Skabelon og inspiration til projektbeskrivelse - Ergoterapeutforeningen

Skabelon og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelse i forbindelse med
ansøgning til Ergoterapeutforeningens praksispulje
Etf/gm 2007 1
Skabelon og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelse i forbindelse med
ansøgning til Ergoterapeutforeningens praksispulje
Ønsker man at ansøge om et praksispulje projekt, anbefales det at der er udarbejdet en
projektbeskrivelse forud for ansøgningen til Etf´s praksispulje.
En grundig og klar projektbeskrivelse kan være med til at skabe overblik og klarhed over
projektets forløb og resultater.
Hvad er et projekt?
Projekt: (af lat. projectum, af projicere 'kaste frem', af pro- og jacere 'kaste')
Engangsbetonet opgave, der er afgrænset af tid og resurser. (Den danske encyklopædi)
Praksispulje projekter er således udviklings- og procesorienterede projekter, planlagt
indenfor en afgrænset periode, hvor praksis viden og forskningsresultater afprøves og
implementeres i praksis.
Projektbeskrivelse – ide til indhold:
• Introduktion – formål og baggrund
• Praksisudviklingsområde – problematik
• Metode
• Budget
• Resultater – type af data, forventninger til resultat
• Konklusion – betydning for praksis, implementeringsplan
• Evalueringsplan – hvordan vil I evaluere projektet
• Formidling
Forud for udarbejdelse af projektbeskrivelsen, diskuteres og planlægges projektet.

Skabelon og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelse i forbindelse med
ansøgning til Ergoterapeutforeningens praksispulje
Etf/gm 2007 2
Planlægning af praksispuljeprojektet
Følgende er ment som inspiration til arbejdet med projektplanlægningen, forud for udarbejdelse
af projektbeskrivelsen.
SMTTE-modellen kan anbefales som redskab til planlægning af et projekt, fordi den skaber
klarhed over, hvad man vil arbejde målrettet med og gør det enklere at planlægge og evaluere.
(Boye Andersen 1998)
Evaluering
Evaluering er en
vurdering af forløbet.
Vurderingen holdes op
imod de tegn, man har
bestemt sig for, og de
mål man har sat sig for
forløbet.
Tiltag
Tiltag er de planlagte handlinger
og initiativer, man sætter i gang
for at nå målene.
Tiltag skal være effektive og
hensigtsmæssige.
SMTTE-modellen som redskab til projektplanlægning
SMTTE - Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering - Modellen understreger, at projektplanlægning er en dynamisk
proces, og at man kan bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige faser.
Sammenhæng betegner
udgangspunktet for forløbet, den
baggrund samt de forudsætninger og
rammer, som I må tage hensyn til, når
I skal planlægge projektet.
Mål
De mål I vil opnå med projektet,
jeres forestillinger om en ønsket
tilstand, på et givet tidspunkt.
Mål skal være realistiske,
relevante, forståelige, vurderbare
og positive.
Mål skal ses i lyset af den
sammenhæng, de indgår i.
Mål giver retning: I ved, hvorfor I
gør det, I gør.
Mål er en situationsbeskrivelse -
skrevet på forhånd. Det vil sige,
at mål kan ændres undervejs,
hvis der sker ændringer i
sammenhængen.
Tegn
Tegn er kriterier for, om I er på
vej til at opfylde målene med
forløbet. Tegn er konkretiseringer
af mål. Tegn udløses af de tiltag,
I iværksætter, og kan registreres.

