Legepladsen 3/2006 - Dansk Legeplads Selskab

NR. 3 – SEPTEMBER 2006 

TEMANUMMER: Tilgængelige legepladser

2 

LEGEPLADSEN 

ISSN 0907-9424 

Udgives af 

Dansk Legeplads Selskab 

Nr. 3 – september 2006 

Tidsskriftet udkommer 4 gange 

årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer 

af Dansk Legeplads Selskab 

og abonnenter. 

Oplag: 800 

REDAKTION 

Benny Schytte (ansv.h.), 

Lissen Jacobsen, Helle Nebelong, 

Ida Vestergaard 

REDAKTIONENS ADRESSE 


Klerkegade 10 B, 

1308 København K 

Tlf 20 20 63 70 

legepladsen@mail.dk 

www.dansklegepladsselskab.dk 

LAYOUT 

Karen Hedegaard 

TRYK 

Kailow Graphic 

ABONNEMENT 

Pris 200 kr. pr. årgang 

Abonnement kan tegnes hos 


DEADLINE 

Artikler, annoncer o.lign. skal 

være redaktionen i hænde senest 

15. november 2006. 

FORSIDEFOTO 

Helle Nebelong 

WEBMASTER 

Martin Nebelong Henningsen, 

www.martinity.com 

ANNONCEEKSPEDITION 


Tlf. 45 88 42 29 

E-mail: lissenhere@post.tele.dk 

Kopiering og citater kun tilladt med 

kildeangivelse. Artikler må kun bruges 

andre steder med tilladelse fra skribenten. 

Synspunkter, der fremføres i artiklerne, 

er skribentens og deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen eller DLS. 

Legepladsen 3/2006 

Leder 

Legepladsen i 

universelt perspektiv 

Mange legepladser er lukket 

land for børn, der har et 

handicap. Det er langt fra en 

selvfølge, at de, der planlægger, indretter 

og opfører legepladser, eller de, der 

designer, producerer og forhandler legeredskaber 

tænker universelt – det vil 

sige i fysiske løsninger, som alle mennesker 

kan bruge uanset fysiske og 

psykiske evner. Oftest er forklaringen 

manglende omtanke. Andre gange 

skyldes det forestillinger om, at hvis 

noget er handicapvenligt, så er det også 

grimt. 

Dansk Legeplads Selskab sætter i 

dette nummer af Legepladsen fokus på 

legepladser, som er indrettet ud fra teorier, 

principper og konkrete løsninger, 

der tager hensyn til børn og voksne 

med forskellige funktionsnedsættelser. 

Det har vist sig, at legepladser, som er 

indrettet, så de tilgodeser handicappede 

børn, også er bedre legepladser for 

alle andre. 

Børn med handicap ønsker legepladser, 

som ser ud som alle andre 

legepladser. Designet skal 

ikke signalere “det her er en handicaplegeplads”. 

Detailløsningerne skal have 

universel karakter og passes ind på 

Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen 

smukkeste vis. Heri ligger udfordringen. 

Emnet tilgængelige legepladser er 

endnu nyt og under udvikling. Der findes 

derfor også stadig et væld af uafprøvede 

løsninger. 

Mange legepladser er under ombygning, 

efter at legepladsinspektørerne 

har været på sikkerhedsgennemgang 

og dømt farlige legeredskaber 

ude. Det er en oplagt anledning til at 

checke tilgængeligheden til og på legepladsen 

og anvendeligheden af legeredskaberne. 

Kommuner og institutioner, som 

tør gå egne veje og med nytænkning 

tør afprøve nye tilgængelighedsløsninger, 

fortjener at blive 

fremhævet. Vi har fundet nogle 

eksempler, som er værd at fortælle om, 

og som forhåbentlig kan give andre 

lyst til at kaste sig ud i opgaven med at 

forbedre legepladserne, så de tilgodeser 

den mangfoldighed af mennesker, 

vi er. 

Velkommen ind i en lidt mere universel 

verden. 

Helle Nebelong, 

formand for Dansk Legeplads Selskab 

Ekstra numre af dette blad kan købes 

for 50 kr. pr. stk. + forsendelse.

Konference 

HvaD SkAl vi LeGE? 

Imaj afholdt Dansk Legeplads Selskab 

sammen med Selskabet for 

Legekultur og Danmarks Pædagogiske 

Universitet en konference om leg, 

legepladser og legekultur. Fremmødet 

var fint med 130 deltagere, der blev 

budt på nogle fine oplæg frem til kl. 

13.30, og herefter kunne man vælge 

blandt fire workshops. 

Der var enighed om, at den frie leg 

har meget dårligere kår end før – hvilket 

selvfølgelig også var den gode 

grund til at afholde konferencen – og at 

der bør gøres noget ved det. Som Keld 

Bordinggaard, assistentræner på A- og 

Ligalandsholdet sagde det: 

– Børns ret til umiddelbar og fri leg 

er ikke bare en ret – det er en pligt at 

give børn muligheden for det. Leg er 

livets grundforskning. Men nu er der 

alt for meget struktur på det hele i børnenes 

verden uden tid til “zigzag” og 

leg. 

HvaD SkAl vi LeGE? 

– I fodboldverdenen er vi lynhurti- 

ge til at skille de gode fra de mindre 

gode – sådan var det ikke hjemme på 

vejen i min barndom, hvor alle måtte 

være med,og ingen blev valgt fra. Frafaldet 

er 80 procent, fordi børn vælger 

det alt for strukturerede fra. Vi skal ikke 

blande os så meget ind i deres liv på 

banen. Vi har mere end nogensinde 

brug for at kunne tænke innovativt, 

analytisk og abstrakt, og det kan man 

ikke, hvis alt har været for struktureret 

i barndommen. 

Lektor Carsten Jessen, DPU: 

Vi har problemer med sundheden. 

Fri leg er vejen frem. Men det er fremtrædende, 

at vi holder så meget styr på 

børnene. 

Miljøpsykolog og forsker på Sveriges 

Lantbruksuniversitet, Fredrika Mårtensson 

talte om “Udendørsleg – spænding, 

fascination og fysisk bevægelse” 

og indledte: 

– Computeren er pizza, udeleg er 

spinat! – men alt for ofte går børn “ud 

og leger” på nettet. Voksne har store 

positive forventninger til udeleg og tillid 

til udemiljøet. Det er et frirum, der 

gør børn gladere og mere fantasifulde, 

og hvor de kommunikerer med kropssproget. 

Det går hurtigere, og alle for- 

står, hvad der foregår på det fysiske niveau. 

Men forholdene er langtfra altid 

optimale. Der mangler plads og materialer, 

men plusserne er dog, at legestruktur 

kan integreres i naturen, mens 

der stadig er rum omkring til andre 

ting. 

Michael Paris, præsident for International 

Play Association, fortalte om, 

hvordan man skaber legemuligheder i 

Frankfurt, “The Power of Play in 

Building City Life”: 

– Det gør vi bl.a. ved at udnytte 

diverse byrum og selv medbringe materialer 

og aktivitetsmuligheder. Vi har 

“Abenteuerspielplätze”, som er influeret 

af de danske legepladser fra 

1970’erne. Hvor man ikke kan etablere 

dem, bruger vi “Spielmobil”, hvor man 

ugentligt kører børn ud af bymidten til 

steder, hvor de kan lege. Det kan f.eks. 

være “Water Playmobile”, hvor vi 

medbringer rør og pumper vand ind i 

et stort plastbassin (vandet bringes i en 

brandbil) og leger der. Eller en skatemobile 

med transportable ramper, som 

stilles op på en plads eller et andet frirum 

i byen. Om sommeren sejler vi 

med et piratskib på floden med plads 

til 25 børn ad gangen. 

Hans Bonde, professor på Institut for 

Idræt ved KU: 

– Der er ikke spontan leg mere – på 

en måde er sporten blevet vor tids leg. 

Fra ca. år 1900 var dét, at mange børn 

skulle arbejde, med til at afskaffe legen. 

For da begyndte man at indrette legepladser, 

så det var noget, man “skulle 

hen til”. Der skete en parcellering af legerummet. 

Men legen skal genvitaliseres. 

Vi skal erobre bybilledet og have 

noget tilbage, der er stjålet fra os. Barndommens 

gade var et rum for leg”. 

Så fulgte fire forskellige workshops. 

En af dem var “Interaktive legeredskaber” 

med udgangspunkt i børns 

legekultur ved lektor Carsten Jessen ved 

DPU og robotforsker, professor Henrik 

Hautrup Lund. 

De mener ikke, at det er computerens 

skyld, at børn ikke leger. Det er 

snarere samfundsforandringerne, der 

har fået signifikant indflydelse på 

børns leg. Der er flere hindringer for 

det frie børneliv: Ingen børneflokke, 

mindre voksenfri tid, skiftende sociale 

relationer, og at mange børn ikke rigtig 

må være alene ude. Her er computerbaserede 

lege så en ny mulighed og i 

det hele taget interaktive legeredskaber. 

