upright
to permit it to remain full of heparin solution (Figure 4). Avoid twisting or
stretching the catheter while connecting it to the port.
4. Bring the catheter and the portal to a horizontal position. Slide the catheter
onto the outlet tube to within 1 mm of the portal housing (Figure 8).
5. Slide the CATH-SHIELD® connector onto the outlet tube until the indentation
is opposite the bulb (the widest part) on the tube. The CATH-SHIELD® connector
flap must be open during this procedure (Figure 9. A–Indentation).
6. Close the CATH-SHIELD® connector flap and move the ring toward the portal
against the stops on the CATH-SHIELD® connector (Figure 10), thereby
anchoring it in place (Figure 11).
7. Position the assembled portal in the prepared subcutaneous pocket.
8. Ensure that the catheter extends smoothly from the outlet tube with sufficient
slack to eliminate tension. Excessive slack may increase the possibility of
kinking and catheter flexing which may cause catheter occlusion and/or
fracture.
Proceed to Flow Check.
C. Flow Check
WARNING: Do not exceed a pressure of 40 psi [2.76 bar; 275 kPa ] when flushing
fluid through the system. Excessive pressure may damage the system and can easily
be generated with power injectors or with all syringes. The smaller the syringe,
the higher the pressure that can be generated with the same applied force. Do not
continue attempts to flush the system if extreme resistance is encountered. Damage
due to excessive pressure may include but is not limited to, catheter rupture or
fragmentation with possible embolization, or drug extravasation.

1.
2.
Stabilize the portal using the thumb and finger. Confirm that the flow is not
obstructed and that no leaks exist by flushing the system, using a non-coring
PORT-A-CATH® access needle and a 10-ml or larger syringe filled with
heparin solution (10 to 100 IU/ml).
Establish a heparin lock by continuing to inject heparin solution while withdrawing
the needle.
NOTE: The above step must be done to minimize reflux of blood into the
catheter.
D. Site Closure
1.
2.
Suture the portal to the underlying muscle fascia when possible or to subcutaneous
tissue using permanent sutures in all available suture holes to prevent
the portal from changing position after placement.
NOTE: The ProPort has two open suture holes near the outlet tube and
two pierceable suture holes in back which can be pierced with a standard
suture needle.
Close the portal pocket, ensuring that the portal does not lie directly under
the incision.
E. Postoperative Care
Observe the patient for any potential complications immediately following
system implantation.
VI. INSTRUCTIONS FOR SYSTEM
ACCESS
A. Determining System Integrity
WARNING: Do not initiate injection or infusion therapy until system integrity is
confirmed. If integrity is not confirmed, damage to the system may exist, which
may include but is not limited to, catheter rupture or fragmentation with possible
embolization, or drug extravasation.
NOTE: This procedure requires aseptic technique and sterile equipment.
Before starting an injection or infusion therapy it is essential to confirm system
integrity and assure that no system damage exists by completing steps 1 through
10 below.
If system integrity is in doubt as a result of any of the following steps, further
verification will be required. This may consist of radiography (fluoroscopy, x-ray).
If radiography is used, the patient should be placed in an upright, arms-at-sides
position. 1,2,5,7,8
1. Inquire and/or observe whether the patient has experienced any symptoms
that might warn of catheter fragmentation and/or catheter embolization since
the system was last accessed; for example, episodes of shortness of breath,
chest pain, or palpitations. If any of these symptoms are reported, an x-ray is
recommended to determine if there are problems with the catheter.
2. Examine and palpate the portal pocket and catheter tract for erythema, swelling,
tenderness, or infection which might indicate system leakage. If system leakage
is suspected, an x-ray is recommended to determine if there are problems
with the system.
3. Set up the sterile field and supplies.
4. Prepare the site for the injection or infusion.
5. Anesthetize the site for needle puncture, if desired.
6. Using a 10-ml or larger syringe, prime the non-coring PORT-A-CATH® access
needle and any attached extension set to remove all air from the fluid path. Do
not use standard hypodermic needles, as these will damage the septum and
may cause leakage.
7. Locate the portal by palpation and immobilize it using thumb and fingers of
the nondominant hand.
8. Insert the non-coring needle through the skin and portal septum at a 90°
angle to the septum. To avoid injection into the subcutaneous tissue, slowly
advance the needle until it touches the bottom of the portal chamber (Figure 12).
9.
10.
WARNING: Do not tilt or rock the needle once the septum is punctured as this
may cause fluid leakage or damage to the septum.
Aspirate for blood return. Difficulty in withdrawing blood may indicate
catheter blockage or improper needle position.
WARNING: Do not exceed a pressure of 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] when flushing
fluid through the system. Excessive pressure may damage the system and can
easily be generated with power injectors or with all syringes. The smaller the
syringe, the higher the pressure that can be generated with the same applied
force. Do not continue attempts to flush the system if extreme resistance is
encountered. Damage due to excessive pressure may include but is not limited
to, catheter rupture or fragmentation with possible embolization, or drug
extravasation.
Using a second 10-ml or larger syringe, flush the system with 10-ml of normal
saline, taking care not to apply excessive force to the syringe. Difficulty in
injecting or infusing fluid may indicate catheter blockage.
During this saline flush, observe the portal pocket and catheter tract for swelling
and inquire or observe whether the patient is experiencing burning, pain, or
discomfort at the portal site. If any of these symptoms are noted and/or swelling
of the portal pocket and catheter tract is observed, fluid extravasation into the
portal pocket or catheter tract should be suspected.
A.1 System Integrity is Verified – Portal Will
Not Be Used Immediately
1. Attach a 10-ml or larger syringe filled with 5 ml of heparin solution (10 to 100
IU/ml).
2. Establish a heparin lock by instilling 5 ml of heparin solution (10 to 100
IU/ml). To maintain positive pressure, clamp the extension set tubing while
injecting the last 0.5 ml of heparin solution.
3. Withdraw the non-coring needle.
NOTE: If using a straight, non-coring needle, stabilize the portal and withdraw
the syringe and non-coring needle while injecting the last 0.5 ml.
4. Discard the needles and syringes according to established protocol.
1.
2.
3.
4.
5.
A.2 System Integrity Is Verified – Injection
Or Infusion Will Be Initiated
Immediately
Secure the non-coring needle according to established protocol. Replace the
syringe with an injection cap, IV tubing, or needleless access device.
Clean the injection cap or extension set hub according to established protocol.
Connect the fluid delivery system according to established protocol.
NOTE: Follow the Centers for Disease Control and Prevention (CDC) guidelines
or established hospital/institutional policy for changing tubing.
Secure all connections.
Begin the infusion or give the injection.
WARNING: To avoid a possible drug precipitation and resulting catheter
occlusion, thoroughly flush the system with an appropriate solution before and
after each injection or infusion when administering medications that may be
incompatible with one another. Refer to the manufacturer’s specific instructions
and labeling for each medication before administration.
7

[en] (continued)
8
6. Upon completion of the infusion or injection, flush the system with 10 ml of
normal saline using a 10 ml or larger syringe and do one of the following:
• Give another injection or begin the next infusion.
• Establish a heparin lock by instilling 5 ml of heparin solution (10 to 100
IU/ml). To maintain positive pressure, clamp the extension set tubing while
injecting the last 0.5 ml of heparin solution.
NOTE: If using a straight, non-coring needle, stabilize the portal and withdraw
the syringe and non-coring needle while injecting the last 0.5 ml.
7. Discard the needles and syringes according to established protocol.
B. Flushing Schedule
System integrity must be verified before flushing the portal (refer to Determining
System Integrity).
Maintain system patency by flushing it with heparin solution at least once every
four weeks when not in use.
NOTE: The self-sealing septum of a ProPort venous portal allows up to 2000
punctures (1500 punctures for Low Profile ports) with a 22 gauge (0.7 mm)
PORT-A-CATH® access needle.
C. Blood Sampling Procedure
(Venous Systems Only)
System integrity must be verified before doing a blood sampling procedure (refer
to Determining System Integrity).
NOTE: It is recommended that a 10-ml or larger syringe be used for injecting or
infusing fluids through the system.
Flush the system using a non-coring PORT-A-CATH® access needle with 10
ml of normal saline to verify that the system is not occluded.
Slowly withdraw at least 5 ml of blood and discard.
Withdraw the volume of blood required.
Immediately inject 20 ml of normal saline.
Establish a heparin lock by instilling 5 ml of heparin solution (10 to 100 IU/
ml). Maintain positive pressure by withdrawing the syringe while injecting
the last 0.5 ml of heparin solution.
Discard the needles and syringes according to established protocol.
D. Discontinuing System Use
If it is determined that the system is no longer required for therapy, the clinician
should consider explantation of the system. If the system is left in place, then
periodic x-ray with the patient in an upright, arms-at-sides position is recommended
to detect problems with the system, such as pinching of the catheter
between the clavicle and first rib which could result in catheter fragmentation
and subsequent embolization. 1,4,5,8
1.
2.
3.
4.
5.
6.
E. References
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
NOTE: An issue date of this Instructions for Use is included for the clinician’s
information. In the event one year has elapsed between this date and
product use, the clinician should contact Deltec, Inc. to see if a later revision
of this Instructions for Use is available.
Date of Issue: 2005-06
These products described are covered by one or more of the following U.S. Patent Nos.
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641, and 5,613,945; other
patent(s) pending; foreign patent(s) pending.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH, and Low Profile are trademarks of Smiths
Medical family of companies. The symbol indicates the trademark is registered in the U.S. Patent
and Trademark Office and certain other ® countries.
© 2005 Smiths Medical family of companies. All rights reserved.

[fr]
TABLE DES MATIÈRES PAGE
I. INTRODUCTION ........................................................................................ 9
A. Description du produit .............................................................................................. 9
B. Indications ................................................................................................................... 9
C. Contre-indications ..................................................................................................... 9
D. Complications possibles ............................................................................................ 9
II. AVERTISSEMENTS ................................................................................... 10
III. AVANT L’IMPLANTATION ........................................................................ 10
A. Préparation du système ........................................................................................... 10
A.1 Systèmes non assemblés ................................................................................. 11
A.2 Systèmes préassemblés .................................................................................... 11
IV. TECHNIQUES DE MISE EN PLACE DU CATHÉTER ................................... 11
A. Ponction percutanée – Méthode A (par un spécialiste de radiologie
interventionnelle) ..................................................................................................... 11
B. Ponction percutanée – Méthode B (par un chirurgien) .................................... 11
C. Incision chirurgicale ................................................................................................ 12
V. PRÉPARATION DU SITE ET DE LA CHAMBRE D’ACCÈS ........................... 12
A. Préparer une poche sous-cutanée .......................................................................... 12
B. Assemblage cathéter/chambre d’accès .................................................................. 12
B.1 Connecteur SlideLock .................................................................................. 12
B.2 Connecteur CATH-SHIELD® ....................................................................... 12
C. Vérification du flux ................................................................................................... 13
D. Fermeture du site ...................................................................................................... 13
E. Soins postopératoires ............................................................................................... 13
VI. INSTRUCTIONS D’ACCÈS AU SYSTÈME ................................................... 13
A. Détermination de l’intégrité du système .............................................................. 13
A.1 Intégrité du système vérifiée – la chambre d’accès ne sera pas utilisée
immédiatement ................................................................................................ 14
A.2 Intégrité du système vérifiée – une injection ou perfusion sera
immédiatement effectuée ............................................................................... 14
B. Fréquence des rinçages ............................................................................................ 14
C. Procédure de prélèvement sanguin ....................................................................... 14
D. Retrait du système ..................................................................................................... 14
E. Références bibliographiques ................................................................................... 15
FIGURES .......................................................................................................... 77
I. INTRODUCTION
Les systèmes implantables d’accès vasculaire ProPort se placent dans le bras ou
la poitrine et sont conçus pour permettre l’accès répété au système vasculaire
pour l’administration parentérale de médicaments, de solutions nutritives et
autres fluides, ou pour le prélèvement de sang veineux. L’implantation de ce
dispositif ne doit être effectuée que par des médecins expérimentés, formés aux
techniques d’implantation et de maintenance des dispositifs d’accès et bien
informés sur les risques.
PRECAUTION : Les patients pratiquant des occupations ou des activités sportives
tels que le golf, la natation ou l’haltérophilie, impliquant des mouvements
excessifs et/ou répétés des membres supérieurs et/ou de la ceinture scapulaire
ou thoracique, doivent savoir que de telles activités risquent d’augmenter
le risque de rupture du cathéter due à la compression de ce dernier entre la
clavicule et la première côte (appelé syndrome de l’effet de pincement du
cathéter – « pinch-off »). 1,2,3,4,5,7,8,9
Les références aux figures mentionnées dans ce manuel se trouvent sur une page
dépliante au dos de la couverture. Les caractéristiques techniques du cathéter et
de la chambre d’accès figurent dans la fiche de Caractéristiques techniques du
produit se trouvant dans l’emballage du produit.
On peut obtenir les livrets d’Informations destinées au patient et d’Informations
destinées au clinicien en contactant Smiths Medical MD, Inc. aux États-Unis au
1 800.426.2448 ou le Représentant agréé en Europe, Smiths Medical International
Ltd. au +44 (0)1923 246434.
A. Description du produit
Les systèmes ProPort sont livrés stériles (stérilisés à l’oxyde d’éthylène) et apyrogènes.
Tous les produits ProPort sont conçus et prévus pour un usage unique.
Le système ProPort est composé d’une chambre munie d’un septum en silicone
auto-obturateur, d’un cathéter à simple lumière accessible par ponction cutanée
à l’aide d’une aiguille atraumatique. Des ensembles introducteurs sont également
disponibles.
B. Indications
Le système ProPort est indiqué dans le cas de traitements nécessitant un accès
répété au système vasculaire pour des injections, des perfusions et/ou des prélèvements
sanguins.
C. Contre-indications
Le systèmes ProPort est contre-indiqué à des fins thérapeutiques dans les cas
suivants :
Présence d’une infection, bactériémie ou septicémie connue ou soupçonnée.
L’anatomie du patient ne permet pas l’introduction d’un cathéter dans un
vaisseau.
Le patient souffre de bronchopneumopathie chronique obstructive (COPD)
(mise en place dans la poitrine seulement).
Le patient a subi une irradiation de la partie supérieure de la poitrine (mise en
place dans la poitrine seulement).
Le patient présente une réaction allergique, connue ou soupçonnée, aux matériaux
contenus dans le système d’accès, ou a fait preuve antérieurement d’une
intolérance aux dispositifs implantés. (La liste des composants du système
figure dans la fiche de Caractéristiques techniques du produit et sur l’étiquette
d’emballage.)
Des substances sont utilisées pour le traitement des patients qui sont incompatibles
avec un des composants du système. (La liste des composants du
système figure sur la fiche de Caractéristiques techniques du produit et sur
l’étiquette d’emballage.)
Ne pas utiliser ce produit si l’emballage a déjà été ouvert ou s’il est endommagé.
D. Complications possibles
L’utilisation du système comporte les risques potentiels associés à l’introduction
ou à l’utilisation de tout dispositif implantable ou d’un cathéter à demeure. Ils
comprennent, sans s’y limiter :
Arythmie cardiaque
Déconnexion, fracture, coupure ou fragmentation du cathéter avec possibilité
d’embolisation du cathéter 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
• Embolie gazeuse
• Érosion du vaisseau sanguin ou de la peau par le cathéter ou par la chambre
d’accès
• Extravasation médicamenteuse
• Fistule artério-veineuse
• Formation d’une couche de fibrine autour de l’extrémité du cathéter
• Hématome
• Hémothorax
• Infection/bactériémie/septicémie
• Lésion artérielle ou veineuse
9

[fr] (suite)
II. AVERTISSEMENTS
10
• Lésion du canal thoracique
• Lésion d’un nerf
• Migration de la chambre d’accès ou du cathéter
• Occlusion du cathéter
• Perforation cardiaque
• Pneumothorax
• Rejet de l’implant
• Rupture du cathéter
• Tamponnade cardiaque
• Thromboembolie
• Thrombophlébite
• Thrombose
• Traumatisme du plexus brachial
Il est important que l’ensemble du personnel chargé des soins et du traitement
du patient prenne connaissance du Mode d’emploi et des « Caractéristiques
techniques du produit ».
Notez bien que les avertissements suivants contiennent des informations importantes
relatives à la sécurité du patient. Le non-respect des avertissements et instructions
peut entraîner le décès du patient ou de sérieux traumatismes.
Si l’on ne suture pas la chambre d’accès, une fois en place, ou que l’on ne fait
pas avancer le cathéter par tunnellisation au moment opportun, il peut en
résulter une flexion du cathéter et une occlusion, fragmentation, fracture ou
rupture de celui-ci.
Éviter la mise en place médiane du cathéter dans la veine sous-clavière par
la technique de ponction percutanée classique. Cette mise en place pourrait
conduire à une occlusion, détérioration, rupture, coupure ou fragmentation
du cathéter, compte tenu de la compression du cathéter entre la première côte
et la clavicule (appelé syndrome de l’effet de pincement du cathéter – « pinchoff
»). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• N’utiliser aucun instrument pendant l’assemblage du système, cela risquerait
d’endommager ce dernier.
• Ne pas faire de manipulation de la connexion chambre d’accès/cathéter des
systèmes préassemblés, ceci pourrait endommager le système ou provoquer la
déconnexion du cathéter de la chambre d’accès.
• Ne pas forcer l’insertion de l’introducteur, du dilatateur ou du fil-guide, une
irritation, un traumatisme ou une ponction du vaisseau pouvant se produire.
• Quand on utilise une gaine d’introducteur décollable, ne pas commencer à
décoller la gaine avant son retrait, une déchirure de la veine pouvant survenir.
• Éviter l’embolie gazeuse en mettant le patient dans une position appropriée et
en appliquant une pression du doigt sur l’ouverture de l’introducteur, jusqu’à
insertion complète du cathéter. Si l’on n’observe pas cette procédure, une
embolie gazeuse risque de se produire.
• Éviter de sectionner la veine, de couper ou d’obstruer le cathéter, en mettant
en place la ligature.
• Ne pas mettre en place la chambre d’accès de façon à laisser une boucle se
former, ceci risquerait d’endommager ou de bloquer le cathéter.
• NE PAS UTILISER DE PINCES NI D’INSTRUMENTS À DENTS NI
TRANCHANTS pour raccorder le cathéter à la chambre d’accès, ceci pourrait
endommager le cathéter et entraîner une embolisation sur tout ou une partie
du cathéter ou produire une fuite du système.
• Si pour une raison quelconque vous débranchez le cathéter de la chambre
d’accès pendant la procédure d’implantation, vous devez sectionner environ
6 mm du cathéter avant de l’attacher à nouveau à la chambre d’accès. Une
•
•
•
•
•
•
reconnexion incorrecte du cathéter à la chambre d’accès peut endommager le
cathéter et produire une fuite dans le système.
Ne pas tordre ni étirer le cathéter durant son insertion dans le tube de sortie,
car cela risquerait d’endommager le cathéter.
Ne pas dépasser une pression de 2 068 mm Hg [275 kPa (40 psi)] lors du
rinçage du système. Une pression excessive, susceptible d’endommager le
système, pourrait aisément se développer avec tout type d’injecteur électrique
ou de seringue. Plus le volume de la seringue est petit, plus la pression résultante
à poussée égale sera élevée. Ne pas continuer à rincer le système si l’on rencontre
une forte résistance. Une pression excessive peut causer, sans s’y limiter, les
dommages suivants : rupture ou fragmentation du cathéter avec risque
d’embolisation, ou extravasation médicamenteuse.
Ne pas entreprendre le traitement par injection ou perfusion avant que l’intégrité
de la chambre d’accès et du cathéter ne soit confirmée. Si l’intégrité de la
chambre d’accès et du cathéter n’est pas confirmée, un risque d’endommagement
existe. Parmi ces risques citons : la rupture ou fragmentation du cathéter avec
risque d’embolisation, ou l’extravasation médicamenteuse.
Ne pas pénétrer le septum en utilisant des aiguilles hypodermiques standard,
elles risquent d’endommager le septum et produire des fuites. Pour accéder à
la chambre, utiliser uniquement des aiguilles atraumatiques PORT-A-CATH®.
Une fois le septum percé, ne pas incliner ni basculer l’aiguille, au risque de
causer une fuite de fluide ou d’endommager le septum.
Pour éviter la précipitation éventuelle de médicaments et l’occlusion du cathéter,
lors de l’injection ou de la perfusion de substances ou de médicaments
pouvant être incompatibles entre eux, bien rincer le système à l’aide d’une
solution appropriée avant et après chaque injection ou perfusion. Se reporter
aux instructions spécifiques du fabricant et à l’étiquetage de chaque produit
avant d’administrer celui-ci.
III. AVANT L’IMPLANTATION
Sélection par phlébographie de la veine appropriée pour la mise en place et la
vérification de l’état d’ouverture des veines. Une fois la veine choisie, évaluer
la longueur requise de cathéter pour placer l’extrémité distale à l’emplacement
souhaité. Le cathéter est alors introduit soit par incision chirurgicale soit par
ponction percutanée. Un guidage par ultrasons pourra faciliter l’accès à la veine
et la mise en place du cathéter.
Une fois le cathéter et la chambre d’accès mis en place, vérifier l’emplacement
de l’extrémité du cathéter sous guidage radioscopique ou radiographique. Pour
assurer la stabilité du système, faire avancer le cathéter par tunnellisation sur
l’orifice d’accès selon le besoin et suturer la chambre d’accès sur cet emplacement
en utilisant tous les orifices disponibles.
AVERTISSEMENT : Si l’on ne suture pas la chambre d’accès une fois en place ou
que l’on ne fait pas avancer le cathéter par tunnellisation au moment opportun, il
peut en résulter une flexion du cathéter et une occlusion, fragmentation, fracture
ou rupture de celui-ci.
AVERTISSEMENT : Éviter la mise en place médiane du cathéter dans la veine sousclavière
par la technique de ponction percutanée classique. Un tel emplacement
pourrait être la cause d’une occlusion, détérioration, rupture, coupure ou fragmentation
du cathéter compte tenu de la compression du cathéter entre la première côte et
la clavicule. (appelé syndrome de l’effet de pincement du cathéter – « pinch-off »).
1,2,3,4,5,7,8,9
A. Préparation du système
Avant de manipuler le système, s’assurer qu’il ne reste plus de talc à la surface des
gants chirurgicaux.
Les procédures A.1 et A.2 indiquées plus bas visent à purger l’air du cathéter et à
confirmer le flux.

A.1 Systèmes non assemblés
En utilisant l’aiguille épointée, rincer le cathéter avec une seringue de 10 ml ou
plus, remplie d’une solution héparinée (10 à 100 UI/ml), et clamper le cathéter du
côté taillé en angle droit qui sera raccordé à la chambre d’accès.
REMARQUE : Pour les systèmes non assemblés, couper l’extrémité clampée du
cathéter avant de raccorder celui-ci à la chambre d’accès.
A.2 Systèmes préassemblés
Percer le septum à l’aide d’une aiguille atraumatique d’accès PORT-A-CATH®
et rincer le système avec une seringue de 10 ml ou plus, remplie de solution
héparinée (10 à 100 UI/ml). Prendre soin de ne pas manipuler la connexion
chambre d’accès/cathéter, ceci pourrait endommager le système ou provoquer la
déconnexion du cathéter de la chambre d’accès.
IV. TECHNIQUES DE MISE EN
PLACE DU CATHÉTER
Cette section décrit trois techniques de mise en place du cathéter :
A. Ponction percutanée – Méthode A (par un spécialiste de radiologie interventionnelle),
technique courante d’introduction du cathéter sur un fil-guide,
utilisée par les spécialistes de radiologie interventionnelle.
B. Ponction percutanée – Méthode B (par un chirurgien), technique courante
d’introduction du cathéter à travers l’introducteur après retrait du fil-guide,
utilisée par les chirurgiens.
C. Incision chirurgicale, technique exposant directement la veine pour faciliter
l’introduction du cathéter.
A. Ponction percutanée – Méthode A (par un
spécialiste de radiologie interventionnelle)
La technique décrite ci-dessous consiste à utiliser une aiguille d’introducteur
de taille 21 (0,81 mm), un fil-guide de 0,46 mm, un système de dilatation transitionnel
4 Fr (1,35 mm) (cathéter coaxial), et un fil-guide hydrophile de 0,89 mm
– non fournis avec ce système).
1. Mettre le patient en position dorsale. Choisir un site d’implantation approprié
pour le cathéter et la chambre d’accès. Vérifier la voie veineuse sous guidage
radioscopique ou échographique.
2. Préparer le site de ponction veineuse selon les techniques aseptiques habituelles
et procéder à l’anesthésie du site d’accès veineux.
3. Perforer l’épiderme avec une aiguille d’introducteur de taille 21 (0,81 mm)
(non fournie) sous la clavicule au niveau de la jonction de son tiers central et
de sa médiane. Pour confirmer la présence de l’aiguille dans la veine sous-clavière,
attacher une seringue et aspirer doucement en dirigeant l’aiguille vers un
point légèrement supérieur et situé derrière la fourchette sternale.
4. Retirer la seringue, si nécessaire, tout en laissant l’aiguille en place.
5. Insérer un fil-guide de 0,46 mm à travers l’aiguille.
6. Sous guidage radioscopique, avancer l’extrémité du fil-guide à l’emplacement
souhaité.
7. Retirer l’aiguille et la jeter , en laissant le fil-guide en place.
8. Faire avancer le système de dilatation transitionnel de 4 Fr (1,35 mm)
(cathéter coaxial) sur le fil-guide de 0,46 mm. Retirer la section intérieure du
système de dilatation transitionnel.
9. Échanger le fil-guide de 0,46 mm avec le fil-guide hydrophile de 0,89 mm.
Pour réduire le risque d’embolie gazeuse, placer le doigt sur la gaine ouverte
jusqu’à l’introduction du cathéter.
10. Replacer la section restante du système de dilatation transitionnel avec
l’ensemble dilatateur/introducteur de 6 Fr (2,0 mm) et en pratiquant un
mouvement de rotation, faire avancer le tout dans la veine.
11.
12.
13.
14.
Retirer le dilatateur de l’introducteur, en laissant la gaine en place (Figure 1 :
A. Comprimer, B. Retirer, C. Gaine, D. Dilatateur).
Placer l’extrémité du cathéter (l’extrémité effilée des cathéters polyuréthane)
sur le fil-guide hydrophile et à travers la gaine, et avancer le cathéter le long du
fil-guide hydrophile jusqu’à ce qu’il atteigne l’emplacement souhaité.
Après positionnement de l’embout du cathéter, retirer le fil-guide hydrophile.
Retirer progressivement la gaine de la veine, et si l’on utilise une gaine décollable,
écarter simultanément les deux onglets de façon à décoller celle-ci du cathéter.
AVERTISSEMENT : Si l’on ne retire pas la gaine avant de la décoller, une déchirure
de la veine pourrait se produire.
15. En utilisant l’aiguille épointée, rincer le cathéter avec une seringue de 10
ml ou plus, avec 5 mL de solution héparinée (10 à 100 UI/mL), et clamper le
cathéter afin de fermer le bout qui sera raccordé à la chambre d’accès.
16. Vérifier sous guidage radioscopique ou radiographique que l’extrémité distale
du cathéter est dans la position souhaitée.
17. Le cas échéant, faire avancer le cathéter par tunnellisation depuis le site
d’insertion à l’emplacement de la poche contenant la chambre d’accès.
Procéder à la Préparation du site et de la chambre d’accès.
B. Ponction percutanée – Méthode B (par un
chirurgien)
REMARQUE : Avec un système préassemblé, préparer tout d’abord la poche
de la chambre puis tunneliser le cathéter de la poche de la chambre au site de
ponction veineux. (Voir Préparation du site et de la chambre d’accès.) Avant
l’insertion du cathéter dans la veine, déterminer la longueur approximative de
cathéter requise et élaguer l’extrémité distale á angle droit.
La technique décrite ci-dessous consiste à utiliser une aiguille d’introducteur de
calibre 18 (1,3 mm), un fil-guide en J de 0,89 mm, et un ensemble dilatateur/
introducteur 6 Fr (2,0 mm) — fournis avec certains systèmes ProPort.
1. Mettre le patient en position dorsale et choisir la veine appropriée pour la
mise en place de la chambre d’accès et du cathéter. Marquer le site de ponction
veineuse.
2. Préparer le site de ponction veineuse selon les techniques aseptiques habituelles
et procéder à l’anesthésie du site d’accès veineux.
3. Pour une mise en place sur le bras, perforer la veine avec une aiguille
d’introducteur de taille 18 (1,3 mm). Au besoin, attacher une seringue et
aspirer doucement pour déterminer l’emplacement intraluminal.
Pour un placement dans la poitrine, perforer l’épiderme avec une aiguille
d’introducteur de taille 18 (1,3 mm) sous la clavicule au niveau de la jonction
de son tiers central et de sa médiane. Pour confirmer la présence de l’aiguille
dans la veine sous-clavière, attacher une seringue et aspirer doucement en
dirigeant l’aiguille vers un point légèrement supérieur et situé derrière la
fourchette sternale.
4. Retirer la seringue, si nécessaire, tout en laissant l’aiguille en place.
5. Glisser le raidisseur du fil-guide par-dessus le fil-guide de 0,89 mm. Insérer
le fil-guide à travers l’aiguille dans la veine, suffisamment pour établir que la
voie veineuse est ouverte.
6. Retirer et jeter l’aiguille et le raidisseur du fil-guide en laissant le fil-guide en
place.
7. Effectuer une petite incision sur l’épiderme au site d’entrée de la veine, pour
introduire l’ensemble dilatateur et introducteur.
8. Enfiler le dilatateur et l’introducteur sur le fil-guide en pratiquant un mouvement
de rotation, et faire progresser le tout dans la veine en dépassant juste les tissus
mous.
9.
Retirer le dilatateur et le filguide, tout en laissant l’introducteur en place.
(Figure 1: A. Comprimer, B. Retirer, C. Gaine, D. Dilatateur). Pour réduire le
11

[fr] (suite)
10.
11.
12
risque d’embolie gazeuse, placer le doigt sur la gaine ouverte jusqu’à l’introduction
du cathéter.
Enfilez le cathéter (extrémité profilée des cathéters en polyuréthane) lentement
et en courts incréments à travers la gaine jusqu’à l’emplacement désiré.
Retirer progressivement la gaine de l’introducteur de la veine, tout en écartant
ses deux onglets de façon à décoller celle-ci du cathéter.
AVERTISSEMENT : Si l’on ne retire pas la gaine avant de la décoller, une déchirure
de la veine pourrait se produire.
12. Pour les systèmes non assemblés, en utilisant l’aiguille épointée, rincer le
cathéter avec une seringue de 10 ml ou plus, avec 5 mL de solution héparinée
(10 à 100 UI/mL)., et clamper le cathéter.
Pour les systèmes préassemblés ou préconnectés, percer le septum à l’aide
d’une aiguille atraumatique d’accès PORT-A-CATH® et rincer le système avec
une seringue de 10 mL ou plus remplie de 5 ml de solution héparinée (10 à 100
UI/mL). Prendre soin de ne pas manipuler la connexion chambre d’accès/
cathéter, ceci pourrait endommager le système ou provoquer la déconnexion
du cathéter de la chambre d’accès.
13. Vérifier sous radioscopie ou radiographie que l’extrémité distale du cathéter
est en bonne position et à l’emplacement souhaité.
14. Le cas échéant, faire avancer le cathéter par tunnellisation depuis le site
d’insertion à l’emplacement de la poche contenant la chambre d’accès.
Procéder à la Préparation du site et de la chambre d’accès
C. Incision chirurgicale
La technique décrite ci-dessous consiste à utiliser un pique-veine, fourni avec certains
systèmes PORT-A-CATH® et PORT-A-CATH® II pour l’incision chirurgicale.
1. Procéder à l’incision chirurgicale et accéder à la veine selon la procédure
établie.
2. Insérer l’extrémité effilée du pique-veine dans l’incision et l’avancer à l’intérieur
de la veine.
3. Stabiliser le pique-veine. Enfiler le cathéter sous le pique-veine et dans la
veine. (Figure 2 : A. Pique-veine, B. Cathéter, C. Veine).
4. Enlever le pique-veine.
5. Enfilez le cathéter (extrémité à échelons des systèmes à double lumière; extrémité
profilée des cathéters en polyuréthane) lentement et en courts incréments
jusqu’à l’emplacement désiré.
6. Conformément aux techniques chirurgicales d’usage, et à la discrétion du
chirurgien, on peut suturer un cathéter veineux au site de phlébotomie. Éviter
de sectionner la veine, de couper ou d’obstruer le cathéter, en mettant en place
la ligature.
7. Vérifier par guidage radioscopique ou radiographique que l’extrémité distale
du cathéter est positionnée à l’emplacement souhaité.
8. Le cas échéant, faire avancer le cathéter par tunnellisation depuis le site de
phlébotomie à l’emplacement de la poche contenant la chambre d’accès.
Procéder à la Préparation du site et de la chambre d’accès.
V. PRÉPARATION DU SITE ET DE
LA CHAMBRE D’ACCÈS
A. Préparer une poche sous-cutanée
1.
Déterminer l’emplacement de la chambre d’accès au-dessus d’une protubérance
osseuse, et préparer une poche sous-cutanée pour placer la chambre d’accès.
REMARQUE : Préparer la poche de manière à ce que l’orifice d’accès ne se
trouve pas directement sous l’incision. Positionner l’orifice afin d’aligner le
tube de sortie avec le site d’entrée de la veine et de ne pas former de boucle
dans le cathéter (Figure 3).
2. Selon l’anatomie du patient et l’emplacement de l’orifice d’accès il conviendra de
placer la chambre d’accès à environ 0,5 – 1,0 cm sous la surface de l’épiderme.
Si la chambre est implantée trop profondément, elle ne pourra pas être repérée
facilement par palpation et sera difficile d’accès. La chambre d’accès doit
reposer de manière stable sur le muscle afin qu’elle ne change pas de position
après sa mise en place.
3. Positionner la chambre d’accès dans la poche sous-cutanée afin de déterminer
si la longueur de la poche est suffisante.
B. Assemblage cathéter/chambre d’accès
REMARQUE : Si le cathéter d’un système préassemblé a été débranché, ne pas
utiliser ce système.
AVERTISSEMENT : N’UTILISER AUCUN INSTRUMENT LORS DE LA MISE EN PLACE
DU CONNECTEUR. NE PAS UTILISER DE PINCES NI D’INSTRUMENTS A DENTS OU
TRANCHANTS pour raccorder le cathéter à la chambre d’accès, car ceci pourrait
endommager le cathéter.
REMARQUE : Il est recommandé de s’exercer préalablement à raccorder le
cathéter à la chambre d’accès.
B.1 Connecteur SlideLock
Si vous débranchez le cathéter de la chambre d’accès d’un système non assemblé,
vous devez sectionner environ 6 mm du cathéter avant de l’attacher à nouveau à
la chambre d’accès.
1. Pour les systèmes non assemblés, percer le septum à l’aide d’une aiguille
atraumatique d’accès PORT-A-CATH® et rincer le système avec une seringue
de 10 ml remplie de solution héparinée (10 à 100 UI/ml). Maintenir le tube de
sortie en position verticale afin de purger la chambre de tout air.
2. Couper le cathéter à la longueur désirée, en retirant la section clampée. Laisser
suffisamment de jeu pour permettre les mouvements du corps du patient et
une mise en place correcte de la chambre d’accès.
3. Insérer le cathéter dans l’ouverture de la tubulure de sortie de la chambre d’accès,
en maintenant celle-ci en position verticale, pour qu’elle reste remplie de
solution héparinée (Figure 4). Éviter de tordre ou d’étirer le cathéter pendant
le raccordement à l’orifice d’accès.
4. Amener le cathéter et la chambre d’accès en position horizontale. Fixer le
cathéter en position en le faisant glisser complètement sur le tube de sortie de
la chambre d’accès jusqu’à ce qu’il touche le collet du tube de sortie (Figure 5).
5. Fixer solidement le connecteur SlideLock en position en le faisant avancer
vers la paroi de la chambre d’accès jusqu’à ce qu’il dépasse le bord évasé du
collet du tube de sortie et touche la paroi de la chambre d’accès (Figure 6).
Vérifier que le connecteur SlideLock est solidement fixé en le tirant délicatement
de la chambre d’accès.
6. Mettre la chambre d’accès dans la poche sous-cutanée déjà préparée.
7. S’assurer que le cathéter se prolonge convenablement au-delà de la tubulure
de sortie, avec suffisamment de jeu pour éliminer les tensions. Un jeu excessif
augmente le risque de coudure et de flexion du cathéter, pouvant entraîner une
occlusion et/ou une fracture de celui-ci.
Procéder à la Vérification du flux.
B.2 Connecteur CATH-SHIELD®
Si vous débranchez le cathéter de la chambre d’accès, vous devez sectionner
environ 6 mm du cathéter avant de l’attacher à nouveau à la chambre d’accès.
1. Pour les systèmes non assemblés, percer le septum à l’aide d’une aiguille
atraumatique d’accès PORT-A-CATH® et rincer le système avec une seringue
de 10 ml remplie de solution héparinée (10 à 100 UI/ml). Maintenir le tube de
sortie en position verticale afin de purger la chambre de tout l’air.
2. Couper le cathéter à la longueur désirée, en retirant la section clampée. Laisser
suffisamment de jeu pour permettre les mouvements du corps du patient et

une mise en place correcte de la chambre d’accès.
3. Insérer le cathéter dans l’ouverture de la tubulure de sortie, en maintenant la
chambre d’accès en position verticale pour qu’elle reste remplie de solution
héparinée (Figure 4). Éviter de tordre ou d’étirer le cathéter pendant le raccordement
à l’orifice d’accès.
4. Amener le cathéter et la chambre d’accès en position horizontale. Enfoncer
le cathéter sur la tubulure de sortie jusqu’à 1 mm de la paroi de la chambre
(Figure 7).
5. Enfoncer le connecteur CATH-SHIELD® sur le tube de sortie jusqu’à ce que
l’encoche se trouve en face du renflement (partie la plus large) de la tubulure.
Le clapet du connecteur CATH–SHIELD® doit être ouvert pendant cette
opération (Figure 8: A. Encoche).
6. Fermer le clapet du connecteur CATH-SHIELD® et amener l’anneau vers la
chambre d’accès contre les butées situées sur le connecteur CATH-SHIELD®
(Figure 9), afin de le bloquer en position (Figure 10).
7. Mettre la chambre d’accès assemblée dans la poche sous-cutanée déjà préparée.
8. S’assurer que le cathéter dépasse confortablement de la tubulure de sortie, en
permettant suffisamment de jeu pour éliminer les tensions. Un jeu excessif
peut augmenter le risque de coudure et de courbure du cathéter et entraîner
une occlusion et/ou une fracture de ce dernier.
Procéder à la Vérification du flux.
C. Vérification du flux
AVERTISSEMENT : Ne pas dépasser une pression de 2 068 mm Hg [275 kPa (40
psi)] lors du rinçage du système. Une pression excessive, susceptible d’endommager
le système, pourrait aisément se développer avec tout type d’injecteur électrique
ou de seringue. Plus le volume de la seringue est petit, plus la pression résultante à
poussée égale sera élevée. Ne pas continuer à rincer le système si l’on rencontre une
forte résistance. Une pression excessive peut causer, sans s’y limiter, les dommages
suivants : rupture ou fragmentation du cathéter avec risque d’embolisation, ou
extravasation médicamenteuse.
1.
2.
Maintenir la chambre en place entre le pouce et l’index. Confirmer qu’il n’y a
pas d’obstruction ni de fuite, en rinçant le système à l’aide d’une aiguille d’accès
PORT-A-CATH® et d’une seringue de 10 ml ou plus, remplie de solution
héparinée (10 à 100 UI/ml).
Établir un bouchon d’héparine en continuant à injecter une solution d’héparine
tout en retirant l’aiguille.
REMARQUE : Réaliser l’opération ci-dessus pour minimiser un reflux de sang
dans le cathéter.
D. Fermeture du site
1. Suturer la chambre d’accès à l’aponévrose musculaire sous-jacente si possible,
ou aux tissus sous-cutanés avec des sutures permanentes en utilisant tous les
orifices disponibles pour éviter que la chambre d’accès ne change de position
après sa mise en place.
REMARQUE : Le ProPort comporte deux orifices de suture à proximité du
tube de sortie et deux trous de suture arrière que l’on peut percer avec une
aiguille de suture standard.
2. Fermer la poche contenant la chambre d’accès, en s’assurant que la chambre
ne se trouve pas directement sous l’incision.
E. Soins postopératoires
Observer le patient immédiatement après l’implantation du système pour contrôler
la présence de complications possibles.
VI. INSTRUCTIONS D’ACCÈS AU
SYSTÈME
A. Détermination de l’intégrité du système
AVERTISSEMENT : Ne pas entreprendre le traitement par injection ou perfusion
sans que l’intégrité du système ne soit préalablement confirmée. Si l’intégrité n’est
pas confirmée, un risque d’endommagement du système existe, à savoir : rupture
ou fragmentation du cathéter avec risque d’embolisation, ou extravasation
médicamenteuse.
REMARQUE : Cette procédure nécessite une technique aseptique et un équipement
stérile.
Avant de commencer un traitement par injection ou perfusion, il est essentiel de
confirmer l’intégrité du système et de s’assurer qu’aucun dommage n’existe en
complétant les étapes 1 à 10 ci-dessous.
Si l’intégrité du système est mise en doute à la suite de l’une des étapes suivantes,
une vérification plus approfondie sera nécessaire, sous forme de radiographie
(radioscopie, rayons X). Si l’on fait appel à la radiographie, le patient se tiendra en
station verticale, les bras le long du corps. 1,2,5,7,8
1. Observer le patient ou lui demander s’il a éprouvé des symptômes pouvant
indiquer une fragmentation du cathéter et/ou son embolisation, depuis le
dernier accès au système. Par exemple : difficultés respiratoires, douleurs
thoraciques ou palpitations. Si le patient présente l’un de ces symptômes, il est
recommandé d’effectuer une radiographie pour déterminer l’état du cathéter.
2. Examiner et palper la poche contenant la chambre et le trajet du cathéter pour
s’assurer de l’absence de tout érythème, œdème ou sensibilité ou infection
pouvant indiquer un défaut d’étanchéité du système. Si l’on soupçonne la
présence d’une fuite, il est recommandé d’effectuer une radiographie pour
vérifier l’intégrité du système.
3. Préparer le champ et les instruments stériles.
4. Préparer le site pour l’infusion ou l’injection.
5. Anesthésier ou non le site de ponction, au choix.
6. À l’aide d’une seringue de 10 ml ou plus, amorcer toute tubulure d’extension
et l’aiguille atraumatique PORT-A-CATH® pour purger intégralement l’air du
trajet des fluides. Ne pas utiliser d’aiguilles hypodermiques standard, car elles
risquent d’endommager le septum et produire des fuites.
7. Repérer la chambre par palpation et tenir la chambre immobilisée entre le
pouce et l’index de la main non dominante.
8. Insérer l’aiguille atraumatique à travers la peau et dans le septum de la chambre,
perpendiculairement au septum. Pour éviter une injection dans les tissus
sous-cutanés, avancer lentement l’aiguille jusqu’à ce qu’elle touche le fond de
la chambre d’accès (Figure 11).
9.
AVERTISSEMENT : Une fois le septum percé, ne pas incliner ni basculer l’aiguille ;
ceci risquerait de causer une fuite de fluide ou d’endommager le septum.
Aspirer pour prélever du sang. Toute difficulté de prélèvement du sang peut
indiquer un blocage du cathéter ou une aiguille mal positionnée.
AVERTISSEMENT : Ne pas dépasser une pression de 2 068 mm Hg [275 kPa
(40 psi)] lors du rinçage du système. Une pression excessive, susceptible
d’endommager le système, pourrait aisément se développer avec tout type
d’injecteur électrique ou de seringue. Plus le volume de la seringue est petit, plus
la pression résultante à poussée égale sera élevée. Ne pas continuer à rincer
le système si l’on rencontre une forte résistance. Une pression excessive peut
causer, sans s’y limiter, les dommages suivants : rupture ou fragmentation du
cathéter avec risque d’embolisation, ou extravasation médicamenteuse.
13

[fr] (suite)
10.
14
À l’aide d’une deuxième seringue de 10 ml ou plus, rincer le système avec
10 ml de sérum physiologique, en prenant soin de ne pas appliquer de force
excessive sur la seringue Toute difficulté d’injection ou de perfusion de fluide
peut indiquer un blocage du cathéter.
Durant ce rinçage au sérum physiologique, observer la poche contenant la
chambre d’accès et le trajet du cathéter, pour déceler un œdème éventuel.
Observer ou demander au patient s’il ressent des brûlures, des douleurs ou
une gêne au niveau du site de la chambre d’accès. En présence de l’un de ces
symptômes et/ou d’un œdème au niveau de la poche où se trouve la chambre
d’accès, ou sur le trajet du cathéter, on doit soupçonner une extravasation de
fluide dans la poche ou sur le trajet du cathéter.
A.1 Intégrité du système vérifiée – la
chambre d’accès ne sera pas utilisée
immédiatement
1. Raccorder une seringue de 10 ml ou plus remplie de 5 ml de solution d’héparine
(10 à 100 IU/ml).
2. Établir un bouchon d’héparine en administrant 5 ml de solution d’héparine
(10 à 100 UI/ml). Pour maintenir une pression positive, clamper la tubulure
d’extension lors de l’injection du dernier demi-millilitre de solution d’héparine.
3. Retirer l’aiguille atraumatique.
REMARQUE : Si l’on utilise une aiguille droite atraumatique, stabiliser la
chambre d’accès et retirer la seringue et l’aiguille atraumatique tout en
injectant le dernier demi-millilitre.
4. Jeter les aiguilles et les seringues conformément au protocole établi.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
•
•
A.2 Intégrité du système vérifiée
– une injection ou perfusion sera
immédiatement effectuée
Fixer l’aiguille atraumatique conformément au protocole établi. Remplacer la
seringue par un capuchon d’injection ou une tubulure I.V., ou un dispositif
d’accès sans aiguille.
Essuyer ou nettoyer le capuchon d’injection ou l’orifice de la tubulure d’extension
conformément au protocole établi.
Connecter le système d’administration des fluides conformément au protocole
établi.
REMARQUE : Suivre les directives établies par les centres épidémiologiques
ou l’hôpital en matière de remplacement de tubulure.
Bien serrer tous les raccordements.
Commencer la perfusion ou administrer l’injection.
AVERTISSEMENT : Pour éviter la précipitation éventuelle de médicaments et
l’occlusion du cathéter, lors de l’injection ou de la perfusion de substances ou
de médicaments pouvant être incompatibles entre eux, bien rincer le système à
l’aide d’une solution appropriée avant et après chaque injection ou perfusion.
Se reporter aux instructions spécifiques du fabricant et à l’étiquetage de chaque
produit avant de l’administrer.
Dès que l’injection ou la perfusion est terminée, rincer le système avec 5 ml de
sérum physiologique avec une seringue de 10 ml ou plus et procéder comme
suit :
Procéder à une autre injection, ou commencer la perfusion suivante.
Établir un bouchon d’héparine en administrant 5 ml de solution d’héparine
(10 à 100 UI/ml). Maintenir une pression positive en clampant la tubulure
d’extension lors de l’injection du dernier demi-millilitre de solution d’héparine.
REMARQUE : Si l’on utilise une aiguille droite atraumatique, stabiliser la
chambre d’accès, retirer la seringue et l’aiguille atraumatique tout en injectant
le dernier demi-millilitre.
7. Jeter les aiguilles et les seringues conformément au protocole établi.
B. Fréquence des rinçages
Vérifier l’intégrité du système avant le rinçage de la chambre d’accès (voir
Détermination de l’intégrité du système).
Maintenir la perméabilité du système en le rinçant une fois toutes les quatre
semaines à l’aide de solution héparinée quand on ne s’en sert pas.
REMARQUE : Le septum auto-étanche d’une chambre ProPort permet jusqu’à
2 000 ponctions avec une aiguille PORT-A-CATH® de calibre 22. Le septum
auto-étanche d’une chambre ProPort Low Profile permet jusqu’à 1 500 ponctions
avec une aiguille PORT-A-CATH® de calibre 22.
C. Procédure de prélèvement sanguin
Vérifier l’intégrité du système avant d’effectuer une procédure de prélèvement
sanguin (voir Détermination de l’intégrité du système).
REMARQUE : Il est recommandé d’utiliser une seringue de 10 ml ou plus pour
l’injection ou la perfusion de fluide dans le système.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Rincer le système à l’aide d’une aiguille atraumatique PORT-A-CATH®
remplie de 10 ml de sérum physiologique pour contrôler l’absence d’occlusion
du système.
Prélever lentement au moins 5 ml de sang et jeter ce prélèvement.
Prélever la quantité de sang requise.
Injecter immédiatement 20 ml de sérum physiologique.
Établir un bouchon d’héparine en administrant 5 ml de solution d’héparine
(10 à 100 UI/ml). Maintenir une pression positive en retirant la seringue lors
de l’injection du dernier demi-millilitre de solution d’héparine.
Jeter les aiguilles et les seringues conformément au protocole établi.
D. Retrait du système
Si l’utilisation du système n’est plus requise pour le traitement du patient, le
médecin doit envisager son extraction. Si le système demeure en place, il est alors
recommandé de prendre des radiographies périodiques du patient en station
verticale, les bras le long du corps, pour détecter des problèmes du système, tel le
pincement d’un cathéter implanté dans la veine sous-clavière, entre la clavicule et
la première côte, pouvant causer la fragmentation du cathéter et une embolisation
ultérieure. 1,4,5,8

E. Références bibliographiques
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
REMARQUE : Le médecin est informé de la date de publication de ce Mode
d’emploi. Si le produit est utilisé plus d’une année après cette date, le médecin
est prié de contacter Deltec Inc., pour vérifier si une édition plus récente de ce
Mode d’emploi est disponible.
Date de publication : 2005-06
Les produits décrits ci-dessous font l’objet d’un/des brevet(s) US suivants : 4,723,948,
4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 et 5,613,945 ; autre(s) brevet(s) en
instance ; brevet(s) étranger(s) en instance.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH et Low Profile sont des marques commerciales
de la Smiths Medical famille d’entreprises. Le symbole indique que la marque
a été enregistrée auprès du Registre des brevets et des marques ® commerciales aux États-
Unis et dans certains autres pays.
© 2005 Smiths Medical famille d’entreprises. Tous droits réservés.
[de]
INHALT SEITE
I. EINFÜHRUNG .......................................................................................... 15
A. Produktbeschreibung ............................................................................................... 16
B. Anwendungsgebiete ................................................................................................. 16
C. Gegenanzeigen .......................................................................................................... 16
D. Mögliche Komplikationen ...................................................................................... 16
II. WARNHINWEISE ...................................................................................... 16
III. HINWEISE ZUR VORBEREITUNG DER IMPLANTATION .......................... 17
A. Vorbereitung des Systems ....................................................................................... 17
A.1 Nicht fertig montierte Systeme ..................................................................... 17
A.2 Fertig montierte Systeme ............................................................................... 17
IV. VERFAHREN FÜR DIE KATHETERPLAZIERUNG ...................................... 17
A. Perkutane Punktion – Methode A (Chirurgie-Radiologen) ............................ 17
B. Perkutane Punktion – Methode B (Chirurgen) .................................................. 18
C. Chirurgische Inzision .............................................................................................. 18
V. VORBEREITUNG DER PORTSTELLE ........................................................ 18
A. Vorbereitung der subkutanen Tasche ................................................................... 18
B. Montage des Katheters am Port ............................................................................. 19
B.1 SlideLock Sicherungsring ............................................................................ 19
B.2 CATH-SHIELD® Sicherungsring ................................................................. 19
C. Überprüfen des Durchflusses ................................................................................. 19
D. Schließen der Inzision ............................................................................................. 19
E. Postoperative Pflege ................................................................................................. 19
VI. HINWEISE ZUR ANWENDUNG ................................................................ 20
A. Bestimmung der Systemintegrität ......................................................................... 20
A.1 Systemintegrität ist bestätigt – Port wird nicht sofort verwendet ......... 20
A.2 Systemintegrität bestätigt – Injektion oder Infusion wird sofort
eingeleitet .......................................................................................................... 20
B. Regelmäßige Spülung ............................................................................................... 21
C. Blutabnahme .............................................................................................................. 21
D. Beendigung des Systemeinsatzes ........................................................................... 21
E. Literaturhinweise ...................................................................................................... 21
ABBILDUNGEN ................................................................................................ 77
I. EINFÜHRUNG
ProPort implantierbare venöse Systeme können im Arm bzw. in der Brust implantiert
werden und ermöglichen den wiederholten Zugang zum venösen System
zur parenteralen Zufuhr von Medikamenten, Flüssigkeiten und Nährlösungen
sowie zur Abnahme von venösem Blut. Diese Produkte dürfen ausschließlich von
Ärzten implantiert werden, die über ausreichende Erfahrung und Ausbildung in
der Implantation und Wartung von venösen Kathetern verfügen und Kenntnis
über die damit verbundenen Risiken haben.
WARNHINWEISE: Patienten, die Berufe oder Aktivitäten ausüben, welche übermäßige
bzw. wiederholte Bewegungsbeanspruchung der oberen Extremitäten,
der Schulter oder des Brustkorbes erfordern, wie z.B. Golfspielen, Schwimmen
oder Gewichtheben, sind darauf aufmerksam zu machen, daß derartige
Aktivitäten das Risiko einer Katheterfragmentierung durch eine Einklemmung
des Katheters zwischen der Klavikula und der ersten Rippe erhöhen (catheter
pinch-off syndrome). 1,2,3,4,5,7,8,9
Informationsblätter für Patienten und Ärzte können bei Smiths Medical MD, Inc.
in den USA unter der Tel.-Nr. 1 800.426.2448 oder beim europäischen Vertragshändler
Smiths Medical International Ltd., unter der Tel.-Nr. +44 (0)1923 246434
bezogen werden.
15

[de] (Fortsetzung)
A. Produktbeschreibung
ProPort Systeme werden steril (mit Ethylenoxid sterilisiert) und nicht-pyrogen
geliefert. Alle ProPort Produkte sind nur zum einmaligen Gebrauch an einem
Patienten bestimmt. Ein ProPort System besteht aus einem Port mit einem
selbstschließenden Septum und einem einlumigen Katheter. Der Zugang erfolgt
durch eine perkutane Punktur mit einer nicht-stanzenden Nadel. Die Systeme
sind auch mit Einführbestecken erhältlich.
B. Anwendungsgebiete
ProPort Systeme sind indiziert, wenn die Patiententherapie den wiederholten
venösen Zugang für Injektionen oder Infusionen bzw. eine venöse Blutabnahme
erfordert.
C. Gegenanzeigen
ProPort Systeme sind in folgenden Fällen zur Therapie kontraindiziert:
Im Falle von oder bei Verdacht auf Infektion, Bakteriämie oder Sepsis.
Wenn die Einführung eines Katheters in ein Gefäß anatomisch nicht möglich
ist.
Bei Patienten mit schwerer chronisch-obstruktiver Lungenerkrankung
(COPD) (Nur Platzierung im Brustkorbbereich).
Bei Patienten, bei denen eine Bestrahlungstherapie des oberen Brustkorbbereichs
durchgeführt worden ist (Nur Platzierung im Brustkorbbereich).
Wenn der Patient allergisch gegen die im System verwendeten Materialien ist,
der Verdacht auf eine derartige Allergie besteht oder der Patient bereits früher
eine Unverträglichkeit gegenüber implantierten Geräten gezeigt hat. (Die
Systemmaterialien sind im Produkt-Datenblatt und auf der Packungsbeilage
aufgeführt.)
Bei Verwendung von Substanzen zur Patiententherapie, die nicht mit den
Systemkomponenten kompatibel sind. (Die Systemmaterialien sind im Produkt-
Datenblatt und auf der Packungsbeilage aufgeführt.)
Dieses Produkt nicht verwenden, wenn die Verpackung geöffnet oder beschädigt
ist.
D. Mögliche Komplikationen
Bei der Verwendung des Systems können wie bei jedem implantierten System
oder Verweilkatheter u. a. die folgenden Komplikationen auftreten:
Armplexus-Verletzung
arteriovenöse Fistel
Beschädigung oder Verletzung der Arterie oder Vene
Erosion von Port/Katheter durch die Haut bzw. Blutgefäße
Fibringerinnselbildung an der Katheterspitze
Hämatom
Hämatothorax
Herzrhythmusstörungen
Herzpunktion
Herzbeuteltamponade
Implantatabstoßung
Infektion/Bakteriämie/Sepsis
Katheter diskonnektion, -fragmentierung, -fraktur oder ein Abscheren mit
möglicher Embolisation des Katheters 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Katheterruptur
• Katheterverschluß
• Luftembolie
16
• Medikamentenaustritt
• Migration von Port/Katheter
• Nervenschäden
• Pneumothorax
• Verletzung des Milchbrustgangs
• Thromboembolie
• Thrombophlebitis
• Thrombose
II. WARNHINWEISE
Es ist besonders wichtig, daß die Gebrauchsanweisung und das Produkt-Datenblatt
von allen mit der Pflege und Betreuung des Patienten betrauten Personen sorgfältig
gelesen und eingehalten werden.
Die folgenden Warnhinweise enthalten wichtige Informationen für die Sicherheit
des Patienten. Wenn die folgenden Warnhinweise und Anweisungen nicht
genau befolgt werden, kann dies zu ernsthaften Verletzungen bzw. zum Tod des
Patienten führen.
Wenn der Port nicht durch eine Naht gesichert bzw. der Katheter nicht zum
Port tunneliert ist, kann sich der Katheter biegen. Dies kann zu Katheterverschluß,
-fragmentierung, -fraktur oder Abscheren des Katheters führen.
Eine perkutane Katheterplazierung in die Vena subclavia vermeiden. Diese
Plazierung kann zum Katheterverschluß, zur Beschädigung, Ruptur, zum
Abscheren oder zur Fragmentierung des Katheters führen, wenn dieser
zwischen der ersten Rippe und dem Schlüsselbein eingeklemmt wird (catheter
pinch-off syndrome). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Zur Montage keine Instrumente verwenden, da der Katheter dadurch beschädigt
werden kann.
• Der Katheter/Portanschluß des fertig montierten Systems darf nicht manipuliert
werden, da dies zu einer Beschädigung des Systems oder Diskonnektion des
Katheters führen kann.
• Das Einführbesteck, den Dilatator bzw. Führungsdraht nicht durch Anwendung
von Druck einführen, da dies zur Reizung der Blutgefäße, zu Trauma oder
Punktion führen kann.
• Bei Verwendung einer abziehbaren Einführschleuse diese erst nach dem
Zurückziehen abziehen, da andernfalls die Vene beschädigt werden kann.
• Eine Luftembolie kann durch entsprechende Patientenpositionierung und
durch Fingerdruck an der Eingangsstelle der Einführschleuse, bis die Kathetereinführung
abgeschlossen ist, verhindert werden. Andernfalls kann eine
Luftembolie eintreten.
• Beim Anlegen einer Ligatur ist darauf zu achten, daß Vene und Katheter nicht
durchschnitten werden und keine Okklusion im Katheter eintritt.
• Den Port nicht so plazieren, daß eine Katheterschlaufe entsteht, da dies die
Beschädigung des Katheters oder eine Okklusion im Katheter verursachen
kann.
• KEINE ZANGEN ODER INSTRUMENTE MIT ZÄHNEN ODER SCHARFEN
KANTEN zur Fixierung des Katheters am Port verwenden, da dadurch eine
Beschädigung und eine teilweise oder vollständige Embolisation des Katheters
oder eine Undichtigkeit des Systems entstehen kann.
• Sollte sich der Katheter während der Implantation vom Port lösen, müssen ca.
6 mm vom Katheter abgeschnitten werden, bevor er wieder am Port befestigt
wird. Unsachgemäßes Wiederanbringen des Katheters am Port kann den
Katheter beschädigen und zur Undichtigkeit des Systems führen.
• Um Beschädigungen am Katheter zu vermeiden, den Katheter während des
Aufschiebens auf das Auslaßröhrchen nicht drehen oder dehnen.
• Beim Durchspülen des Systems darauf achten, daß ein Druck von 2,76 bar

