Lyngby kirkeblad maj - august 2007

De sammenspiste:Om Faderhuset,Ungdomshusetog Kirkehusetaf Julie K. Goldschmidt”Kender I det?”, spørger jeg af ogtil skoleklasser i kirken, når vi ståroverfor Eckersbergs alterbillede afJesus, der spiser med sine disciple,”Kender I det, at man er hjemme hosen fra klassen og der spørges omman vil spise med, og det vil man jopå en måde gerne, men så overvejerman, om man kan lide maden?” – jo,der bliver nikket – man vil gerne spisemed, og man er på samme tid ogsåbange for ikke at være høflig og bangefor at afvise. ”Og hvis man tager enkage med til klassens time, hvad såhvis ingen vil spise af kagen?”. ”Deter ikke så rart”, er der en der siger,”Nu har man jo bagt kagen, eller ensforældre har bagt den, så håber mande andre kan lide den”.”Hvordan er det, når der er fødselsdag?”,”Det er ikke så sjovt, nårman ikke skal med”. Nej, det er ikkesærlig sjovt. Det kan være et problemat blive spurgt og så sandelig også etproblem ikke at blive spurgt.Når vi kan spise sammen, så kanvi alt, så er alle døre åbne.Forretningsmanden har opdagetdet, en vigtig aftale kommer i standunder eller efter den gode middag.Vennen har opdaget det, en veninviteres på mad. Familien bygger påmåltidet, man spiser sammen.Jesus brugte det måltidsfællesskab,der har eksisteret til alle tider. Hanvalgte det spiselige og det drikkelige,det der, uanset tro og holdninger,hører til i næsten ethvert hjem: Brødog vin!”Tag det og spis – Tag det og drikdet!”.Der er to ting der skal være iorden for at vi kan spise sammen: Fordet første skal der indbydes, og fordet andet skal der svares ja!Det ene afhænger af spørgeren,det andet af svareren. Jeg tror defleste af os har prøvet at stå i beggesituationer.Når det lykkes og vi spiser sammen,er sammenspiste, så mærker visamhørigheden.Vi var i Rom og til messe i Mariakirken i Trastevere, og da de andre ikirken gik til alters, i to rækker, sideom side, gik vi med op til de katolskepatere og modtog oblaten. Men ikkealle, pludselig lød spørgsmålet til en afos: ”Er du katolik?” og på svaret nej,blev oblaten straks taget væk. Hunkunne ikke være med i fællesskabet.Det er ikke nok at være kristen.Hvordan skal det gå for kirkensbudskab, når kristne ikke indbyrdeskan spise sammen?Der sker det, der skete på Jagtvej69 i København, da Faderhuset, enkristen sekt, besluttede sig for atskille sig af med de utilpassede unge.Da politikerne gjorde det muligt forFaderhuset at købe Ungdomshuset,kunne de tvinge dem ud.Det næste træk gælder så dehomoseksuelle. De skal også ud afbybilledet. Nørrebro fri for unge ogbøsser, hvad bliver det næste?På vej til synagogen i Krystalgadesad vi og talte med nogle konfirmanderom det at kunne spise sammen,da jøder og kristne har svært ved det.En konfirmand sagde, at der var ikkeså mange der kunne lide at spise hoshende, for de fik så mærkelig mad.Hvortil en anden prompte sagde: ”Jeger altædende, du kan godt inviteremig!”.Tænk hvis Faderhuset havdebesøgt de unge eller inviteret demtil middag – Ja tænk hvis de ungehavde indbudt dem fra Faderhuset ogpolitikerne og os alle sammen!