Tandsundhed - paarisa

ImmIKKuT saqqummErsITaq * EKsTra *
SammISaqTema >> KIgUtItTænder
Kigulluttoq / En klient:
>> Kigutigissaasut sullissilluaqaat
Tandplejerne giver en god service
>> Ikkillunneq iluarsisinnaavoq
Paradentose kan behandles
>> Kigutigissaatit pitsaanersiorlugit
De bedste tandbørster
Upernaaq · Forår · 2007 · paarISa
Ilaqutariinnut atuagassiaq · Familiemagasin
>> Imeq sodavandinut taarsiullugu
Vand i stedet for sodavand
Kigutit nakorsaat / Tandlæge Karl Lennert:
>> Kiguterpassuit nusussimavakka
Jeg har mange tænder på
samvittigheden

Ilaqutariinnut atuagassiaq SILa
saqqummersinneqartarpoq paarISamit,
peqqissutsimut pisortaqarfik.
Familiemagasinet SILA udgives af
PAARISA, Direktoratet for Sunhed.
atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq.
Magasinet udgives to gange årligt.
atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput
suminngaanneersuunerat
erseqqissumik nalunaarneqarpat.
Magasinets indhold kan citeres med
tydelig kildeangivelse.
Kontakt SILa attavigisinnaavat
e-mail: sila@gh.gl
tlf.: 346675 · fax: 325505
”SILa”, paarISa, Box 1160, 3900 nuuk
aaqqissuisut – Redaktion
pauline L. abelsen, nukaraq eugenius,
atuakkiorfik a/S
Sofie Jessen, paarISa
nutserisoq - oversættelse
Frederik Lynge
akisussaasoq – Ansvarshavende
Bodil Karlshøj poulsen, paarISa
Layout
tegnestuen tIta
naqiterneqarfia – Tryk
nørhaven a/S
nalunaarsimanngikkaangat atuakkiorfik
imaluunniit tIta assiliisuusarput
Når fotografen ikke er angivet, et fotoet
taget af Atuakkiorfik eller Tegnestuen
TITA
amerlassusii – Oplag
24.000
ISSn 1603-0745
pisartagaqarneq – Abonnement
Kalaallit nunaat/grønland 75 kr.
nunani avannarlerni/norden 95 kr.
apersuinerni atuartarluunniit allaaserisaanni
isummat saqqummiunneqartut,
atsiorneqarsimanngitsut atsiorneqarsimasulluunniit
aaqqissuisoqarfiup pisortaqarfiullu
akisussaaffigisinnaanngilaat.
Meninger og holdninger, der kommer
til udtryk i interviews eller i læser­indlæg,
signerede eller usignerede, er ikke
nødvendigvis redaktionens eller direktorates
opfattelse, og derfor ikke kan
gøres ansvarlig herfor.
Kigutiginnerulersinnaavu
Kalaallit nunaanni kigutitigut peqqinngitsoqarpoq,
kigutigissaanerlu innuttaasut naammaginartumik
kigutileritinnermik neqeroorfigissallugit
assorsuaq artorsarfissaqarpoq.
Taamaattumik kigutitigut ajoqusernerit amer­
lanerpaat pinngitsoorsimasinnaanerat paasis­
sallugu pingaartuuvoq. Kigutivut paarilluarsimannginnatsigit
uagut nammineq pisuuvugut.
Tamanna allanngortinneqarsinnaanngilaq, ilinniarfigisinnaavarpulli
kinguaariillu nutaat peqqissunik
kusanartunillu kiguteqalernissaannut
ikiuutigisinnaavarput.
Kigutivut pitsaasuuppata imaluunniit kigullukkutta
meeqqatta peqqissunik kiguteqarlutik
ineriartornissaannut pitsaasunik periarfissinnissaat
tulluartuusariaqarpoq, qujanartumillu
tamanna sapernanngitsuaraararsuuvoq. meerannguup
inunngornerani alleruisa kigutissaasa
siulliit saqqummertussaasut qangaammalli
sanareersimasuusarput. Qarngani kigutai puttukkaangata
ilivitsuullutillu peqqissuusarput –
arlaannaannilluunniit ajoquteqaratik. Taamaattumik
kigutitigut peqqissuseq nammineq pinngortissanngilarput.
Kigutitigut peqqissuseq
tassaavoq attanniagassarput. aallaqqaataaniilli
meerannguup kigutai peqqissut nuannaarutigissavavut,
peqqissutsillu taassuma attanniarnissaa
eriagisariaqarparput.
ImaI
pingasut ingammik ilisimasariaqarpavut –
eqqaamallugillu – suliaralugillu:
1. Ullup ingerlanerani kigutit arlaleriarlugit
salilluartakkit, kigutinullu saligut mikisoq qi­
tuttoq atoruk.
2. meeraaraq qaqutiguinnaq sukkutortittaruk
– annikinneruppat pitsaanerussaaq. Tungu­
sunnitsutortarneq, imaluunniit saftevanditorneq
imaluunniit sodavanditorneq ilikkarsimanngikkaanni
maqaasineqarneq ajorpoq
– taamaaligaannilu peqqinnerusoqalersarpoq.
3. Tandpasta fluoritalik atoruk, fluorimmi kigutit
qaavi nukittorsartarpai kigutillu putoqalernissaat
sapernarnerulersillugu.
Piniartup meeraanermini iperaattap atornissaa
qimussernerlu ilinniarpai – sunngiffimminilu
cykilerneq ilinniarlugu – puigunngisaannarpaalu.
aallaqqaataaniilli meeraaqqavit kigutai pissusissaatut
salittarukkit, meeqqallu nammineq
ilinnialerlugu, meeqqap taava puigunngisaannassavai.
Ulluinnarni nuannersumik,
iluaqutaasumillu ileqqunngorsinnaavoq.
Immaqalu meeqqavit – imaluunniit ernuttavit
– qaallorinnik kigutinik saqqummiisumik
qujungussimanera takugukku tulluusimaarutigilaarlugu
paasissavat.
Ulloq taanna seqerngup allaffik toqqarlugu qinngorfigaa 4
Kigutigissaatit sorliit ajunnginneruppat 6
Imermut nillusaatit 8
Kigutigissaasut sullissilluaqaat 12
Ikkillunneq iluarsisinnaavoq 16
Ikkikkut aseruuttoorneq 20
qillerutipalaaq allunaasanik aqutaq 22
Kigutini peqqissuseq - 2007-imut periusissatut pilersaarut 26
Kiguterpassuit nusussimavakka 30

gut
Vi kan have bedre
tænder
Tandsundheden i Grønland er dårlig, og tand­
plejen har meget svært ved at give befolknin­
gen et tilstrækkeligt behandlingstilbud.
det er derfor vigtigt at vide, at de fleste tand­
skader kunne være undgået. Vi er selv skyld
i dem, fordi vi ikke har passet godt nok på
vores tænder. det kan ikke laves om, men
vi kan lære af det og medvirke til, at de nye
generationer får sunde og flotte tænder.
Uanset om vi selv har gode eller dårlige
tænder, må det være rimeligt, at vi giver
vores børn gode muligheder for at vokse op
med et sundt tandsæt, og det er heldigvis
så let. når et lille barn fødes, er begyndelsen
til de første tænder for længst lavet inde i
kæberne. når tænderne bryder frem i munden,
er de hele og sunde ­ uden skader af nogen
art. Tandsundhed er altså ikke noget, vi
skal skabe. Tandsundhed er noget, vi skal bevare.
Vi skal lige fra starten glæde os over
den lilles sunde tænder, og vi skal sætte en
ære i at bevare den sundhed.
Indhold
Den dag strålede solen direkte på skrivebordet 5
Hvilken tandbørste er bedst 7
Vandkølere 10
tandplejerne giver en god service 14
paradentose kan behandles 18
tandkødsbetændelse 21
Den stygge tandbor med snortræk 24
tandsundhed – handleplan 2007 28
Jeg har mange tænder på samvittigheden 31
Der er tre ting, vi især bør vide – og huske
– og gøre:
1. Sørg for, at tænderne gøres helt rene nogle
gange om dagen, og brug en lille blød tand­
børste.
2. Sørg for, at der kun sjældent er sukker i
den lilles mund – jo mindre, jo bedre. Hvis
man ikke har lært at slikke eller drikke saft
eller sodavand, så savner man det ikke –
og så bliver man oven i købet sundere.
3. Brug fluortandpasta, for fluor styrker tand­
overfladen og gør det sværere at få huller i
tænderne.
da fangeren var lille, lærte han at bruge
hundepisken og køre slæden – og når han
havde fri, lærte han at køre på cykel – og
han glemte det aldrig igen.
Hvis du helt fra starten som en selvfølge
børster det lille barns tænder og efter­
hånden lærer det selv at gøre det, så glem­
mer barnet det aldrig. det skal blive en
god, daglig sjov vane. Og så vil du måske
opdage, at du bliver lidt stolt, når du ser dit
barns – eller barnebarns ­ flotte hvide glade
smil.
3