•
•
•
•
(40 psi; 275 kPa) nicht überschritten wird. Übermäßiger Druck kann zur
Beschädigung des Systems führen. Dieser kann durch Druckinjektionsgeräte
sowie alle herkömmlichen Spritzen erzeugt werden. Je kleiner die Spritze
ist, desto höher der Druck, der mit derselben Druckkraft erzeugt wird. Bei
extremem Widerstand nicht versuchen, das System durchzuspülen. Zu den
durch übermäßige Druckanwendung verursachten Schäden gehören u. a.
die Katheterruptur oder -fragmentierung mit möglicher Embolisation oder
extravaskulärer Medikamentenableitung.
Die Injektions-/Infusionstherapie darf erst nach der Bestätigung der
Port-/Katheterintegrität eingeleitet werden. Wenn die Port-/Katheterintegrität
nicht sichergestellt wird, besteht die Möglichkeit von Systemschäden, wie z. B.
einer Katheterruptur oder -fragmentierung mit möglicher Embolisation, oder
extravaskulärer Medikamentenableitung.
Keine herkömmlichen Injektionsnadeln in das Septum einführen, da sie das
Septum beschädigen und Leckagen verursachen können. Für den Portzugang
ausschließlich nicht-stanzende PORT-A-CATH® Punktiernadeln verwenden.
Nach der Punktion des Septums die Nadel nicht hin- und herbewegen, da dies
Flüssigkeitsaustritt oder eine Beschädigung des Septums verursachen kann.
Wenn Medikamente verabreicht werden, die u. U. nicht miteinander kompatibel
sind, das System vor und nach jeder Injektion bzw. Infusion gründlich mit einer
entsprechenden Lösung durchspülen, um Medikamenten-Präzipitation mit
anschließendem Katheterverschluß zu verhindern. Die speziellen Anleitungen
des Herstellers und die Verpackungsbeilagen der Medikamente beachten.
III. HINWEISE ZUR VORBEREITUNG
DER IMPLANTATION
Durch Venographie die geeignete Vene zur Plazierung auswählen und die
Venendurchgängigkeit bestätigen. Nach Auswahl der Vene die zum Plazieren
der distalen Spitze erforderliche Katheterlänge bestimmen. Der Katheter wird
danach durch perkutane Punktion oder chirurgische Inzision plaziert. Der
Venenzugang und die Plazierung des Katheters können durch Ultraschallüberwachung
unterstützt werden.
Nach der Plazierung von Port und Katheter ist die Position der Katheterspitze
durch Fluoroskopie oder Röntgenaufnahme zu überprüfen. Den Katheter ggf.
zum Port tunnelieren und den Port an allen Nahtöffnungen mit einer Naht
befestigen.
WARNHINWEIS: Wenn der Port nicht durch eine Naht befestigt bzw. der Katheter
nicht zum Port tunneliert wird, kann sich der Katheter biegen. Dies kann zu Katheterverschluß,
-fragmentierung, -fraktur oder Abscheren des Katheters führen.
WARNHINWEIS: Eine mediale perkutane Katheterplazierung in die Vena subclavia
vermeiden. Dies kann zu Katheterverschluß, Beschädigung, Ruptur, Abscheren oder
Fragmentierung des Katheters führen, wenn dieser zwischen der ersten Rippe und
dem Schlüsselbein eingeklemmt wird (catheter pinch-off syndrome). 1,2,3,4,5,7,8,9
A. Vorbereitung des Systems
Vor Handhabung des Systems ist sicherzustellen, daß sich an den Operationshandschuhen
kein Talkpuder mehr befindet.
Mit Hilfe der unter A.1 und A.2 beschriebenen Verfahren wird Luft aus dem
Katheter entfernt und das Systems auf freien Durchfluß überprüft.
A.1 Nicht fertig montierte Systeme
Mit einer stumpfen Nadel den Katheter mit einer 10 ml-Spritze (oder größer)
mit Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) durchspülen und das gerade geschnittene
Ende, das am Port angeschlossen wird, mit einer Klemme verschließen.
HINWEIS: Bei nicht fertig montierten Systemen muß das mit der Klemme
verschlossene Ende des Katheters vor dem Fixieren am Port abgeschnitten
werden.
A.2 Fertig montierte Systeme
Das Septum mit einer nicht-stanzenden PORT-A-CATH® Nadel punktieren und
das System mit Hilfe einer 10 ml-Spritze (oder größer) durchspülen, die mit
Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) gefüllt ist. Der Katheter/Portanschluß darf
nicht manipuliert werden, da dies zu einer Beschädigung des Systems oder
Diskonnektion des Katheters vom Port führen kann.
IV. VERFAHREN FÜR DIE
KATHETERPLAZIERUNG
In diesem Abschnitt werden drei verschiedene Verfahren beschrieben:
A. Perkutane Punktion – Methode A (Chirurgie-Radiologen), ein Verfahren,
das im allgemeinen von Chirurgie-Radiologen angewandt wird, um einen
Katheter über einen Führungsdraht einzuführen.
B. Perkutane Punktion – Methode B (Chirurgen), ein Verfahren, das im
allgemeinen von Chirurgen angewandt wird, um den Katheter nach dem
Entfernen des Führungsdrahts durch die Einführschleuse einzuführen.
C. Chirurgische Inzision, ein Verfahren, bei dem die Vene freigelegt wird, um
die Einführung des Katheters zu ermöglichen.
A. Perkutane Punktion – Methode A
(Chirurgie-Radiologen)
Bei diesem Verfahren werden eine Einführnadel Größe 21 G (0,81 mm), ein
0,46 mm Führungsdraht, ein 4 F (1,35 mm) Zwischen-Dilatator (Koaxialkatheter)
und ein 0,89 mm hydrophiler Führungsdraht verwendet, die nicht im Lieferumfang
enthalten sind.
1. Den Patienten in Rückenlage bringen. Die für die Plazierung von Katheter
und Port geeignete Stelle auswählen. Die Venenbahn durch Fluoroskopie oder
Ultraschall bestätigen.
2. Die Punktionsstelle wie gewohnt durch aseptische Verfahren vorbereiten und
die Einführstelle anästhetisieren.
3. Bei Plazierung im Brustkorbbereich die Haut mit einer Einführnadel Größe
21 G (0,81 mm) (nicht mitgeliefert) unterhalb des Schlüsselbeins punktieren,
lateral vom Übergang des medialen zum lateralen Drittel des Schlüsselbeins.
Sicherstellen, daß sich die Nadel in der Vena subclavia befindet. Hierzu eine
Spritze anschließen und vorsichtig aspirieren, während die Nadel zu einer
Stelle leicht oberhalb und hinter der Incisura jugularis sterni zeigt.
4. Die Spritze nach Bedarf entfernen; die Position der Nadel nicht verändern.
5. Einen 0,46 mm Führungsdraht durch die Nadel einführen.
6. Die Führungsdrahtspitze unter Fluoroskopie-Überwachung an die korrekte
Stelle vorschieben.
7. Die Nadel herausziehen und entsorgen; dabei die Position des Führungsdrahtes
nicht verändern.
8. Einen Zwischen-Dilatator Größe 4 F (1,35 mm) (Koaxialkatheter) auf dem
0,46 mm Führungsdraht anbringen. Den inneren Teil des Zwischen-Dilatators
entfernen.
9. Den 0,46 mm Führungsdraht durch einen 0,89 mm hydrophilen Führungsdraht
ersetzen. Um eine mögliche Luftembolie zu vermeiden, mit einem Finger auf
die offene Schleuse drücken, bis der Katheter eingeführt ist.
10. Den verbleibenden Teil des Zwischen-Dilatators durch ein Einführbesteck
Größe 6 F (2,0 mm) ersetzen. Das Einführbesteck durch Drehen in die Vene
vorschieben.
11. Den Dilatator aus der Einführschleuse herausziehen, dabei die Position der
Schleuse nicht verändern (Abbildung 1: A–Zusammendrücken, B–Zurückziehen,
C–Schleuse, D–Dilatator).
12.
Das spitze Ende des Katheters (sich verjüngende Ende des Polyurethan
17

[de] (Fortsetzung)
13.
14.
18
Katheters) über den hydrophilen Führungsdraht und durch die Schleuse am
hydrophilen Führungsdraht entlang zur gewünschten Stelle vorschieben.
Den hydrophilen Führungsdraht nach der Plazierung der Katheterspitze
herausziehen.
Die Einführschleuse vorsichtig aus dem Gefäß herausziehen und gleichzeitig
die beiden Schleusenteile an den Laschen der Schleuse vom Katheter abziehen.
WARNHINWEIS: Wenn die Einführschleuse nicht vor dem Abziehen herausgezogen
wird, kann die Vene beschädigt werden.
15. Mit einer stumpfen Nadel und einer Spritze mit einem Volumen von mindestens
10 ml den Katheter mit 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) durchspülen
und das Ende, das am Port angeschlossen wird, mit einer Klemme verschließen.
16. Durch Fluoroskopie oder Röntgenkontrolle sicherstellen, daß die distale
Spitze des Katheters an der korrekten Stelle plaziert ist.
17. Den Katheter ggf. von der Einführstelle zur Porttaschenstelle tunnelieren.
Mit der Vorbereitung des Ports fortfahren.
B. Perkutane Punktion – Methode B
(Chirurgen)
HINWEIS: Bei fertig montierten Systemen muß zuerst die Porttasche vorbereitet
und daraufhin der Katheter von der Porttasche zur Zugangsstelle der Vene
durchgeführt werden (siehe Vorbereitung des Ports und der Portstelle). Vor
dem Einführen des Katheters in die Vene die erforderliche Länge des Katheters
abschätzen und das distale Katheterende rechtwinklig abschneiden.
Für dieses Verfahren werden eine Einführnadel Größe 18 G (1,3 mm), ein 0,89
mm J-Führungsdraht und ein Einführbesteck Größe 6 F (2,0 mm) verwendet, die
mit bestimmten ProPort Systeme mitgeliefert werden.
1. Den Patienten in die Rückenlage bringen und die entsprechende Vene für die
Plazierung von Port und Katheter auswählen. Die Stelle der Venenpunktion
markieren.
2. Die Punktionsstelle wie gewohnt durch aseptische Verfahren vorbereiten und
die Einführstelle anästhetisieren.
3. Die Haut mit einer 18 G (1,3 mm) Einführnadel unterhalb der Klavikula
lateral vom Übergang des medialen zum lateralen Drittel punktieren. Um
zu bestätigen, daß die Nadel in der Vena subclavia plaziert ist, eine Spritze
anschließen und vorsichtig aspirieren, während die Nadel auf eine Stelle leicht
oberhalb und hinter der Incisura jugularis sterni zeigt.
4. Die Spritze nach Bedarf entfernen; die Position der Nadel dabei nicht verändern.
5. Den Führungsdraht-Ausrichter auf den 0,89 mm Führungsdraht aufschieben.
Den Führungsdraht durch die Nadel in die Vene vorschieben, bis sichergestellt
werden kann, daß die Venenbahn offen ist.
6. Nadel und Führungsdraht-Ausrichter herausziehen und entsorgen; dabei die
Position des Führungsdrahts nicht verändern.
7. Bei der Eintrittsstelle zur Vene einen kleinen Einschnitt vornehmen und das
Einführbesteck in die Vene vorschieben.
8. Das Einführbesteck mit drehender Bewegung über den Führungsdraht am
weichen Gewebe vorbei in die Vene einführen.
9. Dilatator und Führungsdraht entfernen. Dabei die Position der Schleuse
nicht verändern. (Abbildung 1: A–Zusammendrücken, B–Zurückziehen,
C–Schleuse, D–Dilatator). Um eine mögliche Luftembolie zu vermeiden, mit
einem Finger auf die offene Schleuse drücken, bis der Katheter eingeführt ist.
10. Den Katheter (abgerundetes Ende des Polyurethan-Katheters) langsam und in
kurzen Abständen durch die Schleuse an die vorgesehene Stelle vorschieben.
11. Die Einführschleuse vorsichtig aus dem Gefäß herausziehen und gleichzeitig
die beiden Schleusenteile an den Laschen der Schleuse vom Katheter abziehen.
12.
WARNHINWEIS: Wenn die Einführschleuse vor dem Abziehen nicht herausgezogen
wird, kann die Vene beschädigt werden.
Bei nicht fertig montierten Systemen den Katheter mit einer Heparinlösung
(10 bis 100 IU/ml) durchspülen. Dazu eine stumpfe Nadel und eine Spritze mit
einem Volumen von mindestens 10 ml verwenden.
Bei fertig montierten Systemen das Septum mit einer nicht-stanzenden
PORT-A-CATH® Nadel punktieren und das System mit Hilfe einer 10 ml-
Spritze (oder größer) durchspülen, die mit 5 ml Heparinlösung (10 bis 100
IU/ml) gefüllt ist. Der Katheter/Portanschluss darf nicht manipuliert werden,
da dies zu einer Beschädigung des Systems oder zum Lösen der Verbindung
zwischen Katheter und Port führen kann.
13. Durch Fluoroskopie oder Röntgenkontrolle sicherstellen, daß die distale
Spitze des Katheters an der korrekten Stelle plaziert ist.
14. Bei nicht fertig montierten Systemen den Katheter ggf. von der Einfürstelle
zur Porttaschenstelle tunnelieren.
Mit der Vorbereitung der Portstelle fortfahren.
C. Chirurgische Inzision
Dieses Verfahren beschreibt die chirurgische Inzision und die Verwendung eines
Venenhakens, der mit bestimmten ProPort Systemen mitgeliefert wird.
1. Die Inzision vornehmen und den Venenzugang nach dem üblichen Verfahren
herstellen.
2. Das konisch geformte Ende des Venenhakens durch die Inzision in die Vene
vorschieben.
3. Den Venenhaken stabilisieren. Den Katheter unterhalb des Venenhakens in
die Vene einführen. (Abbildung 2: A–Venenhaken, B–Katheter, C–Vene).
4. Den Venenhaken entfernen.
5. Den Katheter (abgestuftes Ende des doppellumigen Systems, spitzes Ende des
Polyurethan-Katheters) langsam und in kurzen Abständen an die vorgesehene
Stelle vorschieben.
6. In Übereinstimmung mit den jeweiligen chirurgischen Richtlinien und nach
Ermessen des Arztes kann ein Venenkatheter durch eine Naht an der Stelle
der Venenpunktion befestigt werden. Beim Anlegen einer Ligatur ist darauf
zu achten, daß Vene und Katheter nicht durchschnitten oder okkludiert
werden.
7. Durch Fluoroskopie oder eine Röntgenaufnahme sicherstellen, daß sich die
distale Spitze des Katheters an der richtigen Stelle befindet.
8. Bei nicht fertig montierten Systemen den Katheter ggf. von der Venenpunktionsstelle
zur Porttaschenstelle tunnelieren.
Mit der Vorbereitung der Portstelle fortfahren.
V. VORBEREITUNG DER
PORTSTELLE
A. Vorbereitung der subkutanen Tasche
1.
2.
3.
Zur Plazierung des Ports in der Brust eine Stelle auf knochigem Untergrund
bestimmen und eine subkutane Tasche für den Port vorbereiten.
HINWEIS: Die Tasche so anlegen, daß der Port nicht direkt unter der Inzision
liegt. Den Port so plazieren, daß das Auslaßröhrchen mit der Einführstelle zur
Vene ausgerichtet ist und der Katheter keine Schlaufe bildet (Abbildung 3).
Den Port ca. 0,5 bis 1,0 cm unterhalb der Hautoberfläche plazieren, je nach
Körperbau des Patienten und Position des Ports. Ein zu tief liegender Port
kann die Palpation und die Punktion erschweren. Der Port muß über Muskelgewebe
sicher plaziert werden, damit er nach der Plazierung nicht verrutscht.
Den Port in der subkutanen Tasche plazieren, um festzustellen, ob die Größe
der Tasche ausreichend ist.

B. Montage des Katheters am Port
HINWEIS: Wenn die Verbindung zum Katheter bei einem fertig montierten
System unterbrochen ist, darf das System nicht verwendet werden.
WARNHINWEIS: BEI DER PLATZIERUNG DES SICHERUNGSRINGES KEINE INSTRUMENTE
VERWENDEN. KEINE ZANGEN BZW. INSTRUMENTE MIT ZÄHNEN ODER SCHARFEN
KANTEN zur Fixierung des Katheters am Port verwenden, da der Katheter dadurch
beschädigt werden kann.
HINWEIS: Das Fixieren des Katheters am Port sollte vorher geübt werden.
B.1 SlideLock Sicherungsring
Wenn sich bei einem nicht fertig montierten System der Katheteranschluß vom
Port löst, müssen ca. 6 mm vom Katheter abgeschnitten werden, bevor er wieder
am Port befestigt wird.
1. Bei nicht fertig montierten Systemen das Septum mit einer nicht-stanzenden
PORT-A-CATH® Nadel punktieren und die Portkammer mit Hilfe einer 10
ml-Spritze (oder größer) durchspülen, die mit Heparinlösung (10 bis 100
IU/ml) gefüllt ist. Während des Spülens das Auslaßröhrchen senkrecht halten,
um die Luft aus der Kammer entweichen zu lassen.
2. Den Katheter auf die erforderliche Länge zurechtschneiden und den mit
der Klemme verschlossenen Teil entfernen. Sicherstellen, daß der Katheter
genügend Spielraum für Körperbewegungen hat und der Port richtig plaziert
wurde.
3. Den Katheter auf das Port-Auslaßröhrchen aufschieben, wobei der Port aufrecht
gehalten werden muß, damit keine Heparinlösung austritt (Abbildung 4). Den
Katheter beim Anschließen an den Port nicht drehen oder spannen.
4. Den Katheter und den Port in eine horizontale Position bringen. Die Befestigung
des Katheters erfolgt durch einfaches Aufschieben auf das Port-Auslaßröhrchen
bis zum Anschlag an die Manschette (Abbildung 5).
5. Die Befestigung des SlideLock Sicherungsrings erfolgt durch Vorschieben
zum Portgehäuse über die aufgeweitete Kante der Manschette am Auslaßröhrchen
bis zum Anschlag an das Portgehäuse (Abbildung 6).
Durch vorsichtiges Wegziehen des SlideLock Sicherungsrings vom Port
sicherstellen, daß sich der Sicherungsring in der gewünschten Position
befindet.
6. Den montierten Port in der vorbereiteten subkutanen Tasche plazieren.
7. Der Katheter muß gerade am Auslaßröhrchen befestigt sein und genügend
Spielraum haben, so daß er nicht gespannt ist. Übermäßiger Spielraum kann
Knicke am Katheter verursachen und zu Katheterverschluß bzw. -fraktur
führen.
Mit der Überprüfen des Durchflusses.
B.2 CATH-SHIELD® Sicherungsring
Wenn sich bei einem nicht fertig montierten System der Katheteranschluß vom
Port löst, müssen ca. 6 mm vom Katheter abgeschnitten werden, bevor er wieder
am Port befestigt wird.
1. Bei nicht fertig montierten Systemen das Septum mit einer nicht-stanzenden
PORT-A-CATH® Nadel punktieren und die Portkammer mit Hilfe einer 10
ml-Spritze durchspülen, die mit Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) gefüllt ist.
Während des Spülens das Auslaßröhrchen senkrecht halten, um die Luft aus
der Kammer entweichen zu lassen.
2. Den Katheter auf die erforderliche Länge zurechtschneiden und den mit
der Klemme verschlossenen Teil entfernen. Sicherstellen, daß der Katheter
genügend Spielraum für Körperbewegungen hat und der Port richtig plaziert
wurde.
3. Den Katheter auf das Port-Auslaßröhrchen aufschieben, wobei der Port
aufrecht gehalten werden muß, damit er mit Heparinlösung gefüllt bleibt
(Abbildung 4). Den Katheter beim Anschließen an den Port nicht drehen oder
spannen.
4. Den Katheter und den Port in eine horizontale Position bringen. Katheter
soweit auf das Auslaßröhrchen schieben, bis er 1 mm vom Portgehäuse
entfernt ist (Abbildung 7).
5. Die CATH-SHIELD® Sicherungshülle auf das Auslaßröhrchen schieben, bis
sich die Ausbuchtung gegenüber der Verdickung (der weitesten Stelle) des
Röhrchens befindet. Der aufklappbare Teil der CATH-SHIELD®Sicherungs
hülle muß hierbei offen sein (Abbildung 8: A–Ausbuchtung).
6. Die CATH-SHIELD® Sicherungshülle schließen und den Ring in Richtung
Port bis zum Anschlag schieben (Abbildung 9), bis die Sicherungshülle verankert
ist (Abbildung 10).
7. Den montierten Port in der vorbereiteten subkutanen Tasche plazieren.
8. Der Katheter muß gerade am Auslaßröhrchen befestigt sein und genügend
Spielraum haben, so daß er nicht gespannt ist. Übermäßiger Spielraum kann
Knicke am Katheter verursachen und zu Katheterverschluß bzw. –fraktur
führen.
Mit der Überprüfen des Durchflusses.
C. Überprüfen des Durchflusses
WARNHINWEIS: Beim Durchspülen des Systems darauf achten, daß ein Druck von
2,76 bar (40 psi; 275 kPa) nicht überschritten wird. Übermäßiger Druck kann zur
Beschädigung des Systems führen. Dieser kann durch Druckinjektionsgeräte sowie
alle herkömmlichen Spritzen erzeugt werden. Je kleiner die Spritze ist, desto höher
der Druck, der mit derselben Druckkraft erzeugt wird. Bei extremem Widerstand
nicht versuchen, das System durchzuspülen. Schäden durch übermäßigen Druck
umfassen u. a. die Katheterruptur oder -fragmentierung mit möglicher Embolisation
oder extravaskulärer Medikamentenableitung.
1.
2.
Den Port zwischen Daumen und Zeigefinger festhalten. Das System mit einer
nicht-stanzenden PORT-A-CATH® Nadel und einer Spritze mit einem Volumen
von mindestens 10 ml mit Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) durchspülen, um
freien Durchfluß und Dichtigkeit zu bestätigen.
Während der Injektion von Heparinlösung die Nadel zurückziehen, um einen
Heparinblock herzustellen.
HINWEIS: Dieser Schritt muss vorgenommen werden, um den Rückfluss von
Blut in den Katheter zu minimieren.
D. Schließen der Inzision
1. Den Port wenn möglich in allen Nahtöffnungen mit nicht-resorbierbarem
Nahtmaterial an der darunterliegenden Muskelfaszie oder dem subkutanen
Gewebe befestigen, damit sich der Port nach der Plazierung nicht bewegt.
HINWEIS: Der ProPort verfügt über zwei Nahtöffnungen am Auslaßröhrchen
und eine mit normalen Suturnadeln durchbohrbare rückwärtige Nahtöffnung.
2.
Porttasche schließen und sicherstellen, daß der Port nicht direkt unter der
Inzision liegt.
E. Postoperative Pflege
Den Patienten unmittelbar nach der Implantation auf mögliche Komplikationen
überwachen.
19

[de] (Fortsetzung)
VI. HINWEISE ZUR
ANWENDUNG
A. Bestimmung der Systemintegrität
20
WARNHINWEIS: Die Injektions-/Infusionstherapie darf erst nach der Bestätigung
der Systemintegrität eingeleitet werden. Wenn die Systemintegrität nicht bestätigt
werden kann, besteht die Möglichkeit von Systemschäden wie z. B. einer Katheterruptur
oder -fragmentierung mit möglicher Embolisation, oder extravaskulärer
Medikamentenableitung.
HINWEIS: Dieser Vorgang erfordert aseptische Verfahrensweisen und sterile
Geräte.
Vor der Einleitung der Injektions-/Infusions-therapie durch Ausführen der
Schritte 1 bis 10 (siehe unten) unbedingt die Systemintegrität bestätigen und
sicherstellen, daß keine Schäden im System vorliegen.
Wenn die Systemintegrität aufgrund der folgenden Schritte nicht sichergestellt ist,
ist eine weitere Bestätigung erforderlich, z. B. durch Radiographie (Fluoroskopie,
Röntgenaufnahmen). Radiographie ist bei aufrechter Haltung des Patienten und
mit den Armen zur Seite vorzunehmen. 1,2,5,7,8
1. Feststellen, ob der Patient Symptome aufweist, die auf eine Katheterfragmentierung
bzw. -embolisation seit dem letzten Systemeinsatz hinweisen, wie z.
B. gelegentliche Atemnot, Brustschmerzen oder Herzrhythmusstörungen. Bei
Auftreten eines oder mehrerer dieser Symptome wird eine Röntgenaufnahme
empfohlen, um festzustellen, ob der Katheter die Ursache ist.
2. Porttasche und Katheterweg auf Erythembildung, Schwellung, Druckempfindlichkeit
oder Infektion untersuchen und abtasten, da dies auf eine
Undichtigkeit im System hinweisen kann. Wird eine Undichtigkeit im System
vermutet, sollte mit einer Röntgenaufnahme festgestellt werden, ob das System
Probleme verursacht.
3. Auf sterile Umgebung achten und sterile Geräte bereitstellen.
4. Die Stelle für die Injektion/Infusion vorbereiten.
5. Falls erforderlich, die Punktionsstelle anästhesieren.
6. Die nicht-stanzende PORT-A-CATH® Nadel und den angeschlossenen Verlängerungsschlauch
mit Hilfe einer Spritze mit einem Volumen von mindestens
10 ml vorfüllen, um die gesamte Luft aus dem System zu entfernen. Keine
normalen Injektionsnadeln verwenden, da diese das Septum beschädigen und
Leckagen verursachen können.
7. Die Lage des Ports durch Palpation feststellen und den Port mit Daumen und
Zeigefinger der anderen Hand festhalten.
8. Die nicht-stanzende Nadel rechtwinklig zum Septum durch die Haut und das
Portseptum einführen. Um Injektionen in das subkutane Gewebe zu vermeiden,
die Nadel vorsichtig vorschieben, bis sie den Boden der Portkammer berührt
(Abbildung 22).
9.
WARNHINWEIS: Nach der Punktion des Septums die Nadel nicht hin- und
herbewegen, da dies Flüssigkeitsaustritt oder eine Beschädigung des Septums
verursachen kann.
Aspirieren, bis Blut erscheint. Schwierigkeiten bei der Blutentnahme können
auf Katheterblockierung oder unsachgemäße Plazierung der Nadel hinweisen.
WARNHINWEIS: Beim Durchspülen des Systems darauf achten, daß ein Druck
von 2,76 bar (40 psi; 275 kPa) nicht überschritten wird. Übermäßiger Druck kann
zur Beschädigung des Systems führen. Dieser kann durch Druckinjektionsgeräte
sowie alle herkömmlichen Spritzen erzeugt werden. Je kleiner die Spritze ist,
desto höher der Druck, der mit derselben Druckkraft erzeugt wird. Bei extremem
Widerstand nicht versuchen, das System durchzuspülen. Schäden durch übermäßigen
Druck um fassen u. a. die Katheterruptur oder -fragmentierung mit möglicher
Embolisation oder extravaskulärer Medikamentenableitung.
10.
Mit einer zweiten Spritze mit einem Volumen von mindestens 10 ml das System
mit 10 ml physiologischer Kochsalzlösung durchspülen. Keinen
übermäßigen Druck auf die Spritze ausüben. Schwierigkeiten bei der
Injektion/Infusion von Flüssigkeiten können auf eine Katheterblockierung
hinweisen.
Während der Spülung mit physiologischer Kochsalzlösung die Porttasche und
den Katheterweg auf Schwellung beobachten und den Patienten fragen, ob er
an der Portstelle Brennen, Schmerzen oder sonstige Beschwerden spürt. Wenn
eines oder mehrere dieser Symptome und/oder Schwellungen der Porttasche
bzw. des Katheterwegs festgestellt werden, ist Flüssigkeitsaustritt in die Porttasche
oder aus dem Katheter zu vermuten.
A.1 Systemintegrität ist bestätigt – Port wird
nicht sofort verwendet
1. Eine mit 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) gefüllte Spritze mit einem
Volumen von mindestens 5 ml anschließen.
2. 5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) instillieren und dadurch einen
Heparinblock herstellen. Durch Abklemmen der Verlängerungsschläuche
den Überdruck aufrechterhalten, während die letzten 0,5 ml Heparinlösung
injiziert werden.
3. Die nicht-stanzende Nadel herausziehen.
HINWEIS: Bei Verwendung einer geraden, nicht-stanzenden Nadel den Port
stabilisieren und die Spritze sowie die nicht-stanzende Nadel während der
Injektion der letzten 0,5 ml herausziehen.
4. Die Nadeln und Spritzen vorschriftsgemäß entsorgen.
A.2 Systemintegrität bestätigt – Injektion oder
1.
2.
3.
4.
5.
6.
•
•
7.
Infusion wird sofort eingeleitet
Die nicht-stanzende Nadel ordnungsgemäß befestigen. Die Spritze abnehmen
und eine Injektionskappe, einen Infusionsschlauch oder ein nadelloses
Zugangsgerät anbringen.
Die Injektionskappe oder Schlauchverbindung vorschriftsmäßig reinigen.
Das Flüssigkeitszufuhrsystem gemäß den einschlägigen Richtlinien anschließen.
HINWEIS: Die einschlägigen Vorschriften des Centers for Disease Control
and Prevention (CDC — US-Gesundheitsbehörde) bzw. für Krankenhäuser
oder Kliniken für das Auswechseln von Infusionsschläuchen sind zu befolgen.
Alle Verbindungen sichern.
Infusion beginnen oder Injektion verabreichen.
WARNHINWEIS: Wenn Medikamente verabreicht werden, die u. U. nicht
miteinander kompatibel sind, das System vor und nach jeder Injektion bzw.
Infusion gründlich mit einer entsprechenden Lösung durchspülen, um Medikamenten-Präzipitation
mit anschließendem Katheterverschluß zu verhindern
Die speziellen Anleitungen des Herstellers und die Verpackungsbeilagen der
Medikamente beachten.
Nach der Infusion oder Injektion das System mit einer mit 5 ml physiologischer
Kochsalzlösung gefüllten Spritze mit einem Volumen von mindestens 10 ml
durchspülen und wie folgt fortfahren:
Eine weitere Injektion verabreichen oder die nächste Infusion beginnen.
5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) instillieren und dadurch einen
Heparinblock herstellen. Durch Abklemmen der Verlängerungsschläuche
den Überdruck aufrechterhalten, während die letzten 0,5 ml Heparinlösung
injiziert werden.
HINWEIS: Bei Verwendung einer geraden, nicht-stanzenden Nadel den Port
stabilisieren und die Spritze sowie die nicht-stanzende Nadel während der
Injektion der letzten 0,5 ml herausziehen.
Die Nadeln und Spritzen vorschriftsgemäß entsorgen.

B. Regelmäßige Spülung
Die Systemintegrität muß vor dem Spülen des Ports sichergestellt werden (siehe
Bestimmung der Systemintegrität).
Die Durchgängigkeit des venösen Systems wird beibehalten, wenn es bei Nichtgebrauch
mindestens einmal monatlich mit Heparinlösung gespült wird.
HINWEIS: Das selbstschließende Septum eines ProPort Ports ermöglicht
bis zu 2000 Punktionen (1500 Punktionen bei Low Profile Ports) mit einer
PORT-A-CATH® Nadel Größe 22 G (0,7 mm).
C. Blutabnahme
Die Systemintegrität muß vor der Blutabnahme bestätigt werden (siehe Bestimmung
der Systemintegrität).
HINWEIS: Es wird empfohlen, ausschließlich Spritzen mit einem Volumen von
mindestens 10 ml zu verwenden, um Flüssigkeiten in das System zu injizieren
oder zu instillieren.
Das System unter Verwendung einer nicht-stanzenden PORT-A-CATH®
Nadel mit 10 ml physiologischer Kochsalzlösung durchspülen, um den freien
Durchgang zu bestätigen.
Vorsichtig mindestens 5 ml Blut entnehmen und entsorgen.
Die gewünschte Blutmenge entnehmen.
Sofort 20 ml physiologische Kochsalzlösung injizieren.
5 ml Heparinlösung (10 bis 100 IU/ml) instillieren und dadurch einen
Heparinblock herstellen. Durch Herausziehen der Spritze den Überdruck
aufrechterhalten, während die letzten 0,5 ml Heparinlösung injiziert werden.
Die Nadeln und Spritzen vorschriftsgemäß entsorgen.
D. Beendigung des Systemeinsatzes
Wenn das System nicht mehr zu Therapiezwecken benötigt wird, ist eine Explantation
vom Arzt zu erwägen. Wenn das System in situ belassen wird, sind regelmäßige
Röntgenaufnahmen des Patienten in aufrechter Stellung mit den Armen an
den Seiten empfohlen, um eventuelle Probleme, wie z. B. ein Einklemmen des
Katheters zwischen dem Schlüsselbein und der ersten Rippe festzustellen, die zu
Katheterfragmentierung und Embolisation führen können. 1,4,5,8
1.
2.
3.
4.
5.
6.
E. Literaturhinweise
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
HINWEIS: Diese Gebrauchsanweisung ist zur Information des Arztes mit
dem Datum der Herausgabe versehen. Wenn zwischen diesem Datum und
der Verwendung des Produkts ein Jahr vergangen ist, sollte sich der Arzt bei
Deltec, Inc. erkundigen, ob eine neuere Auflage der Gebrauchsanweisung
vorliegt.
Datum der Herausgabe: 2005-06
Die hier beschriebenen Produkte haben eine oder mehrere der folgenden US-Patentnummern.
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 und 5,613,945;
weitere Patente angemeldet; weitere internationale Patente angemeldet.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH und Low Profile sind Marken der Smiths
Medical-Unternehmensgruppe. Das Symbol bedeutet, daß dieses marke im US-Patentund
Warenzeichenamt und in bestimmten anderen ® Ländern registriert ist.
© 2005 Smiths Medical-Unternehmensgruppe. Alle Rechte vorbehalten.
21

[nl]
22
INHOUDSOPGAVE BLZ.
I. INLEIDING ............................................................................................... 22
A. Beschrijving van het product ................................................................................. 22
B. Aanwijzingen voor gebruik ..................................................................................... 22
C. Contra-indicaties ...................................................................................................... 22
D. Mogelijke complicaties ............................................................................................ 23
II. WAARSCHUWINGEN ............................................................................... 23
III. VOOR HET IMPLANTEREN ...................................................................... 23
A. Voorbereiding van het systeem .............................................................................. 23
A.1 Ongeassembleerde Systemen ......................................................................... 23
A.2 Voorgeassembleerde Systemen ..................................................................... 24
IV. PLAATSINGSTECHNIEKEN VOOR DE KATHETER ................................... 24
A. Percutane punctie – Methode A (Interventionele Radiologen) ....................... 24
B. Percutane punctie – Methode B (Chirurgen) ...................................................... 24
C. Chirurgische incisie ................................................................................................. 25
V. DE POORTLOCATIE PREPAREREN .......................................................... 25
A. Een subcutane holte prepareren ............................................................................. 25
B. Katheter/poort assemblage ..................................................................................... 25
B.1 SlideLock-aansluiting ................................................................................... 25
B.2 CATH-SHIELD®-aansluiting ........................................................................ 25
C. Stroming controleren ............................................................................................... 26
D. De poortlocatie sluiten ............................................................................................ 26
E. Postoperatieve behandeling .................................................................................... 26
VI. INSTRUCTIES VOOR TOEGANG TOT HET SYSTEEM ............................... 26
A. Nagaan of het systeem intact is .............................................................................. 26
A.1 Systeem is intact – Poort wordt niet onmiddellijk gebruikt .................... 26
A.2 Systeem is intact – Injectie of infusie zal onmiddellijk beginnen .......... 26
B. Spoelschema ............................................................................................................... 26
C. Procedure voor afname van bloed ......................................................................... 27
D. Stoppen met het gebruik .......................................................................................... 27
E. Referenties .................................................................................................................. 27
FIGUREN .......................................................................................................... 77
I. INLEIDING
De ProPort implanteerbare systemen voor veneuze toegang kunnen in de arm
of de borst geplaatst worden en zijn ontworpen om herhaaldelijke toegang tot het
veneuze systeem mogelijk te maken voor de parenterale toediening van medicatie,
vochten, en voedingsoplossingen en voor de afname van aderlijk bloed. Deze
hulpstukken mogen alleen door clinici geïmplanteerd worden die ervaring hebben
met of opgeleid zijn in het implanteren en onderhoud van hulpstukken voor
veneuze toegang en die de risico’s kennen.
VOORZORGSMAATREGELEN: Patiënten die lichamelijke activiteiten verrichten,
zoals golf, zwemmen of gewichtheffen, of werk doen waarbij zij de armen
en/of schouders of schoudergewrichten veel en/of herhaaldelijk moeten
bewegen, moeten gewaarschuwd worden dat door dergelijke activiteiten
de mogelijkheid van katheterfragmentatie als gevolg van compressie van de
katheter tussen het sleutelbeen en de eerste rib vergroot kan worden
(afgeknepen kathetersyndroom). 1,2,3,4,5,7,8,9
In deze handleiding wordt verwezen naar figuren die zich op een uitvouwblad op
de achterflap bevinden. Het blad met Productspecificaties in de verpakking van
het product geeft de specificaties voor poort en katheter.
Brochures met informatie voor patiënt en clinicus kunnen verkregen worden door
contact op te nemen met Smiths Medical MD, Inc. in de V.S. op 1 800.426.2448
of met Smiths Medical International Ltd., de erkende vertegenwoordiger voor de
EU op Tel +44 (0)1923 246434.
A. Beschrijving van het product
ProPort systemen worden steriel (ETO-sterilisatie) en apyrogeen geleverd.
Alle ProPort producten zijn ontworpen en bedoeld voor gebruik bij één enkele
patiënt. Een ProPort systeem bestaat uit een poort met een zelfafsluitend septum
en een enkellumen katheter die toegankelijk is door percutane punctie met een
niet-borende naald. De systemen worden ook geleverd met invoersets.
B. Aanwijzingen voor gebruik
ProPort systemen zijn aangewezen als de therapie herhaaldelijke veneuze
toegang vereist voor de injectie van therapeutische middelen en/of afname van
veneus bloed.
C. Contra-indicaties
ProPort systemen zijn gecontra-indiceerd voor therapie als:
Het bestaan van infectie, bacteriëmie of septikemie bekend is of vermoed
wordt
De anatomie van de patiënt inbrenging van de katheter in de bloedvaten niet
toestaat
De patiënt last heeft van ernstig chronisch obstructief longlijden (COPD)
(alleen voor plaatsing in de borst).
De patiënt in het verleden bestraald is op de bovenste regio van de thorax
(alleen voor plaatsing in de borst).
De patiënt, naar bekend is of vermoed wordt, een allergische reactie heeft op
stoffen die zich in het systeem bevinden, of er eerder blijk van heeft gegeven
geïmplanteerde hulpmiddelen niet te verdragen (De materialen van het systeem
worden gegeven op het blad met de Productspecificaties en op het etiket van
de verpakking.)
Er voor de therapie stoffen gebruik worden die niet te verenigen zijn met
één van de componenten van het systeem. (De materialen van het systeem
worden gegeven op het blad met de Productspecificaties en op het etiket van
de verpakking.)
Dit product mag niet gebruikt worden indien de verpakking beschadigd of
geopend is.
D. Mogelijke complicaties
Het gebruik van het systeem houdt de mogelijke risico’s in die normaal gepaard
gaan met het inbrengen of gebruik van geïmplanteerde hulpstukken of permanente
katheter, waaronder de volgende in de niet-beperkende lijst hieronder:
Luchtembolie
Arterio-veneuze fistel
Beschadiging of verwonding van de slagaders of aders
Letsel van de brachiale plexus
Hartaritmie
Hartpunctie
Harttamponade
Het loslaten, fragmenteren, breken, of snijden van de katheter met als gevolg
embolisatie van de katheter 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Katheterocclusie
• Katheterbreuk
• Extravasatie van de medicijnen
• Erosie van de poort of van de katheter door de huid en/of de bloedvaten
• Afzetting van fibrine bij de kathetertip
• Hematoom

• Hemothorax
• Afstoting van het implantaat
• Infectie/bacteriëmie/sepsis
• Migratie van de poort/katheter
• Beschadiging van de zenuwen
• Pneumothorax
• Letsel van de ductus thoracicus
• Trombo-embolie
• Tromboflebitis
• Trombose
II. WAARSCHUWINGEN
Het is belangrijk dat al het geneeskundig personeel dat betrokken is bij de zorg en
behandeling van de patiënt op deze Gebruikshandleiding en op de productspecificaties
gewezen wordt.
De volgende waarschuwingen bevatten informatie die belangrijk is voor de veiligheid
van de patiënt. Indien de waarschuwingen en aanwijzingen niet op de juiste wijze
worden opgevolgd, kan dit ernstig of dodelijk letsel voor de patiënt tot gevolg
hebben.
Als de poort niet gehecht wordt of de katheter niet door een huls omgeven
wordt als dit vereist is, kan de katheter buigen, waardoor er een occlusie zou
kunnen ontstaan of de katheter zou kunnen fragmenteren, breken of snijden.
Vermijd het plaatsen van een medische katheter in de vena subclavia met de
percutane technieken. Een dergelijke plaatsing zou kunnen leiden tot occlusie,
beschadiging, breken, snijden of fragmenteren van de katheter door het
afklemmen van de katheter tussen de eerste rib en het sleutelbeen (afgeknepen
kathetersyndroom). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Gebruik geen instrumenten voor de assemblage van het systeem, want dit kan
het systeem beschadigen.
• Verander niets aan de katheter/poort-aansluiting van voorgeassembleerde
systemen: dit kan het systeem beschadigen of de poort kan hierdoor loskomen
van de katheter.
• Forceer de invoerbuis, het verwijdingsinstrument, of de geleidedraad niet
naar binnen want dit kan irritatie van het bloedvat, trauma of een punctie
veroorzaken.
• Als u een afpelbare invoerhuls gebruikt, begin de huls dan niet af te pellen
voordat u hem hebt uitgetrokken, want anders kan de ader scheuren.
• Voorkom luchtembolie door de patiënt correct te positioneren en door met de
vinger druk uit te oefenen op de invoerhuls tot de katheter ingevoerd is. Als
men dit niet doet kan luchtembolie optreden.
• Zorg dat u de ader en/of de katheter niet afsnijdt of afsluit wanneer u de ligatuur
aanbrengt.
• Plaats de poort niet zodanig dat u een lus aanbrengt in de katheter want dit
kan de katheter beschadigen of een occlusie veroorzaken.
• GEBRUIK GEEN FORCEPS OF INSTRUMENTEN MET TANDEN OF
SCHERPE RANDEN om de katheter te verbinden met de poort, want dit zou
de katheter kunnen beschadigen en de katheter of gedeelten ervan kunnen
emboliseren of lekken in het systeem kunnen maken.
• Indien u om welke reden dan ook tijdens het inbrengen de katheter van de
poort losmaakt, dient u ongeveer 6 mm van de katheter af te knippen voordat
u deze weer aan de poort vastmaakt. Onjuiste verwijdering van de katheter
van de poort kan de katheter beschadigen en systeemlekkage tot gevolg hebben.
• De katheter mag niet worden verdraaid of uitgerekt terwijl u deze op de
uitvoerbuis schuift, aangezien dit kan leiden tot beschadiging van de katheter
of lekkage.
•
•
•
•
•
Zorg ervoor de druk van 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] niet te overschrijden tijdens
het spoelen van het systeem met vocht. Overmatige druk kan het systeem
beschadigen en kan makkelijk veroorzaakt worden door alle injecteermechanismen.
Hoe kleiner het volume van de spuit, des te hoger de druk die
kan ontstaan met dezelfde uitgeoefende kracht. Probeer het systeem niet te
spoelen als u veel weerstand ondervindt. Door overmatige druk kan de schade
fragmentatie en ruptuur van de katheter omvatten met mogelijke embolisatie.
Dit zijn evenwel niet de enige mogelijke gevolgen.
Begin niet met injectie of infusietherapie voordat vaststaat dat de poort en/of
de katheter intact zijn. Als het niet vaststaat dat de poort en/of de katheter
intact zijn, kan er schade aan het systeem optreden, waaronder fragmentatie
en ruptuur van de katheter met mogelijke embolisatie, of extravasatie van
geneesmiddel. Dit zijn evenwel niet de enige mogelijke gevolgen.
Gebruik geen standaard injectienaalden om het septum aan te prikken, want
deze kunnen het septum beschadigen en lekken veroorzaken. Gebruik uitsluitend
PORT-A-CATH® naalden voor het aanprikken van de poort.
Nadat het septum is aangeprikt, mag de naald niet schuin worden gehouden of
heen en weer worden bewogen, aangezien dit kan leiden tot vloeistoflekken of
beschadiging van het septum.
Om een mogelijke precipitatie van het geneesmiddel en de daaruit voortkomende
occlusie van de katheter te voorkomen, dient het systeem grondig gespoeld
te worden met een geschikte oplossing voor en na injectie of infusie als men
medicaties toedient die onverenigbaar met elkaar zijn. Raadpleeg voor ieder
geneesmiddel de specifieke aanwijzingen en etiketten van de fabrikant alvorens
het toe te dienen.
III. VOOR HET IMPLANTEREN
Door middel van venografie kan men de geschikte ader kiezen voor de plaatsing
en nagaan of de ader voldoende open is. Als de ader eenmaal gekozen is, schat u
de lengte van de katheter die vereist is om de distale tip op de gewenste locatie te
brengen. De katheter wordt dan geplaatst met behulp van een percutane punctie
of een heelkundige incisie. Om de ader aan te prikken en de katheter te plaatsen
kan men ultrasone geleiding gebruiken.
Als de poort en de katheter geplaatst zijn, dient de locatie van de tip van de katheter
fluoroscopisch of radiografisch gecontroleerd te worden. Om de stabiliteit van
het systeem te verzekeren, dient de katheter als dit wenselijk is door een huls
omgeven te worden en de poort dient gehecht te worden met alle beschikbare
hechtingsgaten.
WAARSCHUWING: Als de poort niet gehecht wordt of de katheter niet door een
huls naar de poort loopt wanneer dit gewenst is kan de katheter buigen en hierdoor
kan er een occlusie optreden in de katheter of kan deze fragmenteren, breken of
snijden.
WAARSCHUWING: Vermijd de mediale plaatsing van de katheter in de vena
subclavia met de percutane techniek. Deze plaatsing kan leiden tot beschadiging,
scheuren, snijden of fragmentatie door het samendrukken van de katheter tussen
de eerste rib en het sleutelbeen (afgeknepen kathetersyndroom). 1,2,3,4,5,7,8,9
A. Voorbereiding van het systeem
Zorg dat de chirurgische handschoenen talkvrij zijn voordat u het systeem ter
hand neemt.
De procedures in A.1 and A.2 hieronder zijn bedoeld om alle lucht te verwijderen
uit de katheter en de stroming te bevestigen.
A.1 Ongeassembleerde Systemen
Met de botte naald spoelt u de katheter met een 10 ml spuit of groter met een
heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml) en u klemt hem af bij het recht afgesneden
uiteinde dat aan de poort aangesloten zal worden.
23

[nl] (vervolg)
OPMERKING: Bij ongeassembleerde systemen moet het geklemde uiteinde
van de katheter afgesneden worden voordat deze op de poort aangesloten
wordt.
A.2 Voorgeassembleerde Systemen
1. Prik het septum aan met een niet-borende PORT-A-CATH® invoernaald, en
spoel het systeem met behulp van een spuit van 10ml of groter met 10ml heparineoplossing
(10 tot 100 IU/ml). Verander niets aan de katheter/poort-aansluiting:
dit kan het systeem beschadigen of de poort kan hierdoor loskomen van de
katheter.
IV. PLAATSINGSTECHNIEKEN
VOOR DE KATHETER
In dit hoofdstuk worden er drie plaatsingstechnieken beschreven:
A. Percutane punctie – Methode A (Interventionele radiologen), een techniek
die veel gebruikt wordt door interventionele radiologen om de katheter over
een geleidedraad in te brengen.
B. Percutane punctie – Methode B (Chirurgen), een techniek die veel gebruikt
wordt door chirurgen om de katheter door de beschermingshuls te schuiven
nadat de geleidedraad verwijderd wordt.
C. Heelkundige incisie, een techiek waarbij de ader blootgelegd wordt om de
katheter in te brengen.
A. Percutane punctie – Methode A
(Interventionele Radiologen)
Bij deze techniek wordt er een 21 gauge (0.81 mm) invoernaald gebruikt, een
0.46 mm geleidedraad, 4 Fr (1.35 mm) transitioneel verwijdingssysteem (coaxiale
katheter), en een 0.89 mm hydrofiele geleidedraad die niet met dit systeem
worden geleverd.
1. Laat de patiënt achterover liggen. Kies de geschikte locatie voor het plaatsten
van de katheter en poort. Controleer de baan van de ader fluoroscopisch of
ultrasoon.
2. Prepareer de punctielocatie met de standaardaseptische technieken en verdoof
de priklocatie.
3. Voor plaatsing in de borst prikt u de huid aan met een 21 gauge (0.81 mm)
invoernaald (niet geleverd) onder het sleutelbeen aan de laterale zijde van de
overgang tussen het middelste derde en het mediale derde deel. Om te bevestigen
dat de naald in de vena subclavia steekt, verbindt u een injectiespuit en
zuigt u voorzichtig aan terwijl de naald gericht wordt naar een punt lichtelijk
boven en achter de suprasternale uitstulping.
4. Verwijder zo nodig de injectiespuit, maar laat de naald zitten.
5. Breng een 0.46 mm geleidedraadbinnen door de naald.
6. Breng de tip van de geleidedraad onder fluoroscopische geleiding naar de
gewenste locatie.
7. Verwijder de naald en werp hem weg, en laat de geleidedraad zitten.
8. Schuif een 4 Fr (1.35 mm) transitioneel verwijdingssysteem (coaxiale katheter)
over de 0.46 mm geleidedraad. Verwijder het binnenste van het transitionele
uitzetsysteem.
9. Vervang de 0.46 mm geleidedraad door een 0.89 mm hydrofiele geleidedraad.
Om de kans op luchtembolie te verminderen, plaatst u een vinger over de
naaldopening, tot de katheter ingebracht is.
10. Vervang het overblijvende gedeelte van het transitionele uitzetsysteem door
het 6 Fr (2.0 mm) verwijdingsstuk met huls met een draaibeweging om de
eenheid in de ader voort te duwen.
11. Verwijder het verwijdingsstuk van de invoerhuls, waarbij u de huls laat zitten
(Figuur 1: A–Knijp, B–Trek terug, C–Huls, D–Verwijdingsstuk).
12. Plaats het puntige uiteinde van de katheter (taps uiteinde van de polyurethaan
24
13.
14.
katheters) over de hydrofiele geleidedraad en door de huls en schuif de katheter
tot de gewenste locatie.
Trek de hydrofiele geleidedraad terug nadat de kathetertip gepositioneerd is.
Verwijder de huls geleidelijk uit het bloedvat, en trek als er een afpelhuls
gebruikt wordt, tegelijkertijd de twee flapjes terug van de huls, zodat ze van de
katheter afgepeld worden.
WAARSCHUWING: Als de huls niet teruggetrokken wordt vóór het pellen kan
de ader scheuren.
15. Spoel de katheter met behulp van de stompe naald met 5 ml van heparineoplossing
(10 tot 100 IU/ml) en klem de katheter dicht aan het uiteinde dat op
de poort zal worden aangesloten.
16. Controleer fluoroscopisch of radiografisch of het distale einde van de kathetertip
zich op degewenste plaats bevindt.
17. Omgeef desgewenst de katheter met een huls van de invoerlocatie naar de
locatie van de poortholte.
Prepareer vervolgens de poortlocatie.
B. Percutane punctie – Methode B (Chirurgen)
OPMERKING: Als u voorgeassembleerde systemen gebruikt, prepareert u eerst
de poortholte, en dan schuift u de katheter door van de poortholte naar de
aanprikplaats van de ader. Zie Poortlocatie prepareren. Voordat u de katheter
in de ader voert, bepaalt u de nodige lengte en snijdt u het distale einde van
de katheter loodrecht af.
Bij deze techniek wordt een 18 gauge (1,3 mm) invoernaald gebruikt, een 0,89
mm J-geleidedraad, en een 6 Fr (2,0 mm) invoerhulpstuk met huls dat geleverd
wordt bij bepaalde ProPort systemen.
1. Laat de patiënt achterover liggen en kies de geschikte ader voor de plaatsing
van poort en katheter. Markeer de locatie voor venapuntie.
2. Prepareer de punctielocatie met de standaardaseptische technieken en verdoof
de priklocatie.
3. Prik de huid aan met een 18 gauge (1,3 mm) invoernaald onder het sleutelbeen
aan de laterale zijde van de overgang tussen het mediale derde en het middelste
derde deel. Om te bevestigen dat de naald in de vena subclavia zit, verbindt
u een spuit en zuigt u voorzichtig aan terwijl de naald gericht wordt naar een
punt lichtelijk boven en achter de suprasternale uitstulping.
4. Verwijder zo nodig de injectiespuit, maar laat de naald zitten.
5. Schuif de strekhuls van de geleidedraad over de 0,89 mm geleidedraad. Schuif
de geleidedraad door de naald, ver genoeg in de ader om te bepalen of de ader
open is.
6. Haal de naald en strekhuls eruit en werp deze weg, waarbij de geleidedraad op
zijn plaats blijft.
7. Maak ene kleine incisie in de huid op de aanpriklocatie van de ader om het
geheel van het verwijdingsinstrument en huls in de ader te schuiven.
8. Schuif het verwijdingsinstrument en huls over de geleidedraad met een draaibeweging
en schuif het geheel tot juist voorbij de zachte weefsels in de ader.
9. Verwijder het verwijdingsinstrument en geleidedraad , waarbij de huls op zijn
plaats blijft. (Figuur 1: A–Knijp, B–Trek terug, C–Huls, D–Verwijdingsinstrument).
Om de kans op luchtembolie te verminderen, plaatst u een vinger
over de naaldopening, tot de katheter ingebracht is.
10. Schuif de katheter (tapse einde voor polyurethaan katheters) langzaam en met
kleine stappen door de huls naar de gewenste locatie.
11. Haal de invoerhuls geleidelijk uit de ader, en als er een afpelhuls gebruikt
wordt, trekt u tegelijkertijd de twee flapjes van de hulsvellen naar buiten om ze
van de katheter te verwijderen.
WAARSCHUWING: Als de huls niet teruggetrokken wordt vóór het pellen kan
de ader scheuren.

