You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I TID OG RUM - THOMAS KLUGE<br />
18. juni – 28. august <strong>2011</strong><br />
Modernisme-kritik<br />
I begyndelsen af det 20. århundrede opstod modernismen, som ønskede,<br />
at kunsten skulle afspejle den moderne virkelighed. Den traditionelle<br />
virkelighedsskildring og det traditionelle kunstbegreb duede ikke længere<br />
i en splintret og dynamisk verden fuld af rodløse og isolerede<br />
enkeltindivider. Kunsten blev kubistisk, ekspressionistisk, surrealistisk<br />
eller abstrakt, og alternative kunstformer dukkede op.<br />
Tre af udstillingens billeder indgår i en serie, hvor <strong>Thomas</strong> <strong>Kluge</strong> som<br />
forfægter af historiens ret fremkommer med en kritik af modernismen.<br />
Det er Fontæne, Næste generation og Den der ler sidst, der alle indgår i en<br />
serie på ti malerier under titlen<br />
1917 + 83, hvilket til sammen<br />
giver 2000, det år, serien blev<br />
planlagt til at være færdig.<br />
Når det er 1917, der blev valgt<br />
som udgangspunkt, er det<br />
fordi, det var det år, den<br />
franske modernist Marcel<br />
Duchamp ophøjede et urinal til<br />
at være kunst ved at vise det<br />
på en kunstudstilling. Det var<br />
selvfølgelig en provokation,<br />
men Duchamp havde jo ret i, at<br />
en pissekumme sagtens kan<br />
være smuk. I Fontæne har <strong>Kluge</strong> taget ham på ordet og ”erobret” den<br />
provokerende gentand tilbage til den ”gammeldags” kunst, maleriet, hvor<br />
den gylden og sanselig svæver i mørket, smukkere end nogensinde før.