Kirkeblad 4, 2012. pdf - Skødstrup Kirke
Kirkeblad 4, 2012. pdf - Skødstrup Kirke
Kirkeblad 4, 2012. pdf - Skødstrup Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Skødstrup</strong> <strong><strong>Kirke</strong>blad</strong> 5<br />
Menighedsråd Præsterne Sognemedhjælper Sogneaften Koncerter Hverdags- og familiegudstjenester Børn og unge Kalender Gudstjenester<br />
livet. Målet er at blive sin fortvivlelse bevidst og se fortvivlelsen<br />
modsagt af kristendommen, der vedkender sig<br />
det enkelte menneske. Så er menneskets ydre omstændigheder<br />
mindre væsentlige.<br />
Pengene eller livet<br />
Kierkegaard, som også kendte til lavkonjunktur, minder<br />
os med Det Nye Testamentes ord om, at ”livet er mere<br />
end maden, og legemet mere end klæderne” (Matt.<br />
6,24). Usund bekymring lægger alligevel ikke en dag til<br />
vores liv. Derimod vaccinerer bevidst ubekymrethed mod<br />
fortvivlelse.<br />
Det bedste i livet er netop ubetaleligt så som kærlighed<br />
og barmhjertighed, omsorgsfuldhed og godhed. Det bedste<br />
i livet kommer fra et pulserende menneskehjerte, og<br />
det motiveres af Guds kærlighed. Kierkegaard skriver et<br />
sted ”Verden … forstaar sig paa Penge – og Christus kun<br />
paa Barmhjertighed”. I et godt liv med hinanden er det<br />
guddommelige værdier, der tæller.<br />
Management<br />
Kierkegaard giver også inspiration til moderne ledelse.<br />
Flere konsulenter taler om ”at træde i karakter”,<br />
”kærlighed til næsten” og ’”Hin enkelte”. Med disse<br />
Kierkegaardske nøglebegreber får den enkelte medarbejder<br />
stor frihed og mulighed for at reflektere over sin egen<br />
situation i jobbet. Den ansvarlige medarbejder kan selvstændigt<br />
træde i karakter som menneske og på arbejdet.<br />
Kierkegaards fire stadier giver videre inspiration til at<br />
træde i karakter.<br />
Fire stadier på livets vej<br />
Kierkegaard beskriver fire indgangsvinkler til tilværelsen,<br />
som man nok i større eller mindre grad kan genkende<br />
hos sig selv:<br />
Spidsborgeren, der lever efter andres forventninger, er<br />
overfladisk, karakterløs og uden indhold.<br />
Æstetikeren, der iscenesætter sig selv, nyder uden at<br />
forpligte sig og zapper bare omkring.<br />
Etikeren, der er afklaret, giver sig tid til at tænke over<br />
sine beslutninger og tør diskutere sine valg. Etikeren<br />
er afklaret med sig selv, sin rolle og er samtidig ydmyg<br />
overfor fællesskabet.<br />
Den religiøse følger sin inderste overbevisning med<br />
ansvar for sig selv og Gud. Her kan Gud forstås som det<br />
evige i mennesket.<br />
Kierkegaard interesserer sig mest for det sidste stadium.<br />
Den religiøse brænder for kvaliteten af det, vedkommende<br />
gør, og har en individualisme, der ikke behøver at gå<br />
ud over andre. Det religiøse menneske har ingen facitliste<br />
og er altid på vej.<br />
Kierkegaard åbner øjnene for, at livet er dit, og du har<br />
mulighed for at vælge ud fra en grundlæggende tro på<br />
liv og åbenhed, kærlighed og tillid.<br />
Politik<br />
Kierkegaard inspirerer også politisk ved sin betoning af<br />
både frihed og ansvar, som er blevet grundsten i vores<br />
samfund. Menneskets frihed og ansvar modsiger både<br />
religiøse og verdslige diktaturer. Ingen lovreligion, der vil<br />
diktere vore liv fra vugge til grav, og heller ingen absolut<br />
idealisme, der vil undertrykke mennesker, skal indrette<br />
samfundet.<br />
Vores personlige frihed kan være et etisk holdepunkt,<br />
når den ikke hindrer andres frihed. Vi har ret til frihed,<br />
pligt til ansvar, og fordi vi er mennesker, har vi også interesse<br />
i andres ve og vel. Vi kan vælge at tage ansvaret<br />
for den, vi er, og følge samvittigheden med vores sunde<br />
fornuft. Der er intet facit, men vi kan udfylde livet ved at<br />
tage personlige valg og et personligt ansvar også i vores<br />
samfund.<br />
Søren Kierkegaards tanker er en stor gave til os. I<br />
2013 fejrer vi 200-året for hans fødsel. Vi fejrer en af<br />
verdenshistoriens vigtigste tænkere!