Ulloq taanna allaffik
seqerngup toqqarlugu
qinngorfigaa
nunami allami ilinniagaqaraanni angerlarsertariaqanngilaq.
Kalaallit nunaanni kigutit nakorsaat siulleq, maanna
nunap immikkoortuani kigutit nakorsaannut pisortaq Karl
Lennert, suliarisaminik aallussilluavissorpoq ilinniaqatinilu
peqatigilerlugit – taakkulu qallunaajupput
Allaaserisaq assilisallu: Marianne Langvardt
4
Sisimiuni kigutit nakorsaat Sisimiuni kigutit nakorsaat Kalaallit nunaanni kigutit nakorsaat siullerpaaq, maannakkut nunap immikkoortuani kigutit nakorsaattut
pisortaq, Karl Lennert Sisimiuni 1950­imi inuuvoq. Karl Lennert, aFS aqqutigalugu 1968­imi 18­inik ukioqarluni USa­mi ukiivoq. Tamatuma kingorna Grenå
Gymnasiumimi 22­nik ukioqarluni matematisk­biologiskimik aqqusaagaqarluni ilinniarnertuutut soraarummeerpoq. 28­nik ukioqarluni 1978­imi Københavns
Tandlægehøjskolemit naammassilluni soraarummeerpoq, nuummilu atorfinilluni. Tamaani 1983­imi Sisimiuni atorfininnermi tungaanut najugaqarpoq. Tamaanilu
kigutit nakorsaannut pisortanngorpoq 1984­imit. Suliaqarnermini illoqarfiup avataaniillattaartarsimavoq. 1980­imi Qaanaami qaammatit marluk, 1995­imi
Upernavimmi, aamma 2005­imi qaammatini pingasuni Qaqortumi. Sisimiuni Kigutileriffimmi atorfiit akuerisaasut tassaapput kigutit nakorsaatut atorfiit marluk
affarlu, kigusiortoq ataaseq, kigusiarfimmi ikiortit arfinillit, aamma kigutigissaasut marluk. Kigutit nakorsaat marluk Sisimiut Kommuneani 6000­it sinnilaarlugit
innuttai agguataarpaat.
Kigutit nakorsanngorniarluni ilinniarnertuunngorniarluni Karl
Lennert 19­inik ukioqarluni aalajangiussaqarnerminiilli ullorluunniit
ataaseq suliarisaminik qatsussaqarsimanngilaq.
reali naammassigamiuk USa­mi aFS aqqutigalugu ukiivoq,
Kalaallit nunaannullu utinnginnermini gymnasiami ilinniagaqarnissaminik
aalajangiussereersimavoq. Grønlandsministeeria
allaffigaa aperilluni gymnasiamik ikiuisinnaanersut.
Sumiikkaluarpalluunniit.
­ Taava Grenåmi aallartissinnaasunga nalunaarfigaannga.
Grenåmi qaammatialunnguit qaangiuttut atuakkanik atorni­
artarfimmi ”Sunngorniarpunga” tamaat atuarpara. Biokemi
aamma kigutit nakorsaat nuannerunartippakka, peqqissuu­
nermulli aamma biologiimut tunngasut nuannarisarinerugak­
kit kigutit nakorsaat toqqarpara. aammalu kigutit nakorsaat
akissarsiaqarluartuusut tusarnikuugakkit – tamannali pillugu
atuakkami allassimasoqanngilaq.
royaL DentaL CoLLege
22­nik ukioqarluni juuni 1972­imi ilinniarnertuunngorami assut
pissangalluni kigutit nakorsaannik ilinniarfimmut tiguneqarnissaq
pillugu qinnuteqaatini nassiuppaa.
­ Sisimiuliarpunga, aasarlu taanna aalisakkanik suliffissuup
allaffiani sulivunga. Juulip naanerani ullut ilaanni allakkat
takkupput. ”Københavns Tandlægehøjskole – royal dental
College” naqinnernik angisuunik allassimavoq. Tamaviisa
eqqaamavakka. Kangerluarsunnguami qaqqap tunuatigut seqineq
puttuteqqammersimavoq, uangalu soorlu sussaq
nuannaarnermik.
InUUSUttUt pISarIaqartIppaVUt
Lennerti pakatsinngeqaaq. Ukiuni arfinilinni ilinniarnermi na­
laani ilinniaqatini attaveqarfigillualerpai. Kisiartaalluni kalaaliu­
voq.
­ Tamannali aalajangiisuunngilaq. Ilinniakkamik tiguartisima­
neq pingaarnersaavoq. Taamaappat allat peqatigilissavatit,
uangalu qallunaanngorsagaanngilanga, oqarpoq. Kalaallit
inuusuttut pitsammik misigisaqarnissamik ilinniagaqarnissamillu
kissaappai.
­ nunatsinni suliffissarpassuaqarpoq. Kigutit nakorsaat ami­
gaatigaavut. Inuusuttut ilinniagaqarnermik aallartitaqarnis­
saat pisariaqartippavut, taamaalilluta tassanngaannartunik
suliassaannaat suliarinagit allanik aallussilersinnaaniassagat­
ta, kaammattuivoq.

den dag strålede solen
direkte på skrivebordet
man behøver ikke at få hjemve, når man tager uddannelse
i et andet land. Den første grønlandske tandlæge,
nu chefdistriktstandlæge Karl Lennert engagerede
sig i sit fag og blev integreret sammen med de
andre elever – de var danske
Tekst og foto: Marianne Langvardt
Siden Karl Lennert som 19­årig besluttede sig for, at han ville have
en studentereksamen for at læse til tandlæge, har han aldrig haft en
dag, hvor han var træt af sit fag.
da han var færdig med realskolen, fik han et år i USa via aFS, men
inden han kom tilbage til Grønland havde han besluttet, at han ville
have en gymnasieuddannelse. Han skrev til Grønlandsministeriet og
spurgte om de ville hjælpe ham med at finde et gymnasium. Lige­
gyldigt hvor.
­ Og så fik jeg besked på, at jeg kunne begynde i Grenå. efter et
par måneder i Grenå gik jeg på biblioteket og læste ”Hvad kan jeg
blive” igennem. Jeg faldt for biokemi og tandlæge, og jeg valgte
tandlæge, fordi jeg var mest interesseret i noget med sundhed og
biologi. Også fordi jeg havde hørt, at tandlæger tjener godt ­ det
stod der nu ikke i bogen.
royaL DentaL CoLLege
da han som 22­årig student i juni 1972 sendte sin ansøgning om
optagelse på tandlægehøjskolen var det med bankende hjerte.
­ Jeg tog hjem til Sisimiut og arbejdede på kontoret på filetfabrikken
den sommer. en dag sidst i juli kom brevet. ”Københavns
Tandlægehøjskole – royal dental College” stod der med store
bogstaver. Jeg husker det helt tydeligt. Solen var netop kommet
frem bag fjeldet ved Ulkebugt, og jeg var stjerne lykkelig.
VI Har BrUg For Unge
Lennert blev ikke skuffet. I studietiden på seks år blev han rystet
godt sammen med andre studerende. Han var eneste grønlænder.
­ men det var ikke afgørende. det vigtigste er, at man er optaget
af faget. er man det, bliver man let integreret med de andre, og
jeg blev ikke danskificeret, siger han. Han under unge grønlændere
samme gode oplevelse og uddannelse.
­ der er masser af jobs i vores eget land. Vi mangler tandlæger. Vi
har brug for, at unge går i gang med uddannelsen, så vi ansatte kan
komme i gang med andet end akutbehandlinger, opfordrer han.
tandlægen i Sisimiut
den første grønlandske
tandlæge, nu chefdistriktlæge
i Sisimiut, Karl Lennert
født i 1950 i Sisimiut, Karl
Lennert var først et år i USa
med aFS fra han var 18 år i
1968. Herefter tog han studentereksamen
på matematisk
biologisk linje på Grenå
Gymnasium som 22 årig.
Som 28­årig i 1978 tog han
afgangseksamen fra Københavns
Tandlægehøjskole og
blev ansat i nuuk. Her var
han indtil 1983, da han blev
ansat i Sisimiut. Tandlægechef
samme sted fra 1984.
et par smut udenbys er det
blevet til i løbet af karrieren.
To måneder i Qaanaaq i
1980, Upernavik i 1995 og
tre måneder i Qarqortoq i
2005. Klinikken i Sisimiut
råder over to en halv normeret
tandlægestilling, en
tandteknikker, seks klinikassistenter
og to tandplejere.
de to tandlæger deles
om Sisimiut Kommunes
godt 6000 indbyggere.
5

