samarbejde mellem universiteter og virksomheder seks ... - Reg Lab

VIDENSINSTITUTIONERNES 

STRATEGI 

MISSION 

MÅL 

INCITAMENTER 

KULTUR 

SAMARBEJDE 

MELLEM 

UNIVERSITETER 

OG VIRKSOMHEDER 

UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING 

IVÆRKSÆTTER AKTIVITETER 

SEKS CENTRALE 

UDVIKLINGSOMRÅDER 

INNOVATIONSSAMARBEJDE 

FORSKNINGSBASERET VIDENSERVICE 

ERHVERVSLIVET 

NYE KOMPETENCER 

NY VIDEN 

NY TEKNOLOGI 

NYE VIRKSOMHEDER 

SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB 2011 1

OM REG LAB PAPERET 

BAGGRUND 

Universiteternes erhvervssamarbejde har stået 

højt på REG LABs dagsorden i mange år. 

Mange af foreningens medlemmer har deltaget i 

fokusanalyser, studieture, workshops og i flere 

konferencer om emnet. 

Og temaet er fortsat væsentligt for udviklingen af 

vores konkurrencekraft: Universiteter med et stærkt 

erhvervssamarbejde kan løfte den regionale og 

nationale erhvervsudvikling, skabe og styrke nye 

iværksættere og bidrage til virksomhedernes 

innovation. Med andre ord – skabe den vækst 

og udvikling, som er så væsentlig for Danmark. 

REG LAB har kortlagt mange forbilledlige cases 

fra universiteter i udlandet og i Danmark. Disse 

cases har inspireret andre til udvikling af lignende 

initiativer. Men vi er ikke i mål endnu. 

OM DETTE ARBEJDSPAPIR! 

Idéen med dette papir er at stille skarpt på seks 

udviklingsområder, som - i varierende grad - 

præger erhvervssamarbejdet på de danske 

universiteter. De seks områder er: 

Udvikling og forankring af vision for 

erhvervssamarbejde. 

Lav en sammenhængende infrastruktur 

internt på universitetet. 

Bedre brug af erhvervsfremmesystemet. 

Produktudvikling af samspilsydelser. 

Styrket ekstern kommunikations- og 

markedsføringsindsats. 

Udvikling af fælles indgange til 

universiteterne. 

Arbejdspapiret har været drøftet på REG LABs efterårskonference 2011. Forslag og idéer fra 

konferencen er indarbejdet. 

Note: REG LABs arbejdspapir er udarbejdet på baggrund af oplæg fra Iris Group 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

OM BRUG AF BEST PRACTISE 

Meningen med at bruge best practise som analyse- 

metode er at give REG LABs medlemmer inspirerende 

og konkrete beskrivelser af, hvordan strategier, 

initiativer og indsatser har udviklet sig, så medlemmerne 

kan hente inspiration til egne tiltag. På baggrund 

af disse best cases udvikler REG LAB modeller 

og begrebsapparater, som skal give en samlet 

forståelse fx af, hvordan universiteter bygger bro til 

virksomheder gennem videnbroer eller hvordan 

universiteter bygger bro til andre erhvervsfremmeaktører. 

Best practise cases betyder ikke, at succeseksempler 

er etableret uden forhindringer eller uden kulturelle, 

politiske eller økonomiske barrierer. Alle de input REG 

LAB får om barrierer og udfordringer går ikke i glemmebogen, 

men bruges til at beskrive forslag til nye 

indsatser, rammebetingelser eller hvilke udfordringer, 

der præger et område. Det er også sket med dette 

arbejdspapir. 

Best practise cases betyder heller ikke at følger man 

casen, har man en stensikker vej til succes. Best 

practise betyder, at REG LAB på baggrund af sine 

analyser kan pege i en bestemt retning og vise, at 

her tyder meget på, at chancen for succes er størst. 

2 REG LAB 2011 SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER

POSITIV UDVIKLING I 

SAMARBEJDET MED 

UNIVERSITETER OG 

ERHVERVSLIV 

• (Næsten) alle universiteter har en strategi for erhvervssamarbejde 

eller videnspredning. 

