KREATIVITET OCH MåNGFALD - Nordiskt centrum för ...

Tre år efter ”Askepot” oplægget i Uppsala, denne gang ved Nordiske Arkivdage 2009 i
Trondheim, ville jublen ingen ende tage. Fra talerstolen blev arkiverne fra højeste sted udråbt
til at være de allermest tilgængelige i ABM-familien. Den norske rigsarkivar Ivar Fonnes udtalte
i åbningstalen: ”Før kom folk til arkiverne – nu kommer arkiverne til folk”. Udsagnet
blev fulgt op af Ian Wilson fra International Council of Archives (ICA), som konstaterede:
”… at arkiverne fra at være de mindst tilgængelige (blandt arkiv, bibliotek og museum) nu er
de mest tilgængelige”.
Men arkiverne kommer ikke hjem ind i folks stuer af sig selv, blot fordi store datamængder
bliver digitaliseret og lagt frem på nettet i databaseform. Der skal udvikles en digital formidling
eller kommunikation af dem, før målet er opfyldt: At arkiverne virkelig når ud til brugerne.
Både til de brugere der allerede ved, de har behov for at bruge arkiver, og dem, der
ikke kendte arkiverne og dermed ikke vidste, at de havde et behov.
I Danmark kalder vi den citerede trend ”databasesygen”. En foreløbig konklusion er, at det
er vigtigt at skelne mellem vejledning, tilgængeliggørelse, formidling og kommunikation.
Missionen er således ikke stoppet helt. Men på mange steder er arkivformidling og -
kommunikation nu en integreret, accepteret del af driften af arkiver og arkivteorien. På flere
universiteter i Skandinavien for eksempel i Aalborg, Lund og i Oslo, er arkivformidling et
emne i studieplanen for arkivar- og ABM-studier. Der udbydes et stigende antal arkivarstillinger,
hvor formidling, kommunikation og pædagogik er i centrum, og en vigtig kompetence
er at etablere netværk med det omgivende samfund.
Udviklingshistorien er medtaget for at give museumskolleger og kolleger fra andre sektorer
en idé om, hvad formidlingens rolle har været og er ved at blive i en sektor som går på to
ben: et myndigheds- og et kulturarvsben. En sektor, hvor fokus længe har været på offentlige
myndigheders arkiver og dermed arkivdannelsen, og brugerne har været lig med kompetente
forskere, til nød slægtsforskere, som er relativt selvhjulpne.
På vej ind i det ny decennium
Jeg vil nu identificere og diskutere nogle udviklingstræk og illustrere dem med eksempler på
konkrete projekter og drift især fra europæiske og amerikanske arkiver. Mit eget empiriske
udgangspunkt er erfaringer fra Aalborg Stadsarkiv i Danmark, og det vil præge valg af
eksempler. Der tegner sig nogle temaer i arkivformidlingen, som er stærkt præget af øget
kommunikation og lige udveksling med brugerne både digitalt og IRL (in real life). Tiden er
også moden til øget samarbejde med kreative partnere fra kunstens, arkitekturens og teaterets
verden.
Et overordnet spørgsmål når det gælder kommunikation er, hvordan arkiverne får formidlingen
IRL til at spille stærkt sammen med den digitale formidling. Betyder øgede muligheder
for digitalisering og kommunikative webtilbud, at ansigt til ansigt kommunikation i læsesalen
eller andre steder i arkivets hus skal afvikles, eller skal den udvikles?
Kombinationen mellem den rigtige verden og den digitale er stærk. Begge kan bruges offensivt
i forhold til hinanden, idet det digitale giver nye muligheder for IRL tjenester, og aktiviteter
IRL samtidig giver muligheder for øget brug af de digitale tjenester. Det er god dialektisk
tænkning. Samtidig er der ingen tvivl overhovedet om, at de to verdener eller forskellige
43