Sundhed i medierne - Dansk Kommunikationsforening
Sundhed i medierne - Dansk Kommunikationsforening
Sundhed i medierne - Dansk Kommunikationsforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SUNDHEDS<br />
AGENDA 2013<br />
SUNDHED<br />
I MEDIERNE<br />
Retriever har udarbejdet medieanalysen ’<strong>Sundhed</strong> i <strong>medierne</strong>’ for <strong>Dansk</strong> <strong>Kommunikationsforening</strong>.<br />
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med kommunikationskonferencen ’<strong>Sundhed</strong>s Agenda 2013’,<br />
som <strong>Dansk</strong> <strong>Kommunikationsforening</strong> står bag i samarbejde med <strong>Dansk</strong>e Regioner og Lif.<br />
Artikler om sundhedskommunikation, film og højdepunkter fra konferencen på www.kommunikationsforening.dk/sundhed
<strong>Sundhed</strong> i <strong>medierne</strong><br />
!<br />
I hvor høj grad er sundhed på dagsordenen i <strong>medierne</strong>? Hvilke aktører er<br />
på banen i forbindelse med hvilke typer historier og vinklinger? Hvilke<br />
temaer behandles i særlig grad af hvilke typer medier?<br />
Disse og andre spørgsmål har vi søgt svar på gennem analyse af cirka 20.000<br />
artikler, der alle omhandler de otte såkaldt folkesygdomme. Datamaterialet viser<br />
først og fremmest en stor variation i <strong>medierne</strong>s omtale af de respektive<br />
sygdomme og aktørernes synlighed. Den markant mest omtalte folkesygdom er<br />
kræft med 28 procent af den samlede omtale, mens omtalen af en sygdom som<br />
knogleskørhed alene står for to procent af den samlede omtale.<br />
Muskel+!og!<br />
skeletsygdomme!<br />
11%!<br />
Sindslidelser!<br />
15%!<br />
Overfølsomheds+<br />
sygdomme!<br />
7%!<br />
KOL!<br />
5%!<br />
Diabetes!type+2!<br />
15%!<br />
Knogleskørhed!<br />
2%!<br />
Hjertekar+sygdomme!<br />
17%!<br />
Kræ?!<br />
28%!<br />
I relation til omtalen af folkesygdommene har vi identificeret syv aktørgrupper:<br />
• Regionerne<br />
• Behandlerne<br />
• Politikerne<br />
• Embedsværket<br />
• Producenterne<br />
• Videnskaben<br />
• Patienterne<br />
!
De forskellige aktørgrupper er langt fra lige synlige. I de artikler, hvor der indgår<br />
en af de syv aktørgrupper, er Patienterne repræsenteret i en fjerdedel af<br />
artiklerne efterfulgt af Behandlerne, som er på banen i hver femte historie.<br />
Producenterne er til gengæld nærmest usynlige i debatten og er omtalt i alene to<br />
procent af artiklerne.<br />
Behandlerne!<br />
20%!<br />
Embedsværket!<br />
13%!<br />
Videnskaben!<br />
15%!<br />
Producenterne!<br />
2%!<br />
PaMenterne!<br />
25%!<br />
Regionerne!<br />
14%!<br />
PoliMkerne!<br />
11%!<br />
Konklusioner<br />
Diabetes type-2<br />
Især Videnskaben og forskning er omtalt, når debatten handler om diabetes type-<br />
2, hvilket skal ses i lyset af den øgede fokus på den fundne sammenhæng<br />
mellem livsstil og udviklingen af netop diabetes type-2. Producenterne og<br />
Politikerne er derimod ikke særlig synlige i debatten, og Producenterne er<br />
derudover den aktørgruppe, som optræder i forholdsmæssigt flest negative<br />
historier.<br />
Hjertekar-sygdomme<br />
I debatten om hjertekar-sygdomme er især Behandlerne og Videnskaben på<br />
banen, mens Producenterne, Embedsværket og Politikerne er nærmest usynlige.<br />
Til gengæld er Producenterne stort set kun til stede i positive historier, mens<br />
mere end halvdelen af de artikler, som Politikerne og Embedsværket optræder i,<br />
er negative.<br />
!
Knogleskørhed<br />
Der skrives ikke meget om knogleskørhed i <strong>medierne</strong>, og det, der skrives,<br />
bringes overvejende grad i den regionale presse, hvilket skal ses i sammenhæng<br />
med, at omtalen er præget af patienthistorier og lokale sundhedsinitiativer.<br />
Knogleskørhed er det område, hvor Politikerne er markant mindst synlige – til<br />
gengæld er alle omtaler, de optræder i, positive. Mest synlig er Behandlerne.<br />
KOL<br />
KOL er det andet mindst omtalte emne, og den sparsomme omtale er især<br />
koncentreret omkring lokale sundhedsinitiativer, som oftest bringes i den<br />
regionale presse. Regionerne og Patienterne er hyppigst på banen i debatten, og<br />
Patienterne optræder desuden i forholdsmæssigt flest positive historier.<br />
Regionerne og Embedsværket er derimod omtalt i flest negative historier.<br />
Kræft<br />
Kræft er den markant mest omtalte af folkesygdommene med 27,9 procent af den<br />
samlede omtale. Af aktørgrupperne er det desuden patienterne, som fylder mest i<br />
mediebilledet, hvor der ofte bringes patienthistorier og historier om enkeltsager.<br />
Producenterne er usynlige i debatten. Regionerne og Embedsværket omtales i<br />
forholdsmæssigt flest negative historier.<br />
Muskel- og skeletsygdomme<br />
I debatten om muskel- og skeletsygdomme er Patienterne den suverænt mest<br />
omtalte aktørgruppe med repræsentation i 44,6 procent af artiklerne. Usynlige i<br />
debatten er både Producenterne og Embedsværket. Debatten om sygedagpenge<br />
har i høj grad været på dagsordenen i analyseperioden, hvilket den store andel af<br />
negative historier, som Politikerne optræder i, skal ses i lyset af.<br />
Overfølsomhedssygdomme<br />
Enkeltsager præger debatten om overfølsomhedssygdomme, hvor især<br />
Behandlerne og Patienterne er på banen. De mange historier om mangelfuld<br />
behandling medvirker, at Patienterne optræder i forholdsmæssigt mange<br />
negative historier.<br />
!
