Optimering af behandlingseffekten i akvakultur. Minimering af ...

3.3.3 Konklusion af volumenbestemmelse
Resultatet af volumenberegningen ved hjælp af fysisk opmåling, vandur
og salttilsætning viser, at der er stor overensstemmelse mellem vandur
og saltmetoden, hvorimod den fysiske opmåling overestimerer volumen
med 23 % (tabel 3.7). Løber alt vandet gennem vanduret, og er der ingen
ind- eller udsivning i dammen, vil volumen være bestemt af vandurets
nøjagtighed. Saltmetodens nøjagtighed er afhængig af, at alt vandet er
opblandet, og det tager omkring 15 minutter med en padlebelufter for en
traditionel dam at blive totalt opblandet. Med en recirkuleringspumpe
tager det mindst den dobbelte hydrauliske opholdstid og kan vare flere
timer, før opblandingen er total. Den fysiske opmåling skal baseres på
flere transekter end i disse forsøg, og det er meget arbejdskrævende. Skal
vanduret anvendes til volumenbestemmelse kræver det at dammen
tømmes først og det kan tage et par timer at fylder den igen. Volumenbestemmelse
med den fysiske opmåling og saltmetoden kan foretages
mens der er fisk i dammen det kan vandurmetoden ikke.
Da volumenet skal bruges til at beregne den mængde stof, der skal tilsættes
under behandling, og dette stof skal opblandes i dammen, er saltmetoden
at foretrække kombineret med en padlebelufter. Padlebelufteren
har den fordel, at den også bidrager med ilttilførsel til vandet.
Tabel 3.7 Sammenligning i volumenberegning mellem 3 metoder, opmåling, vandur og
salttilsætning
Forsøgsdato Opmåling ( m 3 ) Vandur ( m 3 ) Salt ( m 3 )
23-08-2007 83 67 66
7-11-2006 70 57,1 55,4
3.3.4 Opretholdelse af iltniveau under behandling
I en dam blev der undersøgt, om recirkulering med pumpe, risle over
bioblokke og iltdiffusere var i stand til at opretholde iltniveauet, samtidig
med at dammen var besat med fisk. Brintoveriltens egenskab som
iltkilde bliver behandlet under opretholdelse af behandlingskoncentration
(kap. 4.6).
En dam med 1.500 kg fisk (300 gram/stk. regnbueørreder) blev stillet til
rådighed. For at sikre fiskene mod iltmangel var dammen konstant overvåget
med en iltelektrode. Fiskene var sidst blevet fodret dagen før.
Vandvolumen blev beregnet ud fra en fysisk opmåling med transekter
for hver 5 m. Selv om udløbet blev lukket, faldt vandstanden under forsøget
med 8 cm. Faldet var proportionalt med tiden, hvilket betød en volumensænkning
fra 126,9 m 3 til 117, 0 m 3. Temperaturen steg under forsøget
fra 12.3 til 15 °C. Både vandstandssænkningen og temperaturstigningen
bevirker, at der over tid skal bruges lidt mindre ilt til at opnå iltmætning
i dammen. Ved forsøgsstart var iltindholdet 8,2 mg/l, der svarer
til en iltmætning på 77 %. En stigning i iltindholdet vil da være let at
måle som følge af en iltningsforanstaltning.
33