12.
Bij ongeassembleerde systemen spoelt u de katheter met 5 ml heparine-oplossing
(10 tot 100 IU/ml) met een stompe naald en een 10-ml spuit of groter en klem
de katheter dicht.
Bij voorgeassembleerde systemen prikt u het septum aan met een niet-borende
PORT-A-CATH® invoernaald, en spoelt u het systeem met behulp van een
spuit van 10 ml of groter met 5ml heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml).
Verander niets aan de katheter/poort-aansluiting: dit kan het systeem beschadigen
of de poort kan hierdoor loskomen van de katheter.
13. Controleer fluoroscopisch of radiografisch ofhet distale einde van de kathetertip
zich op degewenste plaats bevindt.
14. Bij ongeassembleerde systemen schuift u de katheter van de invoerlocatie
door naar de locatie van de poortholte.
Ga verder met De poortlocatie prepareren.
C. Chirurgische incisie
Deze techniek beschrijft de chirurgische snede en het gebruik van een venenhaakje
dat bij bepaalde ProPort systemen geleverd wordt.
1. Voer de incisie uit en prik de ader aan volgens het gevestigde protocol
2. Voer de schuin afgesneden zijde van het venenhaakje in door de incisie en
schuif het in de ader.
3. Stabiliseer het venenhaakje. Schuif de katheter onder het venenhaakje in de
ader (Figuur 2: A–Venenhaakje, B–Katheter, C–Ader).
4. Verwijder het venenhaakje.
5. Schuif de katheter (zigzaguiteinde voor dubbellumen systemen; tapse einde
voor polyurethaan katheters) langzaam en met kleine stappen naar de
gewenste locatie.
6. Een veneuze katheter kan bij de venotomie gehecht worden volgens de chirurgische
standaardprocedures en de beslissing van de clinicus. Vermijd in de
ader te snijden of de ader te occluderen als u de ligatuur plaatst.
7. Controleer door fluoroscopie of radiografie of het distale uiteinde van de
katheter zich op de gewenste locatie bevindt.
8. Bij ongeassembleerde systemen schuift u de katheter van de locatie van de
venotomie door naar de locatie van de poortholte.
Ga verder met De poortlocatie prepareren.
V. DE POORTLOCATIE
PREPAREREN
A. Een subcutane holte prepareren
1.
Bepaal de plaats voor de poort boven een benig uitsteeksel en maak een onderhuidse
holte voor de poort.
OPMERKING: Prepareer de holte zodat de poort zich niet direct onder
de incisie bevindt. Plaats de poort zodat de uitvoerbuis zich richt naar de
invoerlocatie in de ader en er geen lus in de katheter ontstaat (Figuur 3).
2. Plaats de poort ongeveer 0,5 tot 1,0 cm onder het huidoppervlak, afhankelijk
van de anatomie van de patiënt en de locatie van de poort. Een te diep geplaatste
poort kan moeilijk te palperen en aan te prikken zijn. De poort moet stabiel
over een spier liggen zodat deze zich niet verplaatst na plaatsing.
3. Plaats de poort in de onderhuidse holte om te bepalen of de holte past.
B. Katheter/poort assemblage
OPMERKING: Als de katheter van een voorgeassembleerd systeem ontkoppeld
is, mag het systeem niet gebruikt worden.
WAARSCHUWING: GEBRUIK GEEN INSTRUMENTEN OM DE CONNECTOR TE HELPEN
ZETTEN. Gebruik geen forceps of INSTRUMENTEN MET TANDEN OF SCHERPE
RANDEN om de katheter aan de poort te bevestigen, aangezien dit de katheter kan
beschadigen.
OPMERKING: Het is aan te bevelen vooraf eens te oefenen in het aansluiten
van de katheter op de poort.
B.1 SlideLock-aansluiting
Als u de katheter van de poort loskoppelt bij een ongeassembleerd systeem, moet
u ongeveer 6 mm van de katheter afsnijden voordat u deze opnieuw aan de poort
kunt koppelen.
1. Bij ongeassembleerde systemen prikt u het septum aan met een niet-borende
PORT-A-CATH® invoernaald, en spoelt u de poortkamer met een spuit van
10-ml of groter met een heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml). Houd de
uitvoerbuis verticaal om alle lucht uit de kamer te verwijderen.
2. Snijd de katheter op de vereiste lengte, verwijder het afgeklemde gedeelte.
Laat voldoende speling op de katheter opdat de patiënt normaal zou kunnen
bewegen en de poort juist geplaatst kan worden.
3. Schuif de katheter op de uitvoerbuis van de poort terwijl u de poort rechtop
houdt, zodat deze gevuld blijft met heparineoplossing (Figuur 4). Vermijd de
katheter te draaien of te strekken wanneer u hem op de poort aansluit.
4. Houd de katheter en de poort horizontaal. Houd de katheter op zijn plaats
door hem volledig over de uitvoerbuis van de poort te schuiven tot hij contact
maakt met de kraag van de uitvoerbuis (Figuur 5).
5. Schuif de SlideLock-aansluiting vast door deze vooruit te schuiven naar de
poortbehuizing tot deze over de rand van uitvoerbuis gaat en contact maakt
met de poortbehuizing (Figuur 6).
Controleer of de SlideLock-aansluiting vast zit door deze voorzichtig van de
poort weg te trekken.
6. Plaats de geassembleerde poort in de geprepareerde onderhuidse holte.
7. Zorg ervoor dat de katheter losjes uit de uitvoerbuis steekt met voldoende speling,
zodat de katheter niet wordt belast. Door te veel speling kan de katheter knikken
of buigen, wat occlusies en/of breuken kan veroorzaken.
Ga verder met Stroming controleren.
B.2 CATH-SHIELD®-aansluiting
Als u de katheter van de poort loskoppelt bij een ongeassembleerd systeem, moet
u ongeveer 6 mm van de katheter afsnijden voordat u deze opnieuw aan de poort
kunt koppelen.
1. Bij ongeassembleerde systemen prikt u het septum aan met een niet-borende
PORT-A-CATH® invoernaald, en spoelt u de poortkamer met een spuit van
10-ml of groter met een heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml). Houd de
uitvoerbuis verticaal om alle lucht uit de kamer te verwijderen.
2. Snijd de katheter op de vereiste lengte, verwijder het afgeklemde gedeelte.
Laat voldoende speling op de katheter opdat de patiënt normaal zou kunnen
bewegen en de poort juist geplaatst kan worden.
3. Schuif de katheter op de uitvoerbuis van de poort terwijl u de poort rechtop
houdt, zodat deze gevuld blijft met heparine-oplossing (Figuur 4). Vermijd de
katheter te draaien of te strekken wanneer u hem op de poort aansluit.
4. Breng de katheter en de poort horizontaal. Schuif de katheter over de uitvoerbuis
tot op 1 mm van de poortbehuizing (Figuur 7).
5. Schuif de CATH-SHIELD®-aansluiting op de uitvoerbuis tot de inkeping zich
tegenover de bol (breedste gedeelte) bevindt. De flap van de CATH-SHIELD®aansluiting
moet open blijven tijdens deze procedure (Figuur 8: A–Inkeping).
6.
Sluit de flap van de CATH-SHIELD®-aansluiting en schuif de ring naar de
poort tegen de afschermingen op de CATH-SHIELD®-aansluiting (Figuur 9),
zodat deze op zijn plaats vastgezet wordt (Figuur 10).
25

[nl] (vervolg)
7. Plaats de geassembleerde poort in de geprepareerde onderhuidse holte.
8. Zorg ervoor dat de katheter losjes uit de uitvoerbuis steekt met voldoende speling,
zodat de katheter niet wordt belast. Door te veel speling kan de katheter knikken
of buigen, wat occlusies en/of breuken kan veroorzaken.
Ga verder met Stroming controleren.
C. Stroming controleren
26
WAARSCHUWING: Houd de druk bij het spoelen van het systeem onder 40 psi
[2.76 bar; 275 kPa]. Overmatige druk kan het systeem beschadigen en kan makkelijk
veroorzaakt worden door alle injecteermechanismen. Hoe kleiner het volume van
de spuit, des te hoger de druk die kan ontstaan met dezelfde uitgeoefende kracht.
Probeer het systeem niet te spoelen als u veel weerstand ondervindt. Door overmatige
druk kan de schade fragmentatie en ruptuur van de katheter omvatten met mogelijke
embolisatie. Dit zijn evenwel niet de enige mogelijke gevolgen.
1.
2.
Stabiliseer de poort met duim en vinger. Controleer of de stroming niet gestremd
is en dat er geen lek is door het systeem te spoelen, met behulp van een niet-borende
PORT-A-CATH® aanpriknaald en een injectiespuit van 10-ml of groter met
een heparine-oplossing (10 tot 100 IU/ml).
Vorm een heparineslot door verder te gaan met de injectie van heparine
terwijl u de naald terugtrekt.
OPMERKING: De bovengenoemde stap is nodig om reflux van bloed in de
katheter te vermijden.
D. De poortlocatie sluiten
1. Hecht de poort op de onderliggende spierfascia als dit mogelijk is of op onderhuids
weefsel met permanente hechtingen in alle beschikbare hechtgaten om
te voorkomen dat de poort na de plaatsing verschuift.
OPMERKING: De ProPort heeft twee open hechtgaten bij de uitvoerbuis
en één doorprikbaar hechtgat aan de achterkant dat doorgeprikt kan worden
met een standaard hechtnaald.
2. Sluit de poortholte en controleer of de poort niet direct onder de incisie komt
te liggen.
E. Postoperatieve behandeling
Observeer de patiënt onmiddellijk na het implanteren van het systeem voor
mogelijke complicaties.
VI. INSTRUCTIES VOOR
TOEGANG TOT HET
SYSTEEM
A. Nagaan of het systeem intact is
WAARSCHUWING: Begin niet met injectie- of infusietherapie tot vaststaat dat het
systeem intact is. Als het niet vaststaat dat het systeem intact is, kan het systeem
beschadigd zijn, zoals onder andere maar niet uitsluitend breuk of fragmentatie
van de katheter met mogelijk embolisatie of extravasatie van geneesmiddel.
OPMERKING: Deze procedure vereist een aseptische techniek en steriele
instrumenten.
Voordat u de injectie- of infusietherapie opstart is het van belang te bevestigen
dat het systeem intact is en na te gaan of het systeem niet beschadigd is door de
stappen 1 tot 10 hieronder door te nemen.
Indien men twijfelt of het systeem intact is bij één van de volgende stappen, is
nadere controle vereist. Dit kan gebeuren door radiografie (of fluoroscopie). Bij
radiografie moet de patiënt rechtop staan met de armen langs de zijden. 1,2,5,7,8
1. Observeer de patiënt en vraag of hij/zij na de laatste keer dat het systeem werd
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
aangeprikt, tekenen heeft waargenomen die op katheterfragmentatie of
katheterembolisatie kunnen duiden; bijvoorbeeld episoden van kortademigheid,
pijn op de borst of hartkloppingen. Als één van deze symptomen aanwezig is,
verdient het aanbeveling om aan de hand van röntgenstraling en/of angiografie
vast te stellen of er problemen zijn met de katheter.
Onderzoek en palpeer de poortholte en de baan van de katheter op erytheem,
zwelling, gevoeligheid of infectie. Deze verschijnselen zouden kunnen wijzen
op een lek in het systeem. Indien vermoed wordt dat het systeem lekt, verdient
het aanbeveling om aan de hand van radiografie vast te stellen of er problemen
zijn met het systeem.
Stel het steriele veld en de benodigdheden op.
Prepareer de locatie voor injectie of infusie.
Desgewenst kan de naaldpunctielocatie worden verdoofd.
Met behulp van een spuit van 10-ml of groter spoelt u de niet-borende PORT-
A-CATH® invoernaald en elke verbonden uitbreiding om lucht uit de vloeistofbaan
te verwijderen. Gebruik geen standaard injectienaalden, aangezien
deze het septum kunnen beschadigen en lekkage kunnen veroorzaken.
Zoek de poort door palpatie en houd hem vast met de duim en vingers van de
niet-dominante hand.
Voer de niet-borende naald in door de huid en het poortseptum onder een
hoek van 90° op het septum. Om te vermijden dat u subcutaan injecteert
schuift u de naald langzaam verder tot deze de bodem van de poortkamer
raakt (Figuur 12).
WAARSCHUWING: Nadat het septum is aangeprikt, mag de naald niet schuin
worden gehouden of heen en weer worden bewogen, aangezien dit kan leiden
tot vloeistoflekken of beschadiging van het septum.
Zuig aan om de bloedstroom om te keren. Als bloedafname moeilijkheden oplevert,
kan dit wijzen op een blokkade in de katheter of een onjuiste plaatsing van de
naald.
WAARSCHUWING: Houd de druk bij het spoelen van het systeem onder 40 psi
[2.76 bar; 275 kPa]. Overmatige druk kan het systeem beschadigen en kan
makkelijk veroorzaakt worden door alle injecteermechanismen. Hoe kleiner
het volume van de spuit, des te hoger de druk die kan ontstaan met dezelfde
uitgeoefende kracht. Probeer het systeem niet te spoelen als u veel weerstand
ondervindt. Door overmatige druk kan de schade fragmentatie en ruptuur van
de katheter omvatten met mogelijke embolisatie. Dit zijn evenwel niet de enige
mogelijke gevolgen.
10. Spoel het systeem door met 10 ml normale fysiologische zoutoplossing met
behulp van een tweede injectiespuit van minimaal 10 ml. Oefen niet te veel
kracht uit op de spuit. Als injectie of infusie moeizaam verloopt, kan dit
wijzen op een blokkade in de katheter.
Tijdens het doorspoelen met fysiologische zoutoplossing moet u de poortholte
en katheterbaan controleren op zwelling en vragen of controleren of de patiënt
een branderig gevoel, pijn of ongemak ondervindt. Als één van deze symptomen
zich manifesteert en/of zwelling van de poortpocket en katheterbaan
wordt waargenomen, moet men aannemen dat er mogelijke vloeistof-extravasatie
in de poortholte of katheterbaan plaatsvindt.
A.1 Systeem is intact – Poort wordt niet
onmiddellijk gebruikt
1. Verbind een injectiespuit van 10 ml of groter met 5 ml heparine-oplossing (10
tot 100 IU/ml).
2. Vorm een heparineslot door 5 ml heparine-oplossing in te voeren (10 tot 100
IU/ml). Om een positieve druk te behouden klemt u de verlengstukken af
tijdens het injecteren van de laatste 0,5 ml heparine-oplossing.
3. De niet-borende naald weghalen.

4.
OPMERKING: Als u een rechte, niet-borende naald gebruikt, moet u de
poort stabiliseren en de injectiespuit en de niet-borende naald terugtrekken
terwijl u de laatste 0,5 ml injecteert.
Werp de naalden en injectiespuiten weg volgens het gevestigde protocol.
A.2 Systeem is intact – Injectie of infusie zal
1.
2.
3.
4.
5.
onmiddellijk beginnen
Bevestig de niet-borende naald volgens het gevestigde protocol. Vervang de
naald door een injectiekap, I.V. slangetjes, of een naaldloos hulpstuk voor
toegang.
Reinig de injectiekap of het middelpunt van het verlengstuk volgens het
gevestigde protocol.
Sluit het vloeistoftoedieningssysteem aan volgens het gevestigde protocol.
OPMERKING: Volg het gevestigde protocol voor het vervangen van infuuslijnen
van het ziekenhuis of de instelling op.
Bevestig alle verbindingen.
Begin met de infusie of geef de injectie.
WAARSCHUWING: Om mogelijke precipitatie van geneesmiddel en de daaruit
voortvloeiende occlusie van de katheter te vermijden, dient u het systeem grondig
te spoelen met een geschikte oplossing voor en na elke injectie of infusie als u
medicatie toedient die onverenigbaar met elkaar kunnen zijn. Raadpleeg voor
ieder geneesmiddel de specifieke aanwijzingen en etiketten van de fabrikant
alvorens het toe te dienen.
6. Na afloop van de injectie of infusie, spoelt u het systeem met 5 ml normale
fysiologische zoutoplossing met een injectiespuit van 10 ml of groter en doet
u het volgende:
• Geef een volgende injectie of begin met het volgende infuus.
• Vorm een heparineslot door 5 ml heparine-oplossing in te spuiten (10 tot 100
IU/ml). Om een positieve druk te behouden klemt u de uitbreidingsbuizen af
tijdens het injecteren van de laatste 0,5 ml heparine-oplossing.
OPMERKING: Als u een rechte, niet-borende naald gebruikt, moet u de
poort stabiliseren en de injectiespuit en de niet-borende naald terugtrekken
terwijl u de laatste 0,5 ml injecteert.
7. Werp de naalden en injectiespuiten weg volgens het gevestigde protocol.
B. Spoelschema
Voordat u de poort spoelt dient u na te gaan of het systeem intact is (zie hiervoor
Bepalen of het systeem intact is).
Houd veneuze systemen open door minstens één maal per maand met heparine
te spoelen als ze niet gebruikt worden.
OPMERKING: Het zelfsluitende septum van het ProPort portaal kan tot 2000maal
met een PORT-A-CATH® naald van 22 gauge worden aangeprikt. Het
zelfsluitende septum van een ProPort Low Profile portaal kan tot 1500-maal
met een PORT-A-CATH® naald van 22 gauge worden aangeprikt.
C. Procedure voor afname van bloed
Voordat u bloed afneemt, dient u na te gaan of het systeem intact is (zie hiervoor
Bepalen of het systeem intact is).
OPMERKING: Het is aan te bevelen een injectiespuit van 10-ml of groter te
gebruiken om vocht door het systeem te injecteren of te infuseren.
1.
2.
3.
Spoel het systeem met een niet-borende PORT-A-CATH® aanpriknaald met
10 ml normale fysiologische zoutoplossing om na te gaan of het systeem niet
verstopt is.
Trek langzaam ten minste 5 ml bloed en werp dit weg.
Neem het vereiste bloedvolume af.
4. Injecteer onmiddellijk 20 ml normale fysiologische zoutoplossing.
5. Vorm een heparineslot door 5 ml heparine-oplossing in te spuiten (10 tot
100 IU/ml). Om een positieve druk te behouden trekt u de injectiespuit eruit
tijdens het injecteren van de laatste 0,5 ml heparine-oplossing.
6. Werp de naalden en injectiespuiten weg volgens het gevestigde protocol.
D. Stoppen met het gebruik
Als vaststaat dat het systeem niet langer nodig is voor therapie, dient de clinicus
verwijdering van het systeem te overwegen. Als het systeem op zijn plaats gelaten
wordt, is een regelmatig radiografisch onderzoek aan te bevelen, waarbij de patiënt
rechtop staat met de armen langs de zijden, om problemen in het systeem te
detecteren, zoals afknijpen van de katheter tussen het sleutelbeen en de eerste rib,
waardoor de katheter kan fragmenteren en embolie kan volgen. 1,4,5,8
E. Referenties
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
OPMERKING: Een uitgavedatum van deze gebruikershandleiding wordt
vermeld ter informatie van de clinicus. Indien er een jaar is verlopen tussen
de datum van uitgave en het gebruik van het product, dient de arts contact
op te nemen met Deltec, Inc. om te zien of er een recentere versie van deze
handleiding verkrijgbaar is.
Datum van uitgave: 2005-06
Deze producten worden gedekt door één of meer van de volgende V.S. Patentnummers:
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 en 5,613,945; andere
patent(en) zijn aangevraagd; patent(en) in het buitenland zijn aangevraagd.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH en Low Profile zijn handelsmerken van de
Smiths Medical-bedrijvengroep. Het ® -symbool geeft aan dat het geregistreerd is in het “U.S.
Patent and Trademark Office” en sommige andere landen.
© 2005 Smiths Medical Bedrijvengroep. Alle rechten voorbehouden.
27

[sv]
I. INLEDNING
28
INNEHÅLLSFÖRTECKNING ........................................................................ SIDA
I. INLEDNING .............................................................................................. 28
A. Produktbeskrivning ................................................................................................. 28
B. Indikationer för användning .................................................................................. 28
C. Kontraindikationer .................................................................................................. 28
D. Potentiella komplikationer ..................................................................................... 28
II. VARNINGAR ............................................................................................. 29
III. ATT BEAKTA FÖRE IMPLANTERING ........................................................ 29
A. Iordningställning av systemet ................................................................................ 29
A.1 Omonterade system ......................................................................................... 29
A.2 Förmonterade system ...................................................................................... 29
IV. TEKNIKER FÖR PLACERING AV KATETER ............................................... 30
A. Perkutan punktur – Metod A (Radiologiskt ingrepp) ....................................... 30
B. Perkutan punktur – Metod B (Kirurgi) ................................................................ 30
C. Kirurgiskt ingrepp .................................................................................................... 30
V. IORDNINGSTÄLLNING AV PORT OCH STÄLLE ........................................ 31
A. Iordningställ den subkutana fickan ...................................................................... 31
B. Hopkoppling av kateter och port ........................................................................... 31
B.1 SlideLock-koppling ....................................................................................... 31
B.2 CATH-SHIELD®-koppling ............................................................................ 31
C. Flödeskontroll ............................................................................................................ 31
D. Tillslutning ................................................................................................................. 32
E. Postoperativ vård ...................................................................................................... 32
VI. ANVISNINGAR ANGÅENDE SYSTEMÅTKOMST ...................................... 32
A. Fastställ systemets funktionsduglighet ................................................................ 32
A.1 Systemets funktionsduglighet har bekräftats – porten ska inte
användas omedelbart ...................................................................................... 32
A.2 Systemfunktionen har bekräftats – injicering eller infusion påbörjas
omedelbart ........................................................................................................ 32
B. Spolschema ................................................................................................................. 33
C. Rutin för blodprovtagning ...................................................................................... 33
D. Avsluta användningen av systemet ....................................................................... 33
E. Referenser ................................................................................................................... 33
FIGURER .......................................................................................................... 77
ProPort implanterbara venåtkomstsystem kan placeras i armen eller bröstkorgen
och har utformats för att möjliggöra upprepad åtkomst av vensystemet för parenteral
tillförsel av läkemedel, vätska, och näringslösningar och för tagning av blodprov
från venen. Dessa anordningar får endast implanteras av erfarna kliniker med
utbildning i implantering och underhåll av anordningar för venåtkomst och som
känner till riskerna anknutna med dessa anordningar.
FÖRSIKTIGHETSÅTGÄRDER! Patienter som spelar golf, simmar eller lyfter tyngder,
vilket innebär påfrestande och/eller upprepad rörelse av de övre extremiteterna
och/eller skuldrorna och skuldergördeln, skall informeras om att dessa aktiviteter
kan öka risken för katetersplittring på grund av hoptryckning av katetern mellan
nyckelbenet och första revbenet (kateterpinchsyndrom). 1,2,3,4,5,7,8,9
Figurerna som refereras till i denna handledning återfinns på utvikningssidan
på insidan av bakpärmen. Specifikationerna för porten och katetern uppges i
produktspecifikationen som medföljer produkten.
Patient- och klinikerinformationhäften kan fås genom att kontakta Smiths
Medical MD, Inc. i U.S.A, telefonnummer: 1 800.426.2448 eller Smiths Medical
International Ltd,. auktoriserad representant i EU, telefonnummer: +44 (0)1923
246434.
A. Produktbeskrivning
ProPort systemen levereras sterila (EtO-steriliserade) och icke-pyrogena. Alla
ProPort-produkter är utformade och avsedda för att användas av endast en
patient. Ett ProPort-system består av en injektionsport med ett självtillslutande
septum och en kateter med ett lumen och kan tillgås viaperkutan nålpunktur
med en icke-borrande nål. Det finns även system med införingsset.
B. Indikationer för användning
ProPort-system indiceras när patientbehandlingen kräver upprepad tillgång till
venen för injektions- och infusionsterapi och/eller venblodprovtagning.
C. Kontraindikationer
ProPort-systemen kontraindiceras för patientbehandling:
Om patienten lider av eller misstänks lida av infektion, bakteriemi eller
septikemi.
Patientens anatomi gör det omöjligt att införa katetern till ett blodkärl.
Patienten har kronisk obstruktiv lungsjukdom (COPD) (endast placering på
bröstkorgen).
Patienten har tidigare undergått bestrålning av övre bröstkorgsområdet
(endast placering på bröstkorgen).
Om det är känt eller misstänkt att patienten är allergisk mot material som
ingår i systemet, eller om patienten tidigare ej tålt implanterade anordningar.
(Material som ingår i systemet är angivna i produktspecifikationen och på
förpackningsetiketten.)
Om substanser, som är inkompatibla med någon av systemets komponenter
används vid behandlingen. (Material som ingår i systemet är angivna i
produktspecifikationen och på förpackningsetiketten.)
Använd inte produkten om förpackningen tidigare har öppnats eller skadats.
D. Potentiella komplikationer
Användning av systemet medför vissa risker, vilka normalt är anknutna med införing
och användning av implanterade anordningar eller kvarliggande katetrar, och
inkluderar, men begränsar sig inte till, de risker som anges nedan:
Luftemboli
Arteriovenös fistel
Artär- eller venskada
Skada på plexus brachialis
Hjärtrytmrubbning
Hjärtpunktur
Hjärttamponad
Katetern lossar, fragmenteras, brister eller rivs med möjlig
kateteremboli 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Katetertilltäppning
• Kateterruptur
• Läkemedelsextravasation
• Erosion av port/kateter genom hud och/eller blodkärl
• Fibrinbeläggning bildas på kateterspetsen
• Hematom
• Hemotorax
• Implantatavstötning
• Infektion/bakteriemi/sepsis

• Förflyttning av port/kateter
• Nervskada
• Pneumotorax
• Skada på ductus thoracicus
• Tromboemboli
• Tromboflebit
• Trombos
II. VARNINGAR
Det är viktigt att all personal som deltar i vården av patienten har tagit del av
Bruksanvisningen och produktspecifikationen.
Var vänlig observera att följande varningar innehåller information som är viktig för
patientens säkerhet. Underlåtelse att noggrant iaktta varningar, försiktighetsåtgärder
och anvisningar kan orsaka dödsfall eller allvarlig patientskada.
Underlåtelse att suturera porten på plats eller tunnelera katetern till porten
vid behov kan medföra böjning av katetern, vilket kan resultera i att katetern
tilltäpps, fragmenteras, bryts, eller rivs.
Undvik att placera katetern medialt i vena subclavia med perkutan teknik.
Detta kan leda till att katetern tilltäpps, skadas, brister, rivs, eller fragmenteras
som följd av kompression av katetern mellan det första revbenet och clavicula
(kateterpinchsyndrom). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Använd inte några instrument vid monteringen av systemet eftersom systemet
då kan skadas.
• Manipulera inte förmonterade systems koppling mellan kateter och port
eftersom katetern då kan lossna från porten och systemet skadas.
• Använd inte våld när du för in introducern, dilatorn, eller ledaren, eftersom
detta kan medföra blodkärlsirritation, trauma, eller punktur.
• Om du använder en avskalbar introducerhylsa, börja inte skala av hylsan
innan du dragit ut den, eftersom detta kan riva sönder venen.
• Unvik luftemboli genom riktig positionering av patienten och genom att
täppa till mynningen av introducerhylsan med fingret tills katetern är införd.
Underlåtelse att göra detta kan medföra luftemboli.
• Undvik att skära i venen och/eller att skära eller täppa till katetern då du utför
ligaturen.
• Sätt inte porten så att det blir en ögla på katetern, eftersom detta kan medföra
skada på katetern eller ocklusion.
• ANVÄND INTE TÄNGER ELLER INSTRUMENT MED TAGGAR ELLER
VASSA KANTER för att ansluta katetern till porten, eftersom detta kan
skada katetern och medföra embolisering av hela eller en del av katetern, eller
resultera i systemläckage.
• Om du av någon anledning kopplar bort katetern från porten under implanteringsingreppet
måste ca 6 mm av katetern putsas av innan den åter kopplas
till porten. Felaktig återanslutning av katetern till porten kan skada katetern
och orsaka systemläckage.
• Se till att katetern inte vrids eller sträcks när den förs på utloppsslangen,
eftersom detta kan skada katetern.
• Överstig inte ett tryck på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] då du spolar systemet med
vätska. För högt tryck kan skada systemet och kan lätt åstadkommas med
kraftinjektorer eller med alla sprutor. Ju mindre sprutans volym, desto högre
är det tryck som skapas vid samma kraft. Fortsätt inte att spola systemet vid
mycket högt motstånd. Skada till följd av för högt tryck kan inkludera, men
begränsar sig inte till, kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli
eller läkemedelsextravasation.
•
Påbörja inte injektions- eller infusionsbehandling förrän portens och/eller
kateterns funktionsduglighet har bekräftats. Om inte portens eller kateterns
•
•
•
funktionsduglighet kan fastställas, kan systemet vara skada, vilket kan
inkludera, men begränsar sig inte till, kateterruptur eller fragmentering med
eventuell emboli eller läkemedelsextravasation.
Använd inte vanliga injektionsnålar för att penetrera septum, eftersom dessa
kan skada septum och förorsaka läckage. Använd endast icke-borrande
PORT-A-CATH®-tillträdesnålar för åtkomst till porten.
När septum har punkterats får inte nålen lutas eller ruckas på, eftersom detta
kan orsaka vätskeläckage eller septumskada.
Förhindra eventuell läkemedelsfällning och resulterande kateterocklusion
genom att spola systemet väl med tillbörlig lösning före och efter varje injicering
eller infusion om du administrerar läkemedel som kan vara inkompatibla
med varandra. Se tillverkarens anvisningar och etiketter för varje läkemedel
innan du administrerar det.
III. ATT BEAKTA FÖRE
IMPLANTERING
Valet av lämplig ven för placering och bekräftelse av venöppenhet kan göras med
tillhjälp av venografi. När du valt ut venen, beräkna den nödvändiga kateterlängden för
att placera den distala spetsen på önskad plats. Katetern placeras sedan genom
perkutan punktur eller kirurgiskt ingrepp. Ultraljud kan användas som hjälp för
att komma åt venen och placera katetern.
Efter att porten och katetern satts in, ska kateterspetsens läge verifieras med fluoroskopi
eller röntgen. För att vara säker på att systemet är stabilt, ska katetern, vid behov,
tunneleras till porten och porten ska sutureras på plats genom att använda alla
tillgängliga suturhål.
VARNING! Underlåtelse att suturera porten på plats eller tunnelera katetern till
porten vid behov kan leda till att katetern böjs, vilket kan medföra att den tilltäpps,
fragmenteras, bryts eller rivs.
VARNING! Undvik att placera katetern medialt i vena subclavia med perkutan
teknik. Detta kan leda till att katetern tilltäpps, skadas, bryts, rivs, eller fragmenteras
som en följd av att katetern kläms ihop mellan första revbenet och clavicula. (kateterpinchsyndrom).
1,2,3,4,5,7,8,9
A. Iordningställning av systemet
Före du hanterar systemet ska du försäkra dig om att det inte finns talk på
operationshandskarna.
De åtgärder som beskrivs i A.1 och A.2 nedan tömmer katetern på luft och
bekräftar flödet.
A.1 Omonterade system
Med tillhjälp av den trubbiga nålen, spola katetern med en 10 ml eller större
spruta fylld med heparinlösning (10 till 100 IU/ml) och tillslut katetern med en
klämma vid den tvärt avskurna änden som ska kopplas till porten.
OBS! Kateterns hopklämda ände måste kapas innan katetern kopplas till
porten.
A.2 Förmonterade system
Penetrera membranet med en specialslipad PORT-A-CATH®-nål och spola
portkammaren med 10 ml heparinlösning (10 till 100 IE/ml). Använd en spruta
som rymmer minst 10 ml. Var noga med att inte manipulera kopplingen mellan
kateter och port eftersom katetern då kan lossna från porten och systemet skadas.
IV. TEKNIKER FÖR PLACERING AV
KATETER
I detta avsnitt beskrivs tre tekniker för placering av kateter:
29

[sv] (fortsättning)
30
A.
Perkutan punktur – Metod A (Radiologiskt ingrepp), en vanlig teknik som
används inom ingreppsradiologi för att föra in en kateter över en ledare.
B. Perkutan punktur – Metod B (Kirurgi), en vanlig teknik som används inom
kirurgi för att föra in en kateter genom en introducerhylsa efter att ledaren
avlägsnats.
C. Kirurgiskt ingrepp, en teknik som använder direkt exponering av venen för
att underlätta kateterinsättning.
A. Perkutan punktur – Metod A (Radiologiskt
ingrepp)
Denna teknik beskriver användningen av en 21 gauge (0,81 mm) introducernål,
0,46 mm ledare, 4 fr (1,35 mm) övergångsdilatationssystem (koaxial kateter), och
en 0,89 mm hydrofilisk ledare, som inte levereras med systemet.
1. Lägg patienten i ryggläge. Välj lämpligt ställe för placering av kateter och
port. Bekräfta vengången med tillhjälp av fluoroskopi eller ultraljud.
2. Iordningställ punkturstället genom att använda standard aseptisk teknik och
bedövaventillträdet.
3. Vid placering i bröstkorgen, punktera huden med en 21 gauge (0,81 mm)
introducernål (ingår ej) under nyckelbenet vid den laterala föreningspunkten
av dess mediala och mittersta tredje del. Bekräfta att nålen är i nyckelbensvenen,
genom att ansluta en spruta och aspirera varsamt medan nålen är riktad mot
en punkt något ovanför och bakom den suprasternala inskärningen.
4. Ta bort sprutan om nödvändigt och lämna nålen på plats.
5. För in en 0,46 mm ledare genom nålen.
6. Med tillhjälp av fluoroskopi, för ledarens spets till det önskade stället.
7. Avlägsna nålen och kassera den, och lämna ledaren på plats.
8. För in ett 4 fr (1,35 mm) övergångsdilatationssystem (koaxial kateter) över
0,46 mm ledaren. Ta bort inre delen av övergångsdilatationssystemet.
9. Byt ut 0,46 mm ledaren till en 0,89 mm hydrofilisk ledare. För att minska
risken av luftemboli, sätt ett finger över den öppnade hylsan tills katetern är
införd.
10. Ersätt den kvarstående delen av övergångsdilatationssystemet med 6 fr
(2,0 mm) dilator/hylsmontaget med en vridningsrörelse för att föra in montaget
i venen.
11. Ta bort dilatorn från introducerhylsan, och lämna hylsan på plats (Figur 1:
A–Kläm, B–Dra tillbaka, C–Hylsa, D–Dilator).
12. Sätt den spetsiga änden av katetern (den avsmalnande änden på polyuretankatetrarna)
över den hydrofiliska ledaren och genom hylsan och för katetern
längs med den hydrofiliska ledaren till det önskade stället.
13. Dra ut den hydrofiliska ledaren efter det att kateterspetsen är i position.
14. Dra långsamt ut hylsan från blodkärlet och, om du använder en skalbar hylsa,
dra samtidigt utåt på de två flikarna på hylsan och skala den av katetern.
VARNING! Underlåtelse att dra ut hylsan innan du skalar av den kan leda till
att venen rivs.
15. Med tillhjälp av den trubbiga nålen och en 10 ml eller större spruta spola
katetern med 5 ml av heparinlösning (10–100 IE/ml) och tillslut katetern med
en klämma vid den ände som ska kopplas till porten.
16. Bekräfta med tillhjälp av fluoroskopi eller röntgen att kateterns distala spets är
i position på önskat ställe.
17. Om tillämpligt, tunnelera katetern från införselstället till platsen för portfickan.
Fortsätt till Iordningställning av port och ställe.
B. Perkutan punktur – Metod B (Kirurgi)
OBS! Vid användning av förmonterade system: Gör iordning portfickan först
och tunnellera sedan katetern från portfickan till veninfarten. (Se Iordningsställande
av port och ställe.) Innan katetern förs in i venen, ska erforderlig
kateterlängd bestämmas och kateterns distala ände kapas i rät vinkel.
Denna teknik beskriver användningen av en 18 gauge (1,3 mm) introducernål, en
0,89 mm J-ledare och ett 6 fr (2,0 mm) introducer/hylsmontage, vilka levereras
med vissa ProPort-systemet.
1. Placera patienten i ryggläge och välj lämplig ven för placering av port och
kateter. Märk ut stället för venpunktur.
2. Iordningställ punkturstället genom att använda standard aseptisk teknik och
bedövaventillträdet.
3. Punktera huden med en18 G (1,3 mm) introducernål under nyckelbenet
vid den laterala föreningspunkten av dess mediala och mittersta tredjedel.
Bekräfta att nålen är införd i vena subclavia genom att ansluta en spruta och
aspirera varsamt medan nålen är riktad mot en punkt något ovanför och
bakom incisura jugularis sterni.
4. Ta bort sprutan om nödvändigt och lämna nålen på plats.
5. För in ledaruträtaren över 0,89 mm ledaren. För in ledaren genom nålen,
tillräckligt långt in i venen för att avgöra om vengången är öppen.
6. Dra ut och kassera nålen och ledaruträtaren, och lämna ledaren på plats.
7. Gör ett litet snitt i huden vid ventillträdet för att sätta in dilator- och hylsmontaget
i venen.
8. För in dilator- och hylsmontaget över ledaren med en vridningsrörelse och för
in montaget litet förbi den mjuka vävnaden in i venen.
9. Ta bort diltatorn och ledaren, och lämna hylsan på plats. (Figur 1: A–Kläm,
B–Dra tillbaka, C–Hylsa, D–Dilator). Undvik luftemboli genom att applicera
ett finger över den öppna hylsan tills katetern är införd.
10. För katetern (spetsiga änden av polyuretankatetrar) långsamt framåt med små
steg genom hylsan till det önskade stället.
11. Dra långsamt ut introducerhylsan från blodkärlet och, om du använder en
skalbar hylsa, dra samtidigt utåt på de två flikarna på hylsan och skala den av
katetern.
12.
VARNING! Underlåtelse att dra ut hylsan innan du skalar av den kan leda till
att venen rivs.
Vid användning av omonterade system: Använd den trubbiga nålen och en
spruta som rymmer minst 10 ml till att spola katetern med 5 ml heparinlösning
(10 till 100 IE/ml). Stäng sedan katetern med en klämma.
Vid användning av förmonterade eller redan kopplade system: Penetrera
septum med en specialslipad PORT-A-CATH®-nål och spola systemet med en
spruta som rymmer minst 10 ml, fylld med 5 ml heparinlösning (10 till 100
IU/ml). Var noga med att inte hantera kopplingen mellan kateter och port
eftersom systemskada kan uppstå eller orsaka att katetern lossnar från porten.
13. Bekräfta med tillhjälp av fluoroskopi eller röntgen att kateterns distala spets är
i position på önskat ställe.
14. Vid användning av omonterade system tunnelleras katetern från infarten till
portfickan.
Fortsätt till Iordningställning av port och ställe.
C. Kirurgiskt ingrepp
Denna teknik beskriver kirurgisk friläggning och användning av en venelevator
som levereras med vissa ProPort system.
1. Utför det kirurgiska ingreppet för tillträde till venen i enlighet med det
fastställda protokollet.
2. För in den avsmalnande änden av venplockaren genom ingreppet och för in

den i venen.
3. Stabilisera venplockaren. Trä katetern under venplockaren och för in den i
venen (Figur 2: A–Venplockare, B–Kateter, C–Ven).
4. Ta bort venplockaren.
5. För katetern (förskjutna änden av dubbellumensystem; spetsiga änden av
polyuretankatetrar) långsamt framåt med små steg till det önskade stället.
6. I enlighet med standard kirurgiska rutiner och efter klinikerns gottfinnande
kan en venkateter sutureras på plats vid venotomin. Undvik att skära och/eller
ockludera venen eller katetern då du utför ligaturen.
7. Bekräfta med tillhjälp av fluoroskopi eller röntgen att kateterns distala spets är på
avsedd plats.
8. Vid användning av omonterade system tunnelleras katetern från venotomistället
till portfickan.
Fortsätt till Iordningställning av port och ställe.
V. IORDNINGSTÄLLNING AV PORT
OCH STÄLLE
A. Iordningställ den subkutana fickan
1. Välj en plats för porten över ben och skapa en subkutan ficka för porten.
OBS! Iordningställ fickan så att porten inte är rakt under ingreppet. Positionera
porten så att uttloppsslangen är inriktad mot ventillträdet och inte
åstadkommer en ögla i katetern (Figur 3).
2.
3.
Placera porten ungefär 0,5 till 1,0 cm under huden beroende på patientens
anatomi och portstället. En port som placerats för djupt kan vara svår att
palpera och komma åt. Porten måste vara stadigt placerad över muskel så att
den inte kan rubbas ur läge efter placering.
Positionera porten i den subkutana fickan för att fastställa om fickans storlek
är tillräcklig.
B. Hopkoppling av kateter och port
OBS! Om katetern lossnar från porten i ett förmonterat system, får systemet
inte användas.
VARNING! ANVÄND INTE NÅGOT INSTRUMENT SOM HJÄLP FÖR ATT TRYCKA NED
ANSLUTNINGSKONTAKTEN. ANVÄND INTE TÄNGER ELLER INSTRUMENT MED TAGGAR
ELLER VASSA KANTER till att ansluta katetern till porten eftersom detta kan skada
katetern.
OBS! Erfarenhet rekommenderas för att ansluta katetern till porten.
B.1 SlideLock-koppling
Om katetern kopplas bort från porten i ett omonterat system, måste ca 6 mm av
katetern kapas innan den återansluts till porten.
1. Vid användning av omonterade system: Penetrera membranet med en specialslipad
PORT-A-CATH®-nål och spola portkammaren med heparinlösning (10
till 100 IE/ml). Använd en spruta som rymmer minst 10 ml. Håll utloppsröret
lodrätt så att kammaren töms på luft.
2. Kapa katetern till önskad längd (se till att den del där klämman har suttit
avlägsnas vid kapningen). Se till att katetern är tillräckligt lång för att patienten
ska kunna röra sig och för att det ska gå att placera porten på rätt plats.
3. Skjut upp katetern på portens utloppsrör medan du håller porten uppåtriktad
så att heparinlösningen inte rinner ur kammaren (Figur 4). Undvik att vrida
eller sträcka katetern medan du kopplar den till porten.
4. Håll katetern och porten i horisontellt läge. Lås fast katetern på plats genom
att skjuta upp den på portens utloppsrör tills den ligger an mot utloppsrörets
krage (Figur 5).
5. Lås fast SlideLock-kopplingen på plats genom att föra den mot porthöljet så
långt att den passerar ansvällningen på utloppsrörets krage och ligger an mot
porthöljet (Figur 6).
Kontrollera att SlideLock-kopplingen sitter stadigt genom att försiktigt dra
den i riktning från porten.
6. Positionera den ihopsatta porten i den iordningställda subkutana fickan.
7. Se till att katetern är jämnt utsträckt från utloppsslangen och att den är
tillräckligt slak så att ingen spänning uppstår. För mycket spelrum kan öka
risken av veckbildning och att katetern böjs, vilket kan leda till att katetern
tilltäpps och/eller bryts.
Fortsätt till Flödeskontroll.
B.2 CATH-SHIELD®-koppling
Om katetern kopplas bort från porten i ett omonterat system, måste ca 6 mm av
katetern kapas innan den återansluts till porten.
1. Vid användning av omonterade system: Penetrera membranet med en specialslipad
PORT-A-CATH®-nål. Spola portkammaren med heparinlösning (10
till 100 IE/ml). Använd en spurta som rymmer minst 10 ml. Håll utloppsröret
lodrätt så att kammaren töms på luft.
2. Kapa katetern till önskad längd (se till att den del där klämman har suttit
avlägsnas vid kapningen). Se till att katetern är tillräckligt lång för att patienten
ska kunna röra sig och för att det ska gå att placera porten på rätt plats.
3. Skjut upp katetern på portens utloppsrör. Håll porten riktad uppåt så att
heparinlösning inte rinner ut (Figur 4). Undvik att vrida eller sträcka katetern
medan du kopplar den till porten.
4. Håll katetern och porten i horisontellt läge. Skjut upp katetern på utloppsröret
så långt att avståndet mellan katetern och porthöljet är högst 1 mm (Figur 7).
5. Skjut upp CATH-SHIELD®-kopplingen på utloppsröret till dess att
inskärningen ligger mitt emot rörets ansvällning (den bredaste delen).
CATH-SHIELD®-kopplingens klaff måste vara öppen medan du gör detta.
(Figur 8: A–Inskärning).
6. Stäng CATH-SHIELD®-kopplingens klaff och flytta ringen i riktning mot
porten tills den ligger an mot stoppen på CATH-SHIELD®-kopplingen (Figur 9),
så att den förankras på plats (Figur 10).
7. Positionera den monterade porten i den iordningsställda subkutana fickan.
8. Se till att katetern är knickfri vid utloppsröret och att den är tillräckligt lång
för att inte sträckas. Om katetern är för lång ökar risken för knickbildning,
vilket kan leda till att katetern blockeras och/eller skadas.
Fortsätt till Flödeskontroll.
C. Flödeskontroll
VARNING! Överstig inte ett tryck på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] då du spolar vätska
genom systemet. För högt tryck kan skada systemet och kan lätt åstadkommas
med kraftinjektorer eller med alla sprutor. Ju mindre sprutans volym, desto högre är
det tryck som skapas vid samma kraft. Fortsätt inte att spola systemet vid mycket
högt motstånd. Skada till följd av för högt tryck kan inkludera, men begränsar sig
inte till, kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli, eller läkemedelsextravasation.
1.
2.
Stabilisera porten med tillhjälp av tummen och fingret. Bekräfta att flödet
inte har hinder och att det inte finns läckage genom att spola systemet med
tillhjälp av en icke-borrande PORT-A-CATH®-tillträdesnål och en 10-ml eller
större spruta fylld med heparinlösning (10 till 100 IU/ml).
Upprätta ett heparinlås genom att fortsätta att injicera heparinlösning medan
du drar ut nålen.
OBS! Det ovan nämnda steget måste tas för att undvika blodåterflöde till
katetern.
31

[sv] (fortsättning)
D. Tillslutning
1. Suturera porten till den underliggande muskelfascian då det är möjligt, eller
till subkutan vävnad med tillhjälp av permanenta suturer i alla sutureringshål
för att undvika att porten flyttar på sig efter implanteringen.
OBS! ProPort har två öppna suturhål nära utloppsröret. På baksidan finns
två suturhål som kan penetreras med en vanlig suturnål.
2. Tillslut portfickan medan du försäkrar dig om att porten inte ligger direkt
under snittet.
E. Postoperativ vård
Observera patienten för eventuella komplikationer strax efter systemimplanteringen.
VI. ANVISNINGAR ANGÅENDE
SYSTEMÅTKOMST
A. Fastställ systemets funktionsduglighet
32
VARNING! Börja inte injiceringen eller infusionsbehandlingen förrän du bekräftat
systemets funktionsduglighet. Om du inte kunnat bekräfta att systemet fungerar,
kan systemet vara skadat, vilket kan inkludera, men begränsar sig inte till, kateterruptur
eller fragmentering med eventuell emboli, eller läkemedelsextravasation.
OBS! Denna rutin kräver aseptisk teknik och steril utrustning.
Före du börjar injiceringen eller läkemedelsbehandlingen är det viktigt att du
bekräftar att systemet fungerar och att du försäkrar dig om att systemet inte är
skadat genom att utföra stegen 1–10 nedan.
Om funktionsdugligheten hos systemet kan ifrågasättas med anledning av
följande åtgärder, krävs ytterligare verifiering. Detta kan inbegripa radiografi
(fluoroskopi, röntgen). Om radiografi används, ska patienten vara i upprätt
ställning med armarna vid sidan. 1,2,5,7,8
1. Fråga och/eller observera om patienten har haft symtom som kan vara tecken
på kateterfragmentering och/eller kateteremboli sedan senaste tillträdet till
systemet; t ex andnöd, smärta i bröstet, eller palpitation. Om något av dessa
symtom rapporteras, rekommenderas röntgenkontroll för att avgöra om det
föreligger problem med katetern.
2. Undersök och palpera portfickan och kateterkanalen med avseende på erytem,
svullnad eller ömhet, eller infektion, vilket kan tyda på systemläckage. Om
systemläckage misstänks, rekommenderar vi röntgenkontroll för att avgöra
om det föreligger problem med systemet.
3. Iordningställ sterilt område och utrustning.
4. Iordningställ injicerings- eller infusionsstället.
5. Bedöva platsen för nålsticket om så önskas.
6. Med tillhjälp av en 10-ml eller större spruta, fyll den icke-borrande
PORT-A-CATH®-tillträdesnålen och eventuella anslutna förlängningsset för
att avlägsna all luft från vätskebanan. Använd inte vanliga injektionsnålar,
eftersom dessa kan skada septum och orsaka läckage.
7. Lokalisera porten genom palpation och gör den orörlig med tummen och
fingrarna i den icke-dominanta handen
8. För in den icke-borrande nålen genom huden och portseptum vid 90°-graders
vinkel mot septum. Undvik injicering till den subkutana vävnaden genom att
långsamt föra nålen tills den rör vid bottnen av portrummet (Figur 22).
9.
VARNING! När septum har punkterats får inte nålen lutas eller ruckas på,
eftersom detta kan orsaka vätskeläckage eller septumskada.
Aspirera för återflödande av blod. Om det visar sig svårt att ta blod kan det
bero på att katetern är tilltäppt eller oriktigt nålläge.
VARNING! Överstig inte ett tryck på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] då du spolar vätska
genom systemet. För högt tryck kan skada systemet och kan lätt åstadkommas
med kraftinjektorer eller med alla sprutor. Ju mindre sprutans volym, desto
högre är det tryck som skapas vid samma kraft. Fortsätt inte att spola systemet
vid mycket högt motstånd. Skada till följd av för högt tryck kan inkludera, men
begränsar sig inte till, kateterruptur eller fragmentering med eventuell emboli,
eller läkemedelsextravasation.
10. Använd ytterligare en spruta, vars volym är 10 ml eller större, för att spola
systemet med 10 ml vanlig saltlösning, och undvik noga att använda för stor
kraft vid insprutningen. Om det visar sig svårt att injicera eller infundera
vätska kan det bero på att katetern är tilltäppt.
Under spolningen med saltlösning ska du observera portfickan och kateterkanalen
med avseende på svullnad, och observera — eller fråga patienten — om sveda,
smärta eller annat obehag uppstår vid portstället. Om patienten har något
av dessa symptom och/eller om svullnad av portfickan och kateterkanalen
observeras, är det skäl att misstänka vätske-extravasation till portfickan eller
kateterkanalen.
A.1 Systemets funktionsduglighet har
bekräftats – porten ska inte användas
omedelbart
1. Anslut en 10 ml eller större spruta fylld med 5 ml heparinlösning (10 till 100
IU/ml).
2. Upprätta ett heparinlås genom att droppa 5 ml heparinlösning (10 till 100
IU/ml). Upprätthåll positivt tryck genom att klämma fast förlängningssetets
slang med en klämma medan du injicerar de sista 0,5 ml av heparinlösningen.
3. Dra ut den icke-borrande nålen.
OBS! Om en rak, icke-borrande nål används, stabilisera porten och dra ut
sprutan och den icke-borrande nålen medan du injicerar de sista 0,5 ml.
4. Kassera nålarna och sprutorna enligt etablerade rutiner.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
•
•
A.2 Systemfunktionen har bekräftats
– injicering eller infusion påbörjas
omedelbart
Sätt fast den icke-borrande nålen enligt fastställd rutin. Byt ut sprutan mot en
injektionshylsa, intravenös slang, eller nållös tillträdesanordning.
Rengör injektionshylsan eller förlängningssatsens fattning enligt fastställd
rutin.
Anslut vätsketillförselsystemet enligt fastställd rutin.
OBS! Följ riktlinjerna givna av Centers for Disease Control and Prevention
(CDC) i Förenta staterna, eller sjukhusets eller institutionens fastställda
rutiner vid byte av slangar.
Spänn fast alla anslutningar.
Påbörja infusionen eller ge injektionen.
VARNING! Undvik eventuell läkemedelsfällning och resulterande katetertilltäppning
genom att noggrant spola systemet med en lämplig lösning före
och efter varje injicering eller infusion vid administrering av läkemedel som
kan tänkas vara inkompatibla med varandra. Se tillverkarens anvisningar och
etiketter för varje läkemedel innan du administrerar det.
Då du slutfört infusionen eller injiceringen, spola systemet med 5 ml vanlig
saltlösning med tillhjälp av en 10 ml eller större spruta och gör ett av följande:
Ge ännu en injektion eller påbörja nästa infusion
Upprätta ett heparinlås genom att droppa 5 ml heparinlösning (10 till 100 IU/ml).
Upprätthåll positivt tryck genom att klämma fast förlängningssatsens slang

medan du injicerar de sista 0.5 ml av heparinlösningen.
OBS! Om en rak, icke-borrande nål används, stabilisera porten och dra ut
sprutan och den icke-borrande nålen medan du injicerar de sista 0,5 ml.
7. Kassera nålarna och sprutorna enligt etablerade rutiner.
B. Spolschema
Systemets funktionsduglighet måste verifieras innan du spolar porten (hänvisa
till Fastställ systemets funktionsduglighet).
När vensystemet inte används, ska det spolas med heparinlösning minst en gång
var fjärde vecka så att det hålls öppet.
OBS! Det självslutande membranet i en ProPort port, tillåter upp till 2000
punktioner med en 22 gauge PORT-A-CATH®-nål. Det självslutande membranet
i en ProPort Low Profile port tillåter upp till 1500 punktioner med en 22 gauge
PORT-A-CATH®-nål.
C. Rutin för blodprovtagning
Systemets funktionsduglighet måste verifieras innan en blodprovsrutin görs
(hänvisa till Fastställ systemets funktionsduglighet).
OBS! Användning av en 10-ml eller större spruta rekommenderas för injicering
eller infundering av vätska genom systemet.
Spola systemet med tillhjälp av en icke-borrande PORT-A-CATH®-tillträdesnål
med 10 ml vanlig saltlösning för att fastställa att systemet inte är tilltäppt.
Ta långsamt åtminstone 5 ml blod och kassera.
Ta den nödvändiga mängden blod.
Injicera omedelbart 20 ml vanlig saltlösning.
Upprätta heparinlås genom att droppa 5 ml heparinlösning (10 till 100 IU/
ml). Upprätthåll positivt tryck genom att dra ut sprutan medan du injicerar de
sista 0,5 ml av heparinlösningen.
Kassera nålarna och sprutorna enligt etablerade rutiner.
D. Avsluta användningen av systemet
Om det fastställs att systemet inte längre behövs för behandling, bör läkaren
överväga att explantera systemet. Om systemet lämnas på plats, rekommenderas
regelbunden röntgen av patienten i upprätt ställning, armarna vid sidan, för att
detektera problem med systemet, som t.ex. ihopklämning av katetern mellan
nyckelbenet och det första revbenet, vilket kan medföra kateterfragmentering
och efterföljande emboli. 1,4,5,8
1.
2.
3.
4.
5.
6.
E. Referenser
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
OBS! Publiceringsdatum för denna bruksanvisning anges för information till
läkare. Om mer än ett år har gått mellan utgivningsdatum och användningen
av produkten bör läkaren kontakta Deltec, Inc. för att ta reda på om det
finns en senare revision av bruksanvisningen.
Publiceringsdatum: 2005-06
De beskrivna produkterna är skyddade av ett eller flera av följande patent i USA. Patentnummer:
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641, och 5,613,945.
Andra patent har sökts. Utländska patent har sökts.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH, och Low Profile är varumärken som
tillhör Smiths Medical-koncernen. Symbolen anger att varumärket är registrerat hos
U.S. Patent and Trademark Office (Byrån för patent ® och varumärken i Förenta staterna)
och vissa andra länder.
© 2005 Smiths Medical koncernen. Med ensamrätt.
33

[da]
I. INDLEDNING
34
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE
I. INDLEDNING ........................................................................................... 34
A. Produktbeskrivelse ................................................................................................... 34
B. Indikationer ............................................................................................................... 34
C. Kontraindikationer .................................................................................................. 34
D. Potentielle komplikationer ..................................................................................... 34
II. ADVARSLER ............................................................................................. 35
III. OVERVEJELSER FØR IMPLANTATION ..................................................... 35
A. Klargøring af systemet ............................................................................................. 35
A.1 Umonterede systemer ..................................................................................... 35
A.2 Præmonterede systemer ................................................................................. 35
IV. TEKNIKKER FOR PLACERING AF KATETER ............................................. 36
A. Perkutan punktur – Metode A (Interventionsradiologer) ............................... 36
B. Perkutan punktur – Metode B (Kirurger) ........................................................... 36
C. Kirurgisk fremlægning ............................................................................................ 36
V. KLARGØRING AF PORT OG OPERATIONSSTED ..................................... 37
A. Klargøring af subkutan lomme .............................................................................. 37
B. Samling af kateter og port ....................................................................................... 37
B.1 SlideLock Konnektor .................................................................................... 37
B.2 CATH-SHIELD® Konnektor ......................................................................... 37
C. Kontrol af gennemskylning .................................................................................... 37
D. Lukning af operationssted ...................................................................................... 38
E. Postoperativ pleje ...................................................................................................... 38
VI. INSTRUKTIONER FOR SYSTEMADGANG ................................................38
A. Bestemmelse af systemintegritet ........................................................................... 38
A.1 Systemintegritet er bekræftet – Porten skal ikke anvendes med
det samme ......................................................................................................... 38
A.2 Systemintegritet er bekræftet – Injektion eller infusion indledes
med det samme ................................................................................................. 38
B. Skylningsskema ......................................................................................................... 39
C. Procedure for blodprøver ........................................................................................ 39
D. Indstilling af brug af systemet ................................................................................ 39
E. Litteraturhenvisninger ............................................................................................ 39
FIGURER .......................................................................................................... 77
ProPort venøst adgangssystem til implantation kan anbringes i armen eller
brystet og er udviklet til at muliggøre gentagen adgang til venesystemet for
parenteral administration af lægemidler, væsker og ernæringsopløsninger og til
prøvetagning af venøst blod. Anordningerne må kun indopereres af læger med
erfaring eller uddannelse i implantation og vedligeholdelse af anordninger for
venøs adgang og som forstår de risici, der er forbundet med indgrebet.
FORSIGTIGHEDSREGLER: Patienter, som f.eks. spiller golf, svømmer eller løfter
tungt, hvilket indebærer usædvanlig store og/eller gentagne bevægelser i de
øvre ekstremiteter og/eller skuldrene eller brystbæltet, skal informeres om,
at disse aktiviteter kan øge risikoen for kateterfragmentering, idet kateteret
bliver trykket mellem nøglebenet og første ribben (“catheter pinch-off
syndrome”). 1,2,3,4,5,7,8,9
Figurerne, der henvises til i denne vejledning, findes på en folde-ud-side på
indersiden af det bageste omslag. Specifikationer for port og kateter er angivet på
arket Produktspecifikationer, som er vedlagt anordningen.
Brochurer med information for patienten og information for lægen fås ved henvendelse
til Smiths Medical MD, Inc. i U.S.A. på 1 800.426.2448, eller til Smiths Medical
International Ltd., autoriseret EU-repræsentant på tel +44 (0)1923 246434.
A. Produktbeskrivelse
ProPort systemer leveres sterile (steriliseret med EtO) og er ikke-pyrogene. Alle
ProPort produkter er udelukkende udviklet og beregnet til brug på en enkelt
patient. Et ProPort system består af en port med en selvlukkende membran og
et enkeltlumenkateter, og der skaffes adgang til systemet ved perkutan punktur
med en ikke-udkernende kanyle. Systemerne fås også med introducersæt.
B. Indikationer
ProPort systemer er indiceret, når behandlingen af patienten kræver gentagen
venøs adgang for injektions- eller infusionsbehandling og/eller prøvetagning af
venøst blod.
C. Kontraindikationer
ProPort systemer er kontraindicerede til behandling af patienter når:
Tilstedeværelsen af infektion, bakteræmi eller sepsis er kendt eller formodes.
Patientens anatomi ikke tillader indføring af katetret i et blodkar.
Patienten lider af svær kronisk obstruktiv lungesygdom (chronic obstructive
pulmonary disease, COPD) (Må kun placeres i brystet).
Patienten tidligere har fået strålebehandling i den øvre del af brystet (Må kun
placeres i brystet).
Patienten vides at have eller formodes at have en allergisk reaktion over for
materialer indeholdt i systemet eller tidligere har udvist intolerance over for
implanterede anordninger. (Systemets materialer er angivet på arket Produktspecifikationer
og på pakningens mærkning.)
Stoffer som anvendes i behandlingen ikke er kompatible med systemets
komponenter. (Systemets materialer er angivet på arket Produktspecifikationer
og på pakningens mærkning.)
Anvend ikke dette produkt, hvis emballagen tidligere har været åbnet eller er
blevet beskadiget.
D. Potentielle komplikationer
Brugen af systemet involverer de potentielle risici, som normalt er forbundet
med indføring eller brug af enhver indopereret anordning eller indlagt kateter,
herunder, men ikke udelukkende, nedenstående:
Luftemboli
Arteriovenøs fistel
Beskadigelse/læsion af arterie eller vene
Brachial plexus beskadigelse
Kardiel arytmi
Kardiel punktur
Kardiel tamponade
Adskillelse af kateter, fragmentering, brud eller forskydning med mulig
kateterembolisering 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Kateterokklusion
• Kateterruptur
• Lægemiddelekstravasation
• Erosion af port/kateter gennem hud og/eller blodkar
• Dannelse af fibrinbelægning på kateterspidsen
• Hæmatom
• Hæmothorax
• Implantatafstødning