Hvordan kan vi skabe inspiration 

og bruge digital teknik til at skabe en 

type aktiviteter, der også er leg, dvs. 

intelligent hardware and software, der 

producerer inspiration til leg(e). 

Carsten Jessen talte om at “få legen 

ud af legepladsen. Ud af parcellen! 

Bevægelse skal indbygges i hverdagen 

– med attraktive skolegårde og skoletrapper 

indrettet som luksuriøse og 

teknologiske rum, hvor børn gider 

være. Børn har til alle tider lært at lege 

af andre børn. Legene er gået i arv, 

men den kæde er blevet brudt. De 

lærer at lege på andre måder, og forskning 

har vist, at computerspil faktisk 

kan sætte lege i gang, når flere børn er 

sammen. Nu skal vi bare have overført 

det til digitale legeredskaber, der også 

kan få børnene til at bevæge sig fysisk. 

Henrik Hautrup Lund fortalte om diverse 

former for teknologisk legetøj, 

som udfordrer og udvikler. De teknologiske 

muligheder for flere elektroniske 

legeredskaber findes. Spørgsmålet er 

bare, hvordan man bruger dem bedst 

muligt. Vi vil gerne have, at legeredskaberne 

netop bliver redskaber for legen. 

De skal ikke være hele legen i sig 

selv. 

Afslutningsvis og i plenum igen efter 

forskellige workshops påpegede 

Benny Schytte fra DLS, at “vi skal huske 

gruppen af 10-18 åriges fritidsliv. Inddrag 

dem i byplanudviklingen. Som 

det er nu, er der end ikke tænkt på 

dem. Carsten Jessen sagde: Vi skal blive 

ved med at blande os som hidtil. Vi 

kan ikke gå tilbage – dét er udgangspunktet. 

Og Carsten Frederiksen, DLS, 

sagde om de engang så fri skrammel-, 

nu byggelegepladser, at samfundsudviklingen 

har gjort dem nærmest til 

kolonihaver, hvor børnenes initiativ er 

fjernet. Hvordan genskaber vi dét 

miljø? 

En rigtig inspirerende dag. 

lj. 


3

4 

TEMA: Tilgængelighed 

Tilgængelige 

udfordringer 

Tårn med vid udsigt, zigzagformet bro, pergola, sansehave, 

fugleredegynge, trædyr og mere endnu – alt sammen til 

glæde for de 15 handicappede børn i Specialbørnehaven i 

Helsinge, også kaldet “Kometen”, som har fået rigtig fine 

muligheder for at udfolde sig. Men de 100 nabobørn i 

Boager børnehus kommer også gerne på jævnlige besøg. 

Af Ida Vestergaard, 

landskabsarkitekt MDL 

Specialbørnehaven i Helsinge er 

indrettet med 15 pladser til børn 

med vidtgående fysiske og psykiske 

handicap i alderen 0 – 7 år. Den 

ligger i tilknytning til den integrerede 

daginstitution Boager børnehus med 

80 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn. 

“Kometen” var oprindelig en specialafdeling 

i Boager børnehus. I 1999 

besluttede børnehaven at indrette den 

del af legepladsen, som lå tættest på 

specialafdelingen, til en “tilgængelig 

og særligt indrettet legeplads” til de 15 

handicappede børn – selv om arealet 

faktisk ikke var det mest tilgængelige 

for en legeplads til netop handicappede 

børn. 

Det bestod af et ca. 1500 m 2 stort 

areal, primært en tre-fire meter høj 

græsskråning udgravet på to af husets 

sider mod syd og vest. Ovenfor græsskråningen 

lå et plateau helt tilgroet i 

græs og krat. Ikke et areal, der umiddelbart 

var nemt at indrette som en 

legeplads, hvor alle frit skulle kunne 

komme rundt. 

Men landskabsarkitekt Helle Nebelong 

blev kontaktet, og ud fra de ønsker 

og ideer, som pædagogerne og 

forældrene havde, blev der udarbejdet 


en model af legepladsen med tilhørende 

beskrivelse og senere en plan. To år 

senere i 2001 blev størstedelen af legepladsen 

udført af Henrik C. Andersen 

fra Mestertræ. 

Hele planen er endnu ikke udført, 

men arealet er blevet en tilgængelig 

legeplads. Sidste tiltag er udførelsen af 

en rød gummiasfalt på arealet langs 

med husets facader. 

Rampen er rygrad 

For at legepladsens øverste plateau 

overhovedet kunne anvendes, skulle 

det være muligt at komme derop nede 

fra bygningen. Således blev rygraden i 

legepladsen et stort rampeanlæg nede 

fra institutionens gulvniveau og op til 

det plane areal ovenfor græsskråningen. 

Undervejs på rampen kommer 

man ind igennem “Flammetårnet”, og 

ved vejs ende 60 – 70 meter senere ender 

rampen oppe i tårnets top med udsigt 

over hele legepladsen, institutionen 

og byen. Her er man højt hævet 

over det hele og kan kigge på de andre 

nedenunder. 

Turen op gennem rampen og rundt 

på plateauet, videre ind gennem skoven 

og op i tårnet var oprindelig planlagt 

til at kunne ende nede i børnehavens 

niveau igen via en zigzag-formet 

bro og en rutschebane ned ad skråningen. 

Men de sidste to, broen og 

rutschebanen, er aldrig blevet bygget, 

så børnene må tilbage samme vej. Undtagen 

de, der kan fire sig ned af 

skråningen i et reb. 

Men der er mange oplevelser og 

udfordringen undervejs, specielt rettet 

mod at kunne føle, lugte og se: Granitsten 

med glatpolerede og meget ru 

overflader, en hule under et stort jerngitterloft, 

hvor pinde kan puttes oppe 

fra ned og omvendt. Længere henne leger 

lys og skygge i en pergola med 

duftende slyngplanter på, og efter en 

nok lidt for stejl, mindre asfaltrampe 

med fare for at glide tilbage, kan børnene 

komme op i “sansehaven” – en 

have indrettet med højbede for blomster 

og planter til at røre ved, dufte til 

og plukke af. Her er sommerfuglebusk, 

bærbuske, krydderurter, kornel, pil, rabarber, 

masser af blomstrende stauder 

og sommerfugle. 

Fugleredegynge og trædyr 

Plateauet er indrettet med en stor fugleredegynge, 

der bruges meget. Her er 

en bålplads med små fine bænke, men 

bålpladsen er dog gerne for omsust af 

vinden til rigtigt at kunne fungere. Der 

var oprindeligt små, cirkulære rum 

indhegnet af pileflet, men nu står kun 

stolperne tilbage og illuderer afgræns-

ningen. Det fungerer endda til købmandslege 

og lignende. Et stort ønske 

fra børnehavens side er at få at et overdækket 

hus oppe på legepladsen, måske 

i form af en bålhytte. 

Noget helt specielt for denne legeplads 

er de mange små dyr, som bliver 

klappet ivrigt af børnene. Det er desværre 

ikke levende dyr, men dog flotte 

trædyr – frøer, kaniner og fugle – udskåret 

af tømrermester Henrik Andersen. 

Legepladsen er indrettet med en 

“smutvej” – en trappe, som er en hur- 

tig genvej, hvis man kan færdes til fods 

og samtidig en mulighed for at træne 

og styrke børnenes ben. Trappen bliver 

særlig spændende at gå på, da en 

vandtrappe med rislende vand løber 

parallelt med den almindelige trappe. 

Masser af ideer til forbedringer 

Legepladsen var som nævnt ikke nem 

at anlægge på den stejle skråning, og 

souschef Karina Madsen fortæller om 

genvordighederne med at få projektet 

op at stå. Men hun er meget glad for 

legepladsen i dag, og for at der i det 

Fotos: Ida Vesteergaard 

hele taget blev en legeplads. Og projektet 

kom kun op at stå med aktiv forældre- 

og bedsteforældredeltagelse. 

Det er et stort anlæg for “kun” 15 

børn, men nabobørnehaven kommer 

også på besøg indimellem, men har ikke 

daglig adgang til den store handicaplegeplads. 

Men Karina og resten af personalet 

har dog stadig mange ønsker til forbedringer 

og udbygning af legepladsen. 

Arealet omkring bygningen er i foråret 

2006 blevet belagt med en stødabsorberende 

rød asfalt, som har givet 

meget bedre mulighed for leg og færden 

nær døren ind til institutionens 

stuer. Asfaltarealet tæt ved bygningen 

betyder meget for legepladsens funktion 

og brugbarhed i hverdagen. 

Personalet har et stort ønske om lidt 

flere redskaber, som udfordrer børnene 

til daglig – en rutschebane nedad græsskråningen, 

et legehus, hvor børnene 

kan arbejde og lege under tag og nogle 

steder eller redskaber, hvor de kan bruge 

armene og udvikle flere kræfter. 