Sindslidelser<br />
Videnskaben er den mest omtalte af aktørgrupperne i debatten om sindslidelser,<br />
hvor især depression og stress er til debat. Videnskaben er den aktørgruppe,<br />
som hyppigt optræder i mediebilledet, mens Producenterne igen er usynlige i<br />
debatten. Debat i forbindelse med tv-udsendelser om stress og depression spiller<br />
en stor rolle i den samlede omtale.<br />
!
Diabetes type-2<br />
15,4<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om Diabetes<br />
type-2<br />
Behandlere og Videnskaben er stærkt repræsenteret<br />
Politikere har begrænset synlighed i debatten<br />
Generelt positivt vægtede historier<br />
Historier om forskning og livsstil fylder i mediebilledet<br />
De sidste års øgede fokus på livsstilssygdomme har også medført en<br />
øget fokus på sammenhængen mellem livsstil og udviklingen af diabetes<br />
type-2. Derudover er antallet af danskere, der udvikler diabetes type-2<br />
stærkt stigende, hvilket også har bidraget og fortsat bidrager til stor fokus<br />
på sygdommen.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Ingen aktørgrupper er repræsenteret i mere end 25 procent af artiklerne. Det er<br />
Producenterne og Politikerne, som med hver cirka ni procent optræder mindst<br />
hyppigt i den samlede omtale af diabetes. Hyppigst repræsenteret er<br />
Videnskaben og Behandlerne (i henholdsvis 21,3 og 19,3 procent af artiklerne).<br />
Patienterne<br />
15,9<br />
Videnskaben<br />
21,3<br />
Producentern<br />
e<br />
8,8<br />
Embedsværk<br />
et<br />
14,1<br />
Politikerne<br />
9,3<br />
Behandlerne<br />
19,3<br />
Regionerne<br />
15,2<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 1.1. Fordelingen af omtalen af Diabetes type-2 på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen af diabetes type-2<br />
!<br />
Diabetes!og!velfærdssamfundet!<br />
Patienthistorier!<br />
Behandling!<br />
Forskning!<br />
Lokale!sundhedsinitiativer!<br />
Diabetes4medicin!<br />
Diabetes!i!forbindelse!med!livsstil!<br />
!<br />
Tonen i mediebilledet<br />
For alle aktørgruppers vedkommende er der tale om en overvægt af positivt<br />
vægtede artikler, hvilket er i tråd med tonen i artiklerne overordnet set.<br />
Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Videnskaben, mens<br />
Producenterne er den gruppe, som optræder i flest negativt vægtede artikler.<br />
Så Videnskaben er altså både mest synlig i mediebilledet og optræder i det<br />
forholdsmæssigt største del positive artikler. Den positive tone i artiklerne har<br />
afsæt i flere forskellige typer historier, især meddelelser om uddeling af<br />
forskningslegater, artikler om livsstil, der kan være med til at mindske antallet af<br />
diabetes-patienter og/eller højne vilkårene for de allerede ramte samt artikler<br />
om forskningsresultater.<br />
Patienterne<br />
69,4<br />
30,6<br />
Videnskaben<br />
81,1<br />
18,9<br />
Producenterne<br />
60,7<br />
39,3<br />
Embedsværket<br />
68,4<br />
31,6<br />
Politikerne<br />
73,8<br />
26,2<br />
Behandlerne<br />
73,1<br />
26,9<br />
Regionerne<br />
63,2<br />
36,8<br />
Samlet<br />
77,9<br />
22,1<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 1.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
!
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
Jyllands)Posten,!9.!marts!2013!<br />
Jydske!Vestkysten,!13.!april!2013!<br />
Kristeligt!Dagblad,!17.!januar!2013!<br />
Søndagsavisen,!14.!april!2013!<br />
Producenterne er den gruppe, som er mindst synlig i artikler om<br />
diabetes type-2, og disse artikler er forholdsmæssigt og i<br />
sammenligning med de øvrige aktørgrupper mindst positive.<br />
Når Producenterne optræder i negative artikler, skyldes det næsten<br />
udelukkende artikler, der problematiserer diabetes-medicin:<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
Altinget,!26.!februar!2013!<br />
Dagens!Medicin,!3.!januar!2013!<br />
Fyens!Stiftstidende,!4.!marts!2013!<br />
Omtalen med Producenterne som aktør er i høj grad koncentreret<br />
omkring diabetes-medicin og forskning, og branchen kommer således<br />
stort set aldrig på banen i sager omkring sundhedsvæsenet og<br />
sundhedsinitiativer.<br />
Endelig er Politikerne som nævnt kun i mindre grad repræsenteret i<br />
artiklerne, men til gengæld er tonen overvejende og i høj grad positiv,<br />
når de optræder i mediebilledet.<br />
Den positive tone genereres især af artikler omhandlende lokale<br />
sundhedsinitiativer og landspolitiske tiltag. Til gengæld er Politikerne<br />
stort set ikke-tilstedeværende i de artikler, som omhandler forskning<br />
og diabetes-medicin.<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
Jydske!Vestkysten,!<br />
Haderslev,!26.!<br />
januar!2013!<br />
Politiken,!24.!februar!2013!