6
Kigutigissaatit sorliit aju
hvilken
Kigutigissaasoq inuusuttuaqqanut kigutigissaatit
soorliit pitsaanerunersut oqaluttuartipparput
ane Jeppesen Kangillinnguit atuarfiata kigutileriffiani kigutigissaasuuvoq,
inersimasunullu kigutigissaatit pillugit oqaluttuarluni
ima aallartippoq:
­ Inersimasut sungiusimagunikku sanimuinnaq kigutigissaatit
uteqattaartillugit kigutigissartarlutik sungiukkuminaatsissavaat
ammalortulioqattaarlutik kigutigissartalernissartik. Taamaammat
kigutigissaatit batterilertartut el­tandbørstit innersuussutigisarpagut,
kaavittortaqaramik kigutit ikkittaasa sinaat
ilanngullugit saliisarmata.
qanoq kigutigissartoqassava?
­ Kigutigissaatit qituppallaaratillu qeratavallaanngitsut (medium)
inersimasunut pitsaanerpaapput. Qituttut aamma atorneqarsinnaapput
pingaartumik ikkiit nungullarsimappata. apeqqutaalluinnartarami
kigutit qanoq salinneqartarnersut. Sanimuinnaq salittaraanni
kigutit ikkiillu akornanniittoq manngertumik (emalje)
illersuuteqanngitsoq nungullarsinnaavoq, taamaalillunilu kigut
malussarittorujussuanngorluni. Taannalu aaqqeqqinneqarsinnaanngilaq.
Taamaammat pingaartuuvoq kigutit salinnerini kigutit saavini
kigutigissaatip kigutip ikkiillu nalaannut inissinnissaat ammalortuaraliorlunilu
salinnissaat. Kigutit tunui salinniaraanni kigutit
saarliit nalaanni kigutigissaatit ammorluinnaq qummorluinnarlu
sammitinneqartassapput. Kigutit ulussat nalaanniittut silarlertuulli
salinneqassapput.
Kigutigissaatit qituppallaat aamma eqqiinngitsoorsinnaasarput,
tandsteneqalersitsillutillu. Tandsten, tassa ipeq kalkimik
akulik kigutip qaavani manngertiguttoq.
aamma kigutigissaatit tunua’tungaanni oqqamut saligutitaat
smartiorpasikkaluarluni pisariaqavinngilaq. Kigutit salittarnissaat
pingaarnerpaaginnarpoq. ane Jeppesen taama nassuiaavoq.
meeraaqqat ukioqanngitsuniit arfinilinnik ukioqalernissaasa
tungaannut kigutaat eqqarsaatigalugit qituttunik saligutitallit pitsaanerpaapput.
meeraaqqat taamatut ukiullit ikkii malussarissorujussaramik.
meeqqanut arfinilinniit qummut ukiulinnut qituppallaaratillu
qeratavallaanngitsut kigutigissaatit pitsaanerpaapput.
meeqqat arfinillit missaanni ukioqaleraangamik 6 årstandiat
puttuttarpoq. Taannalu puttukkaangami ikkiit killerpiaanniitarmat
kigutigissaatit sanimut saatillugit salittaraanni pitsaanerpaassaaq.
angusanngikkaanni sukkanerusumik putujartorsinnaammat.
Taama naggasiivoq Kangillinnguit atuarfianni kigutigissaasoq
ane Jeppesen.

nnginneruppat?
tandbørste er bedst?
tandplejeren giver gode råd om, hvilke tandbørster
der er bedst
ane Jeppesen er tandplejer i Kangillinnguit Skolen og fortæller her
om tandbørster til voksne:
­ når voksne er vant til at børste tænder frem og tilbage, er det
svært for dem at vænne sig til at børste tænder med cirklende bevægelser.
derfor råder vi mange voksne til at bruge el­tandbørste, da
de med sådan een har mulighed for at børste tænder grundigere.
Tandbørsten har nemlig en roterende børste, som når helt ud til krogene
af tænderne.
Hvordan skal man børste tænder?
­ Tandbørster til store børn og voksne skal ikke være for bløde og heller
ikke for hårde (medium). Bløde tandbørster kan bruges, især når
der er slidt for meget på tandkødet. det er meget vigtigt, at man
børster tænderne med en rigtig teknik. Hvis man kun børster tænder
frem og tilbage risikerer man at slide for hårdt på tændernes emalje
(det hårde øverste lag på tanden) mellem tænderne og tandkødet, så
tænderne bliver meget følsomme for påvirkning. når emaljen er slidt
væk, kan den ikke komme tilbage.
når du børster dine fortænder laver du cirklende bevægelser med
børsten og sørger for både at børste tanden og tandkødet. Bagsiden
af fortænderne børstes ved, at du laver op­ og nedadgående bevægelser
med børsten. Kindtænder børster du med den samme teknik,
som når du børster de forreste tænder.
For bløde tandbørster kan også medføre, at den du ikke fjerner al
skidtet fra tænderne. den snavs der bliver tilbage blander sig med kalk
og danner hårde belægninger på tænderne, som kaldes tandsten.
der er nogle tandbørster, hvor der er en smart riflet bagside, som
kan bruges til at gnubbe tungen med. men det er bedre, at du bruger
tiden på at børste tænderne grundigt. Forklarer ane Jeppesen.
Børn i 0­3 årsalderen skal bruge bløde tandbørste, da deres tandkød
er meget følsomme.
Ikke for bløde og ikke for hårde (medium) tandbørste til børn fra 6
og op efter er bedst.
når børn bliver omkring 6 år kommer 6­årstanden frem. Og når den
kommer frem, er den på kanten af tandkødet, derfor skal man placere
tandbørsten vandret når man børste børns tænder. Hvis man ikke når
6­årstanden tandbørsten, kan der let kommer hul i den. Sådan slutter
Tandplejeren i Kangillinnguit atuarfiat ane Jeppesen.
7

Allaaserisaq assilisallu: Poul Raahauge
Imermut
nIllusaatIt
nanortallip atuarfia imermik nillusaam-
mik peqalerpoq, taamaalillutik atuar-
tut sodavandinik taquartariaarullutik
atuarfimmi akeqanngitsumik imermik
nillarissumik imersinnaalerput.
maani nanortalimmi kigutileriffitsinni
kigutilerisoq anne marie Holm suleqati­
gilluaratsigu paasisimavarput kigutikkut
peqqissuseq annikilliartortoq, uagut isu­
makulunnarisatsinnik. Kiisalu nammineerlu­
ta maluginiarsimavarput tusagassiuutitigullu
malugisarsimallugu, nerisat allanngornerat
pissutigalugu, meeqqat inuusuttullu amerla­
nerujartuinnartut pualavallaaleriartortut.
Tamakku pissutigalugit upernaakkut 2005­imi aala­
jangerpugut, suli kigutileriffimmit tapersersorneqar­
luta, atuarfitta immikkoortuini tamani imermik nutaamik
nillusaasussamik pissarsiniarluta. Uanga januar 2005­imi
Ålborgimi ”Skolerigsdagen” ingerlanneqarmat Kristian
Wittenkamp Waterlogic­imeersoq attaveqarfigisimavara,

taakku nillusaasuliaasa pitsaaqutigimmassuk imeq imeqar­
finnit nalinginnaasuneersoq atorlugu ingerlasinnaagamik,
puilasup imianik akisoqisumik pisariaqartitsinatik. aningaasartuutissatut
missingersuutit suliaraavut, taakkulu
tunngavigalugit qinnuteqaateqarpugut. Kisiannili marloriarluta
itigartitaasarpugut. Tunniutiinnanngilagulli. Tassami
inuusuttut peqqinnissaat pingaarteqaarput. Kigutilerisumit
suli tapersersorluarneqarluta Frank Senderovitz kiisalu taamanikkut
peqqissutsimut naalakkersuisuusoq asii Chemnitz
narup attaveqarfigaavut, taakku tamarmik suliniuterput
tapersersimavaat, taamaalillutalu ”Inuuneritta” aqqutigalugu
taperserneqarnissatsinnik qinnuteqarpugut, novembarillu
naalernerani tusarlerneqarpugut taperneqarnissarput piviusunngorsimasoq
– tassa qujanaq. Ulloq taanna nillusaatit
inniminnerneqarput. Kiisalu kigutilerisarfiup pissaanik ataatsimik
kommunillu allaffiata pissaanik marlunnik ilaneqarlutik.
Ukiortaap kinguninnguatigut nillusaatit nanortalimmut
tikipput. Kisiannili suli piareersagassaqalaarpugut. atuarfiup
siulersuisi saqqummiivigineqassapput siunnissami sodavandit
nanortallip atuarfiani inerteqqutaassasut atuartullu
suliniutitsinnik sukumiisumik ilisimatinneqassasut. atuartut
anguniagarput pillugu oqaloqatigisimasakka tamarmik
isumaqataapput, kisiannili nassuerutigisariaqarpara pilersaarusiarput
sanngeequteqarmat, tassami aalajangerniarnermi
atuartut peqataatinneqarsimanngimmata.
Kikkut tamarmik atuarfimmiittut imertarfissaminnik tunineqarput,
neriorsuutigissavarpullu ukiup affaa qaangiuteriarpat
”Peqqissarlutit Imerit” qanoq ingerlanersoq nalunaaruteqarfigiumaaratsigu.
9