Sandkassen lige uden for døren til 

institutionen er stor og med en god høj 

kant med plads til både børn og voksne. 

Den var ikke med i den oprindelig 

plan, men er i brug stort set hele tiden 

og uundværlig. 


5

6 


Lege sammen 

– alle sammen 

Om legepladser, inklusion 

og tilgængelighed 

Af Jeanette Fich Jespersen, 

KOMPAN Play Institute 

Alle børn har ret til at lege – og 

lege sammen. Grundlæggende 

har alle børn de samme behov 

for at lege, selv om deres individuelle 

behov kan være forskellige. Nogle er 

tykke, andre tynde. Nogle er modige, 

andre forsigtige. Nogle børn er selvhjulpne, 

mens andre har brug for hjælp 

til at klare sig. 

Nogle børn har funktionsnedsættelser. 

I Danmark har vi brug for en oplyst 

diskussion om inklusion af børn 

og voksne med funktionsnedsættelser 

på legepladsen. 

I USA og Storbritannien er kommunernes 

park- og vejafdelinger eller 

børn- og ungeafdelinger både hjulpet 

af og underlagt retningslinjer og love 

for tilgængelighed på legepladsen. Disse 

love kan give os et godt udgangspunkt 

for en dansk diskussion. 

ADA – allround og fifty-fifty 

Den amerikanske lov om tilgængelighed, 

ADA (Americans with Disabilities’ 

Act) har siden 2001 haft et afsnit om 

tilgængelige legepladser og legeredskaber. 

Udvalget, som rådgav komiteen 

i Washington, bestod af handicapspecialister, 

men også af repræsentanter 

fra KOMPAN, som i mange år 

har designet med brugeren i centrum. 

ADA beskriver, hvordan legepladsen 

bliver gjort tilgængelig for f.eks. 

kørestolsbrugere. Der er retningslinjer 

for faldunderlaget, for adgangsruter 

og deres farbarhed. ADA stiller krav til 

legeredskaber og specificerer f.eks. 

bredde og højde på trapper, overgangsplatforme 

og ramper. ADA er 

bygget på et fifty-fifty princip. Er 50% 


af f.eks. snurreaktiviteterne på en legeplads 

ikke tilgængelige for børn med 

funktionsnedsættelser, så skal andre 

50% være det. 

DDA – fornuft og skøn 

Den britiske DDA (Disability Discrimination 

Act), som trådte i kraft i oktober 

2004, er baseret på skøn. Her er en række 

retningslinjer, som påpeger, at ændringer 

skal ske “within reasonable 

measures”, efter et begrundet skøn, så 

legepladsen bliver tilgængelig. Skønnet 

ligger hos den enkelte legepladsansvarlige. 

Arbejdet med DDA har affødt en 

række interessante diskussioner baseret 

på f.eks. erfaringer fra familier til 

børn med funktionsnedsættelser. I diskussionerne 

kommer legepladsen til at 

være den del af byens helhedsbillede, 

som den retmæssigt skal være: Der tales 

om afstand til toiletter og parkering, 

om behov for skygge, læ og siddepladser. 

Alligevel er mange legepladsansvarlige 

i Storbritannien i tvivl 

om, hvad der er et fornuftigt niveau 

for tilgængelighed. KOMPAN Play In- 

Legepladsen ved Magna Science Centre har 

fået en pris for sit tilgængelige design, fordi 

det inkluderer alle brugere og har stor variation 

i både fysiske, kognitive og sansestimulerende 

aktiviteter. Design: Melanie Nicholas, 

KOMPAN Play Institute UK. 

stitutes seminarer, som forklarer mere 

om børnenes behov, ADA og designprincipper 

for tilgængelighed, har været 

velbesøgte, særligt af arkitekter og 

legepladsansvarlige. 

Inklusion – udgangspunkt 

i brugeren 

Inklusion betyder i videste forstand, at 

vi alle bidrager og medinddrages på 

vores individuelle betingelser. Og at vi 

bliver set som det, vi kan yde – ikke alt 

det, vi ikke kan yde. I WHOs internationale 

klassifikation af funktioner og 

funktionsnedsættelser, ICF (International 

Classification of Functioning and 

Disabilities), anbefales det at tage udgangspunkt 

i det, folk kan bidrage 

med. Så fremfor at tale om handicap 

bør vi tale om mangel på det rette 

hjælpemiddel.

Redskaberne fra GALAXYlinjen er prisbelønnet 

for deres tilgængelighed og inklusive 

design. 

I Danmark har vi Dansk Standards 

eksempelsamling, Rekreative arealer 

for alle. Her er gennemgangen for legeredskabernes 

vedkommende ikke løsningsorienteret. 

Hældninger på og 

bredde af ramper og tilgangsveje forbliver 

et kardinalpunkt. Ramper er et 

hjælpemiddel, men ender ofte med at 

blive et mål. Det er givetvis ikke af ond 

vilje, men måske pga. en grundlæggende 

mangel på indsigt i, hvad børn kan 

lide, og hvad de behøver for deres udvikling. 

Der er ikke meget leg i ramper for 

børn med funktionsnedsættelser – og 

bestemt heller ikke for børn uden. 

Selvfølgelig leger børn på ramperne. 

Børn leger overalt – for legen er i børnene, 

ikke i redskaberne. Men redskabernes 

fremmeste funktion er at signalere 

og opfordre til leg. Redskaber som 

reagerer på bevægelse har stærk appel 

til alle brugere (gynger og karruseller 

f.eks.). Og vi ved, at fysisk aktivitet er 

en savnet mangelvare for alle børn i 

dag. 

Dansk diskussion 

Rigtig mange kørestolsbrugere kan 

godt komme ud af stolen. For børnenes 

vedkommende er det direkte anbefalelsesværdigt, 

hvor det er muligt, fordi 

bevægelse fremmer selvværd og læring. 

Og alle børn har ret til at opleve 

glæden ved at kunne så meget som 

muligt selv. 

For børn, som ikke kan klare sig 

uden stolen, er et af de væsentligste 

mål på den offentlige legeplads samværet 

med andre, dét at kunne komme 

hen til aktiviteterne og kunne bruge 

Ofte er specialister i børn med handicap 

værd at inddrage i planlægningen. Denne 

tilgængelige legeplads i Sydney er udviklet 

i samarbejde mellem landskabsarkitekt Fiona 

Robbé og inklusionsekspert Kate Bishop. 

dem på egne betingelser. Ikke alle aktiviteter 

kan rumme en kørestol – ligesom 

ikke alle aktiviteter er egnede for 

børn med ADHD. Varierede aktiviteter 

er et nøgleord for at tilgodese så mange 

brugere som muligt. 

Legepladsen skal være for alle og 

være interessant for alle. Der er en del 

legepladser i verden, som er tilgængelige 

– men uden at appellere til nogen. 

De tilbyder f.eks. perfekt tilgængelige 

ramper, som børnene kan køre eller 

løbe opad – for så bagefter at kunne 

køre eller løbe nedad igen. Legen kan 

stimuleres bedre. Lad os tage en dansk 

diskussion om, hvordan vi bedst muligt 

inkluderer børn med funktionsnedsættelser 

i legepladsens aktiviteter 

– og bevarer den som et sted, andre 

børn også gider lege. 

Og lad os gøre det for alle børnenes 

skyld. 


7

8 


Lys, lyd og ledespor 

Stockholm Kommune har en vision om at blive verdens 

mest tilgængelige hovedstad i 2010. Hvert år i 10 år bruger 

Trafikkontoret over 100 mio. kr. på større og mindre tiltag. 

Et af indsatsområderne er at forbedre tilgængeligheden 

og anvendeligheden af byens legepladser. 

Springlinan 


Af Helle Nebelong 

Skulpturer med lys 

På Båtsmanstorpet ved Galonvägen 

i Riksby i Stockholmbydelen 

Bromma er en tidligere parklegeplads 

fra 1950’erne blevet renoveret 

i 2004. Målet har været at skabe 

en legeplads, som er stimulerende for 

alle, men med særlig fokus på tilgængelighed 

for synshæmmede og blinde 

børn. 

Børn med nedsat syn eller uden syn 

har ligesom alle andre børn behov for 

fysiske udfoldelsesmuligheder, hvilket 

legepladsen til fulde tilgodeser. 

Den første forudsætning for, at 

synshandicappede børn skal kunne lege 

på legepladsen, er dog, at det er 

nemt at orientere sig – og det er der taget 

højde for. Allerede ved indgangen 

til legepladsen er opsat en informationstavle, 

som i relief og punktskrift 

beskriver legepladsens indretning, så 

man kan føle sig frem til, hvordan stedet 

er indrettet. 