• Infektion/bakteræmi/sepsis
• Vandring af port/kateter
• Nerveskade
• Pneumothorax
• Beskadigelse af thorakale ductus
• Thromboembolisme
• Thrombophlebitis
• Thrombose
II. ADVARSLER
Det er vigtigt, at alt sundhedspersonale, der er involveret i plejen og pasningen
af patienten, gøres bekendt med Brugsanvisningen og hæftet med Produktspecifikationer.
Bemærk at de følgende advarsler indeholder information, der er vigtig for
patientens sikkerhed. Hvis advarsler og instruktioner ikke følges nøje, kan det
medføre, at patienten dør eller lider alvorlig skade.
Hvis porten ikke sutureres fast, eller katetret ikke føres korrekt frem til porten
hvor det er passende, kan det medføre, at katetret bøjes, hvilket kan resultere i
kateterokklusion eller —fragmentering, brud eller forskydning.
Undgå medial placering af katetret i vena subclavia med perkutan teknik. En
sådan placering kan resultere i kateterokklusion, beskadigelse, brud, forskydning
eller fragmentering på grund af sammenklemning af katetret mellem første
ribben og kravebenet (“catheter pinch-off syndrome”). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Undgå at bruge instrumenter mens systemet monteres, da dette kan beskadige
systemet.
• Kateter/portsamlingen på præmonterede systemer må ikke manipuleres, da
dette kan beskadige systemet eller medføre, at katetret kobles fra porten.
• Brug ikke magt ved indføring af introducer, dilatator eller guidewire, da dette
kan forårsage karirritation, traume eller punktur.
• Ved anvendelse af en aftagelig introducerskede må skeden ikke tages af, før
den er trukket ud, da dette kan medføre beskadigelse af venen.
• Undgå luftemboli ved at placere patienten korrekt og ved at trykke ned på
introducerskedeindgangen med fingrene til katetret er indført. Hvis dette ikke
gøres, kan det medføre dannelse af luftemboli.
• Undgå at skære i venen og/eller skære eller okkludere katetret, når ligaturen
bindes.
• Placér ikke porten sådan, at der dannes en løkke på katetret, da dette kan
medføre kateterbeskadigelse eller -okklusion.
• BRUG IKKE PINCETTER ELLER INSTRUMENTER MED TÆNDER ELLER
SKARPE KANTER til at fastgøre katetret til porten, da dette kan beskadige
katetret og eventuelt medføre embolisering af hele eller dele af katetret eller
resultere i systemlækage.
• Hvis De af en hvilken som helst årsag skiller katetret fra porten under
implantationsproceduren, skal De afskære cirka 6 mm af katetret, inden det
igen sættes på porten. Forkert gentilslutning af katetret til porten kan beskadige
katetret og resultere i systemlækage.
• Vrid eller stræk ikke katetret, mens det trækkes over udløbsslangen, da dette
kan beskadige katetret.
• Overstig ikke et tryk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa], når der skylles væske igennem
systemet. For stort tryk kan beskadige systemet og kan let dannes ved injektion
med pumpe eller med alle sprøjter. Jo mindre sprøjten er, desto højere er trykket,
der kan dannes ved samme påførte kraft. Fortsæt ikke med at forsøge at skylle
systemet, hvis der mærkes stor modstand. Beskadigelse som følge af for stort
tryk kan omfatte, men er ikke begrænset til, kateterruptur eller -fragmentering
med mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation.
•
•
•
•
Indled ikke injektions- eller infusionsbehandling før portens og/eller katetrets
integritet er blevet bekræftet. Hvis portens og katetrets integritet ikke er
bekræftet, kan beskadigelse af systemet forekomme, som kan omfatte, men
ikke er begrænset til, kateterruptur eller —fragmentering med mulig
embolisering eller lægemiddelekstravasation.
Brug ikke standard hypodermkanyler til at trænge igennem membranen, da
disse kan beskadige membranen og forårsage lækage. Brug kun ikke-udkernende
PORT-A-CATH® adgangskanyler til at skaffe adgang til porten.
Når først membranen er gennembrudt, må kanylen ikke vippes eller rokkes,
da dette kan medføre væskelækage eller beskadigelse af membranen.
Ved administration af lægemidler, der kan være inkompatible med hinanden,
skal systemet skylles grundigt med en passende opløsning før og efter hver
injektion eller infusion for at undgå mulig lægemiddeludfældning og resulterende
kateterokklusion. Der henvises til producentens specifikke instruktioner og
mærkning for hvert lægemiddel før administration.
III. OVERVEJELSER FØR
IMPLANTATION
Udvælgelse af en egnet vene til placering og bekræftelse af venøst gennemløb kan
foretages med venografi. Når venen er valgt, bedømmes kateterlængden der er
påkrævet for at placere den distale spids på det ønskede sted. Katetret placeres
derefter ved hjælp af perkutan punktur eller kirurgisk fremlægning. Ultralyd kan
bruges som en hjælp, når der skaffes adgang til venen og katetret placeres.
Når porten og katetret er placeret, bør placeringen af kateterspidsen bekræftes
med fluoroskopi eller røntgen. For at sikre systemets stabilitet bør katetret føres
til porten, hvor det er passende, og porten bør sutureres fast ved brug af alle
tilgængelige suturhuller.
ADVARSEL: Hvis porten ikke sutureres fast, eller katetret ikke føres korrekt frem
til porten hvor det er passende, kan dette medføre, at katetret bøjes, hvilket kan
resultere i kateterokklusion eller -fragmentering, brud eller forskydning.
ADVARSEL: Undgå medial placering af katetret i vena subclavia med perkutan
teknik. En sådan placering kan resultere i kateterokklusion, beskadigelse, brud,
forskydning eller fragmentering på grund af sammenklemning af katetret mellem
første ribben og kravebenet (“catheter pinch-off syndrome”). 1,2,3,4,5,7,8,9
A. Klargøring af systemet
Sørg for at operationshandsker er fri for pudder, inden systemet håndteres.
Procedurerne under A.1 og A.2 nedenfor er beregnet til at fjerne luft fra katetret
og bekræfte gennemstrømningen.
A.1 Umonterede systemer
Skyl katetret med den stumpe kanyle med en 10 ml eller større sprøjte fyldt med
heparinopløsning (10 til 100 IU/ml), og klem det af ved den firkantede ende, der
skal sluttes til porten.
NB: Ved umonterede systemer skal den afklemte ende af katetret klippes af
inden tilslutningen til porten.
A.2 Præmonterede systemer
Stik en ikke-udkernende PORT-A-CATH® adgangskanyle igennem membranen
og skyl systemet med en 10 ml eller større sprøjte fyldt med heparinopløsning (10
til 100 IU/ml). Sørg for ikke at manipulere kateter/portsamlingen, da dette kan
beskadige systemet eller medføre, at katetret kobles fra porten.
35

[da] (fortsat)
IV. TEKNIKKER FOR PLACERING
AF KATETER
Denne sektion beskriver tre placeringsteknikker:
A. Perkutan punktur – Metode A (Interventionsradiologer), en teknik der
normalt anvendes af interventionsradiologer til indføring af katetret over en
guidewire.
B. Perkutan punktur – Metode B (Kirurger), en teknik der normalt anvendes af
kirurger til indføring af katetret igennem introducerskeden, efter at
guidewiren er fjernet.
C. Kirurgisk fremlægning, en teknik der anvender direkte blotlægning af venen
som en hjælp ved indføringen af katetret.
A. Perkutan punktur – Metode A (Intervention
sradiologer)
Denne teknik omfatter brugen af en str. 21 (0,81 mm) introducernål, 0,46 mm
guidewire, 4 Fr (1,35 mm) overgangs dilatationssystem (koaksialt kateter) og en
0,89 mm hydrofil guidewire, som ikke leveres med systemet.
1. Anbring patienten i rygleje. Vælg det passende sted til placering af kateter og
port. Bekræft venebanen med fluoroskopi eller ultralyd.
2. Klargør punkturstedet ved hjælp af standard aseptisk teknik og bedøv
indføringsstedet.
3. Ved placering i brystet punktureres huden med en str. 21 introducerkanyle
under kravebenet på den laterale side af overgangen mellem kravebenets
mediale og midterste tredjedel.
For at bekræfte at kanylen er anbragt i vena subclavia fastgøres en sprøjte.
Aspirér derefter forsigtigt med kanylen imod et punkt en smule over og bag
incisura jugularis.
4. Fjern om nødvendigt sprøjten, og lad kanylen blive siddende.
5. Indfør en 0,46 mm guidewire igennem kanylen.
6. Før under fluoroskopisk vejledning guidewirens spids til det ønskede sted.
7. Fjern kanylen og kassér den, og lad guidewiren blive siddende.
8. Før et 4 Fr (1,35 mm) overgangs dilatationssystem (koaksialt kateter) over
0,46 mm guidewiren. Fjern den indvendige sektion af overgangs dilatationssystemet.
9. Udskift 0,46 mm guidewiren med en 0,80 mm hydrofil guidewire. Læg en
finger på den åbne skede til katetret er indført for at nedsætte risikoen for
luftemboli.
10. Udskift den resterende sektion af overgangs dilatationssystemet med str. 6 Fr
(2,0 mm) dilatator/skedesamlingen med en roterende bevægelse for at føre
samlingen fremad og ind i venen.
11. Fjern dilatatoren fra introducerskeden, og lad skeden blive siddende (Figur 1:
A–Klem, B–Træk tilbage, C–Skede, D–Dilatator).
12. Placér katetrets spidse ende (tilspidset ende af polyurethan kateter) over den
hydrofile guidewire og igennem skeden, og før katetret langs med den hydrofile
guidewire til det ønskede sted.
13. Fjern den hydrofile guidewire efter at kateterspidsen er placeret.
14. Træk skeden gradvist ud af karret og, hvis en aftagelig skede anvendes, træk
samtidig de to tapper udad, så skeden trækkes væk fra katetret.
36
ADVARSEL: Hvis skeden ikke fjernes, inden den trækkes af, kan det resultere i
beskadigelse af venen.
Ved hjælp af en stump kanyle og en 10 ml eller større sprøjte skylles katetret
med 5 ml af heparinopløsning (10 til 100 IU/ml) og afklemmes ved den ende,
der skal sluttes til porten. 1,2
15.
16.
Bekræft med fluoroskopi eller røntgen at katetrets distale spids er placeret ved
det ønskede sted.
17. Før eventuelt katetret fra indføringsstedet frem til stedet for portlommen.
Fortsæt til Klargøring af port og operationssted.
B. Perkutan punktur – Metode B (Kirurger)
NB: Ved præmonterede systemer klargøres portlommen først. Derefter føres
katetret fra portlommen til veneadgangsstedet. Se Klargøring af port og
operationssted. Inden katetret indføres i venen, fastlægges den nødvendige
længde, og katetrets distale ende klippes af i en ret vinkel.
Denne teknik omfatter brugen af en str. 18 (1,3 mm) introducerkanyle, en
0,89 mm J-guidewire og en 6 Fr (2,0 mm) introducer/skedesamling, der leveres
sammen med visse ProPort systemer.
1. Anbring patienten i rygleje, og vælg et passende sted til placering af port og
kateter. Markér stedet til venepunktur.
2. Klargør punkturstedet ved hjælp af standard aseptisk teknik og bedøv
indføringsstedet.
3. Punktér huden med en str. 18 (1,3 mm) introducerkanyle under kravebenet
på den laterale side af overgangen mellem kravebenets mediale og mellemste
tredjedel. For at bekræfte at kanylen er anbragt i vena subclavia fastgøres en
sprøjte. Derefter aspireres forsigtigt med kanylen imod et punkt en smule over
og bag incisura jugularis.
4. Fjern eventuelt sprøjten, og lad kanylen blive siddende.
5. Skub guidewireretteren over 0,89 mm guidewiren. Før guidewiren igennem
kanylen, langt nok ind i venen til at det kan bestemmes, om den venøse bane
er uhindret.
6. Fjern og kassér kanylen og guidewireretteren, og lad guidewiren blive siddende.
7. Lav en lille incision i huden ved indgangsstedet til venen til indføring af
dilatator og skedesamling.
8. Før dilatator og skedesamling over guidewiren med en roterende bevægelse,
og før samlingen fremad lidt forbi bløddelene og ind i venen.
9. Fjern dilatator og guidewire, og lad skeden blive siddende. (Figur 1: A–Klem,
B–Træk tilbage, C–Skede, D–Dilatator). Læg en finger på den åbne skede,
indtil katetret er indført, for at nedsætte risikoen for luftemboli.
10. Før katetret (spids ende på polyurethan-katetre) langsomt fremad og trinvist
igennem skeden til det ønskede sted.
11. Træk introducerskeden gradvist ud af karret og, hvis en aftagelig skede anvendes,
træk samtidig de to tapper udad, så skeden trækkes væk fra katetret.
12.
ADVARSEL: Hvis skeden ikke fjernes, inden den trækkes af, kan det resultere i
beskadigelse af venen.
Ved umonterede systemer bruges den stumpe kanyle og en 10 ml eller større
sprøjte til at skylle katetret med 5 ml heparinopløsning (10 til 100 IU/ml),
hvorefter katetret afklemmes.
Ved systemer der leveres samlede eller tilsluttede stikkes en ikke-udkernende
PORT-A-CATH® adgangskanyle igennem membranen, og systemet skylles
med en 10 ml eller større sprøjte fyldt med 5 ml heparinopløsning (10 til 100
IU/ml). Sørg for ikke at manipulere kateter/portsamlingen, da dette kan
beskadige systemet eller medføre at katetret kobles fra porten.
13. Bekræft med fluoroskopi eller røntgen at katetrets distale spids er placeret ved
det ønskede sted.
14. Ved umonterede systemer føres katetret fra indføringsstedet frem til stedet for
portlommen.
Fortsæt til Klargøring af port og operationssted.
C. Kirurgisk fremlægning
Denne teknik beskriver kirurgisk fremlægning og brugen af en venekniv der
følger med visse ProPort systemer.

1. Foretag fremlægningsproceduren og skaf adgang til venen ifølge etableret
protokol.
2. Før den tilspidsede ende af venekniven igennem incisionen og videre ind i
venen.
3. Stabilisér venekniven. Led katetret under venekniven og ind i venen (Figur 2:
A–Venekniv, B–Kateter, C–Vene).
4. Fjern venekniven.
5. Før katetret (forskudt ende på dobbelt-lumen systemer; spids ende på
polyurethan-katetre) langsomt fremad og trinvist til det ønskede sted.
6. I overensstemmelse med standard kirurgisk praksis og efter lægens bedømmelse
kan et venekateter sutureres fast ved venotomien. Undgå at skære i og/eller
okludere venen eller katetret, når ligaturen bindes.
7. Bekræft med fluoroskopi eller røntgen at katetrets distale spids er placeret ved
det ønskede sted.
8. Ved umonterede systemer føres katetret fra venotomistedet frem til stedet for
portlommen.
Fortsæt til Klargøring af port og operationssted.
V. KLARGØRING AF PORT OG
OPERATIONSSTED
A. Klargøring af subkutan lomme
1.
2.
3.
Bestem en placering for porten over et knoglefremspring, og dan en subkutan
lomme til porten.
NB: Klargør lommen sådan at porten ikke sidder direkte under incisionen.
Anbring porten så udløbsslangen følger indgangsstedet i venen og ikke
danner en løkke i katetret (Figur 3).
Anbring porten ca. 0,5 til 1,0 cm under hudoverfladen, afhængigt af patientens
anatomi og portens placering. Hvis porten placeres for dybt, kan den være
vanskelig at palpere og få adgang til. Porten skal ligge fast over muskel for at
sikre, at den ikke ændrer position efter placeringen.
Anbring porten i den subkutane lomme for at bestemme, om lommen har den
rette størrelse.
B. Samling af kateter og port
NB: Hvis katetret fra et præmonteret system er koblet fra, må systemet ikke
bruges.
ADVARSEL: BRUG IKKE ANDRE INSTRUMENTER SOM HJÆLP TIL AT FASTGØRE
KONNEKTOREN. ANVEND IKKE PINCETTER ELLER INSTRUMENTER MED TÆNDER ELLER
SKARPE KANTER til at sætte katetret på porten, da dette kan beskadige katetret.
NB: Forudgående erfaring med fastgørelse af katetret til porten anbefales.
B.1 SlideLock Konnektor
Hvis De skiller katetret fra porten på et umonteret system, skal De afskære cirka
6 mm af katetret, inden det igen sættes på porten.
1. Ved umonterede systemer stikkes en ikke-udkernende PORT-A-CATH®
adgangskanyle igennem membranen, og portkammeret skylles med en 10
ml eller større sprøjte fyldt med heparinopløsning (10 til 100 IU/ml). Hold
udløbsslangen opad for at fjerne al luft fra kammeret.
2. Klip kateteret i den påkrævede længde, og fjern den afklemte del. Sørg for at
katetret er langt nok til, at der er taget hensyn til patientens bevægelser og
korrekt placering af porten.
3. Skub katetret ind på portens udløbsslange, mens porten holdes opret for at
holde den fyldt med heparinopløsning (Figur 4). Undgå at vride eller trække i
katetret, mens det sluttes til porten.
4. Læg kateter og port vandret. Sæt katetret fast ved at skubbe det helt ind over
portens udløbsslange, indtil det rører ved slangens kant (Figur 5).
5. Sæt SlideLock konnektoren fast ved at føre den frem imod porthuset, indtil
den passerer hen over udløbsslangens kant og rører ved porthuset (Figur 6).
Kontrollér at SlideLock konnektoren sidder fast ved at trække forsigtigt i
den.
6. Anbring portsamlingen i den klargjorte subkutane lomme.
7. Kontrollér, at katetret strækker sig glat fra udløbsslangen med tilstrækkelig slæk til
at undgå, at det strammes. For stort slæk øger risikoen for knæk i katetret og
at katetret bøjes, hvilket kan forårsage kateterokklusion og/eller brud.
Fortsæt til Kontrol af gennemskylning.
B.2 CATH-SHIELD® Konnektor
Hvis De skiller katetret fra porten på et umonteret system, skal De afskære cirka
6 mm af katetret, inden det igen sættes på porten.
1. Ved umonterede systemer stikkes en ikke-udkernende PORT-A-CATH®
adgangskanyle igennem membranen, og portkammeret skylles med en 10
ml eller større sprøjte fyldt med heparinopløsning (10 til 100 IU/ml). Hold
udløbsslangen opad for at fjerne al luft fra kammeret.
2. Klip kateteret i den påkrævede længde, og fjern den afklemte del. Sørg for at
katetret er langt nok til, at der er taget hensyn til patientens bevægelser og
korrekt placering af porten.
3. Skub katetret ind på portens udløbsslange, mens porten holdes opret for at
holde den fyldt med heparinopløsning (Figur 4). Undgå at vride eller trække i
katetret, mens det sluttes til porten.
4. Læg kateter og port vandret. Skub katetret ind over udløbsslangen, så det ligger
inden for en afstand af 1 mm fra porthuset (Figur 7).
5. Skub CATH-SHIELD® konnektoren ind over udløbsslangen, indtil fordybningen
ligger ud for vulsten (den bredeste del) på slangen. CATH-SHIELD® konnektorklappen
skal være åben ved denne procedure (Figur 8: A–Fordybning).
6. Luk CATH-SHIELD® konnektorklappen og bevæg ringen i retning af porten
og imod stoppene på CATH-SHIELD® konnektoren (Figur 9), så den holdes
fast (Figur 10).
7. Anbring portsamlingen i den klargjorte subkutane lomme.
8. Kontrollér at katetret strækker sig glat fra udløbsslangen med tilstrækkelig
slæk til at undgå, at det strammes. For stort slæk øger risikoen for knæk i katetret
og at katetret bøjes, hvilket kan forårsage kateterokklusion og/eller brud.
Fortsæt til Kontrol af gennemskylning.
C. Kontrol af gennemskylning
ADVARSEL: Overstig ikke et tryk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa], når væske skylles
igennem systemet. For stort tryk kan beskadige systemet og kan let dannes ved
injektion med pumpe eller med alle sprøjter. Jo mindre sprøjten er, desto højere er
trykket, der kan dannes ved samme påførte kraft. Fortsæt ikke med at forsøge at
skylle systemet, hvis der mærkes stor modstand. Beskadigelse som følge af for stort
tryk kan omfatte, men er ikke begrænset til, kateterruptur eller -fragmentering med
mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation.
1.
2.
Stabilisér porten med tommel- og pegefinger. Bekræft at gennemskylningen
ikke er blokeret og at systemet ikke er utæt ved at skylle systemet igennem ved
hjælp af en ikke-udkernende PORT-A-CATH® adgangskanyle og en 10 ml eller
større sprøjte fyldt med heparinopløsning (10 til 100 IU/ml).
Dan en blokering med heparinopløsningen ved at fortsætte med at injicere
opløsningen samtidig med at kanylen trækkes tilbage.
NB: Ovenstående skal gøres for at undgå tilbageløb af blod i katetret.
D. Lukning af operationssted
1.
Suturér porten til den underliggende muskelfascia, når det er muligt, eller til
37

[da] (fortsat)
2.
38
det subkutane væv ved hjælp af permanente suturer i alle tilgængelige suturhuller
for at forhindre, at porten ændrer position efter placeringen.
NB: ProPort har to åbne suturhuller ved udløbsslangen og to gennemtrængelige
suturhuller på bagsiden, som kan åbnes med en standard
suturnål.
Luk portlommen, idet det sikres, at porten ikke ligger direkte under incisionen.
E. Postoperativ pleje
Observér patienten for mulige komplikationer umiddelbart efter implantationen.
VI. INSTRUKTIONER FOR
SYSTEMADGANG
A. Bestemmelse af systemintegritet
ADVARSEL: Indled ikke injektions- eller infusionsbehandling før systemets integritet
er bekræftet. Hvis integriteten ikke er bekræftet, kan beskadigelse af systemet
forekomme, som kan omfatte, men ikke er begrænset til, kateterruptur eller —
fragmentering med mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation.
NB: Denne procedure kræver aseptisk teknik og sterilt udstyr.
Inden injektions- eller infusionsbehandling indledes, er det vigtigt at bekræfte
systemets integritet og sikre, at systemet ikke er beskadiget ved at udføre trin 1
til 10 nedenfor.
Hvis der er tvivl om systemets integritet som resultat af de foregående trin, er
yderligere kontrol nødvendig. Dette kan omfatte radiografi (fluoroskopi, røntgen).
Hvis radiografi anvendes, bør patienten anbringes i en opret stilling med armene
ved siden. 1,2,5,7,8
1. Forespørg og/eller observér om patienten har haft symptomer, der kunne
advare om kateterfragmentering og/eller kateterembolisering, siden systemet
sidst blev anvendt, for eksempel episoder med åndenød, brystsmerter eller
hjertebanken. Hvis nogen af disse symptomer forekommer, anbefales røntgen
for at undersøge, om der er problemer med katetret.
2. Undersøg og palpér portlommen og kateterkanalen for erytem, hævelse,
ømhed eller infektion, som kan indicere systemlækage. Hvis der er mistanke
om systemlækage, anbefales røntgen for at undersøge, om der er problemer
med systemet.
3. Klargør det sterile område og udstyret.
4. Klargør injektions- eller infusionsstedet.
5. Bedøv stedet inden kanylepunkturen, hvis det ønskes.
6. Brug en 10 ml eller større sprøjte og prim den ikke-udkernende PORT-A-CATH®
adgangskanyle og ethvert fastgjort forlængersæt for at fjerne al luft fra
væskebanen. Anvend ikke standard hypodermkanyler, da disse beskadiger
membranen og kan medføre lækage.
7. Find porten ved palpering og stabilisér den med tommel- og pegefingeren på
Deres ikke-dominerende hånd.
8. Før den ikke-udkernende nål igennem huden og portmembranen ved en
vinkel på 90° i forhold til membranen. For at undgå injektion i det subkutane
væv føres kanylen langsomt fremad, indtil den når portkammerets bund
(Figur 12).
9.
ADVARSEL: Når først membranen er gennembrudt, må kanylen ikke vippes eller
rokkes, da dette kan medføre væskelækage eller beskadigelse af membranen.
Aspirér for blodtilbageløb. Hvis dette er vanskeligt, kan det være tegn på
kateterblokering eller forkert kanyleposition.
ADVARSEL: Overstig ikke et tryk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa], når væske skylles
igennem systemet. For stort tryk kan beskadige systemet og kan let dannes ved
injektion med pumpe eller med alle sprøjter. Jo mindre sprøjten er, desto højere er
trykket, der kan dannes ved samme påførte kraft. Fortsæt ikke med at forsøge at
skylle systemet, hvis der mærkes stor modstand. Beskadigelse som følge af for stort
tryk kan omfatte, men er ikke begrænset til, kateterruptur eller -fragmentering med
mulig embolisering eller lægemiddelekstravasation.
10.
Brug en 10 ml eller større sprøjte og skyl systemet med 10 ml fysiologisk
saltvand, idet der udvises forsigtighed for at undgå at bruge for stor kraft på
sprøjten. Vanskeligheder ved injektion eller infusion af væske kan være tegn på
kateterblokering.
Under saltvandsskylningen observeres portlommen og katetergangen for tegn
på hævelse og patienten adspørges, eller det observeres, om han/hun føler brænden,
smerte eller ubehag ved portstedet. Hvis et eller flere af disse symptomer er
til stede, og/eller hævelse af portlommen og katetergangen er observeret, bør
væskeekstravasation ind i portlommen og katetergangen mistænkes.
A.1 Systemintegritet er bekræftet – Porten skal
ikke anvendes med det samme
1. Fastgør en 10 ml eller større sprøjte fyldt med 5 ml heparinopløsning (10 til
100 IU/ml).
2. Dan en blokering med heparinopløsningen ved at instillere 5 ml heparinopløsning
(10 til 100 IU/ml). For at vedligeholde overtrykket afklemmes forlængersættets
slange samtidig med, at de sidste 0,5 ml heparinopløsning injiceres.
3. Træk den ikke-udkernende kanyle tilbage.
NB: Hvis der bruges en spids, ikke-udkernende kanyle, skal porten stabiliseres,
og sprøjten og den ikke-udkernende kanyle trækkes tilbage, mens de sidste
0,5 ml injiceres.
4. Kassér kanyler og sprøjter ifølge etableret protokol.
A.2 Systemintegritet er bekræftet – Injektion
1.
2.
3.
4.
5.
6.
•
•
eller infusion indledes med det samme
Fastgør den ikke-udkernende kanyle ifølge etableret protokol. Erstat sprøjten
med en injektionshætte, I.V.-slange eller nålfri adgangsanordning.
Rengør injektionshætten eller forlængersættets muffe ifølge etableret protokol.
Tilslut væskeadministrationssystemet ifølge etableret protokol.
NB: Følg etableret hospitals- eller institutionsprotokol ved udskiftning af
slanger.
Fastgør alle tilslutninger.
Begynd infusionen eller giv injektionen.
ADVARSEL: Ved administration af lægemidler der kan være inkompatible med
hinanden skal systemet skylles grundigt med en passende opløsning før og efter
hver injektion eller infusion for at undgå mulig lægemiddeludfældning og resulterende
kateterokklusion. Der henvises til producentens specifikke instruktioner og
mærkning for hvert lægemiddel før administration.
Når infusionen eller injektionen er udført, skylles systemet med 5 ml fysiologisk
saltvand med en 10 ml eller større sprøjte, og ét af følgende punkter foretages:
Giv en ny injektion eller begynd næste infusion.
Dan en blokering med heparinopløsningen ved at instillere 5 ml heparinopløsning
(10 til 100 IU/ml). For at vedligeholde overtrykket afklemmes forlængersættets
slange samtidig med, at de sidste 0,5 ml heparinopløsning injiceres.
NB: Hvis der bruges en spids, ikke-udkernende kanyle, skal porten stabiliseres,
og sprøjten og den ikke-udkernende kanyle trækkes tilbage, mens de sidste
0,5 ml injiceres.

7.
Kassér kanyler og sprøjter ifølge etableret protokol.
B. Skylningsskema
Systemets integritet skal bekræftes, inden porten skylles igennem (se Bestemmelse
af systemintegritet).
Ved venøse systemer bevares systemets åbenhed ved at det skylles med en
heparinopløsning mindst en gang om måneden når systemet ikke er i brug.
NB: ProPort-systemets selvforseglende membran tillader op til 2000
punkturer med en 0,7 mm PORT-A-CATH®-nål. Den selvforseglende membran
på en ProPort Low profile port tillader op til 1500 punkturer med en 0,7 mm
PORT-A-CATH®-nål.
C. Procedure for blodprøver
Systemets integritet skal bekræftes, inden en blodprøveprocedure udføres (se
Bestemmelse af systemintegritet).
NB: Det anbefales at anvende en 10 ml eller større sprøjte til injektion eller
infusion af væsker igennem systemet.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Skyl systemet igennem med en ikke-udkernende PORT-A-CATH® adgangskanyle
med 10 ml fysiologisk saltvand for at bekræfte, at systemet ikke er
okkluderet.
Tag langsomt mindst 5 ml blod og kassér det.
Tag den ønskede mængde blod.
Injicér øjeblikkeligt 20 ml fysiologisk saltvand.
Dan en blokering med heparinopløsningen ved at instillere 5 ml heparinopløsning
(10 til 100 IU/ml). Oprethold overtrykket ved at trække sprøjten
tilbage samtidig med, at de sidste 0,5 ml heparinopløsning injiceres.
Kassér kanyler og sprøjter ifølge etableret protokol.
D. Indstilling af brug af systemet
Hvis det bestemmes, at systemet ikke længere er nødvendigt for behandling,
bør lægen overveje eksplantation af systemet. Hvis systemet skal blive siddende
anbefales periodiske røntgenoptagelser med patienten i opret stilling og med
armene ved siden. Dette muliggør registrering af problemer med systemet, som
f.eks. sammenklemning af katetret mellem kravebenet og første ribben, hvilket
kan resultere i kateterfragmentering og efterfølgende embolisering. 1,4,5,8
E. Litteraturhenvisninger
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
NB: En udgivelsesdato for denne brugsanvisning er inkluderet for lægens
information. Lægen bør, hvis der er gået mere end et år mellem udgivelsesdatoen
og anvendelsen af produktet, kontakte Deltec, Inc. for at forhøre, om
en nyere revideret udgave af brugsanvisningen er tilgængelig.
Udgivelsesdato: 2005-06
De beskrevne produkter er beskyttet af ét eller flere af følgende U.S.-patentnumre:
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 og 5,613,945. Andet/andre
patent(er) anmeldt. Udenlandsk(e) patent(er) anmeldt.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH og Low Profile er varemærker, der
tilhører familiekoncernen Smiths Medical. Symbolet angiver, at produktet er registreret
i U.S. Patent and Trademark Office (amerikanske bureau ® for patenter og varemærker) og i
visse andre lande.
© 2005 Smiths Medical familiekoncernen. Alle rettigheder forbeholdt.
39

[no]
I. INNLEDNING
40
INNHOLDSFORTEGNELSE .......................................................................... SIDE
I. INNLEDNING ...........................................................................................40
A. Produktbeskrivelse ................................................................................................... 40
B. Indikasjoner for bruk ............................................................................................... 40
C. Kontraindikasjoner .................................................................................................. 40
D. Potensielle komplikasjoner ..................................................................................... 40
II. ADVARSLER ............................................................................................. 41
III. OVERVEIELSER FØR IMPLANTERING ..................................................... 41
A. Klargjøring av systemet ........................................................................................... 41
A.1 Umonterte systemer ........................................................................................ 41
A.2 Ferdigmonterte eller ferdigkoblede systemer ............................................ 41
IV. TEKNIKKER FOR PLASSERING AV KATETER ........................................... 42
A. Perkutan punktering – metode A (intervenerende radiologer) ....................... 42
B. Perkutan punktering - metode B (kirurger) ........................................................ 42
C. Kirurgisk nedskjæring ............................................................................................. 43
V. KLARGJØRING AV PORTAL OG PLASSERINGSSTED .............................. 43
A. Klargjøre subkutan lomme ..................................................................................... 43
B. Montering av kateter og portal ............................................................................... 43
B.1 SlideLock kobling .......................................................................................... 43
B.2 CATH-SHIELD® kobling ............................................................................... 43
C. Strømningskontroll .................................................................................................. 43
D. Lukking av plasseringsstedet .................................................................................. 44
E. Postoperativ pleie ...................................................................................................... 44
VI. INSTRUKSJONER FOR TILGANG TIL SYSTEMET .....................................44
A. Kontrollere at systemet er i orden .......................................................................... 44
A.1 Systemintegriteten er bekreftet – portalen skal ikke brukes
umiddelbart ...................................................................................................... 44
A.2 Det er bekreftet at systemet er i orden – injisering eller infusjon
startes umiddelbart .........................................................................................44
B. Spyleplan .................................................................................................................... 45
C. Prosedyre for blodprøver (kun venøse systemer) ............................................... 45
D. Avslutte bruken av systemet ................................................................................... 45
E. Referanser ................................................................................................................... 45
FIGURER .......................................................................................................... 77
ProPort implanterbare systemer for venøs tilgang kan plasseres i brystet og er
konstruert for gjentatt tilgang til det venøse systemet for parenteral administrering
av medisiner, væsker og næringsoppløsninger, og for å ta prøver av venøst blod.
Disse innretningene skal kun implanteres av leger som har erfaring eller er
opplært i implantering og vedlikehold av innretninger for venøs tilgang og som
er kjent med de farene dette medfører.
FORHOLDSREGEL: Pasienter som er i arbeide, eller deltar i fysiske aktiviteter
som golf, svømming eller vektløfting, som medfører kraftig og/eller gjentatt
svingbevegelser av øvre ekstremiteter og/eller skuldre eller brystet, skal
informeres om at slike aktiviteter kan øke muligheten for fragmentering av
kateteret på grunn av at kateteret trykkes mellom kragebeinet og første ribbein
(kateteravsnøringssyndrom).
Figurene det refereres til i denne boken finner du på en utbrettside på bakre
perm. Spesifikasjoner for portalene og katetrene er ført opp i heftet Produktspesifikasjoner
som følger med produktet.
Hefter for pasientinformasjon og informasjon til pleiere kan bestilles ved å kon-
takte Smiths Medical MD, Inc. i USA på tlf.: 1 800.426.2448 eller Smiths Medical
International Ltd. autorisert representant i EU-landene på tlf.:
+44 (0)1923 246434.
A. Produktbeskrivelse
ProPort systemer leveres sterile (EtO sterilisert) og ikke-pyrogenisk. Alle ProPort
produkter er konstruert og beregnet til bruk på kun en pasient. ProPort systemet
består av en portal med en selvtettende skillevegg og et kateter med enkel lumen,
og er tilgjengelig ved perkutan punktering med en nål som ikke skjærer ut kjerne.
Systemene leveres også med innføringssett.
B. Indikasjoner for bruk
Indikasjonene for bruk av ProPort systemer er at pasienten trenger gjentatt
venøs tilgang for injiserings- eller infusjonsbehandling og/eller prøvetaking av
venøst blod.
C. Kontraindikasjoner
Systemene ProPort skal ikke brukes til pasientbehandling når:
• Man vet eller mistenker infeksjon, bakteremi eller septikemi.
• Pasientens anatomi ikke tillater innføring av kateteret i en åre.
• Pasienten har alvorlig kronisk obstruktiv lungesykdom (COPD) (gjelder kun
plassering på brystet).
• Pasienten har gjennomgått tidligere strålebehandling av øvre del av brystet
(gjelder kun plassering på brystet).
• Man vet eller mistenker at pasienten har en allergisk reaksjon mot materialer
som er benyttet i systemet eller har vist tidligere intoleranse mot implanterte
innretninger. (Systemets materialer er listet opp i heftet Produktspesifikasjoner
og på merkingen av innpakningen.)
• Stoffer som brukes ved behandlingen av pasienten er inkompatible med noen
av komponentene i systemet. (Systemets materialer er listet opp i heftet
Produktspesifikasjoner og på merkingen av innpakningen.)
Bruk ikke dette produktet hvis pakningen er åpnet eller skadet.
D. Potensielle komplikasjoner
Bruk av systemet medfører potensielle farer som normalt forbindes med innsetting
eller bruk av implanterte innretninger eller bruk av kateter, inkludert, men ikke
begrenset til, de som er oppført nedenfor:
• Luftembolisme
• Arterievenøs fistel
• Ødeleggelse/skade av arterie eller vene
• Skade på brakialvev
• Hjertearytmi
• Hjertepunktering
• Hjertetamponade
• Kateterfrakopling, -fragmentering, -fraktur eller –avkorting med mulig
embolisering av kateteret
• Okklusjon av kateteret
• Brudd på kateteret
• Utsiving av medisin
• Erosjon av portal/kateter gjennom huden og/eller blodkaret
• Dannelse av fibrinkappe rundt kateterspissen
• Hematom
• Hemotorax
• Avstøting av implantatet

• Infeksjon/bakteremi/sepsis
• Migrering av portal/kateter
• Nerveskade
• Pneumotorax
• Skade på pusterør
• Tromboembolisme
• Tromboflebit
• Trombose
II. ADVARSLER
Det er viktig at alt helsepersonell som er involvert i pleie og håndtering av pasienten
er gjort kjent med denne bruksanvisningen og heftet Produktspesifikasjoner.
Merk deg at følgende advarsler inneholder informasjon som er viktig for pasientens
sikkerhet. Hvis man unnlater å følge advarsler og instruksjoner, kan dette føre til
at pasienten dør eller blir alvorlig skadet.
Hvis portalen ikke festes med sutur eller kateteret ikke forbindes med portalen,
kan kateteret bøye seg, noe som kan føre til okklusjon eller fragmentering av
kateteret, eller kateteret kan knekke eller avkortes.
Unngå medial plassering av kateteret i nøklebeinvenen med perkutan teknikk.
Denne plasseringen kan føre til okklusjon av, skade på, brudd på, avkorting av
eller fragmentering av kateteret på grunn av at kateteret presses mellom første
ribbein og kravebeinet (kateteravsnøringssyndrom). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Bruk ikke noen instrumenter under monteringen av systemet, da dette kan gi
skader på systemet.
• Koblingen kateter/portal til ferdigmonterte eller ferdigkoblede systemer må
ikke manipuleres, da dette kan føre til at systemet blir ødelagt eller at kateteret
løsner fra portalen.
• Bruk ikke makt ved innsetting av innførereren, utvideren eller føringsviren,
da dette kan føre til at åren blir irritert, skadet eller punkteres.
• Når man bruker en innføringsslire for avskrelling, må man ikke starte å
skrelle av sliren før den trekkes ut, da det kan medføre at venen revner.
• Unngå luftembolisme ved å plassere pasienten skikkelig, og ved å holde fingeren
trykket over slirens åpning til kateteret er satt inn. Hvis man ikke gjør det,
kan resultatet bli en luftembolisme.
• Unngå å kutte venen og/eller kutte eller okkludere kateteret når man setter
stinget.
• Plasser ikke portalen slik at det blir en løkke i kateteret, da dette kan medføre
skade på kateteret eller okklusjon av det.
• BRUK IKKE PINSETT ELLER INSTRUMENTER MED TENNER ELLER
SKARPE KANTER for å feste kateteret til portalen, da dette kan skade kateteret
og at hele eller deler av kateteret emboliseres, eller det kan føre til lekkasje i
systemet.
• Hvis du av en eller annen grunn kobler kateteret fra portalen under implanteringsprosedyren,
må du kutte av ca. 6 mm på kateteret før det settes på
portalen igjen. Feil påkobling av kateteret på portalen kan skade kateteret og
medføre lekkasje i systemet.
• Kateteret må ikke vris eller strekkes mens det skyves på utløpsrøret, da dette
kan skade kateteret.
•
Overskrid ikke et trykk på 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] ved spyling av væske
gjennom systemet. For høyt trykk kan skade systemet, og kan lett frambringes
av motoriserte injektorer eller med alle typer sprøyter. Jo mindre sprøyte, jo
høyere trykk kan genereres med samme påført press. Ikke fortsett å prøve å
spyle gjennom systemet hvis det er uvanlig stor motstand. Skader som skyldes
for høyt trykk kan omfatte, men er ikke begrenset til, brudd på kateteret eller
fragmentering av kateteret med mulighet for embolisering, eller lekkasje av
medisiner.
•
•
•
•
Start ikke med injeksjons- eller infusjonsterapi før det er kontroller at portalen
og/eller kateteret er i orden. Hvis portalen og kateteret ikke er kontrollert,
kan det være skader på systemet, inkludert, men ikke begrenset til, brudd på
kateteret eller fragmentering av kateteret med mulighet for embolisering, eller
lekkasje av medisiner.
Bruk ikke standard kanyler til å trenge gjennom skilleveggen, da disse vil ødelegge
skilleveggen og kan gi lekkasje. Bruk kun PORT-A-CATH® tilgangsnåler som
ikke skjærer ut kjerne ved innsprøyting i portalen.
Vipp eller gyng ikke nålen når skilleveggen er punktert, da dette kan gi væskelekkasje
eller ødelegge skilleveggen.
For å unngå mulig utfelling av medisin og medførende okklusjon av kateteret,
skal systemet skylles grundig med en egnet oppløsning før og etter hver injeksjon
eller infusjon ved administrering av medisiner som kan være inkompatible
med hverandre. Se produsentens spesifikke instruksjoner og merking for hver
type medisin før administrering.
III. OVERVEIELSER FØR
IMPLANTERING
Man kan velge en egnet vene for plasseringen, og kartlegge venene ved hjelp av
venografi. Når venen er valgt, skal man vurdere den nødvendige kateterlengden
for å plassere den distale spissen på ønsket sted. Kateteret plasseres deretter ved
hjelp av perkutan punktering eller et kirurgisk snitt. Ultralydstyring kan brukes
for å hjelpe til med å komme inn i venen og med å plassere kateteret.
Etter at portalen og kateteret er plassert, skal man kontrollere plasseringen av
spissen på kateteret ved hjelp av fluoroskopi eller røntgen. For å sikre stabilitet til
systemet, skal kateteret tunneleres til porten, og portalen festes med suturer i alle
tilgjengelige suturhuller.
ADVARSEL: Hvis man unnlater å feste portalen med suturer eller å tunnelere
kateteret til portalen, kan kateteret bli bøyd, noe som kan medføre at kateteret blir
okkludert eller fragmenteres, brekker eller kortes av.
ADVARSEL: Unngå medial plassering av kateteret i nøklebeinvenen med perkutan
teknikk. Denne plasseringen kan føre til okklusjon av, skade på, brudd på, avkorting
av eller fragmentering av kateteret på grunn av at kateteret presses mellom første
ribbein og kravebeinet (kateteravsnøringssyndrom).
A. Klargjøring av systemet
Før man håndterer systemet, må man forsikre seg om at operasjonshanskene er
fri for talkum.
Prosedyrene i A.1 og A.2 under er ment å skulle tømme kateteret for luft og
bekrefte gjennomstrømming.
A.1 Umonterte systemer
Bruk en stump nål, og spyl kateteret med en 10 ml eller større sprøyte fylt med
heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml) og klem den igjen på den rettskjærte enden
som skal kobles til portalen.
MERK: For umonterte systemer må den klemte enden av kateteret kuttes over
før tilkobling til portalen.
A.2 Ferdigmonterte eller ferdigkoblede
systemer
Penetrer skilleveggen med en PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer ut
kjerne og spyl systemet med en 10 ml eller større sprøyte fylt med heparinoppløsning
(10 til 100 IU/ml). Utvis forsiktighet slik at du ikke beveger koblingen
kateter/portal da dette kan føre til skader på systemet eller at kateteret kobles fra
portalen.
41

[no] (fortsatt)
IV. TEKNIKKER FOR PLASSERING
AV KATETER
Dette avsnittet beskriver tre teknikker for plassering:
A. Perkutan punktering – metode A (intervenerende radiologer), en teknikk
som er vanlig brukt av intervenerende radiologer for innsetting av kateteret
via en føringsvire.
B. Perkutan punktering – metode B (kirurger), en teknikk som er vanlig brukt
av kirurger for innsetting av kateteret gjennom innføringssliren etter at
føringsviren er fjernet.
C. Kirurgisk nedskjæring, en teknikk som benytter direkte eksponering av
venen for å hjelpe til med innsetting av kateteret.
A. Perkutan punktering – metode A
(intervenerende radiologer)
Denne teknikken beskriver bruk av en 21 gauge (0,81 mm) innføringsnål, 0,018
tommer (0,46 mm) føringsvire, 4 Fr (1,35 mm) transisjonelt utvidelsessystem
(koaksialkateter) og en 0,035 tommer (0,89 mm) hydrofil føringsvire som ikke
leveres med systemene PORT-A-CATH® og PORT-A-CATH® II.
1. Plasser pasienten i ryggleie. Velg egnet sted for plassering av kateteret og
portalen. Sjekk hvor veneleder ved hjelp av fluoroskopi eller ultralyd.
2. Forbered punkteringsstedet ved hjelp av standard aseptisk teknikk og bedøv
innføringsstedet i venen.
3. For plassering på bryst, punkter huden med en 21 gauge (0,81 mm) innføringsnål
(ikke med i leveransen) under kravebeinet ved siden av der hvor midtre del og
tredje midtre del møtes. Kontroller at nålen er i nøklebeinsvenen ved å sette på
en sprøyte og aspirere forsiktig mens nålen er rettet mot et punkt litt over og
bak den suprasternale fordypningen.
4. Fjern om nødvendig sprøyten og la nålen bli stående.
5. Sett inn en 0,018 tommer (0,46 mm) føringsvire gjennom nålen.
6. Før fram føringsviren til spissen av den er på ønsket sted, styrt fluoroskopisk.
7. Ta ut nålen og kast den, slik at føringsviren blir stående igjen på riktig sted.
8. Før fram et 4 Fr (1,35 mm) overgangsutvidelsessystem (koaksialkateter) over
føringsviren på 0,018 tommer (0,46 mm). Fjern den indre delen av overgangsutvidelsessystemet.
9. Skift ut føringsviren på 0,018 tommer (0,46 mm) med en hydrofil føringsvire
på 0,035 tommer (0,89 mm). Man kan redusere muligheten for luftembolisering
ved å plassere en finger over den åpnede sliren til kateteret er satt inn.
10. Skift ut resten av overgangsutvidelsessystemet med utvidelses-/sliresettet på 6
Fr (2,0 mm) med en vridende bevegelse for å føre settet inn i venen.
11. Ta utvideren ut av sliren, mens sliren blir stående på plass (Figur 1: A–Press,
B–Trekk tilbake, C–Slire, D–Utvider).
12. Sett enden av kateteret (den spisse enden av polyuretankatetere) over den
hydrofile føringsviren og gjennom sliren og før kateteret langs den hydrofile
føringsviren til ønsket plassering.
13. Trekk ut den hydrofile føringsviren etter at spissen på kateteret er plassert.
14. Trekk sliren gradvis ut av blodåren, og—hvis man bruker en avskrellingsslire—
trekk samtidig ut de to flikene på sliren slik at den skrelles av kateteret.
15.
16.
42
ADVARSEL: Hvis man ikke trekker ut sliren før man skreller den av, kan dette
føre til at venen revner.
Bruk den stumpe nålen og en sprøyte som er på 10-ml eller større, spyl kateteret
med 5 ml med heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml) og klem den igjen i den
enden som skal kobles til portalen.
Sjekk med fluoroskopi eller røntgen at den distale spissen av kateteret er plassert
på ønsket sted.
17. Tunneler om nødvendig kateteret fra innsettingsstedet til der portallommen
er plassert.
Gå til Klargjøring av portalplassering.
B. Perkutan punktering – metode B (kirurger)
MERK: Når man bruker ferdigmonterte eller ferdigkoblede systemer, skal man
først klargjøre portallommen og deretter tunnelere kateteret fra portallommen
til inngangsstedet i venen. (Se Klargjøring av portal og plasseringssted.)
Før man setter inn kateteret i venen, skal man bestemme nødvendig lengde og
kutte av den distale enden av kateteret i rett vinkel.
Denne teknikken beskriver bruk av en innføringsnål på 18 gauge (1,3 mm), en
J-føringsvire på 0,035 tommer (0,89 mm) og et innførings/sliresett på 6 Fr (2,0
mm) som leveres med enkelte systemer av typen ProPort.
1. Plasser pasienten i ryggleie og velg egnet vene for plassering av portalen og
kateteret. Merk stedet for venepunktering.
2. Klargjør punkteringsstedet ved hjelp av standard aseptisk teknikk og bedøv
innsettingsstedet.
3. Punkter huden med en innføringsnål på 18 gauge (1,3 mm) under kravebeinet
ved siden av der hvor midtre del og tredje midtre del møtes. Kontroller at
nålen er i nøklebeinsvenen ved å sette på en sprøyte og aspirere forsiktig mens
nålen er rettet mot et punkt litt over og bak den suprasternale fordypningen.
4. Ta om nødvendig ut sprøyten, mens nålen blir stående på plass.
5. Skyv føringsvire retteren over føringsviren på 0,035 tommer (0,89 mm). Før
inn føringsviren gjennom nålen, langt nok inn i venen til å sjekke at venen er
åpen.
6. Trekk ut og kast nålen og føringsvireretteren, la føringsviren stå på plass.
7. Lag et lite innsnitt i huden ved inngangsstedet til venen for å sette inn utvider
og sliresettet i venen.
8. Før inn utvider og sliresettet over føringsviren med en vridende bevegelse og
før settet akkurat forbi det bløte vevet og inn i venen.
9. Ta ut utvideren og føringsviren, la sliren sitte igjen på plass. (Figur 1: A–Press,
B–Trekk tilbake, C–Slire, D–Utvider). Man kan redusere muligheten for
luftembolisering ved å plassere en finger over den åpnede sliren til kateteret
er satt inn.
10. Før fram kateteret (den spisse enden av polyuretankatetere) gjennom sliren
sakte og med små bevegelser til ønsket plassering.
11. Trekk innføringssliren gradvis ut av blodåren, og—hvis man bruker en
avskrellingsslire—trekk samtidig ut de to flikene på sliren slik at den skrelles
av kateteret.
ADVARSEL: Hvis man ikke trekker ut sliren før man skreller den av, kan dette
føre til at venen revner.
12. For umonterte systemer, bruk den stumpe nålen og en sprøyte som er på
10-ml eller større, spyl kateteret med 5 ml med heparinoppløsning (10 til 100
IU/ml) og klem den igjen.
13. For ferdigmonterte eller ferdigkoblede systemer, penetrer skilleveggen med
en PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne og spyl systemet
med en 10 ml eller større sprøyte fylt med 5 ml heparinoppløsning (10 til 100
IU/ml). Utvis forsiktighet slik at du ikke beveger koblingen kateter/portal da
dette kan føre til skader på systemet eller at kateteret løsner fra portalen.
13. Sjekk med flouroskopi eller røntgen at den distale spissen av kateteret er plassert
på ønsket sted.
14.
For umonterte systemer, tunneler kateteret fra innsettingsstedet til stedet
portallommen er plassert.
Gå videre til Klargjøring av portal og plasseringssted.

