Optimering af behandlingseffekten i akvakultur. Minimering af ...

86
behandledes med brintoverilte, kunne fiskedræber ikke mere genfindes i
gællerne.
Ved undersøgelse 10 dage efter 1. behandling var der kun ganske få fiskedræbere
tilbage og efter 14 dage kunne fiskedræbere kun findes tilfældigt
på huden af ganske få fisk.
Virkon-S er tidligere vist, at have en dræbende effekt på de frie stadier af
fiskedræber. På første dagen blev der dog også observeret fisk med fiskedræbere,
som ca. 2 timer efter behandlingsstart havde nedsat aktivitet.
Dette gav formodning om, at stoffet også kunne have en effekt på det
stadie (trofont), som befinder sig på fisken. Den nedsatte aktivitet kunne
dog ikke senere eftervises. For at være helt sikker blev der i et lille forsøg
i spand eksperimenteret med større dosis. Denne dosis var så stor, at fiskene
blev voldsomt afslimet og døde indenfor ca. 20 minutter. Ved undersøgelse
af disse fisk var trofonterne som alle levende, hvilket indikerer,
at selv Virkon-S i store doser ikke dræber trofont-stadiet.
Konklusion
Behandlingen med natriumperkarbonat (ca. 50 g / m 3) i 4 timer gentaget
i alt 5 gange indenfor 14 dage viste god effekt. Behandlingen var ligeså
god som den traditionelle behandling med formalin og Virkon-S, når der
er tale om det fritsvømmende theront stadiet. Brintoveriltekoncentrationen
lå mellem ca. 7-10 mg/l. Vandtemperaturen mellem 12-13 grader
den første behandlingsdag.
4.5 Brintoverilteprodukter og recirkulerede anlæg
4.5.1 Indledning
Brintoverilte er et middelkraftigt oxidationsmiddel, som kan benyttes
som alternativ til desinfektionsmiddel til formalin, da det også har effektive
antimikrobielle egenskaber. Ulempen ved at bruge brintoverilte i recirkulerede
anlæg sammenlignet med formaldehyd er imidlertid, at det
effektive koncentrationsinterval er forholdsvis snævert og vanskeligt at
opretholde. Ved overdosering med brintoverilte kan biofiltrets stabilitet
svækkes, og ilt- og pH niveauet kan øges betydeligt til skade for fisk og
biofilter. På grund af brintoveriltes høje omsætningsrate og nedbrydelighed
kan der let indtræde en utilsigtet underdosering, der nedsætter behandlingseffektiviteten.
Få dambrugere er fortrolige med brugen af
brintoverilte i recirkulerede anlæg, og da stoffet er stærkt afhængigt af
vandets beskaffenhed, som kan variere over tid og fra anlæg til anlæg, er
det vanskeligt at opstille generelle retningslinier for vandbehandling.
To af de mest benyttede brintoverilteprodukter er natriumperkarbonat
(BioCare®) og Pereddikesyre/brintoverilte (PerAqua Plus®) som begge
er blandinger der frigiver brintoverilte (figur 4.20). I natriumperkarbonat
udgør brintoverilten 1/3. 1 liter PerAqua Plus indeholder 290 g, der
fordeler sig med ca. 5 % pereddikesyre.