• Strategi er forankret på direktionsniveau på de fleste universiteter 

og der er indgået formelle aftaler mellem ledelse, fakulteter og 

institutter om mål og indsats. 

• Mål for erhvervssamarbejde og/eller videnspredning indgår i alle 

universiteters resultatkontrakter med Videnskabsministeriet. 

• Alle universiteter har erkendt værdien af at få flere studerende ud i 

virksomhederne – vigtig murbrækkerfunktion, der har vist sig 

meget effektiv. 

• Der er etableret matchmakingenheder (one-stop-shops) på de 

fleste universiteter med betydelige ressourcer – bl.a. betydelig 

medfinansieret af regionerne. 

• Videnkuponordningen - hvor SMV’ere kan få støtte til forskningssamarbejde 

med videninstitutioner - har øget antallet af 

”førstegangsbrugere” blandt virksomhederne. 

• Forsknings- og Innovationsstyrelsens innovationsnetværk bringer 

hvert år ca. 5.000 virksomheder sammen med forskere og andre 

videnleverandører. 

• HøjteknologiFonden investerer i 2011 600 mio. kr. i samspilsprojekter. 

• Mindre stop-go i de statslige samspilsordninger. 

RAMMEBETINGELSER 

ER BLEVET VÆSENTLIG 

BEDRE GENNEM 

DE SENERE ÅR 

• Regionerne investerer betydelige midler i infrastrukturen for 

universitets-erhvervssamarbejde. 

• ….men der er stadig ikke nationale basismidler på området! 


DER ER STADIG MERE DOKUMENTATION 

FOR AT SAMSPIL ER EN GOD 

FORRETNING FOR VIRKSOMHEDER 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

-20.000 

-40.000 

-10 -8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 12 14 

Kilde: DASTI, (2010) An analysis of the firm growth innovation 

scheme of the Danish Innovation Consortion Scheme. 

PARTICIPANTS 

CONTROLS 

YEARS AFTER THE BASE YEAR 


% 

70 

LARGE FIRMS 

SMES 

60 50 40 30 20 10 0 

SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB 2011 5 

Finland 

Austria 

Belgium 

Hungary 

Portugal 

Netherlands 

Lexembourg 

Norway 

Spain 

Denmark 

Turkey 

OECD Science, Technology and Industry Scoreboard 2011. 

New Zealand (2006-07) 

MEN DANMARK KUNNE 

KLARE SIG BEDRE ...

OG STADIG MANGE BARRIERER, 

DER SKAL HÅNDTERES! 

VIRKSOMHEDER RELATIONELLE BARRIERER UNIVERSITETER 

KOMPETENCEMÆSSIGE 

BARRIERER 

• MANGLENDE EVNE TIL AT 

KVALIFICERE IDÉER/BEHOV 

• FOR LAV INNOVATIONSHØJDE 

• MANGEL PÅ AKADEMIKERE 

INFORMATIONSBARRIERER 

• MANGLENDE KENDSKAB TIL 

VIDENINSTITUTIONER 

STRATEGISKE BARRIERER 

• FOKUS PÅ KORTSIGTET BUNDLINJE 

• USIKKERHED OM JURA 

• NY VIDEN MÅ IKKE KOMME 

KONKURRENTER TIL GODE 

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2008) Matchmaking 

mellem virksomheder og videninstitutioner. 

FORSKELLIGE MÅL 

OG FORVENTNINGER 

FORSKELLIGE 

TIDSHORISONTER 

MANGEL PÅ 

FLEKSIBLE 

PROJEKTMIDLER 

BARRIERER FOR AT SKABE KONTAKT 

• UOVERSKUELIGE INDGANGE 

• MANGEL PÅ MÅLRETTET 

KOMMUNIKATION TIL ERHVERVSLIVET 

BARRIERER BLANDT FORSKERNE 

• FORSKERE MANGLER VIDEN OM 

ANVENDELSESMULIGHEDER. 

• SVAGE INCITAMENTER TIL 

ERHVERVSSAMARBEJDE. 