Skabelon og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelse i forbindelse med
ansøgning til Ergoterapeutforeningens praksispulje
Etf/gm 2007 3
Sammenhæng
I har et ønske om at udvikle et fagligt område i jeres praksis:
Hvad vil I gerne udvikle? Hvad er det mest vigtigt at gøre noget ved? Hvorfor er det vigtigt?
Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu og hvor står I lige nu?
Hvad ønsker I helt specifikt at udvikle? Hvorfor netop lige dette område? Hvad er det
overordnede formål med projektet i relation til formål og mål for Etf´s praksispuljeprojekter?
Hvordan vil I undersøge/udvikle området? Hvilke metoder vil I bruge?
Er der lavet noget tilsvarende før? Hvad kan I lære af tilsvarende projekter? Hvilken baggrund
og hvilke forudsætninger og rammer må I tage hensyn til, når projektet skal planlægges?
Vil I / kan I håndtere evt. konsekvenser af resultaterne af projektet?
Har I råd/tid? Er der saglige og vægtige begrundelser for projektets tidsforbrug? Står
projektets omkostninger mål med det potentielle udbytte - Kan det betale sig? Er ledelsen
engageret i projektet? Er der generelt opbakning til projektet?
Mål
Hvad er det konkret, I gerne vil opnå?
Nogle mål er direkte målelige. F.eks. den procentdel af patienterne, der skal have foretaget en
AMPS undersøgelse under indlæggelse. Men det kan også være mere abstrakt, som ex. vis
målsætninger for øget faglighed. I denne sammenhæng tænkes mål som en slags vision.
Visionen er den positive forestilling om hvad projektet skal medføre.
Tegn
Tegnene konkretisere visionen, således at visionen ikke bare er luftkasteller men kan
registreres. I planlægningssammenhæng er det relevant at spørge: hvilke tegn vil fortælle os,
at vi bevæger os mod målet, de tegn beskriver I og de bliver en del af processen.
De er pejlemærker for de handlinger, der skal til for at jeres mål opfyldes.
Eksempelvis: "Man ønsker at øge fagligheden ved at implementere AMPS”. Hvordan kan man
se tegn på dette i processen?
På hvilken måde kan vi se tegn på øget fagligheden via AMPS implementering?
- ved at journalnotater tydeligt referer til AMPS resultater i beskrivelsen af
patienternes aktivitetsformåen.
- ved at læger og samarbejdspartnere efterspørger resultater på AMPS undersøgelser
i forbindelse med konferencer og møder og i dagligdagen.
- ved at AMPS resultaterne anvendes som en del af beskrivelsen af patienterne i
genoptræningsplaner.

Skabelon og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelse i forbindelse med
ansøgning til Ergoterapeutforeningens praksispulje
Etf/gm 2007 4
Tiltag
Hvilke handlinger sætter I i gang?
Hvad skal skabe ændringer? Hvad kræver det af jer? Hvem har ansvar for hvad - hvornår? I
udarbejder en aktivitets- og tidsplan for projektet. Lav et budget - De vigtigste spørgsmål i
denne sammenhæng er: - Hvad kommer projektet til at koste? - Hvem skal finansiere
projektet? Lav omkostningsoverslag til ledelsen, herunder anslået timeforbrug.
Evaluering
Hvordan vil I måle vejen mod målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres?
Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere?
Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges?
Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?
Resultater - hvordan kan resultater evalueres og evt. implementeres i praksis?
Processen - hvilke processer kan have indflydelse på resultatet og hvordan?
Hvordan vil I evaluere projektet i forhold til: kvalitetsmål, ressourceforbrug og omgivelser.
Formidling
Find en ensartet kommunikationsform til løbende formidling af projektets forløb og resultater.
Eksempelvis artikler i personaleblad, opslag, nyhedsbrev, LSU mm.
Aftal slutformidling. Hvordan skal analysen og resultaterne præsenteres? Rapport, mundtlig
fremlægning, beslutningsoplæg, artikler i personaleblad eller evt. kombination?
Aftal formidlingens indhold og detaljeringsniveau. Hvem skal have hvad at vide, og hvorfor?
Referencer:
Boye Andersen, F (1998): Splinter af en lærende skole. Tegn er noget vi
selv bestemmer, DHL, Århus.
http://kif.emu.dk/public_showdocument.do?inodeid=6002
Links:
http://www.metodemagasinet.dk/sw442.asp - socialministeriet - her finder du metodebeskrivelser samt
mange gode links vedr. kvalitetsudvikling m.m.
http://www.sst.dk/Tilsyn/Kvalitetsforbedring/Den_Danske_Kvalitetsmodel.aspx? - Sundhedstyrelsen
http://www.kvalitetsreform.dk/