10
Tekst og foto: Poul Raahauge
VandKølere
eleverne i nanortalik skole behøver ikke
mere at tage en sodavand med til skolen,
men kan nu drikke gratis koldt vand efter
skolen har fået vandkølere.
Vi har her i nanortalik gennem vores gode samar­
bejde med vores lokale tandklinik v/tandlæge anne
marie Holm erfaret, at tandsundheden er dalende,
hvilket vi finder foruroligende. Vi har derudover ved
selvsyn konstateret og gennem medierne hørt om, at
ændrede kostvaner betyder, at flere og flere børn og unge
bliver overvægtige.
På baggrund af ovennævnte besluttede vi i foråret 2005,
støttet af tandklinikken, at søge etableret friskvandskølere
på alle afdelinger af vores skole. Jeg havde under ”Skole­
rigsdagen” i Ålborg i januar 2005 fået kontakt til Kristian
Wittenkamp fra Waterlogic, hvis vandkølere udmærker

sig ved, at de kører på almindeligt vandværksvand, så vi
undgår import kildevand udefra. Vi fik lavet et budget på
grundlag af hvilket vi ansøgte om støtte. men to gange fik
vi afslag. men vi gav ikke op. dertil er vore unges helbred
for vigtigt. Stadig støttet af tandlægen fik vi kontakt til
Frank Senderovitz og daværende Landsstyremedlem for
sundhed asii Chemnitz naarup, som begge støttede vores
projekt, hvorefter vi ansøgte om støtte via ”Inuuneritta”,
og i slutningen af november fik vi besked om, at støtten
var bevilget – skønt. Samme dag blev vandkølerne bestilt.
Og de blev suppleret med bestilling af en køler til tandklinikken
og to kølere til kommunekontoret.
Umiddelbart efter nytår kom kølerne så til nanortalik.
men vi har stadig en smule forberedelse at gøre. Skolebestyrelsen
skal have forelagt til godkendelse, at sodavand
fremover skal være forbudt på nanortalik Skole og eleverne
skal informeres grundigt om vores projekt. alle de
elever, jeg har talt med om projektet har været positive,
men ellers må jeg nok indrømme, at det er en svaghed
ved projektet, at eleverne ikke på et tidligere tidspunkt har
været involveret i beslutningsprocessen.
der medfølger drikkeflasker til alle på skolen, og vi kan
love, at vi om et halvt år vil komme med en halvårsevaluering
af vort ”drik dig sund” projekt.
11

12
igutigissaa
Kigutigissaasut sullissillu
Kigutilerisut kigutigissaasulluunniit
ullutsinni qangamut naleqqiullugit sul-
litaminnik qajassuussinerujussuupput
mianersuussinerullutillu
Kingullermik kigutigissaasumiippunga 1980’ikkut naalerne­
ranni. Taamanikkut kigutima salitsillugit ujarattaajarnissaat
pisariaqalersimasoq paasigakku kigutileriffimmukarpunga.
meeraallungali kigutilerisut ersigilerakkit, aatsaat kigutinnik
annialeraangama kingutit nakorsaannukartaraluarpunga. Kingullermik
iluamik kigutigilerisumiippunga 1978­imi. Taamanikkut
danmarkimut ilinniariartulerlunga imminut pinngitsaalillunga
kigutigissaasumukarpunga. Ullut marluk ingerlanerinnaanni
kigutikka marluk nusuppaat sisamallu ilaartorlugit.

sut sulliss
aqaat
Kigutigissaasut inussiarnersut
Kigutileriffimmut isilerama misigaara annilaanganeq ernu­
manerlu meeraallungali misigisartagara. Isiliinnarlunga kigu­
tileriffissunni naagakku alla eqqaanngilara taamanikkut aat­
sarusunnginnama kigutilerisup isammanga. Kigutileriffim­
mulli appakaakkama kigutigissaasut inussiarnersut marluk
tikilluaqquaannga. malunnarpoq sungiusimagaat inuit kigutilerisumut
ersillutik takkuttut eqqissisarnissaat. Peqqissaartumik
nassuiaappaannga kigutikka suniarnerlugit.
Siullermik kigutikka qinnguartarpaat ”assiliissutip” filmitaa
qanerma iluanut isertissinnarlugu. Taamaalillutinngooq ajornannginnerusumik
takusinnaalersarpaat kigutit ilaat putoqarnersut.
Tamatuma kingorna kigutikka ataasiakkaarlugit saleqqissaarpaat
saligummik kaavittumik nuulimmik. annernanngilaq
qanermulli panertoornarluni.
Kigutini ujaqqat
Taava kigutikka ujarattallit ujarattaajarpaat. Kigutini ”ujaqqat”
pinngortarput ipeq kalkimik akulluni tutunnguulluni kigutit
qaavini manngertigukkaangami. Ujarattaajaleramikkik saligut
kaavittortalik aamma atorpaat, taannali siullermiit manngerneruvoq.
Taamaalioreeramik paasitippaannga kigutima ilaat
ilanngarsimasoq taamaattumillu piaartumik suliarineqartariaqarluni.
Taassumali saniatigut kigutikka akornuteqannginnerarpaat.
ataatsimut isigalugu kigutigissaasumiinnera misigisaavoq
nuannersoq. annilaanganera pisariaqanngitsoq paasivara.
Kigutigissaasut pikkorissuupput sullitaminnullu nassuiaallaqqissuullutik.
Iluamik paasissutissiinermikkut inuit ernumanerat
annikillisittarpaat.
Allattoq Nukaraq Eugenius
Assiliisoq Leiff Josefsen
13

14
tandlæger og tandplejere er meget
mere varsomme og forsigtige med
deres klienter i forhold til før.
tandplej
tandplejerne giver en
Sidst jeg var hos en tandplejer var i slutningen af 80’erne.
dengang var mine tandsten blevet så store, at de var begyndt
at genere mig, hvorfor jeg nødtvungent gik til tandklinikken.
Siden jeg fik skræk for tandlæger i min barndom,
har jeg ikke været hos en tandlæge, før det gjorde rigtig
ondt i tænderne. Jeg var hos en rigtig tandlæge i 1978, hvor
jeg tvang mig selv til at opsøge tandlægen før jeg skulle til
danmark for at studere. dengang fik jeg fjernet 2 tænder og
plumberet 4 i løbet to dage.
Venlige tandplejere
På vej ind i tandklinikken kunne jeg fornemme den samme
frygt, som jeg følte som barn. alene lugten af tandklinik, fik
mine tanker tilbage til dengang tandlægen gav mig en lussing,
fordi jeg ikke ville åbne munden. men denne gang blev
jeg mødt af et par særdeles venlige og søde tandplejere. de
var øjensynligt vant til, at mange mennesker kommer til
tandlægen med en frygt for, hvad tandlægen vil finde på at

eren giver
god service
gøre. de forklarede mig grundigt, hvad de nu ville foretage
sig med mine tænder.
de forklarede mig, at de først ville tage et røntgenfoto af
mine tænder ved at placere en ”film” i min mund. På den
måde vil de bedre kunne se, om der er huller i tænderne. Så
fik jeg en lille plastikanordning placeret i munden, som jeg
så skulle bide i. Lidt efter gik de begge udenfor og tog rønt­
genbilledet.
efterfølgende blev mine tænder renset een for een med et
apparat med et roterende blødt hoved. det gjorde ikke ondt
men var en smule ubehageligt på grund af tørheden i munden.
tandsten
Så gik de ellers i gang med at fjerne ”sten” fra mine tæn­
der. Tandsten opstår, når snavs og kalk danner hårde belæg­
ninger på tænderne. Tandplejerne bruger et andet og noget
hårdere roterende hoved til at fjerne tandsten. efter tandrensningen
kiggede vi på de røntgenfotos, som de tog i
starten. Hun sagde til mig at et af mine tænder havde fået
slået et flig af, og at der derfor var opstået et frit gennemgang
for karies. den skulle jeg til tandlægen med så hurtigt
som muligt. Udover det ene hul fejlede mine tænder ikke
noget.
alt i alt var mit besøg hos tandplejeren en rigtig god oplev­
else. min angst for tandlæger og tandklinikker synes ikke
længere at være så berettiget. Tandplejerne er dygtige og
sørger for at give deres klienter god information, som gør at
deres eventuelle frygt for tandlæger formindskes.
Af Nukaraq Eugenius
Fotograf Leiff Josefsen
15

Ikkillunneq
iluarsisinnaavoq
Allaaserisaq: Pauline L. Abelsen
IKKIKKUt aSerUUttoorneq
16
Hansine Fleischer massakkut 62-inik ukioqartoq 2004-mi aasianni
kigutip qalliutaata kigutini pavungajoruk neriorsimagaa paasivaa.
• Ikkikkut aseruuttoorneq tassaavoq illit nammineerlutit katsorsarsinnaasat.
• Imaakkamimi: kigutitit salilluartanngikkukkit, imaluunniit salinngitsoortarukkit taava ikkippit
bakterissat kigutivit qaavaniittut qisuariarfigissuai. Taakkulu bakterissat kigutivit qaava kisiat
aserussanngilaat, aammattaarli ikkitit peqqissuugaluit saassutissavaat.
• Ikkikkut aseruuttoornerlutit imatut maluginiarsinnaavat: kigutigissaraangavit ikkitit aanaassapput,
aammalu pullallutik aappillersimallutillu. Sivisuumillu kigutigissarsimanngikkuit, taava
aseruuttoornerit ikkippit ataanut siaruassaaq kigutivillu ikkusimaffia saaneq saassutilissallugu.
• Taammaattumik pingaartorujussuuvoq kigutivit ullut tamaasa eqqerluarlugit salittarnissaat.