• MANGEL PÅ RESSOURCER TIL 


• ERHVERVSSAMARBEJDE KRÆVER 



Udvikle en fælles vision for 

erhvervssamarbejde, som 

skal gennemsyre de enkelte 

universiteter. 

Lav en sammenhængende 

infrastruktur internt på 

universitetet 

Gør bedre brug af 

erhvervsfremmesystemet 

fx som samarbejdspartnere 

og ambassadører. 

Produktudvikl 

samspilsydelser for at 

matche virksomhedernes 

behov. 

BEHOV FOR UDVIKLING AF 

SEKS INDSATSOMRÅDER, 

SOM HÆNGER SAMMEN 

1 2 3 4 5 6 

Styrk kommunikations- og 

markedsføringsindsatsen 

overfor virksomhederne. 

Udvikl fælles indgange til 

universiteterne gennem 

one-stop-shop.

HAR ALLE SAMME 

MISSION I INDSATSEN 

FOR AT ØGE SAMSPILLET 

MED ERHVERVSLIVET? 

M 

MMM M M 

M 

REKTOR 

FORSKER 

ENHED FOR 

ERHVERVS- 

SAMARBEJDE 

Maximere forskningsressourcer og universitetets 

internationale ranking – og dermed er erhvervssamarbejde 

en mulig vej til flere midler og 

anerkendelse. 

Finde de virksomheder, der bedst kan bruges 

til at teste ny viden. 

Skabe innovation, løse virksomhedsproblemer 

og hjælpe virksomheder. 


KONSEKVENSER AF 

MANGLEN PÅ 

FÆLLES VISON 

HVAD SIGER DEN 

TYPISKE FORSKER? 

“ 

DET ER SVÆRT AT SE WIN-WIN SITUATIONEN 

I FORHOLD TIL DE FLESTE SMV’ER. DE ER 

UATTRAKTIVE MED DERES FOKUS PÅ UDVIKLING 

OG OPTIMERING. DE BIDRAGER IKKE TIL NYE FORSKNINGS- 

MÆSSIGE ERKENDELSER. FORSKNINGSMÆSSIG ANERKEND- 

ELSE ER IKKE FORENELIG MED PRODUKTUDVIKLING, SOM 

SMV’ER FOKUSERER PÅ I SAMARBEJDSPROJEKTER” 

DTU-FORSKER I FORBINDELSE MED SAMSPILSANALYSE I 2008 


FORSKELLIGE EKSEMPLER 

PÅ FÆLLES VISION 

PÅ TO UNIVERSITETER 

FRA GEORGIA TECH (ATLANTA); 

”GEORGIA TECH IS A LEADING CENTER FOR RESEARCH 

AND TECHNOLOGICAL DEVELOPMENT THAT CONTINU- 

ALLY SEEKS OPPORTUNITIES TO ADVANCE SOCIETY 

AND THE GLOBAL COMPETITIVENESS OF GEORGIA”. 

FRA MITS STRATEGI; 

”WE TRY TO DEVELOP A COMMON UNDERSTAND- 

ING OF WHY THIS IS IMPORTANT......NOT BECAUSE IT 

IS MAKING US MONEY, BUT BECAUSE WE WANT TO 

SHOW THE PUBLIC THE BENEFITS OF THEIR SUPPORT 

OF PUBLIC RESEARCH, AND THE BENEFITS THAT WE 

CAN MAKE FOR REGIONAL AND NATIONAL ECONOMIC 

DEVELOPMENT” 








universitetet 





Produktudvikl 



behov. 




1 2 3 4 5 6 






one-stop-shop.

DEN FORLÆNGEDE ARM 

UDNYTTER IKKE POTENTIALET 

FOR VIDENSPREDNING 

STRATEGI 

FOR FORSKNING 

/UDDANNELSE 

FAKULTETER 

STRATEGI 

FOR SAMSPIL 

BARRIERER PGA. KONFLIKTENDE MÅL/ANDET FOKUS OSV. 