Medier<br />
Den overvejende del af omtalen af diabetes type-2 bringes i den<br />
nationale presse (58 procent).<br />
Regional!presse!<br />
36%!<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
6%!<br />
NaNonal!presse!<br />
58%!<br />
Figur 1.3. Fordeling af omtalen af Diabetes type-2 på medietype<br />
Historier om diabetes-medicin og forskning bringes i langt højere grad<br />
i den nationale presse end i den regionale, mens artikler om lokale<br />
sundhedsinitiativer udgør cirka 16 procent af artiklerne i den<br />
regionale presse og er nærmest ikke-eksisterende i den nationale<br />
presse.<br />
!
Hjertekar-sygdomme<br />
16,6<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om hjertekarsygdomme<br />
Behandlere og Videnskaben er stærkt repræsenteret<br />
Producenterne, Videnskaben og Behandlerne optræder<br />
forholdsmæssigt mest i posivitve historier<br />
Halvdelen af omtalen af Embedsværket og Politikerne er negativ<br />
!<br />
!<br />
Hjertekar-sygdomme bliver omtalt i 16,6 procent af alle omtaler af<br />
folkesygdomme. Omtalerne er præget af aktørgruppen Behandlerne,<br />
mens Producenterne, Embedsværket og Politikerne stort set er usynlige i<br />
omtalen af hjertekar-sygdomme. Til gengæld får Producenterne<br />
forholdsmæssigt mest positiv omtale.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Behandlerne er den stærkest repræsenterede aktørgruppe med omtale i 27,8<br />
procent af artiklerne. Ingen andre aktørgrupper er repræsenteret i mere end 20<br />
procent af artiklerne. Det er Producenterne, som med 2,6 procent optræder<br />
mindst hyppigt i den samlede omtale af diabetes efterfulgt af Embedsværket og<br />
Politikerne med hver 8,6 procent af omtalen.<br />
Patienterne<br />
12,6<br />
Videnskaben<br />
19,2<br />
Producenterne<br />
2,6<br />
Embedsværket<br />
Politikerne<br />
8,6<br />
8,6<br />
Behandlerne<br />
27,8<br />
Regionerne<br />
14,1<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 2.1. Fordelingen af omtalen af hjertekar-sygdomme på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen af knogleskørhed<br />
!<br />
!<br />
Alternativ!behandling!<br />
Tonen i mediebilledet<br />
Sygehuse!og!behandling!<br />
Patienthistorier!<br />
Forskning!<br />
Genoptræning!<br />
Folkesundhed!og!livsstil!<br />
!<br />
Bortset fra Embedsværket og Politikerne er der tale om en overvægt af positivt<br />
vægtede artikler. Dette gør sig også gældende for den samlede omtale af<br />
hjertekar-sygdomme, hvor 77,9 af omtalen er positivt vægtet.<br />
Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Producenterne (83,3 procent),<br />
Behandlerne (73 procent) og Videnskaben (72,4 procent).<br />
Mest synlig i mediebilledet er altså Behandlerne og Videnskaben, som samtidig<br />
er to af de aktørgrupper, som optræder i forholdsmæssigt flest positivt vægtede<br />
artikler.<br />
Den positive omtale genereres ikke mindst af historier relateret til forskning,<br />
fremskridt og forbedringer i sundhedsvæsenet samt lokale sundhedsinitiativer.<br />
Patienterne<br />
66,7<br />
33,3<br />
Videnskaben<br />
72,4<br />
27,6<br />
Producenterne<br />
83,3<br />
16,7<br />
Embedsværket<br />
48,7<br />
51,3<br />
Politikerne<br />
48,7<br />
Behandlerne<br />
73,0<br />
27,0<br />
Regionerne<br />
53,1<br />
46,9<br />
Samlet<br />
77,9<br />
22,1<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 2.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
!
Jydske!Vestkysten!28.!januar!2013!<br />
Nordjyske!Stiftstidende!13.!februar!2013!<br />
Nordjyske!Stiftstidende!6.!januar!2013!<br />
Embedsværket og politikerne optræder i forholdsmæssigt mange negativt vægtede<br />
artikler. Der er især tale om historier relateret til sygehuse og behandling.<br />
JP Aarhus 3. februar 2013<br />
Politiken 25. marts 2013<br />
Sjællandske 18. februar 2013<br />
Forholdsmæssigt flest postivt vægtede omtaler ses i artikler med omtale af<br />
Producenterne. Producenterne er dog kun repræsenteret i et fåtal af det<br />
samlede antal artikler om hjertekar-sygdomme.<br />
Medier<br />
BT 13. januar 2013<br />
BT 5. februar 2013<br />
Medier<br />
En stor del af omtalen af hjertekar-sygdomme bringes i den regionale presse<br />
(49 procent), mens fagbladene og magasinerne kun står for fire procent af<br />
omtalen.<br />
Der ses en tendens til, at historier om enkeltsager og patienthistorier i højere<br />
grad bringes i den regionale presse end i den nationale presse. Til gengæld<br />
!<br />
!
inger den nationale presse i højere grad historier, der relaterer sig til forskning<br />
og ny medicin.<br />
Regional!presse!<br />
49%!<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
4%!<br />
NaFonal!presse!<br />
47%!<br />
Figur 2.3. Fordeling af omtalen af hjertekar-sygdomme på medietype<br />
!
