KHAJURAHO I INDIEN

KULTUR
FLENSBORG AVIS — Lørdag 23. april 2011 — 18
FOTOS: HANS CHRISTIAN DAVIDSEN
Yppige former og livsglæde på Khajuraho-templet i det nordlige Indien skulle formilde
onde stemte kræfter.
Eksperterne siger, at man ikke skal tage friserne alt for alvorligt. De symboliserer blot herskerners
magt og virilitet. Det er dog for meget for en dame i baggrunden.
Templer fyldt med livsglæde
Kulturhistorie. Damerne
holder sig for øjnene på
tempelvæggene i Khajuraho
i det nordlige Indien,
for det er ikke småting, de
bliver udsat for. Det 1000
år gamle tempel er med
på verdensarvlisten og
trækker nysgerrige rejsende
langt ud på de tørre
sletter.
MADHYA PRADESH. Forleden kom
den rare danske tv-figur »Bubber«
slemt i vælten, da han i et program
på TV2 satte fokus på den særegne
lyst, det er at have sex med dyr. TV 2
fik en strøm af klager fra seerne, der
anklagede kanalen for at jagte sensationer
og »gøre det til en normalitet,
at nogen mennesker har denne
syge interesse«.
Vi kan måske relativere den lokale
ståhej i Danmark med et kig på et
tempel i det nordlige Indien. Templet
har høj kulturhistorisk status. Det er
kommet med på den verdensarvliste,
som FN’s organisation for uddannelse,
videnskab og kultur, Unesco, har
udarbejdet.
Khajuraho ligger langt ude på de
tørre sletter i den indiske delstat
Madhya Pradesh, godt 600 kilometer
sydøst for hovedstaden Delhi. For
1000 år siden var den lille by et valfartssteds
under Chandela Rajputdynastiet.
I dag et roligt sted med
kun lidt over 6000 indbyggere, der i
det folkerige Indien er et hul i jorden.
Et søvnigt sted, der med ét vågner
op, når der kommer en bus med
turister og deres pengepunge forbi.
Khajuraho-templets ydervægge er
smykket med scener, der er så slemme,
at flere kvindelige tilskuere tager
hænderne for øjnene. For at skåne
de kulturhistorisk interesserede læsere
sorteres her i teksten de værste
scener fra. Her har de gamle indere
virkelig udfoldet sig. »Dekorationerne
er ganske enestående«, som man kan
læse i en guidebog til stedet. I den
førnævnte »Bubber-afdeling« findes
blandt andet en scene med to mænd,
der tager sig lidt for kærligt af en
hest. Den ene mand forfra, den anden
mand bagfra.
Hvad den dybere mening har været
med denne lille skulptur i tempelmuren
har diverse opslagsværker
om stedet ikke kunnet give noget
fyldestgørende svar på. Under alle
omstændigheder viser de små skulpturer,
der løber i lange friser på
templets ydervægge, at inderne tidligere
har haft et meget afslappet forhold
til afbildning af sex-scener og
nøgne kroppe.
Frugtbarhed
Frugtbarheden illustreres blandt andet
gennem kvindernes endog ganske
fyldige bryster, og iderigdommen
bevæger sig langt ud over den almindelige
missionærstilling. Et sted
ser man for eksempel en herre, der
står på hovedet, mens kvinden over
ham holdes op af to i øvrigt velskabte
kvinder, hvis skridt berøres af
manden, der står på hovedet.
Et andet sted boltrer en kvinde sig
med to mænd, mens en anden kvinde
sætter sine hænder for øjnene.
Også skal vi ellers nok spare - eller
snyde - læserne for flere detaljer.
Blandt alle de mange smukke
templer, der i Indien er med imponerende
udskæringer og små skulpturer,
trækker Khajuraho mange nysgerrige
rejsende, og de ville lyve, hvis
de sagde, at det ikke var de stærkt
erotiske scener, der havde fået dem
til at tage den store omvej til dette
temmelig gudsforladte sted i det
store land.
Khajuraho var en af hovedstæderne
for kongerne i Chandela-dynastiet,
der fra det 9. til det 11. århundrede
udviklede et stort rige i Nordindien.
På sit højdepunkt strakte riget sig
over det område, der i dag udgør
provinsen Madhya Pradesh - et areal,
der er lige stort som Tyskland, hvis
man trækker Slesvig-Holsten fra.
Var nødt til at flytte
Khajuraho-templet strakte sig over
et 21 kvadratkilometer stort område
og havde, mens stedet var på sit højeste,
85 templer opført af forskellige
herskere fra omkring 950 til år 1050.
I den anden halvdel af det 11. århundrede
kom Chandela-dynastiet
ind i en turbulent periode med forfald,
og kongeriget var nødt til at
Da de muslimske oprørere
red hen over
Nordindien, ødelagde
de al den hinduistiske
kunst, de kunne komme
i nærheden af.
Men disse flotte værker
i Khajuraho undgik
hærværket.
flytte hovedstaden til et højdedrag,
der ydede bedre beskyttelse mod
fjender udefra.
Kharjuraho-templet forstatte dog
med at have en stor religiøs betydning
frem til det 14. århundrede,
men herefter blev byen og tempelbygningerne
forladt og gik i forfald.
Set med kunst- og religionshistoriske
briller var det et held, at byen lå så
afsides.
Opdaget af en britisk officer
Da de muslimske erobrere red hen
over Nordindien, ødelagde de alle de
hinduistiske og buddhistiske bygningsværker,
de kom i nærheden af,
men Khajuraho nåede de aldrig at
opdage. Først i 1838 blev templet
genopdaget af en britisk officer, der i
den grad blev udfordret på alle sin
britiske puritanisme.
Af de oprindeligt 85 tempelbygninger
er 20 stadig velbevarede.
Tempel-komplekset er opført i sandsten
og er dekoreret med smukke figurer
indenfor som udenfor. Motiverne
er hovedsageligt seksuelt og
erotisk, og det smukkeste af alle
templer, Kandariya Mahadeva, er 31
meter højt med udsmykninger i absolut
verdensklasse.
Det mest erotiske af tempelbygningerne
kaldes populært for »Kamasutra-templet«
opkaldt efter den berømte
indiske lærebog om elskovs -
kunst. Denne bog beretter om omfavnelse
og kys, neglemærker og
kærlighedsbid og detaljerede beskrivelser
af samlejestillinger, frieri og
ægteskab, forførelsens kunst og de
dengang højt ansete prostituerede.
Eksperter mener derimod, at de erotiske
scener illlustrerer de virile og
magtfulde herskere i Chandela Rajput-dynastiet.
Templets mure er ikke
blot fyldt med erotik, men med livsglæde
generelt, og hensigten med al
denne livsglæde skal have været at
tage den værste vrede fra de onde
magter. Ondskaben skulle så at sige
blødgøres med det gode. Her er milde
kvinder, der vasker deres hår, danser,
spiller spil eller putter make-up i
ansigtet. Her spilles også musik, og
der nydes overdådige måltider.
Sikke et stort arbejde det har været
at forme det i sten. Man kan ikke
andet end at være imponeret.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de