KOMMERCIALISERING VIRKSOMHEDER 


TOPLEDELSE 

– PROREKTOR 

FOR ERHVERV 

4 FAKULTETER 

– PRODEKANER 

FOR HHV. 

FORSKNING, 

UDDANNELSE 

OG ERHVERV 

14 INSTITUTTER 

– SOUSCHEFER 

FOR HHV. 

FORSKNINGS, 

UDDANNELSE 

OG ERHVERV 

DEN INTEGREREDE MODEL 

UDNYTTER POTENTIALET 

EKSEMPEL FRA 

UNIVERSITY OF SALFORD (UK) 

KERNETEAM 

ACADEMIC 

ENTERPRISE 


VISION BAG STRATEGI OG 

ORGANISATIONSÆNDRING PÅ 

UNIVERSITY OF SALFORD (UK) 

“ 

”WHAT WE ACTUALLY WANTED TO DO WAS 

TO MAKE ENTERPRISE A NOBLE THING IN 

ACADEMIC LIFE. THESE PEOPLE ARE BRO- 

KERS (ASSOCIATE HEADS OF ENTERPRISE PÅ DE 

ENKELTE INSTITUTTER, RED.). THEY ARE THE PEO- 

PLE THAT LINK THE BUSINESS SIDE TO ACADEMICS. 

THEY HAVE TO CONVINCE THE ACADEMICS THAT 

WHAT WE ARE SUGGESTING IS WORTHWHILE. WE 

TRAIN THEM TO GET A BUSINESS UNDERSTANDING” 

JAMES POWELL, PRO VICE CHANCELLOR ENTERPRISE 

AND REGIONAL AFFAIRS, UNIVERSITY OF SALFORD. 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

MIO. £ 

1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 

UDVIKLING I INDTÆGTER 

TIL SAMSPILSAKTIVITETER PÅ 

UNIVERSITY OF SALFORD 

Projektmidler (krav om erhvervsdeltagelse) 

Indtægter fra erhvervslivet 

SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER - SEKS UDVIKLINGSOMRÅDER REG LAB 2011 15 

ÅR 

i alt

HVAD ER FÆLLES FOR 

MODUS 2 UNIVERSITETER? 

EN SAMMENHÆNGENDE 

INFRASTRUKTUR! 

• One-stop shop for virksomheder. 

• Fokus på support af forskere og på at understøtte de enkelte 

institutters strategier (for erhvervssamarbejde). 

• Administrativ support i forbindelse med projekter, 

ansøgninger mv. 

• Kompetenceudvikling af forskere. 

• Rådgive om priser, fakturering, kontrakter mv. 

• Key account funktion på alle institutter, som fungerer som indgang 

og som har ansvar for forretningsudvikling. 

• Udvikling og vedligeholdelse af database over forskere med 

beskrivelse af kompetencer og arbejdsområder herunder søgefunktion. 

HVAD ER FÆLLES FOR 

MODUS 2 UNIVERSITETER 

– HØJ GRAD AF 

LEDELSESPRIORITERING 

• Shared vision. Det betyder, at hele universitetet har den samme vision 

om erhvervssamarbejde. Derfor skal visionen have opbakning og 

gennemsyre hele universitet fra rektorniveau til de enkelte forskere. 

• Klare mål for alle institutter og placering af ledelsesmæssigt ansvar 

her under resultatmål for erhvervssamarbejde. 

• Udvikling af samspilskultur (sprog, værdier og adfærd) og måling af 

adfærdsændringer – gælder især universiteter som er grundlagt på 

klassisk forståelse af universiteters rolle i samfundet. 

• Udvælgelse af forandringsagenter el. lign. overalt på universitetet. 

Forandringsagenterne kompetenceudvikles fx for at styrke deres 

kommunikations og markedsføringskompetencer. Desuden er det 

vigtigt, at forandringsagenterne videndeler med hinanden, da de ofte 

har et betydeligt arbejde med at ændre kulturen på universitet i en 

retning, der i højere grad anerkender erhvervssamarbejde, som en 

integreret del af universitetets opgave. 