Knogleskørhed<br />
1,86<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om<br />
knogleskørhed<br />
Behandlerne er stærkt repræsenteret<br />
Generel overvægt af positivt vægtede historier<br />
Forholdsmæssig lille mediedækning<br />
Knogleskørhed (osteoporose) bliver ikke omtalt meget i <strong>medierne</strong>. Den<br />
omtale, der er, præges af patienthistorier og lokale sundhedsinistiativer,<br />
og det er sjældent, at omtale af knogleskørhed rammer den<br />
landsdækkende presse. Aktørgruppen Politikere er stort set usynlig, og<br />
omtalen bliver derfor ikke perspektiveret til den generelle sundhedspolitik<br />
i landet. Omtalen er drevet af enkelte cases, hvor behandlerne og<br />
patienter fortæller om deres personlige oplevelser samt korte<br />
sundhedstips til, hvordan man forebygger folkesygdomme, herunder<br />
knogleskørhed.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Behandlerne er som den eneste aktørgruppe repræsenteret i mere end 25<br />
procent af artiklerne. Med henholdsvis to og fire procent er det Politikerne og<br />
Producenterne, som optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af<br />
knogleskørhed. Hyppigst repræsenteret er Behandlerne og Embedsværket (i<br />
henholdsvis 25,5 og 19,6 procent af artiklerne).<br />
Patienterne<br />
Videnskaben<br />
13,7<br />
11,8<br />
Producenterne<br />
3,9<br />
Embedsværket<br />
19,6<br />
Politikerne<br />
2,0<br />
Behandlerne<br />
25,5<br />
Regionerne<br />
7,8<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 3.1. Fordelingen af omtalen af knogleskørhed på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen af knogleskørhed<br />
!<br />
Folkesundhed+og+livsstil+<br />
Behandling+<br />
Sygehuse+<br />
Patienthistorier!<br />
Forskning+<br />
!<br />
Tonen i mediebilledet<br />
Tonen i omtalerne for de enkelte aktørgrupper samt for den samlede omtale af<br />
knogleskørhed er overordnet set positiv. Dog har såvel Producenterne som<br />
Videnskaben en stor andel negativt vægtede historier, men i dette lys skal ses,<br />
at mængden af omtale af knogleskørhed er relativt lille, og at få negativt<br />
vægtede artikler dermed har medførte store andelsmæssige udsving.<br />
Patienter<br />
85,7<br />
14,3<br />
Videnskaben<br />
50,0<br />
50,0<br />
Producenterne<br />
100,0<br />
Embedsværket<br />
80,0<br />
20,0<br />
Politikerne<br />
100,0<br />
Behandlerne<br />
69,2<br />
30,8<br />
Regionerne<br />
60,0<br />
40,0<br />
Samlet<br />
78,4<br />
21,6<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 3.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
De negativt vægtede historier relaterer sig især til forskning og behandling:<br />
Jydske!Vestkysten!16.!maj!2013!<br />
!<br />
!
De positivt vægtede historier er derimod i særlig grad koncentreret omkring historier<br />
om livsstil i relation til knogleskørhed samt oplysning om og forebyggelse af<br />
sygdommen:<br />
Nordjyske!Stiftstidende!20.!marts!2013!<br />
JyllandsIPosten!14.!marts!2013!<br />
Altinget!9.!januar!2013!<br />
Medier<br />
Den overvejende del af omtalen af knogleskørhed bringes i den regionale<br />
presse (67 procent).<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
4%!<br />
Regional!presse!<br />
67%!<br />
Na:onal!presse!<br />
29%!<br />
Figur 3.3. Fordeling af omtalen af knogleskørhed på medietype<br />
I den nationale presse bringes historier i relation til forskning, sygehuse og<br />
behandling samt livsstil. I den regionale presse ses et bredere spektrum af<br />
temaer, heriblandt patienthistorier og historier om lokale sundhedsinitiativer.<br />
!
KOL<br />
5,30<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om<br />
knogleskørhed<br />
Patienterne, Regionerne og Behandlerne er stærk repræsenteret<br />
Producenterne er ikke omtalt i forbindelse med KOL<br />
Embedsværket er omtalt negativt i forbindelse med KOL<br />
KOL eller mere populært ”rygerlunger” nævnes i 5,3 procent af omtalerne<br />
af folkesygdommene. Omtalen drives af lokale sundhedsinitiativer i den<br />
regionale presse. I den nationale presse perspektiveres til behandling og<br />
historier om og fra sygehuse og hospitaler.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Patienterne, Regionerne og Behandlerneer de mest repræsenterede<br />
aktørgrupper i den samlede omtale af KOL, hvor de alle er nævnt i over 20<br />
procent af omtalen. Hyppigst repræsenteret er Regionerne med omtale i 27,6<br />
procent af den samlede omtale. Producenterne er ikke nævnt i relation til KOL.<br />
Patienterne<br />
26,2<br />
Videnskaben<br />
13,8<br />
Producenterne 0,0<br />
Embedsværket<br />
8,3<br />
Politikerne<br />
Behandlerne<br />
19,3<br />
22,1<br />
Regionerne<br />
27,6<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 4.1. Fordelingen af omtalen på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen af KOL<br />
Tonen i mediebilledet<br />
For alle aktørgruppers vedkommende er der tale om en overvægt af positivt<br />
vægtede artikler - alle med mere end 60 procent. Der er i øvrigt overvægt af<br />
positivt vægtede historier for alle aktørgrupper og for omtalen af KOL samlet<br />
set.<br />
Embedsværket er den aktørgruppe, som forholdsmæssigt er omtalt i flest<br />
negativt ratede artikler (33,3 procent).<br />
De negativt vægtede artikler, som indeholder omtale af Embedsværket,<br />
omhandler samfundsrelateret stof samt historier relateret til behandling.<br />
Patienterne<br />
92,1<br />
7,9<br />
Videnskaben<br />
80,0<br />
20,0<br />
Producenterne 0,0<br />
Embedsværket<br />
66,7<br />
33,3<br />
Politikerne<br />
82,1<br />
17,9<br />
Behandlerne<br />
81,3<br />
18,8<br />
Regionerne<br />
67,5<br />
32,5<br />
Samlet<br />
74,9<br />
31,5<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 4.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
!
Historier om lokale sundhedsinitiativer er fremtrædende i omtalen af KOL. I denne<br />
forbindelse er især Regionerne og Politikerne på banen.<br />
Dagens!Medicin!1.!marts!2013!<br />
Jydske!Vestkysten!18.!april!2013!<br />
Sjællandske!15.!februar!2013!<br />
Medier<br />
Den overvejende del af omtalen af KOL bringes i den regionale presse (63<br />
procent), mens 29 procent af omtalen bringes i den nationale presse.<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
8%!<br />
Regional!presse!<br />
63%!<br />
Na$onal!presse!<br />
29%!<br />
Figur 4.3. Fordeling af omtalen på medietype<br />
Den regionale presse beskæftiger sig især med historier om lokale<br />
sundhedsinitiativer og livsstilsrelateret stof, mens den nationale presse i højere<br />
grad er fokuseret på historier om sygehuse og behandling.<br />
!<br />
!