C. Kirurgisk nedskjæring
Denne teknikken beskriver kirurgisk nedskjæring og bruk av en venestikke som
leveres med noen systemer av typen ProPort.
1. Utfør nedskjæringsprosedyren og avdekk venen i henhold til etablerte protokoller.
2. Før inn den koniske enden av venestikken gjennom innsnittet og før den inn
i venen.
3. Stabiliser venestikken. Skru kateteret under venestikken og inn i venen
(Figur 2: A–Venestikke, B–Kateter, C–Vene).
4. Ta ut venestikken.
5. Før fram kateteret (den tannete enden til systemer med dobbel lumen; den
spisse enden av polyuretankatetere) gjennom sliren sakte og med små bevegelser
til ønsket plassering.
6. I henhold til standard kirurgiske prosedyrer, og etter kirurgens skjønn, kan
et venekateter festes med suturer til veneinnsnittet. Unngå kutting og/eller
okkludering av venen eller kateteret ved plassering av stinget.
7. Sjekk med fluoroskopi eller røntgen at den distale spissen av kateteret er plassert
på ønsket sted.
8. For umonterte systemer, tunneler kateteret fra venotomistedet til stedet hvor
portallommen er plassert.
Gå videre til Klargjøring av portal og plasseringssted.
V. KLARGJØRING AV PORTAL OG
PLASSERINGSSTED
A. Klargjøre subkutan lomme
1.
Finne en plassering for portalen over et benete framspring og lag en subkutan
lomme for portalen.
MERK: Klargjør lommen slik at porten ikke sitter rett under innsnittet. Plasser
porten slik at utløpsrøret er rettet inn mot inngangsstedet i venen og ikke
lager løkke på kateteret (Figur 3).
2. Plasser portalen ca. 0,5 til 1,0 cm under hudoverflaten, avhengig av pasientens
anatomi og portens plassering. En portal plassert for dypt kan være vanskelig
å palpere og få tilgang til. Portalen må være stabil over muskulaturen slik at
den ikke skifter stilling etter plassering.
3. Posisjoner portalen i den subkutane lommen for å avgjøre om størrelsen på
lommen er passende.
B. Montering av kateter og portal
MERK: Hvis kateteret på et ferdigmontert eller ferdigkoblet system kobles fra,
skal systemet ikke brukes.
ADVARSEL: BRUK INGEN INSTRUMENTER FOR Å HJELPE TIL MED Å SETTES PÅ
PLASS KOBLINGEN. BRUK IKKE PINSETT ELLER INSTRUMENTER MED TENNER ELLER
SKARPE KANTER for å feste kateteret til portalen, da dette kan skade kateteret.
MERK: Tidligere praksis i å feste kateteret til portalen anbefales.
B.1 SlideLock kobling
Hvis du kobler kateteret fra portalen på et umontert system, må du skjære ca. 6
mm av kateteret før det kan monteres på portalen igjen.
1. For umonterte systemer, penetrer skilleveggen med en PORT-A-CATH®
tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne og spyl portalkammeret med en
sprøyte på 10 ml eller mer, fylt med heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml).
Hold utløpsrøret i oppreist stilling for å tømme kammeret for luft.
2. Kutt kateteret til nødvendig lengde, fjern den gjenklemte delen. La det være
tilstrekkelig slakke til å tillate kroppsbevegelser og for å få korrekt plassering
av portalen.
3. Skyv kateteret på portalens utløpsrør mens du holder portalen oppreist for å
holde den oppfylt med heparinoppløsning (Figur 4). Unngå å vri eller strekke
kateteret mens det kobles til porten.
4. Før kateteret og portalen til horisontal stilling. Sikre kateteret på plass ved å
skyve det helt inn på portalens utløpsrør til det kommer i kontakt med kraven
på utløpsrøret (Figur 5).
5. Fest koblingen SlideLock i stilling ved å føre den fram mot portalens kapsling
til den passerer over den utsparrede kanten på kraven til utløpsrøret og kommer
i kontakt med portalens kapsling (Figur 6).
Sjekk at koblingen SlideLock er festet ved å trekke den forsiktig ut fra
portalen.
6. Plasser den monterte portalen i den forberedte subkutane lommen.
7. Forsikre deg om at kateteret forsetter rett fra utløpsrøret med tilstrekkelig
slakke til å eliminere strekk. For mye slakke kan øke muligheten for knekk
på og bøying av kateteret, noe som kan føre til okklusjon og/eller brudd på
kateteret.
Gå videre til Strømningskontroll.
B.2 CATH-SHIELD® kobling
Hvis du kobler kateteret fra portalen på et umontert system, må du skjære av ca. 6
mm av kateteret før det settes på portalen igjen.
1. For umonterte systemer, penetrer skilleveggen med en PORT-A-CATH®
tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne og spyl portalkammeret med en 10 ml
sprøyte fylt med heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml). Hold utløpsrøret i stående
stilling slik at kammeret tømmes for luft.
2. Kutt kateteret til nødvendig lengde, fjern den gjenklemte delen. La det være
tilstrekkelig slakke på kateteret til kroppsbevegelser og for å tillate korrekt
plassering av portalen.
3. Skyv kateteret på utløpsrøret til portalen mens du holder portalen i stående
stilling slik at den holdes oppfylt med heparinoppløsning (Figur 4). Unngå å
vri eller strekke kateteret mens det kobles til porten.
4. Før kateteret og portalen i horisontal stilling. Skyv kateteret på utløpsrøret til
det er 1 mm fra kapslingen til portalen (Figur 7).
5. Skyv koblingen CATH-SHIELD® på utløpsrøret til innsnittet er rett overfor
kulen (den bredeste delen) på røret. Klaffen på koblingen CATH-SHIELD®
skal være åpen under denne prosedyren (Figur 8. A–Innsnitt).
6. Lukk klaffen på koblingen CATH-SHIELD® og flytt ringen mot portalen til
stopperne på koblingen CATH-SHIELD® (Figur 9), slik at den låses på plass
(Figur 10).
7. Plasser den monterte portalen i den klargjorte subkutane lommen.
8. Forsikre deg om at kateteret går rett ut fra utløpsrøret med tilstrekkelig slakke
til å eliminere mulig stramming. For mye slakke kan øke muligheten for løkker
og bevegelse av kateteret, noe som kan føre til okklusjon og/eller brudd på
kateteret.
Gå videre til Strømningskontroll.
C. Strømningskontroll
ADVARSEL: Overskrid ikke et trykk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa ] når du spyler væske
gjennom systemet. For høyt trykk kan ødelegge systemet og kan lett bli generert
av motoriserte injektorer eller med alle sprøyter. Jo mindre sprøyte, jo høyere trykk
kan genereres med samme påført kraft. Ikke fortsett med å spyle systemet hvis det
er ekstremt stor motstand. Skader på grunn av for høyt trykk kan omfatte, men er
ikke begrenset til, brudd på kateteret eller fragmentering av kateteret med mulig
embolisering eller utsiving av medisiner.
1.
Stabiliser portalen med tommelen og en finger. Kontroller at strømmen ikke
er obstruert og at det ikke er noen lekkasjer ved å spyle gjennom systemet,
43

[no] (fortsatt)
2.
44
bruk en PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne og spyl
systemet med en 10 ml eller større sprøyte fylt med heparinoppløsning (10 til
100 IU/ml).
Etabler en heparinlås ved å fortsette med å injisere heparinløsning mens nålen
trekkes ut.
MERK: Prosedyren over må utføres for å minimere tilbakestrømming av
blod inn i kateteret.
D. Lukking av plasseringsstedet
1.
2.
Sy fast portalen til den underliggende muskelhinnen når dette er mulig, eller
til subkutant vev ved hjelp av permanente suturer i alle tilgjengelige suturhull,
slik at portalen ikke skifter stilling etter implantering.
MERK: ProPort har to åpne suturhull like ved utløpsrøret og to uåpnede
suturhull på baksiden, disse kan åpnes ved å stikke gjennom dem med en
standard suturnål.
Lukk portallommen slik at du er sikker på at portalen ikke ligger direkte
under innsnittet.
E. Postoperativ pleie
Observer pasienten for eventuelle potensielle komplikasjoner rett etter systemimplanteringen.
VI. INSTRUKSJONER FOR TILGANG
TIL SYSTEMET
A. Kontrollere at systemet er i orden
ADVARSEL: Start ikke med injeksjons- eller infusjonsterapi før det er kontrollert at
systemet er i orden. Hvis det ikke er mulig å få bekreftet at system er i orden, kan det
være skader på systemet, som kan inkludere, men som ikke er begrenset til, brudd
på kateter eller fragmentering av kateter med mulig embolisering, eller utsiving av
medisin.
MERK: Denne prosedyren krever aseptiske teknikker og sterilt utstyr.
Før man starter med injeksjons- eller infusjonsterapi er det viktig å kontrollere at
systemet er i orden, og å forsikre seg om at det ikke er noen skader på systemet,
ved å gjennomføre trinn 1 til 10 under.
Hvis det er tvil om systemet er i orden som en følge av noen av de følgende
trinnene, kreves det videre kontroll. Dette kan omfatte radiografi (fluoroskopi,
røntgen). Hvis man benytter radiografi, skal pasienten plasseres i opprett stilling
med armen langs siden.
1. Spør og/eller observer om pasienten har opplevd noen symptomer som kan
tyde på fragmentering av kateteret og/eller embolisering av kateteret siden
systemet sist ble benyttet; for eksempel, episoder med kortpustethet, brystsmerter
eller hjertebank. Hvis noen av disse symptomene rapporteres, er det nødvendig
med røntgen for å kontrollere om det er problemer med kateteret.
2. Undersøk og palper portallommen og katetertrakten for erytem, svelling,
ømhet eller infeksjon som kan tyde på systemlekkasje. Hvis det er mistanke
om systemlekkasje, anbefales det å ta røntgen for å kontrollere om det er
problemer med systemet.
3. Sett opp det sterile feltet og utstyret.
4. Klargjør stedet for injeksjon eller infusjon.
5. Bedøv om ønskelig stedet for nålestikket.
6. Bruk en sprøyte på 10 ml eller mer, fyll opp PORT-A-CATH® tilgangsnålen
som ikke skjærer ut kjerne og alt tilkoblet utstyr for å fjerne all luft fra væskeveien.
Bruk ikke standard kanyler, da disse vil ødelegge skilleveggen, og kan gi
lekkasje.
7. Lokaliser portalen ved palpering og immobiliser den med tommelen og
fingrene på den venstre (høyre for venstrehendte) hånden.
8. Sett nålen som ikke skjærer ut kjerne gjennom huden og portalskilleveggen
med en vinkel på 90 ° i forhold til skilleveggen. For å unngå injeksjon i det
subkutane vevet, føres nålen sakte fram til den berører bunnen på portalkammeret
(Figur 12).
9.
ADVARSEL: Vipp eller gyng ikke nålen når den har gått gjennom skilleveggen,
da dette kan føre til væskelekkasje eller ødelegge skilleveggen.
Aspirer til du får retur av blod. Vansker med å trekke ut blod kan indikere
blokkering i kateteret eller feil plassering av nålen.
ADVARSEL: Overskrid ikke et trykk på 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] når du spyler
væske gjennom systemet. For høyt trykk kan skade systemet og kan lett oppnås
med motoriserte injektorer eller med alle sprøyter. Jo mindre sprøyte, jo høyere
trykk kan genereres med samme påførte kraft. Forsøk ikke å spyle systemet
hvis du møter ekstremt stor motstand. Skader som skyldes for høyt trykk kan
inkludere, men er ikke begrenset til, brudd på kateteret eller fragmentering av
kateteret med mulig embolisering eller utsiving av medisin.
10. Bruk en ny sprøyte på 10 ml eller mer, spyl systemet med 10 ml med normal
saltoppløsning, pass på å ikke bruke for mye kraft på sprøyten. Problemer med
å injisere eller infusere væske kan indikere blokkering av kateteret.
Observer portallommen og katetertrakten under spylingen med saltoppløsning,
se etter svelling og spør eller observer om pasienten kjenner brennende eller
annen smerte, eller ubehag ved portalen. Hvis noen av disse symptomene
opptrer og/eller det er svelling av portallommen og katetertrakten, kan man
mistenke væskeuttredelse i portallommen eller katetertrakten.
A.1 Systemintegriteten er bekreftet – portalen
skal ikke brukes umiddelbart
1. Sett i en sprøyte på 10 ml eller mer, fylt med 5 ml heparinoppløsning (10 til
100 IU/ml).
2. Etabler et heparinlås ved å gi inn 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml).
For å opprettholde positivt trykk, klem over forlengelsesrøret mens du injiserer
det siste 0,5 ml med heparinoppløsning.
3. Trekk ut kanylen.
MERK: Hvis du bruker en rett nål som ikke skjærer ut kjerne, stabiliser portalen
og trekk ut sprøyten og nålen mens du injiserer de siste 0,5 ml.
4. Kast nålene og sprøytene i henhold til etablert protokoll.
1.
2.
3.
4.
5.
A.2 Det er bekreftet at systemet er i orden
– injisering eller infusjon startes
umiddelbart
Fest nålen som ikke skjærer ut kjernen i henhold til etablert protokoll. Skift ut
sprøyten med injeksjonshette, IV-rør eller nåleløst tilgangssystem.
Gjør ren injeksjonshetten eller forlengelsessettet i henhold til etablert protokoll.
Koble til væskeleveringssystemet i henhold til etablert protokoll.
MERK: Følg retningslinjene til ”Centers for Disease Control and Prevention”
(CDC) eller etablerte retningslinjer for sykehuset/institusjonen for utskifting
av rørene.
Sikre alle koblinger.
Start infusjonen eller gi injeksjonen.
ADVARSEL: Unngå mulig utfelling av medisin og påfølgende okkludering av
kateteret ved å spyle systemet grundig med en egnet oppløsning før og etter
hver injeksjon eller infusjon ved administrering av medisiner som er inkompatible

med hverandre. Se produsentenes spesifikke instruksjoner og merking for hver
type medisin før administrering.
6. Når injeksjonen eller infusjonen er ferdig, skyll systemet med 10 ml normal
saltoppløsning med en sprøyte på 10 ml eller mer, og utfør en av følgende
prosedyrer:
• Gi en ny injeksjon eller start neste infusjon.
• Etabler et heparinlås ved å gi inn 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml).
For å opprettholde positivt trykk, klem over forlengelsesrøret mens du injiserer
det siste 0,5 ml med heparinoppløsning.
MERK: Hvis du bruker en rett nål som ikke skjærer ut kjerne, stabiliser portalen
og trekk ut sprøyten og nålen mens du injiserer de siste 0,5 ml.
7. Kast nålene og sprøytene i henhold til etablert protokoll.
B. Spyleplan
Det må kontrolleres at systemet er i orden før man spyler portalen (se Kontrollere
at systemet er i orden).
For venøse systemer, oppretthold systemets pålitelighet ved å spyle det med
heparinoppløsning minst en gang hver fjerde uke når det ikke er i bruk.
MERK: Den selvtettende skilleveggen til en ProPort portal tåler opp til 2000
punkteringer (1500 punkteringer for porter av typen Low Profile) med en 22
gauge (0,7 mm) PORT-A-CATH® tilgangsnål.
C. Prosedyre for blodprøver (kun venøse
systemer)
Systemets integritet må kontrolleres før man utfører en prosedyre for å ta blodprøve
(se Kontrollere systemets integritet).
MERK: Det anbefales at det benyttes en sprøyte på 10 ml eller mer for injisering
eller infusering av væsker gjennom systemet.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Bruk en PORT-A-CATH® tilgangsnål som ikke skjærer ut kjerne til å spyle
systemet med 10 ml normal saltoppløsning for å kontrollere at systemet ikke
er okkludert.
Trekk sakte ut minst 5 ml blod og kast det.
Trekk ut nødvendig blodmengde.
Injiser 20 ml normal saltoppløsning umiddelbart.
Etabler et heparinlås ved å gi inn 5 ml heparinoppløsning (10 til 100 IU/ml).
Opprettholde positivt trykk ved å injisere de siste 0,5 ml med heparinoppløsning
mens nålen trekkes ut.
Kast nålene og sprøytene i henhold til etablert protokoll.
D. Avslutte bruken av systemet
Hvis man har avgjort at systemet ikke lenger er nødvendig for behandlingen, skal
legen vurdere eksplantering av systemet. Hvis man lar systemet stå på plass, anbefales
periodisk røntgen av pasienten i oppreist stilling med armene langs siden, for
å detektere problemer med systemet, som fastklemming av kateteret mellom
kravebeinet og første ribbein—som kan medføre fragmentering av kateteret og
etterfølgende embolisering.
E. Referanser
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
MERK: Utgivelsesdato for denne bruksanvisningen er tatt med som informasjon
til legen. Hvis ett år er gått siden denne datoen og datoen produktet
skal brukes, skal legen kontakte Deltec, Inc. for å undersøke om en nyere
utgave av denne bruksanvisningen er tilgjengelig.
Utgivelsesdato: 2005-06
De produktene som er omtalt her er omfattet av en eller flere av følgende U.S. patentnumre.
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 og 5,613,945;
andre pågående patentsøknader; utenlandske pågående patentsøknader.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH, og Low Profile er varemerker som
tilhører Smiths Medical -familieselskaper. Symbolet angir at varemerket er registrert av
kontoret for patenter og varemerker i USA og enkelte ® andre land.
© 2005 Smiths Medical familieselskaper. Alle rettigheter forbeholdt.
45

[fi]
I. JOHDANTO
46
SISÄLLYSLUETTELO SIVU
I. JOHDANTO ..............................................................................................46
A. Tuotekuvaus ............................................................................................................... 46
B. Käyttöindikaatiot ...................................................................................................... 46
C. Kontraindikaatiot ..................................................................................................... 46
D. Mahdolliset komplikaatiot ...................................................................................... 46
II. VAROITUKSET ......................................................................................... 47
III. TOIMENPITEET ENNEN IMPLANTOINTIA ............................................... 47
A. Järjestelmän valmistelu ........................................................................................... 47
A.1 Järjestelmät, joita ei ole kokoonpantu ......................................................... 47
A.2 Valmiiksi kootut tai kiinnitetyt järjestelmät ............................................. 47
IV. KATETRIN SIJOITUSMENETELMÄT .........................................................48
A. Perkutaaninen punktio – menetelmä A (interventioradiologia) .................... 48
B. Perkutaaninen punktio – menetelmä B (kirurgia) ............................................ 48
C. Avausviilto ................................................................................................................. 49
V. PORTIN JA SIJOITUSKOHDAN VALMISTELU .......................................... 49
A. Subkutaanisen taskun valmistelu .......................................................................... 49
B. Katetrin ja portin kokoaminen .............................................................................. 49
B.1 SlideLock-liitin .............................................................................................. 49
B.2 CATH-SHIELD®-liitin .................................................................................... 49
C. Virtauksen tarkistus ................................................................................................. 49
D. Sijoituskohdan sulkeminen .................................................................................... 50
E. Leikkauksen jälkeinen hoito .................................................................................. 50
VI. LAITTEEN KÄYTTÖOHJEET .....................................................................50
A. Laitteen toiminnan tarkistus .................................................................................. 50
A.1 Järjestelmän toiminta on tarkistettu – porttia ei käytetä
välittömästi ....................................................................................................... 50
A.2 Järjestelmän toiminta on tarkistettu – injektio tai infuusio
aloitetaan välittömästi .................................................................................... 50
B. Huuhteluaikataulu .................................................................................................... 51
C. Verinäytteen ottomenetelmä (vain laskimojärjestelmät) ................................. 51
D. Järjestelmän käytön lopettaminen ........................................................................ 51
E. Lähdeluettelo ............................................................................................................. 51
KUVAT .............................................................................................................. 77
Laskimoihin implantoitavat ProPort-järjestelmät voidaan sijoittaa rintaan ja ne
on tarkoitettu tarjoamaan toistuva sisäänmenokäytävä laskimoon parenteraalista
lääkkeiden, nesteiden ja ravinteiden annostelua sekä laskimoverinäytteen
ottamista varten. Nämä laitteet saa implantoida vain laskimojärjestelmien
implantointi- ja huoltokoulutuksen saaneet lääkärit, jotka tuntevat niihin
liittyvät riskit.
VAROTOIMI: Potilaille, joiden ammattiin tai harrastuksiin (kuten golf, uinti tai
painonnosto) liittyy runsaita ja/tai toistuvia yläraajojen ja/tai olkapäiden tai
rintakaaren liikkeitä, on kerrottava, että tällaiset liikkeet lisäävät katetrin
murtumismahdollisuutta katetrin puristuessa solisluun ja ensimmäisen kylkiluun
väliin (katetrin puristumissyndrooma).
Tässä ohjeessa mainitut kuvat ovat takakannesta aukeavalla lisälehdellä. Portin
ja katetrin tekniset tiedot ovat tuotepakkauksessa olevassa tuoteselosteessa.
Ohjelehtiset potilaalle ja lääkärille ovat saatavana Smiths Medical MD, Inc:
ltä USA:ssa numerosta 1 800.426.2448 (ainoastaan Yhdysvalloissa) tai Smiths
Medical International Ltd:ltä, valtuutetulta edustajalta Euroopassa numerosta
+44 (0)1923 246434.
A. Tuotekuvaus
ProPort-järjestelmät toimitetaan steriileinä ja pyrogeenittomina. Kaikki ProPorttuotteet
on tarkoitettu ainoastaan potilaskohtaiseen käyttöön. ProPort-järjestelmä
sisältää portin, jossa on itsestään sulkeutuva seinämä, ja yksiluumenisen
katetrin. Järjestelmään mennään sisään perkutaanisesti ei-kairaavalla neulalla.
Järjestelmien mukana on myös saatavana sisäänviejäpakkaus.
B. Käyttöindikaatiot
ProPort-järjestelmät on tarkoitettu käytettäväksi silloin, kun potilaalle annetaan
toistuvaa injektio- ja infuusiohoitoa laskimon kautta ja/tai laskimoverinäytteen
ottamista varten.
C. Kontraindikaatiot
ProPort -järjestelmien käyttö on kontraindikoitua seuraavissa tapauksissa:
• infektiota, bakteremiaa tai septikemiaa epäillään tai sen tiedetään esiintyvän
• potilaan anatomia ei salli katetrin asettamista verisuoneen
• potilaalla on vakava krooninen obstruktiivinen keuhkosairaus (COPD) (vain
rintaan sijoitettaessa)
• potilaalle on annettu sädetyshoitoa ylärinnan alueella (vain rintaan sijoitettaessa)
• potilaan tiedetään tai epäillään olevan allerginen järjestelmän valmistusmateriaaleille
tai potilaalla on esiintynyt aiempaa yliherkkyyttä implantoituille
laitteille. (järjestelmän valmistusmateriaalit on lueteltu tuoteselosteessa ja
tuotteen etiketissä)
• potilaan hoidossa käytetään aineita, jotka eivät sovi yhteen järjestelmän osien
kanssa (järjestelmän valmistusmateriaalit on lueteltu tuoteselosteessa ja
tuotteen etiketissä)
Tätä tuotetta ei saa käyttää, jos pakkaus on aiemmin avattu tai vaurioitunut.
D. Mahdolliset komplikaatiot
Järjestelmän käyttöön voi mahdollisesti liittyä minkä tahansa implantin tai
kehon sisäisen katetrin sisäänvientiin tai käyttöön liittyvät riskit, mukaan lukien
seuraavat:
• ilmaembolia
• verisuonifisteli
• valtimon tai laskimon vaurioituminen
• hartiapunosvamma
• sydämen rytmihäiriö
• sydämen punktio
• sydämen tamponaatio
• katetrin irtoaminen, rikkoutuminen, murtuminen tai leikkautuminen, mikä
voi aiheuttaa katetrin embolisaation
• katetrin tukkeuma
• katetrin repeytyminen
• lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle
• portin tai katetrin eroosio ihon ja/tai verisuonen läpi
• fibriinisuojan muodostuminen katetrin kärjen ympärille
• hematooma
• veririnta
• implantin hyljintä
• infektio/bakteremia/sepsis
• portin tai katetrin siirtyminen
•
hermovaurio

• ilmarinta
• rintatiehytvaurio
• tromboembolia
• tromboflebiitti
• tromboosi
II. VAROITUKSET
On tärkeää, että nämä käyttöohjeet ja tuoteseloste ovat kaikkien potilasta hoitavien
hoitohenkilöiden saatavilla.
Huomaa, että seuraavat varoitukset sisältävät tärkeitä potilaan turvallisuutta
koskevia tietoja. Varoitusten ja ohjeiden laiminlyönti voi aiheuttaa potilaan
vakavan tapaturman tai hengenvaaran.
• Jos porttia ei ommella paikoilleen tai katetria ei tunneloida porttiin, seurauksena
voi olla katetrin taipuminen, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen,
rikkoutumisen, murtumisen tai leikkautumisen.
• Katetria ei saa asettaa mediaalisesti solislaskimoon perkutaanisella menetelmällä.
Tämä sijoituskohta voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen, vaurioitumisen,
repeämisen, leikkautumisen tai rikkoutumisen, koska katetri puristuu
ensimmäisen kylkiluun ja solisluun väliin (katetrin puristumissyndrooma).
1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mitään instrumentteja ei saa käyttää järjestelmän kokoamisen aikana, koska
ne voivat vahingoittaa järjestelmää.
Valmiiksi koottujen tai yhdistettyjen katetri-porttiyhdistelmien välistä liitäntää
ei saa käsitellä, koska laite voi vaurioitua tai katetri voi irrota portista.
Sisäänviejää, laajenninta tai johdinlankaa ei saa työntää sisään voimaa
käyttäen, koska seurauksena voi olla verisuonen ärsyyntyminen, trauma tai
puhkaisu.
Irrotettavaa sisäänviejäholkkia ei saa irrottaa, ennen kuin se on vedetty pois
suonesta verisuonen repeämisen estämiseksi.
Vältä ilmaembolia asettamalla potilas oikeaan asentoon ja painamalla
sisäänviejäholkin aukkoa sormella, kunnes katetri on viety sisään. Tämän
laiminlyönti saattaa aiheuttaa ilmaembolian.
Vältä verisuonen leikkaamista ja/tai katetrin leikkaamista tai tukkeutumista
ompeleita asetettaessa.
Porttia ei saa asettaa siten, että katetri menee silmukalle, koska tästä voi
seurata katetrin vahingoittuminen tai tukkeutuminen.
Katetria ei saa kiinnittää porttiin HAMMASTETULLA TAI TERÄVÄREU-
NAISILLA PIHDEILLÄ TAI INSTRUMENTEILLA, koska tämä voi vahingoittaa
katetria ja aiheuttaa katetrin embolisoitumisen osittain tai kokonaan,
tai laitteen vuotamisen.
Jos katetri jostakin syystä irrotetaan portista implantointitoimenpiteen aikana,
katetria on lyhennettävä noin 6 mm ennen kuin se kiinnitetään uudelleen
porttiin. Jos katetria ei kiinnitetä uudestaan kunnolla porttiin, seurauksena
voi olla katetrin vaurioituminen ja laitteen vuotaminen.
Katetria ei saa vääntää tai venyttää, kun se asetetaan poistoletkuun, koska
tämä voi vahingoittaa katetria.
Paine ei saa olla yli 40 psi [2,76 bar, 275 kPa], kun laitetta huuhdellaan nesteellä.
Liiallinen paine voi vahingoittaa laitetta. Painetta kehittyy helposti tehoinjektoreita
ja kaikkia ruiskuja käytettäessä. Mitä pienempi ruisku on, sitä
enemmän painetta kehittyy samaa voimaa käyttäen. Laitteen huuhtelua ei saa
jatkaa, jos tuntuu huomattavaa vastusta. Liiallisen paineen aiheuttama vaurio
voi olla muun muassa katetrin repeämä tai murtuma ja sen mahdollisesti
aiheuttama embolia, tai lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle.
Injektiota tai infuusiota ei saa aloittaa, ennen kuin portin ja/tai katetrin
toiminta on varmistettu. Jos porin tai katerin asianmukaista toimintaa ei
varmisteta, laitteessa voi olla vaurio, muun muassa katetrin repeämä tai
•
•
•
murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama embolismi tai lääkkeen joutuminen
verisuonen ulkopuolelle.
Seinämää ei saa puhkaista tavallisilla hypodermisillä neuloilla, koska ne
vahingoittavat seinämää ja voivat aiheuttaa vuodon. Portista saa mennä
sisään vain ei-kairaavilla PORT-A-CATH®-neuloilla.
Neulaa ei saa kallistaa tai heiluttaa, kun seinämä puhkaistaan, koska tämä voi
vahingoittaa seinämää ja aiheuttaa vuodon.
Lääkken saostumisen ja katetrin tukkeutumisen välttämiseksi laite on huuhdeltava
asianmukaisella liuoksella ennen jokaista injektiota tai infuusiota ja aina
niiden jälkeen, kun potilaalle annetaan lääkkeitä, jotka eivät ehkä sovi yhteen
keskenään. Lue kunkin lääkkeen valmistajan ohjeet ja tuotetiedot ennen
lääkkeen annostelua.
III. TOIMENPITEET ENNEN
IMPLANTOINTIA
Sopiva sijoituskohta voidaan valita ja suonen avoimuus tarkistaa venografian avulla.
Kun suoni on valittu, arvioi tarvittavan katetrin pituus niin, että distaalikärki
voidaan sijoittaa haluttuun kohtaan. Katetri viedään sisään joko perkutaanisen
punktion tai avausviillon kautta. Ultraääntä voidaan käyttää avuksi suoneen
sisäänmentäessä ja katetria sijoitettaessa.
Kun portti ja katetri on asetettu paikoilleen, katetrin kärjen sijainti on varmistettava
läpivalaisussa tai röntgenillä. Laitteen toiminnan varmistamiseksi katetri on
tunneloitava porttiin ja portti on ommeltava kaikkia käytettävissä olevia
ommelreikiä käyttäen.
VAROITUS: Jos porttia ei ommella paikoilleen tai katetria ei tunneloida porttiin,
seurauksena voi olla katetrin taipuminen, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen,
rikkoutumisen, murtumisen tai leikkautumisen.
VAROITUS: Katetria ei saa asettaa mediaalisesti solislaskimoon perkutaanisella
menetelmällä. Tämä sijoituskohta voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen, vaurioitumisen,
repeämisen, leikkautumisen tai rikkoutumisen, koska katetri puristuu
ensimmäisen kylkiluun ja solisluun väliin (katetrin puristumissyndrooma).
A. Järjestelmän valmistelu
Varmista ennen järjestelmän käsittelyä, ettei leikkauskäsineissä ole talkkia.
Toimenpiteillä A.1 ja A.2 katetrista poistetaan ilma ja varmistetaan virtaus.
A.1 Järjestelmät, joita ei ole kokoonpantu
Huuhtele katetri tylppää neulaa käyttäen 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla,
joka on täytetty hepariinilla (10–100 IU/ml). Sulje katetrin neliönmuotoinen pää,
joka kiinnitetään porttiin.
HUOM: Järjestelmissä,joita ei ole kokoonpantu, katetrin suljettu pää on leikattava
pois ennen porttiin kiinnittämistä.
A.2 Valmiiksi kootut tai kiinnitetyt järjestelmät
Puhkaise seinämä ei-kairaavalla PORT-A-CATH®-neulalla ja huuhtele järjestelmä
10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty 10 ml:lla hepariiniliuosta
(10–100 IU/ml). Katetrin ja portin välistä liitäntää ei saa käsitellä, koska laite voi
vaurioitua tai katetri voi irrota portista.
47

[fi] (jatkuu)
IV. KATETRIN
SIJOITUSMENETELMÄT
Tässä osassa kuvataan kolme sijoitusmenetelmää:
A. Perkutaaninen punktio – menetelmä A (interventioradiologia), menetelmä,
jota käytetään yleisesti interventioradiologiassa, kun katetri viedään sisään
johdinlangan päällä.
B. Perkutaaninen punktio – menetelmä B (kirurgia), menetelmä, jota käytetään
yleisesti kirurgisissa toimepiteissä, kun katetri viedään sisään sisäänviejäholkin
läpi johdinlangan poistamisen jälkeen.
C. Avausviilto, menetelmä, joka tuo verisuonen suoraan esiin ja helpottaa
katetrin sisäänvientiä.
A. Perkutaaninen punktio – menetelmä A
(interventioradiologia)
Tässä menetelmässä käytetään 21 G:n (0,81 mm) sisäänviejäneulaa, 0,46 mm:n
johdinlankaa, 4 F:n (1,35 mm) siirtymälaajennusjärjestelmää (koaksiaalikatetri)
ja 0,89 mm:n hydrofiilista johdinlankaa, joita ei toimiteta PORT-A-CATH®- ja
PORT-A-CATH® II -järjestelmien mukana.
1. Aseta potilas selinmakuulle. Valitse katetrin ja portin sijoituspaikka. Tarkista
verisuoni läpivalaisun tai ultraäänen avulla.
2. Valmistele pistoskohta standardia aseptista menetelmää käyttäen ja anestesoi
verisuonen sisäänmenokohta.
3. Rintaan asetettaessa puhkaise iho 21 G:n (0,81 mm) sisäänviejäneulalla
(ei pakkauksessa) solisluun alapuolella sen mediaali- ja keskikolmanneksen
risteyskohdassa lateraalipuolella. Varmista, että neula on solislaskimossa,
kiinnitä ruisku ja aspiroi varovasti siten, että neula osoittaa hieman rintalastan
kaulaloven ylä- ja takapuolelle.
4. Poista ruisku tarvittaessa ja jätä neula paikoilleen.
5. Työnnä 0,46 mm:n johdinlanka neulan läpi.
6. Työnnä johdinlangan kärki haluttuun kohtaan läpivalaisussa.
7. Poista neula ja hävitä se. Jätä johdinlanka paikoilleen.
8. Työnnää 4 F:n (1,35 mm) siirtymälaajennusjärjestelmä (koaksiaalikatetri)
0,46 mm:n johdinlankaa pitkin. Poista siirtymälaajennusjärjestelmän sisempi
osa.
9. Vaihda 0,46 mm:n johdinlanka 0,89 mm:n hydrofiiliseen johdinlankaan.
Vähennä ilmaembolian mahdollisuutta sijoittamalla sormi avoimen holkin
päälle, kunnes katetri on asetettu paikoilleen.
10. Vaihda loput siirtymälaajennusjärjestelmästä 6 F:n (2,0 mm) laajenninholkkiyhdistelmään
ja vie se verisuonen sisään kiertoliikkeellä.
11. Poista laajennin sisäänviejäholkista ja jätä holkki paikoilleen (kuva 1: A–purista,
B–vedä, C–holkki, D–laajennin).
12. Aseta katetrin pää (polyuretaanikatetrien kallistettu pää) hydrofiilisen
johdinlangan päälle ja holkin läpi ja vie katetria eteenpäin hydrofiilista
johdinlankaa pitkin haluttuun kohtaan.
13. Vedä hydrofiilinen johdinlanka pois, kun katetrin kärki on asetettu paikoilleen.
14. Vedä holkki asteittain verisuonesta ja jos käytössä on irrotettava holkki, vedä
samanaikaisesti ulospäin kahdesta holkin kielekkeestä, jolloin holkki irtoaa
katetrista.
15.
16.
48
VAROITUS: Jos holkkia ei poisteta ennen kuin se irrotetaan katetrista, seurauksena
voi olla verisuonen repeäminen.
Huuhtele katetri tylppää neulaa käyttäen 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla,
joka on täytetty 5 ml:lla hepariiniliuosta (10–100 IU/ml). Sulje katetrin porttiin
kiinnitettävä pää.
Varmista läpivalaisun tai röntgenin avulla, että katetrin distaalikärki on
halutussa kohdassa.
17. Tunneloi katetri tarvittaessa sisäänvientikohdasta porttitaskun sijaintikohtaan.
Siirry vaiheeseen Portin sijoituskohdan valmistelu.
B. Perkutaaninen punktio – menetelmä B
(kirurgia)
HUOM: Valmiiksi koottuja tai kiinnitettyjä järjestelmiä käytettäessä valmistele
ensin porttitasku ja tunneloi sitten katetri porttitaskusta verisuonen sisäänmenokohtaan.
(Katso Portin ja sijoituskohdan valmistelu.) Ennen kuin
katetri sijoitetaanverisuoneen, mitataan tarvittava pituus ja katetrin distaalipää
leikataan suorassa kulmassa.
Tässä menetelmässä käytetään 18 G:n (1,3 mm) sisäänviejäneulaa, 0,89 mm:
n J-johdinlankaa ja 2,0 mm:n sisäänviejä-holkkiyhdistelmää, jotka toimitetaan
joidenkin ProPort -järjestelmien mukana.
1. Aseta potilas selinmakuulle ja valitse sopiva verisuoni portin ja katetrin
sijoittamista varten. Merkitse verinäytteen ottamiskohta.
2. Valmistele pistoskohta standardia aseptista menetelmää käyttäen ja anestesoi
verisuonen sisäänmenokohta.
3. Puhkaise iho 18 G:n (1,3 mm) sisäänviejäneulalla solisluun alapuolella
solisluun mediaali- ja keskikolmanneksen risteyskohdassa lateraalipuolella.
Varmista, että neula on solislaskimossa, kiinnitä ruisku ja aspiroi varovasti
siten, että neula osoittaa hieman rintalastan kaulaloven ylä- ja takapuolelle.
4. Poista ruisku tarvittaessa ja jätä neula paikoilleen.
5. Aseta johdinlangan suoristin 0,89 mm:n johdinlangan päälle. Työnnä johdinlanka
neulan läpi tarpeeksi pitkälle verisuoneen, jotta voit määrittää, onko verisuoni
avoin.
6. Poista ja hävitä neula ja johdinlangan suoristin. Jätä johdinlanka paikoilleen.
7. Tee pieni leikkausviilto ihoon verisuoneen sisäänmenokohtaan laajenninholkkiyhdistelmän
sisäänvientiä varten.
8. Vie laajennin-holkkiyhdistelmä johdinlangan päälle kiertoliikkeellä ja työnnä
tämä yhdistelmä pehmytkudoksen ohi verisuoneen.
9. Poista laajennin ja johdinlanka. Jätä holkki paikoilleen. (Kuva 1: A–purista,
B–vedä, C–holkki, D–laajennin). Vähennä ilmaembolian mahdollisuutta
sijoittamalla sormi avoimen holkin päälle, kunnes katetri on asetettu paikoilleen.
10. Vie katetri (polyuretaanikatetrien kallistettu pää) hitaasti ja pienin askelin
holkin läpi haluttuun kohtaan.
11. Vedä sisäänviejäholkki verisuonesta asteittain ja jos käytössä on irrotettava
holkki, vedä samanaikaisesti ulospäin kahdesta holkin kielekkeestä, jolloin
holkki irtoaa katetrista.
VAROITUS: Jos holkkia ei poisteta ennen kuin se irrotetaan katetrista, seurauksena
voi olla verisuonen repeäminen.
12. Järjestelmissä, joita ei ole kokoonpantu huuhtele katetri tylppää neulaa
käyttäen 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty 5 ml:lla
hepariiniliuosta (10–100 IU/ml), ja sulje katetri.
Valmiiksi kootuissa tai kiinnitetyissä järjestelmissä puhkaise seinämä
ei-kairaavalla PORT-A-CATH®-neulalla ja huuhtele järjestelmä 10 ml:n tai
sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty 5 ml:lla hepariiniliuosta (10–100
IU/ml). Katetrin ja portin välistä liitäntää ei saa käsitellä, koska laite voi
vaurioitua tai katetri voi irrota portista.
13. Varmista läpivalaisun tai röntgenin avulla, että katetrin distaalikärki on
halutussa kohdassa.
14. Järjestelmissä,joita ei ole kokoonpantu tunneloi katetri tarvittaessa sisäänvientikohdasta
porttitaskun sijaintikohtaan.
Siirry vaiheeseen Portin ja sijoituskohdan valmistelu.

C. Avausviilto
Tämä menetelmä kuvaa kirurgisenavausviillon tekemisen sekä suonenottimenkäytön,
joka toimitetaan joidenkin ProPort -järjestelmien mukana.
1. Tee avausviilto suoneen sairaalan käytännön mukaisesti.
2. Työnnä suonenottimen kapeneva pää avausviillosta verisuoneen.
3. Kiinnitä suonenotin. Pujota katetri suonenottimen alapuolelle ja verisuoneen
(kuva 2: A–suonenotin, B–katetri, C–verisuoni).
4. Poista suonenotin.
5. Työnnä katetria (kaksiluumenisten järjestelmien porrastettu pää, polyuretaanikatetrien
kallistettu pää) hitaasti eteenpäin ja pienin askelin haluttuun
kohtaan.
6. Laskimokatetri voidaan ommella paikoilleen venotomiaan standardien
leikkausmenetelmien ja lääkärin harkinnan mukaisesti. Vältä verisuonen tai
katetrin leikkaamista ja/tai sulkemista ompeleita asetettaessa.
7. Varmista läpivalaisun tai röntgenin avulla, että katetrin distaalikärki on
halutussa kohdassa.
8. Järjestelmissä, joita ei ole kokoonpantu tunneloi katetri venotomiakohdasta
porttitaskun sijaintikohtaan.
Siirry vaiheeseen Portin ja sijoituskohdan valmistelu.
V. PORTIN JA SIJOITUSKOHDAN
VALMISTELU
A. Subkutaanisen taskun valmistelu
1.
2.
3.
Määritä portin sijoituskohta ulkonevan luun päällä ja tee subkutaaninen
tasku porttia varten.
HUOM: Valmistele tasku siten, että portti ei ole suoraan leikkausviillon alla.
Aseta portti siten, että poistoletku on verisuoneen sisäänmenokohdan
kohdalla eikä se taita katetria silmukalle (kuva 3).
Aseta portti noin 0,5–1,0 cm ihonpinnan alapuolelle potilaan anatomian ja
portin sijoituskohdan mukaan. Liian syvälle asetettu portti voi vaikeuttaa
palpointia ja käyttöä. Portin on oltava tukevasti lihaksen päällä, jotta se ei
siirry asetuksen jälkeen.
Aseta portti subkutaaniseen taskuun ja määritä, onko tasku riittävän suuri.
B. Katetrin ja portin kokoaminen
HUOM: Jos valmiiksi kootun tai yhdistetyn järjestelmän katetri on irronnut,
järjestelmää ei saa käyttää.
VAROITUS: LIITINTÄ EI SAA KIINNITTÄÄ INSTRUMENTEILLA. Katetria ei saa kiinnittää
porttiin HAMMASTETULLA TAI TERÄVÄREUNAISILLA PIHDEILLÄ TAI INSTRUMEN-
TEILLA, koska tämä voi vahingoittaa katetria.
HUOM: Katetrin kiinnittämistä porttiin on hyvä harjoitella etukäteen.
B.1 SlideLock-liitin
Jos katetri irrotetaan portistajärjestelmässsä, jota ei ole kokoonpantu, katetria on
lyhennettävä noin 6 mm ennen kuin se kiinnitetään uudelleen porttiin.
1. Järjestelmissä, joita ei ole kokoonpantu puhkaise seinämä ei-kairaavalla
PORT-A-CATH®-neulalla ja huuhtele portin kammio 10 ml:n tai sitä suuremmalla
ruiskulla, joka on täytetty hepariinilla (10–100 IU/ml). Pidä poistoletku
pystyasennossa poistaaksesi kaiken ilman kammiosta.
2. Leikkaa katetri sopivanmittaiseksi ja poista suljettu osa. Jätä katetriin riittävästi
ylimääräistä mittaa kehon liikkeitä ja portin asettamista varten.
3.
Siirrä katetri portin poistoletkun päälle pitäen samalla porttia pystyasennossa,
jotta se pysyy täynnä hepariinia (kuva 4). Katetria ei saa vääntää tai venyttää
porttiin kiinnitettäessä.
4. Aseta katetri ja portti vaaka-asentoon. Kiinnitä katetri paikoilleen viemällä se
kokonaan portin poistoletkun päälle, kunnes se on kosketuksissa poistoletkun
reunuksen kanssa (kuva 5).
5. Kiinnitä SlideLock-liitin paikoilleen työntämällä sitä portin runkoa kohti,
kunnes se ohittaa poistoletkun reunuksen ulkonevan reunan ja on kosketuksissa
portin rungon kanssa (kuva 6).
Tarkista, että SlideLock-liitin on kiinnitetty kunnolla paikoilleen vetämällä
sitä kevyesti portista poispäin.
6. Aseta koottu portti valmisteltuun subkutaaniseen taskuun.
7. Varmista, että katetri tulee tasaisesti ulos poistoletkusta ja että se on riittävän
pitkä eikä kiristy. Liian pitkä katetri voi lisätä mutkalle menonja katetrin
taipumisen mahdollisuutta, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen ja/tai
murtuman.
Siirry kohtaan Virtauksen tarkistus.
B.2 CATH-SHIELD®-liitin
Jos katetri irrotetaan portistajärjestelmässsä, jota ei ole kokoonpantu, katetria on
lyhennettävä noin 6 mm ennen kuin se kiinnitetään uudelleen porttiin.
1. Järjestelmissä, joita ei ole kokoonpantu puhkaise seinämä ei-kairaavalla
PORT-A-CATH®-sisäänviejäneulalla ja huuhtele portin kammio 10 ml:
n ruiskulla, joka on täytetty hepariinilla (10–100 IU/ml). Pidä poistoletku
pystyasennossa poistaaksesi kaiken ilman kammiosta.
2. Leikkaa katetri sopivanmittaiseksi ja poista suljettu osa. Jätä katetriin riittävästi
ylimääräistä mittaa kehon liikkeitä ja portin asettamista varten.
3. Vie katetri portin poistoletkun päälle pitäen samalla porttia pystyasennossa,
jotta se pysyy täynnä hepariinia (kuva 4). Katetria ei saa vääntää tai venyttää
porttiin kiinnitettäessä.
4. Aseta katetri ja portti vaaka-asentoon. Siirrä katetri kokonaan poistoletkun
päälle 1 mm:n etäisyydelle portin rungosta (kuva 7).
5. Vie CATH-SHIELD®-liitin poistoletkun päälle, kunnes syvennys on letkun
palloa (leveintä kohtaa) vastapäätä. CATH-SHIELD®-liittimen läpän on
oltava auki toimenpiteen aikana (kuva 8: A–syvennys).
6. Sulje CATH-SHIELD®-liittimen läppä ja siirrä rengas porttiin päin
CATH-SHIELD®-liittimen pysäyttimiä vasten (kuva 9), jolloin se ankkuroituu
paikoilleen (kuva 10).
7. Aseta koottu portti valmisteltuun subkutaaniseen taskuun.
8. Varmista, että katetri tulee tasaisesti ulos poistoletkusta ja että se on riittävän
pitkä eikä kiristy. Liian pitkä katetri voi lisätä mutkalle menonja katetrin
taipumisen mahdollisuutta, mikä voi aiheuttaa katetrin tukkeutumisen ja/tai
murtuman.
Siirry kohtaan Virtauksen tarkistus.
C. Virtauksen tarkistus
VAROITUS: Paine ei saa olla yli 40 psi [2,76 bar, 275 kPa], kun laitetta huuhdellaan
nesteellä. Liiallinen paine voi vahingoittaa laitetta.Painetta kehittyy helposti
tehoinjektoreita ja kaikkia ruiskuja käytettäessä. Mitä pienempi ruisku on, sitä
enemmän painetta kehittyy samaa voimaa käyttäen. Laitteen huuhtelua ei saa
jatkaa, jos tuntuu huomattavaa vastusta. Liiallisen paineen aiheuttama vaurio voi
olla muun muassa katetrin repeämä tai murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama
embolia, tai lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle.
1.
2.
Kiinnitä portti peukalolla ja sormella. Varmista, että virtaus ei ole estynyt
eikä järjestelmässä ole vuotoja huuhtelemalla se ei-kairaavalla PORT-A-
CATH®-neulalla ja 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty
hepariinilla (10–100 IU/ml).
Luo hepariinilukko jatkamalla hepariinin injektoimista neula poistettaessa.
HUOM: Yllä oleva vaihe on suoritettava veren takaisinvirtauksen minimoimiseksi
katetriin.
49

[fi] (jatkuu)
D. Sijoituskohdan sulkeminen
1. Mikäli mahdollista, ompele portti sen alla olevaan lihakseen tai subkutaaniseen
kudokseen pysyvillä ompeleilla kaikkien ommelreikien kautta, jotta
portti pysyy paikoillaan sijoittamisen jälkeen.
HUOM: ProPort-järjestelmässä on kaksi ommelreikää poistoletkun lähellä
ja kaksi takana sijaitsevaa puhkaistavaa ommelreikää, jotka voidaan puhkaista
tavallisella kirurgisella neulalla.
2. Sulje tasku ja varmista, että portti ei ole suoraan leikkausviillon alla.
E. Leikkauksen jälkeinen hoito
Tarkkaile potilasta heti laitteen implantoinnin jälkeen mahdollisten
komplikaatioiden varalta.
VI. LAITTEEN KÄYTTÖOHJEET
A. Laitteen toiminnan tarkistus
50
VAROITUS: Injektiota tai infuusiota ei saa aloittaa, ennen kuin järjestelmän toiminta
on varmistettu. Jos toimintaa ei varmisteta laitteessa voi olla vaurio, muun muassa
katetrin repeymä tai murtuma ja sen mahdollisesti aiheuttama embolia tai lääkkeen
joutuminen verisuonen ulkopuolelle.
HUOM: Tässä toimenpiteessä on käytettävä aseptista menetelmää ja steriilejä
instrumentteja.
Ennen injektio- tai infuusiohoidon aloittamista on tärkeää tarkistaa järjestelmän
toiminta ja varmistaa alla olevien vaiheiden 1–10 mukaisesti, että järjestelmä ei
ole vaurioitunut.
Jos järjestelmän epäillään toimivan virheellisesti kun seuraavat testivaiheet on
suoritettu, toiminta on tarkistettava lisätoimenpitein. Tämä voi vaatia radiografiaa
(läpivalaisu, röntgen). Jos radiografiaa käytetään, potilas on asetettava
pystyasentoon, käsivarret kehon sivuille.
1. Kysy potilaalta (ja/tai tarkkaile tilannetta), onko hän tuntenut mitään oireita,
jotka voivat olla merkki katetrin murtumisesta ja/tai katetriemboliasta sen
jälkeen, kun laitetta käytettiin viimeksi (esim. hengenahdistusta, rintakipuja
tai sydämentykytystä). Jos potilas ilmoittaa tunteneensa jotakin näistä,
suosittelemme että katetrin mahdollinen ongelma määritetään röntgenkuvan
avulla.
2. Tutki ja palpoi porttitasku ja katetrikanava eryteeman, turvotuksen, kivun tai
infektion varalta, jotka voivat olla merkki järjestelmän vuodosta. Jos järjestelmän
epäillään vuotavan, suosittelemme että järjestelmässä mahdollisesti olevat
ongelmat määritetään röntgenkuvan avulla.
3. Valmistele steriili alue ja tarvikkeet.
4. Valmistele injektio- tai infuusiokohta.
5. Anestesoi neulanpistoskohta tarvittaessa.
6. Esitäytä ei-kairaava PORT-A-CATH®-neula ja siihen liitetyt jatkeet 10 ml:n tai
sitä suuremmalla ruiskulla ilman poistamiseksi nesteen kulkureitiltä. Tavallisia
hypodermisiä neuloja ei saa käyttää, koska ne vahingoittavat seinämää ja
voivat aiheuttaa vuodon.
7. Paikanna portti palpoimalla ja pidä se paikallaan ei-dominoivan käden
peukalon ja sormien avulla.
8. Työnnä ei-kairaava neula ihon ja portin seinämän läpi 90 asteen kulmassa
seinämään nähden. Subkutaanisen kudoksen injektoinnin välttämiseksi
neulaa on siirrettävä hitaasti eteenpäin, kunnes se koskettaa portin kammion
pohjaa (kuva 12).
9.
VAROITUS: Neulaa ei saa kallistaa tai heiluttaa, kun seinämä puhkaistaan,
koska tämä voi vahingoittaa seinämää ja aiheuttaa vuodon.
Aspiroi takaisinvirtaava veri. Veren aspiroimisvaikeus voi olla merkki katetrin
tukkeutumisesta tai virheellisestä neulan asennosta.
VAROITUS: Paine ei saa olla yli 40 psi [2,76 bar, 275 kPa], kun laitetta huuhdellaan
nesteellä. Liiallinen paine voi vahingoittaa laitetta.Painetta kehittyy helposti
tehoinjektoreita ja kaikkia ruiskuja käytettäessä. Mitä pienempi ruisku on, sitä
enemmän painetta kehittyy samaa voimaa käyttäen. Laitteen huuhtelua ei
saa jatkaa, jos tuntuu huomattavaa vastusta. Liiallisen paineen aiheuttama
vaurio voi olla muun muassa katetrin repeämä tai murtuma ja sen mahdollisesti
aiheuttama embolia, tai lääkkeen joutuminen verisuonen ulkopuolelle.
10. Huuhtele järjestelmä toisella 10 ml:n tai sitä suuremmalla ruiskulla, joka on
täytetty 10 ml:lla fysiologista keittosuolaliuosta. Varo painamasta ruiskua
liian voimakkaasti. Nesteen injektointi- tai infuusiovaikeus voi olla merkki
katetrin tukkeutumisesta.
Tarkkaile porttitaskua ja katetrin kanavaa huuhtelun aikana turvotuksen
varalta ja kysy potilaalta (tilannetta tarkkaillen), tunteeko hän polttavaa tunnetta,
kipua tai epämiellyttäviä tuntemuksia portin sijoituskohdassa. Jos näitä
oireita esiintyy ja/tai porttitaskun tai katetrin kanavan todetaan turvonneen,
nestettä on voinut päästä verisuonen ulkopuolelle porttitaskuun tai katetrin
kanavaan.
A.1 Järjestelmän toiminta on tarkistettu
– porttia ei käytetä välittömästi
1. Kiinnitä 10 ml:n tai sitä suurempi ruisku, joka on täytetty 5 ml:lla hepariinia
(10–100 IU/ml).
2. Luo hepariinilukko 5 ml:lla hepariinia (10–100 IU/ml). Säilytä positiivinen paine
puristamalla jatkoletkua samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml hepariinia.
3. Poista ei-kairaava neula.
HUOM: Suoraa, ei-kairaavaa neulaa käytettäessä kiinnitä portti ja poista
ruisku ja ei-kairaava neula samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml.
4. Hävitä neulat ja ruiskut asianmukaisella tavalla.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
•
•
A.2 Järjestelmän toiminta on tarkistettu
– injektio tai infuusio aloitetaan
välittömästi
Kiinnitä ei-kairaava neula asianmukaisella tavalla. Vaihda ruiskun tilalle
injektiotulppa, suonensisäinen letku tai neulaton sisäänmenoväline.
Puhdista injektiotulppa ja jatkeosan kanta yleisen menetelmän mukaisesti.
Kiinnitä nesteenantojärjestelmä asianmukaisella tavalla.
HUOM: Noudata Centers for Disease Control and Prevention (CDC) -järjestön
antamia ohjeita tai sairaalan sääntöjä letkujen vaihtamisessa.
Varmista kaikki liitännät.
Aloita infuusio tai suorita injektio.
VAROITUS: Lääkken saostumisen ja katetrin tukkeutumisen välttämiseksi laite
on huuhdeltava asianmukaisella liuoksella ennen jokaista injektiota tai infuusiota
ja aina niiden jälkeen, kun potilaalle annetaan lääkkeitä, jotka eivät ehkä sovi
yhteen keskenään. Lue kunkin lääkkeen valmistajan ohjeet ja tuotetiedot ennen
lääkkeen annostelua.
Kun infuusio tai injektio on suoritettu, huuhtele järjestelmä 10 ml:n tai sitä
suuremmalla ruiskulla, joka on täytetty 10 ml:lla fysiologista keittosuolaliuosta,
ja suorita jompi kumpi seuraavista toimenpiteistä:
Anna toinen injektio tai aloita seuraava infuusio.
Luo hepariinilukko 5 ml:lla hepariinia (10–100 IU/ml). Säilytä positiivinen
paine puristamalla jatkoletkua samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml
hepariinia.

HUOM: Suoraa, ei-kairaavaa neulaa käytettäessä kiinnitä portti ja poista
ruisku ja ei-kairaava neula samalla kun injektoit viimeiset 0,5 ml.
7. Hävitä neulat ja ruiskut asianmukaisella tavalla.
B. Huuhteluaikataulu
Järjestelmän toiminta on tarkistettava ennen portin huuhtelua (katso kohtaa
Järjestelmän toiminnan tarkistus).
Laskimojärjestelmissä ylläpidä järjestelmäna voimuus huuhtelemalla se hepariinilla
vähintään neljän viikon välein, kun järjestelmä ei ole käytössä.
HUOM: ProPort itsestään sulkeutuva seinämä sallii enintään 2000 pistoa (Low
Profile -portit 1500 pistoa) 22 G:n (0,7 mm) PORT-A-CATH®-neulalla.
C. Verinäytteen ottomenetelmä
(vain laskimojärjestelmät)
Järjestelmän toiminta on tarkistettava ennen verinäytteen ottamista (katso
kohtaa Järjestelmän toiminnan tarkistus).
HUOM: On suositeltavaa, että injektoitaessa tai järjestelmän kautta tapahtuvassa
nesteinfuusiossa käytetään 10 ml:n tai sitä suurempaa ruiskua.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Tarkista, että järjestelmä ei ole tukossa, huuhtelemalla se ei-kairaavalla
PORT-A-CATH®-neulalla, joka on täytetty 10 ml:lla fysiologista keittosuolaliuosta.
Ota hitaasti vähintään 5 ml verta ja hävitä se.
Ota haluttu määrä verinäytettä.
Injektoi välittömästi 20 ml fysiologista keittosuolaliuosta.
Luo hepariinilukko 5 ml:lla hepariinia (10–100 IU/ml). Säilytä positiivinen
paine vetämällä ruisku pois samalla kun injektoit loput 0,5 ml hepariinia.
Hävitä neulat ja ruiskut asianmukaisella tavalla.
D. Järjestelmän käytön lopettaminen
Jos järjestelmää ei enää tarvita hoitoon, hoitavan lääkärin on harkittava järjestelmän
poistamista. Jos järjestelmä jätetään paikoilleen, suosittelemme säännöllisin
väliajoin otettavia röntgenkuvia potilaan ollessa pystyasennossa käsivarret
kehon sivuilla. Täten tunnistetaan järjestelmässä mahdollisesti esiintyvät
ongelmat, kuten katetrin puristuminen solisluun ja ensimmäisen kylkiluun
väliin, mikä voi aiheuttaa katetrin murtumisen ja sitä seuraavan embolian.
E. Lähdeluettelo
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
HUOM: Näiden käyttöohjeiden julkaisupäivämäärä annetaan hoitohenkilöstön
tiedoksi. Mikäli yli vuosi on kulunut julkaisupäivämäärän ja tuotteen
käyttöpäivämäärän välillä, hoitohenkilöstön on otettava yhteys Deltec, Inc:
iin, josta saa mahdolliset käyttöohjeiden päivitystiedot.
Julkaisupäivämäärä: 2005-06
Yksi tai useampia seuraavista Yhdysvaltain patenteista voi kattaa nämä tuotteet:
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 ja 5,613,945. Muita patentteja
haettu, ulkomaisia patentteja haettu.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH ja Low Profile ovat Smiths Medicalyhtiöperheen
tavaramerkkejä. Merkki tarkoittaa rekisteröintiä Yhdysvaltain patentti- ja
tavaramerkkivirastossa sekä tietyissä muissa ® maissa.
© 2005 Smiths Medical yhtiöperhe. Kaikki oikeudet pidätetään.
51

[es]
I. INTRODUCCIÓN
52
ÍNDICE PÁGINA
I. INTRODUCCIÓN ...................................................................................... 52
A. Descripción del producto ........................................................................................ 52
B. Indicaciones para el uso .......................................................................................... 52
C. Contraindicaciones .................................................................................................. 52
D. Complicaciones potenciales ................................................................................... 52
II. ADVERTENCIAS ....................................................................................... 53
III. CONSIDERACIONES ANTES DEL IMPLANTE .......................................... 53
A. Preparación del sistema ........................................................................................... 53
A.1 Sistemas no ensamblados ............................................................................... 53
A.2 Sistemas preensamblados ............................................................................... 54
IV. TÉCNICAS DE COLOCACIÓN DEL CATÉTER ............................................ 54
A. Punción percutánea – Método A (Radiólogos intervencionistas) .................. 54
B. Punción percutánea – Método B (Cirujanos) ..................................................... 54
C. Corte quirúrgico ....................................................................................................... 55
V. PREPARACIÓN DEL SITIO Y DEL PORTAL ............................................... 55
A. Preparar el bolsillo subcutáneo .............................................................................. 55
B. Ensamblado del catéter-portal ............................................................................... 55
B.1 Conector SlideLock ....................................................................................... 55
B.2 Conector CATH-SHIELD® ............................................................................ 55
C. Verificación del flujo ................................................................................................. 56
D. Cierre del sitio ............................................................................................................ 56
E. Atención postoperatoria .......................................................................................... 56
VI. INSTRUCCIONES PARA EL ACCESO AL SISTEMA ....................................56
A. Determinación de la integridad del sistema ........................................................ 56
A.1 Se verifica la integridad del sistema – El portal no se utilizará
inmediatamente ............................................................................................... 56
A.2 Se verifica la integridad del sistema – Se iniciará una inyección o
infusión inmediatamente ............................................................................... 57
B. Calendario de irrigación ......................................................................................... 57
C. Procedimiento de toma de muestras ..................................................................... 57
D. Abandono del uso del sistema ................................................................................ 57
E. Bibliografía ................................................................................................................. 57
FIGURAS .......................................................................................................... 77
Los sistemas implantables de acceso venoso ProPort pueden colocarse en el
brazo o el pecho y están diseñados para permitir el acceso repetido al sistema
venoso para la administración parenteral de medicamentos, fluidos, soluciones
nutritivas, y para la toma de muestras de sangre. Estos dispositivos deben ser
implantados sólo por clínicos experimentados o capacitados en la implantación y
el mantenimiento de dispositivos de acceso venoso, y conocedores de los riesgos
implícitos.
PRECAUCION: A los pacientes que se dedican a ocupaciones o actividades
físicas, tales como el golf, la natación o el levantamiento de pesos, que incluyan
un movimiento excesivo y/o repetido de las extremidades superiores y/o los
hombros o la caja torácica, se les debe informar de que esas actividades puede
hacer que aumenten las posibilidades de que se produzca una fragmentación
del catéter debido a su compresión entre la clavícula y la primera costilla
(síndrome del catéter pellizcado). 1,2,3,4,5,7,8,9
Las figuras mencionadas en este manual se encuentran en una página desplegable
dentro la contratapa del manual. Las especificaciones del portal y del catéter se
listan en la hoja de especificaciones empacada con el producto.
Puede obtener los folletos de Información para el paciente e Información
para el clínico llamando a Smiths Medical MD, Inc. en los Estados Unidos al
1 800.426.2448 o Smiths Medical International Ltd. Representante Autorizado en
la Unión Europea al teléfono +44 (0)1923 246434.
A. Descripción del producto
Los sistemas ProPort se suministran estériles (esterilizados con óxido de etileno)
y no pirogénicos. Todos los productos ProPort están diseñados para uso en un
solo paciente. Un sistema ProPort consta de un portal con un septum autosellante
y un catéter de un solo lumen y es accesible por punción percutánea con una
aguja sin núcleo. También hay sistemas disponibles con equipos introductores.
B. Indicaciones para el uso
Los sistemas ProPort son recomendables cuando la terapia del paciente requiere
de un acceso venoso repetido para inyección o infusión, o para la toma de muestra
de sangre.
C. Contraindicaciones
Los sistemas ProPort son contraindicados para terapia del paciente cuando:
Se sepa o se sospeche que hay infección, bacteremia o septicemia.
La anatomía del paciente no permita la introducción del catéter en el vaso
correspondiente.
El paciente presente una enfermedad pulmonar obstructiva crónica (COPD,
por su sigla en inglés) (para colocación en el pecho solamente).
El paciente haya recibido irradiaciones en el pasado en el área superior del
pecho (para colocación en el pecho solamente).
Se sepa o sospeche que el paciente tiene una reacción alérgica a materiales
contenidos en el sistema o que haya dado muestras previas de intolerancia a
los dispositivos implantados. (Los materiales del sistema se listan en la hoja de
Especificaciones del sistema y en la etiqueta del envase.)
Se utilizan para las terapias del paciente substancias que son incompatibles
con alguno de los componentes del sistema. (Los materiales del sistema se
listan en la hoja de Especificaciones del producto y en la etiqueta del envase.)
No utilizar este producto si el paquete ha sido previamente abierto o dañado.
D. Complicaciones potenciales
El uso del sistema implica riesgos potenciales normalmente asociados con la
inserción o uso de cualquier dispositivo implantado o catéter permanente, incluyendo
pero sin limitarse a aquellos listados a continuación:
Arritmia cardíaca
Daño a nervio
Daño/lesión a arteria o vena
Desconexión del catéter , fragmentación, fractura, o ruptura con posible
embolización del catéter 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Embolia gaseosa
• Erosión del portal/catéter a través de la piel y/o vaso sanguíneo
• Extravasación de medicamento
• Fístula arteriovenosa
• Formación de una vaina de fibrina alrededor de la punta del catéter
• Hematoma
• Hemotórax
• Infección/bacteremia/sepsis
• Lesión en ducto torácico
• Lesión en plexo braquial
• Migración del portal/catéter

