INTERVIEW MED MIHAELA OPREA

tirsdag den 7. juni 2016
Kultur
17
Hun sætter barren højt
Den rumænske violinist Mihaela
Oprea følte sig som
den lille pige med svovlstikkerne,
da hun en nat ankom
til Sønderborg - og var håbløst
fortabt. I mellemtiden
er hun blevet dansk statsborger.
INTERVIEW
Sønderborg. Mihaela Opreas første møde
med Sønderborg var ikke lykkeligt. Den
dengang 24-årige rumæner ankom med toget
midt om natten og troede, at her ville
være ligesom i Bukarest: Udenfor ventede
en taxa klar til at køre hende til vandrerhjemmet,
så hun kunne nå at være udhvilet
til næste morgens prøve klokken 9.30.
Hendes ansættelsessamtale så at sige.
Men nej. Sønderborg er stendød om natten.
Der var ikke en taxa at opdrive. En
kvinde så, at Mihaela Oprea var ked af
det, og kørte hende den lange vej over til
Als til byens vandrerhjem. Hvor døren var
låst. Det var sidst i november 1998, og det
eneste, Mihaela Oprea rigtigt kendte til
Danmark var H.C. Andersen. Hun følte sig
som den lille pige med svovlstikkerne og
begyndte at græde. Næsten alle sine sparepenge
havde hun brugt for at komme til
Danmark. Det var koldt, og hun måtte tilbringe
det mest af natten i vandrerhjemmets
vindfang.
Først tidligt om morgenen blev døren åbnet
- af en rumæner. Alexandru Radu, der
også skulle til optagelsesprøve i orkestret.
I dag bor Mihaela Oprea på Blomstergade
i det Sønderborg, hun ikke engang
kunne finde på landkortet, da hun boede
i Rumænien. Med en baggrund på Draculas
hjemegn i Transsylvanien er hun blevet
dansk statsborger, og selv om hun sagtens
kan komme til at savne bjergene hjemme
i Rumænien, er hun faldet så godt til i Sønderborg
og Sønderjyllands Symfoniorkester,
at hun føler sig som temmelig meget
dansk. Sproget lærte hun aldrig der, hvor
det ellers var meningen, at hun skulle lære
det - på en sprogskole med en hel masse
andre nationaliteter ved skolebænken.
Smidt ud
- Jeg blev smidt ud, fordi jeg alt for ofte
ikke kunne komme, når jeg var til koncert
med symfoniorkestret. Det var dengang,
da email ikke var så udbredt endnu, og når
jeg ringede for at melde afbud, var der ofte
optaget, så det ikke lykkedes mig at komme
igennem, husker Mihaela Oprea.
Mihaela Oprea blev i stedet for lærer på
en musikskole, hvor hun lærte de danske
børn at spille, og de lærte hende at tale
dansk - på den hårde måde. I dag taler hun
et charmerende dansk.
RESÜMEE
Die rumänische Violinistin Mihaela
Oprea fühlte sich wie das kleine Mädchen
mit den Schwefelhölzchen, als
sie eines Nachts in Sønderborg ankam
- und sich hoffnungslos verloren
vorkam.
In der Zwischenzeit ist sie ein fester
Bestandteil des Sønderjyllands
Symfoniorkesters geworden und sie
ist dänische Staatsbürgerin. Mihaela
Oprea war 13, als sie in ihrer Heimtstadt
Brasov zum ersten Mal das
zweite Violinkonzert in D-Moll von
Henryk Wieniaskys spielte. In diesem
Konzert war sie Solistin, als das Sønderjylland
Symfoniorkester das letzte
Konzert der Saison in Flensburg
Ved årets sidste sæsonkoncert i Flensborg,
stod hun til en afveksling i spidsen
som solist med Sønderjyllands Symfoniorkester
- hvor hun normalt indtager pladsen
koncertmester for anden-violinerne og det
i en af sine yndlingskoncerter af den polske
komponist Henryk Wieniawsky: Violinkoncert
nr. 2 i d-mol, opus 22.
13 år den første gang
- Jeg var 13 år, da jeg spillede den første
gang i min fødeby, Brașov. Anden gang var
i Cluj-Napoca, hvor jeg gik på gymnasiet og
vandt en konkurrence. Præmien var at spille
den med Cluj Filharmoniske Orkester.
Derfor var det lidt som at vende tilbage til
ungdommen, da jeg stod og spillede selvsamme
koncert i Sønderborg og Flensborg.
Og så var det en stor ære at få lov til at stå
foran sine kolleger i orkestret, siger Mihaela
Oprea.
Hun er vokset op i Ceaușescus kommunistiske
Rumænien og var kun teenager,
da diktatoren faldt i juledagene 1989. Men
hun husker, at der blev lukket for varmen
og elektriciteten om vinteren, fordi der
var mangel på det meste. Godt nok var Mihaela
et musikalsk vidunderbarn, men var
nødt til at øve og øve i de iskolde vintermåneder
med handsker og overtøj. Det gjorde
ondt i fingrene, husker hun.
Blomstergade i Sønderborg er det rene
idyl ved siden af den hårde opvækst i Rumænien,
og i byen er hun blevet kendt
som en smilende og særdeles aktiv kvinde.
Ud over pladsen i symfoniorkestret er hun
medarbejderrepræsentant i orkestrets bestyrelse.
Hun er aktiv i bestyrelsen
i Sønderborg Musikforening,
der arrangerer kammerkoncerter
på Sønderborg Slot.
Hun er engageret i symfoniorkestrets
ProMusica-koncerter,
hvor mindre ensembler spiller
kammermusik under mere
uformelle forhold i Alsion i Sønderborg.