Kræft<br />
27,9<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om kræft<br />
Patienterne er stærkt repræsenteret<br />
Videnskaben og Producenterne omtales meget i positive historier<br />
Regionerne og Embedsværket er de aktørgrupper, som forholds-<br />
mæssigt er omtalt i flest negative omtaler<br />
!<br />
!<br />
Kræft fylder 27,9 procent af al omtale af folkesygdomme i de undersøgte<br />
medier. Patienterne fylder godt i denne omtale, og det er særligt<br />
Kræftens Bekæmpelse, der sætter dagsordenen inden for denne<br />
aktørgruppe. Producenterne er ikke tilstede i mediebilledet. Kræft<br />
omtales næsten ligeligt i den nationale og i den regionale presse, og det<br />
understøttes også af, at Politikerne er forholdsmæssigt meget omtalt i<br />
forbindelse med kræft i forhold til andre folkesygdomme. Kræft er uden<br />
tvivl den mest omtalte folkesygdom.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Med repræsentation i 32,6 procent af den samlede omtale af kræft er<br />
Patienterne den markant mest repræsenterede aktørgruppe efterfulgt af<br />
Embedsværket med 18,9 procent af omtalen. I den modsatte ende af skalaen er<br />
Producenterne, som kun er til stede i 1,3 procent af den samlede omtale.<br />
Patienterne<br />
32,6<br />
Videnskaben<br />
9,9<br />
Producenterne<br />
1,3<br />
Embedsværket<br />
18,9<br />
Politikerne<br />
Behandlerne<br />
Regionerne<br />
13,9<br />
11,7<br />
16,8<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 5.1. Fordelingen af omtalen af kræft på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen af kræft<br />
!<br />
!<br />
!<br />
!<br />
Tonen i mediebilledet<br />
Forskning!<br />
Ændring!af!sygedagpengeregler!<br />
Folkesundhed!<br />
Behandling!<br />
Patienthistorier!<br />
Sygehuse!<br />
Kritik!af!enkelte!behandlingssteder!<br />
Kritik!af!enkelte!sygehuse!<br />
For alle aktørgruppers vedkommende er der tale om en overvægt af positivt<br />
vægtede artikler, hvilket også gør sig gældende for den samlede omtale.<br />
Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Producenterne og Videnskaben.<br />
Regionerne er den gruppe, som optræder i flest negativt vægtede artikler.<br />
Producenterne og Videnskaben har altså ikke stor synlighed i mediebilledet<br />
omkring kræft, men når de optræder, er det i høj grad i positivt vægtede<br />
historier, som omhandler forskning og nye eller forbedrede<br />
behandlingsmetoder.<br />
Patienterne<br />
80,4<br />
19,6<br />
Videnskaben<br />
97,4<br />
2,6<br />
Producenterne<br />
Embedsværket<br />
66,9<br />
33,1<br />
Politikerne<br />
77,6<br />
22,4<br />
Behandlerne<br />
78,3<br />
21,7<br />
Regionerne<br />
60,0<br />
40,0<br />
Samlet<br />
81,5<br />
22,1<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
!
Figur 5.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
Nordjyske!Stiftstidende!25.!februar!2013!<br />
Dagens!Medicin!12.!april!2013!<br />
Jydske!Vestkysten!19.!januar!2013!<br />
Regionerne og Embedsværket optræder forholdsmæssigt i det største antal negativt<br />
vægtede artikler. For regionernes vedkommende er der især tale om historier, hvor<br />
sygehuse kritiseres for mangelfuld behandling.<br />
Regionens behandling af<br />
kræft overvåges<br />
Sjællandske, 6. april 2013<br />
Dagens Medicin 15. marts 2013<br />
Dagens Medicin 1. marts 2013<br />
MetroXpress 14. marts 2013<br />
Ekstra Bladet 14. april 2013<br />
Embedsværket, især <strong>Sundhed</strong>sstyrelsen, omtales i negativt vægtede historier,<br />
som handler om mangelfuld forebyggelse og behandling i bredere forstand.<br />
Medier<br />
Omtalen af kræft i <strong>medierne</strong> er omtrent ligeligt fordelt mellem den nationale og<br />
den regionale presse, mens omtalen i de udvalgte fagblade og magasiner kun<br />
spiller en mindre rolle kvantitativt (fem procent af den samlede omtale).<br />
!<br />
!
Regional!presse!<br />
47%!<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
5%!<br />
NaBonal!presse!<br />
48%!<br />
Figur 5.3. Fordeling af omtalen af kræft på medietype<br />
Der ses en tendens til flere historier om sundhedsvæsenet og regulering i den<br />
nationale presse end i den regionale presse, mens der regionalt bringes flere<br />
historier om enkeltsager og lokale sundhedsinitiativer.<br />
!