• Neumotórax
• Oclusión del catéter
• Punción cardíaca
• Rechazo del implante
• Ruptura del catéter
• Taponamiento cardíaco
• Tromboembolismo
• Tromboflebitis
• Trombosis
II. ADVERTENCIAS
Es importante que el personal sanitario involucrado en el cuidado y la administración
del paciente preste atención a las Instrucciones de uso y al folleto de
especificaciones del producto.
Observe que las siguientes advertencias contienen información importante para la
seguridad del paciente. Si no se siguen apropiadamente las advertencias e instrucciones
podrían producirse lesiones graves o fatales para el paciente.
Si no se sutura el portal en su lugar ni se tuneliza el catéter hasta el portal
cuando corresponde, podría producirse la flexión del catéter, lo cual podría
resultar en oclusión del catéter o fragmentación, fractura o ruptura del catéter.
Evite la colocación medial del catéter en la vena subclavia por medio de una
técnica percutánea. Esta colocación podría conducir a una oclusión, daño,
ruptura o fragmentación del catéter debido a la compresión del catéter entre la
primera costilla y la clavícula (síndrome del catéter pellizcado). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• No usar ningún instrumento durante el ensamblado del sistema ya que se
podría dañar el sistema.
• No manipular la conexión del catéter/portal de los sistemas preensamblados, ya
que podría dañarse el sistema o desconectarse el catéter del portal.
• No fuerce la inserción del introductor, dilatador o alambre guía, ya que se podría
producir la irritación, trauma o perforación de algún vaso.
• Cuando use una funda introductora desprendible, no empiece a desprender la
funda antes de extraerla, ya que esto podría desgarrar la vena.
• La embolia gaseosa puede evitarse colocando al paciente en posición correcta
y aplicando presión con un dedo sobre la entrada de la funda introductora
hasta que se haya insertado el catéter. Si no se hace esto, podría producirse una
embolia gaseosa.
• Para evitar cortar la vena o cortar u ocluir el catéter, poner mucho cuidado al
momento de efectuar la ligadura.
• No coloque el portal de modo tal que forme un bucle en el catéter, ya que esto
podría dañar u ocluir el catéter.
• NO UTILICE NINGÚN INSTRUMENTO COMO AYUDA PARA ASENTAR
EL CONECTOR. NO USE FÓRCEPS NI INSTRUMENTOS CON DIENTES
O BORDES AFILADOS para conectar el catéter al portal, ya que esto podría
dañar el catéter y producir una embolización de todo o parte del catéter, o
fuga en el sistema.
• Si por algún motivo se desconecta el catéter del portal durante el procedimiento
de implantación, se debe recortar aproximadamente 6 mm del catéter
antes de reconectarlo al portal. La conexión incorrecta del catéter al portal
puede dañar el catéter y producir fugas en el sistema.
• No torcer o estirar el catéter mientras se lo desliza en el tubo de salida, ya que
podría dañarse el catéter.
• No exceda la presión de 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] al hacer pasar fluido por
el sistema. La presión excesiva puede dañar el sistema y puede generarse
fácilmente con los inyectores o con todas las jeringas. A menor volumen de
jeringa, mayor la presión que se puede generar con la aplicación de la misma
•
•
•
•
fuerza. No continúe los intentos de irrigar el sistema si se encuentra con
demasiada resistencia. El daño debido a presión excesiva puede incluir, pero
no está limitado sólo a, ruptura de catéter o fragmentación con posible
embolización o extravasación de medicamento.
No iniciar la terapia de inyección o infusión hasta confirmar la integridad del
portal y el catéter. Si no se confirma la integridad del portal y del catéter, podría
producirse daño al sistema, el cual podría incluir, pero sin limitarse sólo a,
ruptura o fragmentación del catéter con posible embolización o extravasación de
medicamento.
No use agujas hipodérmicas estándar para penetrar el septum, ya que
éstas podrían dañar el septum y producir una fuga. Utilizar sólo agujas
PORT-A-CATH® para acceder al portal.
Una vez perforado el septum, no inclinar ni hacer oscilar la aguja, ya que esto
tiende a causar fugas de fluido o daños al septum.
Para evitar una posible precipitación del medicamento con resultado de oclusión
del catéter, irrigue completamente el sistema con una solución apropiada antes
y después de cada inyección o infusión al administrar medicamentos
que pueden ser incompatibles entre ellos. Referirse al etiquetado e instrucciones
específicas del fabricante de cada uno de los medicamentos antes de su
administración.
III. CONSIDERACIONES ANTES DEL
IMPLANTE
La selección de una vena apropiada para la colocación y la verificación de la
permeabilidad de la vena se puede hacer por medio de una venografía. Una vez
que se selecciona la vena, estime la longitud requerida del catéter para colocar la
punta distal en el lugar deseado. El catéter entonces se coloca utilizando una punción
percutánea o un corte quirúrgico. Se puede utilizar la ayuda de ultrasonido para
acceder la vena y colocar el catéter.
Después de colocar el portal y el catéter, se debe verificar el lugar de la punta del
catéter por medio de una fluoroscopia o rayos x. Para asegurar la estabilidad
del sistema, se debe tunelizar el catéter hasta el portal cuando sea apropiado y
se debe suturar el portal en su lugar utilizando todos los agujeros para sutura
disponibles.
ADVERTENCIA: Si no se sutura el portal en su lugar ni se tuneliza el catéter hasta el
portal cuando corresponde, podría producirse la flexión del catéter, lo cual podría
resultar en oclusión del catéter o fragmentación, fractura o ruptura del catéter.
ADVERTENCIA: Evite la colocación medial del catéter en la vena subclavia por
medio de una técnica percutánea. Esta colocación podría conducir a la oclusión,
daño, ruptura o fragmentación del catéter debido a la compresión del catéter entre
la primera costilla y la clavícula (síndrome del catéter pellizcado). 1,2,3,4,5,7,8,9
A. Preparación del sistema
Antes de manipular el sistema, asegurarse de que los guantes quirúrgicos no
tengan talco.
Los procedimientos que se describen en A.1 y A.2 se realizan para purgar el aire
del catéter y confirmar el flujo.
A.1 Sistemas no ensamblados
Utilizando una aguja roma, irrigar el catéter utilizando una jeringa de 10 ml o
mayor llena con solución de heparína (10 a 100 IU/ml) y cerrarla con una pinza
en el extremo con el corte en ángulo recto que se conectará al portal.
NOTA: En el caso de los sistemas no ensamblados, el extremo pinzado del
catéter debe cortarse antes de conectarlo al portal.
53

[es] (continuación)
54
A.2 Sistemas preensamblados
Penetrar el septum con una aguja Huber de acceso PORT-A-CATH® e irrigar el
sistema utilizando una jeringa de 10 ml o mayor llena con solución de heparína
(de 10 a 100 IU/ml). Procurar no manipular la conexión del catéter/portal ya que
podría dañarse el sistema o desconectarse el catéter del portal.
IV. TÉCNICAS DE COLOCACIÓN DEL
CATÉTER
Esta sección describe tres técnicas de colocación:
A. Punción percutánea – Método A (Radiólogos intervencionistas), una técnica
comúnmente utilizada por los radiólogos intervencionistas para insertar el
catéter sobre el alambre guía.
B. Punción percutánea – Método B (Cirujanos), una técnica comúnmente utilizada
por cirujanos para insertar el catéter a través de la funda introductora después
de quitar el alambre guía.
C. Corte quirúrgico, una técnica que utiliza la exposición directa de la vena
como ayuda para la inserción del catéter.
A. Punción percutánea – Método A
(Radiólogos intervencionistas)
Esta técnica describe el uso de una aguja introductora de calibre 21 (0,81 mm), un
alambre guía de 0,46 mm, un sistema de dilatación transicional de 4 Fr (1,35 mm)
(catéter coaxial), y un alambre guía hidrofílico de 0,89 mm que no se suministran
con el sistema.
1. Poner al paciente en posición supina. Seleccionar el sitio apropiado para la
colocación del catéter y el portal. Verificar la trayectoria de la vena utilizando
una fluoroscopia o un ultrasonido.
2. Preparar el sitio de punción utilizando una técnica aséptica estándar y anestesiar
el sitio de inserción.
3. Para colocación en el pecho, hacer una punción en la piel con una aguja
introductora calibre 21 bajo la clavícula en la parte lateral de la unión del tercio
medial y el central. Para confirmar que la aguja está en la vena subclavia,
conectar una jeringa y aspirar suavemente a medida que la aguja se dirige
hacia un punto ligeramente sobre y detrás del corte supraesternal.
4. Quitar la jeringa si es necesario, dejando la aguja en su lugar.
5. Insertar un alambre guía de 0,46 mm a través de la aguja.
6. Bajo guía fluoroscópica, hacer avanzar la punta del alambre guía hasta el lugar
deseado.
7. Quitar la aguja y desecharla, dejando el alambre guía en su lugar.
8. Hacer avanzar un sistema de dilatación transicional de 4 Fr (1,35 mm) (catéter
coaxial) sobre el alambre guía de 0,46 mm. Retirar la sección interior del
sistema de dilatación transicional.
9. Intercambiar el alambre guía de 0,46 mm con un alambre guía hidrofílico de
0,89 mm. Para reducir la oportunidad de una embolia gaseosa, poner un dedo
sobre la funda abierta hasta que se inserte el catéter.
10. Reemplazar la sección remanente del sistema de dilatación transicional con
el conjunto de dilatador/funda de 6 Fr (2,0 mm) haciendo un giro para hacer
avanzar el conjunto en la vena.
11. Retirar el dilatador de la funda introductora, dejando la funda en su lugar
(Figura 1: A. Apretar, B. Tirar, C. Funda, D. Dilatador).
12. Colocar la punta del catéter (punta ahusada de los catéteres de poliuretano)
sobre el alambre guía hidrofílico y a través de la funda, y hacer avanzar el
catéter por el alambre guía hidrofílico hasta el lugar deseado.
13. Retirar el alambre guía hidrofílico después de posicionar la punta del catéter.
14. Gradualmente sacar la funda introductora del vaso y, a la vez, tirar de las dos
lengüetas de la funda, en direcciones opuestas, para separarla por la mitad y
liberar el catéter.
ADVERTENCIA: Si no se retira la funda antes de desprenderla podría producirse
el desgarramiento de la vena.
1. Con una aguja de punta roma y una jeringa de 10 ml o mayor, irrigar el catéter
con 5 ml de solución salina heparinizada (10 a 100 IU/ml) y cerrar el catéter
con una pinza aplicada en el extremo que se va a conectar al portal.
2. Confirmar con fluoroscopia o rayos X que la punta distal del catéter esté
colocada en el sitio deseado.
3. Si fuera apropiado, tunelizar el catéter desde el sitio de inserción hasta el lugar
para el bolsillo del portal.
Proceder a Preparación del sitio del portal.
B. Punción percutánea – Método B (Cirujanos)
NOTA: Al utilizar sistemas preensamblados, primero preparar el bolsillo para
el portal y luego tunelizar con el catéter desde el bolsillo del portal hasta el
sitio de entrada de la vena. (Véase Preparación del sitio y del portal.) Antes
de insertar el catéter en la vena, determinar la longitud necesaria y cortar el
extremo distal del catéter en ángulo recto.
Esta técnica describe el uso de una aguja introductora de calibre 18 (1,3 mm), un
alambre guía en “J” de 0,89 mm y un conjunto de introductor/funda de 6 Fr (2,0
mm) que se suministran con ciertos sistemas ProPort.
1. Poner al paciente en posición supina y seleccionar la vena apropiada para la
colocación del portal y del catéter. Marcar el sitio para una venipunción.
2. Preparar el sitio de punción utilizando una técnica aséptica estándar y anestesiar
el sitio de inserción.
3. Hacer una punción en la piel con una aguja introductora de calibre 18 (1,3
mm) bajo la clavícula en la parte lateral de la unión de su tercio medial y
medio. Para confirmar que la aguja está en la vena subclavia, conectar una
jeringa y aspirar suavemente a medida que la aguja se dirige hacia un punto
ligeramente por encima y detrás del corte supraesternal.
4. Quitar la jeringa si es necesario, dejando la aguja en su lugar.
5. Deslizar el enderezador del alambre guía sobre el alambre guía de 0,89 mm.
Insertar el alambre guía a través de la aguja, bien adentro de la vena para
determinar que la trayectoria venosa está abierta.
6. Retirar y desechar la aguja y el enderezador de alambreguía, dejando el
alambreguía en su lugar.
7. Hacer una incisión pequeña en el sitio de acceso a la vena para insertar el
conjunto de dilatador y funda en la vena.
8. Introducir el conjunto de dilatador y funda sobre el alambre guía utilizando
movimientos de torsión y haciéndolo penetrar aproximadamente la mitad
dentro de la vena.
9. Retirar el dilatador y alambreguía, dejando la funda en su lugar. (Figura 1:
A. Apretar, B. Tirar, C. Funda, D. Dilatador). Para reducir la oportunidad de
una embolia gaseosa, poner un dedo sobre la funda abierta hasta que se inserte
el catéter.
10. Haga avanzar lentamente el catéter a través de la funda (punta ahusada de los
catéteres de poliuretano) en incrementos cortos, hasta la ubicación deseada.
11. Gradualmente sacar la funda introductora del vaso y, a la vez, tirar de las dos
lengüetas de la funda, en direcciones opuestas, para separarla por la mitad y
liberar el catéter.
12.
ADVERTENCIA: Si no se retira la funda antes de desprenderla podría producirse
el desgarramiento de la vena.
En el caso de sistemas no ensamblados, con una aguja de punta roma y una
jeringa de 10 ml o más grande, irrigue el catéter con 5 ml de solución salina
heparinizada (10 a 100 IU/ml).

En el caso de sistemas preensamblados o preconectados, penetre el septum
con una aguja Huber de acceso PORT-A-CATH® e irrigue el sistema utilizando
una jeringa de 10 ml o más grande, llena con 5 ml de solución salina heparinizada
(de 10 a 100 IU/ml). Procure no manipular la conexión del catéter/portal
ya que podría dañarse el sistema o desconectarse el catéter del portal.
13. Confirmar con fluoroscopia o rayos X que la punta distal del catéter esté
colocada en el sitio deseado.
14. En el caso de sistemas no ensamblados, tunelizar con el catéter desde el sitio
de inserción hasta el lugar para el bolsillo del portal.
Proceder a Preparación del sitio y del portal.
C. Corte quirúrgico
Esta técnica describe el corte quirúrgico y el uso de la lanceta para vena que se
suministra con algunos sistemas ProPort.
1. Realizar el procedimiento de corte y acceder la vena de acuerdo con el protocolo
establecido.
2. Insertar el extremo ahusado de la lanceta en la incisión y hacerla avanzar en
la vena.
3. Estabilizar la lanceta para venas. Colocar el catéter por debajo de la lanceta
para venas e introducirlo en la vena (Figura 2: A–Lanceta para vena,
B–Catéter, C–Vena).
4. Extraer la lanceta para venas.
5. Haga avanzar lentamente el catéter (punta escalonada de los sistemas con
lumen doble; punta ahusada de los catéteres de poliuretano) en incrementos
cortos, hasta la ubicación deseada.
6. De acuerdo con los procedimientos quirúrgicos estándar, y a criterio del
médico, el catéter venoso puede suturarse en el punto de la venotomía. Evitar
cortar u obstruir la vena o el catéter al momento de efectuar la ligadura.
7. Confirmar con fluoroscopia o rayos X que la punta distal del catéter esté
colocada en el sitio deseado.
8. En el caso de sistemas preensamblados, tunelizar el catéter desde el sitio de la
venotomía hasta el lugar para el bolsillo del portal.
Proceder a Preparación del sitio y del portal.
V. PREPARACIÓN DEL SITIO Y DEL
PORTAL
A. Preparar el bolsillo subcutáneo
1.
2.
3.
Determinar un lugar para el portal sobre una prominencia ósea y hacer un
bolsillo subcutáneo para el portal.
NOTA: Preparar el bolsillo de manera que el portal no quede asentado
directamente bajo la incisión. Posicionar el portal de manera que el tubo de
salida se alinee con el punto de entrada de la vena y no cree un bucle en el
catéter (Figura 3).
Colocar el portal aproximadamente de 0,5 cm a 1,0 cm bajo la superficie de la
piel dependiendo de la anatomía del paciente y de la ubicación del puerto. La
colocación demasiado profunda de un portal podría dificultar su palpación y
acceso. El portal debe estar estable sobre músculo para asegurar que no cambie
de posición después de la colocación.
Posicionar el portal en el bolsillo subcutáneo para determinar si el tamaño del
bolsillo es adecuado.
B. Ensamblado del catéter-portal
NOTA: Si el catéter de un sistema preensamblado se encuentra desconectado,
no utilizar el sistema.
ADVERTENCIA: NO UTILICE NINGÚN INSTRUMENTO COMO AYUDA PARA ASENTAR
EL CONECTOR. NO USAR FÓRCEPS NI INSTRUMENTOS CON DIENTES O BORDES
AFILADOS para conectar el catéter al portal, porque se puede dañar el catéter.
NOTA: Se recomienda tener experiencia previa en la conexión del catéter al
portal.
B.1 Conector SlideLock
Si se desconecta el catéter del portal de un sistema no ensamblado, se debe recortar
aproximadamente 6 mm del catéter antes de reconectarlo al portal.
1. En el caso de sistemas no ensamblados, penetrar el septum con una aguja
Huber de acceso PORT-A-CATH® e irrigar la cámara del portal utilizando
una jeringa de 10 ml llena de solución salina heparinizada (de 10 a 100 IU/ml).
Mantener el tubo de salida en posición vertical para liberar el aire de la
cámara.
2. Cortar el catéter al largo requerido y eliminando la sección pinzada. Dejar
la holgura suficiente en el catéter para permitir el movimiento del cuerpo y
corregir la colocación del portal.
3. Deslizar el catéter sobre el tubo de salida del portal al tiempo que se sujeta el
portal en posición vertical para mantenerlo lleno de solución salina (Figura
4). Evitar retorcer o estirar el catéter al conectarlo al puerto.
4. Colocar el catéter y el portal en posición horizontal. Asegurar el catéter
deslizándolo completamente sobre el tubo de salida del portal hasta que haga
contacto con el collarín del tubo de salida (Figura 5).
5. Asegurar el conector SlideLock haciéndolo avanzar hacia la cámara del
portal hasta que sobrepase el borde acampanado del collarín del tubo de salida
y haga contacto con la cámara del portal (Figura 6).
Verificar que el conector SlideLock esté bien asegurado tirando suavemente
del mismo.
6. Posicionar el portal armado en el bolsillo subcutáneo preparado.
7. Asegurarse de que el catéter se extienda sin dificultad desde el tubo de salida
y con suficiente holgura para eliminar la tensión. El exceso de holgura puede
aumentar la posibilidad de torceduras y la flexión del catéter podría causar la
oclusión o fractura del catéter.
Proceder a Verificación del flujo.
B.2 Conector CATH-SHIELD®
Si se desconecta el catéter del portal de un sistema no ensamblado, se debe recortar
aproximadamente 6 mm del catéter antes de reconectarlo al portal.
1. En el caso de sistemas no ensamblados, penetrar el septum con una aguja
Huber de acceso PORT-A-CATH® e irrigar la cámara del portal utilizando
una jeringa de 10 ml, o más grande, llena de solución de heparína (de 10 a 100
IU/ml). Mantener el tubo de salida en posición vertical para liberar el aire de
la cámara.
2. Cortar el catéter al largo requerido, quitando la sección pinzada. Dejar una
holgura suficiente en el catéter para habilitar el movimiento del cuerpo y
corregir la colocación del portal.
3. Deslizar el catéter sobre el tubo de salida del portal al tiempo que se sujeta el
portal en posición vertical para permitir que se mantenga lleno de solución de
heparína (Figura 4). Evitar retorcer o estirar el catéter al conectarlo al puerto.
4. Colocar el catéter y el portal en posición horizontal. Deslizar el catéter sobre el
tubo de salida hasta que esté a 1 mm de la cámara del portal (Figura 7).
5. Deslizar el conector CATH-SHIELD® sobre el tubo de salida, hasta que la
muesca quede en el punto opuesto al bulbo (la parte más ancha) del tubo. La
tapa del conector CATH–SHIELD® debe estar abierta durante este procedimiento
(Figura 8: A–Muesca).
6. Cerrar la tapa del conector CATH–SHIELD® y mover el anillo hacia el portal
contra los retenes del conector CATH–SHIELD® (Figura 9), para anclarlo en
su lugar (Figura 10).
7.
Posicionar el portal armado en el bolsillo subcutáneo preparado.
55

[es] (continuación)
8. Asegurarse de que el catéter se extienda sin dificultad desde el tubo de salida
y con suficiente holgura para eliminar la tensión. El exceso de holgura puede
aumentar la posibilidad de torceduras y la flexión del catéter podría causar la
oclusión o fractura del catéter.
Proceder a Verificación del flujo.
C. Verificación del flujo
56
ADVERTENCIA: No exceda la presión de 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] al hacer pasar
fluido por el sistema. La presión excesiva puede dañar el sistema y puede generarse
fácilmente con los inyectores o con todas las jeringas. A menor volumen de jeringa,
mayor la presión que se puede generar con la aplicación de la misma fuerza. No
continúe los intentos por irrigar el sistema si se encuentra con demasiada resistencia.
El daño debido a presión excesiva puede incluir, pero no está limitado sólo a,
ruptura de catéter o fragmentación con posible embolización o extravasación de
medicamento.
1.
2.
Estabilizar el portal utilizando el dedo pulgar y el índice. Confirmar que el
flujo no esté obstruido y que no existan fugas por medio de una irrigación del
sistema y del uso de una aguja de acceso PORT-A-CATH® y una jeringa de 10
ml o mayor llena con solución de heparina (10 a 100 IU/ml).
Establecer un cierre de heparina mediante la continuación de la inyección de
heparina mientras se retira la aguja.
NOTA: El paso anterior debe hacerse para evitar el reflujo de sangre al
catéter.
D. Cierre del sitio
1. Suturar el portal a la fascia del músculo subyacente cuando sea posible o al
tejido subcutáneo utilizando suturas permanentes en todos los agujeros para
sutura disponibles, para prevenir que el portal cambie de posición después de
la colocación.
NOTA: El ProPort tiene dos orificios abiertos para suturas cerca del tubo
de salida y dos marcados para perforación en la parte posterior, los que
pueden perforarse con una aguja estándar para suturas.
2. Cerrar el bolsillo del portal, asegurándose de que el portal no quede directamente
bajo la incisión.
E. Atención postoperatoria
Observar al paciente para ver si presenta alguna complicación inmediatamente
después de la implantación del sistema.
VI. INSTRUCCIONES PARA EL
ACCESO AL SISTEMA
A. Determinación de la integridad del sistema
ADVERTENCIA: No iniciar una terapia de inyección o infusión hasta confirmar la
integridad del sistema. Si no se confirma la integridad, podría producirse daño al
sistema, el cual podría incluir, pero sin limitarse sólo a, ruptura o fragmentación del
catéter con posible embolización o extravasación de medicamento.
NOTA: Este procedimiento requiere técnica aséptica y equipo estéril.
Antes de iniciar una terapia de inyección o infusión es esencial confirmar la integridad
del sistema y asegurar que no exista daño en el sistema. Esto se hace completando los
pasos siguientes del 1 al 10.
Si se sospecha de la integridad del sistema como resultado de cualquiera de los
pasos siguientes, será necesario realizar otra verificación. Esta podría consistir en
una radiografía (fluoroscopia o rayos x). Si se utiliza radiografía, el paciente debe
colocarse en posición vertical, con los brazos a los costados. 1,2,5,7,8
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Preguntar u observar si el paciente ha experimentado síntomas que pudieran
indicar la fragmentación o embolización del catéter desde la última vez que se
accedió al sistema; por ejemplo, episodios de dificultad para respirar, dolor de
pecho o palpitaciones. Si se informa de alguno de estos síntomas, se recomienda
la toma de rayos x para determinar si existen problemas con el catéter.
Examinar y palpar el bolsillo del portal y el tracto del catéter para ver si hay
eritema, hinchazón, hipersensibilidad o infección que pudieran indicar fugas
en el sistema. Si se sospecha de alguna fuga en el sistema, se recomienda la
toma de rayos x para determinar si existen problemas con el catéter.
Preparar el campo estéril y los suministros.
Preparar el sitio para la inyección o infusión.
Anestesiar el sitio para la punción con aguja, si se desea.
Con una jeringa de 10 ml o mayor, cebar la aguja de acceso PORT-A-CATH® y
cualquier equipo de extensión adicional para remover todo el aire del conducto
de fluido. No utilizar agujas hipodérmicas estándar, ya que podrían dañar el
septum y producir fugas.
Localizar el portal palpándolo e inmovilizarlo utilizando el pulgar y los dedos
de la mano no dominante.
Insertar la aguja a través de la piel y el septum del portal a un ángulo de 90°
con respecto al septum. Para evitar la inyección en el tejido subcutáneo, hacer
avanzar lentamente la aguja hasta que toque el fondo de la cámara del portal
(Figura 12).
ADVERTENCIA: Una vez perforado el septum, no inclinar ni hacer oscilar la
aguja, ya que esto tiende a causar fugas de fluido o daños al septum.
Aspirar para hacer volver la sangre. Si existe dificultad para extraer sangre, es
posible que el catéter esté bloqueado o la aguja mal colocada.
ADVERTENCIA: No exceda la presión de 40 psi [2.76 bar; 275 kPa] al hacer pasar
fluido por el sistema. La presión excesiva puede dañar el sistema y puede generarse
fácilmente con los inyectores o con todas las jeringas. A menor volumen de
jeringa, mayor la presión que se puede generar con la aplicación de la misma
fuerza. No continúe los intentos por irrigar el sistema si se encuentra con demasiada
resistencia. El daño debido a presión excesiva puede incluir, pero no está
limitado sólo a, ruptura de catéter o fragmentación con posible embolización o
extravasación de medicamento.
Con la utilización de una jeringa de 10 ml o mayor, irrigar el sistema con 10 ml
de solución salina normal, teniendo cuidado de no aplicar demasiada fuerza
a la jeringa. La dificultad en inyectar o infundir fluido puede ser indicio de
bloqueo en el catéter.
Durante esta irrigación salina, observar el bolsillo del portal y el tracto del
catéter para ver si hay hinchazón, y preguntar u observar si el paciente ha
experimentado irritación, dolor o incomodidad en el sitio del portal. Si se
presenta alguno de estos síntomas o se observa la hinchazón del bolsillo del
portal y el tracto del catéter, es posible que se deba a una extravasación de
fluido en el bolsillo del portal o en el tracto del catéter.
A.1 Se verifica la integridad del sistema – El
portal no se utilizará inmediatamente
1. Conectar una jeringa de 10 ml o mayor llena con 5 ml de solución de heparina
(10 a 100 IU/ml).
2. Establecer un cierre de heparina irrigando 5 ml de solución de heparina (10 a
100 IU/ml). Para mantener una presión positiva, colocar una pinza en el tubo
del equipo de extensión al tiempo que se inyecta los últimos 0,5 ml de solución
de heparina.
3. Retirar la aguja.
NOTA: Si se utiliza una aguja Huber recta, estabilizar el portal y retirar la
jeringa y la aguja Huber al tiempo que se inyectan los últimos 0,5 ml.

4.
1.
2.
3.
4.
5.
Desechar las agujas y jeringas de acuerdo con el protocolo establecido.
A.2 Se verifica la integridad del sistema – Se
iniciará una inyección o infusión
inmediatamente
Asegurar la aguja de acuerdo con el protocolo establecido. Reemplazar la
jeringa con una tapa para inyección, tubo I.V. o un dispositivo de acceso sin
aguja.
Limpiar la tapa para inyección o conexión del equipo de extensión de acuerdo
con el protocolo establecido.
Conectar el sistema de administración de fluido de acuerdo con el protocolo
establecido.
NOTA: Para cambiar los tubos, seguir las pautas de los Centros para el
control y la prevención de enfermedades (CDC, por sus siglas en inglés) o las
normas establecidas del hospital o institución.
Asegurar todas las conexiones.
Comenzar la infusión o aplicar la inyección.
ADVERTENCIA: Para evitar una posible precipitación del medicamento con
resultado de oclusión del catéter, irrigue completamente el sistema con una
solución apropiada antes y después de cada inyección o infusión al administrar
medicamentos que pueden ser incompatibles entre ellos. Referirse al etiquetado
e instrucciones específicas del fabricante de cada uno de los medicamentos
antes de su administración.
6. Después de completar la infusión o inyección, irrigar el sistema con 5 ml de
solución salina normal utilizando una jeringa de 10 ml o mayor y hacer una de
las siguientes cosas:
• Dar otra inyección o empezar la siguiente infusión.
• Establecer un cierre de heparina irrigando 5 ml de solución de heparina (10 a
100 IU/ml). Para mantener una presión positiva, colocar una pinza en el tubo
del equipo de extensión al tiempo que se inyecta los últimos 0,5 ml de solución
de heparina.
NOTA: Si se utiliza una aguja Huber recta, estabilizar el portal y retirar la
jeringa y la aguja Huber al tiempo que se inyectan los últimos 0,5 ml.
7. Desechar las agujas y jeringas de acuerdo con el protocolo establecido.
B. Calendario de irrigación
Se debe verificar la integridad del sistema antes de irrigar el portal (referirse a
Determinación de la integridad del sistema).
Para los sistemas venosos, mantenga la permeabilidad del sistema irrigándolo
con solución de heparina al menos una vez cada cuatro semanas cuando no se
use.
NOTA: La membrana autosellante del portal ProPort permite hasta 2,000
punciones con agujas PORT-A-CATH® de calibre 22 (0,7 mm). La membrana
autosellante del portal ProPort Low Profile permite hasta 1,500 punciones
con agujas PORT-A-CATH® de calibre 22 (0,7 mm).
C. Procedimiento de toma de muestras
La integridad del sistema debe verificarse antes de hacer el procedimiento de
toma de una muestra de sangre (referirse a Determinación de la integridad del
sistema).
NOTA: Se recomienda utilizar una jeringa de 10 ml o más para la inyección o
infusión de fluidos en el sistema.
1.
2.
Irrigar el sistema usando una aguja de acceso PORT-A-CATH® con 10 ml de
solución salina normal para verificar que el sistema no está obstruido.
Lentamente extraer al menos 5 ml de sangre y desecharla.
3.
4.
5.
6.
Extraer el volumen de sangre requerido.
Inmediatamente inyectar 20 ml de solución salina normal.
Establecer un cierre de heparina irrigando 5 ml de solución de heparina (10 a
100 IU/ml). Mantener una presión positiva extrayendo la jeringa al tiempo de
inyectar los últimos 0,5 ml de solución de heparina.
Desechar las agujas y jeringas de acuerdo con el protocolo establecido.
D. Abandono del uso del sistema
Si se determina que ya no se necesita el sistema con fines terapéuticos, el clínico
deberá tomar en consideración la extracción del sistema. Si se deja el sistema en
el lugar, entonces se recomienda hacer rayos x en forma periódica con el paciente
en posición vertical y sus brazos a los costados, para detectar problemas en el
sistema, tales como catéter pinzado entre la clavícula y la primera costilla, lo cual
podría producir la fragmentación del catéter y su posterior embolización. 1,4,5,8
E. Bibliografía
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
NOTA: Se incluye la fecha de publicación de estas Instrucciones de uso
para información del médico. En el caso de haber transcurrido un año entre
esta fecha y el uso del producto, el médico debe ponerse en contacto con
Deltec, Inc. para ver si existe una revisión posterior de estas Instrucciones
de uso.
Fecha de publicación: 2005-06
Los productos descritos están cubiertos por una o más de las siguientes patentes estadounidenses.
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641 y 5,613,945;
otras patentes en trámite; patentes extranjeras en trámite.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH y Low Profile son marcas registradas del
grupo de empresas Smiths Medical. El símbolo indica que está registrada en la Oficina
de Patentes y Marcas Comerciales de Estados Unidos ® y algunos otros países.
© 2005 Smiths Medical grupo de empresas. Todos los derechos reservados.
57

[pt]
I. INTRODUÇÃO
58
ÍNDICE PÁGINA
I. INTRODUÇÃO ..........................................................................................58
A. Descrição do Produto ............................................................................................... 58
B. Indicações de Utilização .......................................................................................... 58
C. Contra-indicações .................................................................................................... 58
D. Complicações Potenciais ......................................................................................... 58
II. ADVERTÊNCIAS ....................................................................................... 59
III. CONSIDERAÇÕES DE PRÉ-IMPLANTAÇÃO ............................................ 59
A. Preparação do Sistema ............................................................................................. 59
A.1 Sistemas desmontados .................................................................................... 59
A.2 Sistemas Pré-montados ou Pré-ligados ....................................................... 60
IV. TÉCNICAS DE COLOCAÇÃO DO CATETER ..............................................60
A. Punção Percutânea – Método A (Radiologistas Intervencionais) .................. 60
B. Punção Percutânea – Método B (Cirurgiões) ...................................................... 60
C. Incisão Cirúrgica ...................................................................................................... 61
V. PREPARAÇÃO DO LOCAL E DA PORTA ................................................... 61
A. Prepare a Bolsa Subcutânea .................................................................................... 61
B. Conjunto Cateter-Porta ........................................................................................... 61
B.1 Conector SlideLock ......................................................................................... 61
B.2 Conector CATH-SHIELD® ............................................................................ 61
C. Controlo de Fluido .................................................................................................... 62
D. Encerramento do Local ........................................................................................... 62
E. Cuidado Pós-operatório .......................................................................................... 62
VI. INSTRUÇÕES PARA ACESSO AO SISTEMA .............................................. 62
A. Determinação da Integridade do Sistema ............................................................ 62
A.1 A Integridade do Sistema é Verificada – A Porta Não Será Utilizada
Imediatamente ................................................................................................. 62
A.2 A Integridade do Sistema é Verificada – Injecção Ou Infusão será
Iniciada Imediatamente ................................................................................. 63
B. Programa de Irrigação ............................................................................................. 63
C. Procedimento de Colheita de Amostras de Sangue (Apenas Sistemas
Venosos) ...................................................................................................................... 63
D. Utilização Descontínua do Sistema ...................................................................... 63
E. Referências ................................................................................................................. 64
FIGURAS .......................................................................................................... 77
Os sistemas de acesso venoso implantáveis ProPort podem ser colocados no
tórax e são concebidos para permitir acesso repetido ao sistema venoso para a
administração parenteral de medicamentos, fluidos e soluções nutricionais e para
recolha de amostras de sangue venoso. Estes dispositivos devem ser implantados
apenas por médicos experientes ou treinados em implantação e manutenção de
dispositivos de acesso venoso e com conhecimento dos riscos envolvidos.
PRECAUÇÃO: Pacientes que exerçam ocupações ou actividades físicas, tais
como golfe, natação ou levantamento de pesos, que envolvam movimento
excessivo e/ou repetitivo da extremidade superior e/ou do ombro ou da área
da cintura peitoral, deverão ser informados de que tal actividade pode aumentar
a possibilidade de fragmentação do cateter devido à compressão do cateter
entre a clavícula e a primeira costela (síndrome de pinch-off do cateter).
As figuras referidas neste manual encontram-se numa página desdobrável dentro
da contra-capa. As especificações para a porta e o cateter estão descritas no folheto
de Especificações do Produto embalado com o produto.
Folhetos de Informação do Paciente e de Informação do Médico podem ser
obtidos contactando a Smiths Medical MD, Inc. nos E.U.A. através do número
1 800.426.2448 ou Smiths Medical International Ltd., o Representante Autorizado
na UE através do número de telefone +44 (0)1923 246434.
A. Descrição do Produto
Os sistemas ProPort são fornecidos esterilizados (esterilizados com EtO) e
apirogénicos. Todos os produtos ProPort são concebidos e destinam-se à utilização
em apenas um único paciente . Um sistema ProPort é constituído por uma
porta com um septo auto-vedante e um cateter de lúmen simples e é acessível por
punção percutânea com uma agulha sem núcleo. Os sistemas estão disponíveis,
também, com conjuntos introdutores.
B. Indicações de Utilização
Os sistemas ProPort são indicados quando o tratamento do paciente requer
acesso venoso repetido para terapia de injecção ou de infusão e/ou recolha de
amostras de sangue venoso.
C. Contra-indicações
Os sistemas ProPort são contra-indicados para tratamento de pacientes sempre
que:
• Seja conhecida a ou se suspeite da presença de infecção, bacteremia ou septicemia.
• A anatomia do paciente não permita a introdução do cateter num vaso.
• O paciente sofra de doença pulmonar obstrutiva crónica grave (DPOC) (colocação
no tórax apenas).
• O paciente tenha sido submetido no passado a irradiação na área superior do
tórax (colocação no tórax apenas).
• Seja conhecida ou se suspeite de reacção alérgica no paciente a materiais contidos
no sistema, ou tenha exibido previamente uma intolerância a dispositivos
implantados. (Os materiais do sistema encontram-se descritos no folheto de
Especificações do Produto e no rótulo da embalagem.)
• Sejam utilizadas substâncias no tratamento do paciente que sejam incompatíveis
com qualquer dos componentes do sistema. (Os materiais do sistema
encontram-se descritos no folheto de Especificações do Produto e no rótulo
da embalagem.)
Não use este produto caso a embalagem tenha sido previamente aberta ou se
encontre danificada.
D. Complicações Potenciais
A utilização do sistema envolve riscos potenciais normalmente associados à
introdução ou utilização de qualquer dispositivo implantado ou cateter residente,
incluindo, mas não se limitando aos abaixo descritos:
• Embolia gasosa
• Fístula arteriovenosa
• Dano/lesão na artéria ou na veia
• Lesão no plexo braquial
• Arritmia cardíaca
• Punção cardíaca
• Tamponamento cardíaco
• Desconexão, fragmentação, fractura ou cortes no cateter com possível
embolização do mesmo
• Oclusão do cateter
• Ruptura do cateter
• Extravasamento do fármaco
• Erosão da porta/cateter através da pele e/ou do vaso sanguíneo
• Formação de bainha de fibrina à volta da ponta do cateter

Português (continuação)
• Hematoma
• Hemotórax
• Rejeição do implante
• Infecção/bacteremia/sépsis
• Migração da porta/cateter
• Lesões nervosas
• Pneumotórax
• Lesão no ducto torácico
• Tromboembolia
• Tromboflebite
• Trombose
II. ADVERTÊNCIAS
Todo o pessoal de saúde envolvido no cuidado e tratamento do paciente deve
prestar atenção a este manual de Instruções de Utilização e ao folheto de Especificações
do Produto.
Por favor, note que as advertências a seguir mencionadas contêm informações
importantes para a segurança do paciente. O não cumprimento de forma correcta
das advertências e instruções poderá resultar em morte ou lesões graves no
paciente.
Se não suturar a porta no devido local nem encaminhar o cateter para a porta,
poderá causar curvatura no cateter, o que poderá resultar em oclusão do
cateter ou fragmentação, fractura ou cortes no cateter.
Evite a colocação do cateter medial na veia subclávia através de técnica
percutânea. Esta prática poderá resultar em oclusão, danos, ruptura, cortes
ou fragmentação do cateter devido à compressão do cateter entre a primeira
costela e a clavícula (síndrome de pinch-off do cateter). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Não utilize quaisquer instrumentos durante a montagem do sistema, pois
poderá causar danos no mesmo.
• Não manipule a conexão do cateter/porta dos sistemas pré-montados ou
pré-ligados, pois poderão ocorrer danos no sistema ou o cateter pode-se
separar da porta.
• Não force a inserção do introdutor, dilatador ou fio-guia, pois poderá resultar
em irritação, trauma ou punção no vaso.
• Quando utilizar uma bainha introdutora destacável, não a comece a destacar
antes de a retirar, pois poderá resultar em ferimento da veia.
• Evite embolia gasosa posicionando o paciente apropriadamente e aplicando
pressão com o dedo sobre a entrada da bainha introdutora até o cateter estar
introduzido. O não cumprimento desta advertência pode resultar numa
embolia gasosa.
• Evite cortar a veia e/ou cortar ou bloquear o cateter quando colocar o filete.
• Não coloque a porta de modo a causar a formação de um laço no cateter, pois
isto poderá resultar em danos ou oclusão no cateter.
• NÃO UTILIZE PINÇAS NEM INSTRUMENTOS DENTADOS OU COM
EXTREMIDADES AFIADAS para ligar o cateter à porta, pois pode causar
danos no cateter, o que poderá resultar em embolização de todo o cateter ou
parte deste ou em fugas no sistema.
• Se, por qualquer razão, desligar o cateter da porta durante o procedimento de
implantação, deverá cortar aproximadamente 6 mm do cateter antes de o ligar
novamente à porta. A reconexão imprópria do cateter à porta pode danificar o
cateter e resultar em fugas no sistema.
• Não torça nem estique o cateter enquanto o desliza pelo tubo de saída, pois
poderá causar danos no cateter.
• Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando irrigar fluido
•
•
•
•
através do sistema. O excesso de pressão pode danificar o sistema e pode facilmente
ser gerada com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto mais
pequena for a seringa, maior será a pressão que pode ser gerada com a mesma
força aplicada. Não continue a tentar irrigar o sistema se encontrar resistência
extrema. Os danos devido a pressão excessiva podem incluir, mas não se
limitam a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização ou
extravasamento do fármaco.
Não inicie terapia de injecção ou infusão até as integridades da porta e/ou
do cateter estarem confirmadas. Se as integridades da porta e do cateter não
forem confirmadas, poderão existir danos no sistema, que podem incluir, mas
não se limitam a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização
ou extravasamento do fármaco.
Não utilize agulhas hipodérmicas padrão para penetrar no septo, pois estas
irão danificá-lo, e poderão causar fugas. Utilize apenas agulhas de acesso sem
núcleo PORT-A-CATH® quando aceder à porta.
Não incline nem agite a agulha após a punção do septo, pois isto poderá
causar fuga de fluido ou danos no septo.
A fim de evitar uma possível precipitação do fármaco e resultante oclusão
do cateter, irrigue o sistema muito bem com uma solução apropriada antes
e depois de cada injecção ou infusão quando administrar medicamentos
que possam ser incompatíveis uns com os outros. Consulte as instruções e
rotulagem específicas do fabricante referentes a cada medicamento antes de
proceder à sua administração.
III. CONSIDERAÇÕES DE
PRÉ-IMPLANTAÇÃO
A selecção de uma veia apropriada para colocação e verificação de desobstrução
venosa pode ser feita utilizando venografia. Após a veia ter sido seleccionada,
calcule o comprimento requerido do cateter para colocar a extremidade distal
no local desejado. O cateter é então colocado utilizando punção percutânea ou
incisão cirúrgica. Pode utilizar-se orientação de ultra-som para assistir no acesso
à veia e na colocação do cateter.
Após a colocação da porta e do cateter, deverá verificar a localização da ponta
do cateter sob fluoroscopia ou raios X. Para garantir a estabilidade do sistema, o
cateter deve ser encaminhado para a abertura, e a porta deverá ser suturada no
local utilizando todos os orifícios de sutura disponíveis.
AVISO: Falha em suturar a porta no devido local ou encaminhar o cateter para
a porta, pode causar curvaturas no cateter, o que poderá resultar em oclusão do
cateter ou fragmentação, fractura ou cortes no cateter.
AVISO: Evite a colocação de um cateter medial na veia subclávia através de
técnica percutânea. Esta prática poderá levar a oclusão, dano, ruptura, cortes ou
fragmentação do cateter devido à compressão do cateter entre a primeira costela e
a clavícula (síndrome de pinch-off do cateter).
A. Preparação do Sistema
Antes de manusear o sistema, assegure-se de que as luvas cirúrgicas não têm
talco.
Os procedimentos em A.1 e A.2, abaixo descritos, destinam-se a purgar o ar do
cateter e a confirmar o fluxo.
A.1 Sistemas desmontados
Utilizando a agulha romba, irrigue o cateter utilizando uma seringa de 10 ml
ou maior cheia de solução heparina (10 a 100 IU/ml) e aplique um clampe na
extremidade cortada em ângulo recto a ser ligada à porta.
NOTA: Em sistemas desmontados, a extremidade do cateter com o clampe tem
que ser cortada antes de ser ligada à porta.
59

[pt] (continuação)
60
A.2 Sistemas Pré-montados ou Pré-ligados
Penetre o septo com uma agulha de acesso sem núcleo PORT-A-CATH® e irrigue
o sistema utilizando uma seringa de 10 ml ou maior com 10 ml de solução heparina
(10 a 100 IU/ml). Tenha o cuidado de não manipular a conexão cateter/porta,
pois poderão ocorrer danos no sistema ou o cateter pode-se separar da porta.
IV. TÉCNICAS DE COLOCAÇÃO DO
CATETER
Esta secção descreve três técnicas de colocação:
A. Punção Percutânea – Método A (Radiologistas Intervencionais), uma
técnica geralmente usada por radiologistas intervencionais para introdução
do cateter sobre um fio-guia.
B. Punção Percutânea – Método B (Cirurgiões), uma técnica geralmente usada
por cirurgiões para inserção do cateter através da bainha introdutora depois
de se ter retirado o fio-guia.
C. Incisão Cirúrgica, uma técnica utilizando exposição directa da veia para
auxiliar na inserção do cateter.
A. Punção Percutânea – Método A
(Radiologistas Intervencionais)
Esta técnica descreve a utilização de uma agulha introdutora de calibre 21
(0,81 mm), um fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.), um sistema dilatador transitório
de 1,35 mm (4 Fr) (cateter coaxial) e um fio-guia hidrofílico de 0,89 mm
(0,035 pol.), os quais não são fornecidos com os sistemas PORT-A-CATH® e
PORT-A-CATH® II.
1. Coloque o paciente numa posição de decúbito dorsal. Seleccione o local
apropriado para colocação do cateter e da porta. Verifique o trajecto da veia
sob observação fluoroscópica ou ultra-som.
2. Prepare o local de punção utilizando uma técnica asséptica padrão e anestesie
o local de inserção na veia.
3. Para colocação no tórax, efectue uma punção na pele com uma agulha
introdutora de calibre 21 (0,81 mm) (não fornecida) abaixo da clavícula no
lado lateral da junção da sua medial e da terceira média. Para confirmar que a
agulha está na veia subclávia, ligue uma seringa e aspire suavemente à medida
que a agulha é dirigida para um ponto ligeiramente acima e por detrás do
entalhe supraesternal.
4. Se for necessário, retire a seringa deixando a agulha no local.
5. Introduza um fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.) através da agulha.
6. Sob observação fluoroscópica, faça avançar a ponta do fio-guia para o local
desejado.
7. Retire a agulha e descarte-a deixando o fio-guia no local.
8. Faça avançar um sistema dilatador transitório de 1,35 mm (4 Fr) (cateter
coaxial) sobre o fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.). Retire a secção interior do
sistema dilatador transitório.
9. Troque o fio-guia de 0,46 mm (0,018 pol.) por um fio-guia hidrofílico de 0,89
mm (0,035 pol.). Para reduzir a oportunidade de embolia gasosa, coloque um
dedo sobre a bainha aberta até o cateter estar introduzido.
10. Substitua o secção restante do sistema dilatador transitório pelo conjunto
dilatador/bainha de 2,0 mm (6 Fr) executando um movimento rotativo para
fazer avançar o conjunto para dentro da veia.
11. Retire o dilatador da bainha introdutora deixando a bainha no local (Figura
1: A–Aperte, B–Puxe para trás, C–Bainha, D–Dilatador).
12. Coloque a extremidade do cateter (extremidade em ponta de cateteres de
poliuretano) sobre o fio-guia hidrofílico e através da bainha, e faça avançar o
cateter ao longo do fio-guia hidrofílico para o local desejado.
13. Retire o fio-guia hidrofílico após o posicionamento da ponta do cateter.
14.
Retire gradualmente a bainha do vaso e, se utilizar uma bainha destacável,
puxe ao mesmo tempo as duas patilhas para fora da bainha, destacando-a do
cateter.
AVISO: Falha em retirar a bainha antes de a destacar, pode resultar numa
laceração da veia.
15. Utilizando uma agulha romba e uma seringa de 10 ml ou maior, irrigue o
cateter com 5 ml de solução heparina (10 a 100 IU/ml) e aplique um clampe à
extremidade a ser ligada à porta.
16. Sob observação fluoroscópica ou raios x, confirme que a ponta distal do cateter
está posicionada no local desejado.
17. Se apropriado, encaminhe o cateter do local de inserção para o local da bolsa
da porta.
Proceda à Preparação do Local para a Porta.
B. Punção Percutânea – Método B (Cirurgiões)
NOTA: Quando utilizar sistemas pré-montados ou pré-ligados, prepare primeiro
a bolsa da porta e, em seguida, encaminhe o cateter da bolsa da porta para o
local de entrada da veia. (Veja o segmento Preparação do Local e da Bolsa.)
Antes de introduzir o cateter na veia, determine o comprimento necessário e
corte a extremidade distal do cateter num ângulo recto.
Esta técnica descreve a utilização de uma agulha introdutora de calibre 18 (1,3
mm), um fio-guia em J de 0,89 mm (0,035 pol.) e um conjunto introdutor/bainha
de 2,0 mm (6 Fr), os quais são fornecidos com certos sistemas ProPort.
1. Coloque o paciente numa posição de decúbito dorsal e seleccione a veia
apropriada para colocação da porta e do cateter. Marque o local para punção
venosa.
2. Prepare o local de punção utilizando uma técnica asséptica padrão e anestesie
o local de inserção na veia.
3. Efectue uma punção na pele com uma agulha introdutora de calibre 18 (1,3
mm) abaixo da clavícula no lado lateral da junção da sua medial e terceira
média. Para confirmar que a agulha está na veia subclávia, ligue uma seringa
e aspire suavemente à medida que a agulha é dirigida para um ponto ligeiramente
acima e por detrás do entalhe supraesternal.
4. Se for necessário, retire a seringa deixando a agulha no local.
5. Faça deslizar o endireitador do fio-guia sobre o fio-guia de 0,89 mm
(0,035 pol.). Introduza o fio-guia através da agulha bem dentro da veia para
determinar se o trajecto venoso está aberto.
6. Retire e descarte a agulha e o endireitador do fio-guia, deixando o fio-guia no
local.
7. Faça uma pequena incisão na pele no local de entrada da veia para introduzir
o conjunto do dilatador e da bainha dentro da veia.
8. Introduza o conjunto do dilatador e da bainha sobre o fio-guia com um
movimento rotativo e faça avançar o conjunto para dentro da veia até passar
o tecido mole.
9. Retire o dilatador e o fio-guia deixando a bainha no local. (Figura 1: A–Aperte,
B–Puxe Para Trás, C–Bainha, D–Dilatador). Para reduzir a possibilidade
de embolia gasosa, coloque um dedo sobre a bainha aberta até o cateter estar
introduzido.
10. Faça avançar o cateter (extremidade em ponta de cateteres de poliuretano)
lentamente e em pequenos incrementos através da bainha para o local desejado.
11. Retire gradualmente a bainha introdutora do vaso e, se utilizar uma bainha
destacável, puxe ao mesmo tempo as duas patilhas para fora da bainha destacando-a
do cateter.
AVISO: Falha em retirar a bainha antes de a destacar poderá resultar numa
laceração na veia.