Og hun har netop afsluttet første
modul på en lederuddannelse på musikkonservatoriet
i Aarhus. Når hun er færdig,
er hun klædt på til at kunne arbejde bag
kulisserne i musikbranchen.
- Som musiker ved man meget om det,
der foregår på scenen, men knap så neget
om alt det administrative, der foregår
udenom: Hvordan skriver man kontrakter?
Hvordan er det med rettighederne? Der er
meget jura, når der skal arrangeres musik.
Med min uddannelse vil jeg stå stærkere
som bestyrelsesmedlem, hjælpe til i orkestrets
administration med for eksempel prarbejde
og andre opgaver. Det kan hjælpe
os meget i den dårlige økonomiske situation,
vi står i lige nu, siger hun.
Mihaela Opreas ambition er en dag at
blive koncertmester i et symfoniorkester.
- Jeg kan også blive min egen agent eller
agent for store stjerner og måske rykke
længere frem i orkestret, tilføjer hun.
Publikum elsker det
I forvejen har Mihaela taget en solistuddannelse
på musikkonservatoriet i Aarhus
hos den danske violinist Kim Sjøgren.
På hendes YouTube-profil kan man opleve
Mihaela Oprea under en koncert i Slesvigske
Musikhus i Haderslev i foråret, og
man bemærker hendes åbne og ligefremme
tilgang til publikum. Er det blot hendes
natur?
- Både og. Som arrangør af ProMusicakoncerterne
i Sønderborg, har jeg lært, at
publikum elsker, når man smiler eller henvender
sig direkte til dem. Det var også noget,
jeg tog med mig fra solistklassen under
Kim Sjøgren. Man kommer tættere på
publikum på den måde. Kim Sjøgren har
været med til at give mig en meget bred
tilgang til musikken, siger hun.
Barren bliver sjældent sat for lavt, når
rumæneren går til sagerne. Man kan ofte
meget mere, end man tror. Hendes søn går
på den tyske skole i Sønderborg: Taler tysk
i undervisningen, dansk med mange af
kammeraterne og rumænsk med mor derhjemme.
- Det er slet ikke noget problem. Han får
sprogene som en gave. Jeg kendte selv de
tyske mindretalsskoler fra Transsylvanien,
og i Rumænien har de tyske skoler altid
haft et meget godt ry. Da vi for nylig var
hjemme i Rumænien kunne han både tale
tysk og rumænsk med eleverne fra mindretalsskolerne
dernede, siger hun.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Mihaela Oprea har skiftet Draculas hjemegn ud med Sønderjylland. (Foto: Patricio Soto)
Alt lykkedes til perfektion
Det var den allerbedste koncert
i hendes liv, jublede Mihaela
Oprea efter Sønderjyllands
Symfoniorkesters sidste
sæsonkoncert i Flensborg. Og
selv om publikum ikke har
hørt alle hendes solistoptrædener,
kunne man kun tro
hende.
ANMELDELSE
Flensborg. Rumænske Mihaela Oprea var 13
år, da hun i sin hjemby Brașov for første gang
spillede Henryk Wieniawskys anden violinkoncert
i d-mol.
Nu stod hun igen som solist med det symfoniorkester,
hvor hun til daglig er koncertmester
for anden violinerne: I et fantastisk
sammenspil med den unge talentfulde gæstedirigent
Christian Kluxen ved først en koncert
i Alsion i Sønderborg og dernæst i Deutsches
Haus i Flensborg - den sidste på Sydslesvigsk
Forenings sæsonprogram med Sønderjyllands
Symfoniorkester.
Kluxen strutter af talent og passede i temperament
lige til Mihaela Oprea, der kastede sig
ud i det teknisk krævende violinkoncert med
en naturlighed og en hjertelighed, hvor alt lykkedes
til perfektion. Wieniawsky (1835-1880) er
guf for enhver violinist.
Den polske komponist var inspireret af
Brahms og andre af de store romantikere fra
den herskende stilretning i det 19. århundrede
og skrev med Violinkoncert nr. 2, d-mol, opus
22, tre satser, der går fra det mørke og det lidenskabelige
til det brændende og sigøjnerinspirerede.
- Det var den allerbedste koncert i mit liv,
fortalte Mihaela Oprea bagefter til Flensborg
Avis - Flensborg var endnu bedre end Sønderborg,
fordi hun her fik lidt mere afslappethed
ind i forløbet.
Det sparsomme publikum modsagde hende
ikke her i sommervarmen. Mihaela Oprea fik
et bragende bifald og kvitterede som udgang
til pausen med ekstranummeret Hora Staccato
af Grigoras Dinicu arrangeret for orkester
af kollegaen Peter Fiéve, der har fast plads i
Sønderjyllands Symfoniorkesters anden violingruppe.
Orkestret har en fantastisk forvandlingsevne.
Det kan spille Brahms, så det lyder som
Brahms, pop så det emmer rigtig godt af pop,
og rumænsk, som var man til en spontan søndag
aften med folkemusik i Transsylvanien.
Den sidste sæsonkoncert blev åbnet med
Ouverturen til »Figaros bryllup« af Mozart. Efter
pausen var Franz Schuberts »Ufuldendte«,
hans ottende symfoni i h-mol på programmet
sammen med nummer 1 og 5 af Brahms' »Ungarske
danse« - den sidste mest kendt fra Chaplins
»Diktatoren«. Fejende festligt serveret af
Sønderjyllands Symfoniorkester - med rytmisk
kraft og spændstighed.
Virtuos & Romantisk - koncert med Sønderjyllands
Symfoniorkester i Deutsches
Haus i Flensborg den 3. juni. Dirigent:
Christian Kluxen. Solist: Mihaela Oprea.
Arrangør: Sydslesvigsk Forening.
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de