Muskel- og skelet<br />
10,9<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om muskel- og<br />
skeletsygdomme<br />
Patienterne er markant stærkest repræsenteret<br />
Politikere omtales forholdsmæssigt i flest negative historier<br />
Videnskaben og Embedsværket er ofte omtalt<br />
!<br />
Omtalen af muskel-, og skeletsygdomme er præget af en aktørgruppe:<br />
Patienterne. Patienthistorier og patientforeningen Gigtforeningen står for<br />
44,6 procent af al omtale af disse sygdomstyper og får dermed sat et<br />
markant aftryk på omtalens karakter. Perioden har dog været præget af<br />
debat om sygedagpenge, hvilket også kan ses i fordelingen af omtalen,<br />
der er ligeligt fordelt mellem den nationale presse og den regionale<br />
presse.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Med repræsentation i 44,6 procent af den samlede omtale af muskel- og<br />
skeletsygdomme er Patienterne som den mest repræsenterede aktørgruppe<br />
omtalt mere end dobbelt så ofte som den anden mest repræsenterede, nemlig<br />
Behandlerne med 16,4 procent. Mindst omtalte aktørgrupper er henholdsvis<br />
Embedsværket med repræsentation i 1,3 af den samlede omtale og<br />
Producenterne, som slet ikke er til stede i den samlede omtale.<br />
Patienterne<br />
44,6<br />
Videnskaben<br />
6,7<br />
Producenterne 0,0<br />
Embedsværket<br />
1,3<br />
Politikerne<br />
Behandlerne<br />
15,8<br />
16,4<br />
Regionerne<br />
10,1<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 6.1. Fordelingen af omtalen af muskel- og skeletsygdomme på<br />
aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen<br />
Tonen i mediebilledet<br />
Bortset fra Politikerne har alle aktørgrupper en overvægt af positive historier,<br />
hvilket også gør sig gældende for den samlede omtale. Politikernes andel af<br />
negativt vægtede artikler udgør 59,6 procent.<br />
Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Videnskaben og Embedsværket<br />
(henholdsvis 80 og 75 procent af omtalen).<br />
Patienterne er altså den aktørgruppe, som oftest er repræsenteret i omtale af<br />
muskel- og skeletsygdomme, og samtidig er det en af de grupper, som<br />
optræder i et forholdsmæssigt stort antal negativt vægtede artikler. For både de<br />
positive og negative historiers vedkommende, er der oftest tale om artikler, der<br />
omhandler symptomer og behandlingsformer samt artikler med<br />
samfundsmæssig vinkling, såsom debat om sygedagpengeregler og<br />
erstatningsvilkår.<br />
Patienter<br />
61,7<br />
38,3<br />
Videnskaben<br />
80,0<br />
20,0<br />
Producenterne<br />
Embedsværket<br />
75,0<br />
25,0<br />
Politikerne<br />
40,4<br />
59,6<br />
Behandlerne<br />
71,4<br />
28,6<br />
Regionerne<br />
70,0<br />
30,0<br />
Samlet<br />
61,1<br />
38,9<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 6.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
!
De negativt vægtede historier relaterer sig især til forskning og behandling:<br />
! !<br />
!<br />
Altinget.dk!3.!januar!2013!<br />
Politiken!12.!januar!2013!<br />
Altinget.dk!7.!februar!2013!<br />
!<br />
BT!3.!februar!2013!<br />
Hovedparten af de artikler, som Politikerne omtales i, er negativt vægtede. Det drejer<br />
sig især om debat af politiske initiativer, ikke mindst reform af sygedagpengeordningen.<br />
Politikerne er derimod stort set aldrig på banen i forbindelse med historier relateret til<br />
forskning.<br />
Altinget.dk!26.!februar!2013!<br />
Jydske!Vestkysten!13.!februar!2013!<br />
Information!8.!februar!2013!<br />
Medier<br />
Der ses en ligelig kvantitativ fordeling af stof om muskel- og skeletsygdomme<br />
bragt i den nationale presse og den regionale presse. Kun to procent af den<br />
samlede omtale er bragt i de udvalgte fagblade og magasiner.<br />
!<br />
!
Regional!presse!<br />
50%!<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
2%!<br />
NaDonal!presse!<br />
48%!<br />
Figur 6.3. Fordeling af omtalen på medietype<br />
Historier om alternativ behandling, smertelindring og lignende ses overvejende i<br />
den regionale presse, mens samfundsrelaterede historier om for eksempel<br />
erstatningsvilkår og sygedagpenge overvejende bringes i den nationale presse.<br />
!
Overfølsomhed<br />
7,31<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om<br />
overfølsomshedssygdomme<br />
Behandlerne er stærkt repræsenteret<br />
Patienterne omtales hyppigt og ofte i negativt vægtede artikler<br />
Producenterne og Videnskaben omtales forholdsmæssigt positivt<br />
!<br />
Overfølsomhed, allergi og astma fylder 7,31 procent af omtalen af<br />
folkesygdommene. Omtalen er præget af enkeltsager samt tips til<br />
patienterne. I perioden har der desuden været en debat om astma og<br />
nyfødte, hvor Videnskaben har fået en del omtale. Patienterne er ofte<br />
omtalt i negativt vægtede artikler, da der er tale om historier om<br />
mangelfuld behandling eller anden form for problematikker i forbindelse<br />
med den enkelte patients sag.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Behandlerne er den eneste aktørgruppe, som er repræsenteret i mere end 25<br />
procent af den samlede omtale. Det er Producenterne og Politikerne, som med<br />
henholdsvis 5,5 og 10 procent optræder mindst hyppigt i den samlede omtale af<br />
overfølsomhedssygdomme. Hyppigst repræsenteret er Behandlerne og<br />
Patienterne (i henholdsvis 27 og 19,5 procent af artiklerne).<br />
Patienterne<br />
Videnskaben<br />
17,0<br />
19,5<br />
Producenterne<br />
5,5<br />
Embedsværket<br />
Politikerne<br />
10,0<br />
12,5<br />
Behandlerne<br />
27,0<br />
Regionerne<br />
17,0<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 7.1. Fordelingen af omtalen på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen<br />
Tonen i mediebilledet<br />
Som de eneste aktørgrupper har Patienterne og Politikerne en overvægt af<br />
negativt vægtede historier (henholdsvis 59 og 55 procent af omtalen).<br />
Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Producenterne og Videnskaben.<br />
Mere end tre ud af fire omtaler, hvor Producenterne optræder som aktør, er<br />
positivt vægtet.<br />
Behandlerne er altså hyppigst repræsenteret i forbindelse med omtale af<br />
overfølsomhedssygdomme, og der er tale om såvel positivt og negativt<br />
vægtede historier (henholdsvis 60 og 40 procent).<br />
Patienterne<br />
41,0<br />
59,0<br />
Videnskaben<br />
76,5<br />
23,5<br />
Producenterne<br />
18,2<br />
Embedsværket<br />
68,0<br />
32,0<br />
Politikerne<br />
45,0<br />
Behandlerne<br />
59,3<br />
40,7<br />
Regionerne<br />
54,2<br />
45,8<br />
Samlet<br />
68,5<br />
31,5<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 7.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
!