11. Para sistemas desmontados, utilizando a agulha romba e uma seringa de 10
ml ou maior, irrigue o cateter com 5 ml de solução heparina (10 a 100 IU/ml) e
aplique um clampe para o fechar.
Para sistemas pré-montados ou pré-ligados, penetre o septo com uma agulha
de acesso sem núcleo PORT-A-CATH® e irrigue o sistema utilizando uma
seringa de 10 ml ou maior cheia de 5 ml de solução heparina (10 a 100 IU/ml).
Tenha cuidado para não manipular a conexão cateter/porta, pois poderão
ocorrer danos no sistema ou o cateter pode-se separar da porta.
12. Confirme sob observação fluoroscópica ou raios x que a ponta distal do cateter
está posicionada no local desejado.
13. Para sistemas desmontados, encaminhe o cateter do local de inserção para o
local da bolsa da porta.
Proceda à Preparação da Porta e do Local.
C. Incisão Cirúrgica
Esta técnica descreve a incisão cirúrgica e a utilização de um apanhador de veia,
o qual é fornecido com alguns sistemas ProPort.
1. Execute a incisão cirúrgica e aceda a veia de acordo com o protocolo estabelecido.
2. Introduza a extremidade cónica do apanhador da veia através da incisão e
faça-a avançar para dentro da veia.
3. Estabilize o apanhador de veia. Enfie o cateter por baixo do apanhador da veia
e para dentro da veia (Figura 2: A–Apanhador de Veia, B–Cateter, C–Veia).
4. Retire o apanhador da veia.
5. Faça avançar o cateter (extremidade em ziguezague de sistemas de lúmen
duplo; extremidade em ponta de cateteres de poliuretano) lentamente e em
pequenos incrementos para o local desejado.
6. De acordo com procedimentos cirúrgicos padrão e segundo o critério do
médico, um cateter venoso pode ser suturado na venotomia. Evite cortar e/ou
bloquear a veia ou o cateter quando colocar o filete.
7. Confirme, sob observação fluoroscópica ou raios x, que a ponta distal do
cateter está posicionada no local desejado.
8. Para sistemas desmontados, encaminhe o cateter do local da venotomia para
o local da bolsa da porta.
Proceda à Preparação do Local e da Porta.
V. PREPARAÇÃO DO LOCAL E DA
PORTA
A. Prepare a Bolsa Subcutânea
1.
2.
3.
Determine um local para a porta sobre uma proeminência óssea e faça uma
bolsa subcutânea para a porta.
NOTA: Prepare a bolsa de modo a que a abertura não fique directamente
por baixo da incisão. Posicione a abertura de modo a que o tubo de saída
fique alinhado com o local de entrada da veia e não crie um laço no cateter
(Figura 3).
Coloque a porta aproximadamente 0,5 a 1 cm abaixo da superfície da pele,
dependendo da anatomia do paciente e do local da abertura. Uma porta
colocada em profundidade demasiada pode ser difícil de palpar e de aceder. A
porta tem de estar estável sobre um músculo para assegurar que a porta não
muda de posição após a sua colocação.
Posicione a porta na bolsa subcutânea para determinar se o tamanho desta é
adequado.
B. Conjunto Cateter-Porta
NOTA: Se o cateter de um sistema pré-montado ou pré-ligado for desconectado,
o sistema não deve ser utilizado.
AVISO: NÃO UTILIZE QUAISQUER INSTRUMENTOS PARA ASSISTIR NA INSTALAÇÃO
DO CONECTOR. NÃO UTILIZE PINÇAS NEM INSTRUMENTOS DENTADOS OU COM
PONTAS AFIADAS para ligar o cateter à porta, pois poderá danificar o cateter.
NOTA: Recomenda-se experiência prévia na ligação do cateter à porta.
B.1 Conector SlideLock
Se desligar o cateter da porta de um sistema desmontado, terá que cortar aproximadamente
6 mm do cateter antes de o voltar a ligar à porta.
1. Para sistemas desmontados, penetre o septo com uma agulha de acesso sem
núcleo PORT-A-CATH® e irrigue a câmara da porta utilizando uma seringa
de 10 ml ou maior cheia de solução heparina (10 a 100 IU/ml). Mantenha o
tubo de saída numa posição vertical para libertar a câmara de todo o ar.
2. Corte o cateter ao comprimento desejado, retirando a secção com o clampe.
Deixe uma folga suficiente no cateter para possibilitar o movimento do corpo
e o posicionamento correcto da porta.
3. Faça deslizar o cateter no tubo de saída da porta segurando a porta verticalmente
para a manter cheia de solução heparina (Figura 4). Evite torcer ou
esticar o cateter enquanto o liga à abertura.
4. Ponha o cateter e a porta numa posição horizontal. Segure o cateter no local
fazendo-o deslizar completamente no tubo de saída da porta até contactar o
anel do tubo de saída (Figura 5).
5. Segure o conector SlideLock em posição fazendo-o avançar para o corpo
da porta até passar sobre a extremidade dilatada no anel do tubo de saída e
contactar com o corpo da porta (Figura 6).
Verifique se o conector SlideLock está seguro em posição puxando-o
suavemente para fora da porta.
6. Posicione a porta montada na bolsa subcutâneo preparada.
7. Certifique-se de que o cateter se estende suavemente do tubo de saída com
uma folga suficiente para eliminar tensão. Excesso de folga pode aumentar a
possibilidade de dobras e curvaturas no cateter, o que poderá causar oclusão
e/ou fractura do cateter.
Proceda ao Controlo de Fluxo.
B.2 Conector CATH-SHIELD®
Se desligar o cateter da porta de um sistema desmontado, terá que cortar aproximadamente
6 mm do cateter antes de o voltar a ligar à porta.
1. Para sistemas desmontados, penetre o septo com uma agulha de acesso sem
núcleo PORT-A-CATH® e irrigue a câmara da porta utilizando uma seringa
de 10 ml cheia de solução heparina (10 a 100 IU/ml). Mantenha o tubo de
saída numa posição vertical para libertar a câmara de todo o ar.
2. Corte o cateter ao comprimento requerido, retirando a secção com o clampe.
Deixe uma folga suficiente no cateter para possibilitar o movimento do corpo
e o posicionamento correcto da porta.
3. Faça deslizar o cateter no tubo de saída da porta segurando a porta verticalmente
para permitir que esta permaneça cheia de solução heparina (Figura 4).
Evite torcer ou esticar o cateter enquanto o liga à abertura.
4. Coloque o cateter e a porta numa posição horizontal. Faça deslizar o cateter
no tubo de saída até 1 mm do corpo da porta (Figura 7).
5.
Faça deslizar o conector CATH-SHIELD® no tubo de saída até a parte
dentada ficar oposta ao bolbo (a parte mais larga) no tubo. A aba do conector
CATH-SHIELD® deve estar aberta durante este procedimento (Figura 8.
A–Parte dentada).
61

[pt] (continuação)
6. Feche a aba do conector CATH-SHIELD® e mova o anel em direcção à porta
contra os batentes do conector CATH-SHIELD® (Figura 9), ancorando-o
deste modo em posição no local (Figura 10).
7. Posicione a porta montada na bolsa subcutânea preparada.
8. Certifique-se de que o cateter se estende suavemente do tubo de saída com
uma folga suficiente para eliminar tensão. O excesso de folga poderá aumentar
a possibilidade de dobras e curvaturas no cateter, o que pode causar oclusão
e/ou fractura do cateter.
Proceda ao Controlo de Fluido.
C. Controlo de Fluido
62
AVISO: Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa ] quando irrigar fluido
através do sistema. Excesso de pressão pode danificar o sistema, podendo, também,
ser gerada facilmente com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto
mais pequena for a seringa, maior é a pressão que pode ser gerada com a mesma
força aplicada. Se encontrar resistência extrema, não continue a tentar a irrigação
do sistema. Danos devidos a excesso de pressão podem incluir, mas não se limitam
a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização ou extravasamento
do fármaco.
1.
2.
Estabilize a porta utilizando o polegar e um outro dedo. Confirme que o fluxo
não está obstruído e que não existem quaisquer fugas quando irriga o sistema,
utilizando uma agulha de acesso sem núcleo PORT-A-CATH® e uma seringa
de 10 ml ou maior cheia de solução heparina (10 a 100 IU/ml).
Estabeleça um bloqueio de solução heparina injectando continuamente solução
heparina enquanto retira a agulha.
NOTA: O passo acima descrito deverá ser efectuado a fim de minimizar o
refluxo de sangue para dentro do cateter.
D. Encerramento do Local
1. Suture a porta à fáscia muscular subjacente quando possível ou ao tecido
subcutâneo utilizando suturas permanentes em todos os orifícios de sutura
disponíveis para evitar que a porta mude de posição após a sua colocação.
NOTA: O ProPort tem dois orifícios de sutura abertos perto do tubo de
saída e dois orifícios de sutura perfuráveis na parte de trás, que podem ser
perfurados com uma agulha de sutura padrão.
2. Feche a bolsa da porta , certificando-se de que a porta não fica directamente
por baixo da incisão.
E. Cuidado Pós-operatório
Observe o paciente para detectar quaisquer complicações potenciais imediatamente a
seguir à implantação do sistema.
VI. INSTRUÇÕES PARA ACESSO AO
SISTEMA
A. Determinação da Integridade do Sistema
AVISO: Não inicie a terapia de injecção ou de infusão até a integridade do sistema
estar confirmada. Se a integridade não for confirmada, poderão existir danos no
sistema, os quais podem incluir, mas não se limitam a, ruptura ou fragmentação do
cateter com possível embolização ou extravasamento do fármaco.
NOTA: Este procedimento requer uma técnica asséptica e equipamento
esterilizado.
Antes de iniciar uma terapia de injecção ou de infusão, é essencial que confirme
a integridade do sistema e se certifique de que não existem danos no sistema ao
completar os passos 1 até 10 abaixo descritos.
Se a integridade do sistema for posta em causa resultante de qualquer um dos
seguintes passos, é requerida uma verificação adicional. Isto poderá consistir em
radiografia (fluoroscopia, raios x). Se utilizar radiografia, o paciente deverá ser
colocado numa posição vertical com os braços posicionados ao longo dos lados .
1. Inquira e/ou observe se o paciente já teve quaisquer sintomas que possam chamar
à atenção para fragmentação do cateter e/ou embolização do cateter desde que
o sistema foi acedido pela última vez, por exemplo, episódios de falta de ar,
dores no peito ou palpitações. Se for relatado qualquer um destes sintomas, é
recomendado um raio x para determinar se há problemas com o cateter.
2. Examine e apalpe a bolsa da porta e o tracto do cateter para detectar eritema,
tumefacção, sensibilidade ou infecção que possa indicar fugas no sistema. Se
suspeitar de fugas no sistema, recomenda-se um raio x para determinar se há
problemas com o sistema.
3. Prepare o campo estéril e os materiais a utilizar.
4. Prepare o local para a injecção ou a infusão.
5. Se desejar, anestesie o local para a punção da agulha.
6. Utilizando uma seringa de 10 ml ou maior, prepare a agulha de acesso sem
núcleo PORT-A-CATH® e qualquer conjunto de extensão anexado para retirar
todo o ar da via do fluido. Não utilize agulhas hipodérmicas padrão, pois estas
irão danificar o septo e poderão causar fugas.
7. Localize a porta por palpação e imobilize-a usando o polegar e os dedos da
mão não dominante.
8. Introduza a agulha sem núcleo através da pele e do septo da porta a um ângulo
de 90° relativamente ao septo. Para evitar injecção no tecido subcutâneo, faça
avançar a agulha lentamente até tocar o fundo da câmara da porta (Figura
12).
9.
AVISO: Não incline nem agite a agulha após a punção do septo, pois isto poderá
causar fuga de fluido ou danos no septo.
Aspire retornos de sangue. Dificuldade em recolher o sangue pode indicar
bloqueio do cateter ou posição imprópria da agulha.
AVISO: Não exceda uma pressão de 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] ao irrigar fluido
através do sistema. Excesso de pressão poderá danificar o sistema e pode ser
gerada facilmente com injectores mecânicos ou com todas as seringas. Quanto
mais pequena for a seringa, maior é a pressão que pode ser gerada com a mesma
força aplicada. Não continue a tentar irrigar o sistema se encontrar
resistência extrema. Danos devido ao excesso de pressão podem incluir, mas
não se limitam a, ruptura ou fragmentação do cateter com possível embolização
ou extravasamento do fármaco.
10. Utilizando uma outra seringa de 10 ml ou maior, irrigue o sistema com 10
ml de solução salina normal, tendo o cuidado de não aplicar força excessiva
na seringa. Dificuldade em injectar ou administrar o fluido pode indicar
bloqueio do cateter.
Durante esta irrigação com solução salina, observe a bolsa da porta e o tracto
do cateter para detectar tumefacção e inquira ou observe se o paciente está
a sentir ardor, dores ou desconforto no local da porta. Se notar qualquer um
destes sintomas, e/ou observar tumefacção da bolsa da porta e do tracto do
cateter, deve suspeitar de extravasamento de fluido para dentro da bolsa da
porta ou do tracto do cateter.
A.1 A Integridade do Sistema é Verificada – A
Porta Não Será Utilizada Imediatamente
1. Ligue uma seringa de 10 ml ou maior com 5 ml de solução heparina (10 a 100
IU/ml).
2. Estabeleça um bloqueio de solução heparina administrando 5 ml de solução
heparina às gotas (10 a 100 IU/ml). Para manter pressão positiva, aplique
um clampe na tubagem do conjunto de extensão enquanto injecta os últimos

0,5 ml de solução heparina.
3. Retire a agulha sem núcleo.
NOTA: Se utilizar uma agulha sem núcleo direita, estabilize a porta e retire a
seringa e a agulha sem núcleo enquanto injecta os últimos 0,5 ml.
4. Descarte as agulhas e as seringas de acordo com o protocolo estabelecido.
1.
2.
3.
4.
5.
A.2 A Integridade do Sistema é Verificada
– Injecção Ou Infusão será Iniciada
Imediatamente
Fixe a agulha sem núcleo de acordo com o protocolo estabelecido. Substitua a
seringa por uma tampa de injecção, um tubo IV ou um dispositivo de acesso
sem agulha.
Limpe a tampa de injecção ou o orifício de conexão do conjunto de extensão
de acordo com o protocolo estabelecido.
Ligue o sistema de administração de fluido de acordo com o protocolo
estabelecido.
NOTA: Siga as directrizes dos Centros para Prevenção e Controlo de Doenças
(CPCD) ou as normas institucionais/hospitalares estabelecidas para a
mudança do tubo.
Fixe todas as ligações.
Inicie a infusão ou dê a injecção.
AVISO: Para evitar uma possível precipitação do fármaco e a oclusão do
cateter resultante, irrigue o sistema pormenorizadamente com uma solução
apropriada, antes e depois de cada injecção ou infusão, quando administrar
medicamentos que possam ser incompatíveis uns com os outros. Consulte as
instruções e rotulagem específicas do fabricante referente a cada medicamento
antes de proceder à sua administração.
6. Depois de completar a infusão ou injecção, irrigue o sistema com 10 ml de
solução salina normal utilizando uma seringa de 10 ml ou maior e execute
uma das seguintes acções:
• Dê outra injecção ou inicie a próxima infusão.
• Estabeleça um bloqueio de solução heparina administrando 5 ml de solução
heparina às gotas (10 a 100 IU/ml). Para manter uma pressão positiva, aplique
um clampe na tubagem do conjunto de extensão enquanto injecta os últimos
0,5 ml de solução heparina.
NOTA: Se utilizar uma agulha sem núcleo direita, estabilize a porta e retire a
seringa e agulha sem núcleo enquanto injecta os últimos 0,5 ml.
7.
Descarte as agulhas e seringas de acordo com o protocolo estabelecido.
B. Programa de Irrigação
A integridade do sistema tem que ser verificada antes de irrigar a porta (consulte
Determinação da Integridade do Sistema).
Para sistemas venosos, mantenha o sistema desobstruído irrigando-o com
solução heparina pelo menos uma vez de quatro em quatro semanas quando não
estiver a ser utilizado.
NOTA: O septo auto-vedante de uma porta ProPort permite até 2000 punções
(1500 punções em aberturas Low Profile) com uma agulha de acesso PORT-A-
CATH® de calibre 22 (0,7 mm).
C. Procedimento de Colheita de Amostras de
Sangue (Apenas Sistemas Venosos)
A integridade do sistema tem que ser verificada antes de executar um procedimento
de colheita de amostras de sangue (consulte Determinação da Integridade
do Sistema).
NOTA: Recomenda-se que seja utilizada uma seringa de 10 ml ou maior para
injectar ou administrar fluidos no sistema.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Irrigue o sistema utilizando umßa agulha de acesso sem núcleo PORT-A-
CATH® com 10 ml de solução salina normal para verificar se o sistema não
está bloqueado.
Recolha lentamente, pelo menos, 5 ml de sangue e descarte-o.
Recolha o volume de sangue requerido.
Injecte imediatamente 20 ml de solução salina normal.
Estabeleça um bloqueio de solução heparina administrando 5 ml de solução
heparina às gotas (10 a 100 IU/ml). Mantenha uma pressão positiva ao retirar
a seringa enquanto injecta os últimos 0,5 ml de solução heparina.
Descarte as agulhas e seringas de acordo com o protocolo estabelecido.
D. Utilização Descontínua do Sistema
Se se determinar que o sistema já não é requerido para a terapia, o médico deverá
considerar a explantação do sistema. Se o sistema for deixado no local, então recomendam-se
raios x periódicos com o paciente numa posição vertical e com os
braços posicionados ao longo dos lados para detectar problemas com o sistema,
tais como a compressão do cateter entre a clavícula e a primeira costela, o que
poderá resultar em fragmentação do cateter e subsequente embolização.
63

[pt] (continuação)
E. Referências
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
64
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
NOTA: A data de emissão destas Instruções de Utilização é incluída para
informação do médico Se o intervalo de tempo entre a data de emissão e a
utilização do produto for superior a um ano, o médico deverá contactar a
Deltec, Inc. para verificar se se encontra disponível uma versão mais recente
destas instruções.
Data de Emissão: 2005-06
Estes produtos descritos estão abrangidos por uma ou mais das seguintes Patente
dos E.U.A, números: 4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641, e
5,613,945; outra(s) patente(s) pendente(s); patente(s) estrangeira(s) pendente(s).
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH, e Low Profile são marcas registadas das
empresas da família Smiths Medical. El simbolo indica que el producto está registrado
en la Oficina de Patentes y Marcas Comercialea de ® EE.UU. y en algunos otros paises.
© 2005 Smiths Medical família de empresas. Todos os direitos reservados.
[it]
INDICE PAGINA
I. INTRODUZIONE .......................................................................................64
A. Descrizione del prodotto ......................................................................................... 65
B. Indicazioni per l’uso ................................................................................................. 65
C. Controindicazioni .................................................................................................... 65
D. Complicanze potenziali ........................................................................................... 65
II. AVVERTENZE ........................................................................................... 65
III. ISTRUZIONI SUL PRE-IMPIANTO ............................................................66
A. Preparazione del sistema ......................................................................................... 66
A.1 Sistemi smontati ............................................................................................... 66
A.2 Sistemi pre-montati ......................................................................................... 66
IV. TECNICHE DI POSIZIONAMENTO DEL CATETERE ..................................66
A. Puntura percutanea – Metodo A (radiologi d’intervento) ............................... 66
B. Puntura percutanea – Metodo B (chirurghi) ...................................................... 67
C. Incisione chirurgica per approccio vascolare ..................................................... 67
V. PREPARAZIONE DELLA PORTA E DEL SITO ............................................ 67
A. Preparazione della tasca sottocutanea .................................................................. 67
B. Gruppo catetere-porta ............................................................................................. 67
B.1 Connettore SlideLock ................................................................................... 68
B.2 Connettore CATH-SHIELD® ........................................................................ 68
C. Controllo del flusso .................................................................................................. 68
D. Sutura del sito ............................................................................................................ 68
E. Assistenza post-operatoria ...................................................................................... 68
VI. ISTRUZIONI PER L’ACCESSO AL SISTEMA ...............................................68
A. Determinazione dell’integrità del sistema ........................................................... 68
A.1 Integrità del sistema verificata – La porta non sarà usata
immediatamente .............................................................................................. 69
A.2 Integrità del sistema verificata – Inizio immediato dell’iniezione o
dell’infusione .................................................................................................... 69
B. Irrigazione .................................................................................................................. 69
C. Procedimento per i prelievi del sangue ................................................................ 69
D. Interruzione dell’uso del sistema ........................................................................... 70
E. Bibliografia ................................................................................................................. 70
FIGURE ............................................................................................................ 77
I. INTRODUZIONE
I sistemi di accesso venoso impiantabili ProPort possono essere posizionati in
un braccio o nel torace e sono ideati per consentire l’accesso ripetuto al sistema
venoso per la somministrazione parenterale di farmaci, fluidi e soluzioni nutritive,
e per i prelievi del sangue venoso. Questi dispositivi devono essere impiantati
esclusivamente da medici che abbiano acquisito esperienza nelle tecniche d’impianto
e mantenimento dei dispositivi di accesso venoso e che siano a conoscenza dei
rischi relativi.
PRECAUZIONE: I pazienti che hanno occupazioni o svolgono attività fisiche
quali golf, nuoto o sollevamento pesi comportanti un eccessivo e/o ripetitivo
movimento rotatorio dell’estremità superiore e/o delle spalle o dell’area pettorale
vanno informati che tale attività è suscettibile di aumentare la possibilità di
frammentazione del catetere dovuta alla compressione del catetere stesso tra
la clavicola e la prima costa.
Le figure a cui si fa riferimento in questo manuale si trovano nella pagina ripiegata
all’interno della copertina posteriore. Le specifiche sulla porta e sul catetere sono
elencate nel foglio illustrativo fornito con il prodotto.
Libretti informativi per il paziente e per il medico possono essere richiesti contattando

la Smiths Medical MD, Inc. negli Stati Uniti 1 800.426.2448 o la Smiths Medical
International Ltd., il rappresentante autorizzato in Europa, al
+44 (0)1923 246434.
A. Descrizione del prodotto
I sistemi ProPort sono forniti sterili (sterilizzati con ossido di etilene) e apirogeni.
Tutti i prodotti ProPort sono ideati e intesi per l’uso su un paziente singolo. Il
sistema ProPort consiste di una porta con setto autosigillante e di un catetere
a lume singolo, ed è accessibile mediante puntura percutanea con un ago tipo
Huber. I sistemi sono anche a disposizione con set d’introduzione.
B. Indicazioni per l’uso
I sistemi ProPort sono indicati quando la terapia del paziente richiede accessi
venosi ripetuti per eseguire iniezioni o infusioni terapeutiche e prelievi del
sangue venoso.
C. Controindicazioni
I sistemi ProPort sono controindicati per la terapia dei pazienti nei seguenti casi:
In presenza di infezione, batteriemia o setticemia note o sospette.
L’anatomia del paziente non consente l’introduzione del catetere in un vaso.
Il paziente è affetto da pneumopatia cronica ostruttiva (COPD) (solo posizionamento
toracico).
Il paziente è stato precedentemente sottoposto a irradiazione parziale dell’area
superiore del torace (solo posizionamento toracico).
È noto che il paziente ha, o si sospetta che abbia, una reazione allergica ai materiali
contenuti nei sistemi; oppure nei casi in cui il paziente abbia precedentemente
esibito intolleranza ai dispositivi impiantati. (I materiali che compongono il sistema
sono elencati nel foglio illustrativo che riporta le specifiche del prodotto e
sull’etichetta della confezione.)
Per la terapia del paziente si fa uso di sostanze che sono incompatibili con i
componenti del sistema. (I materiali che compongono il sistema sono elencati
nel foglio illustrativo che riporta le specifiche del prodotto e sull’etichetta
della confezione.)
Non usare questo prodotto se la confezione è stata precedentemente aperta o risulta
danneggiata.
D. Complicanze potenziali
L’uso del sistema comporta rischi potenziali normalmente associati all’introduzione
o all’uso di un qualsiasi dispositivo impiantabile o catetere a permanenza. Alcuni
di questi rischi sono i seguenti:
Embolia gassosa
Fistula arterovenosa
Danno o lesione dell’arteria o della vena
Lesione del plesso brachiale
Aritmia cardiaca
Puntura cardiaca
Tamponamento cardiaco
Scollegamento, frammentazione, rottura o tosatura del catetere con possibile
embolizzazione 1,2,3,4,5,6,7,8
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• Occlusione del catetere
• Rottura del catetere
• Stravaso di farmaci
• Erosione della pelle e del vaso sanguigno causata dal gruppo porta-catetere
•
Formazione di un rivestimento di fibrina intorno alla punta del catetere
• Ematoma
• Emotorace
• Rigetto dell’impianto
• Infezione, batteriemia, sepsi
• Migrazione del gruppo porta-catetere
• Danni ai nervi
• Pneumotorace
• Lesione del dotto toracico
• Tromboembolia
• Tromboflebite
• Trombosi
II. AVVERTENZE
È importante che tutto il personale medico e paramedico impegnato nella terapia
e nell’assistenza dei pazienti si attenga al manuale sulle Istruzioni per l’uso e al
foglio illustrativo che riporta le specifiche del prodotto.
Si prega di notare che le seguenti avvertenze contengono informazioni importanti
per la sicurezza del paziente. Se non si seguono attentamente le avvertenze e le
istruzioni il paziente può subire gravi lesioni e rischiare il decesso.
Se la sutura della porta in situ o la tunnellizzazione del catetere non vengono
eseguite al momento opportuno, si può flettere il catetere e, di conseguenza,
si possono causare occlusione o frammentazione, frattura o tosatura del
catetere.
Evitare di collocare il catetere in posizione mediale nella vena succlavia mediante
la tecnica percutanea, poiché ciò può provocare occlusione, danno, rottura, tosatura
o frammentazione del catetere a causa della compressione del catetere tra la prima
costa e la clavicola (sindrome da pizzicamento del catetere). 1,2,3,4,5,7,8,9
•
•
• Non usare alcuno strumento durante il montaggio del sistema per evitare
eventuali danni a quest’ultimo.
• Non maneggiare il raccordo catetere/porta dei sistemi pre-montati perché il
sistema potrebbe subire danni o il catetere potrebbe staccarsi dalla porta.
• Durante l’introduzione, non forzare l’introduttore, il dilatatore o la guaina
poiché ciò può causare irritazione, trauma o puntura del vaso.
• Quando si usa una guaina separabile, non cominciare a separarla prima di
estrarla poiché ciò può lacerare la vena.
• Per evitare che si verifichi un’embolia gassosa, accertarsi che il paziente sia
nella posizione appropriata e premere con le dita l’ingresso della guaina
dell’introduttore finché il catetere non sia introdotto. Se non si seguono queste
avvertenze si può causare un’embolia gassosa.
• Quando si esegue la legatura, fare molta attenzione a non tagliare la vena e a
non tagliare od occludere il catetere.
• Posizionare la porta in modo da evitare che il catetere si pieghi poiché ciò può
danneggiare il catetere o causarne l’occlusione.
• NON USARE PINZE NÉ STRUMENTI CON DENTI O CON BORDI AFFILATI
per collegare il catetere alla porta, poiché ciò può danneggiare il catetere e, di
conseguenza, può causare l’embolizzazione di tutto il catetere o di una parte
di esso, o perdite nel sistema.
• Se per una qualsiasi ragione si scollega il catetere dalla porta durante il
procedimento d’impianto, si deve tagliare l’estremità del catetere di circa 6
mm prima di ricollegarlo alla porta. Se non si ricollega il catetere alla porta in
maniera corretta si può danneggiare il catetere e causare perdite del sistema.
• Non torcere o tendere il catetere mentre lo si fa scorrere sul tubo di uscita
poiché si può danneggiare.
65

[it] (continua)
•
•
•
•
•
66
Non superare una pressione di 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando si irriga
il sistema con il fluido. Siringhe di qualsiasi dimensione o altri dispositivi
d’iniezione possono facilmente generare una pressione eccessiva e, di conseguenza,
danneggiare il sistema. Quanto più piccola è la siringa, tanto più alta è la
pressione che si può generare applicando la stessa forza. Non continuare a
irrigare il sistema se si incontra molta resistenza. Una pressione eccessiva può
causare danni quali la rottura o la frammentazione del catetere con possibile
embolizzazione o stravaso di farmaci.
Non procedere all’iniezione o all’infusione terapeutica finché non si sia
accertata l’integrità della porta e del catetere. Se non se ne accerta l’integrità si
rischia di danneggiare il sistema e di causare danni quali la rottura o la frammentazione
del catetere con possibile embolizzazione o stravaso di farmaci.
Non usare aghi ipodermici standard per penetrare il setto poiché questi possono
danneggiarlo e causare perdite nel sistema. Per l’accesso alla porta, usare
esclusivamente aghi PORT-A-CATH® tipo Huber.
Una volta superato il setto, non inclinare o spostare l’ago poiché si può causare
la fuoriuscita di fluido o danneggiare il setto.
Per evitare una possibile precipitazione dei farmaci, che può causare l’occlusione
del catetere, irrigare bene il sistema con una soluzione appropriata prima e dopo
ogni iniezione o infusione quando si somministrano farmaci che possono
essere incompatibili tra loro. Prima di procedere alla somministrazione,
consultare le istruzioni specifiche e le etichette di ciascun farmaco fornite
dalla casa farmaceutica.
III. ISTRUZIONI SUL PRE-
IMPIANTO
Si può procedere alla selezione di una vena appropriata per il posizionamento e alla
verifica della sua pervietà mediante venografia. Dopo aver selezionato la vena, calcolare
la lunghezza del catetere necessaria per collocare la punta distale nella posizione
desiderata. Posizionare quindi il catetere mediante puntura percutanea o incisione
chirugica per approccio vascolare. Si può impiegare una guida a ultrasuoni per facilitare
l’accesso nella vena e il posizionamento del catetere.
Dopo aver posizionato la porta e il catetere, verificare la posizione della punta
del catetere mediante fluoroscopia o radiografia. Per assicurare la stabilità del
sistema, al momento opportuno tunnellizzare il catetere fino alla porta e suturare
la porta in situ utilizzando tutti i fori di sutura a disposizione.
AVVERTENZA: se la sutura della porta in situ o la tunnellizzazione del catetere fino
alla porta non sono eseguite al momento opportuno, si può flettere il catetere e, di
conseguenza, si possono causare occlusione o frammentazione, rottura o tosatura
del catetere.
AVVERTENZA: evitare di collocare il catetere in posizione mediale nella vena
succlavia mediante la tecnica percutanea, poiché ciò può provocare occlusione,
danno, rottura, tosatura o frammentazione del catetere a causa della compressione
del catetere tra la prima costa e la clavicola (sindrome da pizzicamento del catetere).
1,2,3,4,5,7,8,9
A. Preparazione del sistema
Prima di maneggiare il sistema, accertarsi che i guanti chirurgici siano privi di
talco.
Le procedure descritte in A.1 e A.2, qui sotto, servono per eliminare l’aria dal
catetere e verificare il flusso.
A.1 Sistemi smontati
Irrigare il catetere usando un ago smusso e una siringa da 10 ml, o più grande,
piena di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) e clampare il catetere in
corrispondenza dell’estremità tagliata perpendicolarmente da collegare alla
porta.
NOTA: con i sistemi smontati, tagliare l’estremità clampata del catetere prima
di collegarla alla porta.
A.2 Sistemi pre-montati
Penetrare il setto con un ago di accesso PORT-A-CATH® tipo Huber e irrigare il
sistema con una siringa da 10 ml, o più grande, piena di soluzione di eparina (da
10 a 100 IU/ml). Evitare con cura di maneggiare il raccordo catetere/porta perché
il sistema potrebbe subire danni o il catetere potrebbe staccarsi dalla porta.
IV. TECNICHE DI
POSIZIONAMENTO
DEL CATETERE
Questa sezione descrive tre diverse tecniche di posizionamento.
A. Puntura percutanea – Metodo A (radiologi d’intervento), una tecnica usata
comunemente dai radiologi d’intervento per introdurre il catetere sopra un
filo guida.
B. Puntura percutanea – Metodo B (chirurghi), una tecnica usata comunemente
dai chirurghi per introdurre il catetere attraverso la guaina dell’introduttore
dopo aver rimosso il filo guida.
C. Incisione chirurgica per approccio vascolare, una tecnica che si serve
dell’esposizione diretta della vena per facilitare l’introduzione del catetere.
A. Puntura percutanea – Metodo A (radiologi
d’intervento)
Questa tecnica prevede l’uso di un ago per introduttore calibro 21 (0,81 mm), un
filo guida di 0,46 mm, un sistema di dilatazione transizionale (catetere coassiale)
di 1,35 mm (4 Fr) e un filo guida idrofilo di 0,89 mm che non sono forniti con il
sistema.
1. Il paziente deve essere in posizione supina. Selezionare il sito appropriato per
il posizionamento del catetere e della porta. Verificare il percorso della vena
mediante fluoroscopia o ultrasuoni.
2. Preparare il sito di puntura adottando la tecnica asettica standard e anestetizzare
il sito d’introduzione del catetere nella vena.
3. Per il posizionamento nel torace, pungere la pelle con un ago per introduttore
calibro 21 (0,81 mm) (non fornito con il sistema) sotto la clavicola in corrispondenza
della superficie laterale della giunzione del suo terzo mediale con
il suo terzo mediano. Per accertarsi che l’ago sia nella vena succlavia, collegare
una siringa e aspirare con cautela mentre si dirige l’ago verso un punto situato
leggermente sopra e dietro l’incisura giugulare dello sterno.
4. Rimuovere la siringa, se necessario, lasciando l’ago in situ.
5. Introdurre un filo guida di 0,46 mm attraverso l’ago.
6. Sotto visualizzazione fluoroscopica, fare avanzare la punta del filo guida fino
alla posizione desiderata.
7. Rimuovere l’ago ed eliminarlo, lasciando il filo guida in situ.
8. Fare avanzare un sistema di dilatazione transizionale (catetere coassiale) di
1,35 mm (4 Fr) sopra il filo guida di 0,46 mm. Rimuovere la parte interna del
sistema di dilatazione transizionale.
9. Sostituire il filo guida di 0,46 mm con un filo guida idrofilo di 0,89 mm. Per
ridurre la possibilità che si verifichi un’embolia gassosa, mettere un dito sulla
guaina aperta finché il catetere non sia introdotto.
10. Sostituire la parte rimanente del sistema di dilatazione transizionale con il
gruppo dilatatore/guaina di 2,0 mm (6 Fr) e fare avanzare il gruppo nella vena
con un movimento rotatorio.
11. Rimuovere il dilatatore dalla guaina dell’introduttore, lasciando la guaina in
situ (Figura 1: A–Comprimere, B–Tirare indietro, C–Guaina, D–Dilatatore).
12. Posizionare l’estremità appuntita del catetere (punta rastremata dei cateteri

13.
14.
in poliuretano) sopra un filo guida idrofilo e attraverso la guaina, quindi fare
avanzare il catetere lungo il filo guida idrofilo fino alla posizione desiderata.
Estrarre il filo guida idrofilo dopo aver posizionato la punta del catetere.
Estrarre gradualmente la guaina dal vaso e, allo stesso tempo, se si usa una
guaina separabile, tirare verso l’esterno le due linguette della guaina per
staccarla dal catetere.
AVVERTENZA: se non si estrae la guaina prima di separarla, si può lacerare la
vena.
15. Usando l’ago smusso e una siringa da 10 ml, o più grande, irrigare il catetere
con 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) e clampare il catetere
all’estremità da collegare alla porta.
16. Mediante fluoroscopia o radiografia, accertarsi che la punta distale del catetere
si trovi nella posizione desiderata.
17. Se necessario, tunnellizzare il catetere dal sito d’introduzione fino alla tasca
della porta.
Passare alla Preparazione della porta e del sito.
B. Puntura percutanea – Metodo B (chirurghi)
NOTA: Quando si usano sistemi pre-montati, preparare prima di tutto la
tasca della porta, quindi tunnellizzare il catetere dalla tasca fino al sito della
venopuntura (vedi Preparazione della porta e del sito). Prima di inserire il
catetere nella vena, determinarne la lunghezza necessaria e tagliarne l’estremità
distale ad angolo retto.
Questa tecnica prevede l’uso di un ago per introduttore calibro 18 (1,3 mm), un
filo guida a J di 0,89 mm e un gruppo introduttore/guaina di 2,0 mm (6 Fr) che
sono forniti con alcuni sistemi ProPort.
1. Tenere il paziente in posizione supina e selezionare la vena appropriata per il
posizionamento della porta e del catetere. Segnare il sito per la venopuntura.
2. Preparare il sito di puntura adottando la tecnica asettica standard e anestetizzare
il sito d’introduzione del catetere nella vena.
3. Pungere la pelle con un ago per introduttore calibro 18 (1,3 mm) sotto la clavicola,
in corrispondenza della superficie laterale della giunzione del suo terzo mediale
con il suo terzo mediano. Per accertarsi che l’ago sia nella vena succlavia, c
ollegare una siringa e aspirare con cautela mentre si dirige l’ago verso un punto
situato leggermente sopra e dietro l’incisura giugulare dello sterno.
4. Rimuovere la siringa, se necessario, lasciando l’ago in situ.
5. Fare scorrere il raddrizzatore del filo guida sopra un filo guida di 0,89 mm.
Introdurre il filo guida attraverso l’ago e farlo avanzare nella vena abbastanza
da poter verificare che il percorso venoso sia aperto.
6. Estrarre l’ago e il raddrizzatore del filo guida ed eliminarli, lasciando il filo
guida in situ.
7. Eseguire una piccola incisione sulla pelle in corrispondenza del sito d’introduzione
nella vena per introdurre il gruppo dilatatore/guaina nella vena.
8. Introdurre il gruppo dilatatore/guaina sopra il filo guida con un movimento
rotatorio e farlo avanzare appena oltre il tessuto molle nella vena.
9. Rimuovere il dilatatore e il filo guida, lasciando la guaina in situ. (Figura 1: A.
Comprimere, B. Tirare indietro, C. Guaina, D. Dilatatore). Per ridurre la
possibilità che si verifichi un’embolia gassosa, mettere un dito sulla guaina
aperta finché il catetere non sia introdotto.
10. Far avanzare l’estremità del catetere (punta rastremata dei cateteri in poliuretano)
lentamente e a piccoli tratti attraverso la guaina fino alla posizione desiderata.
11. Estrarre gradualmente la guaina dell’introduttore dal vaso e, allo stesso tempo,
se si usa una guaina separabile, tirare verso l’esterno le due linguette della
guaina per staccarla dal catetere.
AVVERTENZA: se non si estrae la guaina prima di separarla, si può lacerare la
vena.
12.
Con i sistemi smontati, usando l’ago smusso e una siringa da 10 ml, o più
grande, irrigare il catetere con 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100
IU/ml).
Con i sistemi premontati, penetrare il setto con un ago di accesso tipo Huber
PORT-A-CATH® e irrigare il sistema con una siringa da 10 ml, o più grande,
riempita con 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml). Evitare con cura
di maneggiare il raccordo catetere/porta perché il sistema potrebbe subire
danni o il catetere potrebbe staccarsi dalla porta.
13. Mediante fluoroscopia o radiografia, accertarsi che la punta distale del catetere
si trovi nella posizione desiderata.
14. Con i sistemi smontati, tunnellizzare il catetere dal sito d’introduzione fino
alla tasca della porta.
Passare alla Preparazione della porta e del sito.
C. Incisione chirurgica per approccio vascolare
Questa tecnica richiede un’incisione chirurgica e si serve di una lancetta per vene
che viene fornita con alcuni sistemi ProPort.
1. Eseguire l’incisione chirurgica e accedere alla vena seguendo la prassi stabilita.
2. Inserire l’estremità appuntita della lancetta attraverso l’incisione e farla avanzare
nella vena.
3. Tenere ferma la lancetta. Fare passare il catetere sotto la lancetta e introdurlo
nella vena (Figura 2: A. Lancetta per vene, B. Catetere, C. Vena).
4. Rimuovere la lancetta.
5. Far avanzare l’estremità sfalsata del catetere (nei sistemi a doppio lume), o
quella appuntita (nei cateteri in poliuretano) lentamente e a piccoli tratti fino
alla posizione desiderata.
6. In conformità ai procedimenti chirurgici standard e a discrezione del medico,
un catetere venoso può essere suturato in situ, presso il sito della flebotomia.
Quando si esegue la legatura, fare molta attenzione a non tagliare e a non
occludere la vena o il catetere.
7. Mediante fluoroscopia o radiografia, accertarsi che la punta distale del catetere
sia nella posizione desiderata.
8. Con i sistemi smontati, tunnellizzare il catetere dal sito della flebotomia fino
alla tasca della porta.
Passare alla Preparazione della porta e del sito.
V. PREPARAZIONE DELLA
PORTA E DEL SITO
A. Preparazione della tasca sottocutanea
1.
Scegliere un sito per la porta sopra una sporgenza ossea e preparare una tasca
sottocutanea.
NOTA: preparare la tasca in modo che la porta non si trovi direttamente
sotto l’incisione. Posizionare la porta in modo che il tubo di uscita sia
allineato con il sito d’introduzione nella vena e non faccia piegare il catetere
(Figura 3).
2. Posizionare la porta in modo che si trovi 0,5–1,0 cm sotto la superficie della
pelle, in base all’anatomia del paziente e alla posizione della porta. Una porta
posizionata troppo in profondità può rendere difficile la palpazione e l’accesso.
La porta deve essere stabilmente situata sopra il muscolo perché non si sposti
dopo il posizionamento.
3.
Posizionare la porta nella tasca sottocutanea per verificare che la dimensione
della tasca sia adeguata.
B. Gruppo catetere-porta
NOTA: se il catetere di un sistema pre-montato è scollegato, non usare tale
sistema.
67

[it] (continua)
68
AVVERTENZA: NON USARE STRUMENTI PER COLLOCARE IN SEDE IL CONNETTORE.
NON USARE PINZE NÈ STRUMENTI CON DENTI O CON BORDI AFFILATI per collegare
il catetere alla porta, perché si può danneggiare il catetere.
NOTA: il collegamento del catere alla porta deve essere eseguito da medici che
abbiano acquisito esperienza.
B.1 Connettore SlideLock
Se si scollega il catetere dalla porta in un sistema smontato, si deve tagliare
l’estremità del catetere di circa 6 mm prima di ricollegarlo alla porta.
1. Con i sistemi smontati, penetrare il setto con un ago di accesso PORT-A-CATH®
tipo Huber e irrigare la camera della porta con una siringa da 10 ml, o più
grande, piena di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml). Tenere il tubo di
uscita in posizione verticale per eliminare tutta l’aria nella camera.
2. Tagliare il catetere alla lunghezza necessaria, rimuovendo la sezione clampata.
Lasciare il catetere sufficientemente allentato in modo da consentire il movimento
corporeo e il corretto posizionamento della porta.
3. Far scorrere il catetere sul tubo di uscita della porta, tenendo la porta rivolta
verso l’alto per mantenerla piena di soluzione di eparina (Figura 4). Evitare di
torcere o di tendere il catetere mentre lo si collega alla porta.
4. Portare il catetere e la porta in posizione orizzontale. Fissare il catetere al suo
posto facendolo scorrere completamente sul tubo di uscita della porta finché
non ne tocchi il colletto (Figura 5).
5. Fissare il connettore SlideLock al suo posto facendolo avanzare verso
l’alloggiamento della porta, finché non superi il bordo svasato del colletto del
tubo di uscita e tocchi l’alloggiamento della porta (Figura 6).
Verificare che il connettore SlideLock sia ben fisso tirandolo delicatamente
dalla porta.
6. Posizionare la porta assemblata nella tasca sottocutanea preparata precedentemente.
7. Accertarsi che il catetere si estenda liberamente dal tubo di uscita e che sia allentato
abbastanza da eliminare tensioni ma non tanto da aumentare la possibilità
che si verifichino inginocchiamenti o che il catetere si fletta, con conseguente
occlusione o rottura.
Passare alla Preparazione della porta e del sito.
B.2 Connettore CATH-SHIELD®
Se si scollega il catetere dalla porta in un sistema smontato, si deve tagliare
l’estremità del catetere di circa 6 mm prima di ricollegarlo alla porta.
1. Con i sistemi smontati, penetrare il setto con un ago di accesso
PORT-A-CATH® tipo Huber e irrigare la camera della porta con una siringa
da 10 ml, o più grande, piena di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml).
Tenere il tubo di uscita in posizione verticale per eliminare tutta l’aria nella
camera.
2. Tagliare il catetere alla lunghezza necessaria, rimuovendo la sezione clampata.
Lasciare il catetere sufficientemente allentato in modo da consentire il movimento
corporeo e il corretto posizionamento della porta.
3. Far scorrere il catetere sul tubo di uscita della porta, tenendo la porta in posizione
verticale affinché possa restare piena di soluzione di eparina (Figura 4). Evitare
di torcere o di tendere il catetere mentre lo si collega alla porta.
4. Portare il catetere e la porta in posizione orizzontale. Far scorrere il catetere
sul tubo di uscita fino a 1 mm dall’alloggiamento della porta (Figura 7).
5. Far scorrere il connettore CATH-SHIELD® sul tubo di uscita finché l’incavo
non sia contrapposto al bulbo (la parte più larga) del tubo. La linguetta del
connettore CATH-SHIELD® deve essere aperta durante questa procedura
(Figura 8: A–Incavo).
6. Chiudere la linguetta del connettore CATH-SHIELD® e spostare l’anello verso
la porta, contro i fermi del connettore CATH-SHIELD® (Figura 9), ancorandolo
in tal modo al suo posto (Figura 10).
7. Posizionare la porta montata nella tasca sottocutanea preparata precedentemente.
8. Accertarsi che il catetere si estenda liberamente dal tubo di uscita e che sia
allentato abbastanza da eliminare tensioni ma non tanto da formare inginocchiamenti
o da flettersi; ciò causerebbe occlusione o rottura del catetere stesso.
Passare alla Controllo del flusso.
C. Controllo del flusso
1.
2.
AVVERTENZA: non superare una pressione di 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando
si irriga il sistema con il fluido. Siringhe di qualsiasi dimensione o altri dispositivi
d’iniezione possono facilmente generare una pressione eccessiva e, di conseguenza,
danneggiare il sistema. Quanto più piccola è la siringa, tanto più alta è la
pressione che si può generare applicando la stessa forza. Non continuare a
irrigare il sistema se si incontra molta resistenza. Una pressione eccessiva può
causare danni quali la rottura o la frammentazione del catetere con possibile
embolizzazione o stravaso di farmaci.
Tenere ferma la porta con il pollice e l’indice. Per verificare che il flusso non
sia ostruito e che non si verifichino perdite, irrigare il sistema usando un ago
di accesso PORT-A-CATH® tipo Huber e una siringa da 10 ml, o più larga,
piena di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml).
Eparinizzare il sistema continuando a iniettare la soluzione di eparina mentre
si estrae l’ago.
NOTA: è importante seguire le istruzioni indicate nel punto precedente per
minimizzare il riflusso del sangue nel catetere.
D. Sutura del sito
1. Suturare la porta alla fascia muscolare sottostante, quando possibile, o al
tessuto sottocutaneo con suture permanenti e utilizzando tutti i fori di sutura
a disposizione per prevenire che la porta si sposti dopo il posizionamento.
NOTA: il sistema ProPort ha due fori di sutura aperti vicino al tubo di uscita
e due fori di sutura perforabili sul retro, che possono essere perforati con un
ago di sutura standard.
2. Chiudere la tasca della porta, accertandosi che quest’ultima non si trovi
direttamente sotto l’incisione.
E. Assistenza post-operatoria
Immediatamente dopo l’impianto, esaminare il paziente per accertarsi che non si
siano verificate complicanze potenziali.
VI. ISTRUZIONI PER L’ACCESSO AL
SISTEMA
A. Determinazione dell’integrità del sistema
AVVERTENZA: non iniziare un’iniezione o un’infusione terapeutiche finché non si
sia verificata l’integrità del sistema. Se il sistema non risulta integro, è possibile che
il catetere abbia subito danni quali la rottura o la frammentazione con possibile
embolizzazione, o che si sia verificato uno stravaso di farmaci.
NOTA: per questo procedimento è necessario adottare una tecnica asettica e
strumenti sterili.
Prima di iniziare un’iniezione o un’infusione terapeutiche, è necessario verificare
l’integrità del sistema e accertarsi che questo non abbia subito danni eseguendo il
seguente procedimento dal punto 1 al punto 10.
Se in seguito alle verifiche effettuate si hanno dubbi sull’integrità del sistema, è
necessario operare ulteriori controlli come una radiografia (fluoroscopia, raggi
X). Se si fa una radiografia, il paziente deve stare in posizione eretta e con le
braccia distese di lato. 1,2,5,7,8

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Chiedere al paziente o controllare se abbia avuto sintomi quali episodi di dispnea,
dolori al petto o palpitazioni, che possono indicare una frammentazione ed
embolizzazione del catetere successive all’ultimo accesso al sistema. Se il
paziente ha accusato anche uno o più di questi sintomi, si consiglia di eseguire
un esame radiografico per controllare lo stato del catetere.
Esaminare e palpare la tasca della porta e il tratto del catetere per accertarsi che
non ci siano segni di eritema, gonfiore, iperestesia o infezione, che possono
indicare perdite nel sistema. Se si sospetta la presenza di perdite nel sistema,
si consiglia di eseguire un esame radiografico per individuare eventuali
problemi.
Predisporre il campo sterile e il materiale occorrente.
Preparare il sito per l’iniezione o l’infusione.
Se lo si desidera, anestetizzare il sito per la puntura.
Con una siringa da 10 ml, o più grande, eseguire il priming dell’ago di accesso
PORT-A-CATH® tipo Huber e di qualsiasi set di prolunga collegato per rimuovere
tutta l’aria dal percorso del fluido. Non usare aghi ipodermici standard poiché
possono danneggiare il setto e causare perdite.
Localizzare la porta mediante palpazione e immobilizzarla con le dita, compreso
il pollice, della mano non dominante.
Inserire l’ago tipo Huber attraverso la pelle e il setto della porta tenendolo in
posizione perpendicolare rispetto al setto. Per evitare iniezioni nel tessuto
sottocutaneo, fare avanzare l’ago lentamente finché non tocchi il fondo della
camera della porta (Figura 12).
AVVERTENZA: una volta superato il setto, non inclinare o spostare l’ago poiché
si può provocare la fuoriuscita di fluido o danneggiare il setto.
Aspirare il sangue di ritorno. Se il prelievo del sangue risulta difficoltoso, ciò
può indicare che il catetere è ostruito o che non è nella posizione corretta.
AVVERTENZA: non superare una pressione di 40 psi [2,76 bar; 275 kPa] quando
si irriga il sistema con il fluido. Siringhe di qualsiasi dimensione possono
facilmente generare una pressione eccessiva e, di conseguenza, danneggiare
il sistema. Quanto più piccola è la siringa, tanto più alta è la pressione che si
può generare applicando la stessa forza. Non continuare a irrigare il sistema se
si incontra molta resistenza. Una pressione eccessiva può causare danni quali
la rottura o la frammentazione del catetere con possibile embolizzazione o
stravaso di farmaci.
Con un’altra siringa da 10 ml, o più grande, irrigare il sistema con 10 ml di
soluzione fisiologica, facendo attenzione a non applicare una forza eccessiva
alla siringa. Se l’iniezione o l’infusione di fluido risulta difficoltosa, ciò può
indicare che il catetere è ostruito.
Durante l’irrigazione con la soluzione fisiologica, osservare la tasca della porta
e il tratto del catetere per rilevare eventuali segni di gonfiore e chiedere al
paziente o controllare se prova sensazioni di bruciore, dolore o disagio nel sito
della porta. Se il paziente accusa uno o più di questi sintomi e si rilevano segni
di gonfiore in corrispondenza della tasca della porta e del tratto del catetere,
va considerata la possibilità che si sia verificato uno stravaso di fluido nella
tasca della porta o nel tratto del catetere.
A.1 Integrità del sistema verificata – La porta
non sarà usata immediatamente
1. Collegare una siringa da 10 ml, o più grande, contenente 5 ml di soluzione di
eparina (da 10 a 100 IU/ml).
2. Instillare 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) per eparinizzare
il sistema. Per mantenere una pressione positiva, clampare il tubo del set di
prolunga mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione di eparina.
3. Estrarre l’ago tipo Huber.
4.
NOTA: se si usa un ago tipo Huber diritto, tenere ferma la porta ed estrarre
la siringa e l’ago mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione.
Eliminare gli aghi e le siringhe seguendo la prassi stabilita.
A.2 Integrità del sistema verificata – Inizio
1.
2.
3.
4.
5.
immediato dell’iniezione o dell’infusione
Fissare l’ago tipo Huber seguendo la prassi stabilita. Sostituire la siringa con
un cappuccio per iniezione, un tubo endovenoso o un dispositivo di accesso
senza ago.
Pulire il cappuccio per iniezione o il raccordo del set di prolunga seguendo la
prassi stabilita.
Collegare il sistema di somministrazione del fluido seguendo la prassi stabilita.
NOTA: per cambiare i tubi, attenersi alle direttive del Centro per il controllo
delle malattie (Centers for Disease Control, CDC) o alla prassi ospedaliera e
istituzionale stabilita.
Fissare tutte le connessioni.
Iniziare l’infusione o fare l’iniezione.
AVVERTENZA: per evitare una possibile precipitazione dei farmaci, che può
causare l’occlusione del catetere, irrigare bene il sistema con una soluzione
appropriata prima e dopo ogni iniezione o infusione quando si somministrano
farmaci che possono essere incompatibili tra loro. Prima di procedere alla
somministrazione, consultare le istruzioni specifiche e le etichette di ciascun
farmaco fornite dalle case farmaceutiche.
6. Completata l’infusione o l’iniezione, irrigare il sistema con 5 ml di soluzione
fisiologica usando una siringa da 10 ml, o più larga, e seguendo una delle
seguenti procedure.
• Fare un’altra iniezione o iniziare l’infusione successiva.
• Instillare 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) per eparinizzare
il sistema. Per mantenere una pressione positiva, clampare il tubo del set di
prolunga mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione di eparina.
NOTA: se si usa un ago diritto tipo Huber, tenere ferma la porta ed estrarre
la siringa e l’ago mentre si iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione.
7. Eliminare gli aghi e le siringhe seguendo la prassi stabilita.
B. Irrigazione
Verificare l’integrità del sistema prima di irrigare la porta (vedi Determinazione
dell’integrità del sistema).
Quando un sistema venoso non è in uso, mantenerne la pervietà irrigandolo con
soluzione di eparina almeno una volta al mese.
NOTA: Il setto autosigillante della porta ProPort consente di effettuare fino a
2000 punture con un ago PORT-A-CATH® da 22 gauge (0,7 mm). Il setto autosigillante
della porta ProPort Low Profile consente fino a 1500 punture con un
ago PORT-A-CATH® da 22 gauge (0,7 mm).
C. Procedimento per i prelievi del sangue
Verificare l’integrità del sistema prima di eseguire un prelievo di sangue (vedi
Determinazione dell’integrità del sistema).
NOTA: si raccomanda di usare una siringa da 10 ml, o più grande, per l’iniezione
o l’infusione di fluidi nel sistema.
1.
2.
3.
4.
Irrigare il sistema con 10 ml di soluzione fisiologica, usando un ago di accesso
PORT-A-CATH® tipo Huber, per verificare che il sistema non sia occluso.
Prelevare lentamente almeno 5 ml di sangue ed eliminarlo.
Prelevare la quantità di sangue necessaria.
Iniettare immediatamente 20 ml di soluzione fisiologica.
69

[it] (continua)
Instillare 5 ml di soluzione di eparina (da 10 a 100 IU/ml) per eparinizzare il
sistema. Per mantenere una pressione positiva, estrarre la siringa mentre si
iniettano gli ultimi 0,5 ml di soluzione di eparina.
Eliminare gli aghi e le siringhe seguendo la prassi stabilita.
D. Interruzione dell’uso del sistema
Se si determina che il sistema non è più necessario ai fini terapeutici, spetta al
medico decidere se eseguirne l’espianto. Se si lascia il sistema in situ, si consiglia
di eseguire periodicamente una radiografia con il paziente in posizione eretta e
le braccia distese di lato; ciò consente di rilevare eventuali problemi del sistema
quali il pizzicamento del catetere posto tra la clavicola e la prima costa, che può
causare la frammentazione e, di conseguenza, l’embolizzazione del catetere. 1,4,5,8
5.
6.
E. Bibliografia
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
70
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
NOTA: la data di pubblicazione di queste Istruzioni per l’uso è inclusa a
titolo informativo per il medico. Qualora sia trascorso un anno dalla data
di pubblicazione, il personale medico deve rivolgersi alla Deltec, Inc. per
richiedere la versione aggiornata del manuale, se disponibile.
Data di pubblicazione: 2005-06
I prodotti descritti Sono tutelati da uno o più dei seguenti brevetti statunitensi:
4,723,948, 4,743,231, 4,880,414, 4,963,133, 5,387,192, 5,558,641, e 5,613,945; altri brevetti e
brevetti stranieri sono in corso di registrazione.
ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH e Low Profile sono marchi depositati
della famiglia di aziende Smiths Medical. Il simbolo indica che il marchio è depositato
presso l’Ufficio brevetti centrale statunitense e in alcuni ® altri Paesi.
© 2005 Smiths Medical famiglia di aziende. Tutti i diritti sono riservati.
[el]
ΠΙΝΑΚΑΣ ΠΕΡΙΕΧΟΜΕΝΩΝ ΣΕΛΙΔΑ
I. ΕΙΣΑΓΩΓΉ ................................................................................................ 70
A. Περιγραφή προϊόντος .............................................................................................. 71
B. Ενδείξεις χρήσης ....................................................................................................... 71
Γ. Αντενδείξεις ............................................................................................................... 71
Δ. Πιθανές επιπλοκές .................................................................................................... 71
II. ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΕΙΣ ................................................................................. 71
III. ΘΕΜΑΤΑ ΠΟΥ ΠΡΕΤΕΙ ΝΑ ΛΑΜΣΑΝΟΝΤΑΙ ΝΠΟΨΗ ΠΡΙΝ ΑΠΟ ΤΗΝ
ΕΜΦΥΤΕΥΣΗ ............................................................................................ 72
A. Προετοιμασία του συστήματος ............................................................................. 72
A.1 Μη συναρμολογημένα συστήματα .............................................................. 72
A.2 Προσυναρμολογημένα ή προσυνδεδεμένα συστήματα .......................... 72
IV. ΤΕΧΝΙΚΕΣ ΤΟΠΟΘΕΤΗΣΗΣ ΤΟΥ ΚΑΘΕΤΗΡΑ .......................................... 72
A. Διαδερμική παρακέντηση – Μέθοδος A (Επεμβατικοί ακτινολόγοι) ........... 72
B. Διαδερμική παρακέντηση – Μέθοδος Β (Χειρουργοί) ..................................... 73
Γ. Χειρουργική τομή ..................................................................................................... 74
V. ΠΡΟΕΤΟΙΜΑΣΙΑ ΘΕΣΗΣ ΕΙΣΟΔΟΥ ΚΑΙ ΘΕΣΗΣ ΕΙΣΑΓΩΓΗΣ ................... 74
A. Προετοιμασία υποδόριου θυλάκου ....................................................................... 74
B. Συναρμολόγηση καθετήρα/θέσης εισόδου ......................................................... 74
B.1 Συνδετήρας SlideLock .................................................................................. 74
B.2 Συνδετήρας CATH-SHIELD® ....................................................................... 74
Γ. Έλεγχος ροής ............................................................................................................. 75
Δ. Κλείσιμο θέσης .......................................................................................................... 75
E. Μετεγχειρητική φροντίδα ...................................................................................... 75
VI. ΟΔΗΓΙΕΣ ΠΡΟΣΒΑΣΗΣ ΣΤΟ ΣΥΣΤΗΜΑ ................................................... 75
A. Εξακρίβωση ακεραιότητας συστήματος .............................................................. 75
A.1 Επαλήθευση ακεραιότητας συστήματος – Η θέση εισόδου δεν θα
χρησιμοποιηθεί αμέσως .................................................................................. 76
A.2 Επαλήθευση ακεραιότητας συστήματος – Η ένεση ή έγχυση θα
ξεκινήσει αμέσως ............................................................................................. 76
B. Χρονοδιάγραμμα έκπλυσης .................................................................................... 76
Γ. Διαδικασία δειγματοληψίας αίματος (Φλεβικά συστήματα μόνο) ................. 76
Δ. Διακοπή χρήσης συστήματος ................................................................................. 76
E. Βιβλιογραφία ............................................................................................................. 77
ΣΧΗΜΑΤΑ ........................................................................................................ 77
I. ΕΙΣΑΓΩΓΉ
Τα εμφυτεύσιμα συστήματα φλεβικής πρόσβασης ProPort μπορούν να
τοποθετηθούν στο θώρακα και είναι κατάλληλα σχεδιασμένα ώστε να
επιτρέπουν επαναλαμβανόμενη πρόσβαση στο φλεβικό σύστημα για
παρεμτερική χορήγηση φαρμάκων, υγρών και θρεπτικών διαλυμάτων,
καθώς και για δειγματοληψία φλεβικού αίματος. Οι συσκευές αυτές πρέπει
να εμφυτεύονται μόνον από ιατρούς οι οποίοι είμαι πεπειραμένοι ή έχουν
εκπαιδευτεί στην εμφύτευση και συντήρηση συσκεθών φλεβικής πρόσβασης και
γνωρίζουν τους κινδύνους.
Τα φλεβικά συστήματα μπορούν να τοποθετηθούν στο βραχίονα ή στο
θώρακα. Τα αρτηριακά συστήΠροφύλαξη: Οι ασθενείς που επιδίδονται
σε ασχολίες ή φυσικές δραστηριότητες, όπως το γκολφ, η κολύμβηση και η
άρση βαρών, οι οποίες περιλαμβάνουν υπερβολικέρ ή/και επαναληπτικές
κινήσεις των άνω άκρων ή/και της ωμικής ή θωρακικής φώνης, πρέπει να
πληροφορούνται ότι αυτού του είδους οι δραστηριότητες εμδέχεται να
αυξήσουν την πιθανότητα θρυμματισμού του καθετήρα εξαιτίας της συμπίεσής