Legepladsen er 4000 kvadratmeter

Gynge med lyd 

Ledespor og kanter i kontrastfarver Fotos: Helle Nebelong 

stor og inddelt i syv områder, som hver 

især er indrammet af hegn, betonmure, 

-kanter eller -plinte, som man kan sidde 

på. De forskellige områder er indbyrdes 

forbundet af ledelinjer af rillede 

betonfliser eller fliser med knopper, 

som farvemæssigt står i kontrast til de 

omgivende belægninger. 

Delområderne er tydeligt adskilt 

både i funktion og udseende: 

1. Gynger med lyd 

2. Legebåd med rutschebane 

3. Småbørnsleg med sand og legeskulpturer 

4. Boldbane med bænke langs siderne 

5. Oplyste skulpturer i græs 

6. Legeområde med kolbøttestænger, 

vippegynge, cykelkarrusel og trampolin 

7. Soppedam med ophøjet kant 

Dertil kommer en såkaldt “springlina” 

– en asfalteret løbebane, som snor sig 

ned af en stejl bakke. Blinde og synsskadede 

børn kan holde fast i et greb i 

en line, som ligger i en metalskinne i et 

gelænder, så de kan løbe sikkert ned ad 

bakken! 

Farver, huller, lyde 

Belægningerne er i mange forskellige 

farver og materialer som græs, gummiasfalt, 

sand og rød sportsasfalt. De forskellige 

underlag hjælper synshandicappede 

med at orientere sig. 

Omkring området med gynger er et 

åbent hegn, og ud for gyngerne er der 

huller i hegnets overside, så blinde kan 

orientere sig om, hvornår de står lige 

ud for gyngerne. Der er lagt lyd ind i 

gyngerne i form af små bjælder, som 

ringler livligt, når børnene gynger. 

I nogle af legeskulpturerne er der 

lys, som sammen med ledelinjer af 

uplights i belægningen medvirker til, 

at man kan orientere sig, når det er 

mørkt. 

En tilgængelighedskonsulent, som 

selv er synshandicappet, var med i referencegruppen 

i forbindelse med legepladsens 

detailudformning. Hun påpegede 

bl.a. vigtigheden af lyd. Det var 

også medvirkende til, at “lurerne” blev 

en del af legepladsen – en slags lydtragte, 

som man kan råbe ind i fra forskellige 

steder på legepladsen. 

Evaluering 

I 2005 har Stockholm Kommune evalueret 

en række legepladser, herunder 

Båtsmanstorpet. Evalueringen viser, at 

mange af detailløsningerne, som er 

gennemført med tanke på synshandicappede 

brugere, også er forbedringer 

for andre f.eks. bjælderne i gyngerne. 

Evalueringen påpeger dog også, at personer 

med bevægelseshandicap er 

kommet til at stå noget i skyggen af 

synshandicappede. 

Der savnes bænke med god rygstøtte. 

Springlinen har også vist sig at kune 

være farlig, da den kan anvendes som 

et gelænder, som seende børn kan suse 

ned ad. Desuden savnes der både handicaptoilet 

og handicapparkeringsplads 

og en rampe, så børn i kørestol 

kan køre ned i soppebassinet. 

Målet med evalueringen er at øge 

planlæggernes viden om, hvordan en 

legeplads skal udformes for at fungere 

for alle, hvilke legeredskaber og hvilke 

belægningsmaterialer, som er gode at 

anvende og også hvilke barrierer, der 

kan forhindre tilgængeligheden. 

Evalueringen kan downloades i en 

kort version her: 

http://www.stockholm.se/files/ 

90800-90899/file_90882.pdf 

■ Tilgængelighedsansvarlig: Berit Mårtensson, 

Trafikkontoret 

Landskabsarkitekter: Anders Kling og Alf 

Orvesten, Carl Bro samt Anna Waernborg 


9


Legepladser for flere 

Om lovgivning, anbefalinger og indretning af tilgængelige legepladser 

Af Lone Sigbrand, arkitekt MAA, 

tilgængelighedsrådgiver, 

Statens Byggeforskningsinstitut 

Alle børn har brug for at lege. 

Børn med funktionsnedsættelser 

af fysisk eller sensorisk karakter 

har i lige så høj grad som andre 

børn behov for at lege, men mange oplever 

begrænsninger i at tage del i legen. 

Ofte kan det skyldes, at selve indretningen 

af legepladsen ikke tager 

højde for, at børn med funktionsnedsættelser 

har særlige krav, f.eks. plads 

til at manøvrere i kørestol; belægninger, 

der er til at færdes på for det gangbesværede 

barn; overskuelig indretning 

og tydelige gangstier for det 

synshandicappede barn; eller afskærmede 

nicher væk fra støj og høje lyde 

for det hørehandicappede barn. 

Hvis det drejer sig om indretning af 

legeplads i tilknytning til specialskoler 

og -institutioner, skal man tage udgangspunkt 

i den pågældende gruppe 

børns særlige behov. Men også når det 

gælder legepladser i forbindelse med 

parker og boligbebyggelser, vil man, 

ved at tage højde for børn med særlige 

behov, opnå at legepladsen også bliver 

bedre for alle andre – og i tilgift også 

gøre det muligt for handicappede forældre 

at deltage i og følge deres børns 

leg på legepladsen. 

10 Legepladsen 3/2006 

Lovgivning 

Der er ikke direkte krav til tilgængelighed 

i selve indretningen af legepladsen 

i byggelovgivningen, men 

det nugældende bygningsreglement 

fra 1995 (BR95) rummer enkelte bestemmelser 

vedrørende legeområder 

i tilknytning til boligområder: 

Kap. 2.6.1 stk. 3: “For beboelsesbygninger 

skal en passende del af 

opholdsarealet anlægges som legeområde. 

Hvor stort legeområdet 

skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen 

og skal fremgå af byggetilladelsen” 

med henvisning i vejledningen 

til, at “Sikkerhedskrav til 

legepladsredskaber fremgår af kap. 

5.3. samt i kap. 2.6.1. stk. 4: 

“Der kan i byggetilladelsen fastsættes 

en frist for indretningen af 

opholdsarealer og legeområder” 

som i vejledningsteksten skrives 

“Bestemmelsen giver mulighed for, 

at beboerne kan inddrages i indretningen 

af opholdsarealer og legeområder.” 

Dette betyder, at man som beboer 

kan have indflydelse på graden af 

tilgængelighed til legepladsen. 

BR95 rummer bestemmelse vedrørende 

selve udformningen af legepladsredskaber 

mv. i kap. 5.3. stk 1: 

“Legepladsredskaber og lignende 

skal udformes og dimensioneres, 

så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt 

tilfredsstillende forhold 

mod personskader”. 

Hvis disse retningslinjer følges, opfyldes 

kravene i BR95 til legeredskaber og 

underlag. Men eventuelle ønsker om 

tilgængelige legeredskaber vil ikke 

være inddraget. 

Pr. 1. januar 2007 forventes et nyt 

bygningsreglement, BR07, at træde i 

kraft. Med hensyn til krav til legepladser 

tyder intet på ændringer i forhold 

til de nuværende krav. Der vil derfor 

antagelig ikke være øgede krav til tilgængelighed 

i forbindelse med legepladser. 

Anbefalinger 

Ét er lovmæssige forhold, noget andet 

er anbefalinger, som beskriver de forhold, 

man bør indtænke ved indretning 

af en legeplads, der skal kunne 

benyttes og besøges af handicappede 

børn og voksne. 

Når det gælder indretning af selve 

legepladsområdet, kan man i håndbogen 

DS 105 Udearealer for alle kap. 

2.1.1 finde anbefalinger, som tager højde 

for, at børn med særlige behov også 

kan benytte den pågældende legeplads. 

Desuden kan man i DS 105 finde 

anbefalinger til udformning af øvrige 

udearealer i tilknytning til legepladsen 

f.eks. parkering, stiers bredde og belægning, 

indretning af toiletter, der 

skal være egnede for kørestolsbrugere, 

synshandicappede, gang-, arm- og 

håndhandicappede, hørehandicappede 

mfl. 

Foto: Benny Schytte

Man bør ved indretning af legepladser 

minimum tænke på følgende forhold: 

• Adgangsvejen frem til legepladsen – er den tilgængelig dvs. uden trin, min. 

1,5 m bred og med jævn, fast og skridhæmmende belægning og forbundet til 

sti eller fortov. 

• Hvis der er parkeringsplads ved legepladsen, bør der også være min. en 

plads afmærket til handicapbil i henhold til beskrivelse i DS 105. 

• Indgangen til legepladsen bør være uden trin. Evt. låger bør være lette at 

åbne og lukke og have en fri åbning på mindst 0,9 m, for at en kørestol kan 

komme igennem. Der bør være en plads på min 1,5 x 1,5 m på begge sider af 

indgangen fri for faste legeredskaber, inventar og skilte og friholdt for cykler 

m.m., for at det er muligt for en kørestolsbruger at manøvrere. Dette gælder 

også ved indhegnede boldbaner. 