UNDERVISNING 

FORSKNING 

ERHVERVS- 

SAMARBEJDE 

SÅ HELT ENKELT: 

SKAB SAMMENHÆNG MELLEM MÅL 

OG INDSATS PÅ DE TRE HOVEDOMRÅDER 

VIRKSOMHEDER 


ORGANISERING AF 

ERHVERVSSAMARBEJDE PÅ 

UNIVERSITY OF HERTFORDSHIRE (UK) 

BUSINESS DEVELOPMENT STRUCTURE 

ENTERPRISE & 

ENTREPRENEURSHIP 

5 BUSINESS 

DEVELOPMENT 

COORDINATORS 

FACULTY BASED 

KNOWLEDGE 

TRANSFER 

DEVELOPMENT 

DELIVERY 

GRADUATE 

FUTURES 

STAFF ACROSS UH SCHOOLS AND INSTITUTES 

20 SECTOR PARTNERSHIP 

CHAMPIONS (0.3FTE) 

DRAWN FROM 

SELECTED SCHOOLS 

PR & CONTRACS 

På University of Hertfordshire arbejder fire 

enheder med udvikling af erhvervsaktiviteter. 

Enhederne arbejder med iværksætteri, videnoverførsel, 

rådgivning af studerende og IPR-rådgivning. Koblingen 

til universitets forskere sker gennem forretningsudviklere 

og deltidsansat personale på de enkelte fakulteter: 

• Business Development Coordinators: 

Fuldtidsansatte på hvert fakultet, som er kontaktpunkter 

for eksterne henvendelser og som udvikler eksterne 

relationer, rådgiver ansatte om samarbejde og holder 

kontakt med Sector Partnership Champions. 

• Sector Partnership Champions: Deltidsanta 

akademisk personale, som faciliteter samarbejde 

inden for et område, engagerer og støtter kommercielt 

samarbejde og medvirker til at udvikle og markedsføre 

ydelser. 


Det er en velkendt sag, at samarbejde mellem virksomheder og ansatte fra 

en videninstitution ikke altid fungerer bl.a. kræver erhvervssamarbejde nye 

kompetencer hos forskere fx om kommunikation. 

Derfor er et centralt element i opbygningen af en sammenhængende 

infrastruktur for erhvervssamarbejde, at videninstitutionen også afsætter 

ressourcer til kompetenceudvikling af de ansatte, der skal indgå i 

erhvervssamarbejdet. 

Kompetenceudvikling handler typisk om at styrke de ansatte kompetencer, 

så de kan bruge deres viden i et efterspørgselsrettet perspektiv, så det er 

virksomhedens behov, der er udgangspunkt for samarbejdet - og ikke den 

enkelte forskers viden. 

KURSUS UNDER DTU MATCH 

• Generel intro til erhvervssamarbejde 

KOMPETENCEUDVIKLING 

AF FORSKERE 

– ET EKSEMPEL FRA DTU 

• ”Den vendte funktion”, hvilket betyder, at forskere skal lære at levere 

viden ind på en aktivitet, som er baseret på virksomhedens behov. 

• Introduktion til relevante samspilsformer herunder hvordan man 

som forsker kan samarbejde med SMV’ere. 

• Samspil mellem institutter, forskere og DTU Matchs sekretariatsfunktion: 

Hvordan har DTU organiseret sit samspil? Hvor kan man som forsker 

hente støtte undervejs? 

• Casebaseret træningsforløb om kommunikation med små og mellemstore 

virksomheder med vægt på kompetencer som retorik og didaktik for, at 

forskerne kan lære at oversætte forskersprog til virksomhedssprog. 





1 2 3 4 5 6 







universitetet 





Produktudvikl 



behov. 






one-stop-shop. 


VIRKSOMHEDER 

MMMM M MENHED FOR 

ERHVERVS- 

SAMARBEJDE 

OUTREACH AKTIVITETER 

– HVEM ER DERUDE? 


