FRODE KRISTOFFERSEN (2)

KULTUR
FLENSBORG AVIS — Fredag 29. februar 2008 — 19
Herinde i hulen har Frode brygget på »Mit Europa« - en titel, han ikke var så
lun på i starten. Men Gyldendal havde drejebogen klar: Værsgo og skriv! Og
sådan er de 356 bogsider blevet til på hvidt A4-papir og diverse rettelser for til
sidst at blive sendt af sted i bundter.
Frode Kristoffersen har været førstehåndsvidne til et væld af historiske begivenheder
- nederst til venstre er han med, da Willy Brandt knæler i Warszawa i 1970.
(Arkivfotos)
ter 1949. Demokratiet har det
generelt godt - dog med to væsentlige
undtagelser fra 1949 til i
dag: I 1960erne opstod en undtagelsestilstand
i Tyskland, da det
konservative CDU og socialdemokraterne,
SPD, gik sammen i
en stor koalition og lod det liberale
FDP sidde ovre i hjørnet.
Dengang opstod den Außerparlamentarische
Opposition, forkortet
APO, som betegnelse for en
opposition, der ikke længere
havde noget talerør, og som derfor
fandt en platform uden for
Forbundsdagen. Det samme gør
sig gældende i den aktuelle situation
under Angela Merkel, og
det er en unaturlig situation!
Hvorfor sker det i Tyskland?
- Fordi man ikke har sans for
kompromisser og heller aldrig
kunne drømme om at indgå forlig
med skiftende flertal. Tyskerne
henviser til, at det er for ustabilt
med skiftende flertal og mindretalsregeringer,
og tyskerne
har en angst for ustabilitet, en
angst der stammer helt tilbage
fra usikkerheden i Weimarrepublikken.
På Tysklands vegne kunne
jeg godt ønske mig det anderledes,
men jeg tror desværre ikke,
det sker.
Hukommelsen
Fotografen ringer på døren, og vi
skal omsider ind for at se en af
husets mange seværdigheder: En
rejseskrivemaskine, som Frode
Kristoffersen har klimpret på de
mest umulige steder - også »hvor
man egentlig ikke burde«, som
han udtrykker det.
- Vil du have et billede af mig
her...? Jeg behøver vel ikke tage
jakke på. Jeg kan jo ikke løbe
fra, at jeg har en rigtig Orson
Wells her mellem selerne - eller
en Karl Stegger om man vil,
skraldgriner han.
Herinde i hulen har Frode
brygget på »Mit Europa« - en titel,
han ikke var så lun på i starten.
Men redaktør Ole Knudsen
fra Gyldendal havde drejebogen
klar: Værsgo og skriv! Og sådan
er de 356 bogsider blevet til på
gammeldaws facon på hvidt A4,
diverse rettelser og derefter
sendt af sted i bundter med
snailmail til Klareboderne i København.
Er det fra hukommelsen eller...?
- Ikke alt - meget af stoffet er
genopfrisket ved at besøge de
steder, hvor jeg har været korrespondent.
Da jeg tog tilbage til
London og gik rundt i Kensington,
kunne jeg pludselig huske
mit telefonnummer fra dengang.
Og når man går langs Rhinen eller
Mosel, så dukker erindringerne
op i hovedet igen. I Berlin efterlader
man altid noget af sig
selv. Da jeg fik besked om at rykke
videre til London fra Berlin,
sagde min udlejer, Frau Keller, at
jeg skulle lave min kuffert stå -
så jeg ligesom Marlene Dietrich
stadig havde en kuffert i Berlin.
Den kom senere ud til hendes
datter i Berlin-Zehlendorf, og
der står den formodentlig endnu.
Jeg var i Berlin sidste år og gik
en tur på Uhlandstraße, og hold
kæft... den ligger der sørme endnu...
»Uhlandstube«, mit gamle
stamværtshus! Jeg elsker berlinerne
for deres ligefremme facon.
Mange kan ikke lide den,
men den rammer mine antenner.
Jeg satte mig engang ind på en
- Jeg var i Berlin sidste år og gik en tur på Uhlandstraße, og hold
kæft... den ligger der sørme endnu... »Uhlandstube«, mit gamle stamværtshus!
knejpe, så kom der en fyr hen og
siagde: »Det er da en underlig
næse du har«. Synes du, spurgte
jeg. »Ja, det må vi have en omgang
på«. Ja, sagde jeg glad. »Og
du betaler!«, sagde han så.
Den ny Kanzlerbungalow kalder
de »Die Waschmaschine«, og
Kongresshalle hedder i folkemunde
»Die schwangere Auster«.
Denne respektløse facon kan jeg
godt lide.
Når du ser tilbage - hvordan
har det været at sende reportager
hjem til Danmark fra et land,
som danskerne har haft et anstrengt
forhold til?
- Selv om Danmark havde sine
kvaler med Tyskland i mange år
efter Anden Verdenskrig, så var
der alligevel en erkendelse af, at
landet var drønhamrende vigtigt.
Da jeg begyndte på udenrigsmagasinet
Horisont i Danmarks Radio,
fik interviewene med de store
politikere mindre betydning.
Jeg husker en reportage, som jeg
lavede fra det traditionelle
Bayern og fra en kommune i
Ruhr-distriktet med kommunistisk
flertal. Den slags var med
til at vise danskerne, hvor mange
facetter Tyskland i virkeligheden
har.
Og danskernes forhold til
EU...?
- Når det bliver alt for alvorligt,
har jeg det med at flygte til
en vittighed - det ligger til min
natur. Så det gør jeg nu: Det eneste
alternativ til EU er at løfte
Danmark med en kran og lade
landet plumpe ned ved siden af
Mauritius. Så behøver vi ikke
længere EU - og heller ikke Enstedværket
- til at lave varme til
os.
Frode Kristoffersen: Mit Europa
- Fra Frederiksgade til
Friedrichstraße. 256 sider, 299
kroner (Gyldendal).