- qangali ikkinnik ninngattoortarpunga, kigutilli
nakorsaannit iluamik ilinniartinneqarneq
ajorpunga.
Taamaallunilu kigutaa siuaavaniittoq aalalerpoq.
­ Kigutiga siuaanniittoq aalalersimasoq paasigakku assut
tupappunga.
Hansinep aasianniitilluni paasivaa kigutini siuaaminiittoq
aalalersimasoq, kigutillu nakorsaannukarami oqarfigine­
qarpoq ikiorneqarsinnaanngitsoq, taamaallaat oqarfigalugu
kigutip qalliutaata kigutaa pavungarujuk neriorsimagaa,
namminerlu kigutini salilluartanngippagit kigutini annaasinnaagaa.
Iluamik nassuiaanneqanngilaq suna pissutaanersoq.
­Tupaallaatigaara ikiorneqarsinnaananga oqarfigimmannga,
taamaallaat nammineq salilluartanngikkukkit kigutiga annaasinnaagiga
oqarfigaannga, namminnerlu salinnagit.
Panertunngersuugama kigutaarunnissara assut annilaangagisarpara,
kigutaasartaaruma tamakkutorsinnaajunnaaqinagama.
Tusaamasarakku inuit kigutaasartaaraangamik iluamik
kalaaliminertorsinnaajunnaartartut. Hansine illarluni
oqarpoq.
Nuummut nuuppoq
2005­imi juuli naasoq Hansine nuummut nuukkami kigutilerisumukarpoq.
aatsaat tassani iluamik oqaluttuunneqarpoq
kigutit nappaataannik ikkilluttoq (paradentose).
Kigutigissaasunit siunnersorneqarlunilu kigutigissaatit
qanoq ittut qanermullu errortuummik qanoq ittumik atugaqarsinnaanersoq
oqaluttuunneqarpoq.
­massakkut qaammatit pingasukkaarlugit kigutikka salitsik­
kiartortarpakka, aamma kallerup innitortunik kigutigissaate­
qarpunga, taakku saniatigut saliguteeqqanik (solobørste)
kigutima akorni ilaatigooriarlunga salittarpakka. aamma
ilaatigut kigutikka salinngikkaluarlugit kigutigissaasut
innersuussutaat qanermut errortuut matasimi pisiarisartagara
Corsodyl (klorhexidin) atorlugu qanera salittarpara.
minutsip ataatsip missaani kigutikka ataasiakkaarlugit errortortarpakka.
Unnuit tamakkianngikkaluarlugit.
Hansinep kigutini salilluartaleramigit qaammatillu pingasukkaarlugit
salitsikkiartortaleramigit kigutaa aalalersimagaluartoq
massakkut inissikkiartulerpoq, allaallu tamorratigeqqittalerpaa.
aamma kigutini salilluartaleriaramigit salitsikkiartortalerlugillu
kigutaasa putoornissaraluannit illersorpaat.
­Pissaqartillunga kalaaliminernik panertunik neriniartarpunga,
tamannalu aamma kigutima nukittoqqutigigunarpaat.
Kigutigissaatit innaallagissamoortut
­Innersuussutiginartorujussuuvoq kigutigissaatit innaallagissamoortut.
Kigutigissaatinit nalinginnaasunit sukkanerupput
pulatarnerusinnaallutillu. aamma inassutiginartuuvoq
qaammatit pingasukkaarlugit imaluunniit ukiup affakkaartumik
kigutit salitsikkiartortarnissaat. minnerunngitsumillu
kigutit saliguteerai (solobørste) kigutit akorninut
saligutigineqarsinnaasut aammalu pisariaqartitsineq naapertorlugu
qanermut errortuutip atortarnissaa.
Taama Hansine Fleischer kigutit nappaataannik ikkilluummik
paradentosemik ajornartorsiuteqaleraluarsimasoq,
massakkulli salitsikkiartortarnerisigut namminerlu kigutigissaatit
eqqortut atortalernerisigut qaangiisimasoq naggasiivoq.
17

1
Paradentose
kan behandles
62-årige Hansine Fleischer fra aasiaat fik at vide, at belægningerne på
tænderne havde ædt tændernes omgivelser langt op
tanDKøDSBetænDeLSe
• Tandkødsbetændelse er en lidelse du selv nemt kan behandle.
• det er nemlig sådan at, hvis du ikke børster rent, eller undlader at børste tænder, så vil
dit tandkød reagere på de bakteriebelægninger der sidder på tandoverfladen. disse bak­
teriebelægninger vil ødelægge ikke bare tandoverfladen, men også det ellers sunde
tandkød.
• du kan opdage tandkødsbetændelse ved, at tandkødet bløder når du børster tænder, og
det er rødt og hævet. Hvis du undlader at børste dine tænder igennem længere tid, vil
lidelsen brede sig til den underliggende del af tandkødet, nemlig knoglen som tænderne
sidder i.
• derfor er det meget vigtigt at du hver dag børster dine tænder helt rene.
Tekst: Pauline L. Abelsen

- Jeg havde længe haft betændelse i mit tandkød,
men fik aldrig at vide, hvordan jeg skulle
forholde mig, af min tandlæge.
På et tidspunkt blev hendes fortand løs.
­ Jeg blev meget nervøs, da jeg opdagede, at min fortand
blev løs.
Hansines fortand blev løs, mens hun opholdt sig i aasiaat.
der var ikke noget at gøre, fortalte tandlægen hende, og
det blev fortalt hende, at belægningerne på tænderne
havde ædt tandens omgivelser langt op ad tanden. der
var så risiko for, at hun mistede tanden, hvis hun ikke
børstede tænderne omhyggeligt. der var ingen grundig
forklaring på, hvordan dette kunne ske.
­ Jeg blev overrasket over, at der ikke var noget at gøre,
ud over, at jeg risikerede at miste tanden, hvis jeg ikke
børstede tænderne omhyggeligt, ­ de blev heller ikke
børstet hos tandlægen. Jeg holder af at spise tørret kød
eller fisk, og er nervøs for at miste tænderne, for hvad nu
hvis jeg får et gebis, så kan jeg sikkert ikke få den slags
mad mere. Jeg har jo hørt, at når man får gebis, kan man
aldrig mere spise grønlandsk proviant, fortæller Hansine
med et smil på læben.
Flytter til Nuuk
da Hansine flyttede til nuuk i slutningen af juli i 2005, gik
hun til tandlægen. Først dér blev der sagt, at hun led af paradentose.
Hun blev der rådet til hvilke tandbørster og
tandpasta, hun skulle bruge.
­
Jeg går nu til tandlægen hver tredje måned for at få
renset mine tænder, og jeg har også fået en elektrisk tandbørste.
Ud over det bruger jeg solobørste til at børste mellemrummene
mellem tænderne regelmæssigt. af og til
bruger jeg også mundskyllemidlet Carsodyl (klorhexidin)
fra matas, som tandlægerne havde anbefalet, når jeg ellers
ikke børster tænder. Jeg bruger omkring et minut til at
børste tænderne enkeltvis, selv om det ikke er hver aften.
efter at Hansine begyndte at børste tænderne omhyg­
geligt, og gå til tandrensning hver tredje måned, er
tanden, der var blevet løs blevet mere og mere rodfæstet,
og nu kan hun endda tygge lidt med den. Samtidig er den
omhyggelige mundhygiejne med til at beskytte tænderne
mod karies.
­ når jeg har mulighed for det, spiser jeg tørret kød eller
fisk, og jeg tror, at det er med til at styrke tænderne også.
Elektriske tandbørster
­ Jeg vil stærkt anbefale elektriske tandbørster. I forhold til
almindelige tandbørster er de både hurtigere og kan nå
bedre ind til svært tilgængelige steder. Jeg vil også anbe­
fale, at man hver tredje måned eller hvert halve år får
renset sine tænder hos tandlægen, at man bruger solo­
børste og mundskyllemiddel efter behov.
Fortæller Hansine Fleischer, som led af paradentose, men
som nu er kommet over det ved regelmæssigt at få tænderne
børstet hos tandlægen og ved at bruge de rette midler
til tænderne.
19

