Atmosfærisk deposition, driftsrapport for luft- forurening i 2004

Samlet deposition til danske
land- og havområder
Sammenligning af måle- og
beregningsresultater,
herunder usikkerhederne på
modelberegningerne
52
• DEHM giver en samlet deposition af kvælstof til danske amter og
kommuner, som i gennemsnit for 2004 ligger 29% lavere end
ACDEP. Denne forskel skyldes først og fremmest, at ACDEP beregner
en for høj våddeposition sammenlignet med målingerne.
Det kan derfor konkluderes, at det er DEHM, som giver de mest
pålidelige resultater. På trods af at forskellen mellem de to modeller
er på 29% vurderes det, at forskellen ligger inden for modelusikkerheden
på ACDEP.
Den nye model og konsekvenser af udskiftning af modellen er yderligere
beskrevet i Fokuspunkt 2 i årsrapporteringen for 2004 (Ellermann
et al., 2005).
Beregningerne viser, at den samlede kvælstofdeposition til Danmark
i år 2004 var på ca. 68.000 tons N til landområderne og 107.000 tons N
til vandområderne. Dvs. en samlet deposition til danske områder på
175.000 tons N, hvilket kan sammenlignes med de danske atmosfæriske
kvælstofemissioner på 144.000 tons N (80.500 tons NH 3 -N og
63.500 tons NO 2 -N; Illerup, 2005). Samlet er der derfor tale om en
netto import af kvælstof på ca. 30 tons N.
For år 2004 stemmer modellens totale kvælstofdeposition rimeligt
overens med den samlede ”målte” deposition (målt våddeposition
plus estimeret tørdeposition; Tabel 2.11). Den største afvigelse observeres
for skovstationen ved Ulborg (43%). Afvigelsen ved Ulborg kan
i et vist omfang tilskrives, at stationen repræsenterer lokale forhold i
skoven, hvorimod modellens resultat repræsenterer en middeldeposition
for et felt på 17 km x 17 km. Den store forskel skyldes primært
at modellen overestimerer koncentrationen af ammoniak (se Figur
2.10) og netop ammoniakdepositionen har stor geografisk variation,
som følge af variationerne i landbrugspraksis samt at ammoniak har
kort levetid i atmosfæren. Med udgangspunkt i denne sammenligning
kan den samlede usikkerhed i beregningerne af kvælstofdepositionen
til land sættes til 50% (gennemsnit for 17 km x 17 km gitterfelterne).
Anholt og Keldsnor antages at repræsentere forholdene over hav. For
begge målestationer ses lige over 30% forskel mellem målinger og
modelresultater. Forskellen skyldes, at modellen giver højere tørdeposition
end tørdeposition bestemt ud fra de målte koncentrationer.
På trods af den store forskel mellem målinger og modelresultater
vurderes det forsat, at usikkerheden i beregningerne for Kattegat er
ca. 30%. Usikkerheden vil dog blive genvurderet når der foreligger
flere år, hvor der kan laves sammenligning mellem målinger og model.
For den danske del af Nordsøen har vi ikke måledata for nedbørsmængderne,
som er meget vigtige for resultatet. Usikkerheden
kan derfor være større for Nordsøområdet (op mod 50%).