του μεταξύ της κλείδας και της πρώτης πλευράς (σύνδρομο σύμθλιψης
καθετήρα).
Τα σχήματα στα οποία γίνεται αναφορά στο παρόν εγχειρίδιο βρίσκονται
σε μια πτυσσόμενη σελίδα στην εσωτερική πλευρά του οπισθόφυλλου. Οι
προδιαγραφές για τη θέση εισόδου και τον καθετήρα αναφέρονται στο φυκλάδιο
με τίτλο “Προδιαγραφές Προϊόντος” που είναι συσκευασμένο μαζί με το προϊόν.
Φυλλάδια με Πληροφορίες για Ασθενείς και Πληροφορίες για πατρούς μπορείτε
να προμηθευτείτε αν απευθυνθείτε στην εταιρεία Smiths Medical MD Inc.,
στις Η.Π.Α., στον αριθμό 1 800.426.2448 ή στην εταιρεία Smiths Medical
International Ltd., Εξουσιοδοτημένο Αντιπρόσωπο για την ΕΕ, στον αριθμό
+44 (0)1923 246434.
A. Περιγραφή προϊόντος
Τα συστήματα ProPort παρέχονται αποστειρωμένα (αποστείρωση με
αιθυλενοξείδιο) και μη πυρετογόνα. Όλα τα προϊόντα ProPort έχουν σχεδιαστεί
και προορίζονται για χρήση σε έναν ασθενή μόνο. Ένα σύστημα ProPort
αποτελείται από μια θέση εισόδου με αυτοσφραγιζόμενο διάφραγμα και
έναν καθετήρα μονού αυλού και είναι προσπελάσιμο διαμέσου διαδερμικής
παρακέντησης με βελόνα με αμβλεία μύτη. Τα συστήματα είναι επίσης διαθέσιμα
με σετ εισαγωγής.
B. Ενδείξεις χρήσης
Τα συστήματα ProPort ενδείκνυνται όταν η θεραπεία του ασθενούς απαιτεί
επαναλαμβανόμενη φλεβική πρόσβαση για θεραπεία ενέσεων ή εγχύσεων ή/και
δειγματοληψία φλεβικού αίματος.
Γ. Αντενδείξεις
Τα συστήματα ProPort αντεδείκνυνται για θεραπεία ασθενών όταν:
• Γνωρίζετε ή υποψιάζεστε ότι υπάρχει λοίμωξη, βακτηριαιμία ή σηψαιμία.
• Η ανατομία του ασθενούς δεν επιτρέπει την εισαγωγή του καθετήρα σε
αγγείο.
• Ο ασθενής πάσχει από σοβαρή χρόνια αποφρακτική πνευμονοπάθεια (ΧΑΠ)
(για τοποθέτηση στο θώρακα μόνο).
• Ο ασθενής έχει υποβληθεί σε ακτινοβολία της άνω θωρακικής περιοχής (για
τοποθέτηση στο θώρακα μόνο).
• Γνωρίζετε ή υποψιάζεστε ότι ο ασθενής παρουσιάζει αλλεργική αντίδραση
σε υλικά που περιέχονται στο σύστημα ή έχει παρουσιάσει στο παρελθόν
δυσανεξία σε εμφυτευμένες συσκευές. (Τα υλικά του συστήματος
αναφέρονται στο φυλλάδιο με τίτλο “Προδιαγραφέρ Προϊόντος” και στην
ετικέτα της συσκευασίας).
• Χρησιμοποιούνται για τη θεραπεία του ασθενούς ουσίες που είναι ασύμβατες
με οποιοδήποτε από τα συστατικά στοιχεία του συστήματος. ( Τα υλικά του
συστήματος αναφέρονται στο φυλλάδιο με τίτλο “Προδιαγραφέρ Προϊόντος”
και στην ετικέτα της συσκευασίας).
Μη χρησιμοποιήσετε το προϊόν αν η συσκευασία του έχει ανοιχτεί ή έχει υποστεί
ζημιά.
Δ. Πιθανές επιπλοκές
Η χρήση του συστήματος περιλαμβάνει δυνητικούς κινδύνους που
συσχετίζονται συνήθως με την εισαγωγή ή χρήση οποιασδήποτε εμφυτευμένης
συσκευής ή μόνιμου καθετήρα, μεταξύ των οποίων περιλαμβάνονται και οι εξής:
• Εμβολή αέρα
• Αρτηριοφλεβώδες συρίγγιο
• Βλάβη/τραυματισμός αρτηρίας ή φλέβας
• Τραυματισμός βραχιόνιου πλέγματος
• Καρδιακή αρρυθμία
• Καρδιακή παρακέντηση
• Καρδιακός επιπωματισμός
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Αποσύνδεση, θρυμματισμός, θραύση ή διατομή με πιθανή εμβολή του
καθετήρα
Απόφραξη του καθετήρα
Ρήξη του καθετήρα
Εξαγγείωση φαρμάκων
Διάβρωση της θέσης εισόδου/καθετήρα διαμέσου του δέρματος ή/και του
αιμοφόρου αγγείου
Σχηματισμός περιβλήματος ινικής γύρω από το άκρο του καθετήρα
Αιμάτωμα
Αιμοθώρακας
Απόρριψη εμφυτεύματος
Λοίμωξη/βακτηριαιμία/σηψαιμία
Μετακίνηση θέσης εισόδου/καθετήρα
Βλάβη νεύρου
Πνευμοθώρακας
Τραυματισμός μείζονος θωρακικού πόρου
Θρομβοεμβολή
Θρομβοφλεβίτιδα
Θρόμβωση
II. ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΕΙΣ
Το παρόν εγχειρίδιο με τις Οδηγίες Χρήσης και το φυλλάδιο με τις Προδιαγραφές
Προϊόντος πρέπει να τεθούν υπόψη όλου του προσωπικού παροχής υγειονομικής
περίθαλψης που ασχολείται με τη ωροντίδα και τη διαχείριση του ασθενούς.
Παρακαλούμε σημειώστε ότι οι παρακάτω προειδοποιήσεις περιέχουν
πληροφορίες που είναι σημαντικές για την ασφάλεια του ασθενούς. Αν δεν
τηρηθούν σωστά οι προειδοποιήσεις και οι οδηγίες, υπάρχει κίνδυνος να
προκληθεί θάνατος ή σοβαρός τραυματισμός του ασθενούς.
Αν δεν ακινητοποιηθεί με ράμματα η θέση εισόδου ή αν δεν δημιουργηθεί
δίοδος του καθετήρα προς τη θέση εισόδου, ενδέχεται να προκληθεί
κάμψη του καθετήρα με πιθανό αποτέλεσμα την απόφραξη του καθετήρα ή
θρυμματισμό, θραύση ή διατομή του καθετήρα.
Να αποφεύγετε την κεντρική τοποθέτηση του καθετήρα στην υποκλείδια
φλέβα διαμέσου διαδερμικής τεχνικής. Η τοποθέτηση αυτή θα μπορούσε
να επιφέρει απόφραξη, βλάβη, ρήξη, διατομή ή θρυμματισμό του καθετήρα
εξαιτίας της συμπίεσής του μεταξύ της πρώτης πλευράς και της κλείδας
(σύνδρομο σύνθλιψης καθετήρα). 1,2,3,4,5,7,8,9
1.
2.
3. Μη χρησιμοποιείτε όργανα κατά τη συναρμολόγηση του συστήματος γιατί
υπήρχει κίνδυνος να προκληθεί βλάβη στο σύστημα.
4. Μην επεμβαίνετε στη σύνδεση καθετήρα/θέσης εισόδου
προσυναρμολογημένυν ή προσυνδεδεμένων συστημάτων επειδή υπάρχει
κίνδυνος να παρουσιαστεί βλάβη στο σύστημα ή αποσύνδεση του καθετήρα
από τη θέση εισόδου.
5. Μην ασκείτε υπερβολική δύναμη κατά την εισαγωγή του εισαγωγέα, του
διαστολέα ή του οδηγού σύρματος, επειδή υπάρχει κίνδυνος να προκληθεί
ερεθισλός, τραυματισμός ή διάτρηση αγγείου.
6. Όταν χρησιμοποιείτε διαχωριζόμενο θηκάρι εισαγωγής, μην ξεκινήσετε
το διαχωρισμό του θηκαριού πριν από την αφαίρεσή του, γιατί κάτι τέτοιο
ενδέχεται να προκαλέσει σχίσιμο της φλέβας.
7. Αποφύγετε την εμβολή αέρα τοποθετώντας κατάλληλα τον ασθενή και
ασκώντας πίεση με το δάκτυλό σας στην είσοδο του θηκαριού εισαγωγής
μέχρι να εισαχθεί ο καθετήρας. Αν δεν το κάνετε, υπάρχει κίνδυνος να
προκληθεί εμβολή αέρα.
8.
Αποφύγετε το κόψιμο της φλέβας ή/και το κόψιμο ή την απόφραξη του
71

[el] (συνεχίζεται)
καθετήρα κατά την απολίνωση.
9. Μην τοποθετείτε τη θέση εισόδου με τρόπο που να δημιουργεί ένα βρόχο
στομ καθετήρα επειδή κάτι τέτοιο μπορεί να προκαλέσει βλάβη ή απόφραξη
του καθετήρα.
10. ΜΗ ΧΡΗΣΙΜΟΠΟΙΕΙΤΕ ΛΑΒΙΔΑ Ή ΟΡΓΑΝΑ ΜΕ ΟΔΟΝΤΩΤΕΣ Ή
ΑΙΧΜΗΡΕΣ ΑΚΡΕΣ για να πώοσαρτήσετε τον καθετήρα στη θέση εισόδου,
γιατί κάτι τέτοιο μπορεί να προκαλέσει βλάβη στον καθετήρα και ενδέχεται
να έχει ως αποτέλεσμα την εμβολή ολόκληρου ή τμήματος του καθετήρα ή τη
διαρροή του συστήματος.
Αν για οποιονδήποτε λόγο αποσυνδέσετε τον καθετήρα από τη θέση εισόδου
ξατά τη διάρκεια της διαδικασίας εμφύτευσης, πρέπει να αποκόψετε περίπου
6 mm από τον καθετήρα πριν τον προσαρτήσετε πάλι στη θέση εισόδου.
Ακατάλληλη επανασύνδεση του καθετήρα στη θέση εισόδου μπορεί να
προκαλίσει βλάβη στον καθετήρα και να έχει ως αποτέλεσμα να παρουσιαστεί
διαρροή στο σύστημα.
11. Μη συστρέφετε και μην τεντώνετε τον καθετήρα καθώς τον κάνετε να
ολισθήσει στο σωλήνα εξόδου, επειδή υπάρχει κίνδυνος να προκληθεί βλάβη
στον καηετήρα.
12. Η πίεση δεν πρέπει να ξεπερνά τα 40 psi [2,76 bar, 275 kPa] κατά την
έκπλυση του συστήματος με υγρό. Η υπερβολική πίεση μπορεί να
προκαλέσει βλάβη στο σύστημα. Υπερβολική πίεση μπορεί να προκληθεί
από ηλεκτρικές συσκευές έγχυσης ή από όλες τις σ˝ριγγες. Όσο μικρότερη
είναι η σύριγγα, τόσο υψηλότερη είναι η παραγόμενη πίεση όταν ασκηθεί η
ίδια δύναμη. Μην επιμείνετε στην προσπάθεια έκπλυσης του συστήματος αν
συναντήσετε θπερβολική αντίσταση. Μεταξύ των βλαβών που οφείλονται
στην υπερβολική πίεση περιλαμβάνονται και η ρήξη ή ο θρυμματισμός του
καθετήρα με πιθανή εμβολή, καθώς και η εξαψγείωση φαρμάκων.
13. Μην ξεκινήσετε θεραπεία ενέσεων ή εγχύσεων αν δεν επαληθεύσετε την
ακεραιότητα της θέσης εισόδου ή/και του καθετήρα. Αν δεν επαληθευτεί
η ακεραιότητα της θέσης εισόδου και του καθετήρα, ενδίχεται να υπάρχει
βλάβη στο σύστημα η οποία μπορεί να περιλαμβάνει, μεταξ˝ άλλων, ρήξη
ή θρυμματισμό του καθετήρα με πιθανή εμβολή, καθώς και εξαγγείωση
φαρμάκων.
14. Μη χρησιμοποιείτε τις συνηθισμένες υποδόριες βελόνες για να διαπεράσετε
το διάφραγμα, γιατί μπορεί να προκαλέσετε βλάβη στο διάφραγμα και πιθαμή
διαρροή. Να χρησιμοποιείτε μόνο τις βελόνες πρόσβασης PORT-A-CATH® με
αμβλεία μύτη κατά την πρόσβαση στη θέση εισόδου.
15. Μη δώσετε κλίση και μη μετακινήσετε μπρος-πίσω τη βελόνα αφού
τρυπήσετε το διάφραγμα γιατί υπάρχει κίνδυνος να προκαλέσετε διαρροή
υγρού ή βλάβγ στο διάφραγμα.
16. Για να αποφύγετε πιθανή καθίζηση των φαρμάκων και επακόλουθη απόφραξη
του καθετήρα, πρέπει να εκπλύνετε πλήρως το σύστημα με κατάλληλο
διάλυμα πριν και μετά από κάθε ένεση ή έγχυση κατά τη χορήγηση φαρμάκων
που μπορεί να είναι ασύμβατα μεταξύ τους. Συμβουλευτείτε τις ειδικές
οδηγίες του κατασκευαστή και τις ετικέτες τυν φαρμάκων πριν από τη
χορήγηση.
III. ΘΕΜΑΤΑ ΠΟΥ ΠΡΕΤΕΙ ΝΑ
ΛΑΜΣΑΝΟΝΤΑΙ ΝΠΟΨΗ ΠΡΙΝ
ΑΠΟ ΤΗΝ ΕΜΦΥΤΕΥΣΗ
72
Η επιλογή της κατάλληλης φλέβας για τοποθέτηση και η επαλήθευση της
βατϋτητας της φλέβας μπορεί να γίνει με τη βοήθεια φλεβογραφίας. Αφού
επιλέξετε τη φλέβα, υπολογίστε το μήκος καθετήρα που απαιτείται για
να τοποθετηθεί το περιφερικό άκρο στη θέση που θέλετε. Στη συνέχεια
γίνεται η τοποθέτηση του καθετήρα διαμέσου διαδερμικής παώακέντησης ή
χειρουργικής τομής. Μπορεί να χρησιμοποιηθεί καθοδήγηση με υπερήχους για
να διευκολυνθεί η πρόσβαση στη φλέβα και η τοποθέτηση του καθετήρα.
Μετά την τοποθέτηση της θέσης εισόδου και του καθετήρα, η θέση του άκρου
του καθετήρα πρέπει να επιβεβαιωθεί με ακτινοσκόπηση ή ακτίνες Χ. Για να
εξασφαλιστεί η σταθερότητα του συστήματος, πρέπει να δημιουργηθεί δίοδος
του καθετήρα προς τη θύρα και η θέση εισόδου πρέπει να συρραφεί στη θέση της
με χρήση όλων των διαθέσιμων οπών συρραφής.
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν σταθεροποιηθεί με ράμματα η θέση εισόδου ή αν δεν
δημιουργηθεί δίοδος του καθετήρα προς τη θέση εισόδου, ενδέχεται να προκληθεί
κάμψη του καθετήρα με πιθανό αποτέλεσμα την απόφραξη του καθετήρα ή
θρυμματισμό, θραύση ή διατομή του καθετήρα.
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Να αποφεύγετε την κεντρική τοποθέτηση του καθετήρα
στην υποκλείδια φλέβα διαμέσου διαδερμικής τεχνικής. Η τοποθέτηση αυτή
θα μπορούσε να επιφέρει απόφραξη, βλάβη, ρήξη, διατομή ή θρυμματισμό του
καθετήρα εξαιτίας της συμπίεσής του μεταξύ της πρώτης πλευράς και της κλείδας
(σύνδρομο σύνθλιψης καθετήρα).
A. Προετοιμασία του συστήματος
Πριν χειριστείτε το σύστημα, βεβαιωθείτε ότι τα χειρουργικά γάντια δεν ίχουν
ταλκ.
Οι διαδικασίες που περιγράφονται στις ενότητες A.1 και A.2 παρακάτω έχουν
ως στόχο να απομακρύνουν τον αέρα από τον καθετήρα και να επαληθεύσουν
τη ροή.
A.1 Μη συναρμολογημένα συστήματα
Χρησιμοποιώντας τη βελόνα χωρίς μύτη, κάντε έκπλυση του καθετήρα
χρησιμοποιώντας μια σύριγγα των 10 ml ή μεγαλύτερη γεμάτη με ηπαρινούχο
διάλυμα (10 έως 100 IU/ml) και κλείστε με ένα σφιγκτήρα το τετράγωνο άκρο
που προορίζεται να συνδεθεί με τη θέση εισόδου.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, το άκρο του καθετήρα με
το σφιγκτήρα πώέπει να κοπεί πριν γίνει η σύνδεση με τη θέση εισόδου.
A.2 Προσυναρμολογημένα ή
προσυνδεδεμένα συστήματα
Διαπεράστε το διάφραγμα με μια βελόνα πρόσβασης PORT-A-CATH® με
αμβλεία μύτη και κάντε έκπλυση του συστήματος χρησιμοποιώντας μια σ˝ριγγα
10 ml ή μεγαλύτερη γεμάτη με ηπαρινούχο διάλυμα (10 έως 100 IU/ml). Μην
επεμβαίνετε στη σύνδεση καθετήρα/θέσης εισόδου επειδή υπάρχει κίνδθνος
να παρουσιαστεί βλάβη στο σύστημα ή αποσύνδεση του καθετήρα από τη θέση
εισόδου.
IV. ΤΕΧΝΙΚΕΣ ΤΟΠΟΘΕΤΗΣΗΣ ΤΟΥ
ΚΑΘΕΤΗΡΑ
Στην ενότητα αυτή περιγράφονται τρεîς τεχνικές τοποθέτησης:
A. Διαδερμική παρακέντηση – Μέθοδος A (Επεμβατικοί ακτινολόγοι), μια
τεχνική που χρησιμοποιούν συνήθως οι επεμβατικοί ακτινολόγοι για μα
εισαγάγουν τον καθετήρα πάνω σε οδηγό σύρμα.
B. Διαδερμική παρακέντηση – Μέθοδος B (Χειρουργοί), μια τεχνική που
χρησιμοποιούν συνήθως οι χειρουργοί για να εισαγάγουν τον καθετήρα
διαμέσου του θηκαριού εισαγωγής μετά την αφαίρεση του οδηγού σύρματος.
Γ. Χειρουργική τομή, μια τεχνική που χρησιμοποιεί την άμεση έκθεση της
φλέβας για να διευκολθνθεί η εισαγωγή του καθετήρα.
A. Διαδερμική παρακέντηση – Μέθοδος A
(Επεμβατικοί ακτινολόγοι)
Η τεχνική αυτή περιγράφει τη χρήση μιας βελόνας εισαγωγής 21 G (0,81 mm),
ενός οδηγού σύρματος 0,018 in. (0,46 mm), ενός μεταβατικού διαστολικού
συστήματος (ομοαξονικού καθετήρα) 4 Fr (1,35 mm) και ενός υδρόφιλου
οδηγού σύρματος 0,035 in. (0,89 mm) που δεν παρέχονται με τα συστήματα
PORT-A-CATH® και PORT-A-CATH® II.

1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
Τοποθετήστε τον ασθενή σε ύπτια θέση. Επιλέξτε την κατάλληλη περιοχή για
τοποθέτηση του καθετήρα και της θέσης εισόδου. Επαληθεύστε τη διαδρομή
της φλέβας με τη βοήθεια ακτινοσκόπησης ή υπερήχων.
Προετοιμάστε το σημείο παρακέντησης χρησιμοποιώντας μια καθιερωμένη
ασηπτική τεχνική και αναισθητοποιήστε το σημείο εισαγωγής στη φλέβα.
Για τοποθέτηση στο θώρακα, τρυπήστε το δέρμα με μια βελόνα εισαγωγής
21 G (0,81 mm) (δεν παρέχεται) κάτω από την κλείδα, στον πλευρικό χώρο
της διασταύρωσης της κεντρικής γραμμής της με το μεσαίο τριτημόριο. Για να
επιβεβαιώσετε ότι η βελόνα βρίσκεται στην υποκλείδια φλέβα, προσαρτήστε
μια σύριγγα και αναρροφήστε ελαφρά καθώς η βελόνα κατευθύνεται προς
ένα σημείο λίγο πιο πάνω και πίσω από την υπερστερνική εντομή.
Αφαιρέστε τη σύριγγα αν χρειάζεται, αφήνοντας τη βελόνα στη θέση της.
Εισαγάγετε ένα οδηγό σύρμα 0,018 in. (0,46 mm) διαμέσου της βελόνας.
Υπό ακτινοσκοπική καθοδήγηση, προωθήστε το άκρο του οδηγού σύρματος
στην επιθυμητή θέση.
Αφαιρέστε τη βελόνα και απορρίψτε την, αφήνοντας το οδηγό σύρμα στη
θέση του.
Προωθήστε ένα μεταβατικό διαστολικό σύστημα (ομοαξονικό καθετήρα)
4 Fr (1,35 mm) πάνω στο οδηγό σύρμα 0,018 in. (0,46 mm). Αφαιρέστε το
εσωτερικό τμήμα του μεταβατικού διαστολικού συστήματος.
Αλλάξτε το οδηγό σύρμα 0,018 in. (0,46 mm) με ένα υδρόφιλο οδηγό σύρμα
0,035 in. (0,89 mm). Για να μειώσετε την πιθανότητα εμβολής αέρα, κλείστε
με το δάκτυλό σας το ανοικτό θηκάρι μέχρι να εισαχθεί o καθετήρας.
Αντικαταστήστε το υπόλοιπο τμήμα του μεταβατικού διαστολικού
συστήματος με το συγκρότημα διαστολέα/θηκαριού 6 Fr (2,0 mm)
εφαρμόζοντας μια περιστροφική κίνηση για να προωθήσετε το συγκρότημα
λέσα στη φλέβα.
Αφαιρέστε το διαστολέα από το θηκάρι εισαγωγής, αφήνοντας το θηκάρι στη
ηέση του (Σχήμα 1: A–Πιέστε, B–Τραβήξτε, C–Θηκάρι, D–Διαστολέας).
Τοποθετήστε το άκρο του καθετήρα (το καλυμμένο άκρο των καθετήρων
πολυουρεθάνης) πάνω στο υδρόφιλο οδηγό σύρμα και μέσα στο θηκάρι και
προωθήστε τον καθετήρα κατά μήκος του υδρόφιλου οδηγού σύρματος μέχρι
την επιθυμητή θέση.
Αφού τοποθετηθεί το άκρο του καθετήρα, αφαιρέστε το υδρόφιλο οδηγό
σύρμα.
Αποσύρετε σταδιακά το θηκάρι από το αγγείο και, αν χρησιμοποιείτε
διαχωώιζόμενο θηκάρι, τραβήξτε ταυτόχρονα προς τα έξω τις δύο προεξοχές
του θηξαριού για να το διαχωρίσετε από τον καθετήρα.
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν αποσυρθεί το θηκάρι πριν από το διαχωρισμό του,
υπάρχει κίνδυνος να προκληθεί σχίσιμο της φλέβας.
15. Χρησιμοποιώντας τη βελόνα χωρίς μύτη και μια σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη,
κάντε έκπλυση του καθετήρα με 5 ml ηπαρινούχου διαλύματος (10 έως
100 IU/ml) και κλείστε με ένα σφιγκτήρα το άκρο που προορίζεται να
συνδεθεί με τη θίση εισόδου.
16. Επαληθεύστε με ακτινοσκόπηση ή ακτίνες Χ ότι το περιφερικό άκρο του
καθετήρα έχει τοποθετηθεί στην επιθυμητή θέση.
17. Αν χρειάζεται, δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα από τη θέση εισαγωγής
μέςρι το θύλακο της θέσης εισόδου.
Προχωρήστε στην ενότητα Προετοιμασία θέσης εισόδου και θέσης εισαγωγής.
B. Διαδερμική παρακέντηση – Μέθοδος Β
(Χειρουργοί)
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Όταν χρησιμοποιείτε προσυναρμολογημένα ή προσυνδεδεμένα
συστήματα, πώώτα ετοιμάστε το θύλακο της θέσης εισόδου και μετά
δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα από το θύλακο της θέσης εισόδου μέχρι
το σημείο εισαγωγής στη ωλέβα. (Δείτε την ενότητα “Προετοιμασία θέσης
εισόδου και θέσης εισαγωγής”). Πριν εισαγάγετε τον καθετήρα στη φλέβα,
καθορίστε το απαιτούμενο μήκος ξαι κόψτε το περιφερικό άκρο του καθετήρα
σε ορθή γωνία.
Η τεχνική αυτή περιγράφει τη χρήση μιας βελόνας εισαγωγής 18 G (1,3 mm),
ενός οδηγού σύρματος τύπου J με διάμετρο 0,035 in. (0,89 mm) και ενός
συγκροτήματος εισαγωγέα/θηκαριού 6 Fr (2,0 mm) τα οποία παρέχονται με
ορισμένα συστήματα ProPort.
1. Τοποθετήστε τον ασθενή σε ύπτια θέση και επιλέξτε την κατάλληλη φλέβα
για τοποθέτηση της θέσης εισόδου και του καθετήρα. Σημαδέψτε τη θέση για
τη φλεβοπαρακέντηση.
2. Προετοιμάστε το σημείο παρακέντησης χρησιμοποιώντας μια καθιερωμένη
ασηπτική τεχνική και αναισθητοποιήστε το σημείο εισαγωγής στη φλέβα.
3. Τρυπήστε το δέρμα με μια βελόνα εισαγωγής 18 G (1,3 mm) κάτω από την
κλείδα στην πλευρική άποψη της διασταύρωσης της κεντρικής γραμμής της
με το μεσαίο τριτημόριο. Για να επιβεβαιώσετε ότι η βελόνα βρίσκεται στην
υποκλείδια φλέβα, προσαρτήστε μια σύριγγα και αναρροφήστε ελαφρά
καθώς η βελόνα κατευθύνεται προς ένα σημείο λίγο πιο πάνω και πίσω από
την υπερστερνική εντομή.
4. Αφαιρέστε τη σύριγγα αν χρειάζεται, αφήνοντας τη βελόνα στη θέση της.
5. Ολισθήστε τον ευθυγραμμιστή του οδηγού σύρματος πάνω στο οδηγό σύρμα
0,035 in. (0,89 mm). Εισαγάγετε το οδηγό σύρμα διαμέσου της βελόνας, σε
αρκετό μήκος μέσα στη ωλέβα, για να εξακριβώσετε ότι η φλεβική διαδρομή
είναι ανοικτή.
6. Αφαιρέστε και απορρίψτε τη βελόνα και τον ευθυγραμμιστή οδηγού
σύρματορ, αφήνοντας το οδηγό σύρμα στη θέση του.
7. Κάντε μια μικρή τομή στο δέρμα, στο σημείο εισαγωγής στη φλέβα, για να
εισαγάγετε το διαστολέα και το συγκρότημα θηκαριού στη φλέβα.
8. Εισαγάγετε το διαστολέα και το συγκρότημα θηκαριού πάνω στο οδηγό
σύρμα με μια περιστροφική κίνηση και προωθήστε το συγκρότημα λίγο πιο
πέρα απϋ το μαλακό ιστό και μέσα στη φλέβα.
9. Αφαιρέστε το διαστολέα και το οδηγό σύρμα, αφήνοντας το θηκάρι στη
θέση του. (Σχήμα 1: A–Πιέστε, B–Τραβήξτε, C–Θηκάρι, D–Διαστολέας).
Για να μειώσετε την πιθανότητα εμβολής αέρα, κλείστε με το δάκτυλό σας το
ανοικτό θηκάρι μέχρι να εισαχθεί o καθετήρας.
10. Προωθήστε τον καθετήρα (το καλυμμένο άκρο των καθετήρων
πολυουρεθάνης) αργά και με μικρά βήματα διαμέσου του θηκαριού μέχρι την
επιθυμητή θέση.
11. Αποσύρετε σταδιακά το θηκάρι εισαγωγής από το αγγείο και, αν
χρησιμοποιείτε διαχωριζόμενο θηκάρι, τραβήξτε ταυτόχρονα προς τα έξω τις
δύο προεξοχές του θηκαριού για να το διαχωρίσετε από τον καθετήρα.
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Αν δεν αποσυρθεί το θηκάρι πριν από το διαχωρισμό του,
υπάρχει κίνδυνος να προκληθεί σχίσιμο της φλέβας.
12. Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, χρησιμοποιώντας τη βελόνα χωρίς
μύτη και μια σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, κάντε έκπλυση του καθετήρα με
5 ml ηπαρινούχου διαλύματος (10 έως 100 IU/ml) και κλείστε τον με ένα
σφιγκτήρα.
Στα προσυναρμολογημένα ή προσυνδεδεμένα συστήματα, διαπεράστε το
διάφραγμα με μια βελόνα πρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και
κάντε έκπλυση του συστήματος χρησιμοποιώντας μια σ˝ριγγα των 10 ml ή
μεγαλύτερη η οποία περιέχει 5 ml ηπαρινούχου διαλύματος (10 έως 100 IU/
ml). Μην επεμβαίνετε στη σύνδεση καθετήρα/θέσης εισόδου επειδή υπάρχει
κίνδθνος να παρουσιαστεί βλάβη στο σύστημα ή αποσύνδεση του καθετήρα
από τη θέση εισόδου.
13. Επαληθεύστε με ακτινοσκόπηση ή ακτίνες Χ ότι το περιφερικό άκρο του
καθετήρα έχει τοποθετηθεί στην επιθυμητή θέση.
14.
Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα
από τη θέση εισαγωγής μέχρι το θύλακο της θέσης εισόδου.
Προχωρήστε στην ενότητα Προετοιμασία θέσης εισόδου και θέσης
73

[el] (συνεχίζεται)
εισαγωγής.
Γ. Χειρουργική τομή
Η τεχνική αυτή περιγράφει τη χειρουργική τομή και τη χρήση ενός οργάνου
μύξης φλεβών που παρέχεται με ορισμένα συστήματα ProPort.
1. Κάντε την τομή και αποκτήστε πρόσβαση στη φλέβα σύμφωνα με το
καθιερωμέμο πρωτόκολλο.
2. Εισαγάγετε το κωνικό άκρο του οργάνου νύξης φλεβών διαμέσου της τομής
και προωθήστε το μέσα στη φλέβα.
3. Σταθεροποιήστε το όργανο νύξης φλεβών. Προωθήστε με περιστροφική
κίνηση τον καθετήρα κάτω από το όργανο νύξης ωλεβών και μέσα στη φλέβα
(Σχήμα 2: A–Όργανο νύξης φλεβών, B–Καθετήρας, C–Φλέβα).
4. Αφαιρέστε το όργανο νύξης φλεβών.
5. Προωθήστε τον καθετήρα (το κλιμακωτό άκρο των συστημάτων διπλού
αυλού–το καλυμμένο άκρο των καθετήρων πολυουρεθάνης) αργά και με
μικρά βήματα λέχρι την επιθυμητή θέση.
6. Σύμφωνα με τις καθιερωμένες χειρουργικές διαδικασίες και κατά την κρίσγ
του ιατρού, ένας φλεβικός καθετήρας μπορεί να στερεωθεί με ράμματα στη
ωλεβοτομή. Αποφύγετε το κόψιμο ή/και την απόφραξη της φλέβας ή του
καθετήρα κατά την απολίνωση.
7. Επαληθεύστε με ακτινοσκόπηση ή ακτίνες Χ ότι το περιφερικό άκρο του
καθετήρα έχει τοποθετηθεί στην επιθυμητή θέση.
8. Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, δημιουργήστε δίοδο του καθετήρα
από τη θέση της φλεβοτομής μέχρι το θύλακο της θέσης εισόδου.
Προχωρήστε στην ενότητα Προετοιμασία θέσης εισόδου και θέσης εισαγωγής.
V. ΠΡΟΕΤΟΙΜΑΣΙΑ ΘΕΣΗΣ
ΕΙΣΟΔΟΥ ΚΑΙ ΘΕΣΗΣ
ΕΙΣΑΓΩΓΗΣ
A. Προετοιμασία υποδόριου θυλάκου
1. Καθορίστε μια περιοχή για τη θέση εισόδου σε μια οστεώδη περιοχή και
δημιουργήστε έναν υποδόριο θύλακο για τη θέση εισόδου.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Φροντίστε η θύρα του θυλάκου να μη βρίσκεται απευθείας
κάτω από την τομή. Τοποθετήστε τη θύρα έτσι ώστε ο σωλήνας εξόδου να
ευθυγραμμίζεται με τη ηέση εισόδου στη φλέβα και να μη δημιουργεί βρόχο
στον καθετήρα (Σχήμα 3).
2. Τοποθετήστε τη θέση εισόδου περίπου 0,5 έως 1,0 cm κάτω από την
επιφάνεια του δέρματος, ανάλογα με την ανατομία του ασθενούς και τη θέση
της θύρας. Αν η θέση εισόδου τοποθετηθεί σε μεγάλο βάθος, ενδέχεται να
είναι δύσκολγ η ψηλάφηση και η προσπέλασή της. Η θέση εισόδου πρέπει
να είναι σταθερή επάνω στο μυ ώστε να εξασφαλιστεί ϋτι δεν πρόκειται να
μετακινηθεί μετά την τοποθέτηση.
3. Τοποθετήστε τη θέση εισόδου στον υποδόριο θύλακο για να εξακριβώσετε αν
είναι κατάλληλο το μέγεθος του θυλάκου.
B. Συναρμολόγηση καθετήρα/θέσης εισόδου
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Αν ο καθετήρας ενός προσυναρμολογημένου ή προσυνδεδεμένου
συστήματος είναι αποσυνδεδεμένος, το σύστημα δεν πρέπει να
χρησιμοποιηθεί.
74
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: ΜΗ ΧΡΗΣΙΜΟΠΟΙΕΙΤΕ ΟΡΓΑΝΑ ΓΙΑ ΝΑ ΔΙΕΥΚΟΛΥΝΕΤΕ
ΤΗΝ ΕΔΡΑΣΗ ΤΟΥ ΣΥΝΔΕΤΗΡΑ. ΜΗ ΧΡΗΣΙΜΟΠΟΙΕΙΤΕ ΛΑΒΙΔΑ Ή ΟΡΓΑΝΑ ΜΕ
ΟΔΟΝΤΩΤΕΣ Ή ΑΙΧΜΗΡΕΣ ΑΚΡΕΣ για να πώοσαρτήσετε τον καθετήρα στη θέση
εισόδου, γιατί κάτι τέτοιο μπορεί να προκαλέσει βλάβη στον καθετήρα.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Συνιστάται η προηγούμενη εξάσκηση στην προσάρτηση του
καθετήρα στη θέσγ εισόδου.
B.1 Συνδετήρας SlideLock
Αν αποσυνδέσετε τον καθετήρα από τη θέση εισόδου ενός μη
συναρμολογημένου συστήματος, πρέπει να αποκόψετε περίπου 6 mm από τον
καθετήρα πριν τον προσαρτήσετε πάλι στη θέση εισόδου.
1. Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, διαπεράστε το διάφραγμα με μια
βελόνα πρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και κάντε έκπλυση
του θαλάμου της θέσης εισόδου χρησιμοποιώντας μια σύριγγα 10 ml γεμάτη
με ηπαρινούχο διάλυμα (10 έως 100 IU/ml). Κρατήστε το σωλήνα εξόδου σε
όρθια θέση για να απομακρύνετε όλον τον αέρα από το θάλαμο.
2. Κόψτε τον καθετήρα στο κατάλληλο μήκος, αφαιρώντας το τμήμα με το
σφιγκτόρα. Φροντίστε να είναι αρκετά χαλαρός ο καθετήρας ώστε να
επιτρέπει την κίνγση του σώματος και τη σωστή τοποθέτηση της θέσης
εισόδου.
3. Ολισθήστε τον καθετήρα στο σωλήνα εξόδου της θέσης εισόδου κρατώντας
όρθια τη θέση εισόδου για να παραμείνει γεμάτη με ηπαρινούχο διάλυμα
(Σχήμα 4). Αποφύγετε τη συστροφή ή τη στρέβλωση του καθετήρα κατά τη
σύνδεσή του με τη θύρα.
4. Τοποθετήστε τον καθετήρα και τη θέση εισόδου σε οριζόντια θέση.
Ασφαλίστε τον καθετήρα στη θέση του με πλήρη ολίσθηση πάνω στο σωλήνα
εξϋδου της θέσης εισόδου μέχρι να έρθει σε επαφή με το περιλαίμιο του
σωλήνα εξόδου (Σχήμα 5).
5. Ασφαλίστε το συνδετήρα SlideLock στη θέση του προωθώντας τον προς
το περίβλημα της θέσης εισόδου μέχρι να περάσει το πλατύστομο άκρο στο
περιλαίμιο του σωλήνα εξόδου και να έρθει σε επαφή με το περίβλημα της
θέσης εισόδου (Σχήμα 6).
Επαληθεύστε ότι ο συνδετήρας SlideLock έχει ασφαλιστεί στη θέση του,
τραβώντας τον απαλά μακριά από τη θέση εισόδου.
6. Τοποθετήστε τη συναρμολογημένη θέση εισόδου στον παρασκευασμένο
υποδϋριο θύλακο.
7. Βεβαιωθείτε ότι ο καθετήρας εκτείνεται ομαλά από το σωλήνα εξόδου
και είναι αρκετά χαλαρός ώστε να μην ασκούνται τάσεις. Η υπερβολική
χαλαρότητα ενδέχεται να αυξήσει την πιθανότητα στρέβλωσηρ και κάμψης
του καθετήρα με ενδεχόμενο αποτέλεσμα την απόφραξη ή/και θρα˝ση του
καθετήρα.
Προχωρήστε στην ενότητα Έλεγχος ροής.
B.2 Συνδετήρας CATH-SHIELD®
Αν αποσυνδέσετε τον καθετήρα από τη θέση εισόδου ενός μη
συναρμολογημένου συστήματος, πρέπει να αποκόψετε περίπου 6 mm από τον
καθετήρα πριν τον προσαρτήσετε πάλι στη θέση εισόδου.
1. Στα μη συναρμολογημένα συστήματα, διαπεράστε το διάφραγμα με μια
βελόνα πρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και κάντε έκπλυση
του θαλάμου της θέσης εισόδου χρησιμοποιώντας μια σύριγγα 10 ml γεμάτη
με ηπαρινούχο διάλυμα (10 έως 100 IU/ml). Κρατήστε το σωλήνα εξόδου σε
όρθια θέση για να απομακρύνετε όλον τον αέρα από το θάλαμο.
2. Κόψτε τον καθετήρα στο κατάλληλο μήκος, αφαιρώντας το τμήμα με το
σφιγκτόρα. Φροντίστε να είναι αρκετά χαλαρός ο καθετήρας ώστε να
επιτρέπει την κίνγση του σώματος και τη σωστή τοποθέτηση της θέσης
εισόδου.
3. Ολισθήστε τον καθετήρα στο σωλήνα εξόδου της θέσης εισόδου κρατώντας
όρθια τη θέση εισόδου για να παραμείνει γεμάτη με ηπαρινούχο διάλυμα
(Σχήμα 4). Αποφύγετε τη συστροφή ή τη στρέβλωση του καθετήρα κατά τη
σύνδεσή του με τη θύρα.
4. Τοποθετήστε τον καθετήρα και τη θέση εισόδου σε οριζόντια θέση.
Ολισθήστε τον καθετήρα στο σωλήνα εξόδου σε απόσταση 1 mm από το
περίβλημα της θέσης εισόδου (Σχήμα 7).
5. Ολισθήστε το συνδετήρα CATH-SHIELD® στο σωλήνα εξόδου μέχρι να
βρεθεί το κοίλωμα απέναντι από το βολβό (το τμόμα με το μεγαλύτερο
πλάτος) στο σωλήνα. Το πτερύγιο του συνδετήρα CATH-SHIELD® πρέπει

να είναι ανοικτό κατά τη διάρκεια αυτής της διαδικασίας (Σχήμα 8.
A–Κοίλωμα).
6. Κλείστε το πτερύγιο του συνδετήρα CATH-SHIELD® και μετακινήστε
το δακτύλιο προς τη θέση εισόδου μέχρι τους αναστολείς του συνδετήρα
CATH-SHIELD® (Σχήμα 9), αγκυρώνοντάς το έτσι στη θέση του (Σχήμα 10).
7. Τοποθετήστε τη συναρμολογημένη θέση εισόδου στον παρασκευασμένο
υποδϋριο θύλακο.
8. Βεβαιωθείτε ότι ο καθετήρας εκτείνεται ομαλά από το σωλήνα εξόδου
και είναι αρκετά χαλαρός ώστε να μην ασκούνται τάσεις. Η υπερβολική
χαλαρότητα ενδέχεται να αυξήσει την πιθανότητα στρέβλωσηρ και κάμψης
του καθετήρα με ενδεχόμενο αποτέλεσμα την απόφραξη ή/και θρα˝ση του
καθετήρα.
Προχωρήστε στην ενότητα Έλεγχος ροής.
Γ. Έλεγχος ροής
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Η πίεση δεν πρέπει να ξεπερνά τα 40 psi [2,76 bar, 275 kPa] κατά
την έκπλυση του συστήματος με υγρό. Η υπερβολική πίεση μπορεί να προκαλέσει
βλάβη στο σύστημα. Υπερβολική πίεση μπορεί να προκληθεί από ηλεκτρικές
συσκευές έγχυσης ή από όλες τις σ˝ριγγες. Όσο μικρότερη είναι η σύριγγα, τόσο
υψηλότερη είναι η παραγόμενη πίεση όταν ασκηθεί η ίδια δύναμη. Μην επιμείνετε
στην προσπάθεια έκπλυσης του συστήματος αν συναντήσετε θπερβολική
αντίσταση. Μεταξύ των βλαβών που οφείλονται στην υπερβολική πίεση
περιλαμβάνονται και η ρήξη ή ο θρυμματισμός του καθετήρα με πιθανή εμβολή,
καθώς και η εξαψγείωση φαρμάκων.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Κάθε θάλαμος της θέσης εισόδου διπλού αυλού πρέπει να
ελέγχεται χωριστά.
1.
2.
Σταθεροποιήστε τη θέση εισόδου χρησιμοποιώντας τον αντίχειρα και ένα
δήκτυλο. Για να βεβαιωθείτε ότι η ροή είναι ανεμπόδιστη και δεν υπάρχουν
διαρροέρ, κάντε έκπλυση του συστήματος χρησιμοποιώντας μια βελόνα
πρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και μια σύριγγα 10 ml ή
μεγαλύτερη γεμάτη με ηπαρινούχο διάλυμα (10 έως 100 IU/ml).
Εφαρμόστε ένα φραγμό ηπαρίνης συνεχίζοντας την έγχυση ηπαρινούχου
διακύματος καθώς αποσύρετε τη βελόνα.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Το παραπάνω βήμα πρέπει να εκτελεστεί για να
ελαχιστοποιηθεί η παλινδρόμηση αίματος στον καθετήρα.
Δ. Κλείσιμο θέσης
1. Συρράψτε τη θέση εισόδου στην υποκείμενη μυϊκή περιτονία όταν είναι
εφικτό ή στον υποδόριο ιστό χρησιμοποιώντας μόνιμα ράμματα σε όλες τις
διαθέσιμες οπές ραμμάτων ώστε να εμποδίσετε τη θέση εισόδου να αλλάξει
θέση λετά την τοποθέτηση.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Το ProPort διαθέτει δύο ανοικτές οπές ραμμάτων κοντά στο
σωλήνα εξόδου και δύο διατρήσιμες οπές ραμμάτων στο πίσω μέρος οι
οποίες μπορούν να διατρυπηθούν λε συνηθισμένη βελόνα ράμματος.
2. Κλείστε το θύλακο της θέσης εισόδου, εξασφαλίζοντας ότι η θέση εισόδου
δεν βρίσκεται απευθείας κάτω από την τομή.
E. Μετεγχειρητική φροντίδα
Παρακολουθήστε τον ασθενή για τυχόν επιπλοκές αμέσως μετά την εμφύτευσγ
του συστήματος.
VI. ΟΔΗΓΙΕΣ ΠΡΟΣΒΑΣΗΣ ΣΤΟ
ΣΥΣΤΗΜΑ
A. Εξακρίβωση ακεραιότητας συστήματος
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Μην ξεκινήσετε θεραπεία ενέσεων ή εγχύσεων αν δεν
επαληθεύσετε την ακεραιότητα του συστήματος. Αν δεν επαληθευτεί η
ακεραιότητα του συστήματος, ενδέχεται να υπάρχει βκάβη στο σύστημα, η οποία
μπορεί να περιλαμβάνει, μεταξύ άλλων, ρήξη ή θρυμλατισμό του καθετήρα με
πιθανή εμβολή, καθώς και εξαγγείωση φαρμάκων.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Η διαδικασία αυτή απαιτεί ασηπτική τεχνική και αποστειρωμένο
εξοπλισμϋ.
Πριν ξεκινήσετε μια θεραπεία ενέσεων ή εγχύσεων είναι σημαντικό να
επαληθεύσετε την ακεραιότητα του συστήματος και να βεβαιωθείτε ότι δεν
υπάρςει βλάβη στο σύστημα εκτελώντας τα βήματα 1 έως 10 που ακολουθούν.
Αν υπάρχει αμφιβολία για την ακεραιότητα του συστήματος εξαιτίας
οποιοθδήποτε από τα βήματα που ακολουθούν, απαιτείται περαιτέρω
επαλήθευση. Αυτό μπορεί να σημαίνει ακτινογράφηση (ακτινοσκόπηση, ακτίνες
Χ). Αν χρησιμοποιηθεί ακτινογράφηση, ο ασθενής πρέπει να τοποθετηθεί σε
όρθια θέση με τους βραχίονες στα πλάγια. 1,2,5,7,8
1. Ρωτήστε ή/και παρατηρήστε αν ο ασθενής έχει αισθανθεί συμπτώματα που θα
λπορούσαν να προειδοποιούν για θρυμματισμό ή/και εμβολή του καθετήρα
απϋ τότε που πραγματοποιήθηκε η τελευταία πρόσβαση στο σύστημα, για
παράδειγμα, επεισόδια λαχανιάσματος, πόνο στο θώρακα ή αίσθημα παλμών.
Αν αναφερθεί οποιοδήποτε από αυτά τα συμπτώματα, συνιστάται η χρήση
ακτίνων Χ για να εξακριβωθεί αν υπάρχουν προβλήματα με τον καθετήρα.
2. Εξετάστε και ψηλαφήστε το θύλακο της θέσης εισόδου και την οδό του
καθετόρα για ερύθημα, οίδημα, ευαισθησία ή λοίμωξη που ενδέχεται να
υποδηλώνει διαρροή στο σύστημα. Αν υποψιάζεστε διαρροή στο σύστημα,
συνιστάται η χρήση ακτίνων Χ για να ενακριβωθεί αν υπάρχουν προβλήματα
με το σύστημα.
3. Ετοιμάστε το στείρο πεδίο και τις προμήθειες.
4. Προετοιμάστε τη θέση για την ένεση ή την έγχυση.
5. Αναισθητοποιήστε την περιοχή της παρακέντησης, αν το επιθυμείτε.
6. Χρησιμοποιώντας σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, ετοιμάστε τη βελόνα
πρόσβασης PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη και οποιοδήποτε
προσαρτημένο σετ προέκτασης για να απολακρύνετε όλον τον αέρα από τη
διαδρομή του υγρού. Μη χρησιμοποιείτε τις συνηθισμένες υποδόριες βελόνες
για να διαπεράσετε το διάφραγμα, γιατί μπορεί να προκαλέσετε βλάβη στο
διάφραγμα και πιθανή διαρροή.
7. Εντοπίστε τη θέση εισόδου με ψηλάφηση και ακινητοποιήστε την,
χρησιμοποιώντας τον αντίχειρα και τα δάκτυλα του μη βασικού χεριού.
8. Εισαγάγετε την αμβλεία βελόνα διαμέσου του δέρματος και του
διαφράγματος της θέσης εισόδου υπό γωνία 90Æ σε σχέση με το διάφραγμα.
Για να αποφύγετε την ένεση στον υποδόριο ιστό, προωθήστε αργά τη βελόνα
μίχρι να ακουμπήσει τη βάση του θαλάμου της θέσης εισόδου (Σχήμα 12).
9.
10.
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Μη δώσετε κλίση και μη μετακινήσετε μπρος-πίσω τη
βελόνα αφού τρυπήσετε το διάφραγμα, γιατί υπάρχει κίνδυνος να προκαλέσετε
διαρροή υγρού ή βλάβγ στο διάφραγμα.
Αναρροφήστε για επιστροφή αίματος. Δυσκολία στη λήψη αίματος μπορεί να
σημαίνει απόφραξη του καθετήρα ή ακατάλληλη θέση της βελόνας.
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Η πίεση δεν πρέπει να ξεπερνά τα 40 psi [2,76 bar, 275 kPa]
κατά την έκπλυση του συστήματος με υγρό. Η υπερβολική πίεση μπορεί να
προκαλέσει βλάβη στο σύστημα. Υπερβολική πίεση μπορεί να προκληθεί
από ηλεκτρικές συσκευές έγχυσης ή από όλες τις σ˝ριγγες. Όσο μικρότερη
είναι η σύριγγα, τόσο υψηλότερη είναι η παραγόμενη πίεση όταν ασκηθεί η
ίδια δύναμη. Μην επιμείνετε στην προσπάθεια έκπλυσης του συστήματος αν
συναντήσετε θπερβολική αντίσταση. Μεταξύ των βλαβών που οφείλονται στην
υπερβολική πίεση περιλαμβάνονται και η ρήξη ή ο θρυμματισμός του καθετήρα
με πιθανή εμβολή, καθώς και η εξαψγείωση φαρμάκων.
Χρησιμοποιώντας δεύτερη σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη, κάντε έκπλυση του
συστήματος με 10 ml φυσιολογικού ορού, προσέχοντας να μην εφαρμόσετε
75

[el] (συνεχίζεται)
υπερβολική δύναμη στγ σύριγγα. Δυσκολία στην ένεση ή έγχυση υγρού
μπορεί να σημαίνει απόφραξη του καθετήρα.
Κατά τη διάρκεια της έκπλυσης με φυσιολογικό ορό, εξετάστε το θύλακο
της ηέσης εισόδου και την οδό του καθετήρα για οίδημα και ρωτήστε ή
παρατηρήστε αν ο ασθενής αισθάνεται κάψιμο, πόνο ή ενόχληση στην
περιοχή της θέσης εισόδου. Αν παρουσιαστεί οποιοδήποτε από αυτά τα
συμπτώματα ή/και παρατηρηθεί οίδημα στο θύλακο της θέσης εισόδου και
της οδού του καθετήρα, θα πρέπει να υποψιαστείτε εξαγγείωση υγρού στο
θύλακο της θέσης εισόδου ή στην οδό του καθετήρα.
A.1 Επαλήθευση ακεραιότητας συστήματος –
Η θέση εισόδου δεν θα χρησιμοποιηθεί
αμέσως
1. Προσαρτήστε μια σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη η οποία περιέχει 5 ml
ηπαρινούχου διαλύματος (10 έως 100 IU/ml).
2. Δημιουργήστε ένα φραγμό ηπαρίνης ενσταλάζοντας 5 ml ηπαρινούχου
διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). Για να διατηρήσετε θετική πίεση, κλείστε
με ένα σφιγκτήρα τη σωλήνωση τοθ σετ προέκτασης κατά την έγχυση του
τελευταίου 0,5 ml ηπαρινούχου διαλύματος.
3. Αποσύρετε την αμβλεία βελόνα.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Αν χρησιμοποιείτε ευθεία βελόνα με αμβλεία μύτη,
σταθεροποιήστε τη θέση εισόδου και αποσύρετε τη σύριγγα και την
αμβλεία βελόνα κατά την έγχυση του τελευταίου 0,5 ml.
4. Απορρίψτε τις βελόνες και τις σύριγγες σύμφωνα με το καθιερωμένο
πρωτόκολλο.
A.2 Επαλήθευση ακεραιότητας συστήματος –
Η ένεση ή έγχυση θα ξεκινήσει αμέσως
1. Ασφαλίστε τη βελόνα με την αμβλεία μύτη σύμφωνα με το καθιερωμένο
πρωτόξολλο. Αντικαταστήστε τη σύριγγα με μια καλύπτρα έγχυσης,
ενδοφλέβια σωλήνωση ή συσκευή πρόσβασης χωρίς βελόνα.
2. Καθαρίστε την καλύπτρα έγχυσης ή το περιστόμιο του σετ προέκτασης
σύμφωνα με το καθιερωμένο πρωτόκολλο.
3. Συνδέστε το σύστημα παροχής υγρού σύμφωνα με το καθιερωμένο
πρωτόκολλο.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Για την αλλαγή σωλήνωσης, εφαρμόστε τις κατευθυντήριες
οδηγίες των Κέντρων Ελέγχου και Πρόληψης Νόσων (Centers for
Disease Control and Prevention, CDC) ή την καθιερωμένη πολιτική του
νοσοκομείου/ιδρύματος.
4. Ασφαλίστε όλες τις συνδέσεις.
5. Αρχίστε την έγχυση ή κάντε την ένεση.
6.
•
•
76
ΠΡΟΕΙΔΟΠΟΙΗΣΗ: Για να αποφύγετε πιθανή καθίζηση των φαρμάκων και
επακόλουθη απόφραξη του καθετήρα, πρέπει να εκπλύνετε πλήρως το σύστημα
με κατάλληλο διάλυμα πριν και μετά από κάθε ένεση ή έγχυση κατά τη χορήγηση
φαρμάκων που μπορεί να είναι ασύμβατα μεταξύ τους. Συμβουλευτείτε τις
ειδικές οδηγίες του κατασκευαστή και τις ετικέτες τυν φαρμάκων πριν από τη
χορήγηση.
Όταν ολοκληρωθεί η έγχυση ή η ένεση, κάντε έκπλυση του συστήματος με
10 ml φυσιολογικού ορού χρησιμοποιώντας σύριγγα 10 ml ή μεγαλύτερη και
συνεχίστε με μία από τις παρακάτω ενέργειες:
Κάντε μία ακόμη ένεση ή αρχίστε την επόμενη έγχυση.
Δημιουργήστε ένα φραγμό ηπαρίνης ενσταλάζοντας 5 ml ηπαρινούχου
διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). Για να διατηρήσετε θετική πίεση, κλείστε
με ένα σφιγκτήρα τη σωλήνωση τοθ σετ προέκτασης κατά την έγχυση του
τελευταίου 0,5 ml ηπαρινούχου διαλύματος.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Αν χρησιμοποιείτε ευθεία βελόνα με αμβλεία μύτη,
σταθεροποιήστε τη θέση εισόδου και αποσύρετε τη σύριγγα και την
αμβλεία βελόνα κατά την έγχυση του τελευταίου 0,5 ml.
7. Απορρίψτε τις βελόνες και τις σύριγγες σύμφωνα με το καθιερωμένο
πρωτόκολλο.
B. Χρονοδιάγραμμα έκπλυσης
Η ακεραιότητα του συστήματος πρέπει να επαληθεύεται πριν από την έκπλυση
της θέσης εισόδου (δείτε την ενότητα Εξακρίβωση ακεραιότητας συστήματος).
Στα φλεβικά συστήματα, διατηρήστε τη βατότητα του συστήματος κάνοντας
έκπλυση με ηπαρινούχο διάλυμα τουλάχιστον μία φορά ανά τέσσερις εβδομάδες
όταν δεν το χρησιμοποιείτε.
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Το αυτοσφραγιζόμενο διάφραγμα μιας αγγειακής θέσης εισόδου
ProPort επιτρέπει έως 2000 τρυπήματα (1500 τρυπήματα για θύρες Low
Profile) με βελόνα πρόσβασης PORT-A-CATH® 22 G (0,7 mm).
Γ. Διαδικασία δειγματοληψίας αίματος
(Φλεβικά συστήματα μόνο)
Η ακεραιότητα του συστήματος πρέπει να επαληθεύεται πριν από την εκτέλεση
μιας διαδικασίας δειγματοληψίας αίματος (δείτε την ενότητα Εξακρίβωση
ακεραιότητας συστήματος).
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Συνιστάται η χρήση σύριγγας 10 ml ή μεγαλύτερης για ένεση ή
έγχυση υγρών διαμέσου του συστήματος.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Κάντε έκπλυση του συστήματος χρησιμοποιώντας μια βελόνα πρόσβασης
PORT-A-CATH® με αμβλεία μύτη με 10 ml φυσιολογικού ορού για να
επαληθεύσετε ότι δεν υπάρχει απόφραξη στο σύστημα.
Αποσύρετε αργά τουλάχιστον 5 ml αίματος και απορρίψτε το.
Αποσύρετε τον απαραίτητο όγκο αίματος.
Εγχύστε αμέσως 20 ml φυσιολογικού ορού.
Δημιουργήστε ένα φραγμό ηπαρίνης ενσταλάζοντας 5 ml ηπαρινούχου
διαλύματος (10 έως 100 IU/ml). Διατηρήστε θετική πίεση αποσύροντας τη
σύριγγα κατά την έγχυση του τελευταίου 0,5 ml ηπαρινούχου διαλύματος.
Απορρίψτε τις βελόνες και τις σύριγγες σύμφωνα με το καθιερωμένο
πρωτόκολλο.
Δ. Διακοπή χρήσης συστήματος
Αν αποφασιστεί ότι το σύστημα δεν είναι πλέον απαραίτητο για θεραπεία, ο
ψιατρός θα πρέπει να εξετάσει την περίπτωση αφαίρεσης του συστήματος. Αν
το σύστημα παραμείνει στη θέση του, συνιστάται η περιοδική χρήση ακτίμων Χ
με τον ασθενή σε όρθια θέση και με τα χέρια στα πλάγια ώστε να εντοπιστούν
προβλήματα του συστήματος, όπως η σύνθλιψη του καθετήρα μεταξύ της
κλείδας και της πρώτης πλευράς, κάτι που μπορεί να προκαλέσει θρυμματισμό
του καθετήρα και επακόλουθη εμβολή.

E. Βιβλιογραφία
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Klotz HP, Schopke W, Kohler A, Pestalozzi B, Largiader F. Catheter Fracture: A Rare
Complication of Totally Implantable Subclavian Venous Access Devices. J Surgical
Oncol 1996; 62:222.
Vadlamani P, Dawn B, Perry MC. Catheter Fracture and Embolization from Totally
Implanted Venous Access Ports. J Vascular Dis 1998; 12:1013.
Monsuez JJ, Douard MC, Martin-Bouyer Y. Catheter Fragments Embolization. J
Vascular Dis 1997; 2:117.
Ramsden WH, Cohen AT, Blanshard KS. Case Report: Central Venous Catheter Fracture
Due to Compression Between the Clavicle and First Rib. Clinical Radiology 1995; 50:59.
Coles CE, Whitear WP, Le Vay JH. Spontaneous Fracture and Embolization of a Central
Venous Catheter: Prevention and Early Detection. Clinical Oncology 1998; 10:412.
Kossoff EH, Poirier MP. Peripherally inserted central venous catheter fracture and
embolization to the lung. Pediatric Emer Care 1998; 6:403.
Lafreniere R. Indwelling Subclavian Catheters and a Visit With the “Pinched-Off Sign”.
J Surgical Oncol 1991; 47:261.
Hinke DH, Zandt-Stastny DA, Goodman LR, Quebbeman EJ, Krzywda EA, Andris
DA. Pinch-off Syndrome: A Complication of Implantable Subclavian Venous Access
Devices. Radiology 1990; 177:353
Franey T, Demarco LC, Geiss AC, Ward RJ. Catheter fracture and embolization in a
totally implanted venous access catheter. J Parent Ent Nutr 1988; 12:528
Moureau NL, McKinnon BT, Douglas CM. Multidisciplinary management of thrombotic
catheter occlusions. J Vasc Acces Dev 1999; summer:22
ΣΗΜΕΙΩΣΗ: Περιλαμβάνεται η ημερομηνία έκδοσης των Οδηγιών Χρήσης
για την την πληροφόρηση του ιατρού. Αν έχει περάσει ένα έτος μεταξύ
αυτής της ημερομηνίας και της χρήσης του προϊόντος, ο ιατρός θα πρέπει να
επικοινωνήσει με την εταιρεία Deltec, Inc. για να πληροφορηθεί αν υπάρχει
πιο πρόσφατη αναθεώρηση των Οδηγιών Χρήσης.
Ημερομηνία έκδοσης: 2005-06
Τα προϊόντα που περιγράφονται καλύπτονται από έναν ή περισσότερους από τους εξής
αριθμούς ευρεσιτεχνίας Η.Π.Α. 4.723.948, 4.743.231, 4.880.414, 4.963.133, 5.387.192,
5.558.641 και 5.613.945—άλλη(ες) ευρεσιτεχνία(ες) υπό κατοχύρωση, ευρεσιτεχνία(ες)
εξωτερικού υπό κατοχύρωση.
Οι επωνυμίες ProPort, SlideLock, CATH-SHIELD, PORT-A-CATH και Low Profile είναι
εμπορικά σήματα των εταιριών Smiths Medical. Το σύμβολο δηλώνει ότι έχει κατατεθεί
στο Γραφείο Ευρεσιτεχνιών και Ελπορικών Σλπορικών Σημάτων ® των Η.Π.Α. και σε
ορισμένες άλλες χώρες.
© 2005 Smiths Medical ταιρίες. Με επιφύλαξη όλων των δικαιωμάτων.
77

Smiths Medical MD, Inc.
St. Paul, MN 55112 USA
1 800.426.2448 (USA), +1 651.633.2556
www.smiths-medical.com
Smiths Medical International Ltd.
WD24 4LG, UK
Tel +44 (0)1923 246434
B
2005-06
40-5124-24C

D. Zurn 11/18/99
Di-Lock Introducer.eps
A
c
11/17/99 D. Zurn
Di-Lock Introducer #2.eps
B
C
A
B
C
D

d
e
H
f
g

I
j
1)
A
1!
«PP Elite cross-sect
D. Zurn, 11/3/99