OUTREACH 

– SKAB FLERE 

INDFALDSVEJE TIL 

VIRKSOMHEDER 

INNOVATIONSAGENTER 

ERHVERVSSKOLER 

INNOVATIONSNETVÆRK 

VIRKSOMHEDER 

MMM M MENHED FOR 

ERHVERVS- 

SAMARBEJDE 

LOKAL ERHVERVSSERVICE 

VÆKSTHUSE 


SAMARBEJDE 

MED EKSTERNE 

SAMARBEJDSPARTNERE 

Det er vigtigt at skabe flere indfaldsveje til virksomhederne for at udnytte 

de relationer, som andre eksterne aktører som fx erhvervsskoler, 

erhvervsservice og innovationsnetværkene har opbygget. 

Eksempelvis er den lokale og regionale erhvervsservice et vigtigt led for 

at etablere en let adgang for virksomhederne til videninstitutionerne. Det 

er ofte her den første henvendelse sker, når en virksomheder søger efter 

ny viden. 

Samtidig kan eksempelvis erhvervsskoler være et afgørende redskab for 

at få oversat ny viden til virksomheder fx gennem kurser målrettet særlige 

brancher. Her kan erhvervsskolerne fungere som en slags videnelevator for 

universiteternes viden. 

Mens innovationsnetværkene kan gennem deres innovationsprojekter være 

med til at bygge bro til de virksomheder, der er medlemmer i de enkelte 

innovationsnetværk. Netværkene har lang erfaring med at udvikle og 

facilitere samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskere. 

EKSEMPLER PÅ MÅL 

MED EKSTERNE 

SAMARBEJDSPARTNERE 

• Indgå samarbejdsaftaler med erhvervsskoler om konkrete 

erhvervsrettede ydelser, fx inden for test, organisationsudvikling 

og design som innovationsmetode. 

• Engager nøglepersoner fra relevante institutter i innovationsnetværkene. 

• Gør ”Find en forsker” til en kerneydelse i den lokale erhvervsservice. 

• Brug regionale programmer til at etablere og finansiere 

samarbejdsprojekter. I dag bruges alene private konsulenter 

og GTSer til problemløsning. 





1 2 3 4 5 6 







universitetet 





Produktudvikl 



behov. 








VIDENSINSTITUTIONERNES 

STRATEGI 

MISSION 

MÅL 

INCITAMENTER 

KULTUR 

Der er en lang række initiativer til at fremme samarbejdet mellem universiteter 

og virksomheder. Dette samarbejde kan inddeles i fire hovedområder, som kan 

kaldes videnbroer. Hver især repræsenterer de forskellige måder at omsætte 

universiteternes viden til erhvervsudvikling. Kort fortalt handler hver videnbro om: 

Kompetencer: Uddannelse er den vigtigste videnbro mellem videninstitutioner 

og virksomheder. Videnbroen omfatter erhvervsretning af uddannelser, samspil 

om praktik og studenterprojekter, karriererådgivning, virksomhedsrettet efter- og 

videreuddannelse samt HR-sparring og kompetenceafklaring. 

Iværksætteri: Universiteterne kan bidrage på flere områder: Undervisning i 

entrepreneurship, undervisning af iværksættere, bidrag til at modne idéer samt 

fungere som inkubatorer for iværksættere. 

UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING 

IVÆRKSÆTTER AKTIVITETER 

INNOVATIONSSAMARBEJDE 

FORSKNINGSBASERET VIDENSERVICE 

BYGGE BRO 

TIL VIRKSOMHEDER 

- VIDENBROER 

ERHVERVSLIVET 


NY VIDEN 

NY TEKNOLOGI 

NYE VIRKSOMHEDER 

Innovationssamarbejde: Universiteterne kan bidrage til virksomhedernes 

innovation ved at tilbyde virksomhederne matchmaking med relevante forskere 

og adgang til forskellige typer af netværk bl.a. innovationsnetværk. Desuden 

kan universiteterne bidrage med at stille deres faciliteter til test og udvikling til 

rådighed. Endelig kan de rådgive om finansiering. 

