September-december 2007 - Lyngby Kirke

More documents

Recommendations

Info

Folkekirken om 10 år af Jørgen Demant Kirkeministeren foranstaltede i august måned en konference om Folkekirkens fremtid. Han ville opstille et fremtidsscenarium, hvor han ud fra en fremtidsforskers profetier ville se: Hvordan kan man forestille sig, at folkekirkens situation ser ud om 10 år? Folkekirkens fremtid bestemmes af mange ting, af vore drømme og handlinger, af tendenser i samfundet. Fremtidsforskeren fremlagde fire scenarier for folkekirken. Folkekirke som ’kontinuitet’ er den første vej. Tilhængerne af denne folkekirke abonnerer på tradition, at kirken bliver ved at stå for det, den altid har stået for. Man er medlem af denne kirke, fordi ”det er man”. Vi får døbt vore børn, konfirmeret vore unge, gift de unge og begravet vore døde. Kirken har sin styrke i kraft af ritualerne, uden hvilke mange mennesker ikke kan leve, når de kommer i en situation af glæde eller sorg. Også de store højtider – jul, påske og pinse - markerer kirken, og da vil traditionalisterne gerne komme, for disse højtider giver året en bestemt rytme. Folkekirken giver ikke bare gode traditioner, men også gode værdier. Og værdier har man brug for til at stive sin identitet af med. Og ikke nok med det – hele vores kultur hviler på grundlæggende jødisk-kristne værdier såsom De 10 Bud og buddet om at elske sin Næste som sig selv. Mens medlemmerne af den traditionelle kirke tænker på kristendom som afstiver af vores kultur, så tænker den anden vej i profetien i retning af det enkelte menneskes personlige religion. Den anden profeti om folkekirken kaldes ’diversitet’. Tro er ikke længere mainstream, en fælles tro. Vi tror noget forskelligt. Nogen vil ligefrem påstå, at vi har hver vores tro, forstået på den måde, at vi naturligvis alle er døbte kristne, men vi søger en kristen vej på hver vores måde. De fleste frasiger sig en troens ”faste menu”, og vil ikke gå ud fra det som er ”normalkristendom”. I stedet stykker man sin tro sammen på hver sin måde – ”à la carte”. Udfordringen til folkekirken er derfor, om den kan rumme alle disse individuelle trosudtryk?! I en globaliseret verden rykker folk sammen. Samtidig med at vi vender os mere ud ad mod resten af den store verden, rykker vi sammen i vores egen lille verden. Nogen kalder os lokale globalister. Vi er både udadvendte og indadvendte. Folkekirken kan bliver et ’samlingsmærke’ i en globaliseret verden, og det kaldes den tredje vej i profetien. Ikke blot bliver vi i mødet med du store verden stillet spørgsmålet: Hvem er jeg selv?! Men også nydanskerne med deres anderledes kultur og religion bliver et sandpapir til vores egen selvforståelse. I en multikulturel og multietnisk tid mener fremtidsforskeren, at vi rykker sammen om religionen, om de værdier, som bl.a. udtrykkes gennem folkekirken. Folkekirken er et sikkerhedsnet i en verden præget af opbrud, konflikter, naturkatastrofer. Nogen mener ligefrem, at religionen og dermed folkekirken kan være sammenhængskraften i vort samfund, så det ikke går i opløsning. Som den fjerde og sidste profeti taler han om folkekirke som ’passion’. Folkekirken kan ikke overleve på en prædiken leveret af en præst, der står på en prædikestol og forkynder sit klare og pure budskab. Nej, siger profeten – præsten må i øjenhøjde med sin samtalepartner, som hellere lytter til et følelsesmæssigt og engageret indlæg end en oplysende og klar fortolkning af evangeliet. Det glade budskab skal være båret af en personlighed, hvis hjerte banker for sagen. Og det er ikke kun kl. 10 søndag formiddag, at budskabet skal formidles, men også de andre dage og i rummene ved siden af kirken vil mennesker gerne høre den gode fortælling om manden fra Nazaret. Blot tilhørerne vel at mærke selv kan få lov til at opdage pointen og moralen i den gode fortælling! Om fremtidsforskerens fire udkast for en fremtid går i opfyldelse, vil tiden vise. Andre profeter ville måske have givet et andet og tredje bud. Men jeg synes, at disse fire udkast er væsentlige pejlemærker for vores folkekirke, og de er ikke kun en konference værd for udvalgte diskussionsdeltagere. Vi skal som folkekirkemedlemmer alle være med i debatten om, hvorhen vores folkekirke kan og skal gå. Nogle af efterårets og vinterens arrangementer i kirken og sognegården tager sigte på at være ramme for diskussionen af fremtidsforskerens scenarie for folkekirkens fremtid og dermed lejlighed til at være med til at forme vores kirke de næste 10 år.