• Dørgreb bør sidde max. 1 m over terræn, og der bør ikke anvendes to samtidige 

eller højtsiddende dørgreb af hensyn til kørestolsbrugeres samt gang-, 

arm- og håndhandicappedes begrænsede rækkevidde og funktionsevne. 

• Stierne på selve legepladsen bør have en fri bredde på mindst 1,5 m, så to 

kørestole eller en barnevogn og kørestol kan passere hinanden. På korte 

strækninger uden om f.eks. træer eller legeredskaber kan bredden nedsættes 

til 1 m. Stien bør føres hele vejen rundt og forbinde alle områder på legepladsen. 

Der kan dog godt være andre ikke tilgængelige stier eller forbindelser 

mellem områderne. 

• Belægningen på stier bør være af materiale, som er jævnt, fast og skridhæmmende. 

Asfalt er godt både for kørestolsbrugere, cykler og forældre med barnevogne. 

Belægninger omkring legeredskaber bør af hensyn til kørestolsbrugere 

og gangbesværede også være jævn, fast og skridhæmmende. 

• Stigninger. Alle trin børe suppleres med udligninger i terræn med max. hældning 

på 1:25 eller ramper med max hældning 1:20. Disse ramper skal have 

håndlister i flere højder på begge sider. Der kan godt være yderligere ramper 

med stejlere stigninger, som kan give udfordringer for alle og variation i bevægelserne. 

• Trin og trapper bør have håndlister i begge sider i flere højder, og trapper bør 

markeres med følbart opmærksomhedsfelt af hensyn til synshæmmede. 

• Legeområder bør indrettes således, at de forskellige sanser stimuleres ved variation 

i farver, former og overflader, størrelser på rum, og beplantning og 

bør give mulighed for, at forskellige aktiviteter kan foregå uforstyrret. 

• Legeredskaber. Ideelt set bør mindst én af hver type legeredskab også kunne 

anvendes af handicappde børn. således at alle får mulighed for at deltage i 

forskelligartede aktiviteter (sand-, bygge-, klatre-, gynge-, vippe- og vandlege 

samt boldspil og sport). 

• Opholdsarealer på legepladsen bør udformes med friplads ved og under evt. 

bord til kørestolsbrugere, og der bør være flere typer siddepladser fordelt 

over hele området med forskellig siddehøjde samt med arm- og ryglæn af 

hensyn til gangbesværede og ældre. 

• Hvis der er toiletter i tilknytning til legepladsen, bør et af disse indrettes således, 

at kørestolsbrugende børn og voksne kan anvende det. 

Statens Byggeforskningsinstituts rådgivere 

på tilgængelighedsområdet kan 

eventuelt være behjælpelige ved indretning 

af legepladser med f.eks. vurdering 

af tilgængeligheden på basis af 

tegningsmateriale eller ved gennemgang 

af eksisterende legeplads. Se nærmere 

på www.sbi.dk/tilgaengelighed 

eller kontakt Lone Sigbrand, arkitekt 

MAA på telefon 45742270 eller mail 

los@sbi.dk. 

Litteratur 

Dansk 

– Bygningsreglementet BR 95 – kan 

downloades på www.ebst.dk 

– DS-Håndbog 105 Udearealer for alle 

– kan købes på www.ds.dk 

– DS-Håndbog 105.2 Rekreative arealer 

for alle, eksempelsamling – kan 

købes på www.ds.dk 

– Legepladsen for alle – Videnscenter 

for Bevægelseshandicap 1998 – kan 

købes på www.vfb.dk 

Fra andre lande 

– Norge: “Lekeplassen for alle!”, Deltasenteret, 

2004 – kan downloades på 

www.arkitektur.no 

– Sverige: “Mer åt fler på lekplatsen” af 

Sveriges Kommuner og Landsting 

samt Hjälpmedelinstituttet, 2006 kan 

købes på : www.skl.se 

– USA: Guide to ADA Accessibility 

Guideline for Play Areas, U.S.Access 

Board, 2001 – kan downloades på 

www.access-board.gov 


11


Alt vel i Velhaven 

Byen Rakkestad i Østfold i Norge har fået en ganske særlig park. Den er indrettet 

for børn både med og uden handicap, ligesom den er tiltænkt alle generationer. 

Velhaven bliver officielt åbnet den 17. september af prinsesse Märtha Louise 

og bliver samtidig inkluderet som den første Boundless Playground uden for USA. 

Af landskabarkitekt MNLA Nils Skaarer 

IRakkestad centrum var der ingen 

legeplads eller sted at mødes udendørs. 

Men et halvt hektar stort areal 

fristede som sted for en park og inspirerede 

i år 2000 tre unge mødre til at 

sætte en proces i gang. Det er nu resulteret 

i en park, der kan bruges af alle – 

også funktionshæmmede og handicappede. 

Der er i planlægningen lagt vægt 

på, at 70% af alle aktiviteter skal kunne 

udføres af børn, som er kørestolsbrugere. 

Efter seks års planlægning og 

bygning er parken nu præcis, som 

man ønsker den. Stort gå-på-mod ikke 

mindst fra de tre mødre og en tyrker- 

Fakta om Velhaven 

■ Ideen om en legepark startede i 

år 2000. Arbejdet begyndte i 2002. 

Størrelse: En halv hektar. 

Der er lagt ca. 1150 frivillige 

mandetimer i arbejdet. 

Anlægget kar kostet ca. 2,3 millioner 

kroner. 

Velhaven får årligt 50. 000 kr fra 

kommunen til vedligehold. 

Parken har sin egen forening 

med 40 medlemmer 

Der er over 50 forskellige legeaktiviteter 

i parken. 

Parken åbnes officielt af prinsesse 

Märtha Louise den 17. september 

2006. 

Læs mere om Boundless Playgrounds 

på www.boundlessplaygrounds.org 

■ Design og byggeledelse: 

Landskabsarkitekt MNLA Nils 

Skaarer. www.nilsskaarer.no 


tro på, at det ville være muligt, har 

båret frugt! 

Velhaven er meget inspireret af organisationen 

Boundless Playgrounds, 

der blev etableret af Amy Barzach i 

USA for 10 år siden. Filosofien er, at 

legepladserne skal være tilgængelige 

for alle, og at alle børn skal kunne lege 

sammen – både raske, funktionshæmmede, 

handicappede og i øvrigt med 

tanken, at her skal være rart at være for 

alle generationer. 

Den første Boundless-legeplads 

åbnede i Connecticut i 1996, og nu er 

der 24. Velhaven er den første uden for 

USA, men to er på vej i hhv. Mexico og 

Canada. Ønskemålet er at etablere så 

mange Boundless Playgrounds, at alle 

amerikanske børn skal kunne nå frem 

til én på en times biltur, dvs. mindst 

1000 i USA. 

Mange aktiviteter 

Gennem hele Velhaven slynger der sig 

en asfaltsti. Den er velegnet til leg, men 

er også et formelement. Stien passerer 

de fleste aktiviteter og en tunnel i området. 

Der er anlagt en vandrende, som 

løber forbi en mølle og ender i en dam. 

Møllen er bygget i målestok 1:5 efter 

model af en virkelig mølle i byen. 

Dammen har et tæt lag af sten i bunden 

og på siderne og har et levende, 

varieret dyreliv. 

Undervejs ad stien kan børnene lege 

med vandet ved en akvadukt, eller 

hvor de nu har lyst til det. 

Centralt i parken findes en gedigen 

sandkasse med flere legeelementer 

og meget sand. Mellem sandkassen 

og dammen er der et amfiteater af 

smukke sten. Bryggen ved dammen 

fungerer som scene. Sandkasse og stenamfi 

samt skråningen ved rutschebanen 

rummer mange siddepladser. Ved 

dammen ligger en flot sørøverskude 

bygget af elever ved Rakkestad ungdomsskole. 

En 40 meter lang labyrint inviterer 

børnene til en tur ind imellem buskene 

og utallige stauder med anderledes 

blade, gode dufte og insektsummen. 

Midt i parken er der bygget et lille stationshus, 

opkaldt efter jernbanestationen 

i Rakkestad. På den stejleste bakke 

er opsat en rampe, så også den tilgængelig 

med kørestol. Der findes en betonbane 

til boldspil og anden leg, som 

kræver fast underlag. 

Videre findes en nedsænket trampolin, 

gynger, store og små vippedyr, 

et skakbræt på bakken i lys og mørk 

granit og med tilhørende fine træfigurer, 

som er produceret lokalt. 

Parken har egen parkinspektør – en 

pensioneret bedstefar, der tjekker, at 

parkudstyr og legeredskaber er i orden. 

En af de unge fra skolen er sommerhjælp 

og slår græsplænen, luger og 

samler affald op. 