Politiken!23.!januar!2013!<br />
Dagens!Medicin!12.!april!2013!<br />
Dagens!Medicin!12.!april!2013!<br />
Patienterne optræder i forholdsmæssigt mange negativt vægtede artikler, som ofte<br />
relaterer sig til mangelfuld behandling eller forebyggelse.<br />
Sjællandske!18.!februar!2013!<br />
Politiken!14.!marts!2013!<br />
Politiken!16.!april!2013!<br />
Også Politikerne omtales i forholdsmæssigt mange negativt vægtede artikler. De er<br />
især på banen i historier, der omhandler sygehusvæsenet, mens de er stort set ikketilstedeværende<br />
i sager omkring forskning.<br />
Producenterne og Videnskaben er de aktørgrupper, som har størst andel af omtale i<br />
positivt vægtede artikler. For Videnskabens vedkommende er der især tale om<br />
beskrivelser af forskningsprojekter og – donationer.<br />
Fyns!Amts!Avis!12.!februar!2013!<br />
!
Medier<br />
Den overvejende del af omtalen af overfølsomhedssygdomme bringes i den<br />
nationale presse (53 procent), mens den regionale presse står for 39 procent af<br />
den samlede omtale.<br />
Der ses en tendens til, at historier omhandlende sygehuse og behandling<br />
overvejende bringes i den nationale presse, mens historier om lokale<br />
sundhedsinitiativer oftest bringes i den regionale presse.<br />
Regional!presse!<br />
39%!<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
8%!<br />
Na$onal!presse!<br />
53%!<br />
Figur 7.3. Fordeling af omtalen på medietype<br />
!
Sindslidelser<br />
14,8<br />
procent af omtalen om<br />
folkesygdomme<br />
handler om<br />
sindslidelser<br />
Videnskaben er stærkest repræsenteret<br />
Stor andel af negativt vægtede artikler for alle aktørgrupper<br />
Tv-udsendelser giver afledte debatter om medicin og behandling<br />
!<br />
Sindslidelser er under et omtalt i 14,8 procent af omtalerne af<br />
folkesygdommene. Depression og stress er de mest omtalte<br />
sygdomstyper under sindslidelser, hvilket også ses i temafordelingen,<br />
hvor omtaler af arbejdsmiljø fylder godt op. Videnskaben er stærkest<br />
repræsenteret, men ellers er alle aktører på nær Producenterne<br />
nogenlunde ligeligt repræsenteret.<br />
Aktørerne i mediebilledet<br />
Ingen aktørgrupper er repræsenteret i godt 12 procent af artiklerne. Det er<br />
Producenterne, som med under en procent optræder mindst hyppigt i den<br />
samlede omtale af sindslidelser. Hyppigst repræsenteret er Videnskaben og<br />
Embedsværket (i henholdsvis 12,6 og 10,1 procent af artiklerne).<br />
Patienterne<br />
4,7<br />
Videnskaben<br />
12,6<br />
Producenterne 0,2<br />
Embedsværket<br />
Politikerne<br />
Behandlerne<br />
Regionerne<br />
10,1<br />
6,4<br />
9,2<br />
9,4<br />
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%<br />
Figur 8.1. Fordelingen af omtalen på aktørgrupper<br />
!
Hovedtemaerne i omtalen af knogleskørhed<br />
Tonen i mediebilledet<br />
For flere af aktørgruppernes vedkommende er der tale om en overvægt af<br />
negativt vægtede artikler, nemlig Producenterne, Patienterne og Politikerne.<br />
Den samlede omtale af sindslidelser er domineret af positivt vægtede artikler.<br />
Mest positiv er tonen for omtaler, som vedrører Embedsværket.<br />
Så Videnskaben er altså mest synlig i mediebilledet, og der er tale om en<br />
omtrent ligelig fordeling af positivt og negativt vægtede artikler. Fokus er især<br />
på stress – hvad er stress, og hvad forårsager stress? Der er desuden fokus på<br />
behandling af psykiske lidelser – såsom depression. Endelig giver tvudsendelser<br />
om medicin og behandlingsmetoder anledning til en del debat på<br />
området.<br />
Patienterne<br />
15,8<br />
84,2<br />
Videnskaben<br />
51,0<br />
49,0<br />
Producenterne<br />
100,0<br />
Embedsværket<br />
68,3<br />
31,7<br />
Politikerne<br />
30,8<br />
69,2<br />
Behandlerne<br />
54,1<br />
45,9<br />
Regionerne<br />
52,6<br />
47,4<br />
Samlet<br />
77,9<br />
22,1<br />
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%<br />
Figur 8.2. Tendens i omtale fordelt på aktørgrupper<br />
!
Jydske!Vestkysten!28.!marts!2013!<br />
Fyens!Stiftstidende!29.!januar!2013!<br />
JyllandsJPosten!10.!marts!2013!<br />
Omtalen af sindslidelser generelt er præget af en forholdsmæssig stor andel af negativt<br />
vægtede artikler, som altså inkluderer især Producenterne, Patienterne og Politikerne.<br />
Altinget!9.!januar!2013!<br />
Dagens!Medicin!18.!januar!2013!<br />
Kristeligt!Dagblad!18.!april!2013!<br />
Politiken!2.!februar!2013!<br />
Medier<br />
Omtalen af sindslidelser er omtrent ligeligt fordelt mellem den nationale og den<br />
regionale presse.<br />
Regional!presse!<br />
50%!<br />
Fagblade!og!<br />
magasiner!<br />
2%!<br />
Na$onal!presse!<br />
48%!<br />
Figur 8.3. Fordeling af omtalen på medietype<br />
!<br />
!