N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r Eftermiddagsgudstjenester: Fremtidens folkekirke Ved 4 eftermiddagsgudstjenester i efteråret vil vi holde gudstjeneste med efterfølgende spisning og samtale om ’fremtidens folkekirke’. Oplægget til samtalen vil være gudstjenestens prædiken. Folkekirken udfordres i disse år fra forskellige sider – globalisering, pluralisme, individualisering. Disse ombrydninger i samfundet vil påvirke vores folkekirke, og spørgsmålet er, hvorledes den traditionsbundne institution tackler dem?! Ved disse gudstjenester vil musikledsagelsen være af andre instrumenter end orglet, bl.a. fløjte, cello, klarinet. Søndag d. 23. september ved Jørgen Demant ”Jeg er dansker, derfor er jeg medlem af folkekirken” – om den nationale folkekirke i en globaliseret verden. Søndag d. 28. oktober ved Jørgen Demant ”Folkekirken – død eller levende” – om vores måde at være lokal folkekirke på. Søndag d. 11. november ved Leif Bork Hansen ”Giv kejseren, hvad kejserens er” – om forholdet mellem kirke og politik. Søndag d. 18. november ved Jørgen Demant ”Enhver bliver salig i sin tro” – om folkekirkens rummelighed af flere individuelle sandheder. Sted: Lyngby kirke. Tid: Kl. 16.00 Herefter spisning i Sognegården Fra Christensen til Krarup – dansk kirkeliv i det 20. århundrede Studiekreds ved Jørgen Demant Vi er begyndt på det 21. århundrede og er kommet lidt på afstand af det forrige. Men vi er som folk og kirke et produkt af det 20. århundredes kirke- og kulturhistorie. Hvad var det for en kirke og teologi, der dominerede dette århundrede? Hvem var de førende teologer og præster, som var med til at sætte dagsordenen for den kirke, som vi er en del af i dag? Kirkeminister I. C. Christensen var en betydningsfuld person i begyndelsen, Søren Krarup i slutningen af århundredet, og så var der alle de andre ind imellem, bl. a. P. G. Lindhardt og Hal Koch. Studiekredsen vil forme sig som kirkehistoriske oplæg og læsning af centrale teologers og præsters tekster. Oplæggene vil tage udgangspunkt i en ny kirkehistorie: Kurt E. Larsen: Fra Christensen til Krarup, 2007. Torsdag d. 13. september I. C. Christensen og Olfert Ricard Onsdag d. 24. oktober Morten Pontoppidan og Kaj Munk Torsdag d. 29. november Hal Koch og Christian Bartholdy Sted: Sognegården. Tid: Kl. 19.30 Sognepræst Leif Bork Hansen har 25 års jubilæum ved Lyngby Kirke Leif Bork Hansen er ud af præsteslægt som søn af den landskendte ”gøglerpræst” Anders Bork Hansen i Løgumkloster. Efter 11 år som præst ved Skævinge og Lille-Lyngby Kirker kom Leif Bork Hansen til ”Store” Lyngby Kirke d. 1. december 1982, hvor han med sin entusiasme og energi har præget sognet og menighedslivet i 25 år. Leif er kendt i hele landet som den karismatiske fortaler for flygtninge. I menigheden er han nok mest kendt for sine engagerede prædikener og sine mange spændende foredrag med udgangspunkt i sin store viden og ekspertise om Søren Kierkegaard, foredrag der også trækker mange udensogns folk til Lyngby Sognegård. Efter højmessen søndag d. 2. december vil menighedsrådet gerne fejre hans jubilæum ved en lille sammenkomst i Sognegården. Hjertelig tillykke ønsker Kgs. Lyngby Sogns menighedsråd.
Page 1: T i l s a m t l i g e h u s s t a n
Page 5 and 6: N y h e d e r & A r r a n g e m e n
Page 7 and 8: K o n t a k t t i l L y n g b y k i

September-december 2007 - Lyngby Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?