Velhaven er fuld af buske, træer, 

stauder og vildtvoksende planter. Nogle 

frugttræer indgår også. Kun en del 

af græsarealet slås som plæne, resten 

får lov at udvikle sig som græsholdig 

blomstereng. Den slås én gang i eftersommeren. 

Det giver flere blomster, 

insekter og større mangfoldighed. Ingen 

arter er giftige. 

Nu går det godt 

For voksne brugere er der flere siddepladser 

med parkmøbler. Mange vælger 

at komme en tur ind i parken for at 

drikke kaffe eller tage sig en bid mad. 

I det hele taget bruges parken meget af 

ældre, småbørnsforældre, børnehaver, 

skoleklasser, børn og unge. Brugsintensiteten 

er langt større, end vi havde forestillet 

os. Det er sjældent, at man kan 

gå gennem parken uden at træffe nogen.

Hærværk på træer og legeredskaber 

har været en hovedpine. Men vi lever 

i håbet om, at alle i byen bliver 

vant til parken og til at tage vare på 

den. 

Dammen har der været megen diskussion 

om. Men løsningen med de 

mange sten, som nu er valgt, ser ud til 

at fungere. Slitagen på plænen er stor i 

visse områder. Der arbejdes med et 

mere fast underlag nogle steder. 

I planlægningsperioden og de to 

første år med anlægsarbejdet kom der 

en del kritik, men det har ændret sig 

nu. I dag er der kun positive tilbagemeldinger. 

Foto: Niels Skaarer 

Oversigtbillede, hvor lidt af parkens stisystem kan ses foruden den store sandkasse ind mod byggeriet og vandrenden midt i billedet. 

I baggrunden sørøverskuden. 

I parken er der en kæmpestor labyrint, der er brugt mange slags 

kraftige stauder i fine farver og gode dufte. Særligt om efteråret er 

der et væld af sommerfugle. 

Vandrenden går midt igennem parken og er en yndet legeplads. 

Den ender i en dam med masser af dyreliv. 

Det er også muligt for kørestolsbrugere at komme ombord. 


13


“Endelig en legeplads 

jeg kan bruge... 

... den i min skole kan jeg ikke komme rundt på.” Sådan sagde en otteårig pige, 

da hun så legepladsen på Musholm Bugt Feriecenter ved Korsør. 

Af Ida Vestergaard, 

landskabsarkitekt MDL 

Den otteårige pige er kørestolsbruger 

og kunne bruge den gode 

legeplads i 14 dage sammen 

med sin familie og andre børnefamilier 


i samme situation som hende selv. De 

var på sommerferie på Musholm Bugt 

Feriecenter, hvor legepladsen ligger 

tæt ved ferieboligerne og ligner et 

kæmpelangt smalt fodspor i landskabet. 

Legepladsens areal er på ca. 3600 

m 2, er 150 meter langt og 25–40 meter 

bredt. Et stisystem af grusstier slynger 

sig hele vejen rundt på arealet, under 

broer og over broer, gennem en tunnel, 

ned i en dal og op på toppen med udsigt 

over hele det flotte landskab ved 

Musholm Bugten og Storebæltsbroen.

Legepladsen er anlagt for nogle få 

år siden, da anden etape af Musholm 

Bugt Feriecenter blev indviet. Hele feriecentret 

har meget høj grad af tilgængelighed. 

Det var Muskelsvindfonden, 

der i sin tid var initiativtager til at skabe 

et tilgængeligt feriecenter for alle, 

men ikke mindst for mennesker med 

bevægehandicap og deres familier. 

Grusstierne kørt tynde 

Temaet for legepladsen er eventyret 

om “Jonas og hvalfisken”, ifølge landskabsarkitekt 

Henrik Andersen fra I/S 

Landskabsarkitekterne. Den er opført 

som en rigtig naturlegeplads med masser 

af krat og planter, som kan bruges i 

legen, og mulighed for at lege med ild 

og vand. 

Man kommer ind på legepladsen 

øverst oppe og følger en lille rislende 

bæk, halvt gemt i pilekrat ned langs 

med grusstien. Senere forsvinder stien 

ind i gabet på hvalfisken – en stor tunnel, 

hvor “Jonas” bliver slugt af hvalen 

– og ude foran tunnellen er det store 

hav, hvor bækkens vand samles op. 

På legepladsens højeste punkt er 

opført et rummeligt legehus med udsigt 

og god plads indendørs til flere 

kørestole. Her er nem adgang for kørestolsbrugeren 

op ad en lille rampe. 

Børnene brugte legepladsen meget 

den ferie, både dem i kørestol og de 

andre børn, som selv løb rundt. Der 

blev plukket bær og blomster, hentet 

pilekæppe og udkæmpet kampe med 

dem, og der blev leget med vand og 

tændt bål. Naturen på legepladsen blev 

rigtigt brugt den sommer, og grusstierne 

kørt tynde. 

Selvfølgelig er sliddet på denne legeplads 

ikke nær så stort som i en institution, 

hvor masser af børn færdes 

dagligt, så det vil kræve lidt ekstra 

vedligeholdelse at holde ukrudtet væk 

fra stierne og bænkepladserne uden for 

feriesæsonen. Nogle steder var højdeforskellen 

fra grusstiens overflade og 

op til ramperne til bl.a. broerne blevet 

flere centimeter og lidt svært passable 

siden sommerferien. 

Hele feriecentret er et flot byggeri 

og ligger meget naturskønt, centralt 

tæt ved Storebæltsbroen – og utroligt 

handicapegnet. Som et ekstra plus er 

der en rigtig god badebro også for handicappede. 

Fotos: Ida Vesteergaard 

Ifølge arkitekten skulle der gerne 

komme lidt flere udfordringer på legepladsen 

i forbindelse med en forestående 

udvidelse af feriecentret. 


15

Anmeldelser 

Mere til flere på legepladsen 

Legepladsen er vigtig for alle 

børns udvikling – også de, som 

har forskellige typer af funktionsnedsættelser. 

Nærlegepladserne er 

vigtige mødesteder for børn og voksne. 

Her skal alle have muligheden for at 

komme og deltage i et socialt liv med 

andre. Sveriges Kommuner og Landsting 

har sammen med Hjälpmedelsinstitutet 

udgivet en bog, som viser, 

hvordan legepladser kan gøres tilgængelige 

og anvendelige for alle. En vigtig 

pointe er, at legepladser, som tager 

hensyn til funktionshæmmede og handicappede 

børn, er bedre legepladser 

for alle. 

Bogen beskriver på 87 sider forskellige 

typer af funktionsnedsættelser og 

Legepladser for alle 

Deltasenteret, som er den norske 

stats kompetencecenter for 

deltagelse og tilgængelighed 

for mennesker med nedsat funktionsevne, 

udgav allerede i 1999 en vejledning 

om, hvordan man tilrettelægger 

børnehavens udeareal, så det 

også kan bruges af funktionshæmmede 

børn. 


Hæftet henvender sig specielt til ledere 

inden for børnehaveområdet og 

ansatte i park- og fritidsforvaltninger i 

kommunerne samt til ansatte som arbejder 

med funktionshæmmede børn i 

børnehaver, landskabsarkitekter, anlægsgartnere 

og forældre. 

Hensigten er at rette opærksomheden 

mod, hvordan børnehavers udeområder 

kan tilrettelæggges sådan, at 

alle børn kan opleve de kvaliteter og 

muligheder, som udelegen giver. 

Der er bud på design af udfordrende 

legepladser, om hvilke hensyn, man 

skal tage til de forskellige handicapgrupper, 

om tilrettelæggelse af planprocessen 

frem til det færdige resultat 

og lidt om, hvordan brugerorganisationerne 

kan være til hjælp. 

Endelig er der en lang række eksempler 

på legepladser, hvor der er taget 

særlige hensyn til, at også handicappede 

børn kan integreres i legen på 

legepladserne. 

■ Publikationen har siden 2004 kunnet 

downloades her: 

http://www.arkitektur.no/files/file60448_ 

lekeplassen_for_alle__3817a.pdf 

hvilke krav, de stiller til legepladsen og 

hvilke overvejelser, man skal gøre sig 

omkring indretning samt aktiviteter og 

legeredskaber. 

Den er rigt illustreret med eksempler 

på enkeltløsninger og hele legepladser, 

som har implementeret tilgængelighed. 

■ Forfattere: Ingegerd Harvard, Birgitta 

Johansson (redaktør) og Örjan Eriksson 

Forlag: Sveriges Kommuner och Landsting 

2006. 

Bogen kan bestilles på +46(0)20-31 32 30 

eller på forbundets website www.skl.se – 

vælg Publikationer. 

Pris: 1-4 stk: 175 SKR pr. stk. Ved 5 eller 

flere: 125 SKR pr. stk. 

