Optimering af behandlingseffekten i akvakultur. Minimering af ...

56
sætningsraten stiger efter de første par tilsætninger, hvorefter nedbrydningshastigheden
synes at stabilisere sig. Ved ugentlig tilførsel af formalin
ses konstant omsætning, og forsøgene viser at dette niveau kan forskydes
ved enten hyppigere eller øget doseringsmængde. Ved daglig,
lav dosering øges nedbrydningshastigheden af formaldehyd 4-5 gange i
forhold til anlæg, der ikke tidligere har modtaget formalin, og det vurderes,
at dette tilvænningsforhold er gældende for øvrige anlæg.
De fundne værdier, som tilnærmet er omregnet til overfladespecifik
formaldehydomsætning ligger således fra 2 til 16 mg/m 2/t formaldehyd
ved 10 mg/l formaldehyd, og ved tilvænning med 20 mg/l op til 27
mg/m 2*t. Tidligere forsøg med omsætning af formaldehyd i biofiltre udført
ved lignende temperatur gav til sammenligning rater fra 8-10
mg/m 2*t formaldehyd (Pedersen et al, 2007). Daværende forsøg blev afviklet
ved højere koncentrationer i anlæg, hvor fiskene blev fjernet i forbindelse
med vandbehandlingen. I de seneste forsøg er fiskene forblevet
i anlæggene under de gentagne doseringsforsøg, og der er registreret tilsvarende
vækst og overlevelse som i anlæg, der ikke blev påført formalin.
Forsøgene viser således, at langvarige behandlinger ved lave formalinkoncentrationer
og uden vandudskiftning ikke belaster fisk eller biofiltre
unødigt. Resultaterne viser også, at tilvænning opretholder en øget
omsætning, når formalinen genintroduceres, eksempelvis er de første
reduktionsrater i anden forsøgsrunde (figur 3.26) fortsat høje tre uger efter
forudgående dosering.
Wienbeck & Koop (1990) lavede lignede forsøg med formalin i åleanlæg
med 36 m 3 dykkede biofiltre, og fandt omsætningsrater for formaldehyd
på omtrent 45 mg/m 2/t, hvilket er hhv. 2 - 20 gange højere end de højeste
og laveste fundne rater i indeværende forsøg.
Forskellen i omsætningsraternes størrelsesorden kan forklares med en
øget filterbelastning (fodermængde per volumen biofilter) og det forhold,
at der behandles ved større koncentrationer og højere temperatur.
Samme undersøgelse viste tillige en kort forbigående nedsat filterfunktion
i form af øget nitrit.
En af konsekvenserne ved tilvænningseffekten er, at den forventede behandlingskoncentration
risikerer at blive lavere end den aktuelle værdi,
hvorved effekten kan aftage. Ligeledes kan tilvænningen til et givent stof
medføre, at målorganismerne som eksempelvis parasitter kan blive mere
resistente, hvorved behandlingseffektiviteten yderligere forringes.
Forsøgsopstillingens indretning som lukket, recirkuleret anlæg, indebar
en relativ lav vandudskiftning og dermed en høj opholdstid. Det medførte,
at en betydelig mængde bakterier var i suspension og ikke udelukkende
tilknyttet biofilmen på de faste overflader. De anførte overfladespecifikke
omsætningsrater er dog angivet på baggrund af filtret størrelse,
velvidende at en betydelig del af omsætning foregik i vandfasen.
Batchforsøg med formaldehydomsætning i vand fra anlæggene gav omsætningsrater
af formaldehyd på omkring 0,1 mg/l. Denne andel kunne
udgøre op til 5-25 % af anlæggenes samlede formaldehydfjernelse og var
forholdsmæssig af størst betydning for anlæg, der sjælden blev behandlet
med formalin. Vandkvaliteten er anderledes i forhold til traditionelle
systemer med hurtigere og mere effektiv stoffjernelse og en øget vandudskiftning.
Trods en relativ høj mængde suspenderet stof (omkring 25