Romsdals Amt 1906-10 - Romsdal Sogelag

18 Romsdals amt.
lær- og gummivareindustri (3 arb.), 55 anlæg for træindustri m. v. (521 arb.),
74 anlæg for nærings- og nydelsesmidler (236 arb.), 17 anlæg for beklædning
m. v. (300 arb.), 9 anlæg for polygrafisk industri (49 arb ), diverse anlæg 3
(45 arb.), ialt 231 bedrifter med 2 194 arbeidere.
5. Binæringer m. v.
H u s f l i d e n har ogsaa i denne femaarsperiode været av forholdsvis mindre
betydning for amtet. Der synes imidlertid at være nogen fremgang, omend forholdet
er temmelig ujevnt, og der gjøres adskillig for at fremme interessen.
Hjemmetilvirkningen av klær samt gaards- og fiskeredskaper tar vistnok mere og
mere av, idet man paa grund av de billigere priser gaar over til at kjøpe det,
som trænges. Den omtalte vanskelighet for at faa arbeidshjælp bevirker ogsaa,
at folk har mindre tid og anledning til at beskjæftige sig med husflidsarbeider.
I Ørsten er der en betydelig fremgang, forsaavidt angaar snekker- og træskjærerarbeide,
noget som Bjørdals «Snikkar- og- Treskjerarskule» sammesteds
vistnok har æren for. Ogsaa i Stordalen sysles der endel med snekkerarbeide
med tilvirkning av stoler, border og sengesteder. I Stranden har man begyndt,
med litt kurvfletning bl. a. til stoler, som finder lønnende avsætning. I Norddalen
arbeides endel hjul og tøndebaand. I Skodje er tøndefabrikationen av adskillig
betydning, idet der aar om andet sælges for flere tusen kroner. I de aar, da
storsildfisket er rikt, fabrikeres og sælges der et ikke litet antal kasser til ising
av sild. Baatbyggeriet i Volden foregaar i omtrent samme utstrækning som før.
I vinterhalvaaret er omtrent alle arbeidsdygtige mænd i Bjørkedalen beskjæftiget
hermed.
Ogsaa inden Romsdals fogderi foregaar der adskillig baatbyggeri, særlig i
herrederne Vestnes og Bolsø. Ogsaa tøndefabrikationen har endel betydning.
Fra Erisfjorden leveres adskillig av tøndebaand.
H a a n d v e r k s d r i f t e n har fortsat i samme spor som i forrige periode
og med god fremgang. Størst betydning har haandverksdriften for herrederne
Grytten, Hen, Vold, Veø, Sylte og Vestnes i Romsdals fogderi. Der drives i
disse herreder - særlig i de to førstnævnte - en stor virksomhet med oparbeidelse
av færdige klær og skotøi. I Hen er antagelig omkring 300 personer beskjæftiget
med skrædder- og skomakerarbeide den største del av aaret, og der
er i hele herredet kun et faatal huse, hvor der ikke sitter en eller flere skomakere
eller skræddere - ofte begge dele. Det meste arbeide utføres for
distriktets handlende, som dels selv omsætter varerne paa fiskepladsene i Nordland
og Finmarken, dels sælger dem i partier til handelsmænd utover hele landet.
Men ogsaa for handlende utenfor distriktet - særlig i byerne - oparbeides en
hel del klær. Arbeidet utføres for den meste del om vinteren og lægger saaledes
mindre beslag paa landmandens kostbareste tid. Det blir nu bedre betalt end
før, og arbeidstiden har derfor kunnet forkortes noget, hvilket utvilsomt har
været heldig.