Tilgængelig legeplads 

på Amager 

■ “Østen for solen Vesten for månen – 

historien om en tilgængelig legeplads” 

kan downloades på www.vejpark.kk.dk 

under “publikationer” 

I Legepladsen nr. 1 2004 bragte vi 

en artikel om denne legeplads. Den 

kan downloades på 

www.dansklegepladsselskab.dk/ 

download/Legepladsen_2004_1.pdf

IPA 

IPA igen i Danmark 

International Play Association (IPA) 

skal aktiveres i Danmark igen. Det 

sker ved et stiftende møde den 29. 

september 2006 kl. 15.00 – alle interesserede 

er velkommen på Danmarks 

Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 

164, Kbh. NV. Dog bedes man tilmelde 

sig på cj@dpu.dk – og også gerne tage 

kontakt for at få at vide i hvilket lokale 

mødet afholdes. 

Egentlig begyndte IPA her i landet, 

da Dansk Legeplads Selskab tog initiativet 

til organisationen i 1961. Det skete 

i forbindelse med de populære skrammellegepladser 

og hele tanken om at 

skabe plads og rum for børn. Siden 

starten for 45 år siden er IPA vokset og 

har afdelinger i mange lande. Der arbejdes 

bredt, idet der er mange forskellige 

ting at kæmpe for – i nogle lande 

for børns ret til overhovedet at lege. 

IPA er nu blevet en NGO, som arbejder 

for indflydelse – ikke bare lokalt, men 

også globalt. 

I årenes løb er den danske afdeling 

gået mere eller mindre i sig selv – og 

det skal der nu gøres noget ved. Lektor 

og børnekulturforsker Carsten Jessen, 

DPU, er initiativtager, ligesom Dansk 

Legeplads Selskabs formand, Helle Nebelong 

i flere år har været fortaler for 

Læserbrev 

Legeplads og byrum 

under tøflen 

■ Bryghusgruppen i Københavns gamle 

bydel har indledt en ulige kamp mod 

Københavns kommune og Fonden Realdania, 

der vil bygge et stort kontorkompleks 

ved havnefronten, netop dér 

hvor legepladsen ligger. Der er tale om 

Indre Bys største legeplads. Derudover 

ligger legepladsen i et af hovedstadens 

mest enestående historiske kvarterer 

ved Frederiksholms Kanal. 

Bryghusgruppen mener, at et stort 

kontorhus til Fonden Realdania vil 

Carsten Jessen 

IPA Danmarks genopståen. Begge er 

interesseret i, at Danmark bliver værtsland, 

når IPA i 2011 skal fejre sit 50 års 

jubilæum og samtidig afholder endnu 

en verdenskongres. Den næste finder 

sted i januar 2008 i Hongkong. 

Carsten Jessen har via IPA fået kontakt 

til de danskere, som stadig er 

medlemmer, omend der ikke i årevis 

ødelægge såvel byrummet som børnenes 

store rekreative område. Støt Bryghusgruppens 

kamp for legepladsen og 

byrummet ved at skrive under på deres 

protest. Det kan du gøre ved at gå 

ind på Bryghusgruppens hjemmeside 

på: www.talkingpoints.dk/bryghusgrunden.html. 

Du opfordres også til at 

samle underskrifter i dine omgivelser. 

Med venlig hilsen Jesper Egevang, 

talsmand, Bryghusgruppen 

har været nogen aktivitet – før altså nu. 

Til mødet den 29.9. kommer IPAs 

world president, tyskeren Michael 

Paris. 

Medlemskab er muligt for enhver 

enkeltperson, gruppe eller organisation, 

som godkender FNs Børnekonvention 

fra 1989. 

Har du noget 

på hjerte? 

Fotos: Frank Simonsen 

Michael Paris, IPAs world president 

■ Vi modtager og bringer meget gerne 

læserbreve. Har du en sag, du vil kæmpe 

for eller en kommentar til den altid 

igangværende diskussion om legepladsers 

kvalitet, sikkerhed eller noget helt 

tredie, så skriv gerne til os. Har du en 

god historie at gøre os opmærksom på, 

hører vi også gerne fra dig. 

Har du spørgsmål til bladets indhold 

eller andre relevante legepladsemner, 

forsøger vi gerne at besvare 

dem. Deadline for vores decembernummer 

er den 15. november. 

Skriv til legepladsen@mail.dk 


17

Ny undersøgelse 

Udendørs leg 

mindsker 

børns stress 

Skab kvalitet i byens åndehuller og vis vej til naturens 

egne legepladser i nærmiljø såvel som park og skov. 

Næsten alle forældre mener, at udendørs leg giver bedre 

fysik, motorik, koordination og balance, men alligevel er 

de fleste børn meget indendørs. 

Danske forældre anser leg i naturen 

som et vigtigt element i deres 

børns udvikling, viser en 

ny repræsentativ undersøgelse foretaget 

for OMO af WEBPOL. Således mener 

otte ud af ti, at deres barn udvikler 

bedre fysik, motorik og balance ved at 

lege udendørs, og hele 83% angiver, at 

deres barn bliver mindre stresset af at 

opholde sig udenfor. 

Det er paradoksalt, når samme undersøgelse 

også dokumenterer, at 64% 

af børn og unge bruger minimum 10 timer 

ugentligt på tv og/eller pc og 

elektroniske spil, og at 77% af dem, der 

har tv eller pc på værelset, har fået det, 

inden de er fyldt 11 år. Samtidig har 

mere end 51% af familierne ikke nogen 

regler for, hvor meget barnet må spille 

elektroniske spil eller chatte. 

“Der er tilsyneladende bred enighed 

om, at det mentalt og indlæringsmæssigt 

er sundt for børn at lege i det 

fri. Derfor undrer det mig, at familierne 

holder sig tilbage fra at være konsekvente. 

En tur i skoven er også billigere 

end det nyeste pc-spil, så valget 

burde være enkelt,” siger lektor Karsten 

Froberg fra Institut for Idræt og 

Biomekanik på Syddansk Universitetscenter, 

der har været med til at udvikle 

undersøgelsen. 

Det er ikke frygten for store vasketøjsbunker, 

der afholder forældrene fra 

at sende deres børn udenfor. Charlotta 

Fellman, der er Brand Manager for 

OMO, oplyser, at 65% af forældrene i 

undersøgelsen mener, at et snavset 

barn er bevis på, at barnet har haft det 

sjovt, og 75% synes ikke, det er be- 


sværligt at skulle vaske mere, fordi 

krudtuglen har snavset sig til udendørs. 

Vis vej i nærmiljøet 

og til naturen 

Undersøgelsen viser, at de områder 

børn og unge især vælger til udendørs 

lege, er gården, haven og de lokale legepladser, 

så det er utroligt vigtigt, at 

disse områder er der, og at de er indbydende. 

Men mulighederne kan og bør 

udvides. 

“Jeg hæfter mig ved, at undersøgelsen 

viser, at rigtig mange børn stadig 

opfinder deres egne lege. Det står jo i 

skarp kontrast til de mange elektroniske 

spil, som er udviklet af professionelle. 

Hvis børnene udover de lokale 

områder også lærte at bruge naturens 

egne legepladser såsom skove, parker 

og søområder, er jeg sikker på, at både 

deres individuelle kreativitet og almene 

viden om naturen ville forbedres 

markant,” siger Karsten Froberg og 

tilføjer, at det officielle Danmark kan 

hjælpe familierne på vej til et mere aktivt 

udendørsliv ved at skabe kvalitet i 

byens åndehuller. 

“Forældre er en vigtig inspiration, 

og jeg kan kun anbefale, at mor og far 

viser vejen til naturens legepladser. Så 

skal børnene nok selv finde ud af at 

udnytte mulighederne.” 

For yderligere oplysninger: 

På www.omo.dk finder du undersøgelsen, 

fotos og mere information om 

‘snavs er godt’-kampagnen. 

Fakta fra den danske 

undersøgelse om børn, 

leg og snavs 

■ Undersøgelsen om danske familiers 

forhold til snavs og fysisk aktivitet 

er gennemført af WEBPOL 

for OMO i perioden fra 14. til 20. 

juli 2006 blandt 630 danske forældre 

med et eller flere børn mellem 

5 og 15 år. 