Forskningsbaseret videnservice: Universiteterne kan omsætte deres viden 

og kompetencer til konkrete serviceydelser, som virksomheder kan drage nytte 

af, når de skal udvikle produkter, processer og udvikle nye forretningsmodeller. 


MANGE BARRIERER 

VANSKELIGGØR 

SAMARBEJDE MELLEM 

FORSKER OG VIRKSOMHED 

VIRKSOMHEDER RELATIONELLE BARRIERER 

KOMPETENCEMÆSSIGE 

BARRIERER 

• MANGLENDE EVNE TIL AT 

KVALIFICERE IDÉER/BEHOV 

• MANGEL PÅ AKADEMIKERE 

STRATEGISKE BARRIERER 

• FOKUS PÅ DEN KORTSIGTEDE 

BUNDLINJE 

FORSKELLIGE MÅL 

OG FORVENTNINGER 

FORSKELLIGE 

TIDSHORISONTER 

MANGEL PÅ 

FLEKSIBLE 

PROJEKTMIDLER 

UNIVERSITETER 

BARRIERER BLANDT FORSKERNE 

• SVAGE INCITAMENTER TIL 


• MANGEL PÅ RESSOURCER TIL 


ERHVERVSSAMARBEJDE KRÆVER 

NYE KOMPETENCER. 


“ 

VI HAR NÅET EN KAPACITETSGRÆNSE. 

VI VIL GERNE LIGGE PÅ 25% ERHVERVS- 

SAMARBEJDE, DA DET ER VIGTIGT, AT 

FORSKNINGEN ANVENDES, OG DA SKELLET 

MELLEM DEN FRIE OG DEN ANVENDTE FORSKNING 

ER UNDER KRAFTIG OPLØSNING. MEN KOMMER VI 

HØJERE OP, HAR VI FOR LIDT TID TIL AT FORSKE” 

FLEMMING BESENBACHER, AARHUS UNIVERSITET 


“ 

”FORSKERE ER GENERELT VANT 

TIL AT VÆRE SELVLEDENDE OG 

TAGE HENSYN TIL EGNE MÅL. MAN 

PRIORITERER NATURLIGT DET, SOM BIDRAGER 

MEST TIL EGEN FORSKNING OG FOKUSERER 

IKKE SÅ MEGET PÅ MILEPÆLE OG DEADLINES” 

BERIT BRENDBORG, CISS, AALBORG UNIVERSITET 


FORRETNINGSFUNKTION 

• OPSØGENDE FUNKTION 

• FORRETNINGSUDVIKLING/ 

DESIGN AF YDELSER 

• PROJEKTUDVIKLING OG 

PROJEKTPLANLÆGNING 

• PRISSÆTNING 

• SAMMENSÆTTE TEAM TIL AT LØSE 

OPGAVEN 

• ADMINISTRATION 

• PROJEKTLEDELSE 

• IMPLEMENTERING 

FORSKNINGSMILJØET 

• SPECIALISTVIDEN 

(NØGLEFORSKERE) 

• FACILITETER 

• STUDERENDE 

JUST IN TIME 

YDELSER 

PÅ MARKEDS- 

VILKÅR 

ORGANISERING AF 

“FORSKNINGSBASERET 

VIDENSERVICE” 

PÅ BEST PRACTISE 

UNIVERSITETER 


EKSEMPEL FRA UNIVERSITY 

OF SALFORD 

– COMMERCIAL 

ENTREPRISE UNIT 

• Organiserer konsulentydelser og andre services til virksomheder, 

der ønsker at gøre brug af universitetets kompetencer og udstyr. 

• Hjælper virksomheder med at formulere problem/problemstilling. 

• Sammensætter tværdisciplinære teams til at løse opgaverne. 

• Tilbyder projektledelsesfunktion. 

• Udvikling og markedsføring af konkrete ydelser, hvor universitetet har kernekompetencer 

(fx prototyping, lasermåling, akustik, varmeteknik, etc.) i 

samarbejde med institutter. 








universitetet 





Produktudvikl 



behov. 




