Romsdals Amt 1906-10 - Romsdal Sogelag

Romsdals amt. 5
væsentlige maa overlates til konen og hjemmeværende barn. Leiehjælp blir stadig
dyrere og mere vanskelig at opdrive, og klagerne herover blir mere og mere
høilydte. I flere distrikter, særlig i indre Romsdal og tildels paa Søndmør, er
det temmelig hyppig, at man ved siden av sit gaardsbruk tillike driver haandverksarbeide
eller andet erhverv, saaledes at det ofte kan være vanskelig at sige, om
gaardsbruket er hovednæringen eller bierhverv.
Amtets landhusholdningsselskap og de mange landboforeninger og sogneselskaper
har sin store andel i den merkbare fremgang, som gjennemgaaende kan
spores. Der er nu 3 amtsagronomer, som ved stadige reiser, foredrag og anden
veiledning bidrager til fremme av jordbrukets utvikling.
Ogsaa i denne femaarsperiode meldes der om fortsat omlægning av driften
fra akerbruk til engdyrkning, om end vistnok i mindre utstrækning end i forrige
periode. Sterkest har denne omlægning foregaat paa Søndmør, hvor den i enkelte
distrikter skal ha ledet til en tildels ganske betydelig indskrænkning av akerlandets
areal og har medført nødvendigheten av kornindkjøp i temmelig stor utstrækning.
Saaledes er det opgit, at der i et enkelt lensmandsdistrikt - Ørsten
- indkjøpes korn for omkring 80 000 kroner om aaret. Det ser imidlertid
ut til, at man paa flere steder i den allersidste tid begynder paa en - om end
forsigtig - tilbakevenden til den ældre dyrkningsmaate, med det maal for øie at
avle tilstrækkelig brødkorn for distriktets eget behov. I Romsdals og Nordmør
fogderier er forholdet i det hele ikke væsentlig forandret fra forrige femaarsperiode.
For et par distrikter opgives det, at man er begyndt at dyrke mere
korn; men ogsaa i disse fogderier antages det, at engdyrkningen ialfald i nogen
grad har trængt sig frem paa akerbrukets bekostning.
De kornsorter, som dyrkes, er fremdeles væsentlig havre og byg, tildels blandkorn.
Rug dyrkes omtrent ikke paa Søndmør og heller ikke meget i de to andre fogderier.
I et par herreder har man forsøkt litt dyrkning av hvete; enkeltvis dyrkes
ogsaa litt erter. Med hensyn til poteter er forholdet ikke væsentlig forandret fra
forrige femaarsperiode; der dyrkes tilstrækkelig for distriktets eget behov. Der
klages over, at de ofte daarlige kommunikationer gjør det vanskelig at faa avsat
poteterne til rimelige priser. Dyrkningen av turnips til kraftfor er tiltat ganske
betydelig.
Til nærmere belysning hitsættes følgende opgave over indmarksarealets anvendelse
henholdsvis i 1907 og 1910:
1907. 1910.
Ha. Ha.
1. Hvete. . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 2
2. Rug........................... 20 20
3..Byg........................... 1 050 1 067
4. Havre......................... 4 794 4 948
5. Blandkorn . . . . . . . 169 188
6. Erter.......................... 2 2
Tilsammen korn og erter 6 037 6 227