Blandt undersøgelsens vigtigste 

resultater er: 

• Mest populære indendørsaktivitet 

er elektroniske spil og chat 

(44,6%) 

• Næstmest populære indendørsaktivitet 

er at se tv eller video 

(35,7%) 

• Mindst populære indendørsaktiviteter 

er at spille et instrument 

(2%) samt lektielæsning (10,5%) 

• Mest populære udendørsaktivitet 

er at finde på sine egne lege 

(33,5%) samt at dyrke sport som 

f.eks. fodbold, løb og cykling 

(28,6%) 

• Mindst populære udendørsaktiviteter 

er lege med sjippetov, 

hinkesten og glaskugler (4,2%) 

samt skateboarding og rulleskøjter 

(7%) 

• 63,8% bruger minimum 10 timer 

ugentligt på at se tv og/eller video, 

chatte og spille elektroniske 

spil 

• 84,7% af forældrene mener, at 

elektroniske spil og chat påvirker, 

at børn vælger at være inde 

frem for ude 

• 96,2% af forældrene mener, at 

udendørs leg giver bedre fysik, 

styrke og udholdenhed 

• 94% af forældrene mener, at 

udendørs leg giver bedre motorik, 

koordination og balance 

• 48,9% af forældrene ønsker, at 

deres børn er mere udendørs.

Nyt fra DLS 

Årets generalforsamling 

afholdt onsdag den 

31. maj 2006 i København 

Generealforsamlingen skulle have 

været afholdt på Randers 

Naturskole, men da kun et enkelt 

medlem fra Fyn havde tilmeldt sig 

udover bestyrelsen, blev generalforsamlingen 

flyttet til vores lokaler i København. 

Det besluttede formand Helle 

Nebelong i samråd med Vibeke Aagaard 

Glud, som skulle have været 

vært i Randers. Alle tilmeldte blev orienteret 

om ændringen. 

Frank Simonsen, der var generalforsamlingens 

dirigent, påpegede det problematiske 

i, at stedet for afholdelse af 

generalforsamlingen var blevet ændret 

med kort varsel, uden at andre end de 

allerede tilmeldte medlemmer og bestyrelsen 

nåede at få besked om ændringen. 

Men beslutningen kunne forsvares 

med, at det i medlemsbladet var annonceret, 

at man skulle melde sig til senest 

mandag den 29. maj, og at beslutningen 

om at flytte stedet for afholdelsen først 

blev truffet efter dette tidspunkt. 

De forsamlede enedes om, at beslutninger 

truffet på generalforsamlingen 

måtte tages med forbehold for indsigelser 

fra andre medlemmer. Der var enighed 

om, at dette referat skal gøre opmærksom 

på ændringen af stedet for 

afholdelsen af generalforsamlingen. 

Dette er hermed gjort. Og det skal fremgå 

tydeligt, at hvis der inden for en 

måned efter, at medlemsbladet er udkommet, 

kommer indsigelser fra et eller 

flere medlemmer, vil bestyrelsen forholde 

sig til disse, enten ved at drøfte evt. 

indsigelser med de pågældende og/eller 

ved at indkalde til en ekstraordinær 

generalforsamling. Hvis der ikke kommer 

indsigelser, vil generalforsamlingen 

blive betragtet som lovlig, og referatet 

vil blive betragtet som godkendt. 

Herefter aflagde Dansk Legeplads 

Selskabs formand Helle Nebelong beretning, 

hvor hun bl.a. glædede sig 

over, at konferencen “Hvad skal vi lege?” 

den 10. maj 2006 blev en succes 

med ca. 130 deltagere. Den var arrangeret 

i samarbejde med Selskabet for 

Legekultur og Danmarks Pædagogiske 

Universitet. Efterfølgende er der kommet 

flere henvendelser til DLS, som 

kan udvikle sig til fremtididge projekter, 

som er direkte udsprunget af konferencen. 

Formanden er i år blevet interviewet 

til Jyllands-Posten og til 

DLOs medlemsblad Børns Hverdag og 

har holdt foredrag for de bemandede 

legepladser i Århus kommune. Desuden 

fik nærværende blad ros – tak for 

det – og dog ikke mindst de mange frivillige 

skribenter og layouter Karen 

Hedegaard. Martin N. Henningsen opdaterer 

– gratis – selskabets hjemmeside. 

Dansk Legeplads Selskab har pt. 

328 medlemmer samt nogle, der blot 

abonnerer på Legepladsen. Desværre 

har nogle medlemmer endnu ikke fået 

betalt kontingent for i år. Det opfordres 

de hermed til at få gjort. 

På generalforsamlingen blev Lejrekurset 

også diskuteret. Kurset har i de 

sidste par år kun haft få deltagere, og 

muligheden af at kombinere kurserne 

med teoretiske oplæg eller andre kompetencegivende 

aktiviteter blev diskuteret, 

ligesom muligheden for at afholde 

generalforsamlingen i forbindelse 

med Lejre-kurset vil blive overvejet. 

Endelig blev Dansk Legeplads Selskabs 

engagement i og støtte til en eventuel 

kommende IPA-jubilæumskonference i 

Danmark i 2011 diskuteret. IPA (International 

Play Association) udspringer 

oprindeligt af Dansk Legeplads Selskab 

og fejrer i 2011 sit 50 års jubilæum 

(se side 17). 

Helle Nebelong blev genvalgt som 

formand, mens Carsten Frederiksen, 

Frank Simonsen, Henny Green (kasserer), 

Susse Mohr Markmann, Vibeke 

Aagaard Glud og Ida Vestergaard udgør 

resten af bestyrelsen med Marianne 

Mortensen som suppleant. Mariann 

Nielsen og Verner Storm blev genvalgt 

som revisorer for 2006. I bestyrelsens 

møder deltager desuden sekretariatsleder 

Klaus Nedergaard. Bestyrelsens 

møder er åbne for alle medlemmer af 

Dansk Legeplads Selskab. lj. 

DANSK LEGEPLADS 

SELSKAB 

Klerkegade 10B, 

1308 København K. 

Tlf. 20 20 63 70 

Giro nr. 4 14 00 60 

E-mail: legepladsen@mail.dk 

www.dansklegepladsselskab.dk 

TELEFONTID 

Onsdage kl. 9–11 

Beskeder og bestillinger kan 

indtales på telefonsvareren 

i løbet af ugen. 

BESTYRELSE 

Formand: 

Helle Nebelong 

Næstformand: 

Carsten Frederiksen 

Bestyrelsesmedlemmer: 

Frank Simonsen 

Vibeke Aagaard Glud 

Susse Mohr Markmann 

Henny Green 

Ida Vestergaard 

Bestyrelsessuppleant: 

Marianne Mortensen 

Kasserer: 

Henny Green 

SEKRETARIAT 

Klaus Nedergaard 

MEDLEMSKAB: 

Personligt medlemskab: 

180 kr. årligt 

Institutioner o.lign.: 


Studerende: 


Abonnement på Legepladsen for 

ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr. 

Henvendelse vedr. medlemskab til 


IPA, DANMARK 

Kontakt Dansk Legeplads Selskab: 

legepladsen@mail.dk 


19

I 2005 faldt endnu 40 legepladser for SKANFALL ® 

Her er 5 af dem: Faldsikring 

Rådmandsgades Skole 

Bygherre: 

Københavns Kommune 

Projekt: 

Peter Holst Landskabsarkitekter 

Anlæg: 

Ebbe Dalsgaard A/S 

Sjællandsgades Skole 

Bygherre: 


Malthe Bruuns Gård 

Bygherre: 

Privatbo 

Projekt: 

Landskabsarkitekt Niels Lützen 

Anlæg: 

Krogh & Molin A/S 

Projekt: 

Kirsten Lund Andersens Tegnestue 

Anlæg: 

Skælskør Anlægsgartnere A/S 

Hattesens Allé, legeplads 

Bygherre: 

Frederiksberg Kommune 

Projekt: 

Frederiksberg, Vej- og Parkafd. 

Anlæg: 

Frederiksberg Gartnerservice 

Sortedamskolen 

Bygherre: 


Projekt: 

Algreen & Bruun 

Anlæg: 

Køge Bugts Anlægsgartner A/S 

Certificeret af Teknologisk Institut 

Børn leger. Og børn falder. Og falder igen. Det er næsten en naturlov. Men med SKANFALL ® faldunderlag falder de lidt blødere. 

Sportsbyg A/S er specialister i at gøre legepladser sjovere og mere sikre med støbte kunststofbelægninger. Det farverige faldunderlag 

appellerer til fantasi og kreativitet og er mere praktisk og hygiejnisk end f.eks. sand og bark. Investeringen er i første omgang lidt større 

end med traditionelt faldunderlag, men fordelene er tilsvarende mange. Kontakt os på tlf. 4632 1701 for yderligere oplysninger og en 

uforpligtende snak eller besøg www.sportsbyg.dk 

Sportsbyg A/S har siden 1976 udført idrætsanlæg over hele landet. Vi udfører uden- og indendørs sportsbelægninger 

med kunststof, kunstgræs, linoleum og parket. Endvidere anlægger vi Multibaner og udstøber faldunderlag på legepladser. 

Sportsbyg A/S ❚ Københavnsvej 26 A ❚ DK-4000 Roskilde ❚ Tlf. 4632 1701 ❚ sport@sportsbyg.dk ❚ www.sportsbyg.dk

Legepladsen 3/2006 - Dansk Legeplads Selskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?