Optimering af behandlingseffekten i akvakultur. Minimering af ...

Figur 3.18 Livscyklus for fiskedræber
Ichthyophthirius multifilis.Tegningen
er fra Buchmann &
Bresciani (2001). An introduction
to parasitic diseases of freshwater
trout. DSR-publishers,
Frederiksberg
Behandlingsstrategien blev lagt i forhold til fiskedræberinfektionen, da
denne uden tvivl ville være den mest kritiske for fiskene. Fiskedræber
har en livscyklus, hvor der både er stadier på fisken, bunden og i vandfasen
(figur 3.18).
Theronter eller tomitter, som
frigives til vandfasen, hvor
de svømmer rundt på
jagt efter nye fisk
Trofont i fiskens hud
Tomocyste, som sidder klæbet
fast til underlaget (bund, sten osv.)
Indeni tomocysten sker celledeling
og danner op til 1.000 nye
fiskedræbere (theronter/tomitter)
Tomont, som
svømmer i
vandfasen
Ved de målte vandtemperaturer på ca. 15 grader vil livscyklus tage cirka
15 dage, hvoraf theront-stadiet (de frie vandlevende) typisk udgøre 1-2
døgn. Theront-stadiet er det eneste stadium, der er følsomt for de normalt
kendte vanddesinfektions midler (herunder formalin og brintoverilte).
Behandling af fisk mod fiskedræber skal altså rette sig mod de vandlevendes
stadier, som til stadighed frigøres fra bunden, derfor er det
nødvendigt med gentagne behandlinger. Når parasitten har sat sig på fisken
kan den ikke nås af hjælpestofferne, fra da af må fisken klare det
selv via dets immunsystem og det kan strække sig over flere uger (3-6),
og i den periode bør fiskene behandles flere gange med størst hyppighed
i begyndelsen af behandlingsperioden for at forhindre nyinfektion fra fiskedræberen.
43