I den regionale presser er der oftere end i den nationale presse fokus på lokale<br />
sundhedsinitiativer, ligesom der også bringes en række artikler med fokus på<br />
den mentale tilstand hos folk i et geografisk område eller på en given institution<br />
eller virksomhed.<br />
!
Metode<br />
!<br />
Datagrundlag<br />
Print- og webudgaver af danske landdækkende og regionale medier samt udvalgte<br />
fagblade og magasiner i perioden 1. januar 2013 – 14. april 2013.<br />
Følgende medier og tilhørende webmedier er inkluderet i datagrundlaget:<br />
• Altinget.dk<br />
• Berlingske Tidende<br />
• BT<br />
• Børsen<br />
• Dagens Medicin<br />
• Ekstra Bladet<br />
• Frederiksborg Amts Avis<br />
• Fyens Stiftstidende<br />
• Fyns Amts Avis<br />
• Information<br />
• Jydske Vestkysten<br />
• Jyllands-Posten<br />
• Kristeligt Dagblad<br />
• MetroXpress<br />
• Nordjyske Stiftstidende<br />
• Politiken<br />
• Sjællandske<br />
• Weekendavisen<br />
• Århus Stiftstidende<br />
Analyseområde<br />
Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i de otte definerede folkesygdomme, og<br />
heraf er udledt følgende otte analyseområder:<br />
• Diabetes type-2<br />
• Hjertekar-sygdomme<br />
• Knogleskørhed<br />
• KOL<br />
• Kræft<br />
• Muskel- og skeletsygdomme<br />
• Overfølsomhedssygdomme<br />
• Sindslidelser<br />
Aktører<br />
I arbejdet med disse analyseområder har vi fokuseret på i alt syv forskellige<br />
aktørgrupper, som på hver deres måde spiller en aktiv rolle i sundhedsbranchen. Hver<br />
artikel er analyseret med øje for hvilke aktører, der er på banen i omtalen. Det er ikke<br />
atypisk, at artikler rummer mere end en aktør.<br />
!
• Regionerne: <strong>Dansk</strong>e Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region<br />
Syddanmark, Region Midtjylland og Region Midtjylland samt politikere nævnt i<br />
forbindelse med regionsarbejdet<br />
• Behandlerne: Alle landets sygehuse og hospitaler, klinikker og lignende samt<br />
såvel praktiserende som offentligt ansatte læger<br />
• Politikerne: Navngivne personer, der er tilknyttet en lovgivende instans<br />
• Embedsværket: Ministerier, styrelser og embedsapparatet<br />
• Producenterne: Organisationer med relation til lægemidler og<br />
lægemiddelvirksomheder. Medicinalvirksomheder<br />
• Videnskaben: Forskere og forskningsinstitutioner, såvel private som offentlige<br />
• Patienterne: Foreninger eller enkeltpersoner som repræsentant for en<br />
patientgruppe<br />
Vægt og synsvinkel<br />
Alle artikler er vægtet som en enten negativ, neutral eller positiv omtale med<br />
udgangspunkt i den generelle tone i historien. At en aktør optræder i en negativt<br />
vægtet artikel, betyder dermed ikke nødvendigvis, at aktøren spiller en negativ rolle i<br />
historien. Vægt for hver enkelt aktør skal altså ikke ses som en vægt af aktørens rolle,<br />
men som et billede på, hvilken type historier aktøren optræder i.<br />
I analysen behandles neutralt og positivt vægtede artikler under et som positiv omtale.<br />
Afgrænsning<br />
Følgende omtaler er ikke inkluderet i datagrundlaget:<br />
• Børsmeddelelser<br />
• Ikke-redaktionelt stof<br />
• Navnestof (dog undtaget meddelelser om forskningslegater og lignende)<br />
• Historier om enkeltpersoner, hvor den pågældende sygdom ikke er en bærende<br />
faktor<br />
!
Om Retriever<br />
!<br />
Retriever er Nordens førende leverandør af medieovervågning, værktøjer til<br />
redaktionel research, medieanalyse og virksomhedsinformation. Vi giver dig<br />
hurtig og nem adgang til alt relevant indhold fra aviser, magasiner, radio, tv,<br />
web og sociale medier. Retriever ejes af Tidningarnas Telegrambyrå (TT) og<br />
Norsk Telegrambyrå (NTB) og har Bonnier og Schibsted i ejerkredsen.<br />
Retriever Danmark har i over tre år leveret medieovervågning til store danske<br />
offentlige og private virksomheder og organisationer. De første tre år under<br />
navnet NewsWatch, men fra juli 2012 blev NewsWatch en del af nordens<br />
største medieovervågning og er dermed som eneste aktør fuldt dækkende i<br />
Danmark, Norge og Sverige med kontorer i København, Oslo, Stockholm,<br />
Göteborg og Singapore.<br />
Kontakt<br />
Retriever Danmark A/S<br />
Store Kongensgade 81<br />
1264 København K<br />
Tlf: +45 36 99 05 86<br />
infodanmark@retriever.dk<br />
!
Retriever har udarbejdet medieanalysen ’<strong>Sundhed</strong> i <strong>medierne</strong>’ for <strong>Dansk</strong> <strong>Kommunikationsforening</strong>.<br />
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med kommunikationskonferencen ’<strong>Sundhed</strong>s Agenda 2013’,<br />
som <strong>Dansk</strong> <strong>Kommunikationsforening</strong> står bag i samarbejde med <strong>Dansk</strong>e Regioner og Lif.<br />
Artikler om sundhedskommunikation, film og højdepunkter fra konferencen på www.kommunikationsforening.dk/sundhed
Change language