Wipeout HD - Gamereactor

Spil som
kunst
Alt fra bøger og malerier til musik og film, har sat sit præg på
menneskets udvikling og er gået over i historien som kunst. Men hvad
er der blevet af spil? Og kan et spil overhovedet være kunst?
TEKST: Jesper Nielsen
Hvad er kunst egentlig? Det er et farligt spørgsmål at stille, ikke mindst fordi
det kan afføde millioner af svar og udfordre nogle af vores mest dyrebare
værdier. Uanset om vi vil vedkende os det eller ej, så er kunst en essentiel del
af mennesket og et begreb, ingen kan undslippe. Kunst er alt og på samme tid
intet, og det er pudsigt, at vi alle har en klar opfattelse af, hvad vi betragter
som kunst, uden vi nogensinde kan gøre det håndgribeligt. Det er en flydende
idé om det smukke, det indsigtsfulde og hvad mange ville kalde det
guddommelige.
Én ting står dog klart for de fleste: computerspil er ikke kunst. Selv på denne
tynde is af definitioner, der kun ser skyggen af argumenter og konkret underbygning,
har de færreste mennesker svært ved at afskrive computerspil som kunst.
Social forrådnelse, destruktiv stimulering, tankeløst tidsfordriv og i bedste tilfælde
god underholdning. Meninger er der nok af, og som vi har set med den amerikanske
advokat Jack Thompson, så er de sjældent lavmælte. Computerspil er et
udskældt medie, der gang på gang må figurere som syndebuk for alverdens ulykker,
og udelukkende roses på baggrund af dets økonomiske succes. Uden denne ville
de fleste næppe give computerspil én eneste seriøs tanke.
Så hvad er kunst egentlig? Picasso vidste det ikke, og da jeg for nyligt talte med
Martin Guldbæk, IO Interactives Art Director, forsøgte han i stedet at opdele kunst i
to forskellige kategorier. ”Der er den kunst, som er flot håndværk og som imponerer
og forundrer. Og så er der den kunst, som påvirker folk, rykker i deres mening og
livssyn og som kan ændre din indstilling til verden”. Det er en kendt opdeling, der
har medført begrebet ”Alt er kunst”, da vi alle påvirker andre ved enhver handling.
Men som Guldbæk pointerede, så bliver det måske først rigtig interessant, når
personen bag bevidst vil rykke folk. Som Warhols lort på dåse eller Dalis surrealisme,
så er det kunst som udfordrer de gængse normer og er med til at ændre
”Det er især æstetiske mesterværker
som Okami og Shadow
of the Colossus der er blevet
darlings for kunstinteresserede”
samfundets indstilling og udvikling. Kunst som flot håndværk er oftest den boldgade
man er gået ned af, når andre har forsøgt at klassificere spil som kunst. Det er
især æstetiske mesterværker som Ico, Okami og Shadow of the Colossus, der er
blevet darlings for de kunstinteresserede, men ethvert spil med en eksperimentel
visuel stil, og som regel dem der afviger fra den fotorealistiske retning, er blevet til
genstand for kunstdiskussioner. Det er unægteligt tekniske og visuelle præstationer