1 2 3 4 5 6 








KOMMUNIKATION 

TIL VIRKSOMHEDERNE 

TAGER OFTE AFSÆT I 

FORSKERNES SPROG 

• Visionsteknologi 

• Matematisk modellering 

• Objektorienteret 

softwareudvikling 

... FOKUSER I 

STEDET PÅ 

ANVENDELSE! 


UNIVERSITY OF SALFORD KOMMUNIKERER 

DERES YDELSER TIL LOKALE KLYNGER VIA 

SKRÆDDERSYEDE PRODUKTBLADE 


HVAD KAN EN KLYNGERETTET 

KOMMUNIKATIONSINDSATS 

FOKUSERE PÅ? 

Måske det kan virke en anelse overfladisk blot at lave en mere 

erhvervsrettet kommunikationsindsats. 

Men de universiteter, der har taget opgaven alvorligt og revurderet sin 

kommunikationsopgave i et erhvervsrettet perspektiv, har indset, at en 

mere virksomhedsrettet kommunikationsindsats nødvendigvis må spille 

sammen med de services, som universitetet tilbyder virksomhederne. 

På den måde er en mere virksomhedsrettet kommunikationsstrategi 

også medvirkende til at understøtte den forandringsproces, som rejsen 

fra et traditionelt til et erhvervsrettet universitet er. 

FORSKELLIGE EKSEMPLER PÅ KLYNGERETTET 

KOMMUNIKATIONSINDSATS: 

• Information om udstyr/faciliteter, der kan bruges til test, prototyper, 

demonstration, etc. 

• Muligheder for skræddersyet efteruddannelse 

• Relevante kompetencer - i virksomhedsrettet sprog 

• Eksempler på problemer som universitet har løst eller kunne løse 

(gerne i samarbejde med andre) 

• Eksempler på samarbejdsmodeller og hvor virksomhederne 

skal henvende sig. 

• Vigtig at: 

• Indsatsen skal udvikles i tæt samarbejde med 

relevante institutter og afdelinger! 

• Kreativ proces hvor universitetet sammen med klyngen, 

forretningsudviklere og måske erhvervsservicesystemet tænker 

anvendelsesmuligheder for forskningen 








universitetet 





Produktudvikl 



behov. 




1 2 3 4 5 6 








BEHOV FOR FÆLLES 

INDGANGE TIL 

UNIVERSITETERNE? 

Fælles indgange betyder, at virksomhederne kan trække på et bredere 

vidensystem og større ekspertise. Samtidig giver de universiteterne en 

platform til at samarbejde om at udvikle erhvervsrettede ydelser og om 

at formidle samspilsmulighederne til en bred kreds af virksomhederne. 

Forskellige danske analyser viser, at mange virksomhederne ønsker 

ind gange til viden om, hvad der rører sig forskningsmæssigt i hele 

Danmark - og for nogles vedkommende også i udlandet. 

Mens en skotsk analyse fra 2008 viser, at det nærmeste universitet kun 

i 30 pct. af tilfældene havde den relevante forskningsmæssige ekspertise, 

som virksomhederne efterspurgte (ved eksterne henvendelser). Både i 

Skotland og i flere engelske regioner er der etableret fælles indgange til 

universiteterne - og resultaterne har været stærkt positive. 

• Virksomheder henvender sig selv eller gennem lokal erhvervsservice 

med konkret behov (omfattende markedsføring af Interface). 

• Interface tilbyder samtale og analyse for at konkretisere behov. 

• Mulige match kortlægges via søgning i databaser og dialog 

med kontaktpunkter på universiteterne. 

• Virksomhederne vælger samarbejdspartner og konkret aftale 

faciliteres af Interface. 

• Tematisk opdelte databaser over relevante faciliteter og eksperter 

samt søgefunktion. 

• Bistand til at indgå samarbejdsaftaler og rådgivning om finansiering. 

• Rådgivning om IPR-forhold. 

INTERFACE 

– EN INDGANG TIL 

ALLE SKOTSKE 

UNIVERSITETER 

• Selvstændig enhed med egen bestyrelse – ejet af alle skotske

samarbejde mellem universiteter og virksomheder seks ... - Reg Lab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?