20
KIgUSerFILUnneq – paraDentoSe
Kiguserfilunneq (kigutit aalasut nappaataat) inunnit
tamanit sukkuulluunniit atorneqalersinnaavoq.
Kiguserfilunneq qaqutigut malugineqartarpoq,
isaannarmillu takuneqarsinnaanani. Kisianni
aamma ukiorpassuit akiorniaraluarlugu nagga-
taatigut kiguserfilunneq pissutigalugu amerlasuut
kigutaaruttarput.
Kiguserfilunneq kigutip sorlaata killinganiittumi
saanermi aseruunneruvoq. aseruunnerup kingunerisinnaavaa
saarngup “neriorneqarnera”, tamatumalu
kingorna kigutip aalalernera.
Kiguserfilunneq inersimasunit nappaataavoq, 30t
sinnerlugit ukioqalereernermi takkussinnaasoq.
Inuusunnerusunit atorneqalersimappat sakkortuumik
nappaataasimassaaq, kigutaarussinnaanerlu
sukkasuumik pisinnaavoq.
KIKKUt eqqorneqaKULanerpaaSarpat
Kikkut tamarmik atulersinnaavaat. arnat angutillu
assigiimmik navianartorsiorput, arnalli naartunerup
nalaani sukkanerusumik ajornartorsiutigilersinnaavaat.
pissutsit assigiinngitsut kiguserfilussinnaanermik
annerulersitsisinnaasarput:
1. Kigut peqqissoq.
Sund tand
pujortartarneq: pujortartartut kiguserfilussisinnaanerat
annertuujusoq uppernarsaatissaqarluareerpoq.
akiuussutissakilliorneq: akiuussutissakippallaalernermi
kigutit qalippernerini bakteerissanut akiuussinnaaneq
millisinneqartarpoq, taamaalilluni
bakteerissat alliartorsinnaallutik. Uippakajaartuugaanni
akiuussutissaqarneq millisinneqarsinnaavoq.
Kiguserfiluttuugaannilu uippakajaarnermi
nappaatip sakkortusisinnaanera allisinneqarsinnaavoq.
Sukkorneq: Inuit sukkortut peqqissuninngarnit
takkutikulanerusumik sakkortunerusumillu kiguserfilunnermik
nappaateqalersarput. Ingasammik
aap sukkua nikerarpallaaraangat. aammali kiguserfilunneq
katsorsarneqanngitsoq sukkornermi
sakkortusisinnaavoq.
qanermik panertoorneq: qanermik panertoorneq
annerungaartumik ajornartorsiutaavoq. massakkut
uppernarsineqarpoq qanermik panertoornerup
kigutit putusinnaanerat kiguserfilunnermillu
nappaateqalersinnaaneq annerulersittarai.
2. Ikkikkut
aseruuttoorneq.
tandskødsbetændelse
3. Ikkikkut aseruuttoorneqajortingaatsiareersimasoq.
Fremskreden
tandkødsbetændelse

4. Ikkillunneq
aallarnisalersimasoq.
paradentose med
begyndende første tab
tanDKøDSBetænDeLSe – paraDentoSe
tandkødsbetændelse er en tandsygdom, som de
fleste får på et eller andet tidspunkt i livet. paradentose
kan sjældent mærkes og kan ikke ses det blotte
øje. Sygdommen udvikler sig over mange år, og ender
med at mange bliver tandløse med tiden.
paradentose er en betændelsestilstand i den knogle,
som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at
knoglen langsomt “ædes op”, og når processen er
langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.
paradentose er en voksen-sygdom, idet den normalt
ikke starter, før man er i midten af 30’erne. Hvis yngre
får paradentose, kan der være tale om en særlig aggressiv
form, hvor tandløsningen går meget hurtigt.
SærLIgt UDSatte For paraDentoSe
alle får på et tidspunkt paradentose. Kvinder og
mænd får det lige hyppigt, men hos kvinder kan tilstanden
gå stærkere under en graviditet.
nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle
paradentose:
5. Ikkillunneq ajortingaatsiareersimasoq.
Fremskreden paradentose
med fremskreden
første tab
rygning: at rygere har øget risiko for at få paradentose
er veldokumenteret.
nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar
mindskes modstandskraften over for de bakterier,
som sidder i belægningerne på tænderne, det giver
bakterierne ekstra gode vækstbetingelser. Stress kan
blandt andet nedsætte immunforsvaret og har man
paradentose, vil sygdommen ofte forværres i stressede
perioder.
Diabetes: personer med diabetes har hyppigere og
mere graverende paradentose end ellers raske individer.
Dette gælder specielt hvis blodsukkeret svinger
meget. omvendt er det også muligt, at en ubehandlet
paradentose kan forværre sukkersygen.
mundtørhed: mundtørhed er et langt større problem,
end man tidligere har været opmærksom på. Det ligger
nu fast, at mundtørhed øger risikoen for huller i
tænderne og muligvis også for udvikling af paradentose.
6. Ikkillorujussuarneq,
kigut annaanneqarsinnaajunnaareersoq.
total paradentose,
tanden kan ikke reddes.
21

22

1930-kkut tikillugit kalaallit kigutaat kusanarlutillu, peqqillutillu nukittupput,
inuiaqatigiilli tunisassiortunngornerisigut sukku takkuppoq,
kalaallillu qanoq kigutimik salinnissaat ilisimanngilaat. Kinguaariinnut
ataatsinut tamanna eqquinerloqaaq, Karl Lennert (saamiatungaani)
nassuiaavoq, Peter Lennertip 64-inik ukiullip qerititsiviginerani.
Kigusiartarfimmi ikiortip augusta P. Lennertip assaasigut
eqitaarpaa.
24

26
Kigutini peqqissuseq –2007-im
Kigutigissaaneq qullersatigut
iliuusissatut pilersaaruteqarpoq
taaneqartumik
Kalaallit nunaanni kigutigissaaneq
2006-2012-imi iliuuseqarfissat
Iliuuseqarfissanik qulingiluanik nassuiaavoq, taakkulu tamarmik
kigutigissaanerup pingaarnerutitatut anguniagaata piviusunngortinnissaanut
peqataaqataassapput, imatut oqaasertalersukkamik:
Kalaallit Nunaanni kigutigissaanerup pingaarnerusutut ungasissutullu
anguniagarisai tassaapput innuttaasut angerlarsimaffimminni
pitsaasumik kigutigissarnerisigut aammalu
pinaveersaartitsineq aamma suliarinninnissaq pillugu ataqatigiissumik
neqerooruteqarnikkut siunertamik tulluartunik
kigutigissaanermik ileqqussanik ineriartortitaqarnissaannik,
kiisalu kigutinik, qanermik alleqqunillu peqqissunik
taakkulu inuuneq naallugu atuussinnaatillugit attassinissaannik
isumannaarinissaq.
Iliuuseqarfissat qulingiluat tassaapput:
1 Sulisorisat – atorfiit akuerisat, sulisussarsiorneq
attassinerlu. Kigutit nakorsaanni sulisunilu malunnaatilinnik
akuerisanik atorfinnik pilersitsinissaq inassutigineqarpoq,
aammalu anguniagarisavittut kigutit nakorsaannik
aalajangersimasumik atorfinitsitsinissaq pingaartuutinneqarluni,
tamakkulu ilutigalugit saniatigut
pisariaqartuusutut sinniisunik piginnaanilinnik atorfinitsitsisoqassalluni.
2 Kigutit peqqissusaasa nalunaarsorneri.
Pinaveersaartitsinerup peqqinnerullu siuarsarneranut
anguniakkanut, naliliinernut, pilersaarusiornermut piviusunngortitsinermullu
pisariaqavissutut tunngaviulluinnartutut
nalunaarsuinerit taakku pilerseqqinneqarput.
3 Kigutini peqqissutsinut anguniakkat
oqaasertalersorneri pilersaarusiornermut pingaartumik
isumalittut anguniagaqarfiusutullu tunngaviussasut.
4 nalunaarutip malittarisassallu iluarsaateqqinneri,
maannakkut ulluinnarni kigutigissaanermut
siunertamut tulluuttumik isumaginninnermut tunngavissatut
oqaasertalersorneqartut.
5 Kigusiartarfimmi ikiortinut kigutigissaasunullu
pitsanngorsakkatut ilinniagaqarnerit immikkoortumi
pingaarutilimmi tassani iluarsaassutitut
nutarsaanermik pisariaqartitsinermik erseqqissumik
siunniussaqarnikkut aallartisarneqarput.

ut periusissatut pilersaarut
6 Ilinniaqqinnernut periarfissat pitsanngorsakkat sulisunut tamanut
ilutsimi siunnersuutaasumi, tassalu Kigutigissaasunik ataatsimiisitsisarnerit
pilerseqqinnerini sammisatigut soorlulusooq peqatigiinnikkut assorsuaq
pingaaruteqassapput.
7 taratsumik fluorilersuinikkut suliaqarani nappatsaaliinermut
siunnersuut saqqummiunneqarpoq, iliuuseriniakkap taassuma kisimi
ukiuni tulleriinni qanittut iluini pingaaruteqartussatut kigutinimi putunitsiternermi
annertuumik nungusaanermik innuttaasunut neqerooruteqarnerup
naleqarujussuarnissaa naatsorsuutigineqarmat.
8 pinaveersaartitsinermut peqqinnerullu siuarsarnissaanut annertusakkamik
iliuuseqarnissaq pingaarluinnartutut paasineqarpoq,
kalaallini innuttaasunut ataavartussamik pitsanngortitamik kigutitigut
peqqissutsip anguniarnissaa siunertarineqarpat – peqqinngitsunik
kiguteqarnermit kigutinik suliaqarsinnaannginnerup siunniunnera
aallaavigalugu. Soorunami nalunaarusiami malittarisassianilu
nalunaarneqartutut kigutinik suliarinninnissamik minnerpaamik
neqeroorutigisat tamanut attatiinnarneqarnissaat anguniagaavoq.
9 qarasaasiakkut suliarisimasanut nalunaarsuiffiup eqqunneqarnissaa
kissataavoq, piviusunngortinneqarpat suliarinninnermik
nalunaarsuinerup inuillu nalunaarsorneqarnerisigut annertuunik
iluaqusiissasoq.
Taava iliuuserisaqarfissaq pingaarluinnartoq tassaavoq nr. 8, pinaveersaartitsineq
peqqissutsillu siuarsarnissaa, immikkoortumullu
tassunga pingaarluinnartuutitamut, namminersornerullutik
Oqartussat innuttaasut peqqissusaannik suliniutaannut annertuumut
peqataatitaasumut pingaarutilimmut aningaasarpassuarnik
atuisoqassaaq.
Upernaap ingerlanerani qitiusumit minnerunngitsumillu najukkat
tungaannit nunami kigutigissaanermik ingerlatsiviusuni
kigutigissaanerup tungaatigut imminik isumassuinerup siuarsarnissaanut
assigiinngitsunik iliuuserisat pisussaapput, tassani
kigutit peqqissut oqaluuserinerini oqaaseq imminik isumassuineq
pingaarluinnartitaalluni. Pingaarnersaasutut illit
pineqarputit.
Iliuuserisassaq 18. apriilip nalaani sakkortunerpaassaaq, ulloq
taanna nuna tamakkerlugu kigutinik saliisoqarfittut taaneqarmat
– tassaavorlu Kalaallit nunaanniinnaq pinnani nunarsuarmili
tamarmi taamatut pisoqarfiit siullersaat.
Pitsaassuseqartumik – nukarlerpaanut atatillugu juumuuniit
peqqissaanermut – meeqqerivinnut, meeqqat atuarfiannut
ilinniagaqarfinnullu, aammalu timersornermik suliaqarfiit
minnerutinnagit kikkut tamaasa peqataatinniarnissaat
siunertarineqarpoq, neriuutigineqarluni tusagassiorfiit
iliuuseqarfiulluartut ilaannit, radiomit TV­millu, aammalu
nuna tamakkerlugu najukkamilu aviisit tapersersorneqarnissaq.
27

tandsundhed – handleplan 2007
tandplejen har en overordnet strategiplan
kaldet
tandplejen i grønland
Indsatsområder 2006-2012
den beskriver 9 indsatsområder, som alle skal medvirke til
opfyldelsen af tandplejens overordnede mål som lyder:
2
Grønlandstandplejens overordnede og langsigtede mål er at
sikre, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende
tilbud om forebyggelse og behandling udvikler
hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund
og kæber og bevarer disse i funktionsdygtig stand gennem
hele livet.
De ni indsatsområder er:
1 personale – normeringer, rekruttering og fastholdelse.
der anbefales markante opnormeringer på såvel
tandlæge­ som medarbejderside, og der lægges vægt
på fastansættelse af tandlæger som det endelige mål,
samtidig med en satsning på kvalificerede vikarer som en
sideløbende nødvendighed.
2 registrering af tandsundhed. denne registrering
er genetableret som en helt nødvendig forudsætning
for målsætning, evaluering og planlægning og gennemførelse
af forebyggelses og sundhedsfremme.
3 Formulering af tandsundhedsmål som en forudsætning
for meningsflydt og målrettet planlægning.
4 reviderede udgaver af Bekendtgørelse og
retningslinier, som nu er formuleret som en forudsætning
for hensigtsmæssig forvaltning af tandplejens
dagligdag.
5 Forbedrede uddannelser for klinikassistenter
og kigutigissaasut er igangsat i en klar
erkendelse af behovet for forbedrende revisioner
på dette væsentlige område.
6 Forbedrede efteruddannelsesmuligheder
for hele personalet vil i den foreslåede form med
genskabelse af Tandplejemøderne have såvel en
faglig som en socialt set meget stor betydning.
7 passiv profylakse ved saltfluoridering
er der fremsat forslag til, idet det skønnes af
meget stor værdi at kunne tilbyde befolkningen
den store reduktion i kariesforekomsten,

som alene dette tiltag vil betyde inden for en overskuelig
årrække.
8 Intensiveret indsats for forebyggelse og sundhedsfremme
opfattes som afgørende vigtigt, såfremt
målet er at opnå en varigt forbedret tandsundhed for
den grønlandske befolkning – i erkendelse af, at man
ikke kan tandbehandle sig ud af ringe tandsundhed.
der søges naturligvis til enhver opretholdt som
minimum et tandbehandlingstilbud som angivet i
bekendtgørelse og retningslinier.
9 Indførelse af elektronisk patientjournal er et
ønske, som når det kan gennemføres vil give store
fordele journalmæssigt og registreringsmæssigt.
et meget vigtigt indsatsområde er da område nr. 8
om forebyggelse og sundhedsfremme, og der vil
blive brugt mange ressourcer på dette højt prioriterede
område, som er en vigtig brik i Hjemmestyrets
store folkesundhedsprogram.
I løbet af foråret vil der fra både centralt og ikke
mindst lokalt hold i de enkelte tandplejedistrikter
ske en del forskellige tiltag til fremme af
egenomsorgen på tandplejeområdet, idet
egenomsorg er et helt centralt nøgleord, når
det gælder sunde tænder. det er først og
fremmest dig selv, det kommer an på.
Indsatsen skal kulminere omkring den 18.
april, som er udnævnt til national tandbørstedag
– i øvrigt den første af slagsen ikke blot
i Grønland, men i hele verden.
det er hensigten at søge at involvere alle,
som på en eller anden måde kan bidrage
med noget positivt – lige fra jordemødre
og sundhedsplejen i forbindelse med de
helt små – til børneinstitutionerne og
folkeskolen og uddannelsesstederne
og meget gerne idrætslivet – hele tiden
forhåbentlig støttet af nogle meget
aktive medier – radio og TV og både de
landsdækkende og de lokale aviser.
29

30
KIgUterPassUIt
nusussimavakka
pisortani kigutit nakorsaata sorlaap iluarsaassassap
suliarerusunnera kigutillu peertariaqarnera
akunnattoorfigisarpai. tassanngaannartumik
suliassat amerlanerpaapput
Allaaserisaq assilisallu: Marianne Langvardt.
Nutserisoq: Frederik Lynge.
­ Pisareqaarput, Karl Lennert oqarpoq, Jens Willellu 36­nik ukiullip
alleruanit erlippak kilorleq aagasaartoq nusullugu. erlippammi
kilorlermi putoqarnera suliarineqassanngilaq.
Sorlaanili aseruuttoqarsimappat – suliarineqarsinnaasumik – kigutit
nakorsaata piffissaqarnerluni aammalu suliarinissaa imminut
akilersinnaanersoq nalilertariaqassavai.
­ Kigutit attannissaannut pingaarnerutillugu ilinniagaqarsimasuuvugut,
tassalu piiaannartussaanagit. Sorlammilli suliarinninnissaq
tamatigut isumaliutigisariaqartarparput. Suliarinera pisariusuuvoq,
kigutillu sinneri iluarpallaanngippata kigut piiginnartariaqartarparput,
Lennert nassuiaavoq.
Tamatigulli akunnattoorfiuvoq. Kigutimmi nakorsaat piffissaqarneruguni
kigutinik piiaaginnarnani suliarinninnerit amerlanerussapput.
Tassanngaannartumik suliassat amerlanerpaapput.
­ nunami maani kigutit nakorsaannut 30­nut atorfiit akuerisaapput,
aalajangersimasumillu atorfeqartugut arfineq­marluinnaavugut.
Tamanna isumaqarpoq 23­nik vikareqaratta. Uanga nammineq
kigutileriffigisanni kigutit nakorsaannut akuerisatut marlunnut
affarmullu atorfeqarfiusumut taamaallaat uanga vikareralu
sulisuuvugut. Vikarit Qallunaat nunaannit tikittartuupput, sivisunngitsumillu
tamaaniittarlutik. Ukiup affaani matumani Sisimiuni
kigutileriffimmi vikarit marluk paarlaakkumaarput, oqarpoq.
angerlarserneq
Inuusuttut kalaallit kigutit nakorsaattut ilinniagaqannginnerat
ajornartorsiutaavoq. Københavnimi imaluunniit Århusimi Tandlægeskolemukartariaqarpoq,
angerlarsertoqalersarporlu. ajornartorsiut
alla tassaavoq Kalaallit nunaata nunani allani sulisunik aggersaanissamik
isumaginninnginnera.
­ Inissianik pitsaasunik, akissarsianik pitsaasunik ilinniaqqinnernillu
neqerooruteqassaagut. Siusinnerusukkut Kalaallit nunaaliarlutik
suliartortartuupput kusanartunik anguniagallit. Pinngorti­
tamit aggersagaasut. Ilaasa tamanna akissarsiaqaatigalugu isigaat.
Taamaakkunnaarporli, oqarpoq.
Ullumikkut ullaakkut qulingiluaniit pingasup tungaanut Karl Lennertip
katillugit inuit aqqaneq­marluk suliarisimavai.
Sulerivami? Kigutinik piiaaneq aamma kigutit putoorneri.
Suliat taamaattut assigiiaalersinnaalaartarput, Lennertili assorsuaq
misilittagaqarpoq. Tarrarsugaq misissuataareerlugu suliassami
sorlaap qanoq sangujoraartiginera ilisimalluinnalerpaa.
Kigutit qanoq piiarnissaat aamma pikkoriffigisariaqarpoq.
­ ajoraluartumilli immikkut suliarisinnaasanut soqutiginartunut
piffissaqarpallaanngilaq, soorlu kigutit nikingajunnaarsarnerinut
aammalu kigutit nutaanik qalliuserlugillu ikaarusiornerinik sulinerit.
­ Ilumut, kiguterpassuit nusussimavakka, qungujuppoq, isarussallu
allisitsiutitallit peerlugit. Uku pingasoriaammik allisitsisinnaapput,
taamaattumillu kigummi sunnguit tamaasa isigisinnaavakka.
akunnattoorsimaneq
naak inuit kigutitik pissusissamissut paarilluanngikkaluaraat
kigutit nakorsaannut amerlasoorsuarnik assorsuarlu neriuuteqarfiginnittoqarpoq.
­ Soorlu suliarisassap kigutip assorsuaq aseruussimasup sorlaanik
suliarinnissinnaasunga isumaqarpat. Piffissaqannginnerup
nukissaaleqinerullu nassuiarnissaat ajornakusoorsinnaapput,
oqarpoq.
Inuit suliarisinnaanngisanik assorsuaq isumaqartuunerinut patsisaasoq
tassaavoq Peqqissutsimut Pisortaqarfiup kigutit nakorsaanni
suut pissarsiarineqarsinnaanerinik nassuiaaneq ajornera,
Lennert isumaqarpoq.
­ naalli paasissutissiiniarnermik suliniutit annertoorsuit ingerlanneqaraluartut
inuit periutsiminnik allannguiniarnerat ajornakusoorpoq,
kigutit nakorsaata siunersivaa.

Den offentlige tandlæge oplever et dilemma
mellem lysten til at behandle en dårlig rod, og
være nødt til at trække tanden ud. akutbehandlingerne
fylder det meste
Tekst og foto: Marianne Langvardt
­ Så fik vi kalorius, siger Karl Lennert, og hiver en blodig visdomstand
ud af kæben på 36­årige Jens Wille. et hul i en visdomstand
skal ikke behandles.
Havde det nu været rodbetændelse – som kunne behandles ­
ville tandlægen vurderede, om han havde tid, og om det kunne
betale sig.
­ Vi er jo først og fremmest uddannet til at bevare tænderne, og
ikke hive dem ud. men vi er altid nødt til at overveje en rodbehandling.
det er en krævende behandling, og hvis resten af
tænderne heller ikke er så gode, trækker vi tanden ud, forklarer
Lennert.
men det er altid et dilemma. For hvis tandlægen havde haft
mere tid, så ville der være flere behandlinger i stedet for tandudtrækninger.
akutbehandlingerne fylder det meste.
­ Her i landet er der 30 normerede tandlægestillinger, og vi er
kun syv fastansatte. det betyder, at der er 23 vikarer. På min
egen klinik, som er normeret til to og en halv tandlæge, er vi
mig selv og en vikar. Vikarerne kommer fra danmark, og bliver
ikke så længe ad gangen. Og i dette halvår, vil to forskellige
vikarer afløse hinanden på klinikken i Sisimiut, siger han.
Hjemveen
Problemet er at unge grønlændere ikke uddanner sig til tandlæger.
man skal til København eller Århus Tandlægeskole, og
man får hjemve. Problemet er også, at Grønland ikke sørger for
at lokke udenlandsk arbejdskraft til.
­ Vi skal lokke med gode boliger, og ordentlig løn og efteruddannelse.
Tidligere var det idealister, der fandt på at komme til
Grønland for at arbejde. naturen kaldte. det opfattede nogle
som lønnen i sig selv. det er det bare ikke mere, siger han.
I dag onsdag har Karl Lennert behandlet i alt 12 patienter fra
klokken ni til klokken 15.
Jeg har mange
tænder
på samvittigheden
menuen? Tandudtrækning og karies.
den type arbejde kan blive lidt ensformigt, men Lennert har
stor erfaring. efter at have taget et røntgenbillede i øjesyn, ved
han nøjagtig, hvor snørklet en rod, han har med at gøre. man
skal også være god til at trække tænder ud.
­ men der er desværre ikke så meget tid til de andre specialer
som er interessante, for eksempel tandregulering og behandling
med kroner og broer.
­ Jo, jeg har mange tænder på samvittigheden smiler han, og
tager billerne med forstørrelsesglassene fra panden. disse her
forstørre op til tre gange, så jeg kan virkelig se de helt små bitte
ting i tanden.
Dilemmaet
Selvom folk ikke passer så godt på deres tænder som de burde,
er der mange og store forventninger til tandlægen.
­ For eksempel når en patient tror, at jeg kan rodbehandle en
tand, som er meget betændt. det kan være svært at forklare, at
der ikke er tid og ressourcer nok, siger han.
Grunden til at folk tror en hel masse, som ikke kan lade sig gøre
er, at Sundhedsdirektoratet ikke forklarer, hvilke ydelser man
kan få hos tandlægen, mener Lennert.
­ men selvom der foregår store oplysningskampagner har folk
svært ved at ændre adfærd, erkender tandlægen.
31

SInerISSamI
KIgUtILerIFFIIt
Kigutit pillugit apeqqutissaqaruit
sianerlutit allakkatigulluunniit
sinerissami kigutileriffiit attavigineqarsinnaapput:
tanDKLInIKKer
på KySten
Hvis du har noget at sige eller
har spørgsmål om dine tænder,
kan du ringe eller skrive til
tandklinikkerne på kysten:
nanortalik 3922 · Box 40
61 32 18 · tandnan@gh.gl
qaqortoq 3920 · Box 350
64 22 12 · tandqaq@gh.gl
narsaq 3921 · Box 26
66 10 80 · tandnar@gh.gl
paamiut 3940 · Box 73
68 11 24 · tandpaa@gh.gl
nuuk 3900 · Box 50
32 10 80 · tandnuu@gh.gl
maniitsoq 3912 · Box 86
81 31 15 · tandman@gh.gl
Sisimiut 3911 · Box 24
86 40 80 · tandsis@gh.gl
aasiaat 3950 · Box 67
89 22 10 · kig.aasiaat@greennet.gl
qasigiannguit 3951 · Box 114
9112 10 · tandqas@gh.gl
Ilulissat 3952 · Box 510
94 33 71 · tandilu@gh.gl
qeqertarsuaq 3953 · Box 46
92 12 14 · tandqeq@gh.gl
Uummannaq 3961 · Box 17
95 12 16 · tanduum@gh.gl
Upernavik 3962 · Box 64
96 12 14 · tandupe@gh.gl
qaanaaq 3971 · Box 94
97 10 70 · tandqaa@gh.gl
tasiilaq 3931 · Box 113
98 12 31 · tandtas@gh.gl
"
qanIgISarIIttUt
SIUnnerSUIFFIK nUUK
31 41 51
ammasarpoq marl.
nal. 19-21 sisa. nal. 15-17
Sianerneq akeqanngilaq
Sinerissamit tamarmit
sianerfigineqarsinnaavoq
Sianersinnaapput:
- Ilaqutariit meerartallit
- angajoqqaanngorlaat
- meeqqanik
perorsaanermik
nalornissuteqartut
anonym
FamILIeråDgIVnIng
nUUK
31 41 51
åben for rådgivning tirs.
kl. 19-21 tors. kl. 15-17
Det er gratis for dig
mulighed for opkald fra
hele kysten
Hvem kan ringe:
- Familier med børn
- nybagte forældre
- Ved tvivl/usikkerhed om
opdragelse
aLLaFFIgItIgUt
SILa atuagassiaavoq atuartartut peqatigalugit ineriartortikkusutarput.
Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut
isumaannik tusarlerneqartarnissarput. SILa­p ilusaa,
imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut
uunga: sila@gh.gl
SKRIV TIL OS
SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med
læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om
magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de
næstkommende numre. Skriv til redaktionen på e­mail:
sila@gh.gl
SaaFFIK ILULISSat
94 20 04
Tallimap kingorna. efter kl. 17
54 36 13
ammasarfii ataa. – sisa. nal 17­23 talli.
– sap. nal. 17­12.
Åbent man. – tors. kl. 17­23 fre. – søn.
kl. 17­12
KISImIInngILatIt nUUK
32 41 44 / 32 41 4
Ulloq unnuarlu. Hele døgnet
KISImIInngILatIt
SISImIUt
6 57 55
Suliffiup avataani. efter arbejdstid
qaraJaq aaSIaat
9 10 06 / 56 52 3
tUSaannga ILULISSat
94 44 50 / 56 74 14
Ulluinnarni ammasarpoq nal. 16­8.
Weekendini tall. nal. 16­imiit – ataa. nal.
8­mut.
Åbent hverdage kl. 16­8.
Weekendåben fre. kl. 16­ til man. kl. 8.
aIDS-ImIK paaSInIaaVIK
aIDSLInIen
4 56 3
ammasarpoq ataa. Sisa­lu nal. 19­22
Åbent man. og tors. kl. 19­22.
SILa­mi ukiaru saqqummersussami sammineqassaaq:
meeqqat
Temaet for efterårets nummer af SILA bliver: Børn
SILa ilaqutariinnut atuagassiamut ateritinneqarpoq: sila
isumaqartinneqarpoq inuup silarsuaanik, silamik avatangiisitsinnik
aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu
kimeqassutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma
avatangiisitsinni sila, aammali oqaaseq isumaqarpoq
isumaqassutsimik silaqassutsimillu.
SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både
universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila
både udtrykker verden og vejret omkring os, samtidig
med at betydningen af ordet også går indad vores forstand
og intellekt.